Seneste nyheder

Danmarkshistoriens største våbenindkøb er en realitet.

Forsvaret har fået grønt lys af forsvarsforligskredsen til at anskaffe sig otte mellem- eller langtrækkende, jordbaserede luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner.

Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

På et pressemøde i Forsvarsministeriet, hvor anskaffelsen præsenteres, kalder Troels Lund Poulsen det et “kvantespring” i forhold til Danmarks evne til at forsvare sig selv.

– Vi er med til nu at få en langt bedre beskyttelse af det danske samfund.

Luftforsvaret købes hos fire europæiske producenter. Dermed er det amerikanske Patriot-system blevet fravalgt.

Ifølge Per Pugholm, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), har leveringshastighed været “det afgørende parameter”. Han nævner, at der er historisk stor efterspørgsel efter Patriot-systemet.

Troels Lund Poulsen uddyber, at det ikke har været afgørende for beslutningen, at systemerne er europæiske og ikke amerikanske.

Det langtrækkende system SAMP/T anskaffes hos en fransk-italiensk producent og skal være klart i 2028 eller 2029, mens de mellemrækkende systemer købes hos en norsk, tysk og fransk producent.

Danmark har ikke haft jordbaserede luftforsvarssystemer siden 2004.

Der er dog allerede luftforsvarssystemer på vej i forvejen.

I juni blev det annonceret, at producenter fra Tyskland, Frankrig og Norge skal levere kortrækkende luftforsvarssystemer til Danmark for mere end seks milliarder kroner.

I pressemeddelelsen fredag lyder det, at “de samlede omkostninger relateret til anskaffelser og drift af jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer estimeres til 58 milliarder kroner i forligsperioden”.

Derfor har fredagens indkøb en samlet pris på over 50 milliarder kroner.

Til sammenligning kostede Danmarks 27 F-35-kampfly omkring 16 milliarder kroner, hvilket var det hidtil største enkeltstående våbenindkøb i Danmark.

Oprindeligt var der kun afsat fra 19 til 25 milliarder kroner i forsvarsforliget til indkøbet af et jordbaseret luftforsvar mod missiler, fly og droner.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan det øgede budget finansieres.

Musikprogrammet “Toppen af poppen” vender tilbage i 2026, efter at programmet har holdt pause i halvandet år.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

I år er det Tina Dickow, Pil, Asger Guldimund, Lis Sørensen, Burhan G og Nikolaj Manuel Vonsild, forsanger i When Saints Go Machine, som skal fortolke hinandens musik.

– Vi har glædet os til at fortælle, at vi nu vender tilbage med en ny udgave af “Toppen af poppen” med et virkelig stærkt og varieret lineup, som seerne kan glæde sig til at opleve på skærmen næste år, siger Dorte Borregaard, der er underholdningsredaktør på TV 2, i pressemeddelelsen.

Der kom fokus på kulturen på produktionen af programmet, efter at DR sidste år sendte dokumentaren “Sexisme i musikbranchen”.

Her fortalte Katinka Bjerregaard og Mathilde Falch om upassende og krænkende kommentarer fra et medlem af bandet The Antonelli Orchestra i forbindelse med optagelserne af programmet i 2021.

Tidligere i år offentliggjorde produktionsselskabet Mastiff, som laver programmet, en undersøgelse, som viste, at der var en udbredt usund omgangsform på produktionen fra 2015 til 2022.

Dengang lød det fra TV 2, at man var i dialog med Mastiff om, hvordan programmet kunne fortsætte.

TV 2 skriver i pressemeddelelsen, at der er lavet, hvad kanalen kalder et nødvendigt kulturarbejde.

Det uddybes ikke, hvad der konkret menes med det.

Desuden er der sat et nyt band sammen til programmet.

Fremover er det det nyetablerede Pop Kollektivet, der ledes af Poul Reimann, som skal stå for musikken.

Både Lis Sørensen og Burhan G har tidligere været med i “Toppen af poppen”, men ifølge Dorte Borregaard er man slet ikke færdig med at udforske de to danske musikeres bagkatalog.

Den kommende sæson af programmet optages ved Anneberg Kulturpark i Odsherred.

TV 2 forventer, at programmet får premiere i foråret 2026.

Storbritanniens prins Harry er fredag på besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Det var ikke kendt på forhånd, at prinsen skulle til Ukraine.

Han er taget til landet sammen med et hold fra Invictus Games Foundation, som arbejder med at forbedre forhold for veteraner.

I forbindelse med turen vil fonden offentliggøre nye initiativer, der skal hjælpe de mennesker, der er blevet såret i krigen.

På vej til Kyiv har prins Harry talt med Guardian. Han fortæller, at han med besøget vil forsøge at minde folk om konsekvenserne af krigen.

– Vi kan ikke stoppe krigen, men vi kan gøre alt, der står i vores magt, for at hjælpe med genopretningsprocessen.

– Vi kan fortsætte med at menneskeliggøre de folk, der er involveret i den her krig. Vi er nødt til at minde folk om det. Jeg håber, at den her tur vil bringe det tættere på dem derhjemme, for man bliver let mindre følsom over for det, der foregår, siger prins Harry.

Der har de seneste måneder været fremgang på boligmarkedet, og i august var der ligeledes voksende interesse for at handle en bolig.

Tal fra Finans Danmark viser, at der i august blev indhentet 5,5 procent flere lånetilbud, som relaterede sig til boligkøb, sammenlignet med samme måned sidste år.

Samlet blev der indhentet 5177 tilbud på lån til boligkøb i august.

Ifølge Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, har fart på boligmarkedet smittet af på antallet af indhentede lånetilbud til boligkøb.

– Bolighandlerne er løftet med 20 procent i 2025, hvor det især er lejligheder, som løber hurtigst.

– Det smitter positivt af på lånetilbuddene til boligkøb, da en bolighandel i langt de fleste tilfælde også vil kaste et lånetilbud af sig, når boligfinansieringen skal på plads, siger han i en skriftlig kommentar.

Tallene fra Finans Danmark viser, at interessen for et lånetilbud relateret til boligkøb var størst i København, Københavns omegn samt på Østsjælland.

Antallet af den slags lånetilbud steg mellem 13 og 22,2 procent i august.

Generelt har Finans Danmark set en stigning i aktiviteten i august sammenlignet med sidste år. Det siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

– Det gælder både boligejere, der ønsker at omlægge eller udvide deres lån, og danskere, som ønsker at købe en ny bolig.

– Særligt i hovedstadsområdet er der stor interesse for boligkøb, hvilket afspejles i markante stigninger i antallet af lånetilbud over sommeren, siger han i meddelelsen.

Der blev i alt indhentet 10.745 lånetilbud i august – svarende til en stigning på 5,7 procent set i forhold til samme måned sidste år.

Lånetilbud relaterer sig nemlig ikke udelukkende til boligkøb, men bruges også i forbindelse med omlægning af lån, tillægslån eller nybyggeri.

En dommer måtte torsdag afbryde en mand, der sidder på anklagebænken for sidste år at have forsøgt at dræbe den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det skete under første retsmøde i sagen, skriver nyhedsbureauerne Reuters og Associated Press (AP).

Den tiltalte er 59-årige Ryan Wesley Routh.

Han var i færd med sine indledende bemærkninger i sagen og kom ind på emner som menneskehedens oprindelse, krigene i Ukraine og Gaza samt Adolf Hitler.

– Denne sag betyder absolut ingenting, sagde Routh ifølge Reuters, da distriktsdommeren Aileen Cannon afbrød ham.

To gange sendte Cannon juryen ud af salen, skriver AP.

Routh repræsenterer sig selv i sagen.

Cannon havde advaret Routh om, at hendes tålmodighed var begrænset over for argumenter, der “gør nar ad retssalen og dens værdighed”.

Anklagerne og Routh havde hver fået 40 minutter til at udføre de indledende bemærkninger, men allerede efter 10 minutter blev Routh afbrudt.

– Jeg gav dig én chance mere, og du fortsatte med at læse noget op, der ikke har nogen relevans for den her sag, sagde Cannon i retten.

Det formodede attentatforsøg fandt sted 15. september 2024, hvor Trump spillede golf på Trump International Golf Club i West Palm Beach.

En agent ved navn Robert Fercano fra Secret Service vidnede torsdag i retten.

Han fortalte juryen, at han patruljerede i en golfvogn foran Trump, da han så et ansigt og en riffel, som pegede på ham gennem et hegn. Han skød herefter i retning af våbnet, hvilket ifølge anklagemyndigheden fik Routh til at flygte. Han blev efterfølgende anholdt.

Anklageren John Shipley sagde under de indledende bemærkninger, at Routh i ugevis planlagde at dræbe Trump, før han blev opdaget på golfbanen.

Ifølge anklageren rejste Routh fra sit hjem på Hawaii til delstaten North Carolina og til sidst West Palm Beach i en bil med stjålne nummerplader og seks mobiltelefoner på sig.

I juli sagde Routh til distriktsdommeren, at han ikke stolede på, at det, som han betegnede som en tilfældig fremmed, kunne tale på hans vegne. Derfor har han valgt at forsvare sig selv.

Han havde tidligere to forsvarere. De fungerer som såkaldte standby-advokater, der hjælper med logistiske anliggender.

Routh har nægtet sig skyldig i fem føderale anklager, heriblandt drabsforsøg på en præsidentkandidat, som Trump var på det tidspunkt.

Tv-stationen All Women’s Sports Network (AWSN) lancerer fredag en tv-kanal, der udelukkende viser kvindesport, i Saudi-Arabien.

Det sker i samarbejde med landets fodboldforbund og det nationale tv-netværk Saudi Sports Company.

AWSN blev lanceret sidste år og er blandt andet stiftet af den amerikanske skuespiller og komiker Whoopi Goldberg. Det er den første globale kanal dedikeret udelukkende til kvindesport.

Tv-kanalen, der kører 24 timer i døgnet, bliver tilgængelig i Saudi-Arabien fra fredag og kan tilgås via streamingplatformen MBC Shahid, siger en talsperson for AWSN til nyhedsbureauet Reuters.

Den konservative islamiske stat har i mange år ikke dyrket kvindelige talenter inden for sport. Det var indtil 2017 forbudt for piger på offentlige skoler at deltage i idrætsundervisning og sportsgrene. Indtil 2018 havde kvinder ikke adgang til landets stadioner.

Reglerne på området er dog blevet ændret, hvilket blandt andet prinsesse Reema Bandar Al Saud, som er medlem af den saudiske kongefamilie og Saudi-Arabiens ambassadør i USA, har stået for.

Lanceringen af tv-kanalen for kvindesport falder sammen med, at sæsonen for den bedste kvindelige fodboldliga i Saudi-Arabien skydes i gang.

– Siden lanceringen af kvinders Premier League (den bedste fodboldliga, red.) i 2022, har jeg været utrolig stolt af den fremgang, der er sket, udtaler Reema Bandar Al Saud.

Hun tilføjer, at der i sidste sæson var spillere fra flere end 20 forskellige lande.

– Med det her partnerskab kan deres fans i udlandet se dem live.

Aalia Al Rasheed, som er chef for kvindefodbold i det saudiarabiske fodboldforbund, siger, at tv-kanalen vil være “en transformerende milepæl”, der kan give spillerne global anerkendelse.

De økonomiske forhold i aftalen er ikke blevet offentliggjort.

Saudi-Arabien har de seneste år forsøgt at trække flere investeringer ind fra udlandet som del af reformprogrammet “Vision 2030”, der blev præsenteret i 2016.

Det olierige land ønsker at skabe et skifte i økonomien, så det vil være mindre afhængigt af handlen med olie og have en stærkere privat sektor.

Der er generelt sket en opblødning af det saudiske samfund i de senere år.

Men selv om reformer blandt andet har givet kvinder mulighed for at køre bil, betyder landets strenge fortolkning af islam, at kvinders juridiske rettigheder og sociale forhold stadig er relativt begrænsede.

Det kræves blandt andet, at kvinder er underlagt en mandlig værge.

Saudi-Arabien er vært for VM i fodbold i 2034.

Reuters

Qatars premierminister, Mohammed bin Abdulrahman al-Thani, rejser fredag til USA, hvor han skal mødes med udenrigsminister Marco Rubio i Det Hvide Hus.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Medierne Politico og Axios skriver på baggrund af unavngivne kilder, at premierministeren også ventes at skulle mødes med USA’s præsident, Donald Trump, vicepræsident J.D. Vance og USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff.

Det er dog ikke blevet officielt bekræftet.

Israel udførte tirsdag et angreb i Qatars hovedstad, Doha, som ifølge Israel havde til formål at dræbe flere politiske ledere i den militante bevægelse Hamas.

Ifølge Reuters vil angrebet være højt på dagsordenen under premierministerens besøg i USA.

Angrebet er fra flere sider blevet kritiseret og fordømt. Det har særligt været omdiskuteret, fordi Qatar tidligere har fungeret som både vært for og mægler i forhandlinger mellem Israel og Hamas om våbenhvile i Gaza.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at angrebet hverken fremmer Israels eller USA’s mål.

Torsdag fordømte samtlige 15 medlemslande af FN’s Sikkerhedsråd i en udtalelse også angrebet mod Doha – heriblandt USA, der er allieret med Israel.

Israel blev dog ikke nævnt direkte i udtalelsen.

Drøftelserne af en våbenhvile i Gaza vil ifølge Reuters også være på dagsordenen under besøget i USA.

USA betragter Qatar som en stærk allieret i golfstaterne.

Da Trump tiltrådte som præsident i januar, lovede han, at han ville stoppe krigen. Hans embedsperiode begyndte med en våbenhvile i området, der varede to måneder og sluttede, da israelske angreb den 18. marts kostede 400 palæstinensere livet.

Qatar har siden været vært for flere samtaler, der har haft til formål at forsøge at lande en aftale om våbenhvile, løsladelse af gidsler i Gaza og en plan for det fremtidige styre i Gaza.

Cykelholdet Israel-Premier Tech vil fredag og søndag stille op under navnet IPT ved to cykelløb i Canada.

Det oplyser lederen for de to canadiske cykelløb, Joseph Limare.

Arrangørerne vil desuden på opfordring fra cykelholdet forsøge at fjerne holdets normale navn, de steder hvor det er muligt.

– De bad os fjerne ordet “Israel” fra det, vi kunne, siger Joseph Limare.

Meldingen kommer, efter at Israel-Premier Tech under det igangværende Vuelta a Espana har været mål for propalæstinensiske demonstrationer.

Vuelta-arrangørerne aflyste i sidste uge opløbet i Bilbao på 11. etape, da de ikke kunne garantere rytternes sikkerhed.

Få dage senere valgte Israel-Premier Tech forud for 14. etape at benytte nye trøjer, hvor ordet “Israel” var fjernet fra designet.

– For at sikre vores rytteres sikkerhed – og hele feltets – efter nogle potentielt farlige demonstrationer i Vueltaen har Israel-Premier Tech fået lavet nye trøjer til rytterne med holdmonogrammet på til resten af løbet, meddelte holdet.

Canadiske medier har skrevet, at der forventes demonstrationer ved fredagens Quebec Grand Prix og søndagens Montreal Grand Prix.

Samme dag som Montreal Grand Prix foregår, afsluttes Vueltaen. Jonas Vingegaard (Visma) indtager førstepladsen i klassementet, efter at der er afviklet 18 etaper.

AFP

Myndighederne i USA har modtaget flere end 7000 henvendelser fra borgere, der mener at have oplysninger i sagen om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

Det siger delstaten Utahs guvernør, Spencer Cox, på et pressemøde natten til fredag dansk tid.

Ifølge guvernøren er det det højeste antal henvendelser, som forbundspolitiet FBI har fået siden et angreb på Boston Marathon i 2013, hvor tre personer blev dræbt.

Den 31-årige Charlie Kirk blev skudt onsdag, mens han deltog i et arrangement på universitetet Utah Valley University i byen Orem i Utah. Han blev dræbt, og gerningsmanden har siden været på fri fod.

Myndighederne er nu i gang med at behandle en stor mængde retsmedicinske beviser, fortæller Cox på pressemødet, der også finder sted på universitetet – og de planlægger at gå efter dødsstraf i sagen.

– Det vil ske her i delstaten Utah, siger guvernøren.

Spencer Cox advarer på pressemødet desuden om, at der bliver spredt en masse misinformation om drabet på de sociale medier.

– Jeg synes, at Charlie sagde det bedst: Når tingene bliver svære, bør vi lægge vores telefoner fra os og bruge tid med vores familier, siger Spencer Cox.

FBI-direktør Kash Patel talte ikke på pressemødet, der varede omkring ti minutter, men han var ifølge det amerikanske medie CNN til stede.

Det var ikke muligt for pressen at stille spørgsmål.

FBI delte torsdag to billeder af en person, som sættes i forbindelse med drabet.

Natten til fredag dansk tid delte Utahs myndighed for offentlig sikkerhed yderligere fire billeder af personen, som myndigheden beskrev som “af interesse i forbindelse med drabet”.

Det er således ikke blevet oplyst direkte, hvorvidt personen er mistænkt for drabet på Charlie Kirk.

På nattens pressemøde omtaler myndighederne en video, som samtidig er blevet offentliggjort.

Mediet BBC skriver om videoen, at den viser den bygning, hvorfra der blev affyret skud mod Kirk. Her kan en person klædt i sort tøj ses løbe over taget på bygningen, hvorefter personen kravler ned og forsvinder fra området.

Myndighederne siger, at personen var iført solbriller og en sort trøje med et amerikansk flag og en ørn på.

Storbritanniens udenrigsminister, Yvette Cooper, rejser fredag til Ukraines hovedstad, Kyiv, hvilket bliver hendes første officielle besøg i udlandet, efter at hun overtog posten.

Cooper skal efter planen mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og med flere højtstående ukrainske embedsmænd – heriblandt flere ukrainske ministre.

Hun vil under besøget bekræfte, at Storbritanniens støtte til Ukraine er urokkelig, lyder det i en udtalelse fra hendes kontor.

– Ukraines sikkerhed er afgørende for Storbritanniens sikkerhed, står der.

Udenrigsministeren vil desuden bekræfte landets løfte om såkaldt vinterstøtte til Ukraine på 142 millioner britiske pund – 1,23 milliarder kroner.

Den ekstra støtte er en del af en støttepakke, som Storbritannien meddelte i juni.

Den omfatter 100 millioner pund i humanitær støtte til de lokalsamfund, der ligger nær frontlinjen, og 42 millioner pund til at reparere og beskytte energisystemer, der bliver ramt af russiske angreb.

Meldingen om Yvette Coopers besøg i Ukraine kommer, mens spændingerne i regionen er vokset.

Det er sket, efter at droner natten til onsdag krænkede Polens luftrum.

Polen har hævdet, at dronerne var russiske. Den polske premierminister, Donald Tusk, har kaldt det en “storskalaprovokation” fra Rusland og sagt, at Polen står i en meget farlig situation.

Onsdag meddelte Storbritannien, at landet har planer om at masseproducere ukrainskdesignede droner, der kan afværge russiske missil- og droneangreb.

Det skal ske som en del af en større samarbejdsindsats om produktion af forsvarsvåben med Ukraine.

For en uge siden rokerede Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, rundt i regeringen, efter at hans vicepremierminister gik af.

Her overtog den 56-årige Yvette Cooper posten som udenrigsminister og forlod dermed posten som indenrigsminister.

Reuters

Brandvæsenet og politiet arbejder i Høng, hvor man forsøger at slukke en voldsom brand i et lagerhus.

Det oplyste Michael Hymøller, som er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi natten til fredag.

– Vi er stadig på stedet og forventer at være der resten af natten. Både Beredskabsstyrelsen, brandvæsenet og politi er derude, og det er stadig slukningsarbejdet, der pågår, siger han.

Ifølge vagtchefen er branden sandsynligvis opstået i forbindelse med montering af tagpap.

Den ramte bygning er et Nettolager i Høng. Omfanget af skader på bygningen er uklare.

– Det er voldsomt, og der er beboelse i nærheden, siger Michael Hymøller.

Sent torsdag opfordrede politiet borgere i området til at blive indendørs.

Fredag morgen lyder det i et opslag på X, at borgerne godt kan bevæge sig udenfor.

– Borgere i Høng kan godt bevæge sig udenfor, men man skal ikke tage ophold i synlig røg. Hvis røgen dækker den bygning, du er i, skal døre og vinduer lukkes, skriver politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver videre, at man stadig arbejder på stedet kort før klokken 7.

Der er ikke umiddelbart nogen meldinger om personskade i forbindelse med branden, som politiet fik anmeldelse om klokken 18.16 fra flere borgere i lokalområdet.

– Der er en enkelt brandmand derude, som er blevet dårlig og er blevet kørt til tjek. Men det er ikke umiddelbart noget med røgforgiftning eller lignende. Det kan være en form for dehydrering, siger Michael Hymøller.

Dommere i Brasiliens højesteret idømmer landets tidligere præsident Jair Bolsonaro 27 år og tre måneders fængsel i en sag om kupforsøg.

Tidligere torsdag nåede et flertal af dommere i Brasiliens højesteret frem til, at 70-årige Bolsonaro var skyldig i at planlægge et kup mod landets nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Fire ud af fem dommere stemte for at kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg, mens en enkelt dommer stemte for frikendelse.

Kuppet blev ifølge dommerne planlagt, efter at Bolsonaro tabte præsidentvalget i Brasilien i 2022.

Jair Bolsonaro var tiltalt for at have ledet en kriminel organisation og for med vold at have forsøgt at afskaffe demokratiet.

Bolsonaro havde ifølge tiltalen kendskab til planer om at dræbe præsident Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes.

Den tidligere præsident opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var taget i ed som præsident i januar 2023.

Bolsonaros syv medtiltalte, herunder tidligere ministre og militærchefer, blev også dømt.

Bolsonaro, der er tidligere kaptajn i hæren, har hævdet, at han er offer for en politisk heksejagt. Det samme har USA’s præsident, Donald Trump, tidligere sagt.

Efter at det torsdag stod klart, at et flertal ville kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg, erklærede Trump sig overrasket og utilfreds.

– Det minder meget om, hvad de forsøgte at gøre mod mig, men det slap de ikke afsted med, sagde Trump.

Umiddelbart efter strafudmålingen har USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, meddelt, at USA vil komme med et svar.

Den tidligere præsident var ikke til stede i retten, men overværede retsmøderne fra sin bopæl, hvor han sidder i husarrest.

Bolsonaro, der var præsident i Brasilien fra 2019 og fire år frem, vil afsøge mulighederne for appellere, meddeler ekspræsidentens forsvarere i en udtalelse, skriver Reuters.

I udtalelsen betegnes strafudmålingen som overdreven og ude af proportion.

Mediet Politico skriver, at advokaterne vil have en ankesag, hvor samtlige 11 dommere i højesteretten skal dømme. For nuværende har sagen været behandlet af fem dommere.

BBC skriver dog, at det ikke er muligt at appellere selve skyldkendelsen, da det ville have krævet, at to ud af de fem dommere havde frifundet Bolsonaro.

Ud over fængselsdommen har højesteret udelukket den tidligere præsident fra at stille op til et offentligt embede frem til 2060.

AFP

De droner, der natten til onsdag krænkede polsk luftrum, kan have befundet sig over Polen ved en fejl.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump.

– Det kan have været en fejl, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Polen har hævdet, at dronerne var russiske. Den polske premierminister, Donald Tusk, har kaldt det en “storskalaprovokation” fra Rusland og sagt, at Polen står i en meget farlig situation.

I alt blev der registreret 19 krænkelser af polsk luftrum. Mindst tre droner blev skudt ned.

Donald Trump slår fast, at han ikke er glad for situationen.

– Jeg er ikke glad for noget som helst omkring hele den situation, men forhåbentlig er det også snart slut, siger præsidenten ifølge Reuters.

Ruslands forsvarsministerium har udtalt, at det ikke planlagde angreb mod mål i Polen og meldt sig klar til dialog.

– Der var ingen mål, som det var hensigten at ødelægge i Polen, lød det onsdag fra det russiske forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Ruslands forsvarsministerium forklarede videre, at Rusland udførte et stort angreb på militæranlæg i det vestlige Ukraine.

Ministeriet hævder, at de russiske styrker opnåede alle mål med angrebet, og sagde, at de droner, “som angiveligt krydsede grænsen til Polen”, ikke havde en rækkevidde på mere end 700 kilometer.

Polen har bedt om at få aktiveret artikel 4 i den vestlige forsvarsalliance Nato.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har samtidig opfordret Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at stoppe krigen i Ukraine.

– Uanset om det var bevidst eller ej, så er det fuldstændig hensynsløst, og det er meget farligt. Men den fuldstændige vurdering er stadig i gang, sagde Rutte onsdag.

– Min besked til Putin er klar: Stop krigen i Ukraine. Stop med at krænke allieret luftrum. Og vid, at vi står klar, at vi er årvågne, og at vi vil forsvare hvert et hjørne af Nato s territorium, lød det videre.

Tyskland og Frankrig har torsdag besluttet at sende flere kampfly til Polen for at hjælpe med bevogtningen af landets luftrum.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil på et pressemøde fredag morgen “fortælle mere om næste skridt i opbygningen af jordbaserede luftforsvarssystemer i Danmark”.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge TV 2 har Forsvaret torsdag aften på et møde i forsvarsforligskredsen præsenteret sin anbefaling om, at Danmark skal købe otte luftforsvarssystemer til en samlet pris på omkring 53 milliarder kroner.

Det vil være Danmarkshistoriens største våbenindkøb.

Altinget erfarede også torsdag, at der er en indstilling om at købe jordbaseret luftforsvar for mere end 50 milliarder kroner.

Ifølge både TV 2, Altinget, Berlingske og DR har Forsvaret peget på europæiske producenter til at levere luftforsvarssystemerne frem for en amerikansk producent.

På pressemødet fredag klokken 08.30 vil forsvarschef Michael Hyldgaard og Per Pugholm, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), også deltage. Det samme vil aftalepartierne bag forsvarsforliget.

Oprindelig var der kun afsat fra 19 til 25 milliarder kroner til indkøbet af et jordbaseret luftforsvar mod missiler, fly og droner, men ifølge medierne er budgettet altså blevet hævet gevaldigt.

Flere medier skriver, at det blandt andet er på grund af forsvarsalliancen Natos nye, skærpede styrkemål til Danmark, at der nu skal købes flere våbensystemer end oprindelig planlagt.

Danmark har allerede indkøbt tre kortrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer til mere end seks milliarder kroner. Det blev annonceret i juni.

Systemerne er indkøbt hos producenter fra Tyskland, Frankrig og Norge og bliver “gradvist operative fra slutningen af 2025 til starten af 2027”, fortalte Troels Lund Poulsen i juni.

Et flertal af dommerne i Brasiliens højesteret har stemt for at kende tidligere præsident Jair Bolsonaro skyldig i planlægning af et statskup.

Det skriver Reuters.

Kuppet blev ifølge dommerne planlagt, efter at Bolsonaro tabte præsidentvalget i Brasilien i 2022. Han ville forsøge at fastholde magten.

70-årige Bolsonaro er den første brasilianske præsident, der bliver kendt skyldig i at forsøge at kuppe sig til magten i landet.

Dommerne i den brasilianske højesteret har stemt én efter én siden onsdag, og torsdag aften dansk tid står det altså klart, at der er flertal for at dømme Bolsonaro for kupplanerne.

Tre dommere har stemt for at kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg, én har stemt for at frikende ham, mens én dommer endnu ikke har stemt.

Alle fem dommere skal have stemt, før der foreligger en formel skyldkendelse, men der er altså allerede flertal for at kende Bolsonaro skyldig.

Der ventes dom i sagen fredag.

Det kræver et simpelt flertal blandt dommerne for at kunne kende Bolsonaro skyldig i anklagerne. Dommer Carmen Lucia var den tredje dommer, der stemte for, at Bolsonaro skal dømmes for kupforsøg.

– Denne retssag er nærmest et møde mellem Brasilien og dets fortid, nutid og fremtid, sagde Carmen Lucia, inden hun afgav sin stemme.

Dommeren henviste til tidligere forsøg på at omstyrte Brasiliens demokrati.

Der er ifølge Carmen Lucia masser af eksempler på, at Bolsonaro har handlet “med det formål at nedbryde demokratiet og dets institutioner”.

Bolsonaro er tiltalt for en række anklager.

Ud over kupforsøg er han tiltalt for at have deltaget i en væbnet kriminel organisation og for med vold at have forsøgt at afskaffe demokratiet.

Bolsonaro risikerer mere end 40 års fængsel i sagen, hvis han bliver kendt skyldig i alle anklager.

Den kriminelle organisation, han skal have ledet, har ifølge anklagerne konspireret om at vælte Bolsonaros efterfølger, Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Den tidligere præsident har sagt, at han er offer for en politisk heksejagt. Det samme har USA’s præsident, Donald Trump, tidligere sagt.

Kort efter afgørelsen har Trump ifølge Reuters sagt, at han er “overrasket” og “utilfreds” med dommen.

Bolsonaro får mulighed for at anke dommen.

Tyskland og Frankrig sender flere kampfly til Polen for at hjælpe med bevogtningen af landets luftrum, efter at et større antal russiske droner onsdag fløj ind over polsk territorium.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Frankrig sender tre kampfly til patruljeopgaven i Polen, fortæller Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

– Efter den russiske droneindtrængen i Polen har jeg besluttet at sende tre Rafael-kampfly for at bidrage til beskyttelsen af Polens luftrum og Natos østlige flanke sammen med vores allierede, skriver Macron.

Tyskland sender to kampfly til Polen foruden to fly, som Tyskland allerede har indsat i patruljeringen af det polske luftrum.

Det oplyser det tyske forsvarsministerium.

Derudover vil Tyskland forlænge perioden, hvor tysk militær deltager i beskyttelsen af luftrummet over Polen.

Missionen bliver forlænget med tre måneder indtil udgangen af året.

Kampflyene bliver indsat som led i forsvarsalliancen Natos patruljering af medlemsstaternes luftrum.

Patruljeringen skal ifølge Nato “opretholde sikkerheden” gennem indsættelsen af kampfly, der skal patruljere døgnet rundt og kunne “reagere hurtigt på mulige krænkelser af luftrummet”.

Frankrigs præsident sagde allerede onsdag til den polske premierminister, Donald Tusk, at Frankrig ville sende kampfly til Polen.

– Det europæiske kontinents sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi vil ikke give efter for Ruslands øgede intimideringer, skriver Macron på X.

I alt blev der registreret 19 krænkelser af polsk luftrum onsdag. Mindst tre droner blev skudt ned.

Hændelsen har fået FN’s Sikkerhedsråd til at indkalde til hastemøde fredag på Polens anmodning.

Rusland har hverken be- eller afkræftet, at russiske droner onsdag blev sendt ind over Polen.

En palæstinensisk stat bliver aldrig en realitet.

Sådan lyder det fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, under en ceremoni torsdag aften i bosættelsen Maale Adumim.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her har Netanyahu underskrevet en plan, som reelt vil udvide den israelske bosættelse med flere tusinde huse. Maale Adumim ligger på Vestbredden umiddelbart øst for Jerusalem.

– Der kommer ikke til at være en palæstinensisk stat.

– Dette sted tilhører os, siger Netanyahu.

Konkret skal 3400 boliger opføres mellem det nuværende Maale Adumim og Østjerusalem. Projektet – og området – kaldes E1.

En planlægningskomité under Israels forsvarsministerium godkendte planen i august, og torsdag har Netanyahu underskrevet den.

– Vi vil beskytte vores arv, vores land og vores sikkerhed. Vi kommer til at fordoble byens indbyggertal, siger Netanyahu om Maale Adumim.

Planen er blevet kritiseret for at opdele Vestbredden i to og ødelægge muligheden for en fremtidig palæstinensisk stat.

Blandt kritikerne er FN’s generalsekretær, António Guterres, og flere europæiske politikere – herunder Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Østjerusalem, som med bosættelsen bliver afskåret fra resten af Vestbredden, er overvejende beboet af palæstinensere.

Palæstinenserne ønsker, at Østjerusalem bliver hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat.

Israel besatte Østjerusalem i 1967 og annekterede officielt området i 1980.

De israelske bosættelser på Vestbredden anses alle af FN for at være ulovlige, da de er opført på besat land. Ligesom Østjerusalem har Vestbredden været besat af Israel siden 1967.

Dele af Vestbredden er under Det Palæstinensiske Selvstyres kontrol og administration, men i takt med at Israel bygger nye og udvider eksisterende bosættelser, bliver det palæstinensiske land indskrænket.

FBI har offentliggjort to billeder af en person, som sættes i forbindelse med drabet på Charlie Kirk, på det sociale medie X.

– Vi beder offentligheden om hjælp til at identificere denne person, som har politiets interesse i forbindelse med skuddrabet på Charlie Kirk ved Utah Valley University, skriver FBI Salt Lake City.

FBI oplyser ikke direkte, hvorvidt personen er mistænkt for drabet på Charlie Kirk.

FBI udlover desuden en dusør på op til 100.000 dollar – svarende til cirka 636.000 kroner – for oplysninger, der kan føre til identifikation og anholdelse af den eller de personer, der står bag drabet.

Det skriver FBI i et andet opslag på X.

Onsdag blev den 31-årige konservative aktivist Charlie Kirk skudt, mens han deltog i et arrangement på et universitet i den amerikanske delstat Utah.

Han døde efterfølgende.

Gerningsmanden bag drabet har siden onsdag været på fri fod.

På et pressemøde tidligere torsdag fortalte FBI, at det formodede gerningsvåben er fundet.

Her fortalte chefen for Utahs departement for offentlighed sikkerhed, Beau Mason, at man har indhentet video- og billedmateriale fra overvågningskameraer på universitet i Utah.

– Vi har gode optagelser af personen, sagde Beau Mason på pressemødet og tilføjede:

– Vi arbejder på at identificere ham.

FBI ønskede ikke at dele billeder af den omtalte person under pressemødet. Det er uklart, om det er den samme person, som FBI nu har offentliggjort billeder af.

Charlie Kirk var en fremtrædende støtte af USA’s præsident, Donald Trump.

Han var medstifter af den konservative studenterbevægelse Turning Point USA og besøgte i januar Grønland sammen med Donald Trump Jr.

På de sociale medier havde han millioner af følgere. Her delte han ofte videoer af sig selv i debat med universitetsstuderende på deres campusser.

Han blev bragt til hospitalet efter skyderiet onsdag, men hans liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død få timer senere.

Siden Charlie Kirks død er han blevet hyldet af Donald Trump.

Tidligere torsdag annoncerede Trump, at han posthumt vil tildele Kirk præsidentens frihedsmedalje.

Omkring 10.000 personer samlede søndag 8,6 millioner kroner ind ved Red Barnets landsindsamling.

Det skriver nødhjælpsorganisationen i en pressemeddelelse.

– Med søndagens landsindsamling sender danskerne et klart signal om, at de er klar til at støtte op om de børn, der har det allersværest, lyder det fra Red Barnets fundraisingdirektør Merete Gotsæd Falkenstrøm.

Pengene skal blandt andet gå til krigsramte børn i Gazastriben samt børn i Danmark, som mistrives eller kæmper med ensomhed.

Og ifølge organisationen er behovet “enormt”.

– Vi lever i en tid præget af voldsomme kriser, hvor millioner af børn sulter, og hvor mange millioner bliver frarøvet deres uddannelse og deres barndom på grund af krige og katastrofer.

– Derfor er vi meget glade for, at så mange danskere igen i år har valgt at støtte op om vores indsamling til fordel for de børn, der har allermest brug for det, lyder det fra direktøren.

Det lyder, at en rute ved landsindsamlingen i gennemsnit resulterer i 1300 kroner.

For de penge kan Red Barnet give over 300 børn én flaske rent vand.

Alternativt kan pengene betyde, at 22 børn kan få jordnøddemos i en uge som behandling for underernæring, lyder det.

Ved landsindsamlingen sidste år blev der ligeledes indsamlet 8,6 millioner kroner. I 2023 slog organisationen rekord med 9,3 millioner kroner.

Ser man bort fra dette skal organisationen dog helt tilbage til 2017 for at finde et resultat, der matcher 2025.

To personer er fundet døde på en adresse i Tversted i forbindelse med en brand.

Det skriver Nordjyllands Politi på den sociale platform X.

Politiet og beredskabet modtog anmeldelsen om en brand klokken 15.14.

Men da de ankom til stedet, var der ikke længere brand – formentlig fordi ilden var gået ud af sig selv, skriver politiet.

– I forbindelse med arbejdet på adressen blev der fundet to døde personer, en mand og en kvinde. De afdøde er ikke endeligt identificeret, men det formodes, at der er tale om to personer, som har relation til adressen, lyder det.

De pårørende til disse personer er underrettet.

På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at der er foregået en forbrydelse, står der videre.

Politiet forventer at være til stede på adressen “i en længere periode”.

Det skyldes, at der skal gennemføres tekniske undersøgelser for at finde årsagen til branden.

Politikommissær Carsten Straszek fortæller til Ritzau, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at branden er opstået inde i huset, men de nærmere detaljer skal den videre efterforskning klarlægge.

Ifølge politikommissæren er der tale om en privat bolig.

Tversted ligger mellem Hjørring og Skagen.