Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
– Hvor var tilsynet?
Spørgsmålet er blevet stillet af både seere, læsere og organisationer, siden dokumentaren ‘Hvem passer på os?’ udkom.
På tre år modtog Socialtilsynet mere end 50 underretninger, bekymrings- og whistleblowerhenvendelser om bosteder i koncernen Opholdssteder.dk.
Henvendelserne handler blandt andet om vold, eskalerende misbrug og omsorgssvigt.
Socialtilsyn Midt vil ikke stille op til interview, men de understreger, at de reagerede på samtlige henvendelser om problematiske forhold på bosteder under Opholdssteder.dk.
I bunken af henvendelser til tilsynet findes en række alvorlige forhold.
På bostedet Fuglen i Østjylland beskriver en underretning en akut situation, hvor en ung havde taget en overdosis. Her fremgår det, at “personalet fra Fuglen ikke har været til stede for at yde støtte til den unge i den akutte situation (overdosis, red.)”.
På Hesselagergaard på Fyn beskriver en henvendelse, at medarbejdere frygtede konsekvenserne, hvis de kritiserede forholdene. Ifølge henvendelsen var “medarbejdere bange for at udtale sig kritisk om forhold på tilbuddet”, mens ledelsen praktiserede en “ret ind eller forsvind”-tilgang.
Det er ikke enkeltstående eksempler. TV2 Østjyllands gennemgang viser bekymringshenvendelser om flere af koncernens bosteder.
Afsendere tæller blandt andre tidligere ansatte, hospitalspersonale, politiefterforsker og socialrådgivere.
Nu får dokumentaren både Børns Vilkår og Børnerådet til at efterlyse flere uanmeldte tilsyn med bostederne.
Men samtidig får Socialtilsynet færre ressourcer. Tilsynet er blevet beskåret med 30 procent, og kravet om årlige tilsynsbesøg er fjernet.
Tilsynschef Ulla Bitsch Andersen fra Socialtilsyn Midt vil ikke stille op til interview om sagen,.
Men hun skriver i et svar til TV2 Østjylland, at tilsynet har reageret skarpt undervejs.
– De 50 henvendelser har vi fulgt op på uden undtagelse og langt størsteparten af underretningerne, bekymrings- og whistleblowerhenvendelserne er anvendt som en del af det juridiske grundlag for at træffe alle disse afgørelser fra 2023 til 2026, skriver Ulla Bitsch Andersen.
Socialtilsyn Midt har ansvaret for at føre tilsyn med kvaliteten på de godkendte sociale tilbud.
Ifølge Caroline Adolphsen, professor i børneret ved Aarhus Universitet, burde både antallet og alvoren af henvendelserne få tilsynet til at reagere.
Hun beskriver de mere end 50 henvendelser som “et markant mønster”.
– Tilsynet har jo ansvaret for hele området. Og så kan man sige, skal man så kunne undlade at blive taget alvorligt, fordi det er forskellige steder inden for den samme virksomhed. Det kan man selvfølgelig ikke. Tilsynet skal forholde sig til, om det er et mønster.
– Og så skal de handle på det.
Men sådan kan Socialtilsynet ikke arbejde, siger tilsynschef Ulla Bitsch Andersen.
Loven kræver, at hvert bosted vurderes for sig, så problemer på ét sted ikke kan bruges direkte i vurderingen af et andet. Heller ikke når ejeren er den samme.
Selv når de samme problemer går igen på flere bosteder med samme ejer, skal Socialtilsynet vurdere hvert tilbud for sig, forklarer tilsynschef, Ulla Bitsch Andersen.
– Der er tale om otte forskellige juridiske tilbud, hvoraf de to i dag er lukkede, og tre andre har været underlagt skærpet tilsyn, skriver Ulla Bitsch Andersen.
Tea Torbenfeldt Bengtsson, professor med speciale i socialt udsatte børn og unge ved Aalborg Universitet, beskriver det samlede materiale som “dybt, dybt bekymrende” og vurderer, at der er tale om “et mere systemisk problem”.
Socialtilsyn Midt understreger, at henvendelserne i flere tilfælde førte til handling deres side.
– Socialtilsyn Midt fulgte op på alle underretningerne og havde en langvarig kritisk dialog om kvaliteten i tilbuddene, hvilket førte til, at fem tilbud kom under skærpet tilsyn undervejs, og to af tilbuddene endte med at blive lukket enten med tvang eller fordi de selv nåede at lukke, skriver tilsynschef Ulla Bitsch Andersen.
Men noget tyder på, at arbejdsforholdene for tilsynet også har været vanskelige.
Tidligere medarbejdere fortæller, at det billede, myndighederne fik af bostederne, ikke nødvendigvis svarede til den hverdag, de selv oplevede.
En af dem er tidligere specialpædagog Mette Ankjær, som har arbejdet på flere af bostederne under Opholdssteder.dk.
Ifølge hende kunne der blive gjort noget særligt ud af bostederne, når myndigheder skulle komme på besøg.
– Man prøver at lave et billede, som skal være pænt udadtil, siger Mette Ankjær.
Flere tidligere medarbejdere har fortalt TV2 Østjylland om lignende oplevelser.
En af dem er den tidligere social- og specialpædagog Aviaaja Viuff, som har arbejdet på flere af bostederne i Opholdssteder.dk.
Aviaaja Viuff fortæller i dokumentaren, at hun selv oplevede at blive sendt væk sammen med en ung, mens Socialtilsynet var på besøg.
– Jeg var der under et af de her tilsyn, og der blev mig og den her unge sendt ud. Der skulle jo helst ikke siges noget, som kunne misforstås eller ødelægge det her glansbillede, mener Aviaaja Viuff.
Mette Ankjær fortæller også om en episode, hvor en beskrivelse af en hændelse ifølge hende blev ændret af ledelsen på bostedet med henvisning til, at hendes beskrivelse “ikke så godt ud i forhold til tilsynet”.
– Men nu står der jo ikke, hvad der skete, konstaterer Mette Ankjær.
TV2 Østjylland har forelagt kritikken for Opholdssteder.dk og Jesper Dige Nielsen. De har afvist at stille op til interview.
Opholdssteder.dk afviser, at der bliver pyntet på indberetninger til tilsynet. De beskriver ledelsens gennemgang af magtanvendelser som almindelig kvalitetssikring.
For Mette Ankjær rejser det spørgsmålet om, hvorvidt Socialtilsynet gør sit arbejde godt nok
– Det er uartigt, at vi tillader de her ting, der foregår. For jeg synes jo også, at tilsynet har et ansvar i det her. Kæmpe ansvar. Men hvorfor stopper man det ikke?
Et konkret eksempel er Jesper Dige Nielsens bosted Fuglen i Kjellerup.
Kort før TV2 Østjylland beskrev alvorlige problemer på Fuglen, havde Socialtilsyn Midt været på tilsynsbesøg uden at finde forhold, der gav anledning til anmærkninger.
Tilsynet talte dog ikke med de unge på stedet.
– Under tilsynsbesøget var der ikke nogen unge, som ønskede at tale med os, hvilket ikke er usædvanligt. Vi havde ikke grund til at tro, at den manglende interesse skyldtes tiltag fra tilbuddets side, lød det fra Socialtilsyn Midt.
Kort efter interviewede TV2 Østjylland flere beboere, som fortalte om omfattende stofmisbrug og unge piger, der prostituerede sig for at få råd til stoffer.
Efter TV2 Østjyllands historier rykkede Socialtilsyn Midt igen ud. Denne gang på et uanmeldt tilsyn.
Her fandt tilsynet flere problemer. En af de kommuner, der havde anbragt børn på stedet, beskrev efterfølgende forholdene med ordene, at de “aldrig havde set noget lignende”.
Socialtilsyn Midt har siden forklaret:
– De nye undersøgelser viste, at der var problemer med kvaliteten, som ikke var meldt ind af hverken kommuner, medarbejdere, ledelse, borgere eller andre.
Fuglen fik efterfølgende en række påbud for manglende kvalitet. Kort efter valgte Jesper Dige Nielsen selv at lukke stedet.
Hos både Børns Vilkår og Børnerådet peger man på betydningen af at høre børnene og få et retvisende billede af hverdagen på bostederne ved at gennemføre flere uanmeldte tilsyn.
Også Børnerådets forperson, Bente Boserup, fremhæver uanmeldte tilsyn.
Hun peger på risikoen for, at myndighederne ikke får et retvisende billede af hverdagen, hvis et bosted på forhånd ved, at tilsynet kommer. Ved et uanmeldt besøg kan man ifølge hende ikke nå at lave et “setup”, hvor eksempelvis børn, der kan skabe uro eller kritisere forholdene, bliver fjernet.
For hende handler det samtidig om, hvorvidt børnene bliver troet på, når de forsøger at fortælle, at noget er galt.
– Jeg ved det jo også fra mit lange liv med at arbejde med børn og unge, at lige præcis de allermest udsatte børn og unge bliver mange gange ikke troet.
Over for TV2 Østjylland har Socialtilsyn Midt forklaret, at regeringens besparelser på socialtilsynene vil medføre færre tilsynsbesøg i fremtiden.
I flere måneder har TV2 Østjylland været i dialog med Jesper Dige Nielsen og Opholdssteder.dk. De har i en række mails forholdt sig til nogle af de kritikpunkter, der fremgår af dokumentaren.
TV2 Østjylland har flere gange forsøgt at få Jesper Dige Nielsen og Opholdssteder.dk til at svare på kritikken. Han afviser at stille op til interview.
TV2 Østjylland har fået tilsendt følgende i forbindelse med dokumentaren:
Det har været et meget langt og slidsomt forløb, hvor vi har tilbudt 100% gennemsigtighed over for TV2 Østjylland.
De er blevet tilbudt adgang til alt, som vi må dele, for vi har intet at skjule. Det har vi gjort i et forsøg på at få gravergruppen til at ændre deres negative tilgang og for at gå i rette med de mange faktuelle fejl, usande påstande og misforståede årsagssammenhænge, som vi er blevet præsenteret for.
Vi forventer desværre, at der til trods for anstrengelserne alligevel vil blive fremført ting i dokumentaren, som ikke er rigtige. Er det tilfældet, vil vi kræve det fjernet og godtgjort efterfølgende.
https://www.tv2ostjylland.dk/oestjylland/kraever-mere-kontrol-men-nu-skal-der-spares-54498
Redaktionel kontakt:
Emma Fjordbak
tlf.: +4530101114
e-mail: emdr@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)