Seneste nyheder

Københavns Byret har nu sat datoer på retssagen mod to terrorsigtede unge svenskere, som mistænkes i forbindelse med to eksplosioner nær Israels ambassade i København den 2. oktober i fjor.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at der er afsat seks dage til behandling af sagen ved retten. Første dag bliver 12. november, mens der ventes en dom senest den 3. februar 2026.

Endnu er der ikke rejst en formel tiltale i sagen. I terrorsager er det nemlig en tung proces, som begynder med en indstilling fra politikredsens anklagemyndighed, der via Statsadvokaten og Rigsadvokaten til sidst lander på justitsministerens bord.

Der er tale om en såkaldt forhåndsberammelse, hvilket indikerer, at der i hvert fald efter politikredsens anklagemyndigheds opfattelse bør køre en sag.

Eftersom der ikke er rejst en tiltale, er der heller ikke noget anklageskrift. Og offentlighedens adgang til sagens oplysninger er derfor begrænset til de relativt få detaljer, der er kommet frem ved de retsmøder, der har været undervejs i sagen.

Retsmøder, som mestendels har været afviklet for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.

De to svenskere, som i dag er 17 og 20 år, blev den 2. oktober kort før middag anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård, efter at to natlige eksplosioner havde rystet et ambassadekvarter i Hellerup.

Dagen efter blev mændene fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for at have transporteret fem håndgranater til hjørnet af Strandagervej og Lundagervej og kastet to af dem mod en bygning.

På det tidspunkt var de alene sigtet efter straffelovens bestemmelser om våbenkriminalitet og om at forvolde sprængning – ikke for terror.

Men dagen efter oplyste senioranklager Cecilia Holmbom fra den svenske anklagemyndighed, at sagen havde forbindelse til et skyderi mod Israels ambassade i Stockholm, som fandt sted aftenen inden episoden i Hellerup.

Og den følgende dag oplyste Københavns Politi så, at man havde udvidet sigtelserne. Nu var det straffelovens terrorparagraf, som blev bragt i spil.

Først i begyndelsen af november blev sigtelserne lagt frem offentligt i forbindelse med et retsmøde. Nu lød det, at det var Israels ambassade på Lundagervej, der havde været granaternes tiltænkte mål.

Ved et retsmøde i februar skulle spørgsmålet om udlevering af den yngste svensker, som svenske Cecilia Holmbom havde varslet i oktober, behandles.

Ved retsmødet kom det frem, at den 17-årige ud over ambassadeskyderiet i Stockholm også er sigtet i forbindelse med et drab begået i den svenske by Halltstahammar den 19. september.

Her blev en cirka 25-årig mand dræbt i en byge af skud. Ifølge det svenske medie SVT’s oplysninger har drabet forbindelse til en blodig bandekrig mellem to netværk kaldet Foxtrot og Rumba.

Netværkene menes at være ledet af henholdsvis Rawa Majid, kaldet “Den kurdiske ræv”, og Ismail Abdo, kaldet “Jordbærret”.

Undervejs i forløbet var en 50-årig mand også sigtet i Danmark. Sigtelsen mod ham handlede ikke om terror, men om overdragelse af penge til en af svenskerne. Anklagemyndigheden har imidlertid droppet sagen mod ham.

FC Midtjylland skal stramme sig an i Europa League, hvor holdet blandt andet møder Roma på udebane og Celtic hjemme på MCH Arena.

Det blev en kendsgerning ved fredagens lodtrækning i Monaco.

Også Dinamo Zagreb, Genk og Sturm Graz kigger forbi den danske klub, som lå i seedningslag tre ud af fire, da modstanderne skulle findes.

Ud over en smuttur til Rom har FC Midtjylland udekampe mod Maccabi Tel Aviv, Nottingham Forest og Brann.

På grund af sikkerhedssituationen i Israel spiller holdet fra Tel Aviv sine kampe på neutral grund. Det var også tilfældet sidste år, hvor holdene tørnede sammen i Serbien.

Første spillerunde i turneringen afvikles 24. og 25. september, mens sidste runde er lagt 29. januar næste år. De enkelte kampe er endnu ikke fastlagt.

FC Midtjylland spillede sig frem til ligaspillet i Europa League ved at nedlægge skotske Hibernian, norske Fredrikstad og finske KuPS i kvalifikationen.

Mens der skulle forlænget spilletid til at gøre det af med skotterne, gik det væsentligt nemmere i de to sidste kvalifikationsrunder, hvor midtjyderne vandt overlegent.

FC Midtjylland deltog også sidste år i turneringen og endte efter de otte kampe som nummer 20 ud af 36 hold.

Det udløste en billet til playoffrunden, hvor holdet tabte til Real Sociedad.

De danske vicemestre er nummer 71 på Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) koefficientliste for klubber.

Bedst placerede hold blandt modstanderne er Roma, der rangerer som nummer 14. Italienerne vandt i 2022 Conference League og nåede året efter finalen i Europa League.

FC Midtjylland har fået en resultatmæssigt fornuftig start på sæsonen med 12 point i seks kampe i Superligaen. Det rækker foreløbig til en andenplads efter FC København, der tidligere på ugen kvalificerede sig til Champions League.

Den nye finanslov strider egentlig mod de økonomiske lærebøger, som foreskriver, at der føres en strammere finanspolitik, når der er fart på økonomien.

Alligevel vurderer Michael Svarer, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, at regeringens finanslovsforslag for 2026 holder sig inden for grænserne for det ansvarlige.

For selv om væksten og beskæftigelsen buldrer afsted, er der andre ting, der peger i den modsatte retning.

Det gælder eksempelvis forbrugertilliden, som ligger på et lavt niveau og får forbrugerne til at holde på deres penge.

– Når man vægter det hele, er det til den lempelige side, men det er ikke direkte uansvarligt, siger Michael Svarer.

Han forklarer, at finansloven samlet set vil øge aktiviteten i økonomien ved at øge både det private og det offentlige forbrug.

– Risikoen er, at der kommer for meget brænde på bålet, og at det brænder bredere, end man gerne vil have. Det kan føre til en overophedning med stigende priser, stigende lønninger og tab af konkurrenceevne, som kan sætte den gode økonomi over styr, siger Michael Svarer.

Men når man samtidig tager højde for lav forbrugertillid, geopolitisk uro og handelspolitisk postyr, så er risikoen mindre, vurderer han.

I finanslovsudspillet lægger regeringen blandt andet op til at ophæve afgifter på kaffe og chokolade, reducere afgiften på el og sænke forældrebetalingen til institutionspladser i vuggestuer og børnehaver.

Da regeringen præsenterede udspillet fredag, understregede finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen i hans optik fører en ansvarlig finanspolitik.

– Jeg er tryg ved det, vi gør. Man skal også huske, at aktivitetspresset på dansk økonomi er let aftagende, sagde Wammen og fortsatte:

– Det vil sige, at det her er en fin og balanceret finanslov, hvor vi både holder en sikker kurs og giver danskerne nogle flere penge.

Houthi-bevægelsens premierminister i Yemen, Ahmed al-Rahawi, er blevet dræbt i et israelsk angreb på Yemens hovedstad, Sanaa.

Det skriver Times of Israel og nyhedsbureauet dpa.

Times of Israel henviser til oplysninger fra de yemenitiske medier Al-Jumhuriya og Aden al-Ghad, mens dpa henviser til anonyme kilder.

Angrebet fandt sted torsdag og ramte en lejlighed, hvor al-Rahawi befandt sig.

Ahmed al-Rahawi blev udpeget som leder af Houthi-bevægelsens regering i Yemen i august sidste år. Regeringen, som kontrollerer Sanaa, er ikke internationalt anerkendt.

Houthi-bevægelsens regering er i konflikt med den internationalt anerkendte regering i Yemen, der ledes af premierminister Salem Saleh bin Braik.

Ved angrebet, der ramte al-Rahawi, blev flere af hans livvagter dræbt, fortæller anonyme kilder til dpa.

Ifølge Times of Israel blev Sanaa og de omkringliggende områder ramt af flere israelske angreb torsdag. Et andet angreb ramte ifølge mediets oplysninger ti højtstående Houthi-ministre.

De var samlet uden for hovedstaden for at høre en tale af Houthi-bevægelsens øverste leder, Abdul Malik al-Houthi.

Det er uklart, om ministrene blev dræbt i angrebet.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, og det israelske militær har efterfølgende bekræftet angrebet, men har ikke oplyst, hvem der var mål for det.

Hverken Israel eller Houthi-bevægelsen har bekræftet angrebet på al-Rahawi.

Houthierne er støttet af styret i Iran. De er samtidig allierede med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Siden begyndelsen af Israels krig mod Hamas i Gaza i oktober 2023 har houthierne jævnligt angrebet Israel med raketter, missiler og droner.

Israel har flere gange svaret igen med angreb på Yemen.

Der er ingen personlige skattelettelser til borgerne i regeringens udspil til en finanslov for 2026, fordi det ville tage for lang tid ifølge regeringen.

Det svarer finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde fredag, hvor udspillet til statens budget for næste år præsenteres.

– Så kan man spørge: “Kunne man ikke have gjort andre ting?” Jo, men andre ting ville have taget lang tid at gøre. Det har været et selvstændigt mål for os, at det her skal være hurtigt at gøre, siger Wammen.

Det fremgår ikke, hvorfor det vil tage lang tid at gøre, men ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) vil eksempelvis en sænket fødevaremoms tage tre år at ændre på grund af gamle it-systemer.

Så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022. Råderummet er statens forventede økonomiske overskud.

Det er blandt andet penge, som stammer fra skatteindtægter.

– Danskerne har betalt mere i skatter og afgifter, end man havde forventet ville komme i kassen. Derfor skal vi se på, hvordan de penge bruges mest fornuftigt.

– Vi har kæmpe udfordringer med forsvar og sikkerhed. Vi har daginstitutioner og skoler, vi gerne vil gøre bedre, og så vil vi gerne sende flere penge tilbage til danskerne, siger Nicolai Wammen.

Finansministeren henviser til, at regeringen i stedet bruger milliarder af kroner på at fjerne elafgiften i to år samt chokoladeafgiften og kaffeafgiften foruden at sænke betalingen for daginstitutioner.

– Det, du skal betale mindre i dagsinstitution, kan du bruge i supermarkedet eller noget andet. Det, du betaler mindre i elafgift, kan du bruge i supermarkedet eller på noget helt andet, siger Wammen.

Den gennemsnitlige borger vil spare 2575 kroner med næste års finanslov.

Desuden henviser han til, at den nuværende regering i 2023 sænkede skatten for blandt andet enlige forsørgere, så de kan beholde op mod 8000 kroner mere om året.

Desuden blev grænsen for topskat forhøjet, og der blev indført en top-topskat på de allerhøjeste indkomster.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) mener, at regeringen har fundet en god balance mellem afgiftslettelser og økonomisk ansvarlighed, hvor økonomien ikke skal overstimuleres.

– Det er rigtigt, at indtægterne i statskassen er stigende. Når dansk økonomi er så stærk, som den er nu, har vi en mulighed for helt ekstraordinært at give ekstraordinære skattelettelser til danskerne.

– Det er et udtryk for, at der er rum til det i dansk økonomi. Det, vi gør, mener vi, er så langt, vi kan gå, hvor det er økonomisk ansvarligt, siger hun.

Der bliver delt gaver ud til alle borgere i Danmark med regeringens udspil til en finanslov for 2026.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) fredag ved præsentationen af udspillet til statens budget for næste år.

– Alle danskere kommer til at få gavn af det udspil, vi kommer med her i dag, siger finansministeren.

Regeringens udspil til finansloven kommer, få måneder før vælgerne skal stemme til kommunal- og regionalvalget i november. Til den tid vil der maksimalt være et år til folketingsvalget, så mange ser det som et startskud.

Ifølge iagttagere har regeringen af den grund været mere rundhåndet end andre år og har blandt andet fundet milliarder af kroner til at fjerne afgifterne på el i to år, flere pædagoger i institutioner og lavere afgifter på chokolade og kaffe.

Mange borgere oplever, at det er dyrt, når de handler madvarer, ifølge Wammen. Derfor skal priserne sættes ned.

– En typisk arbejderfamilie i hus vil få 8500 kroner ekstra i 2026. Det vil kunne mærkes, siger finansministeren.

Det går godt i Danmark, og så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022. Råderummet er statens forventede økonomiske overskud.

– Dansk økonomi er ikke kommet af sig selv, det er resultatet af mange års ansvarlige reformer, siger Wammen.

Pengene i statskassen kommer fra borgernes skatteindtægter, så derfor bliver finansministeren spurgt til, hvorfor pengene ikke bliver givet tilbage til borgerne. Han sender spørgsmålet videre til økonomiminister Stephanie Lose (V).

– Det er rigtigt, at indtægterne i statskassen er stigende. Når dansk økonomi er så stærk, som den er nu, har vi en mulighed for helt ekstraordinært at give ekstraordinære skattelettelser til danskerne.

– Det er et udtryk for, at der er rum til det i dansk økonomi. Det, vi gør, mener vi, er så langt, vi kan gå, hvor det er økonomisk ansvarligt, siger hun.

Pressen har på forhånd omtalt en række af regeringens udspil såsom mindre forældrebetaling for institution, fjernet moms på bøger og billigere levering af mad til ældre i kommunal sammenhæng.

Forhandlingsreserven er ligesom sidste år på 500 millioner kroner, som resten af Folketingets partier kan komme med særlige ønsker til.

Udspillet til forhandlingsreserven er en pulje penge til finanslovsforhandlingerne, hvor resten af Folketingets partier kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Det beløb ventes dog at stige.

I 2023 gik hele 11 partier med i finansloven. I 2024 var det kun SF og De Radikale, der var med i finansloven med regeringen.

Den ventes at være forhandlet færdig på nogle måneder og er oftest på plads i november.

Tre personer er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke på Sydmotorvejen fredag formiddag.

Det oplyser vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sidst på eftermiddagen.

Politiet har dagen igennem arbejdet på ulykkesstedet, hvor to biler har været impliceret i ulykken.

– Ud fra de foreløbige oplysninger, vi har, så tyder det på, at føreren i den ene bil har fået et ildebefindende og er kørt ind i autoværnet og har ramt en bro, fortæller Kasper Skotte.

– Derudover er der en anden bil, som bliver ramt, men der er ingen alvorligt tilskadekomne i den bil, lyder det fra vagtchefen.

Ulykken er sket ved en motorvejsbro ved afkørsel 41 ved Vordingborg, hvor der efterfølgende blev spærret i nordgående retning.

Flere ambulancer, en akutlægehelikopter og en redningshelikopter fra Forsvaret blev sendt til stedet, hvor motorvejen i nogle timer var helt eller delvist lukket.

Strækningen var igen fuld farbar omkring klokken 14.

Politiet oplyste ved middagstid, at de alvorligt tilskadekomne er blevet fløjet til Rigshospitalet.

Det er sidst på eftermiddagen endnu ikke oplyst, om nogen er i livsfare.

En 15-årig dreng, der er sigtet i en sag om planlægning af et skoleskyderi i Kolding, skal forblive varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

Det har en dommer i Retten i Kolding fredag formiddag afgjort.

Drengen blev anholdt 1. august sammen med to andre mindreårige.

Mens de to andre, der begge er under den kriminelle lavalder, senere blev løsladt, blev den 15-årige dagen efter varetægtsfængslet sigtet for drabsforsøg.

Fredag skulle en dommer tage stilling til, om der fortsat er grundlag for varetægtsfængslingen.

Retsmødet blev holdt bag såkaldt dobbeltlukkede døre, hvor hverken sigtelsen eller den sigtedes stillingtagen blev oplyst.

Det skete efter anmodning fra senioranklager ved Sydøstjyllands Politi Susan Nielsen.

Hun argumenterede med “hensynet til sagens opklaring”, da hun kort skulle begrunde kravet.

Den 15-årige dreng var ikke fysisk til stede ved retsmødet i grundlovsretssalen i Kolding.

Han var med på en videoforbindelse fra den institution, hvor han er varetægtsfængslet.

Ved siden af ham ved et aflangt bord sad forsvarsadvokat Brian W. Lassen.

Sammen med de tre tilstedeværende repræsentanter for pressen protesterede advokaten mod de dobbeltlukkede døre.

– Min klient ønsker at fremkomme med sin stillingtagen til sigtelsen for åbne døre, lød det fra Brian W. Lassen.

Men dommeren valgte at følge anmodningen fra anklageren om at opretholde de dobbeltlukkede døre.

Det sker af hensyn til sagens efterforskning, lød det.

Politiet har tidligere oplyst, at målet for det planlagte skoleskyderi var privatskolen Sct. Michaels Skole i Kolding.

To personer var ifølge en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi omtalt som fremtidige mål.

Kolding Kommune har i en pressemeddelelse oplyst, at de anholdte er elever på Alminde-Viuf Fællesskole.

I en pressemeddelelse 7. august oplyste vicepolitiinspektør Torben Simonsen, at der på “nuværende tidspunkt ikke er noget i efterforskningen, der tyder på en aktuel og konkret fare mod hverken den pågældende skole eller konkrete personer”.

Drengen er varetægtsfængslet til 26. september, hvor en dommer på ny skal tage stilling i sagen.

6000 borgere i den nordsvenske by Kiruna er tvunget til at flytte fra deres hjem som følge af udvidelsen af byens jernmalmmine.

Årsagen er, at jorden under deres boliger risikerer at styrte sammen på grund af udgravning i forbindelse med minedriften.

Det oplyser mineselskabet LKAB ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Samlet berører tvangsflytningen 850 huse og 20 større virksomheder.

På et pressemøde torsdag fortalte LKAB og selskabets direktør for samfundsudvikling, Stefan Hämäläinen, om flytningen.

– Vi har ikke lige så lang planlægningstid, som vi har haft tidligere. Men der er ingen, som skal panikflytte nu, sagde direktøren.

Meddelelsen kommer lidt over en uge efter, at Kiruna Kirke blev flyttet til en ny placering i byen på grund af risiko for underminering og sammenstyrtning.

Den 110 år gamle trækirke blev flyttet fem kilometer. Den usædvanlige flytning skete ved hjælp af en enorm blokvogn og strakte sig over to dage.

Kirken, der vejer 670 ton, blev flyttet i ét stykke.

Minen i Kiruna er den største jernmalmmine i verden. Udvidelser af minen har også tidligere ført til tvangsflytninger.

Siden 2004 har 6000 personer været nødt til at flytte fra deres hjem, og det er altså samme antal, der inden for de næste ti år skal finde nye steder at bo.

Flytningen betyder, at der skal bygges nye boliger i Kiruna, men nogle beboere håber også, at ældre bygninger i de berørte områder kan blive bevaret.

Lokalavisen NSD har talt med Agneta Lindberg, som tvinges til at flytte, og som sammen med sin mand har boet 25 år i et hus fra begyndelsen af 1900-tallet. Hun håber, at deres hus bliver flyttet sammen med dem.

– Bare man nu flytter vores hus. Det er et hus, som er fra samme tid som kirken. Det håber vi virkelig, at man bevarer, siger hun.

De 6000 personer, der skal flytte inden for de næste ti år, udgør cirka en tredjedel af befolkningen i Kiruna.

Den tyrkiske fodboldklub Fenerbahce har fyret cheftræner José Mourinho, efter at holdet onsdag missede kvalifikationen til Champions League.

Fyringen meddeler klubben på sin hjemmeside.

– Vi har sagt farvel til José Mourinho, som har været træner for vores bedste mandskab siden 2024/25-sæsonen, lyder det på hjemmesiden.

– Vi takker ham for hans indsats for vores hold og ønsker ham held og lykke i den videre karriere.

Mourinho kom til klubben i sommeren 2024 og førte i seneste sæson holdet til en andenplads i den tyrkiske liga. Man var dog hele 11 point efter rivalerne fra Galatasaray.

Andenpladsen gav dog adgang til kvalifikationen til Champions League, hvor Fenerbahce nåede frem til playoffrunden, som var sidste skridt inden selve ligafasen.

Efter 0-0 på hjemmebane mod Benfica tabte tyrkerne 0-1 i onsdagens udekamp. Dermed missede holdet en plads i Europas fineste klubturnering.

Fenerbahce er fredag i stedet med i lodtrækningen til ligaspillet i denne sæsons Europa League, hvor man blandt andet kan trække FC Midtjylland.

Ansættelsen blev Mourinhos korteste, efter at han med FC Porto fra 2002 til 2004 slog sit navn fast i international fodbold. Han førte holdet til en overraskende Champions League-triumf.

Siden fulgte ophold hos Chelsea, Inter, Real Madrid, Chelsea igen, Manchester United, Tottenham, AS Roma og altså senest Fenerbahce.

Han nåede at stå i spidsen for den tyrkiske klub i 62 kampe. Før det var opholdet hos Tottenham det korteste med 86 kampe på sidelinjen.

Både med Porto og Inter lykkedes det ham at vinde Champions League. Derudover tæller cv’et blandt andet tre engelske mesterskaber, to italienske mesterskaber, et spansk mesterskab, to portugisiske mesterskaber samt triumfer i både Europa League og Conference League.

Den tidligere førstedame Kim Keon-hee, der er gift med den afsatte sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol, er blevet tiltalt for bestikkelse og aktiemanipulation i en sag, der rækker mindst 15 år tilbage.

Det oplyser den sydkoreanske anklagemyndighed ifølge Reuters.

Kim Keon-hee er tiltalt for ulovligt at have modtaget gaver i form af to Chanel-tasker og en diamanthalskæde for et beløb svarende til 370.000 kroner.

Gaverne skal være skænket af en medarbejder hos Unification Church, der er en sydkoreansk religiøs bevægelse.

Til gengæld skal Kim Keon-hee have brugt sin indflydelse i Sydkorea til at fremme bevægelsens forretningsmæssige interesser.

Derudover har hun ifølge anklagen begået aktiemanipulation mellem 2010 og 2012. Det sikrede hende angiveligt 810 millioner sydkoreanske won svarende til omkring 3,7 millioner kroner.

Kim Keon-hee har via sine advokater nægtet sig skyldig. Hun forsikrer dog, at hun ikke vil komme med undskyldninger, og at hun vil møde i retssagen.

Hun blev tidligere i august varetægtsfængslet i sagen.

Hendes mand, Yoon Suk-yeol, er også varetægtsfængslet.

Ud over tiltalen mod Kim Keon-hee har anklagemyndigheden i Sydkorea rejst tiltale mod den tidligere premierminister Han Duck-soo.

Han var premierminister under Yoon Suk-yeol og tiltales for at medvirke til oprør og afgive falsk vidneforklaring.

Tilbage i april afgjorde en forfatningsdomstol i en rigsretssag, at Yoon Suk-yeol forsømte sine pligter som præsident, da han sidste år indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Med afgørelsen fra forfatningsdomstolen blev Yoon afsat fra præsidentposten.

Undtagelsestilstanden 3. december 2024 rystede Sydkorea og det politiske system, men varede blot få timer.

Efter eget udsagn tog Yoon beslutningen om at indføre undtagelsestilstand, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Anklagemyndigheden har – uafhængigt af den tidligere rigsretssag – rejst flere anklager mod Yoon relateret til den militære undtagelsestilstand.

Blandt andet er han tiltalt for at tilrettelægge et oprør og for at have hindret, at arrestordrer kunne gennemføres.

Hvis han kendes skyldig, kan det resultere i en livstidsdom eller dødsstraf.

Yoon har gennem hele sagen fastholdt, at han er uskyldig.

Regeringen forventer, at stigende indkomster vil bidrage til, at priserne på ejerboliger vil fortsætte med at stige i resten af 2025 og 2026.

Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som er blevet præsenteret fredag.

Her fremgår det, at regeringen forventer, at huspriserne vil stige med 4,7 procent i 2025 og 3,2 procent i 2026.

I redegørelsen understreges det, at prisudviklingen har været særlig stærk i hovedstadsområdet.

Det afspejler, at efterspørgslen er steget, mens udbuddet af boliger ikke er fulgt med, lyder det.

Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, understreger, at priserne allerede er steget pænt i 2024 og den første del af 2025. Det er der flere grunde til.

– Vi står med et drønstærkt arbejdsmarked, pæn fremgang i lønningerne og lavere renter, skriver Brian Friis Helmer i en kommentar.

Regeringen skriver i Økonomisk Redegørelse, at markedet forventer, at boligrenterne vil være stort set uændrede frem mod slutningen af 2026.

Derfor forventes det, at medvinden fra faldende renter siden 2023 vil løje af.

Ifølge redegørelsen steg priserne på huse 3,5 procent i 2024.

Hvis regeringen får ret i sine forventninger til prisudviklingen i år og næste år, vil det ifølge Brian Friis Helmers beregninger betyde, at et gennemsnitligt parcelhus vil stige med næsten 200.000 kroner.

Et parcelhus på 140 kvadratmeter kostede i gennemsnit 2,42 millioner kroner i 2024. Hvis prognosen holder stik, vil det samme hus ifølge Brians Friis Helmer koste lidt over 2,61 million kroner ved udgangen af 2026.

Overordnet lød budskabet fra økonomiminister Stephanie Lose (V) under præsentationen af Økonomisk Redegørelse, at dansk økonomi er i god form.

Efter en bnp-vækst på 3,5 procent i 2024 ventes væksten at aftage til 1,4 procent i år og 2,1 procent næste år.

Også beskæftigelsen ventes at fortsætte op, dog også i et lavere tempo end tidligere.

Sent torsdag aften blev der affyret skud i Høje Gladsaxe. En mand blev ramt af flere skud og alvorligt såret.

Fredag formiddag efterforsker Københavns Vestegns Politi fortsat episoden.

– Vi er endnu i den indledende fase af efterforskningen, og det er for tidligt at sige noget om et motiv. Vi efterforsker bredt, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i en pressemeddelelse.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet torsdag klokken 23.02. Da politiet ankom til stedet, var den skudramte mand alvorligt såret, og han blev kørt på hospitalet med ambulance.

Natten til fredag oplyste politiet, at den sårede er en 34-årig mand. Hans pårørende er underrettet.

I løbet af natten har politiet undersøgt gerningsstedet, ligesom politihunde også har afsøgt området.

– Vi har allerede flere spor, men vi vil meget gerne høre fra vidner, der har set noget i forbindelse med skyderiet, eller som i øvrigt har oplysninger om sagen, siger Charlotte Skovby.

Politiet oplyser, at vidner kan ringe til politiet på 43 46 14 48. De kan også henvende sig fysisk til politiet, der er i området.

Høje Gladsaxe er et boligområde i det nordvestlige København i den sydlige del af Gladsaxe Kommune. Det ligger cirka ti kilometer fra centrum af København.

Borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler (K) har fået tilbagefald med sygdommen leukæmi.

Han stiller op til kommunalvalget i november, men kommer til at føre en mere tilbagetrukket valgkamp, skriver han fredag på Facebook.

Han fortæller, at han atter har akut leukæmi, men at han ikke føler sig det mindste syg.

– Men en blodprøve i mandags gav anledning til mistanke om, at der kunne være tilbagefald. Og i dag har jeg på Rigshospitalet fået den endelige besked og planen for behandling. Jeg starter behandling på tirsdag.

– Jeg har ikke ord for, hvor vred jeg er på den sygdom. Men jeg har vundet over den før – og det kommer jeg til at gøre igen. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg er stadig jeres borgmester – og jeg er fortsat borgmesterkandidat for mit parti, skriver 57-årige Michael Ziegler.

Kurt Scheelsbeck (K) kommer igen til at vikariere som borgmester, meddeler Michael Ziegler, der har siddet som borgmester i Høje-Taastrup i snart 20 år.

– Min medicinske behandling bliver lidt lige som sidst. Først to runder kemoterapi og dernæst stamcelletransplantation fra ny donor.

– Sidst tog det syv måneder. Det bliver nok noget i samme stil denne gang. Jeg håber på jeres forståelse, skriver Michael Ziegler.

Han blev i oktober 2022 sygemeldt med leukæmi. Efter et omfattende behandlingsforløb med kemoterapi, stamcelletransplantation og behandling med immundæmpende medicin vendte han tilbage i maj 2023.

Michael Ziegler er næstformand hos De Konservative og er medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening.

Han var i en periode fungerende formand for De Konservative, da daværende formand Søren Pape Poulsen døde i marts sidste år.

Store dele af Tønder- og Løgumkloster-området i Sønderjylland er ramt af massive strømafbrydelser fredag morgen.

Det skriver JydskeVestkysten.

Strømmen gik omkring klokken 07.30, og energiselskabet N1 meddeler på sin hjemmeside, at afbrydelsen forventes at fortsætte senest frem til 09.30.

Årsagen til den uvarslede afbrydelse er endnu ikke kendt, og fejlen er i gang med at blive lokaliseret, melder selskabet.

– Vi har sendt teknikere ud på stedet, som er ankommet nu. Halvdelen af de kunder, der har oplevet strømsvigt, har fået strømmen tilbage.

– Vi forventer, at de resterende kunder får strøm tilbage inden for kort tid, siger Frederik Gelstoft Schmidt, der er kommunikationschef hos energiselskabet N1.

Afbrydelsen rammer blandt andet de mange tusinde gæster på Tønder Festival, der startede onsdag og løber frem til lørdag.

N1 kan ikke oplyse, om Tønder Festival har fået strømmen tilbage endnu.

Festivalens musikprogram for fredag starter klokken 10.45.

Pensionsselskabet PFA får flere kunder, og indbetalingerne fortsætter med at stige.

I årets første halvdel er indbetalingerne til PFA vokset med 26 procent sammenlignet med samme periode året før.

Det viser PFA’s regnskab for første halvår, som er blevet offentliggjort fredag.

De samlede indbetalinger i perioden var på 37,3 milliarder kroner mod 29,6 milliarder kroner i første halvdel af 2024.

Det er det højeste niveau for indbetalinger for PFA nogensinde. I løbet af de seneste tre år er indbetalingerne steget med 64 procent.

Topchef i PFA Ole Krogh siger i forbindelse med regnskabet, at det har været seks stærke måneder for pensionsselskabet.

– Vi er især glade for, at kundefællesskabet vokser markant, og at vi igen sætter rekord, når det kommer til vækst i indbetalinger, hvilket er et spejl af, at både nye og eksisterende kunder vælger os til, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge PFA skyldes stigningen i indbetalinger både, at de løbende indbetalinger er steget, og at engangsindbetalingerne i perioden er vokset.

Energi- og teleselskabet Norlys advarer om, at ukendte bagmænd de seneste dage har givet sig ud for at være Norlys og i sms’er truet modtagerne med at lukke for strømmen.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

I sms’erne lyder det, at modtageren har ubetalte elregninger hos Norlys, og at strømmen vil blive slukket, hvis vedkommende ikke betaler.

Men det er ikke Norlys, som står bag sms’erne. Og derfor lyder opfordringen, at man sletter den, hvis man modtager sådan en sms.

– Det er meget beklageligt, at vores navn og brand på den måde misbruges, og vi kan kun anbefale kunderne at slette beskeder, siger Mads Brøgger, som er direktør for Norlys’ energiforretning, i pressemeddelelsen.

Norlys sender godt nok også selv sms’er til kunder, som har ubetalte energiregninger. Men Norlys linker aldrig direkte til regningen, lyder det.

I stedet henviser selskabet til den regning, som kunden allerede har modtaget.

Norlys understreger også, at selskabet aldrig ville slukke for kunders strøm med så kort varsel. Før det slukker strømmen, vil selskabet have sendt flere rykkere og forsøgt at tage direkte kontakt, lyder det.

20 år efter at orkanen Katrina ramte Den Mexicanske Golf, mindes byen New Orleans katastrofen med mindehøjtideligheder, optrædener og en parade til ære for dem, som blev ramt af den.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Arrangørerne bag et arrangement i bydelen Lower Ninth Ward vil ikke blot mindes ofrene, men også henlede opmærksomheden på byens dårlige infrastruktur, gentrificering og sårbarhed over for klimaforandringer.

Under arrangementet vil lokale kunstnere ifølge AP optræde, og tusindvis af deltagere ventes at deltage i en parade med et brassband, som er et band bestående af messingblæsere.

Der er hvert år blevet holdt en parade på årsdagen for orkanen, der ramte den sydøstlige del af den amerikanske delstat Louisiana den 29. august 2005. Det er frem til i dag den storm, der har kostet det amerikanske samfund mest.

I alt 1400 personer døde på tværs af fem delstater, 80 procent af byen blev oversvømmet, og hele kvarterer blev skyllet væk af vandmasserne som følge af orkanen.

Størstedelen af de døde blev fundet i New Orleans, hvor det føderale digesystem brød sammen.

Gennem årene har føderale politikere sendt store bevillinger til New Orleans, der har betydning som kulturel og historisk smeltedigel og ikke mindst jazzens hjemby.

Da katastrofen havde ramt, gik mange ting galt, heriblandt forberedelser og kommunikation. Folk måtte reddes fra hustage, fordi der ikke var indsat busser til at evakuere dem.

Den mangelfulde indsats fik kritikken til at hagle ned over USA’s føderale katastrofeagentur, Fema.

Den daværende leder, Michael Brown, viste sig at mangle erfaring med den type katastrofer.

Efter præsident Donald Trumps tiltrædelse har Fema mistet hver tredje ansatte på grund af fyringer og fratrædelser.

I dag trænger vandet sig i stadig højere grad på i New Orleans, der blev grundlagt i et sumpområde i 1718. Selv de diger, der er bygget, bliver nedkæmpet af vandet.

Ifølge The Economist ventes det i løbet af de næste 50 år, at den stigende vandstand vil opsluge større kystområder end i de seneste 100 år.

Samtidig ventes risikoen for voldsomme storme og orkaner at være mere end fordoblet på grund af klimaforandringer.

Ultraforarbejdede fødevarer kan føre til vægtøgning, forstyrre hormoner og skade mænds sædkvalitet.

Det tyder resultater fra et studie ledet af forskere fra Københavns Universitet på. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

En af dem er Jessica Preston, som er hovedforfatter på studiet. Hun har udført sin forskning under sin ph.d. ved Københavns Universitets NNF Center for Basic Metabolic Research (CBMR).

– Vores resultater viser, at ultraforarbejdede fødevarer skader vores reproduktive og metaboliske sundhed – selv når de ikke indtages i overdrevne mængder.

– Det tyder på, at det er selve forarbejdningen, der gør dem skadelige, udtaler hun i pressemeddelelsen.

Ultraforarbejdet mad er industrielt fremstillede produkter, der har gennemgået en vis grad af forarbejdning. Det kan for eksempel være for at forlænge holdbarheden, fremme smagen og sikre en ensartet konsistens.

I undersøgelsen fik 43 danske mænd mellem 20 og 35 år to forskellige diæter i tre uger ad gangen med en tre måneders pause imellem.

De fik ultraforarbejdet mad i tre uger, mens de i andre tre uger fik en kost med minimalt forarbejdet mad.

Derudover fik halvdelen af deltagerne en højkaloriekost med 500 ekstra kalorier dagligt, mens resten fik en kost med et kalorieindhold tilpasset deres størrelse, alder og aktivitetsniveau. Deltagerne vidste ikke, hvilken kost de fik.

Begge kosttyper indeholdt samme mængde kalorier, protein, kulhydrater og fedt.

Ifølge Videnskab.dk bestod et af aftensmåltiderne med ultraforarbejdet mad for eksempel af en pulled pork-burger med købte karamelliserede løg, barbequesovs og en briochebolle.

Ved siden af blev der serveret færdigbagte kartofler og lemonade.

Studiet viser ifølge Københavns Universitet, at mændene tog omkring et kilo mere på i fedtmasse under den ultraforarbejdede kost sammenlignet med den uforarbejdede – uanset om de fik en normal eller ekstra mængde kalorier.

Derudover opdagede forskerne en stigning i hormonforstyrrende stoffer hos mændene på ultraforarbejdet kost.

Disse mænd oplevede også fald i niveauerne af testosteron og follikelstimulerende hormon, som er afgørende for sædproduktionen.

Til Videnskab.dk siger en anden af forskerne bag studiet professor Romain Barrés, at det er “virkelig bekymrende at tænke på, hvad der sker, hvis man spiser den slags mad år efter år”.

– Konsekvenserne kan være alvorlige og kroniske, lyder det.

Et lynnedslag giver fredag morgen problemer med driften ved Aarhus Letbane, og ruterne L1 og L2 kører derfor ikke.

Det skriver DR.

P4 Trafik skriver, at letbanerne tidligst vil køre igen fredag formiddag klokken 10.

Præcis hvilke problemer, lynnedslaget har medført, står ikke klart.

I Region Midtjylland er det trafikselskabet Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik. Ifølge P4 Trafik dækker Midttrafiks rejsegaranti fredagens driftsproblemer.

L1 kører fra Aarhus via Risskov og videre ud til Grenaa.

L2 kører fra Odder via Aarhus H, Randersvej og Universitetshospitalet og videre ud til Lystrup eller Lisbjerg. L2 har også afgange, der kun kører mellem Aarhus H via Randersvej og ud til Aarhus Universitetshospital.