Utilfredsstillende.
Sådan lyder Statsrevisorernes konklusion på Justitsministeriets indsats for at understøtte politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet fra 2019 til 2022.
Statsrevisorerne retter blikket mod Rigspolitiets specialenheder NC3 og NCIK.
Og de “lever ikke i tilstrækkelig grad” op til hensigten om at bistå politikredsene med indledende efterforskning i perioden.
Desuden ligger sager om økonomisk it-kriminalitet for længe, inden de sendes til videre efterforskning i politikredsene.
Konsekvensen er, at der er risiko for, at efterforskningspotentialet går tabt – især i sager om økonomisk it-kriminalitet.
– Statsrevisorerne finder det bekymrende, at efterforskningen er tilrettelagt på en måde, der medfører risiko for, at efterforskningspotentialet kan gå tabt. Det kan krænke borgernes retsfølelse, lyder det.
I 2019 gennemførte specialenheden NC3 en indledende efterforskning i stort set alle sager om digitale seksualforbrydelser.
Men i 2022 blev det kun gjort i 15 procent af sagerne om grooming og sextortion og i seks procent af sagerne om digitale sexkrænkelser.
Dog har enheden i stort set alle sager om seksuelt misbrug af børn på nettet gennemført indledende efterforskning.
Samtidig er sagsbehandlingstiden faldet markant i NC3 fra 44,2 dage i 2019 til 2,7 dage i 2022.
– Det indikerer, at NC3 prioriterer at sende sagerne hurtigt ud i politikredsene frem for at foretage den indledende efterforskning, som tiltænkt.
– Det bidrager ikke til en effektiv brug af ressourcer, fordi NC3 dermed skal videresende alle sager til politikredsene, uanset om de har et efterforskningspotentiale, lyder det.
I 2022 henlagde politikredsene mere end halvdelen af de sager om digitale seksualforbrydelser, som de fik fra NC3.