Seneste nyheder

Energinet sætter nye tilslutningsprojekter til elnettet på pause.

Det oplyser det statslige selskab, der driver og udvikler elnettet, i en pressemeddelelse.

Der er tale om en “midlertidig pause”, lyder det fra selskabet.

Pausen er på tre måneder “eller indtil der er skabt et samlet overblik over konsekvenserne af den aktuelle efterspørgsel og implementeret nye tiltag, der kan øge kapaciteten”.

Baggrunden er, at ansøgningerne om tilslutning til elnettet – for eksempel fra datacentre og Power-to-X-anlæg – strømmer ind i et uventet højt tempo.

Det sker samtidig med, at kapaciteten i eltransmissionsnettet ifølge Energinet er “tæt på opbrugt”.

Pausen skal give “ro og overblik”, siger direktør for Systemansvar i Energinet Kim Willerslev Jakobsen.

– Energinet bygger allerede rigtig meget elnet, og vi har gang i flere projekter end nogensinde.

– Men vi skal bygge mere elnet – og vi skal gøre det hurtigere. Samtidig står vi i en situation, hvor efterspørgslen overstiger den kapacitet, vi på kort sigt realistisk kan stille til rådighed.

– Det påvirker ikke kun kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet, men kan også mærkes i de lokale distributionsnet.

– Derfor er vi nødt til midlertidigt at skabe ro og overblik, så vi kan handle ansvarligt og sikre, at kapaciteten bruges der, hvor den gør størst forskel, siger direktøren i meddelelsen.

Projekter med allerede indgået aftale om nettilslutning bliver ikke påvirket af den midlertidige pause.

Men der underskrives ikke nye aftaler i pauseperioden, og alle andre projekter må forvente længere sagsbehandlingstid, oplyser Energinet.

Samtidig med pausen for nye tilslutningsaftaler sættes der ifølge Energinet turbo på arbejdet med at øge kapaciteten i elnettet.

Der sker med en akutpakke, der blandt andet fokuserer på “hurtigere investeringsbeslutninger” og en skarpere prioritering af de kunder, der står i kø til at blive tilsluttet elnettet.

I Dansk Industri Energi kalder direktør Troels Ranis situationen for “alarmerende”.

– Vi har brug for en akutplan, så vi hurtigst muligt får klarlagt, hvordan vi bedst muligt udnytter den kapacitet, der er tilbage i nettet, siger han i en kommentar.

Hos Dansk Fjernvarme forventer man, at flere medlemmer, der er i gang med at elektrificere, vil blive ramt af Energinets beslutning.

– Det er overraskende, at Energinet har set sig nødsaget til at sætte behandling af ansøgninger på pause, og det siger sig selv, at den grønne omstilling ikke kalder på pauser eller forsinkelser, lyder det i en kommentar fra chefkonsulent Michael Schrøder.

Finn Borch Andersen stopper som chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) til sommer.

Det bekræfter han over for DR.

Stillingen som chef for PET er slået op på Jobindex, hvor det fremgår, at efterretningstjenesten søger en ny chef, da den nuværende chefs åremålskontrakt udløber.

Den nuværende PET-chef siger til DR, at det skal være nu, hvis han skal nå at prøve kræfter med andre opgaver i sit arbejdsliv.

– Derfor har jeg efter grundige overvejelser besluttet ikke at søge stillingen som PET-chef igen. Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste i 11 år til sommer, lyder det fra Finn Borch Andersen til DR.

Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen (M) har opstillet seks principper for fremtidens boligskattesystem.

Det sker på et pressemøde på Christiansborg.

Men ændringer i boligskattesystemet skal først ske efter det folketingsvalg, der kommer efter det nuværende.

Indtil da skal der i stedet nedsættes en “forenklingskommission” til at se på boligskattesystemet, foreslår Moderaterne.

– Det skal ikke komme som en tyv om natten, siger Lars Løkke på pressemødet.

– Derfor er vores konkrete forslag, når og hvis vi efter et valg får styrke til at indtræde i en regering, at vi vil foreslå, at man nedsætter en forenklingskommission, som får i opdrag at komme med et konkret forslag til, hvordan en sådan model kan tilrettelægges, så den kan sættes i værk efter det næstfølgende folketingsvalg.

USA’s præsident, Donald Trump, er “meget skuffet” over, at den britiske premierminister, Keir Starmer, ikke lod USA bruge Diego Garcia-basen til angreb på Iran.

Det siger Trump ifølge The Telegraph mandag.

Storbritannien afviste angiveligt indledningsvist at give amerikanerne lov til at udføre luftangreb fra britiske baser.

Men søndag aften sagde Starmer, at han havde givet grønt lys til en anmodning om at udføre “defensive” angreb.

Trump mener, at det varede “for længe” for Starmer at ændre holdning.

– Det er formentlig aldrig sket mellem vores lande før, siger Trump til The Telegraph og tilføjer:

– Det lyder, som om han var bekymret for lovligheden.

Den britisk-amerikanske luftbase på øen Diego Garcia ligger i Det Indiske Ocean. Diego Garcia er den største ø i øgruppen Chagosøerne.

Trump mener, at Starmer fra starten skulle have sagt god for amerikansk brug af basen, da Iran ifølge den amerikanske præsident er skyldig i at dræbe “mange mennesker” fra Storbritannien.

Storbritannien var ikke involveret i de fælles amerikansk-israelske angreb, der lørdag dræbte Irans øverste leder, Ali Khamenei.

Siden angrebene lørdag har Iran rettet angreb mod flere golfstater, og søndag ramte en iranskproduceret drone en britisk flybase på Cypern. Dronehændelsen medførte begrænsede skader, og ingen blev dræbt.

Trump kalder det “brugbart”, at USA nu kan bruge Diego Garcia-basen til sine militæroperationer.

Samtidig kritiserer han en aftale, som Starmer har lavet, som omhandler suveræniteten over Chagosøerne.

Selv om Diego Garcia ligger ganske langt væk, er den blevet brugt i konflikter flere gange.

Det gælder ved angreb i Irak i både 1991 og i 2003. Og på Taliban og al-Qaeda i Afghanistan efter al-Qaedas angreb i USA i 2001.

Den er i senere år også blevet brugt til at angribe houthierne, Irans allierede, i Yemen.

I Spanien fik angrebet på Iran heller ikke opbakning, og 15 amerikanske fly har forladt Rota- og Moron-militærbaserne i det sydlige Spanien, viser data fra flyovervågningstjenesten FlightRadar24.

Den spanske udenrigsminister, Jose Manuel Albares, siger, at Spanien ikke vil lade USA bruge baserne til Iran-angrebene, som Spanien har fordømt.

Baserne drives i fællesskab mellem Spanien og USA, men under spansk suverænitet.

Syv af de amerikanske fly fra Spanien er landet på Ramstein-basen i Tyskland.

Reuters

Tre amerikanske kampfly, der styrtede ned over Kuwait, blev ved en fejl skudt ned af Kuwaits luftforsvar.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, mandag.

Alle seks piloter nåede at skyde sig ud med faldskærm og er i stabil tilstand.

– Tre amerikanske F-15E Strike Eagles, som var støtte for Operation Epic Fury, gik ned over Kuwait på grund af en hændelse med formodet egenbeskydning, skriver Centcom.

– Under aktiv kamp – som omfattede angreb fra iranske fly, ballistiske missiler og droner – blev det amerikanske luftvåbens jagerfly ved en fejl skudt ned af kuwaitisk luftforsvar.

“Operation Epic Fury” er det navn, som USA har givet de angreb på Iran, der begyndte lørdag morgen.

Siden har der været fortsatte angreb i Iran, samtidig med at Iran har rettet angreb mod både amerikanske baser i regionen samt en række af USA’s allierede.

Mandag har der fra Kuwait, hvor USA har flere baser, cirkuleret videoer på sociale medier, hvor et kampfly styrter ned, og en person med faldskærm på ses i luften.

Nu undersøges årsagen til de nedstyrtede kampfly, siger det amerikanske militær.

– Yderligere information vil blive frigivet, når det bliver tilgængeligt, skriver Centcom.

Det er dybt kritisabelt, at Liberal Alliance (LA) vil trække støtten fra blandt andet Energiø Bornholm for at finansiere atomkraftværker.

Det mener klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

– Det viser, at blå bloks energipolitik, som på så mange andre politikområder, ligger helt i smadder, siger han.

Meldingen kommer, efter at Liberal Alliance i Berlingske har lanceret et forslag om at bygge atomkraftværker i Danmark for 120 milliarder kroner.

Det skal finansieres ved, at man trækker støtten fra et aktuelt, statsligt udbud på havvind, det jyske brintrør, der skal bruges til transport af brint mellem Esbjerg og Tyskland, og Energiø Bornholm.

Det drejer sig om henholdsvis 55 milliarder kroner, otte milliarder kroner og 61 milliarder kroner.

Ministeren kritiserer blandt andet, at man vil trække støtten fra Energiø Bornholm, hvor man for nylig har indgået en stor aftale med Tyskland.

– Det er sikkerhedspolitisk også helt ude i hampen at opføre sig sådan over for sine naboer. Danmark har behov for at have gode partnere – også i EU, siger Lars Aagaard.

Det vil desuden ifølge Lars Aagaard koste over en milliard kroner, hvis man skal opsige aftalen med Tyskland.

Den regning vil stige, jo senere man opsiger aftalen, siger han.

Aftalen, der blev indgået mellem Danmark og Tyskland i slutningen af januar, fastsætter fordelingen af omkostningerne til Energiø Bornholm, der skal levere strøm til både Danmark og Tyskland.

Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, vil dog ikke lade sig diktere af tidligere regerings aftaler, siger han.

– Hvis der bliver opbakning til den her politik, så må vi jo tage dialogen med Tyskland om, hvordan vi kan fortsætte vores samarbejde. Men vi vil ikke lad os låse, lyder det.

Han afviser også, at omkostningerne ved at opsige aftalen skulle være en udfordring.

– Det allerdyreste, man kan gøre, er at fortsætte af det spor, som en række partier med Lars Aagaard i spidsen, har fastlagt de seneste år. Hvor man hælder milliarder efter forskellige projekter, der ikke løser vores problemer, siger Vanopslagh.

Lars Aagaard kritiserer desuden, at Liberal Alliances forslag vil koste en del arbejdspladser i vindmølleindustrien, hvis man trækker statsstøtten til havvind, samtidig med at atomkraftværker først vil kunne stå klar i Danmark tidligst i 2040 – og muligvis først i 2050.

Alex Vanopslagh mener dog, at man bliver nødt til at handle nu, hvis man skal sikre uafhængig og stabil energi i fremtiden.

– Er der en lang tidshorisont? Ja. Men det er derfor, vi skal i gang nu, siger han.

Krigen i Mellemøsten sætter mandag formiddag sit tydelige præg på de europæiske luftfarts- og rejseselskabers aktiekurser.

Det skriver Reuters.

Kursen på rejseselskabet Tuis aktier faldt syv procent, efter at de europæiske børser åbnede, mens IAG, der er moderselskabet bag British Airways, blev ramt af kursfald på omkring ni procent.

Der har også været fald hos Air France-KLM og Lufthansa. Begge luftfartsselskabers aktier faldt syv procent i den tidlige handel.

Kursfaldene finder sted, efter at en række lande i Mellemøsten har lukket deres luftrum, og luftfartsselskaber har aflyst flyvninger på grund af konflikten mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden.

Efter at Israel og USA lørdag angreb Iran, har Iran rettet angreb mod både Israel og flere arabiske golfstater, hvor USA har militærbaser.

De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, som er knudepunkter i international luftfart, er blevet ramt af iranske angreb.

Ifølge analytikere, som Reuters har talt med, falder aktiekurserne på grund af aflysninger, forventede udgifter til omlægning af ruter og stigende brændstofpriser som følge af konflikten i Mellemøsten.

Og så falder lysten til at rejse til og via en region, hvis den er ramt af krig, påpeger investeringsbanken B. Riley Securities.

– Vi vurderer, at en aktiv krigszone med de deraf følgende forstyrrelser af flydriften (på grund af lukning af luftrum og lufthavne) sandsynligvis vil begrænse rejselysten i regionen, skriver B. Riley Securities i en analyse.

Flere lufthavne er lukket i Mellemøsten som en konsekvens af, at luftrummet er blevet lukket.

Det gælder blandt andet den internationale lufthavn i Dubai, hvor selskabet Emirates har base, og den internationale lufthavn i Doha i Qatar, hvor Qatar Airways har base.

EU-Kommissionens sikkerhedskollegium samles mandag kl. 13.00 til et særligt møde med fokus på situationen i Mellemøsten. Det oplyser en talsmand for EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens sikkerhedskollegium er et nyt, specialiseret mødeformat, der blev indført af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i marts 2025.

Det skete for at fremme en “beredskabsmentalitet” i EU-Kommissionen, som er EU’s udøvende magt.

Det særlige kollegium samler kommissærer for at drøfte, analysere og koordinere kollektive sikkerhedstrusler.

Det kan være cyber-, energi- og militære trusler. Det sker på grundlag af opdateringer fra EU’s udenrigstjeneste.

Mødet kommer, mens EU-landene kæmper med at samles bag en fælles linje i forhold til USA og Israels militære operationer mod Iran.

På et videomøde søndag aften lykkedes det EU-landenes udenrigsministre at samles bag en erklæring, som EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efterfølgende offentliggjorde.

I erklæringen opfordrer EU-landene parterne til “maksimal tilbageholdenhed” og “beskyttelse af civilbefolkningen med fuld respekt for international ret, herunder principperne i FN-pagten”.

En udmelding, som søndag fik fuld opbakning fra Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

– Der er risiko for, at det her breder sig. Vi kan se, at det, der sker derude, påvirker. Det kommer med en kæmpe negativ indvirkning, sagde Lars Løkke Rasmussen med henvisning til blandt andet stigende oliepriser.

– Derfor er det samlede signal fra alle 27 EU-lande, at nu må man prøve at få det her under kontrol, få det deeskaleret og komme tilbage til et forhandlingsbord, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Men under de velmenende ord i erklæringen fra EU-landenes udenrigsministre gemmer der sig forskellige holdninger.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har som den eneste EU-leder åbent fordømt USA og Israels angreb på Iran.

Omvendt har Europas tre største militærmagter, Frankrig, Tyskland og Storbritannien ifølge netmediet Politico søndag advaret Iran om, at de er klar til at iværksætte “defensive foranstaltninger”.

Formålet er at ødelægge Irans evne til at affyre missiler og droner, medmindre Iran stopper sine “vilkårlige angreb”.

Mandagens møde i EU-Kommissionens sikkerhedskollegium kan derfor ses som et forsøg på at finde en fælles EU-linje i konflikten.

Et iransk atomanlæg nær byen Natanz er blevet ramt af amerikanske og israelske angreb.

Det siger Irans ambassadør ved Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke umiddelbart klart, om der er skader på anlægget.

– Igen angreb de Irans fredelige, sikrede atomanlæg i går, siger ambassadøren, Reza Najafi, til journalister under et møde i IAEA.

IAEA-ambassadøren bliver af Reuters spurgt, hvilket anlæg der er ramt.

– Natanz, svarer han.

Fra IAEA’s side lyder det ved begyndelsen af mødet i IAEA’s styrelsesråd, at der ikke er tegn på ramte anlæg. Men der er også begrænset kontakt med Iran.

– Vi har ingen indikationer på, at nogen af atomanlæggene er blevet beskadiget eller ramt, siger IAEA-chefen Rafael Grossi ifølge Reuters.

– Bestræbelserne på at kontakte de iranske nukleare myndigheder fortsætter uden et svar indtil videre, siger han.

Omfattende amerikansk-israelske angreb i Iran begyndte lørdag morgen.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at USA vil sikre, at Iran ikke får atomvåben. Iran har løbende fastholdt, at dets atomprogram er civilt.

Grossi kalder ved mødet i IAEA situationen i Mellemøsten “meget bekymrende”.

– Jeg gentager min opfordring til alle parter om at udvise størst mulig tilbageholdenhed for at undgå yderligere eskalering, siger han ved et særligt møde i IAEA-rådet om situationen i Iran.

Selv om der ikke aktuelt er tegn på ramte faciliteter, understreger han situationens alvor.

– Vi kan ikke udelukke et muligt radiologisk udslip med alvorlige konsekvenser, herunder behovet for at evakuere store områder, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Mandag morgen har der været meldinger om angreb en række steder i Mellemøsten. Han påpeger, at flere golfstater, som er blevet ramt, har nukleare faciliteter.

– Vi opfordrer derfor til størst mulig tilbageholdenhed i alle militære operationer, lyder det fra IAEA-chefen.

Den 37-årige forvaringsdømte drabsmand Philip Denié Dahl Petersen nåede at være på fri fod i knap en måned, inden Københavns Politi anholdt ham mandag lidt efter klokken 10.

Det oplyser Københavns Politi på sin hjemmeside.

Anholdelsen skete på en adresse i Sydhavn i København og forløb uden dramatik.

Vicepolitiinspektør René Gaardsvig fortæller, at der ligger en stor indsats bag, at politiet mandag kunne anholde flugtfangen.

– Det gør, at vi kan stå, hvor vi gør nu, hvor vi har fanget ham ude på en adresse ude på Københavns Sydhavn, siger han til Ritzau.

Han er glad for de mange henvendelser fra borgere, men vil ikke kommentere på, hvad der konkret gør, at politiet mandag fandt ham i Sydhavnen.

Anholdelsen skete i en kolonihaveforening.

– Jeg ved ikke, hvor han har været henne i hele perioden. Jeg kan bare konstatere, hvor han har været i dag, siger René Gaardsvig.

Den 37-årige mand flygtede fra Vestre Fængsel, der ligger i København, natten til 4. februar.

Han kom ud af sin celle og derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han klatrede over ydermuren, har politiet tidligere oplyst.

René Gaardsvig afviser at svare på, om andre sigtes for at hjælpe drabsmanden under fangeflugten.

Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

I februar 2024 idømte Retten på Frederiksberg den 37-årige forvaring for drabet, og i efteråret 2025 blev dommen stadfæstet i Østre Landsret.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen i København.

Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Vestre Fængsel huser fortrinsvis varetægtsarrestanter, der er frihedsberøvede enten i forbindelse med politiets efterforskning eller i forbindelse med, at deres sag venter en endelig afgørelse i retten.

Men Philip Denié Dahl Petersens sag er endeligt afsluttet.

Lea Bryld, der er fungerende kredsdirektør for Fængselskreds Øst i Danmarks Fængsler, har tidligere oplyst til Ritzau, at han var i Vestre Fængsel, fordi han ventede på, at der skulle blive en ledig plads, så han kunne afsone sin forvaringsdom.

De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel.

En forvaringsdom bruges kun i sager, hvor en domstol har vurderet, at den dømte er så farlig, at man ikke vil risikere at udsætte samfundet for den fare, når vedkommende måtte blive løsladt.

En forvaringsdom gør det muligt at holde personen indespærret på ubestemt tid, og først når en speciallæge i psykiatri og i sidste ende en dommer finder det forsvarligt, kan den dømte komme ud igen.

Philip Denié Dahl Petersen blev dels idømt forvaring på baggrund af drabet og drabsforsøget ud for bodegaen, men også fordi han har en fortid med en række domme for vold.

Med anholdelsen er Philip Denié Dahl Petersen nu tilbage i fængslet, hvor han skal afsone sin straf.

Drikkevandet i Danmark er i fare, og der skal derfor indføres et totalt sprøjteforbud på sårbare, grundvandsdannende områder.

Sådan lyder kravet fra SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.

Mandag formiddag har de fire partier præsenteret et udspil om sprøjteforbud ved en drikkevandsboring i Ishøj.

Og her lyder meldingen, at man er træt af den afgående SVM-regerings nølen.

– Det er på tide, der sker noget. Flere og flere drikkevandsboringer lukker, og det er helt uacceptabelt. Det er et helt centralt krav til en rød-grøn regering, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, til Ritzau.

Samme kritik kommer fra Alternativet.

– I årtier har skiftende regeringer svigtet deres ansvar og sat særinteresser i det konventionelle landbrug over det rene vand og befolkningens sundhed, siger partileder Franciska Rosenkilde i en pressemeddelelse.

Konkret kræver de fire partier, der traditionelt hører til i rød blok, at der skal indføres et forbud mod sprøjtegift og i visse tilfælde gødning over grundvandsdannende områder.

Ifølge en ny rapport fra Miljøministeriet vil det koste landbruget cirka 360 millioner kroner i “erhvervsøkonomiske omkostninger”.

Og her er det fortsat uklart, om og hvordan det skal kompenseres.

– Det må vi kigge på. Som regel er det forureneren, der betaler. Men det kan godt være, at vi må kigge på en overgangsordning. Vi skal nok finde en løsning, siger Pia Olsen Dyhr.

Også politisk leder i De Radikale, Martin Lidegaard, siger, at landbruget skal kompenseres.

– Spørgsmålet er, om ikke vi kan klare det inden for den nuværende landbrugsstøtte. Det er i hvert fald vores udgangspunkt. Men det er ikke noget, vi har koordineret mellem partierne her. Det er mit bedste bud på det.

Det er ikke første gang, at partier fra rød blok har krævet et forbud mod sprøjtegift for at beskytte drikkevandet.

Og ifølge Enhedslisten har Socialdemokratiet svigtet på dagsordenen.

– Socialdemokratiet løb fra sit løfte om at beskytte danskernes drikkevand efter sidste valg, selv om vi andre fire partier stod klar med de nødvendige, grønne mandater, siger politisk ordfører Pelle Dragsted.

Ifølge rapporten fra Miljøministeriet vil det koste mellem 6 og 18 milliarder kroner årligt, hvis man i stedet for at indføre et forbud mod sprøjtegift skal rense drikkevandet.

Mindst 555 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet.

Det oplyser Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP. Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Tallene er ikke umiddelbart bekræftet fra anden side.

En omfattende amerikansk-israelsk militæroperation i Iran begyndte lørdag morgen.

I et opslag på Telegram skriver Røde Halvmåne, at 131 byer er blevet påvirket af angrebene, og at det også gælder flere regioner.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i angrebene.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med militæraktionen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben.

Både Trump og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har talt om, at det igangværende angreb kan åbne for et regimeskifte i Iran.

Trump sagde søndag i interview med flere medier, at de amerikansk-israelske angreb kan vare over fire uger.

– Kamphandlinger fortsætter aktuelt med fuld styrke, og de fortsætter indtil alle vores mål er nået, sagde han søndag aften i en video på Truth Social.

Det blev søndag bekræftet, at tre amerikanske soldater har mistet livet. Det skete på en base i Kuwait, oplyste to anonyme kilder på sikkerhedsområdet til nyhedsbureauet Reuters.

Mandag morgen er der fortsat angreb en række steder i Mellemøsten.

Israel har sagt, at landet udfører nye luftangreb i Iran, samtidig med at der også rettes angreb mod den iranskstøttede Hizbollah-milits i Libanon.

Imens siger Iran, at landet har sendt en ny bølge af missiler mod Israel.

Der har også været meldt om droner og nedstyrtede kampfly i Kuwait, hvor USA har flere baser.

Investeringsplatformen Nordnet var mandag formiddag ramt af driftsproblemer, som skyldtes massiv trafik på Nordnets hjemmeside og i appen.

Problemerne er siden blevet løst, og platformen fungerer igen som normalt.

Det oplyser Nordnets pressechef i Danmark, Jonas Melander, til Ritzau.

Nedbruddet er blevet koblet til urolighederne i Mellemøsten, hvor USA og Israel lørdag angreb Iran, som derefter svarede igen med angreb på Israel og flere arabiske golfstater. Angrebene er fortsat mandag.

Mange har tilsyneladende villet tage et kig på deres aktier som følge af urolighederne.

– Vi oplever massiv trafik på vores hjemmeside, som vi formoder har at gøre med situationen i Mellemøsten, sagde Jonas Melander mandag formiddag.

Når kunderne loggede ind på deres konti hos Nordnet, oplevede mange, at de ikke kunne se deres beholdninger af aktier og fonde.

Det betød dog ikke, at kunderne havde mistet deres beholdninger, forsikrede pressechefen. De var bare ikke synlige.

– Man skal ikke være bekymret for, at noget, man tidligere har købt, pludselig er blevet solgt uden ens viden, sagde Jonas Melander.

Ifølge pressechefen var aktiviteten på Nordnets platforme usædvanligt stor mandag formiddag.

– Det er meget større, end hvad vi er vant til selv på dage med stor handelsaktivitet, sagde Jonas Melander efter nedbruddet.

Krigen i Mellemøsten brød ud, mens børserne i Europa og USA i weekenden var lukket, og det var ventet, at urolighederne ville kunne aflæses på aktiemarkederne og i oliepriserne mandag.

Inden de europæiske aktiemarkeder åbnede mandag formiddag, blev der i Asien noteret store stigninger i olieprisen.

Her steg prisen på Brent-olie, som er en type råolie, med 13 procent sammenlignet med prisen, da handlen lukkede fredag.

Mellemøsten er den region, der har den største produktion af olie, og derfor påvirker regionens konflikter ofte priserne på olie. Det sker blandt andet, hvis transporten af olie ud af regionen bliver vanskeliggjort.

Hvis udbuddet af olie falder, stiger prisen, og når prisen på olie stiger, smitter det typisk negativt af på aktiemarkederne.

Det danske C25-indeks faldt med 0,6 procent mandag morgen, hvor 19 af de 25 eliteaktier var mindre værd end ved børsluk fredag.

Nordnet rundede sidste efterår 600.000 danske kunder.

Kim Fournais træder tilbage som administrerende direktør for Saxo Bank og bliver bestyrelsesformand i stedet.

Det sker i forbindelse med, at schweiziske J. Safra Sarasin Group øger sin ejerandel i selskabet til 71 procent.

Handlen, hvor den schweiziske bank køber blandt andet Geely Financials og Mandatum Groups ejerandele, er ifølge en pressemeddelelse blevet godkendt og gennemført.

Kim Fournais, der var med til at stifte Saxo Bank med Lars Seier Christensen, ejer fortsat 28 procent af Saxo Bank.

Om handlen og sit rolleskifte siger han:

– Jeg er utrolig stolt af, hvad vi har bygget sammen siden jeg stiftede Saxo Bank i 1992, og jeg er meget tryg ved, at Saxo Bank har fundet sin ideelle aktionær på lang sigt.

Kim Fournais afløses på direktørposten af brasilianeren Daniel Belfer, der i dag er topchef i J. Safra Sarasin Bank.

Den fremtidige direktion vil derudover bestå af driftsdirektør Henrik Juel Villberg, finansdirektør Mads Dorf Petersen og Julio Carloto, der bliver direktør for risiko og compliance.

Det var allerede i marts sidste år, at J. Safra Sarasin offentliggjorde, at man havde indgået en aftale om at overtage en betydelig ejerandel i Saxo Bank.

Lægger man værdien af Saxo Bank-kundernes porteføljer og indeståender oven i dem, som J. Safra Sarasin Group allerede forvalter, når man op på et beløb på mere end 460 milliarder dollar.

Det danske aktiemarked reagerer behersket på uroen i Mellemøsten, efter at USA og Israel har angrebet Iran.

Det danske C25-indeks falder med 0,6 procent mandag morgen, hvor 19 af de 25 eliteaktier er mindre værd end ved børsluk fredag.

Størst falder Rockwool og FLSmidth med kurstab på henholdsvis 4,4 procent og 3,3 procent, mens A.P. Møller Mærsk-aktierne omvendt stiger med 4,4 procent.

Tidligere på dagen viste de asiatiske aktier kursfald på mellem én og to procent, og aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank forventer ikke, at uroen giver anledning til større børsuro end det, vi har set indtil videre.

– Aktiemarkedet har i de seneste år reageret meget afdæmpet på andre krigshandlinger.

– Olieprisstigninger kan skubbe til indtjeningen, men vi forventer ingen voldsomme indtjeningstilbageslag, skriver han i en kommentar til markedssituationen.

Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, forudser, at den videre udvikling i konflikten kan føre til flere udsving i aktiekurserne.

– Vi ved dog, at geopolitiske begivenheder, herunder krige i Mellemøsten, sjældent sætter langvarige negative spor på aktiemarkederne.

– Tværtimod kan indledende fald hurtigt vende. Derfor er det vigtigt, at man som privat investor ikke agerer overilet eller for drastisk, siger han i en markedskommentar.

Butikkerne opnåede et større salg i januar end i december – i hvert fald når man korrigerer for sæsonudsving, den generelle prisudvikling og antallet af handelsdage.

Det viser Danmarks Statistiks månedlige opgørelse af detailsalget.

Stigningen udgjorde 0,7 procent fra måned til måned og kommer oven på et fald på 1,3 procent i december.

Ser man på de tre måneder fra november til januar, er der tale om en stigning på 0,8 procent.

Sammenligner man med januar sidste år, var salget 3,8 procent højere i år – også selv om inflationen pilles ud af regnestykket.

Kigger man på de enkelte brancher, har der været fremgang over hele linjen det seneste år – dog med undtagelse af tankstationer.

De seneste tre måneder er det særligt butikker, der sælger forbrugerelektronik – fjernsyn, mobiltelefoner og computere – der har mærket omsætningsfremgang.

Morten Granzau, der er vicedirektør i Dansk Industri, siger i en kommentar til tallene, at udviklingen meget vel kan fortsætte de kommende måneder.

– I løbet af det kommende år forventer vi, at privatforbruget stiger yderligere, hjulpet på vej af skatte- og afgiftslettelser, selv om forbrugertilliden i øjeblikket er på et meget lavt niveau, og usikkerheden i verden er større end længe, siger han.

Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, ser også et muligt adfærdsskifte blandt de danske forbrugere i år.

Tendensen har de senere år været, at vi i højere grad har sparet op end øget forbruget, når rådighedsbeløbet er blevet større.

– Jeg forventer, at optimismen blandt forbrugerne vil tage til de kommende måneder, og det vil formentlig få forbrugerne til at lægge knap så mange penge til side hver måned.

– Det vil for de fleste danskere være forsvarligt. Hvis danskerne sparer lidt mindre op hver måned, vil det med stor sandsynlighed give øget salg i detailbutikkerne, siger Kristian Skriver.

Det britiske forsvarsministerium melder om minimale skader på Akrotiri-basen på Cypern, efter at en drone har ramt den.

Det skriver BBC.

Basens operationer fortsætter som normalt, og undersøgelser er i gang for at fastslå, hvor dronen kom fra.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har talt med Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, om situationen.

– Selv om Cypern ikke var målet, så lad mig gøre det klart: Vi står samlet, fast og utvetydigt sammen med vores medlemslande over for enhver trussel, skriver hun på X.

Cypern er EU-medlem. Men både Akrotiri- og Dhekelia-basen, som ligger mod nordøst, betragtes som britisk territorie.

Familiemedlemmer til soldater bliver sendt til “alternative” indkvarteringsmuligheder tæt på basen og ligeledes på Cypern, siger ministeriet.

Det britiske forsvarsministerium siger, at dets styrker reagerede på droneangrebet ved midnat lokal tid.

Akrotiri ligger sydvest for kystbyen Limassol og er en af to baser, som Storbritannien har beholdt i den tidligere koloni, der blev selvstændig i 1960.

Angrebet er det første på den britiske militærbase siden et raketangreb fra libyske militante i 1986, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Alle republikkens kompetente tjenester er i alarmberedskab og fuldt ud operationelt klar, siger den cypriotiske præsident, Nikos Christodoulides.

Han tilføjer, at det var en drone af typen Shahed – en iranskproduceret drone – der ramte de militære faciliteter klokken 00.03. Det står ikke klart, hvorfra den blev affyret.

– Lad mig gøre det klart: Vores land deltager ikke på nogen måde og ønsker ikke at være del af nogen militæroperation, siger Christodoulides.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har sagt, at han stiller britiske militærbaser til rådighed for USA i den militære operation i Iran til det, der betegnes som defensive angreb. Det kan være til angreb mod iranske missiler, der er opmagasineret eller på affyringsramper, lyder det.

Siden 2014 har Bavarian Nordics administrerende direktør heddet Paul Chaplin, men det ændrer sig inden for en overskuelig fremtid.

Chaplin træder ifølge en fondsbørsmeddelelse tilbage af personlige årsager efter 12 år på posten.

Han fortsætter dog indtil udgangen af i år eller indtil en afløser er fundet.

– Min familie ønsker at flytte tilbage til Australien, men jeg forbliver fuldt engageret i selskabet gennem resten af året for at sikre en stabil overgang til dets næste administrerende direktør, siger Chaplin.

Han har arbejdet for Bavarian Nordic siden 1999 og har været med til at udvikle de koppe- og mpoxvacciner, der udgør kernen i den nuværende forretning.

Og han har været med til at omdanne selskabet fra at være en forskningsbaseret virksomhed til at være en stor vaccineproducent.

– Paul har ydet et værdifuldt bidrag – ikke kun til Bavarian Nordics videnskabelige fremskridt, men også til de senere års kommercielle succes og til folkesundheden globalt.

– Paul har ledet selskabet gennem en transformation til at blive en førende og profitabel vaccinevirksomhed, lyder det fra bestyrelsesformand Anne Louise Eberhard.

Før sin ansættelse som administrerende direktør var Paul Chaplin, der er brite, leder af selskabets immunologiske forskning.

Bavarian Nordics første vaccine blev godkendt i 2013, og siden er porteføljen blevet udvidet igennem egen forskning og via opkøb.

Den amerikanske ambassade i Kuwait By opfordrer amerikanske statsborgere i Kuwait til at søge tilflugt efter angreb i landet.

Imens melder Kuwaits forsvarsministerium, at flere amerikanske kampfly er styrtet ned, og at deres mandskab har overlevet.

USA’s ambassade kommer på sin hjemmeside mandag med en sikkerhedsopdatering.

– Der er fortsat trussel om missil- og UAV-angreb (droneangreb, red.) over Kuwait. Kom ikke til ambassaden.

– Søg dækning i din bolig på den lavest tilgængelige etage og væk fra vinduer. Gå ikke udenfor, lyder det fra ambassaden.

Meldingen kommer, efter at flere medier har skrevet om røg, der skulle stige op fra ambassaden i Kuwait By.

Ambassaden skriver ikke noget om, hvorvidt den er blevet ramt af angreb, men skriver blot, at de ambassadeansatte har søgt tilflugt på stedet.

CNN har analyseret en videooptagelse, der viser, at et kampfly er styrtet ned over Kuwait. Optagelserne viser også en person, der lader til at have skudt sig ud med en faldskærm.

– Flere amerikanske kampfly styrtede ned i morges. Bekræfter, at alle besætningsmedlemmer overlevede, siger en talsperson for Kuwaits forsvarministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Myndighederne iværksatte med det samme eftersøgnings- og redningsaktioner, evakuerede besætningerne og transporterede dem til et hospital til undersøgelse og behandling, siger talspersonen og tilføjer, at deres tilstand er stabil.

Det står ikke klart, om ministeriets udtalelse omhandler et af de fly, som CNN har bragt video af.

Tilsyneladende styrtede det fly, som CNN omtaler, ned inden for ti kilometer af Ali al-Salem-basen, som er en amerikansk militærbase.

Flyet er ifølge CNN’s analyse et kampfly af typen F-15E eller F/A-18, men det fremgår ikke, hvilket land kampflyet tilhører, eller hvorfor det er styrtet ned.

Luftalarmerne lød tidligt mandag morgen over Kuwait By efter de seneste iranske angreb, som begyndte lørdag i hele Golfregionen.

De iranske angreb er et modsvar på den omfattende amerikanske og israelske militæroperation i Iran, som begyndte lørdag morgen.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i angrebene.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med militæraktionen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben.

Der er mandag morgen meldinger om kraftige eksplosioner i storbyer på tværs af Mellemøsten.

Det gælder blandt andet Doha i Qatar samt Dubai og Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, skriver blandt andre CNN og nyhedsbureauet AFP.

Irans øverste sikkerhedschef, der også var rådgiver for Irans øverste leder, har natten til mandag skrevet på det sociale medie X, at Iran ikke vil forhandle med USA.

De amerikanske og israelske angreb i weekenden kom efter længere tids forhandlinger mellem Iran og USA om det iranske atomprogram.

31 personer er blevet dræbt i israelske angreb i Libanon, mens yderligere 149 er blevet såret.

Det skriver det statslige libanesiske nyhedsbureau NNA mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Libanons sundhedsministerium melder mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP om præcis samme antal dræbte og sårede.

I udtalelsen fra ministeriet fremgår det, at der både er tale om dræbte og sårede i israelske angreb på Libanons hovedstad, Beirut, og i den sydlige del af Libanon.

Det israelske militær meddelte natten til mandag, at det var gået i gang med at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Sidenhen har der været meldinger om eksplosioner i de sydlige forstæder til Libanons hovedstad, Beirut. Området er højborg for Hizbollah.

Natten til mandag opfordrede det israelske militær desuden beboere i 50 byer og landsbyer i Libanon til at søge væk forud for angreb mod Hizbollah-militante.

Angrebene fra det israelske militær sker, efter at der kort forinden var blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har i en udtalelse natten til mandag bekræftet, at bevægelsen har sendt missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det har militsen gjort som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, fremgår det af udtalelsen.

En højtstående israelsk general skriver tidligt mandag morgen i en udtalelse, at militæret vil intensivere angrebene i Libanon.

– Hizbollah valgte det iranske regime frem for staten Libanon og iværksatte et angreb på vores civile. De vil betale en høj pris, skriver Rafi Milo, der er leder af det israelske militærs nordlige kommando.

– Angrebene fortsætter, og deres intensitet vil øges, tilføjer Milo.

Libanons præsident, Joseph Aoun, sagde natten til mandag, at raketangrebene på Israel skader hans regerings indsats for at skåne Libanon for en regional krig.

– Affyringen af missiler fra libanesisk territorium er et angreb på alle de bestræbelser og anstrengelser, som den libanesiske stat har gjort for at holde Libanon ude af de farlige militære konfrontationer, skrev han i en udtalelse.