Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
I Apostlenes Gerninger i Det Nye Testamente kan man læse om pinsedagen, hvor alle disciplene var samlet, efter Jesus var steget til himmels. Man hører om, hvordan et kraftigt vindstød fra himlen fylder hele huset, og hvordan “tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem”.
Fyldt af Helligånden kunne apostlene nu tale til alle tilhørerne på deres modersmål. Ikke fordi der pludselig opstod ét fælles sprog, men derimod fordi apostlene fik evnen til at tale alle sprog.
“Det var internationalt! Men det er vores internationalisme ikke længere,” konstaterer Per Øhrgaard, professor emeritus og forfatter til bogen “Sprogløse verdensborgere”, som han har skrevet sammen med Lisbeth Verstraete-Hansen.
“Vi tror, vi er internationale, når vi taler engelsk, men det er jo lige så nationalt et sprog som alle andre og indeholder et bestemt syn på verden, som vi overtager komplet ukritisk. Vi har simpelthen brug for flere brikker at flytte med,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Ja, for mens danskerne er glimrende til engelsk, vælger færre unge tysk og fransk på højniveau i gymnasiet, færre vil læse sprogfag på universitetet, ligesom mulighederne for at uddanne sig i fremmedsprog er blevet færre de seneste år.
Det er ikke en ny historie. Helt tilbage i 2001 bragte Kristeligt Dagblad en artikel med overskriften: “Danskere bliver dårligere til fremmedsprog”. Og sidste år udtalte lektor i tysk Mikael Busch, at det nok var for sent at gøre andet end “at skrive sprogfagenes begravelsestale”.
Det synes de fleste – lige fra sprogprofessorer og lærere til erhvervslivet og politikere – er en rigtig dårlig nyhed. Det efterlader spørgsmålet: Hvorfor er det ikke lykkedes at vende udviklingen?
Går man blot tilbage til 1970’erne og 1980’erne nød sprogfagene stor opmærksomhed i en tid, hvor der var fokus på at “vende sig ud mod verden”, siger Hanne Leth Andersen, der er professor på RUC og uddannet mag.art. i romansk filologi og ph.d. i fransk sprog fra Københavns Universitet.
Men i 1990’erne skete der noget. Per Øhrgaard kobler det blandt andet til internettets fremkomst. Pludselig stak engelsk af fra de andre fremmedsprog og fik status som det “nye og aktuelle”, mens de andre sprog blev anset som forældede, mener han.
I 2005 kom så gymnasiereformen, der af Hanne Leth Andersen og mange andre sprogfolk anses som “det hårde stød”. Her afskaffede man de to traditionelle linjer: sproglig og matematisk, blandt andet med den konsekvens, at markant færre elever valgte fremmedsprogene til. Mens det i 2005 var 41 procent af de danske studenter, der havde tre fremmedsprog i gymnasiet, var tallet i 2014 4 procent. Især fransk “faldt som en sten” fra det øjeblik, hvor faget ikke længere var obligatorisk, siger Per Øhrgaard, mens tyskfagets nedtur mere glidende.
Skal man vende udviklingen, må der pinedød ske noget på et strukturelt plan, mener Hanne Leth Andersen. Det samme mener Per Øhrgaard, der er kritisk over for de seneste års mange kampagner, fordi de ikke rører ved det centrale: at alle andre sprog end engelsk er gjort valgfri.
“Hvis et fag er et valgfag, så siger man jo, at det ikke er lige så vigtigt som andre fag,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Hanne Leth Andersen tror også, det handler om at nedbryde den modstilling, som i dag findes mellem sprogfagene og de naturvidenskabelige fag.
“Da sprogfagene gik tilbage, var det jo blandt andet et resultat af en idé om, at vi skulle have flere til at interessere sig for det naturvidenskabelige, hvilket også er meget vigtigt. Men det er bare enormt uheldigt, at vi altid tænker, det er enten-eller.”
I virkeligheden er det en myte. For der er brug for danske ingeniører, der også kan tale tysk eller fransk. Og Hanne Leth Andersen kender få andre, der lige så hurtigt som dataloger forstår at mestre et nyt sprog.
“Sprog, matematik og naturvidenskab er forbundne størrelser. De er ikke modsætninger, som man ofte prøver at gøre dem til.”
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/i-pinsen-talte-apostlene-pludselig-alle-verdens-sprog-i-dag-taler-vi-mest-vores-eget
Redaktionel kontakt:
Peter Tegllund Damgaard
tlf.: +4541741884
e-mail: tegllund@k.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)