Et borgerforslag om at give personer med insulinkrævende diabetes ret til glukosemålere bakkes indtil videre op af knap 45.000 borgere.
Dermed er forslaget tæt på at nå de 50.000 støttere, der skal til, før sagen lander på folketingspolitikernes bord.
Det glæder en af forslagsstillerne, Elias Munk.
– Det gør faktisk ondt at stikke sig i fingeren hver dag. Med glukosemåleren får man et langt bedre overblik over sit blodsukker.
– Den måler blodsukkerniveauet hvert femte minut 24 timer i døgnet. Det gør, at man kan følge grafen og reagere, inden man får for højt eller lavt blodsukker, siger Elias Munk.
Han taler af erfaring, da han selv har diabetes.
Elias Munk fik en glukosemåler tildelt af kommunen, men da han flyttede til nabokommunen, mistede han den igen.
Det var medvirkende årsag til, at han nu er flyttet tilbage.
– Som det er nu, er det lidt af et postnummerlotteri, i forhold til om man kan få tilkendt en glukosemåler, siger Elias Munk.
Derfor mener han og de øvrige forslagsstillere, at alle insulinkrævende diabetikere bør have adgang til glukosemålere, uanset hvor de bor.
Børn og unge med diabetes har siden 2018 haft denne ret. Men det gælder ikke voksne.
De skal søge om at få måleren tilkendt via kommune eller regionen. Der er ifølge Diabetesforeningen stor forskel på, hvor mange der imødekommes.
Samlet set har cirka 58 procent af voksne med type 1-diabetes adgang til glukosemålere.
Dermed halter Danmark efter lande som Norge, Sverige og Finland, hvor henholdsvis 80, 84 og 91 procent af voksne med type 1-diabetes har glukosemålere.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er enig i, at glukosemåleren kan være en stor hjælp for mange.
– En glukosemåler kan være et rigtig godt værktøj for mange, der lever med diabetes, til at få større indsigt i deres sygdom og komme i bedre sygdomskontrol, siger hun i en skriftlig kommentar.
Behandlingsrådet under Danske Regioner har tidligere i år anbefalet, at voksne med type 1-diabetes tilbydes en sensorbaseret glukosemåler.
Det er der ifølge indenrigs- og sundhedsministeren opbakning til i regionerne.
Regionerne er ifølge Sophie Løhde på vej med en fælle retningslinje for, hvordan anbefalingen kan sættes i værk.
Behandlingsrådet har anslået, at udgifterne til glukosemålere beløber sig til 141 millioner kroner over fem år.
De penge er givet godt ud, hvis man spørger sundhedsordfører i SF Kirsten Normann Andersen.
– Det koster nogle penge på den korte bane. Men på den lange bane vil der være nogle samfundsøkonomiske gevinster, fordi man kan regulere sin diabetes bedre og dermed undgå følgesygdomme, siger hun.