Seneste nyheder

Grænsekampene fortsætter mellem pakistanske og afghanske soldater, og i Afghanistans hovedstad, Kabul, er der tirsdag hørt flere brag.

Det rapporterer journalister fra nyhedsbureauet AFP.

Udover eksplosioner er der ifølge journalisterne også hørt lyden af antiluftskyts og skud fra forskellige steder i byen.

Imens siger det afghanske forsvarsministerium, at “kampene stadig er i gang” mod pakistanske styrker.

En AFP-journalist i Jalalabad, som ligger mellem Kabul og fronten, melder også om eksplosioner og lyden af forskellige våben.

Ved den nærmeste grænseovergang omkring 50 kilometer fra Jalalabad siger borgere i byen Torkham, at kampene fortsætter.

Mellem 26. februar og 2. marts er mindst 42 civile blevet dræbt i Afghanistan, mens mindst 104 er blevet såret. Det oplyser FN-missionen i Afghanistan (Unama) ifølge Reuters.

Forholdet mellem de to nabolande er i de seneste måneder blevet markant forværret. Der har været flere dødelige sammenstød langs grænsen.

Pakistan anklager talibanstyret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Derfor har Pakistan rettet angreb mod militante i Afghanistan, hvilket sidste uge fik den afghanske talibanregering til at gennemføre såkaldte gengældelsesangreb.

Afghanistan beskyldte nemlig Pakistan for også at ramme civile, hvilket den pakistanske regering afviser.

Unama kalder ifølge Reuters de 42 dræbte og 104 sårede civile i Afghanistan en “foreløbig” opgørelse over tabene. FN-missionen opfordrer parterne til at stoppe kampene.

Det anslås, at omkring 16.400 husstande er blevet fordrevet. Samtidig er leveforholdene blevet forværret for det afghanske folk, der stadig er ved at komme sig efter jordskælv i august og september, som dræbte over 1400 mennesker.

AFP

Theresa Scavenius tror ikke længere på, at det er muligt at få partiet Grønne Demokrater opstillingsberettiget til folketingsvalget 24. marts.

I stedet stiller hun op som løsgænger. Det fortæller hun til Altinget.

Theresa Scavenius blev ved det seneste valg stemt ind i Folketinget for Alternativet, men blev ekskluderet af folketingsgruppen et år senere og forlod partiet.

I stedet stiftede hun partiet Grønne Demokrater og gik i gang med at indsamle de 20.195 vælgererklæringer, som det kræver at blive opstillingsberettiget.

Det lykkedes ikke. Partiet har for nuværende 8760 gyldige vælgererklæringer og er altså et stykke fra målet med blot tre uger til valget.

– Jeg har fra starten været bevidst om, at det ville blive meget svært. Derfor har jeg opbygget det langsomt og ikke hurtigt pustet et stort parti op, som så kunne implodere nogle måneder senere.

– Jeg har valgt at lave et solidt arbejde i Folketinget i stedet, og det er det, mange mennesker har støttet, siger Theresa Scavenius til Altinget.

Scavenius vil stille op i Københavns Storkreds og skal som løsgænger hente omkring 20.000 personlige stemmer for at blive valgt ind i Folketinget.

Det er kun lykkedes to gange tidligere. I 1953 blev Hans Schmidt valgt ind takket være en masse stemmer fra det tyske mindretal, og i 1994 var der så mange, der købte ind på entertaineren Jacob Haugaards valgløfte om mere medvind på cykelstien, at han også kom i Folketinget.

Theresa Scavenius er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i klimapolitik.

Hun var oprindeligt medlem af Radikale Venstre, hvor hun også stillede op til næstformandsposten uden at blive valgt.

I stedet meldte hun sig ind i Alternativet, hvor hun senere tabte kampen om at blive partiets nye formand efter Uffe Elbæk til Josefine Fock.

Hun stiftede tilbage i 2021 partiet Momentum, men vendte tilbage til Alternativt kort før det seneste valg.

USA har bedt al ikke-nødvendigt amerikansk personale på de amerikanske ambassader i Jordan, Bahrain, Irak, Kuwait og Qatar om at forlade landene.

Også de ambassadeansattes familier skal rejse.

Det oplyser USA’s udenrigsministerium i udtalelser på det sociale medie X og i opdaterede rejsevejledninger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Om situationen i Jordan skriver USA’s ambassade i landet:

– 2. marts 2026 har Udenrigsministeriet beordret ikke-nødvendige amerikanske regeringsansatte og deres familiemedlemmer til at forlade Jordan på grund af sikkerhedsrisici.

– Efter udbruddet af fjendtligheder mellem USA og Iran den 28. februar har der været en vedvarende trussel om drone- og missilangreb fra Iran og væsentlige forstyrrelse af den kommercielle luftfart.

Siden USA og Israel lørdag morgen angreb Iran, er en lang række lande i Mellemøsten blevet ramt af iranske gengældelsesangreb. Militser, der er allieret med Iran, har også udført angreb.

USA har i forvejen bedt amerikanske statsborgere, som ikke er udsendt for den amerikanske regering, om at forlade 14 lande og yderligere to områder i Mellemøsten på grund af situationen.

Natten til tirsdag blev USA’s ambassade i Saudi-Arabien angrebet af en drone, hvorefter ambassaden lukkede. Ingen kom til skade i angrebet.

Og tirsdag morgen har USA’s ambassade i Kuwait meddelt, at ambassaden er lukket, indtil andet bliver meldt ud.

– På grund af de fortsatte regionale spændinger vil USA’s ambassade i Kuwait være lukket indtil videre.

– Vi har aflyst alle almindelige og konsulære aftaler. Vi vil informere, når ambassaden vender tilbage til normal drift, skriver ambassaden på X.

Foruden ambassader har USA militærbaser i flere af de lande i Mellemøsten, som er blevet angrebet de seneste dage. Det gælder blandt andet Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Jordan.

Derudover er amerikansk militær til stede i Irak.

Real Madrid er langt fra ude af den spanske mesterskabskamp til trods for to nederlag i de seneste to kampe.

Det fastslår cheftræner Álvaro Arbeloa på et pressemøde efter mandagens 0-1-nederlag på hjemmebane til den lille Madrid-klub Getafe.

Med 12 ligakampe tilbage af sæsonen ser Arbeloa fortsat mulighed for at lukke hullet på fire point til de forsvarende mestre fra FC Barcelona på førstepladsen.

– Der er fortsat 36 point at spille om, og vi har intet andet mål end at kæmpe for at få de 36 point.

– Ingen her smider håndklædet i ringen, siger Álvaro Arbeloa til klubbens hjemmeside.

De undertippede gæster fra Getafe tog føringen på et drømmemål fra Martin Satriano efter 38 minutter.

Selvom Real Madrid pressede på for en udligning, så lykkedes det ikke, og dermed kunne Getafe tage den første sejr på Bernabeu siden 2008. Dengang var Michael Laudrup træner for den lille Madrid-klub.

Álvaro Arbeloa mener, at hans mandskab skabte mest og havde fortjent at få point.

– Selvfølgelig er det en kamp, hvor vi kunne have gjort det bedre, men det er også en kamp, hvor vi var konkurrencedygtige og havde langt større chancer end dem, siger Real Madrid-træneren.

– De spillede den kamp, vi vidste, de ville spille, scorede et fremragende mål, og vi udnyttede ikke vores chancer, siger han.

Overordnet mener Arbeloa ikke, at der er grund til at kritisere Real Madrid-spillernes indsats.

– Hvis der er nogen, der er ansvarlig for nederlaget, så er det mig. Jeg tager ansvaret, siger han.

For anden kamp i træk måtte Real Madrid undvære den knæskadede Kylian Mbappé. I forvejen sidder midtbaneprofilen Jude Bellingham ude med en skade.

Arbeloa overtog trænerposten i Real Madrid i januar, efter at den spanske hovedstadsklub havde fyret Xabi Alonso.

Real Madrid skal på fredag møde Celta Vigo på udebane, mens FC Barcelona besøger Athletic Bilbao.

USA vil tirsdag tage konkrete skridt til at gøre noget ved de stigende energipriser for amerikanerne.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Energipriserne er steget, efter at oliepriserne er røget i vejret på grund af krigen i Iran.

USA’s finansminister, Scott Bessent, og energiminister Chris Wright vil præsentere planerne tirsdag, siger Rubio.

– Fra i morgen (tirsdag, red.) vil I se os rulle de her tiltag ud for at forsøge at modvirke det. Vi havde forudset, at det her kunne blive et problem, lyder det ifølge Reuters fra den amerikanske udenrigsminister.

USA’s præsident, Donald Trump, har et planlagt møde med Bessent og Wright klokken 20.00 dansk tid tirsdag, viser hans program, der er blevet offentliggjort af Det Hvide Hus.

Olie- og gaspriserne steg mandag kraftigt efter amerikanske og israelske angreb på Iran samt de iranske gengældelsesangreb på tværs af Mellemøsten.

Olie- og gasanlæg er blevet tvunget til at lukke i regionen, og konflikten i Mellemøsten har forstyrret skibsfarten i Hormuzstrædet, skriver Reuters.

Mellemøsten er den region i verden, der har den største produktion af olie. Derfor påvirker regionens konflikter typisk produktionen af olie eller besværliggør fragten af olien.

Når fragten bliver besværliggjort, handler det især om Hormuzstrædet, der med sin placering mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de mest trafikerede stræder i verden.

Placeringen gør strædet til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt. Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men flere skibe har som følge af angrebene lagt ruten om. Det kan betyde, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.

USA’s præsident, Donald Trump, gav grønt lys til at angribe Iran, fordi det var den eneste måde at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

Det siger den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, ifølge CNN i et interview med Fox News.

Trump ville ikke blot holde USA “sikkert fra et iransk atomvåben i de første tre-fire år af sin anden embedsperiode”, lyder det fra Vance.

– Han ville sikre sig, at Iran aldrig kunne få atomvåben, og det ville kræve en grundlæggende ændring i tankegangen hos det iranske regime.

– Han så, at det iranske regime var svækket. Han vidste, at de var fast besluttede på at udvikle et atomvåben, og han besluttede sig for at handle, fordi han mente, at det var nødvendigt for at beskytte nationens sikkerhed, siger Vance ifølge CNN.

USA indledte lørdag morgen i samarbejde med Israel omfattende angreb i Iran. Landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev blandt andre dræbt i angrebene.

Som modsvar har Iran sendt missiler og droner mod amerikanske mål i flere lande i Mellemøsten.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at Iran havde bygget nye steder til udvikling af atomvåben, og derfor hastede det med at slå til, før det var for sent.

– De begyndte at bygge nye steder, nye underjordiske bunkere, som ville gøre deres ballistiske missilprogrammer og deres atomvåbenprogrammer immune inden for få måneder, siger Netanyahu ifølge AFP.

– Hvis der ikke blev handlet nu, kunne der heller ikke handles i fremtiden, tilføjer han.

Den amerikanske vicepræsident gentager i interviewet på Fox News også sit tidligere budskab om, at USA ikke planlægger en langvarig militær konflikt i Mellemøsten.

– Der er simpelthen ingen mulighed for, at Donald Trump vil tillade, at det her land bliver trukket ind i en flerårig konflikt uden en klar afslutning i sigte og uden et klart mål, siger Vance ifølge CNN.

– Vi kommer ikke til at havne i de problemer, vi havde med Irak og Afghanistan, tilføjer Vance og henviser til de langstrakte krige i Irak og Afghanistan, som USA var dybt involveret i.

Vance siger, at hvad der sker med styret i Iran efter drabet på landets øverste leder “er underordnet præsidentens primære mål”. Hovedformålet er at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben, lyder det.

Der hersker politisk uenighed om, hvorvidt det lå inden for USA’s præsident Donald Trumps magtbeføjelser at beordre et angreb på Iran.

Mandag orienterede USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og forsvarsminister, Pete Hegseth, ledende demokratiske og republikanske partimedlemmer om beslutningen.

På vej ind til den lukkede orientering sagde Marco Rubio til journalister, at USA stod over for en trussel, da amerikanske efterretninger viste, at Israel planlagde et angreb mod Iran.

Den amerikanske regering forventede, at Iran ville svare igen på det israelske angreb ved at angribe amerikanske styrker, forklarede Rubio.

Det var ifølge udenrigsministeren grunden til, at USA valgte at deltage, da det israelske militær lørdag indledte en militæroperation i Iran.

Republikaneren Mike Johnson, der er formand for Repræsentanternes Hus, mener, at angrebet på Iran var nødvendigt for at forsvare USA. Det siger han efter at have hørt orienteringen.

– Fordi Israel var fast besluttet på at handle (angribe, red.) enten med eller uden USA, stod vores øverstbefalende og administrationen over for en meget vanskelig beslutning, siger Mike Johnson.

Demokrater, der deltog i mandagens orientering, hævder, at det ifølge den amerikanske forfatning er medlemmerne af Kongressen, der har eneret til at erklære krig mod et andet land.

Demokraten Mark Warner, der er senator i delstaten Virginia, føler sig ikke overbevist om, at USA stod over for en direkte trussel.

– Der var ingen forestående trussel mod USA fra iranerne, siger Mark Warner til mediet Politico.

Demokraterne overvejer at bringe sagen omkring krigen i Iran til afstemning i Kongressen.

Republikanske Mike Johnson håber ikke, at det kommer til at ske.

– Tanken om, at vi skulle fratage vores øverstbefalende, præsidenten, hans myndighed til at fuldføre denne opgave, er et skræmmende perspektiv for mig, siger Mike Johnson ifølge Politico.

– Jeg er bestemt håbefuld, og jeg tror, at vi har stemmerne til at nedlægge det, siger han.

USA’s førstedame, Melania Trump, stod mandag i spidsen for et møde i FN’s Sikkerhedsråd om børn og uddannelse under en konflikt.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det er første gang, at en ægtefælle til en fungerende verdensleder har ledet et møde i Sikkerhedsrådet, der har 15 medlemmer. Det siger Stephane Dujarric, der er talsmand for FN’s generalsekretær, António Guterres, ifølge AFP.

Mødet finder sted, to dage efter at hendes mand og den amerikanske præsident, Donald Trump, sammen med Israel iværksatte omfattende angreb på Iran.

Mødet havde titlen “Børn, teknologi og uddannelse under konflikter” og markerer, at USA overtager det roterende formandskab i FN’s Sikkerhedsråd fra Storbritannien.

Hun åbnede mødet med et formelt slag med en hammer, før hun takkede Storbritannien for dets formandskab i februar, skriver AFP.

– USA står sammen med alle børn i hele verden. Jeg håber, at I snart vil få fred, sagde Melania Trump, men nævnte ikke angrebene i Iran.

Senere ærede hun tilsyneladende de amerikanske soldater, der er blevet dræbt i krigen mod Iran.

– Til de familier, der har mistet helte, som ofrede deres liv for frihed: Deres mod og dedikation vil altid blive husket, sagde hun.

Iran har givet Israel og USA skylden for et angreb på en pigeskole i den sydiranske by Minab lørdag.

Angrebet har ifølge iranske medier og Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, dræbt 165 skolepiger. Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte meldingen.

– Det er dybt skammeligt og hyklerisk, at USA på den allerførste dag af sit formandskab af Sikkerhedsrådet indkaldte til et møde på højt niveau om at beskytte børn, sagde Saeid Iravani forud for mødet.

Sikkerhedsrådet er det FN-organ, der har ansvaret for at opretholde international fred og sikkerhed.

Trumps tredje kone har tidligere beskæftiget sig med diplomati, især med at forsøget på at få løsladt ukrainske børn, der angiveligt er blevet bortført af Rusland.

Det amerikanske militær ville aldrig med vilje målrette et angreb mod en skole i Iran.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, mandag, da han af journalister bliver forelagt meldinger fra iranske myndigheder om et angreb på en pigeskole, hvor 160 mistede livet.

Angrebet fandt ifølge iranske myndigheder sted lørdag, hvor USA og Israel indledte en militæroperation i Iran.

– Det vil være en tragisk konsekvens, hvis det er sket.

– Jeg har ikke oplysninger om, hvad der førte til det, men det står klart, at USA ikke med vilje vil angribe en skole, siger Marco Rubio.

FN’s kultur- og uddannelsesorganisation, Unesco, har efter meldingen fra Iran opfordret parterne til at holde uddannelsesinstitutioner ude af konflikten. Det skrev Unesco på sin hjemmeside søndag.

USA’s udenrigsminister bliver mandag stillet flere spørgsmål omkring det påståede angreb på pigeskolen i byen Minab i det sydlige Iran.

Rubio fortæller, at den amerikanske regering vil undersøge sagen, hvis USA står bag.

– Krigsministeriet (USA’s forsvarsministerium, red.) vil undersøge det, hvis det var vores angreb, og jeg vil henvise jeres spørgsmål til dem, siger Rubio.

Israels FN-ambassadør, Danny Danon, er også blevet bedt om at forholde sig til det påståede angreb.

Danon hævder, at han har hørt flere beretninger omkring angrebet. En af dem går på, at Irans revolutionsgarde skulle stå bag det.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke været i stand til at verificere nogen af de forskellige meldinger om angrebet på pigeskolen.

Mindst 555 mennesker er foreløbig blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet. Det oplyste Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Reuters

Gaza er ved at løbe tør for sin i forvejen begrænsede brændstofforsyning, og fødevarelagrene kan svinde ind.

Det siger Karuna Herrmann, der er ansat i FN i Jerusalem og administrerer uddelingen af brændstof i Gaza.

– Jeg forventer, at vi måske har et par dages driftstid, lyder det.

Det sker, efter at Israels militær, IDF, lørdag lukkede alle grænseovergange, efter at USA og Iran havde iværksat angreb på Iran.

Det blokerede for indførslen af brændstof og varer til Gaza, der stadig er præget af konflikten mellem den militante gruppe Hamas og Israel, som indgik en våbenhvile i oktober sidste år.

Sent mandag aften lød det så fra israelske myndigheder, at de vil genåbne Kerem Shalom-overgangen fra Israel til Gaza tirsdag.

Det skal ske med henblik på gradvis levering af humanitær hjælp, lød det. Myndighederne kom ikke ind på hvor meget.

Israels myndigheder begrundede lukningen af grænseovergangene med, at de ikke sikkert kan benyttes under en krig.

Amjad Al-Shawa, der er en palæstinensisk leder af humanitær hjælp i Gaza, der arbejder med blandt andre FN, anslår, at brændstofforsyningerne kan holde til tre eller fire dage.

Lagre af grøntsager, mel og andre vigtige varer kan også snart løbe tør, siger han.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere estimaterne.

Israel og USA indledte lørdag omfattende angreb på Iran, der har svaret igen og angrebet både Israel og flere af USA’s militærbaser i de omkringliggende lande.

Gaza er fuldstændig afhængig af brændstof, der fragtes ind i området af lastbiler fra Israel og Egypten. Mangel på friske forsyninger kan bringe hospitalsdriften i fare og true vand- og sanitetstjenesterne, har lokale embedsmænd sagt.

Israels militæragentur, COGAT, der fører kontrol med adgangen til Gaza, oplyser, at der er blevet leveret nok mad til området siden starten af våbenhvilen i oktober.

– Det eksisterende lager forventes at være tilstrækkeligt i en længere perioder, siger COGAT, men uddyber ikke.

Det afviser at kommentere mangel på brændstof.

Reuters

Den amerikanske ambassade i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, er natten til tirsdag dansk tid blevet ramt af droneangreb.

Det oplyser Saudi-Arabiens forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– USA’s ambassade i Riyadh blev ifølge de foreløbige vurderinger angrebet med to droner. Angrebet resulterede i en begrænset brand og mindre materielle skader på bygningen, lyder det fra forsvarsministeriet i en udtalelse.

Reuters skriver, at der ikke var nogen på ambassaden, da angrebet skete.

USA’s ambassade har tirsdag morgen bekræftet, at den er blevet angrebet. I en udtalelse oplyser ambassaden, at den lukker midlertidigt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tidligere opfordrede ambassaden på det sociale medie X alle amerikanske statsborgere i Saudi-Arabien til at søge ly.

Udenrigsministeriet i Danmark har opdateret sin rejsevejledning efter angrebet.

– Situationen er alvorlig og uforudsigelig. Bliv indendøre, og vær ekstra opmærksom på din personlige sikkerhed, skriver Udenrigsministeriet på hjemmesiden.

Flere vidner havde kort forinden fortalt både Reuters og nyhedsbureauet AFP, at de havde hørt kraftige eksplosioner og observeret sort røg fra diplomatkvarteret i Riyadh.

Det er det sted i hovedstaden, hvor udenlandske ambassader samt boliger for udenlandske diplomater ligger.

En kilde i den saudiske hær siger til AFP, at Saudi-Arabiens luftforsvar har opsnappet fire droner, der havde kurs mod det område, hvor de udenlandske ambassader ligger i Riyadh.

USA’s præsident, Donald Trump, siger til en journalist fra det amerikanske medie News Nation, at man snart vil få at vide, hvordan USA vil svare igen på angrebet i Riyadh. Det skriver Reuters.

Iran har de seneste døgn angrebet en række amerikanske mål i blandt andet landene i Golfregionen.

Det sker som modsvar på de omfattende amerikanske og israelske angreb i Iran, som begyndte i weekenden.

USA indledte lørdag et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt, blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Qatars forsvarsministerium oplyser natten til tirsdag, at man har opsnappet og ødelagt to ballistiske missiler, som var på vej mod landet. Det skriver AFP.

De regionale uroligheder i Mellemøsten har blandt andet sat en prop i flytrafikken. Flere knudepunkter for internationale rejsende er lammet af krigen, og tusindvis af flyafgange er aflyst.

Et amerikansk kongresudvalg, der efterforsker den dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins forbrydelser, har mandag offentliggjort Bill og Hillary Clintons vidneudsagn i sagen.

Det fremgår af tilsynsudvalgets hjemmeside.

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton og den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton mødte i sidste uge den såkaldte House Oversight Committee for at fortælle om deres relation til Epstein.

Vidneforklaringerne skete bag lukkede døre. Clinton-parret har sagt, at de ikke har noget at skjule, og at afhøringerne burde have været offentlige.

House Oversight Committee er det primære undersøgende udvalg i Repræsentanternes Hus – det ene af Kongressens to kamre.

Dets formål er at kontrollere den udøvende magt, afdække spild, svindel og misbrug samt foreslå reformer.

Hillary Clinton fortalte udvalget, at hun ikke kendte Jeffrey Epstein. Ifølge Bill Clinton afbrød han forbindelsen med Epstein, før finansmandens sexforbrydelser kom frem i 2008.

Epstein blev i 2008 dømt for prostitution af en mindreårig. Han døde i en fængselscelle i New York i 2019, mens han ventede på at komme for retten i en omfattende sag om menneskehandel og misbrug af mindreårige.

Bill Clinton sagde til kongresudvalget, at han ikke havde gjort noget forkert, og Hillary Clinton opfordrede i stedet udvalget til at grille USA’s præsident, Donald Trump, som tidligere var en nær ven af Epstein.

Lovgiverne bør ifølge Hillary Clinton spørge Trump “direkte under ed om de titusindvis af gange, han optræder i Epstein-dokumenterne”, skriver nyhedsbureauet AFP.

At være nævnt i Epstein-dokumenterne betyder ikke nødvendigvis, at man har gjort noget forkert. Bill Clinton er – ligesom Trump – ikke formelt blevet anklaget for en forbrydelse.

Bill Clinton har erkendt omfattende kontakt med Epstein, men han sagde, at han aldrig besøgte Epsteins berygtede caribiske ø, hvor finansmanden angiveligt handlede med unge kvinder og piger til magtfulde personer.

Demokraterne mener, at kongresudvalgets undersøgelse bliver brugt som politisk våben til at angribe Trumps politiske modstandere.

Det israelske luftvåben har angrebet og ødelagt den statslige radio- og tv-station Islamic Republic of Iran Broadcastings (Irib) hovedkvarter i Irans hovedstad, Teheran.

Det melder Israels militær (IDF) ifølge nyhedsbureauet AFP.

– For kort tid siden angreb og ødelagde det israelske luftvåben det iranske terrorregimes kommunikationscenter i Teheran, oplyser militæret.

Irans revolutionsgarde styrer ifølge det israelske militær den kommunikation, der blev udsendt fra Irib.

– De aktiviteter, der foregik i centret, blev udført og styret af Irans revolutionsgarde.

– Gennem årene har den iranske radio- og tv-station opfordret til ødelæggelsen af staten Israel og til brugen af atomvåben, skriver Israels militær.

Israelske kampfly smed mere end 12 bomber ned på bygningen, oplyser IDF til det israelske medie The Times of Israel.

Irib bekræfter røg fra to eksplosioner i nærheden af dets hovedkvarter på beskedtjenesten Telegram. Det skriver AFP. Eksplosionerne har dog ikke påvirket nogen udsendelser, lyder det videre.

Forud for angrebet havde IDF opfordret beboere i området omkring Irib-hovedkvarteret til at forlade stedet.

Det er ikke første gang, at IDF har udført angreb på den statslige radio- og tv-station i Teheran.

I juni 2025 blev Iribs hovedkvarter også angrebet, da USA og Israel i en periode på 12 dage udførte angreb i Iran, beretter The Times of Israel.

Lørdag iværksatte Israel og USA et omfattende fælles angreb mod Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt, blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Iran svaret igen ved at angribe både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser. Seks amerikanske soldater er blevet dræbt i angrebene.

I Iran er dødstallet siden lørdag steget til over 500.

USA’s udenrigsministerium opfordrer amerikanske statsborgere til øjeblikkeligt at forlade over 14 lande og to områder i Mellemøsten, efter at USA og Israel har iværksat angreb på Iran.

Det oplyser Mora Namdar, der er udenrigsministeriets assisterende sekretær for konsulære anliggender, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Amerikanere bør ifølge ministeriet forlade Bahrain, Egypten, Iran, Irak, Israel, Vestbredden, Gaza, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Yemen, lyder det.

Tidligere mandag aften lød det fra den amerikanske ambassade i Jordans hovedstad, Amman, at den midlertidigt havde evakueret sit personale på grund af en uspecificeret trussel.

– Af forsigtighedshensyn har alt personale på den amerikanske ambassade midlertidigt forladt ambassadeområdet på grund af en trussel, stod der ifølge nyhedsbureauet AFP i en advarsel på sociale medier.

Den amerikanske ambassade i Kuwait blev desuden ramt af droner tidligere mandag, har tre diplomatiske kilder, som ikke optræder med navn, oplyst til AFP.

I forbindelse med at røg steg op over ambassaden mandag morgen, frarådede ambassaden, at folk søgte i ly i bygningen.

Lørdag iværksatte Israel og USA et omfattende fælles angreb mod Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt, blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Iran svaret igen ved at angribe både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser. Seks amerikanske soldater er blevet dræbt i angrebene.

I Iran er dødstallet siden lørdag steget til over 500.

Sent mandag aften dansk tid har Israels militær igen meldt ud, at det har nedskudt en ny bølge missiler fra Iran, og det opfordrer indbyggere til at søge i ly. Det skriver AFP.

Forsvarsministeriet i UAE oplyser ifølge Reuters sent mandag aften, at det “håndterer en ny byge af ballistiske missiler fra Iran”.

Vestas’ topchef, Henrik Andersen, vil forlade Danmark, hvis der bliver indført en formueskat for landets rigeste, som Socialdemokratiet har foreslået.

Det siger han til Berlingske.

Hvis formueskatten indføres, vil massive investeringer og store skattebetalere ifølge topchefen forsvinde ud af landet.

– Jeg kommer til at bruge en del af min tid på at finde ud af, hvor jeg så skal bo henne. Det kan ikke siges tydeligere, siger Henrik Andersen til avisen.

Han siger, at hvis Vestas’ administrerende direktør flytter ud af Danmark, så flytter “en del af Vestas’ investeringsbeslutninger også ud af Danmark”.

Socialdemokratiet skød i sidste uge valgkampen i gang med et forslag om at indføre en formueskat i Danmark.

Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil betyde, at omkring 22.000 danskere hvert år skal betale 0,5 procent i skat af den del af formuen, der overstiger 25 millioner kroner.

Henrik Andersen er også bekymret for, om forslaget vil skade den danske konkurrenceevne.

For eksempel peger han på iværksættere, der flytter, når de har fået succes.

Henrik Andersen får opbakning fra erhvervslivets branche- og interesseorganisationer.

Til Berlingske siger direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, at man “skyder sig selv i foden”.

Og hos Dansk Industri er formueskatten ifølge politisk direktør Morten Høyer “en skat, der risikerer at gøre alle danskere fattigere”.

– Det er vigtigt at forstå, at dette ikke er en skat, der kun rammer de rigeste mennesker. Det er skadeligt, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat, siger han i en pressemeddelelse.

Også Robert Mærsk Uggla, der er administrerende direktør for A.P. Møller Holding og formand for Mærsk, er kritisk over for det socialdemokratiske forslag.

I en skriftlig udtalelse til Berlingske lyder det, at en formueskat vil være skadelig for Danmark.

– Landets økonomi er ikke et nulsumsspil, og denne type fordelingspolitik risikerer negativt at påvirke danske selskabers adgang til kapital.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S), der udtaler sig på partiets vegne, siger, at der ikke er belæg for at sige, at en formueskat vil skade Danmark.

– Det er et finansieringsredskab til at investere i noget, der vil gøre Danmark stærkere på den lange bane – nemlig vores børns læring og trivsel, siger han.

– Når vi har set den ophobning og koncentration af formuer, der jo i gennemsnit vokser mellem fire og seks procent om året, så synes vi også, at det er rimeligt, at vi beder om, at de aller, aller rigeste bidrager med en halv procent af det, siger han.

Politisk deler forslaget vandene.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har over for Børsen slået fast, at “Venstre ikke kommer til at deltage i en regering, der indfører en formueskat”.

Hos SF går formand Pia Olsen Dyhr til valg på at indføre en formueskat på formuer over ti millioner kroner. Det har hun sagt til Information.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har også tidligere fastslået, at Enhedslisten vil rejse krav om en formueskat, hvis partiet skal lægge mandater til en rød regering.

Det amerikanske dødstal i militæroperationen i Iran er opjusteret fra fire til seks soldater.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, mandag klokken 22.00 dansk tid på det sociale medie X.

– Seks amerikanske soldater er blevet dræbt i kamp.

– Amerikanske styrker har for nylig bjærget resterne af to tidligere forsvundne soldater fra et anlæg, der blev ramt under et af Irans første angreb i regionen, skriver Centcom.

Centralkommandoen skriver videre, at identiteten på de to døde soldater vil blive tilbageholdt i 24 timer.

USA indledte lørdag morgen et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvor der ligger amerikanske militærbaser.

Søndag lød det fra Centcom, at tre amerikanske soldater var døde i militæroperationen. På det tidspunkt var der fem sårede.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde senere søndag på sit sociale medie, Truth Social, at flere amerikanske soldater formentlig ville miste livet. Samtidig slog præsidenten fast, at Amerika ville hævne de dræbte.

Tidligt mandag blev det bekræftet, at en fjerde amerikansk soldat havde mistet livet.

Det amerikanske militærs centralkommando skriver mandag aften dansk tid på X, at kampoperationerne fortsætter.

Donald Trump varslede tidligere på mandagen, at der er en stor bølge af angreb i vente.

– Vi er ikke engang begyndt at ramme dem hårdt. Den store bølge er ikke kommet. Den store er på vej snart, siger Trump til mediet CNN.

Mindst 555 mennesker er foreløbig blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet. Det oplyste Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Hormuzstrædet, der er en vigtig skibsrute, er fortsat åbent trods en iransk melding om det modsatte.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, mandag aften til mediet Fox News. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen fra Centcom kommer, efter at en kommandør fra Irans revolutionsgarde tidligere mandag til iranske medier sagde, at strædet var lukket for skibstrafik.

Iran ville ifølge kommandøren sætte ild til ethvert skib, der forsøgte at passere strædet.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran. Det forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten ud til Det Arabiske Hav.

Strædet bliver beskrevet som en af verdens vigtigste skibsruter og et energiknudepunkt.

Israelske angreb i Libanon har dræbt mindst 52 mennesker og såret 154 mandag.

Det oplyser den libanesiske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed er dødstallet i landet opjusteret. Tidligere på dagen lød det, at 31 mennesker havde mistet livet i angrebene.

Derudover har angreb mod den sydlige og østlige del af landet samt hovedstaden Beiruts sydlige forstæder ligeledes fordrevet mere end 28.000 mennesker, oplyser regeringens katastrofe- og beredskabsafdeling ifølge nyhedsbureauet.

Det israelske militær meddelte natten til mandag, at det var gået i gang med at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Natten til mandag opfordrede det israelske militær desuden beboere i 50 byer og landsbyer i Libanon til at søge væk forud for angrebene.

Angrebene fra det israelske militær sker, efter at der kort forinden var blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har i en udtalelse natten til mandag bekræftet, at bevægelsen har sendt missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det har militsen gjort som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, fremgår det af udtalelsen.

Ifølge Reuters var angrebet fra Hizbollah det første siden krigen mellem Hizbollah og Israel i 2024, mens Israel næsten dagligt har udført angreb mod gruppen siden da.

USA og Israel angreb lørdag Iran, og senere blev det bekræftet, at Khamenei var blevet dræbt sammen med flere andre iranske topfolk.

Siden er angrebene fortsat i Iran, mens Iran også har rettet angreb den anden vej mod Israel, golfstater og amerikanske baser.

Mindst 555 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet. Det oplyste Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Fire amerikanske soldater er desuden bekræftet dræbt.

Danmark har takket ja til en fransk invitation om at indgå i et tættere strategisk samarbejde om et atomafskrækkelsesprogram.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften.

Her deltager også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– I Nato er der tre lande, som besidder nukleare afskrækkelse. Det er USA, Storbritannien og Frankrig.

– Den franske præsident Macron har inviteret Danmark og en række andre lande til et tættere samarbejde på området. Det skal styrke Europas afskrækkelsesevne. Det er desværre nødvendigt, siger statsministeren.

Hun henviser til den militære trussel fra Rusland, som vurderes at stige i de kommende år.

– Rusland ser sig selv som værende i konflikt med Nato, og landets militærindustri forventes at producere mere end Europa i de kommende år. Desværre, siger hun.

Samarbejdet med Frankrig og flere andre lande omfatter Danmark og ikke andre dele af kongeriget, lyder det. Det Udenrigspolitiske Nævn blev orienteret fredag, og Folketinget gav sin opbakning.

Der skal ikke placeres atomvåben i Danmark ifølge regeringstoppen.

– Samarbejdet skal respektere gældende dansk atompolitik, som altså ikke ændres med denne beslutning, siger Mette Frederiksen.

Tidligere mandag sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, at otte lande, herunder Danmark, havde aftalt at deltage i et “avanceret” atomafskrækkelsesprogram.

Udover Danmark gælder det også Tyskland, Storbritannien, Polen, Holland, Belgien, Grækenland og Sverige.

Mette Frederiksen understreger på pressemødet, at hverken den danske regering eller den franske præsident siger, at der er en “umiddelbart forestående atomtrussel”.

– Der er en atomar trussel forstået på den måde, at Rusland har atomvåben.

– Det er ikke sådan, vi siger, at der er en umiddelbart forestående atomtrussel fra Rusland, men de har de våben, og derfor er det nødvendigt, at vi har den nødvendige afskrækkelse, siger hun.

Den danske forsvarsminister siger på pressemødet mandag aften, at dansk ja til invitationen kan indebære “en bred kreds af ting”, som kan sættes i værk.

Træningsaktiviteter og fælles øvelser nævnes som eksempler.

Derudover får dansk forsvar en bedre forståelse for nuklear afskrækkelse, tilføjer Mette Frederiksen.

– At komme med ind til det bord og få en øget adgang til information er afgørende, lyder det.

Beslutningen om at indgå i det franske samarbejde er truffet på baggrund af en militærfaglig vurdering og et ønske. Det siger forsvarsministeren på pressemødet.

Han har drøftet sagen med forsvarschef Michael Hyldgaard, som ifølge forsvarsministeren har sagt, at det “vil være i Danmarks interesse”.

Forsvarsministeren afviser at gå ind i, hvordan Natos atomafskrækkelse udvikler sig. Men han siger, at der sker noget i Nato-regi også.

– Det er noget, som er hemmeligt, så det kan jeg ikke (sige noget om, red.), siger Troels Lund Poulsen.

Samarbejdet ændrer ikke fransk atompolitik og betyder ikke, at Frankrig bomber en fjende, som måtte angribe Danmark.

Ifølge forsvarsministeren er USA indforstået med samarbejdet, og samarbejdet i Nato fortsætter som hidtil. Han uddyber efterfølgende til medier, at samarbejdet kan betyde, at danske stabsofficerer indgår i franske øvelser for at blive klogere.

Samarbejdet er ikke et skridt på vejen til at åbne op for atomvåben på dansk jord ifølge statsministeren.

– Sådan kan man ikke se det. Der pågår ikke drøftelser af anden karakter i europæisk sammenhæng, siger hun.

En ny treårig overenskomstaftale for 105.000 ansatte på det regionale område omfatter blandt andet barnets tredje sygedag og en fritvalgsordning, der giver mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.

Ordningen sikrer som udgangspunkt alle regionalt ansatte fem fridage, mens seniorer får yderligere to til fire fridage. For enkelte grupper er der aftalt supplerende fritvalgsbidrag og/eller fridage.

Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse, hvor detaljerne i overenskomstaftalen fremgår.

Det er Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet, der har forhandlet aftalen på plads.

– Jeg er rigtig glad for, at vi har landet en aftale, som både er økonomisk ansvarlig og samtidig gør det nemmere for tusindvis af medarbejdere at sikre den gode balance mellem arbejds- og privatliv, siger formanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, i pressemeddelelsen.

Ifølge Lars Gaardhøj minder fritvalgsordningen om den, man kender fra det private arbejdsmarked.

– Det giver arbejdspladserne og medarbejderne bedre mulighed for at tilpasse arbejdslivet med livet uden for arbejdet, uanset hvor man måtte være i det, siger han.

Ifølge forkvinden for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, kan fritvalgsordningen gøre det mere attraktivt at være sygeplejerske på hospitalerne.

– Sygeplejersker står hver dag til rådighed og udviser en høj grad af fleksibilitet. Den fleksibilitet skal i højere grad mødes af fleksible rammer, siger hun i en pressemeddelelse.

Mulighed for barnets tredje sygedag indgår som en del af en familiepakke.

Den omfatter også forbedrede lønrettigheder ved børns hospitalsindlæggelse, forbedrede rettigheder for enlige forældre, ret til fravær for medmødre og medfædre samt muligheden for sorgorlov til forældre – såfremt det bliver vedtaget i Folketinget i løbet af overenskomstperioden, lyder det.

Den samlede økonomiske ramme i aftalen er på 9,2 procent.

Parterne er enige om, at den regionale løndannelse skal være mere bæredygtig og fleksibel, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Derfor er der enighed om en række tiltag og afsættelse af penge til at understøtte lokal løndannelse.

Derudover er der afsat midler til at hæve det nederste niveau af områdetillæg og midler målrettet det præhospitale område.

– Jeg er glad for, at vi med aftalen hæver det laveste områdetillæg, så vi kan understøtte rekrutteringen i de dele af landet, hvor der er allermest brug for det, siger Lars Gaardhøj.