Seneste nyheder

Tyske efterforskere mener at have identificeret alle personer, som var del af en kommandoenhed bag sabotagen mod Nord Stream-rørledningerne.

Det fremgår af et undersøgende samarbejde mellem ARD, Süddeutsche Zeitung og Die Zeit.

Der ligger arrestordrer på seks mistænke, alle ukrainere. En yderligere mistænkt kan være død, antager efterforskerne.

De mistænkte er ikke vendt tilbage på en henvendelse fra de tre tyske medier.

En af de mistænkte, en ukrainsk mand, der omtales som “Serhii K.” af tyske myndigheder, blev i sidste uge anholdt i Italien. Han formodes at have været leder af operationen.

Det er vanlig praksis i Tyskland, at man ikke nævner hele navnet af hensyn til privatlivets fred.

Serhii K. skal sammen med de andre mistænkte være sejlet ud på Østersøen med den lejede sejlbåd “Andromeda” for at sprænge rørledningerne, der forbinder Rusland og Tyskland.

Efterforskerne mener, at der var syv personer om bord, nemlig den formodede koordinator Serhii K., fire dykkere, en sprængstofekspert og en skipper.

Tagesschau, som er en del af ARD-samarbejdet, skriver, at efterforskningen har styrket mistanken om, at gruppen er blevet støttet af den ukrainske stat. En beskyldning, som dog er blevet afvist af repræsentanter for Ukraine i de seneste dage, skriver det tyske medie.

Det var 26. september 2022, at der opstod brud på de to gasrørledninger Nord Stream 1 og 2 henholdsvis øst og sydøst for Bornholm.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav efterfølgende udtryk for, at der efter danske myndigheders opfattelse var tale om sabotage.

Jonas Vingegaard (Visma) afgav tirsdag den røde førertrøje i Vuelta a España, men onsdag tog han den tilbage.

Løbets 5. etape var en holdtidskørsel, og her faldt resultaterne ud på en måde, der sendte Jonas Vingegaard forbi franske David Gaudu (FDJ) og helt op i toppen af klassementet.

Visma formåede dog ikke at vinde holdtidskørslen. Det gjorde derimod Mikkel Bjerg og UAE Emirates, som slog Visma med knap otte sekunder. På tredjepladsen sluttede Lidl-Trek med Søren Kragh Andersen og Mads Pedersen.

Holdtidskørslen blev skæmmet af uventede problemer for Israel-Premier Tech, som oplevede, at vejen pludselig var blokeret af demonstranter, der forsøgte at markere deres støtte til Palæstina.

Flere ryttere måtte standse helt, og holdet sluttede næsten 55 sekunder efter vinderen.

David Gaudu og FDJ var også lige ved at blive standset af en person, der havde placeret sig på ruten inden for den sidste kilometer.

Resultatet af etapen betyder, at Jonas Vingegaard i det samlede klassement har otte sekunder ned til UAE Emirates-trioen João Almeida, Juan Ayuso og Marc Soler.

Men faktisk lå det undervejs på etapen slet ikke i kortene, at Jonas Vingegaard skulle i rødt onsdag. UAE Emirates havde nemlig noget mere skub i cyklerne på den første del af holdtidskørslen, end Visma havde.

Ved anden mellemtid var UAE Emirates 12 sekunder foran Visma, og hvis Mikkel Bjerg og holdkammeraterne havde formået at udbygge den føring til mere end 16 sekunder, så var det Juan Ayuso, der nu havde haft den røde førertrøje.

Men Visma havde stadig noget at skyde med på de sidste kilometer, og dermed kører Jonas Vingegaard torsdag i rødt, når den første store bjergetape løber af stablen.

Her slutter rytterne i Andorra på stigningen Pal, som over 9,6 kilometer har en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,5.

Ethvert forsøg på indblanding i kongerigets anliggender er uacceptabelt.

Det var meldingen fra Udenrigsministeriet til den amerikanske topdiplomat Mark Stroh, der er USA’s chargé d’affaires i Danmark og onsdag var indkaldt til et møde i Udenrigsministeriet.

Det oplyser ministeriet i en mail til Ritzau.

Diplomaten blev indkaldt til en samtale, efter at DR har beskrevet tre amerikanske mænds aktiviteter og mulige forsøg på infiltration i Grønland.

En chargé d’affaires er en topdiplomat, som har en lavere rang end ambassadøren.

Mark Stroh er den amerikanske chargé d’affaires på USA’s ambassade i Danmark. USA har i øjeblikket ingen ambassadør i Danmark, efter at Alan Leventhal i januar stoppede på posten.

Onsdagens samtale blev gennemført med deltagelse af Udenrigsministeriets departementschef Jeppe Tranholm-Mikkelsen samt Grønlands departementschef for Departement for Udenrigsanliggender og Forskning, Mininnguaq Kleist.

DR har onsdag via anonyme kilder beskrevet, hvordan mænd med forbindelse til USA’s præsident, Donald Trump, forsøger at infiltrere Grønland, som længe har stået på Trumps ønskeliste som en kommende del af USA.

– Ved samtalen blev det understreget, at ethvert forsøg på indblanding i kongerigets interne anliggender eller at skabe splid er uacceptabelt.

– Kongeriget Danmark forventer fuld respekt for sin suverænitet og sine indre anliggender, skriver Udenrigsministeriet om onsdagens samtale.

DR har ikke kunnet opklare, om mændene arbejder på egen hånd.

Mediet har spurgt Det Hvide Hus, om den amerikanske regering har givet ordre til amerikanske statsborgere om at lave påvirkningsoperationer i Grønland.

Det Hvide Hus har ikke svaret på DR’s henvendelse.

En repræsentant fra den amerikanske ambassade i København skriver til DR, at den amerikanske regering ikke kontrollerer private borgeres handlinger, og at individuelle amerikanere kan have interesser i Grønland.

Det hører til sjældenhederne, at Danmark indkalder repræsentanter fra allierede nationer til samtale.

Det skete dog også tilbage i maj, hvor Lars Løkke Rasmussen fik Udenrigsministeriet til at indkalde den daværende amerikanske chargé d’affaires, Jennifer Hall Godfrey, til samtale hos Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Det skete, efter at det amerikanske medie Wall Street Journal via anonyme kilder havde beskrevet, at USA ville øge spionagen mod Grønland.

Tre er døde, heriblandt en formodet gerningsperson, og 20 er blevet såret i et skyderi i Minneapolis onsdag ved en katolsk skole.

Det siger en embedsmand i justitsministeriet i USA ifølge Reuters. Nyhedsbureauet bringer ikke umiddelbart et navn på personen.

Endnu er myndighederne ikke kommet med en officiel udmelding. Der ventes et pressemøde sent onsdag eftermiddag dansk tid.

Ifølge et hospital i Minneapolis bliver mindst fem børn behandlet. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det var tidligere onsdag, at politi blev kaldt ud til et skyderi. Det meddelte delstaten Minnesotas guvernør, Tim Walz, i en opdatering på det sociale medie X.

– Jeg beder for vores børn og lærere, hvis første uge i skolen bliver ødelagt af denne forfærdelige voldshandling, skriver han.

Skyderiet skete to dage efter skolestart ved en privat katolsk grundskole med omkring 395 elever, skriver Reuters.

Skolen har forbindelse til en kirke ved navn Bebudelseskirken, og begge dele ligger i et boligområde i den sydøstlige del af Minneapolis, som er den største by i Minnesota.

USA’s præsident, Donald Trump, er blevet briefet om det, han kalder et “tragisk skyderi” i Minneapolis.

– FBI reagerede hurtigt, og de er på stedet. Det Hvide Hus vil fortsætte med at holde øje med denne forfærdelige situation, skriver han på Truth Social.

Også det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed melder, at det følger situationen.

En række medier – heriblandt CNN og Sky News – erfarer fra unavngivne embedsmænd, at den formodede gerningsperson dræbte sig selv.

Et hold af medarbejdere fra to danske lufthavne kommer den problemramte lufthavn i Grønlands hovedstad, Nuuk, til undsætning.

Medarbejderne, der er certificerede ansatte til sikkerhedskontrol, er ankommet i Nuuk og står klar til at genåbne udenrigstrafikken torsdag, efter at den har været lukket onsdag.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det sker, efter at Trafikstyrelsen midlertidigt suspenderede sikkerhedskontrollen for udenrigsrejsende i Nuuk Lufthavn tirsdag.

Suspenderingen blev begrundet med, at de ansattes efteruddannelse i screening af rejsende til udlandet ikke lever op til alle kravene.

– Vi ved, at onsdagens lukning af Security i Nuuk har været til stor gene for både flyselskaber og de berørte rejsende. Det beklager vi dybt, og vi arbejder intensivt på at sikre en god oplevelse i vores lufthavn, skriver Greenland Airports på Facebook onsdag.

Det er både for sent og for dårligt, at det officielle Danmark først onsdag har undskyldt i den såkaldte spiralsag.

Sådan lyder det fra Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, i et opslag på Facebook.

– Det var på tide, at der kom en undskyldning fra det officielle Danmark. Alt for længe er ofrene for spiralsagen blevet tiet ihjel. Det er trist, at en undskyldning først kommer nu – det er for sent og for dårligt, skriver han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har onsdag sagt undskyld til de grønlandske kvinder og unge piger, der i spiralsagen blev udsat for systematisk forskelsbehandling, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland frem til 1992.

I samme ombæring har Jens-Frederik Nielsen sagt undskyld for de sager, der vedrører perioden, efter at Grønland overtog ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland.

Grønland fik ansvaret for sundhedsområdet fra 1992.

En uvildig udredning af spiralsagen ventes offentliggjort i september. Den er flere gange blevet udsat.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, samarbejder med den danske stat om en historisk udredning for perioden 1960 til 1991 og har selv igangsat en undersøgelse for tiden efter 1992, der også ventes i september.

Sidste år afsatte Naalakkersuisut 4,5 millioner kroner til erstatning for sager efter 1992.

Den grønlandske regering har tidligere præciseret, at der er tale om et beløb, der er baseret på et overslag, der er udregnet ud fra en forudsætning “om antaget 15 sager og et anslået erstatningsbeløb på 300.000 kroner per sag”.

Dermed kan antal af personer og størrelsen af beløbet ændre sig. Det vil afhænge af undersøgelsen. Det skrev Naalakkersuisut i en pressemeddelelse i december sidste år.

Derudover kører der en erstatningssag mod den danske stat.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Den danske og grønlandske regering vil sammen markere undskyldningen i Grønland. Det sker, når udredningen er afsluttet.

Den tyske regering vil skaffe tusindvis af soldater med en ny model for frivillig militærtjeneste.

Forsvarsminister Boris Pistorius og regeringen har onsdag præsenteret en plan, som skal stemmes igennem den tyske Forbundsdag, inden den kan blive en realitet.

Målet er at øge antallet af soldater i militærtjeneste fra 180.000 til 260.000 frem mod tidligt i 2030’erne. Reserven skal øges fra 100.000 til omkring 200.000.

Lovforslaget lægger op til, at alle yngre mænd og kvinder modtager et spørgeskema, når de fylder 18 år. Mænd skal udfylde det, mens det for kvinder er frivilligt. Det skriver Tagesschau.

Spørgeskemaet skal afklare folks interesse i at gøre militærtjeneste, hvorefter potentielt egnede inviteres til session.

Der bliver således ikke tale om, at der på ny indføres værnepligt.

Fra 1. juli 2027 er det også en del af planen, at alle mænd skal have foretaget en lægelig undersøgelse for at vurdere, om de er i stand til at gøre tjeneste. Dermed skal der dannes overblik over, hvor mange der potentielt kan komme i militæret.

På et pressemøde onsdag fortalte forsvarsminister Boris Pistorius om regeringens planer om en ny militærtjeneste.

– Forbundsværnet (militæret, red.) er nødt til at vokse. Den internationale sikkerhedssituation – og først og fremmest Ruslands aggressive positionering – gør dette nødvendigt, lød det fra Pistorius.

Tyskland har kæmpet med at skaffe nok soldater siden 2011, hvor den daværende værnepligtsordning blev afskaffet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der skal også trækkes flere folk til militæret med en højere betaling til de værnepligtige.

Derudover åbner lovforslaget for, at en egentlig værnepligt, som ikke er frivillig, kan aktiveres, hvis der mangler frivillige – eller den forsvarspolitiske situation kræver det. Det kræver dog godkendelse fra Forbundsdagen – det folkevalgte tyske kammer.

Statsminister Mette Frederiksens undskyldning til grønlandske kvinder og unge piger i den såkaldte spiralsag kan gå hen og hjælpe advokat Mads Pramming.

Det vurderer advokaten, der repræsenterer de 143 kvinder, der sidste år stævnede Danmark for brud på menneskerettigheder og samtidig kræver en millionerstatning.

– Det er klart, det har en stor betydning. Men jeg vil ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, siger Mads Pramming til Ritzau og henviser til tidligere lignende sager.

Her nævner han blandt andet Godhavnsdrengene og de såkaldte grønlandske eksperimentbørn, som Pramming også var advokat for. Begge grupper fik en undskyldning fra Danmark og erstatning.

– Der var også undskyldninger i de to sager, men i de sager kæmpede staten alligevel i retten for, at der ikke skulle betales noget, siger han.

Spiralsagen handler om, at grønlandske kvinder og unge piger i 1960’erne og 1970’erne fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under den såkaldte spiralkampagne. Anslået 4500 unge piger og kvinder fik opsat en spiral under kampagnen.

Flere grønlandske kvinder er senere stået frem i medierne og har fortalt, at spiralen blev opsat uden deres vidende.

Selv om statsministeren på vegne af Danmark onsdag har sagt undskyld, er det juridiske ansvar ikke formelt anerkendt, hvilket har betydning for en eventuel erstatning.

– Det er ikke sådan, at en undskyldning automatisk betyder, at det bliver anerkendt, at der er et juridisk ansvar, og at der skal betales erstatning. Det håber jeg, at vi kan springe over her, og at man kan gå direkte til at anerkende det juridiske ansvar, siger Pramming.

– Det er jeg mere optimistisk om lige nu, end jeg var i går.

Men han erkender, at “det er klart”, at det bliver nemmere for ham at føre erstatningssagen i retten med en undskyldning fra statsministeren i baghånden.

– For hvorfor siger I undskyld, hvis I samtidig siger, at I ikke har gjort noget som helst forkert. Det har en stor betydning, siger han.

For kvinderne, han repræsenterer, har undskyldningen en stor betydning, selv om Pramming mener, den burde være faldet tidligere.

– Det betyder utroligt meget for dem. Denne her sag handler jo om, at der er nogen, der anerkender, at det var helt forkert, det der skete. Og den har de fået i dag, siger han og kalder det en stor dag.

Nu er der så blot at se, om staten mener undskyldningen alvorligt, lyder det fra advokaten.

– Eller om man samtidig vil sige, at man ikke har krænket deres menneskerettigheder, og at man ikke skylder dem noget. Det håber jeg virkelig ikke, siger han.

Han oplyser, at sagen er berammet til at køre i retten i begyndelsen af 2027.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser med “meget stor alvor” på, at mindst tre amerikanere ifølge DR udfører påvirkningsoperationer i Grønland.

– Enhver indblanding i interne forhold i kongeriget Danmark og det grønlandske demokrati er uacceptabel, siger Mette Frederiksen til DR.

– Jeg noterer mig, at amerikanerne ikke klart afviser, at det skulle forholde sig, som DR fremlægger i dag. Og det er selvfølgelig alvorligt.

Det lyder videre fra statsministeren til DR, at budskabet kommer til at blive givet “videre meget direkte til vores kolleger i USA”.

DR har onsdag via en række anonyme kilder beskrevet, hvordan mænd med forbindelse til USA’s præsident, Donald Trump, forsøger at infiltrere Grønland, som længe har stået på Trumps ønskeliste som en kommende del af USA.

DR har ikke kunnet opklare, om mændene arbejder på egen hånd.

I kølvandet på DR’s historie har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag indkaldt den amerikanske chargé d’affaires i Danmark til samtale i Udenrigsministeriet.

Her vil man fra dansk side “gøre det meget klart for USA, at i det omfang, der skulle være en officiel deltagelse i eller sanktionering i eller hånd på det, man kan betegne som påvirkningskampagner, så er det i strid med alle internationale regler”, som Lars Løkke sagde på et doorstep i Aalborg.

Mark Stroh er den amerikanske chargé d’affaires på USA’s ambassade i Danmark. USA har i øjeblikket ingen ambassadør i Danmark, efter at Alan Leventhal i januar stoppede på posten.

En chargé d’affaires er en topdiplomat, som har en lavere rang end ambassadøren.

Mette Frederiksen fortæller til DR, at hun onsdag har talt med repræsentanter for Senatet i USA om sagen.

– Vi har sagt meget klart, at det her er uacceptabelt, siger Mette Frederiksen.

Det er uvist, hvilke repræsentanter for Senatet hun mødtes med. Eller hvor mange de er. Men de er i Danmark på et længe planlagt besøg. Så det har ikke noget med den konkrete sag at gøre.

Senere onsdag skal også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tale med senatorerne.

– Her kommer jeg til at tage det spørgsmål op og sige, at Danmark er en meget, meget tæt allieret med USA, og at jeg selvfølgelig forventer, at man respekterer Kongeriget Danmark, siger han til Jyllands-Posten.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) har onsdag fået et personligt opkald fra statsminister Mette Frederiksen med besked om, at den danske og grønlandske regering vil give en officiel undskyldning i spiralsagen.

Et opkald, Aaja Chemnitz har håbet på at få i årevis.

– Jeg kender flere af de påvirkede kvinder personligt, og jeg er både rørt og ekstremt glad for, at man giver den undskyldning fra dansk og grønlandsk side, siger hun.

Onsdag kunne statsminister Mette Frederiksen sende en pressemeddelelse ud om, at man fra dansk side påtager sig et ansvar og nu vil sige officielt undskyld for, hvordan grønlandske kvinder tidligere er blevet uetisk og fejlagtigt behandlet med spiraler.

– Vi kan ikke ændre på det, der er sket. Men vi kan tage ansvaret på os. Derfor vil jeg gerne på vegne af Danmark sige: Undskyld, lyder det fra Mette Frederiksen.

Aaja Chemnitz har selv opfordret de udsatte grønlandske kvinder til at stævne staten for at kunne få en erstatning.

Hun forventer nu, at en økonomisk kompensation rykker tættere på.

Det varsler statsministeren også i sin meddelelse.

Regeringen har afventet, at en officiel udredning af spiralsagen blev færdig. Når den er udgivet, vil regeringen drøfte tiltag og erstatning med den grønlandske regering Naalakkersuisut, siger Mette Frederiksen.

– Det er 200 procent på sin plads, at man får givet en undskyldning, og jeg tænker, at der kommer en erstatning på et tidspunkt, siger Aaja Chemnitz.

Aaja Chemnitz har været på Christiansborg i 10 år.

Hun har oplevet en udvikling i bevidstheden om, hvordan Danmark historisk har behandlet Grønland, hvilket har ført til dagens undskyldning.

– Der er en anden forståelse for historiske sager og menneskeretlige krænkelser er noget, der er en anden følsomhed om i dag end for år tilbage, siger hun.

I meddelelsen fra statsministeriet er der også en officiel undskyldning fra den grønlandske regering Naalakkersuisut. Det skyldes eksempelvis, at uetisk spiralpraksis fortsatte efter, at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992.

– Det er på sin plads, at man tager et medansvar, siger Aaja Chemnitz og fortsætter:

– Det er et tegn på en moden beslutning, at det både er Grønland og Danmark, der tager ansvar for deres del af sagen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger undskyld til de grønlandske kvinder, der i spiralsagen blev udsat for systematisk forskelsbehandling, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland frem til 1992.

Det meddeler Statsministeriet onsdag i en pressemeddelelse.

– Vi anerkender, at spiralsagen er kilde til både vrede og sorg for mange grønlændere og mange familier i Grønland. Og den har helt naturligt betydning for opfattelsen af Danmark og rigsfællesskabet, siger Mette Frederiksen.

Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen siger undskyld for de sager, der vedrører perioden, efter at Grønland overtog ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.

– Undskyld til jer, der har været udsat for og levet med konsekvenserne af indgreb, I ikke selv havde bedt om eller været herrer over, siger han.

– Naalakkersuisut erkender vores eget ansvar. Det er derfor allerede besluttet at give adgang til kompensation for berørte kvinder. Arbejdet mod dette har været i gang siden januar, og der vil snarest ske udmelding om, hvordan berørte kvinder skal søge om kompensation.

Den uvildige udredning af spiralsagen ventes offentliggjort i september. Den er flere gange blevet forsinket.

Russiske styrker har onsdag taget kontrol med landsbyen Ozarianivka i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine.

Det meddeler Ruslands forsvarsministerium ifølge Reuters.

Reuters har ikke haft mulighed for at verificere oplysningen, som heller ikke er bekræftet af Ukraine.

Ozarianivka ligger 140 kilometer fra Ukraines østlige grænse mod Rusland.

Meldingen kommer, efter at tre andre regioner natten til onsdag blev ramt af russiske angreb. Der er tale om regionerne Poltava, Sumy og Tjernihiv.

Efterfølgende har 100.000 husstande været uden strøm. Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

– Der er sårede, og al nødvendig assistance bliver ydet, skriver Zelenskyj.

Ifølge præsidenten blev Ukraine udsat for næsten 100 enkeltstående angreb.

Tirsdag viste data fra det ukrainske krigskort DeepState, at Rusland havde besat de to landsbyer Zaporizke og Novohryhorivka i regionen Dnipropetrovsk.

DeepState baserer sit kort blandt andet på oplysninger fra Ukraines forsvarsministerium og satellitbilleder, sociale medier, kilder tæt på frontlinjen – herunder soldater, journalister og civile – og lokale militæradministrationer.

Rusland har hele sommeren hævdet, at dets militær var gået ind i Dnipropetrovsk. Det blev tidligere afvist af Ukraine. Men tirsdag bekræftede det ukrainske militær, at det er sandt.

Dnipropetrovsk grænser ikke op til Rusland, men ligger i den centrale del af Østukraine. Derfor er russiske erobringer i Dnipropetrovsk opsigtsvækkende.

Regionen grænser op til blandt andet Donetsk og Kherson, som Rusland hævder at have annekteret, selv om Ukraine stadig har kontrol over dele af områderne.

De russiske fremrykninger finder sted efter en periode med møder mellem USA’s præsident, Donald Trump, og henholdsvis Volodymyr Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Møderne har haft fokus på krigen i Ukraine og mulighederne for en afslutning af den. USA har forsøgt at arrangere et møde mellem Zelenskyj og Putin, men det er indtil videre ikke lykkedes at få en aftale på plads.

Ukraine og Rusland har forskellige og modsatrettede krav til, hvad en fredsaftale skal indebære.

Blandt andet kræver Rusland, at Krim-halvøen og regionerne Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja anerkendes som russiske, mens Ukraine afviser at afgive land.

En gruppe inspektører fra FN’s atomagentur (IAEA) er tilbage i Iran, for første gang siden landet suspenderede sit samarbejde med IAEA i begyndelsen af juli.

Det fortæller IAEA’s øverste direktør, Rafael Grossi, til den amerikanske tv-station Fox News, skriver nyhedsbureauet AFP.

Iran satte sit samarbejde med atomagenturet på pause efter landets konflikt med Israel i juni, hvor flere af Irans atomanlæg blev angrebet.

– Hvad angår Iran, så er der mange anlæg. Nogle blev angrebet, nogle blev ikke. Så vi diskuterer, hvilken form for praktiske metoder der kan implementeres for at facilitere påbegyndelsen af vores arbejde, siger Rafael Grossi til Fox News.

Irans samarbejde med IAEA blev suspenderet med den begrundelse, at agenturet ikke havde fordømt angrebene på de iranske atomanlæg.

Både Israel og USA angreb flere store atomanlæg. Det er uklart, hvor alvorlige skader atomanlæggene fik.

Konflikten med Israel afsporede de dengang igangværende atomforhandlinger mellem Iran og USA.

Det var Israel, der antændte konflikten med et overraskelsesangreb på iranske atomværker og militære mål. Det skete ifølge premierminister Benjamin Netanyahu for at hindre, at Iran udvikler atomvåben.

Krigen mellem de to lande varede 12 dage. Undervejs blev USA involveret, da amerikanske bombefly angreb atomanlæg i byerne Fordow, Isfahan og Natanz.

Ud over at forårsage materielle skader kostede konflikten en lang række iranske atomforskere og militærfolk livet.

IAEA’s tilbagekomst finder sted, samtidig med, at Iran har haft forhandlinger med Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Repræsentanter for de fire lande mødtes tirsdag i Genève i Schweiz.

Det iranske styre forsøger ifølge AFP at afværge sanktioner, som de tre europæiske lande har truet med at rette mod Iran ved udgangen af august på grund af det iranske atomprogram.

Sanktionerne er knyttet til en mekanisme i atomaftalen fra 2015, som blev indgået mellem Iran og en lang række vestlige lande – herunder USA.

Med aftalen indvilgede Iran i at afvikle en stor del af sit atomprogram. Til gengæld fjernede aftaleparterne en stor del af deres sanktioner mod Iran.

Donald Trump trak USA ud af aftalen under sin første præsidentperiode i 2018 og genindførte flere sanktioner mod Iran, hvorefter Iran gradvist begyndte at bryde aftalen.

Borgerne skal have en garanti for rent drikkevand i hele Danmark.

Det er hovedbudskabet i et nyt politisk udspil fra Alternativet, der præsenteres i forbindelse med partiets sommergruppemøde onsdag.

– Baggrunden er, at danskernes drikkevand er langt mere truet, end de fleste ved, siger politisk leder Franciska Rosenkilde på et pressemøde i Brønshøj Vandtårn.

Alternativet foreslår et straksforbud mod brugen af PFAS og andre flourpesticider i dansk landbrug, så brugen af stofferne er udfaset med udgangen af 2025.

Og fra 2035 ønsker Alternativet, at alle sprøjtegifte er udfaset af dansk landbrug for at beskytte miljøet og drikkevandet.

På pressemødet bliver der spurgt ind til, at det først skal ske i 2035.

– Det handler også om at sætte nogle mål, der kan lade sig gøre. Jeg har da lyst til at sige, at det skal være om halvandet år eller to år, siger politisk ordfører Torsten Gejl.

– Ti år virker som lang tid, men når det handler om at fjerne sprøjtegift fra landbruget, så er det kort tid. Det vil kræve en lille revolution.

Tal fra Miljøstyrelsen viste i juni, at landbrugets brug af PFAS er steget fra 2021 til 2024.

Landbruget kan dog bruge færre sprøjtemidler, der indeholder PFAS. I juli blev 23 sprøjtemidler med PFAS forbudt, fordi sprøjtemidlerne i sidste ende nedbrydes og udvaskes til drikkevandet.

Alternativets udspil indeholder også, at borgerne skal have lettere adgang til viden om drikkevandet. Partiet foreslår, at der skal oprettes en hjemmeside og en app, hvor der kan findes oplysninger om kvaliteten af drikkevandet, hvor man bor.

– At finde viden om vandkvalitet skal være lige så nemt som at tjekke vejrudsigten, lyder det.

Når alle sprøjtemidler skal udfases i dansk landbrug, vil der “forventeligt skulle tilføres yderligere omstillingsstøtte”, lyder det i udspillet.

De penge kan findes i det økonomiske råderum, der er blevet opjusteret markant det seneste år, lyder det fra Alternativet.

I den seneste meningsmåling fra Voxmeter stod Alternativet til 2,1 procent af stemmerne med en statistisk usikkerhed på 0,9 procentpoint.

Retten i Næstved udmålte tirsdag en af de længste straffe, der hidtil er givet for stalking.

To års fængsel, lød dommen til en 45-årig mand, fremgår det af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, ligesom dommen er omtalt af TV2 Øst.

På blot to uger i januar 2025 overtrådte manden et tilhold mod kvinden op mod 1000 gange.

Forinden havde manden kontaktet kvinden telefonisk mere end 37.000 gange. Ifølge TV2 Øst var der herunder tale om 30.281 opkald til kvindens privattelefon.

Den 45-årige mand lærte ifølge mediet kvinden at kende gennem sin arbejdsplads. Ifølge manden var der tale om et gensidigt intimt forhold.

Kvinden afviste derimod, at forholdet var intimt, og beskrev det som et venskab, som tog en ubehagelig drejning.

Anklager Sofie Amalie Johannessen fortæller til TV2 Øst, at dommen på to års fængsel ligger “helt oppe i den høje ende”.

Stalking kan straffes med op til tre års fængsel. I straffeloven hedder det, at man straffer den, der “systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer” sit offer.

Ifølge Dansk Stalking Center viser en undersøgelse fra Justitsministeriet fra 2018, at op mod 100.000 danskere hvert år udsættes for stalking. De fleste ofre er kvinder.

Den 45-årige har siddet varetægtsfængslet siden januar og er det fortsat. Han overvejer, om han vil anke dommen.

Indien har onsdag åbnet for sluserne i flere store dæmninger i Kashmir-regionen og har advaret om oversvømmelser i nabolandet Pakistan.

Det oplyser en indisk regeringskilde til nyhedsbureauet Reuters.

Risikoen for oversvømmelser har den seneste tid fået pakistanske myndigheder til at iværksætte en omfattende evakuering.

Indtil videre har 167.000 personer i Punjab-provinsen forladt deres hjem.

Indien havde på forhånd advaret om, at landet ville åbne dæmningerne i tre store floder i Kashmir efter en periode med store regnmængder.

Kombinationen af regn og ekstra flodvand fra Indien har medført en stor risiko for oversvømmelser i Punjab-provinsen i Pakistan.

Dele af provinsen er allerede blevet oversvømmet.

De pakistanske myndigheder får hjælp af Pakistans militær til at evakuere indbyggerne i området.

Evakueringerne begyndte fredag i sidste uge.

De faldende renter går ud over indtjeningen i de fleste banker, og det er også tilfældet hos Sydbank.

Her har man onsdag gjort boet op efter første halvår af 2025, og det viser et resultat efter skat på 1,212 milliarder kroner.

Det er 412 millioner mindre, end man opnåede i samme periode sidste år, og tilbagegangen skyldes netop lavere nettorenteindtægter.

Hvor banken i de første seks måneder af 2024 kradsede 2,257 milliarder kroner ind i nettorenteindtægter, faldt denne post med 408 millioner kroner i samme periode i år.

Differencen her svarer altså stort set til det samlede fald i perioden.

Godt nok har banken formået at øge sine gebyrindtægter og indtægter fra formidling af realkreditlån og kapitalforvaltning en smule.

Til gengæld er basisomkostningerne steget med 106 millioner kroner til 1,765 milliarder kroner.

– Det øgede aktivitetsniveau og deraf følgende fremgang i den øvrige basisindtjening bidrager til, at vi – på trods af faldet i nettorenterne, som var forventet – fastholder en tilfredsstillende basisindtjening og demonstrerer, at vores kerneforretning står stærkt, siger administrerende direktør
Mark Luscombe i en kommentar til regnskabet.

Musik- og filmmediet Soundvenue var i overhængende fare for at gå neden om og hjem, men afværgede i sidste øjeblik en konkurs.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af oplysninger fra Statstidende og efter at have talt med Soundvenues medejer og administrerende direktør, Lasse Kyed.

Soundvenues regnskab for 2024 viser, at økonomien ikke har været alt for god i selskabet Soundvenue Group, der ejer mediet.

Med et underskud på 5,8 millioner kroner i 2024 og en negativ egenkapital på 2,4 millioner kroner var det allerede ved årsskiftet en presset drift.

10. juni blev selskabet begæret konkurs, men først i mandags blev konkursbehandlingen påbegyndt.

Advokat Boris Frederiksen, der var udpeget som kurator, nåede dog ikke ret meget mere end de indledende øvelser, før ejerkredsen skød nye penge ind i selskabet.

Dermed var Soundvenue Group ifølge Ekstra Bladet stand til at betale den skatteregning, der lå til grund for konkursbegæringen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) indkalder en amerikansk topdiplomat til samtale, efter at DR har beskrevet tre amerikanske mænds aktiviteter og mulige forsøg på infiltration i Grønland.

Det oplyser Udenrigsministeriet onsdag til Ritzau.

– Vi kan konstatere, at der løbende er udenlandske aktører, som viser interesse for Grønland og dets nuværende stilling i Kongeriget. Derfor må det heller ikke komme bag på os, hvis vi i den kommende tid ser udenlandske forsøg på at påvirke Kongerigets fremtid.

– Ethvert forsøg på indblanding i Kongerigets interne anliggender vil selvsagt være uacceptabelt. I det lys har jeg bedt Udenrigsministeriet om at indkalde den amerikanske chargé d’affaires til en samtale på Asiatisk Plads, siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ved et doorstep i Aalborg siger Lars Løkke Rasmussen, at han forventer, at samtalen mellem Udenrigsministeriet og den amerikanske chargé d’affaires i Danmark vil foregå senere onsdag.

Her vil man fra dansk side “gøre det meget klart for USA, at i det omfang, der skulle være en officiel deltagelse i eller sanktionering i eller hånd på det, man kan betegne som påvirkningskampagner, så er det i strid med alle internationale regler”, siger Løkke.

Mark Stroh er den amerikanske chargé d’affaires på USA’s ambassade i Danmark. USA har i øjeblikket ingen ambassadør i Danmark, efter at Alan Leventhal i januar stoppede på posten.

En chargé d’affaires er en topdiplomat, som har en lavere rang end ambassadøren.

Donald Trump har udpeget Ken Howery som sit bud på en ny ambassadør i Danmark, men Howery har ikke fået de nødvendige politiske godkendelser endnu og er derfor ikke tiltrådt.

DR har onsdag via anonyme kilder beskrevet, hvordan mænd med forbindelse til USA’s præsident, Donald Trump, forsøger at infiltrere Grønland, som længe har stået på Trumps ønskeliste som en kommende del af USA.

DR har ikke kunnet opklare, om mændene arbejder på egen hånd.

DR har spurgt Det Hvide Hus, om den amerikanske regering har givet ordre til amerikanske statsborgere om at lave påvirkningsoperationer i Grønland.

Det Hvide Hus har ikke svaret på DR’s henvendelse.

En repræsentant fra den amerikanske ambassade i København skriver til DR, at den amerikanske regering ikke kontrollerer private borgeres handlinger, og at individuelle amerikanere kan have interesser i Grønland.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) mener, det er vigtigt at sende et tydeligt signal til USA.

– Det er ikke overraskende, for vi ved, at der har været en massiv amerikansk interesse, og vi har også set påvirkningskampagner under sidste valgkamp i Grønland.

– Men det er også vigtigt at sige, at det er over grænsen. Og det er vigtigt, at man gør, hvad man kan, for at mindske de sårbarheder, som Grønland står i, siger hun.

Det hører til sjældenhederne, at Danmark indkalder repræsentanter fra allierede nationer til samtale.

Det skete dog også tilbage i maj, hvor Lars Løkke Rasmussen fik Udenrigsministeriet til at indkalde den daværende amerikanske chargé d’affaires, Jennifer Hall Godfrey, til samtale hos Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Det skete, efter at det amerikanske medie Wall Street Journal via anonyme kilder havde beskrevet, at USA ville øge spionagen mod Grønland.

Lars Løkke Rasmussen understreger, at der er tæt kontakt mellem Danmark og Grønland.

– Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem regeringerne i Danmark og Grønland, ligesom der er et tæt samarbejde og dialog mellem de relevante grønlandske og danske myndigheder, siger han.

En amerikansk importtold på 50 procent på varer fra Indien er onsdag morgen trådt i kraft.

USA’s præsident, Donald Trump, varslede en fordobling af importtolden fra 25 til 50 procent for tre uger siden med den begrundelse, at Indien “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Indien er ifølge Trump med landets indkøb af olie med til at støtte Rusland i krigen mod Ukraine.

Det skrev præsidenten på sit sociale medie, Truth Social, i begyndelsen af august.

– Indien køber ikke kun enorme mængder russisk olie – de sælger derefter en stor del af olien videre på det åbne marked med stor fortjeneste.

– De er ligeglade med, hvor mange mennesker i Ukraine der bliver dræbt af den russiske krigsmaskine. På grund af dette vil jeg markant forhøje den told, som Indien betaler til USA, skrev Trump.

Fordoblingen af tolden blev efterfølgende kaldt uretfærdig, ubegrundet og urimelig i en udtalelse fra Indiens udenrigsministerium.

– Vores import er baseret på markedsforhold og foretages med det overordnede mål at sikre energisikkerheden for 1,4 milliarder indere.

– Det er derfor yderst beklageligt, at USA vælger at pålægge ekstra toldsatser på Indien for handlinger, som flere andre lande også foretager i deres egen nationale interesse, skrev Indiens udenrigsministerium ifølge AFP.

Rusland er den største leverandør af olie til Indien, der er verdens tredjestørste importør og forbruger af olie. Omkring 35 procent af Indiens samlede olieforsyning kommer fra Rusland.

Indien importerede omkring 1,75 millioner tønder russisk olie om dagen fra januar til juni i år. Det er en stigning på én procent i forhold til samme periode sidste år, viser data.

USA var sidste år Indiens største eksportmarked med en samlet eksport på 87,3 milliarder dollar svarende til 559 milliarder kroner, skriver AFP.

Analytikere har advaret om, at en toldsats på 50 procent især vil skade mindre indiske virksomheder.

Reuters