Seneste nyheder

Målet for et angreb på Nasser-hospitalet i Gaza mandag var et kamera, som den militante gruppe Hamas havde sat op i hospitalsområdet.

Det står der ifølge BBC i en meddelelse fra Israels militær, der har foretaget en indledende undersøgelse af angrebet, som har mødt stor international kritik.

Det israelske militær siger, at kameraet “blev brugt til at observere det israelske militærs soldaters aktiviteter”.

– I lyset af dette handlede tropperne for at fjerne truslen ved at angribe og demontere kameraet, står der i meddelelsen ifølge BBC.

Israel angreb mandag Nasser-hospitalet, og mindst 20 mennesker, heriblandt fem journalister, mistede livet i angrebet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde efterfølgende, at Israel “dybt” beklager det, som han omtalte som et “tragisk uheld”.

Langs Thisted Kystvej kunne man tirsdag se to F’er, romertallet X og en krone på de kongelige hestes beklædning for første gang.

Gardehusarregimentets Hesteskadron har nemlig efter længere tids arbejde fået kong Frederiks monogram implementeret. Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Det er sket i forbindelse med kongeparrets sensommertogt, der tirsdag er foregået i Thisted Kommune.

Siden tronskiftet i januar sidste år har kongehuset løbende arbejdet på at få udskiftet dronning Margrethes monogram med kong Frederiks en række steder.

Ved vagtskiftet ved Amalienborg nytårsaften mellem 2024 og 2025 bar Livgarden for første gang kong Frederiks navnetræk, som monogrammet også kaldes.

Det kongelige navnetræk kaldes også for Rex-mærket og er den siddende regents monogram.

Dronningens navnetræk har således, siden hun blev regent i 1972 og frem til nytår, været at se på Livgardens uniformer. Ligeså har dronningens monogram prydet Hesteskadronen frem til tirsdag.

Gardehusarregimentets Hesteskadron spiller særligt en rolle ved ceremonielle begivenheder, hvor de eskorterer kongehuset til hest.

Det kongelige navnetræk anvendes på Gardehusarregimentets sabeltasker, valdrappen, der er et udsmykket hestedækken, og paukeklæder, der er et klæde til pauken i musikkorpset.

Det kongelige navnetræk er valgt af kongen og designet og tegnet af kongelig våbenmaler Ronny Skov Andersen.

Det er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der har stået for anskaffelsen af de nye Rex-mærker.

Sofie Kragerup, der er teknisk sagsbehandler i FMI, understreger, at man har villet bevare flest mulige genstande og derfor udskiftet monogrammerne skånsomt.

– Vi vurderede løbende, om enkelte genstande kunne bevares, og om monogrammet kunne udskiftes uden at hele klædet skulle skiftes. Det har krævet både håndværksmæssig finesse og praktisk omtanke, siger hun i Forsvarets nyhed.

USA er klar til at hjælpe Europa med efterretnings- og overvågningskapacitet samt bidrag til luftforsvar som led i sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det siger europæiske og ukrainske embedsmænd – alle anonyme – til nyhedsmediet Financial Times.

Det er et centralt krav fra Ukraine at få sikkerhedsgarantier for at indgå en mulig fredsaftale med Rusland.

Sikkerhedsgarantierne har til formål at afholde Rusland fra potentielt igen at angribe Ukraine.

USA vil ikke hjælpe med soldater på landjorden. Men fire embedsmænd siger til Financial Times, at USA i flere samtaler med Europa har sagt, at den amerikanske regering vil bidrage med efterretninger, overvågning og rekognoscering.

Fra amerikansk side er man angiveligt også klar til at bidrage med kommando- og kontrolkapaciteter samt hjælp til luftforsvar.

Det skal hjælpe en europæisk styrke på landjorden.

USA’s præsident, Donald Trump, har i de seneste uger holdt møder med både sin russiske og ukrainske modpart og europæiske ledere.

Her har Trump ønsket at bringe fredsprocessen videre – foreløbig tilsyneladende uden afgørende gennembrud.

I forbindelse med møderne er det dog kommet frem, at USA er klar til at spille en rolle i forbindelse med sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Trump har tidligere antydet, at USA kan spille en rolle med hjælp fra eller i luften. Samtidig udelukkede han på ny ukrainsk medlemskab i den vigtigste vestlige forsvarsalliance.

– Der bliver en eller anden form for sikkerhed. Det kan ikke blive Nato, sagde Trump tirsdag for en uge siden.

Det kører langtfra på skinner i den tyske bilindustri, som på et år har mistet 51.500 stillinger.

Det svarer til knap syv procent af alle stillingerne i sektoren.

Det skriver revisionsselskabet EY i en analyse offentliggjort tirsdag.

Siden 2019 er antallet af job i sektoren faldet med omkring 112.000, hvilket understreger, at udviklingen har taget fart i løbet af det seneste år.

Jan Brorhilker, som er ledende partner i EY’s forsikringsforretning, siger, at en “massiv profitnedgang, overkapacitet og problemer på udenlandske markeder” har gjort nedskæringer i antallet af job “uundgåelige”.

– De tyske bilkoncerner og leverandører reagerer på de svære omstændigheder i branchen med en konsekvent sparepolitik, siger han i en pressemeddelelse.

En række tyske bilproducenter, heriblandt Volkswagen, har i løbet af det seneste år påbegyndt spareplaner.

Men problemerne i den tyske industri begrænser sig ikke kun til bilsektoren, fremhæver EY i analysen.

I alt har industrien i Tyskland mistet en kvart million job siden 2019 – altså før pandemien.

I andet kvartal af 2025 faldt industrivirksomhedernes omsætning med 2,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Eksporten til USA, som er det største eksportmarked for Tyskland, faldt med ti procent, skriver EY, og med den amerikanske præsident Donald Trumps forhøjede toldsatser er der stadig store udfordringer.

Også eksporten til Kina lider.

– Det kinesiske marked har længe været et attraktivt vækstmarked med meget fine marginer, især for bilindustrien. Nu er vinden vendt, især for udenlandske bilproducenter. Efterspørgslen falder drastisk, og omsætningen styrtdykker, siger Brorhilker.

EY-partneren ser ikke umiddelbart en ende på jobnedgangen i Tysklands industri.

Han påpeger, at der i visse store industrivirksomheder allerede er spareplaner i gang. Men her vil effekten først vise sig senere i tallene.

EY er også kendt som Ernst & Young, men skiftede navn i 2013.

En drone, som antages at være ukrainsk, er eksploderet over Estland, uden at det har ført til døde eller tilskadekomne.

Det oplyser Estlands indenrigssikkerhedstjeneste tirsdag.

Dele af dronen, som lavede et krater på en mark, blev fundet mandag af en landbrugsarbejder nær byen Tartu. Den ligger 75 kilometer fra grænsen til Rusland.

Dronen formodes at være faldet ned tidligt søndag morgen.

– Baseret på foreløbige data har vi grund til at tro, at det var en ukrainsk drone, der skulle have ramt mål på russisk territorie, siger Margo Palloson, som er generaldirektør for Estlands interne sikkerhedstjeneste (ISS).

Palloson siger til journalister, at dronen blev “omdirigeret fra sin bane ved hjælp af russisk GPS-jamming og andre former for elektronisk krigsførelse, hvilket fik den til at flyve ind i estisk luftrum”.

Nabolande til Rusland og Ukraine har flere gang oplevet, at droner er fløjet ind på deres område.

Polens forsvarsminister beskyldte i sidste uge Rusland for at være kommet med en “provokation”, efter at en drone faldt ned på en mark i den østlige del af Polen.

Dronen ramte en mark nær byen Osiny – lidt over 100 kilometer fra grænsen til Ukraine – og eksploderede.

Ifølge det polske nyhedsbureau PAP ødelagde eksplosionen vinduer i området, men ingen kom til skade.

I 2022 landede et ukrainsk luftforsvarsmissil ved en fejl i den polske landsby Przewodow tæt på grænsen til Ukraine og dræbte to.

AFP

Roskilde Kommune havde ikke loven på sin side, da den gav påbud til en grundejer om at fjerne materiale med asbest efter en brand.

Det har Østre Landsret fastslået i en dom tirsdag.

Kommunen havde ikke hjemmel til at udstede påbuddet i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Sagen er principiel og har generel betydning for retstilstanden. Fremover vil kommuner kunne få problemer.

Dommerne bemærker, at afgørelsen kan medføre “uhensigtsmæssigheder” for kommunernes administration af reglerne på affaldsområdet. Men det må i givet fald løses af Folketinget, lyder beskeden fra retten.

Afgørelsen, der er omtalt på landsrettens hjemmeside, handler om en situation, som opstod efter en brand i en beboelsesejendom i Assendløse i november 2019.

Her blev der spredt materiale fra taget, som indeholdt asbest.

Kommunen reagerede ved at udstede påbud til grundejeren om at fjerne de asbestholdige arealer.

På de ubefæstede arealer – for eksempel græsplæne – hed det, at der skulle ske afskrabning af mindst fem centimeter af det øverste jordlag.

Påbuddet rettede sig også med befæstede arealer for eksempel med stenbelægning.

Den første del af påbuddet blev rejst efter jordforureningsloven, men det havde kommunen ikke hjemmel til, fastslår landsretten.

Om den anden del af påbuddet om de befæstede arealer skriver dommerne, at der ikke var en tilstrækkelig sikker hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

At asbest udgør en fare, er der ikke tvivl om.

I dommens præmisser står, at det asbestholdige materiale kan indebære en væsentlig fare for menneskers sundhed.

Men grundejeren havde ikke optrådt uansvarligt i forhold til brandens opståen. Og grundejeren havde også frivilligt fjernet en del af det asbestholdige materiale umiddelbart efter branden.

Forud for landsrettens afgørelse fastslog Miljø- og Fødevareklagenævnet, at påbuddet fra Roskilde Kommune skulle ophæves.

Derefter anlagde kommunen sag mod nævnet. Og resultatet er blevet, at landsretten bakker op om nævnets vurdering.

Om sagen i Assendløse har det regionale medie sn.dk tidligere oplyst, at der blev spredt asbestholdigt materiale på de nærmeste seks ejendomme.

To af de forsikringsselskaber, som skulle betale for oprydningen, klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fik altså medhold.

Ifølge sn.dk har kommunen set alvorlige konsekvenser, hvis nævnets afgørelse skulle stå ved magt.

Så sættes kommunen også ud af spillet, for eksempel i de tilfælde hvor en virksomhed efterlader affald på et lejet areal, som er fraflyttet.

På Vestbanen i Sydvestjylland er der fortsat fem jernbaneoverskæringer uden bomme, som skal stoppe bilister, når der kommer tog.

Men inden for et år skal de fem overskæringer være sikret med bomme.

Det siger transportminister Thomas Danielsen (V), efter at et tog tirsdag formiddag kolliderede med et tog ved Henne Stationsby på Vestbanen.

Beslutningen har han truffet i dag, fortæller han.

På Vestbanen afventer man ikke noget nyt signalsystem, og derfor er det ministerens forhåbning, at de fem overskæringer kan være sikret inden for et år.

– Her skal vi bare have sat bomme op hurtigst muligt, og det håber jeg, at vi kan inden for et års tid, siger han.

Ved tirsdagens ulykke kom ingen personer alvorligt til skade. Lokomotivføreren og føreren af traktoren kom til undersøgelse på sygehuset. I toget sat tre passagerer.

15. august og 5. juli var der to andre ulykker ved jernbaneoverskæringer uden bomme. Det var begge ulykker på Sønderborgbanen. Ved ulykken 15. august døde en 60-årig kvinde og flere kom til skade. Ved ulykken i juli mistede en 24-årig mand livet.

Ulykkerne har formentlig forskellige årsager, fortæller ministeren.

– Det ændrer ikke på, at det er tre meget ulykkelige ulykker, som jeg ikke kan holde ud at se på mere. Derfor sætter vi bomme op de steder, hvor der kun er lys og klokke nu så hurtigt som muligt, siger Thomas Danielsen.

Han støtter desuden kommunerne i at forbedre sikkerheden på den korte bane ved eksempelvis at opsætte rumlestriber eller bump på vejen.

Der var allerede planer for at forbedre sikkerheden ved overskæringerne på Vestbanen, men tirsdag har ministeren altså sat skub på processen.

– Jeg kan ikke som transportminister blive ved med at se på den køreplan, der var for at sikre de her overkørsler bedre. Derfor speeder vi op, så det bliver sat op så hurtigt som muligt, som det kan lade sig gøre, siger han.

På Sønderborgbanen, hvor ulykken 15. august og 5. juli fandt sted, er der også planer om bomme. Det er ifølge Banedanmark dog først muligt at få dem op sammen med et nyt signalsystem, der ventes i 2027.

Franske anklagere har iværksat en undersøgelse af den australskejede platform Kick, efter at den franske streamer Raphaël Graven døde under en 12 dage lang livesending tidligere i august.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anklagemyndigheden vil blandt andet undersøge, om Kick bevidst har formidlet ulovlige tjenester – konkret blandt andet ved at offentliggøre optagelser af personangreb.

46-årige Raphaël Graven var midt i en direkte streaming, da han døde. Han er også kendt som Jean Pormanove.

På daværende tidspunkt var han blevet optaget uafbrudt i 12 dage. Undervejs blev han udsat for vold og forhindret i at sove.

Der var to andre personer til stede under streamingen.

Volden, som Raphaël Graven blev udsat for, er blevet beskrevet som tortur.

Det er tidligere beskrevet, at de to andre tilstedeværende vækkede Raphaël Graven med høje lyde eller satte sig på hans ansigt, når han var ved at døse hen og falde i søvn.

En obduktion af Gravens lig har ifølge BBC vist, at han ikke døde af skader, som han havde pådraget sig. Hans død havde ifølge obduktionen en medicinsk årsag og/eller skyldtes et giftstof eller et kemisk stof.

Raphaël Graven er adskillige gange tidligere blevet udsat for nedværdigende behandling på direkte videooptagelser.

Ifølge den franske avis Le Monde er han gennem flere år blevet forsøgt kvalt og udsat for tilsvininger, trusler og slag under direkte sendinger på nettet.

Volden og tilsviningerne er blevet iscenesat som “challenges” – altså udfordringer.

Den franske anklagemyndighed vil undersøge, om platformen Kick lever op til EU’s forordning om digitale tjenester (DSA) – herunder DSA’s krav om, at digitale platforme skal kontakte myndighederne, hvis de får mistanke om, at menneskers liv eller sikkerhed er i fare.

En pædagog har tirsdag tilstået i retten, at hun i en vuggestue slog et barn i hovedet. Det har givet en straf på 30 dages betinget fængsel, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Hændelsen udspillede sig en morgen i september sidste år i en vuggestue i Hørve i Odsherred.

Pædagogen tildelte et barn, der dengang var halvandet år, et slag i hovedet med flad hånd.

Sagen er blevet behandlet af Retten i Holbæk, og der var lagt op til, at der tirsdag skulle være bevisførelse om volden.

Men det viste sig at være unødvendigt. Den 64-årige kvinde valgte at tilstå, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Adam Buksa har selv talt åbent om, at denne sommer kunne ende med et farvel til FC Midtjylland, og sådan er det nu blevet.

Tirsdag oplyser midtjyderne, at italienske Udinese har købt den polske angriber, som efter blot et enkelt år i FCM skifter øjeblikkeligt.

Sportschef Kristian Bach Bak roser Adam Buksa for at være kommet til klubben med “mål, vindermentalitet og en stærk international profil”.

– Vi står samtidig i en situation, hvor vi har et stærkt felt med flere offensive profiler, der har vist sig på højeste niveau – og fortsat tager skridt i den rigtige retning, siger han ifølge FCM’s hjemmeside.

– Når en profil som Adam rykker videre, åbner det automatisk op for, at andre kan træde endnu tydeligere frem. Vi føler os rigtig godt dækket ind på de offensive pladser.

– For både klubben og Adam er timingen rigtig. Han får chancen for at prøve sig af i Serie A, og vi får en handel på plads, som vi er tilfredse med – også set ud fra et økonomisk perspektiv, siger Kristian Bach Bak.

Adam Buksa nåede at spille 45 kampe og score 17 mål for FC Midtjylland.

Amerikanske Ubers opkøb af Dantaxi og fusionen mellem de to parter i maj kan risikere at hæmme konkurrencen.

Det vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der vil have fusionen mellem kørselstjenesten Uber og Danmarks største taxaselskab, Dantaxi, anmeldt.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

– Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer på baggrund af de oplysninger, styrelsen indtil videre har modtaget, at der er risiko for, at fusionen mellem Uber og Dantaxi hæmmer konkurrencen betydeligt, skriver styrelsen.

Fusioner over en vis størrelse må ikke gennemføres, før de er blevet vurderet og godkendt af konkurrencemyndigheden.

Men hvis det er en fusion af mindre størrelse, kan den gennemføres uden indblanding fra styrelsen.

Dog har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i denne omgang gjort brug af en ny regel i konkurrenceloven.

Den lyder, at styrelsen kan kræve en anmeldelse uden for de normale regler, hvis de fusionerede virksomheders årlige omsætning i Danmark er mindst 50 millioner kroner.

Derudover skal styrelsen vurdere, at der er en risiko for, at fusionen hæmmer konkurrencen betydeligt.

Netop det ligger til grund for styrelsens krav om anmeldelsen af Uber og Dantaxis fusion på bagkant.

Styrelsen skriver blandt andet, at det skyldes Ubers samarbejdsaftale med det københavnske taxaselskab Drivr, som ifølge styrelsen på kort tid er blevet “en væsentlig aktør i den danske taxibranche”.

Uber lancerede samarbejdet med Drivr i januar i år. Samarbejdet går ud på, at Uber leverer appen, hvorpå passagerer bestiller kørsel, og Drivr leverer selve taxatjenesten med chauffører og biler.

Uber oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at selskabet “naturligvis” vil samarbejde “fuldt ud” med styrelsen i deres vurdering af handlen.

Uber og Dantaxi har frem til 15. september til at anmelde fusionen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hvis styrelsen vurderer, at fusionen ikke hæmmer konkurrencen, kan den uden videre godkendes, skriver styrelsen.

Varde Kommune opstiller inden udgangen af denne uge midlertidig skiltning ved jernbaneoverkørsler uden bom.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Det gælder blandt andet den overkørsel, hvor et tog tirsdag kolliderede med en traktor med vogn nær Henne Stationsby i Sydvestjylland.

– Det er rigtig uheldigt. Det viser, at der er behov for, at vi har fokus på det. De her ulykker må jo ikke ske, siger Hans Peter Due, der er konstitueret direktør i Plan og Teknik i Varde Kommune.

Der er fem overkørsler uden bomme på Vestbanen mellem Varde Station og Nørre Nebel Station.

Den midlertidige skiltning skal opfordre trafikanter til at udvise særlig opmærksomhed, skriver Varde Kommune i pressemeddelelsen.

– Vi kan som kommune ikke gøre noget ved selve overkørslerne, men vi kan sætte ekstra skiltning op, så vi fjerner enhver tvivl hos trafikanter om, at de nærmere sig en jernbaneoverkørsel, siger Hans Peter Due.

Ingen er kommet alvorligt til skade i ulykken ved Over Fiddevej og Hennevej, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X. Der var tre passagerer i toget.

Alt tyder på, at advarselsanlægget ved overkørslen virkede, da ulykken skete, lyder den umiddelbare vurdering fra Banedanmark tirsdag.

Der har de seneste måneder været flere ulykker ved jernbaneoverkørsler uden bomme.

15. august blev et tog afsporet ved Bjerndrup i Sønderjylland, da det kolliderede med en gylletransport. En 60-årig kvinde mistede livet, og flere kom alvorligt til skade.

Også 5. juli skete en alvorlig ulykke, da en 24-årig mand i en varebil kolliderede med et tog ved en jernbaneoverkørsel uden bomme nær Kliplev. Advarselsanlægget var blevet stjålet kort forinden.

Store veje på tværs af Israel har tirsdag været blokeret af demonstranter med brændende bildæk, skilte og israelske flag.

Demonstranterne kræver en aftale om våbenhvile i Gaza og løsladelse af de tilbageværende israelske gidsler i Hamas’ varetægt.

Det skriver medierne Times of Israel og CNN.

Demonstrationerne finder sted forud for et møde i Israels sikkerhedskabinet senere tirsdag. Ifølge CNN’s oplysninger skal kabinettet drøfte Israels forestående offensiv mod Gaza By.

Det er uvist, om sikkerhedskabinettet også skal drøfte det seneste udkast til en våbenhvileaftale. Det blev godkendt af den militante Hamas-bevægelse for mere end en uge siden, mens Israel endnu ikke er kommet med sit svar.

Forslaget er udarbejdet af mæglere fra Egypten og Qatar og indebærer 60 dages våbenhvile og frigivelse af gidsler ad to omgange.

Israels militær vurderer, at 27 af i alt 49 tilbageværende israelske gidsler i Gaza er døde.

Pårørende til gidsler i Gaza har været med til at arrangere demonstrationerne tirsdag under overskriften “den nationale kampdag”.

Én af dem er Yehuda Cohen, som er far til et af Hamas’ gidsler.

– Mere end 80 procent ønsker en afslutning på krigen og en gidselaftale. Hele Israel ønsker en ende på dette mareridt, siger Yehuda Cohen til CNN.

Demonstrationerne i Israel finder sted, dagen efter at Israels militær angreb det store Nasser Hospital i Gaza og dræbte 20 personer – herunder fem journalister og fotografer.

Angrebet har affødt kritik fra mange sider, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har beklaget “det tragiske uheld”.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), er blandt dem, der kritiserer angrebet.

– Jeg er dybt chokeret over Israels angreb på Nasser Hospital i Gaza. Civile, sundhedsarbejdere og journalister skal beskyttes, og angrebet må undersøges. Der er brug for en omgående våbenhvile, og at Israel ændrer kurs, skriver udenrigsministeren i en kommentar til Ritzau.

Israel og Hamas er tidligere blevet enige om midlertidige våbenhvileaftaler, hvor nogle af gidslerne er blevet overdraget fra Hamas til Israel.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, siger nu, at han går efter en omfattende aftale, der vil føre til løsladelsen af alle de tilbageværende gidsler og til en afslutning af krigen i Gaza – på Israels præmisser.

Hamas tog cirka 250 gidsler, da bevægelsen angreb Israel 7. oktober 2023. Desuden blev 1200 personer slået ihjel.

Angrebet førte til Israels krig i Gaza. Den har ifølge Hamas-kontrollerede myndigheder i området kostet flere end 60.000 mennesker livet.

Der var ingen bomme, men alt tyder på, at advarselsanlægget virkede, da et tog tirsdag formiddag kolliderede med en traktor med vogn ved en jernbaneoverskæring i Sydvestjylland.

Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra Banedanmark efter sammenstødet, der skete omkring klokken 9.30 ved overkørslen, der ikke har nogen bomme.

– Vi kan bekræfte, at der er sket en kollision mellem et tog fra Go Collective og en traktor ved overkørsel 103 ved Henne klokken cirka 9.30.

– Vi har to undersøgelsesvagter på vej, der nu præcist skal finde ud af, hvad der er sket. For nuværende tyder alt på, at advarselsanlægget virkede, skriver Banedanmark i en kommentar.

Ingen personer er kommet alvorligt til skade ved sammenstødet. Lokoføreren og føreren af traktoren er dog bragt på sygehuset til undersøgelse. De har umiddelbart ingen synlige skader.

I toget sad tre passagerer. De opfordres til at søge lægehjælp ved behov, og indtil videre har den ene selv henvendt sig til sygehuset.

Kollisionen skete på Vestbanen ved Over Fiddevej og Hennevej uden for Henne Stationsby, der ligger nord for Esbjerg.

Varde Kommune har netop kig på jernbaneoverkørsler uden bomme på Vestbanen. Det fortalte kommunen i sidste uge.

Der er fortsat fem overkørsler på Vestbanen mellem Varde Station og Nr. Nebel Station uden bomanlæg, og kommunen er i gang med at vurdere, om der skal yderligere sikkerhedstiltag som rumlestriber på vejen og lokale fartgrænser.

Der har denne sommer været flere ulykker ved jernbaneoverskæringer uden bomme.

15. august blev et tog afsporet ved Bjerndrup i Sønderjylland, da det kolliderede med en gylletransport. En 60-årig kvinde mistede livet, og flere kom alvorligt til skade.

Også 5. juli skete en alvorlig ulykke, da en 24-årig mand i en varebil kolliderede med et tog ved en jernbaneoverkørsel uden bomme nær Kliplev. En klokke, som skulle advare om, at toget kom, var blevet stjålet kort forinden.

Både ved ulykken 15. august og 5. juli var der tale om sammenstød med InterCityLyn-tog.

For blot få dage siden opholdt 29-årige Bilal Khan sig i Qatar ved den Persiske Golf, men tirsdag var de mere eksotiske himmelstrøg afløst med Retten i Aarhus, hvor Khan blev idømt syv års fængsel for narkohandel.

Det skete ved en såkaldt straksdom, fordi Bilal Khan valgte at lægge kortene på bordet og tilstå, at han havde købt, modtaget og besiddet 18,5 kilo kokain og 55 kilo hash.

Straffen på syv års fængsel er lavere, end den kunne være, men fordi Khan valgte at tilstå, fik han med dommerens ord en “væsentlig” rabat på straffen, fortæller specialanklager Lise Hebsgaard fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Ud over fængselsstraffen har retten konfiskeret 435.000 kroner fra den 29-årige. Bilal Khan modtog straffen og blev fængslet efter domsafsigelse.

Forholdene er ifølge sigtelsen sket i en periode fra marts til september 2020 på adresser, der primært ligger i Østjylland, oplyser NSK.

Manden, der har været internationalt efterlyst siden 2023, meldte sig fredag til myndighederne i Qatar, og mandag ankom han så til Danmark med et fly fra golfstaten.

Bilal Khan kom i politiets søgelys sammen med en gruppe på yderligere syv personer, der i februar 2023 blev anholdt i en aktion foretaget af NSK og Østjyllands Politi.

Seks af de anholdte personer fra dengang er indtil videre blevet dømt, herunder to bandemedlemmer, som fik 15 og 13 års fængsel for grov våbenkriminalitet. De har anket sagen til Vestre Landsret.

De våben, der var tale om, var en panserværnsraket, to håndgranater, tre geværgranater, et halvt kilo plastisk sprængstof, en skarpladt fuldautomatisk riffel med kikkertsigte, flere pistoler og en revolver samt tilhørende ammunition.

Efterforskningen, som førte til anholdelserne, og som altså også omfattede Bilal Khan, forløb i NSK under kodenavnet “Arlington”. De mistænkte har som sådan ikke nogen direkte forbindelse, og Bilal Khan har da heller ikke været i ledtog med de våbendømte.

Fælles for de implicerede i “Arlington”-efterforskningen er, at de alle har handlet med en bagmand i et andet efterforskningskompleks kaldet “Operation Rome”. Bagmanden fra “Operation Rome”-efterforskningen fik i 2023 en dom på 17 års fængsel.

Eftersom politiet ikke fik slået kløerne i Khan i februar 2023, blev han i august 2023 efterlyst internationalt, efter at en dommer havde vurderet, at der på det foreliggende grundlag var belæg for at varetægtsfængsle ham.

Bilal Khan oplyste i forbindelse med tirsdagens retsmøde, at han ikke ønsker at anke dommen.

En traktor med vogn er tirsdag kollideret med et tog ved en jernbaneoverkørsel nær Henne Stationsby i Sydvestjylland.

Ingen personer er kommet alvorligt til skade, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Lokomotivføreren og føreren af traktoren er bragt til undersøgelse på sygehuset, og umiddelbart har de ingen synlige skader.

Der var tre passagerer med toget, og de er alle uskadte og ved at blive afhentet af deres pårørende.

– De tre passagerer er vejledt om at søge lægehjælp ved behov, skriver politiet og tilføjer, at den ene har henvendt sig til sygehuset.

Sammenstødet er blevet anmeldt klokken 09.31. Politiet og redningspersonale er på stedet.

Kollisionen er sket ved Over Fiddevej og Hennevej uden for Henne Stationsby, der ligger nord for Esbjerg.

Jernbaneoverkørslen har signal, men ingen bomme. Ifølge Banedanmark tyder alt for nuværende på, at advarselsanlægget virkede.

For fire dage siden udsendte Varde Kommune en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at kommunen ville skærpe fokus på de ubevogtede jernbaneoverkørsler som netop den ved Over Fiddevej.

Kommunen oplyste, at den er i gang med at vurdere, om der skal iværksættes yderligere tiltag som rumlestriber på vejen og lokale hastighedsnedsættelser.

Der er kommet stort fokus på jernbaneoverkørsler uden bomme, efter at et tog 15. august blev afsporet ved Bjerndrup i Sønderjylland, da det kolliderede med en gylletransport.

En 60-årig kvinde mistede livet, og fem personer blev betegnet som svært tilskadekomne. Heraf er lokoføreren og føreren af gylletransporten blevet beskrevet som værende i kritisk tilstand.

I alt var lidt flere end 100 personer impliceret i ulykken.

Dansk Jernbaneforbund er dybt berørt over, at der tirsdag endnu en gang er sket en ulykke.

– Selv om vi denne gang heldigvis har undgået alvorlige personskader, understreger ulykken med al tydelighed behovet for øjeblikkelig handling.

– Alle advarselslamper blinker, og nu må politikerne på banen, siger forbundsformand Preben S. Pedersen i en skriftlig kommentar.

Den, som graver en grav for andre, falder selv i den.

Sådan lyder det gamle ordsprog, som en 29-årig mand måtte se realiseret mandag eftermiddag i Solrød.

Her mødte han nemlig op hos en 75-årig kvinde med den nederdrægtige mission at franarre hende hendes værdier. Men hvad han ikke vidste, var, at det var ham selv, der blev narret.

Før manden dukkede op, var kvinden blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at ringe fra kvindens bank. Beskeden til den 75-årige var, at hendes konto var blevet misbrugt i Kina, og derfor var det nødvendigt for banken at få hendes betalingskort.

Personen i telefonen tilbød, at banken kunne sende et bud forbi kvinden for at hente kortet. Men kvinden fornemmede, at der var ugler i mosen, og ringede 112 og anmeldte, at et svindelnummer var i gang.

To betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi blev sendt ud til kvinden, og her satte de sig til at vente i hendes stue. Og da det falske bankbud dukkede op, blev han anholdt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Flere politikredse har i den senere tid haft en bølge af sager om svindel af ældre, herunder Midt- og Vestsjællands Politi. Og inden sagen med den 29-årige sad der alene i Midt- og Vestsjællands Politikreds tre personer fængslet i forbindelse med politiets efterforskning af deres sager.

Og tirsdag blev tre til fire, da den 29-årige blev varetægtsfængslet foreløbig frem til 18. september. Han nægtede at udtale sig under grundlovsforhøret.

To politibetjente er blevet dræbt af skud, og en tredje er blevet såret, uden for byen Porepunkah i den australske delstat Victoria.

Det oplyser australsk politi ifølge mediet ABC.

Betjentene blev skudt i forbindelse med en ransagning af en landejendom i en sag om seksuelle overgreb.

Den sårede betjents tilstand er stabil.

Gerningsmanden er tirsdag formiddag dansk tid på fri fod.

Den formodede gerningsmand bor på adressen, som blev ransaget, og er kendt af politiet. Politiet har offentliggjort hans navn og billede.

Han hedder Dezi Freeman, er i 50’erne og sættes i forbindelse med et netværk, der ikke anerkender de etablerede myndigheder i Australien.

I alt var ti betjente til stede under ransagningen, fortæller politidirektør Mike Bush fra Victoria Police.

På et pressemøde siger han, at gerningsmanden er flygtet “tungt bevæbnet” ind i et nærliggende naturområde.

Ifølge politidirektøren gør politiet alt, hvad det kan, for at finde gerningsmanden, så de lokale borgere kan være trygge igen.

Foreløbigt opfordres borgerne i og omkring Porepunkah til at holde sig indenfor.

– Må jeg venligst bede jer om bare at blive hjemme og ikke gå ud, før denne operation er afsluttet, lyder anmodningen fra politidirektøren under en opdatering om situationen.

Porepunkah ligger i det sydøstlige Australien 200 kilometer fra Melbourne, som er den nærmeste storby.

Nærliggende skoler og andre offentlige institutioner er blevet lukket som følge af skyderiet og politiets eftersøgning efter gerningsmanden.

I to år har politiet ventet på at få fat i en i dag 29-årig mand, som er mistænkt for en rolle i en stor sag med forgreninger til et østjysk bandemiljø, som drejer sig om både narkohandel og besiddelse af deciderede krigsvåben.

Den 29-årige mand ankom mandag til Danmark med et fly fra golfstaten Qatar, hvor han i fredags valgte at melde sig selv til myndighederne, og tirsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Den 29-årige er sigtet i den del af sagen, som drejer sig om narkohandel. Sigtelserne drejer sig om køb, modtagelse, besiddelse og forsøg på besiddelse af 18,5 kilo kokain og 55 kilo hash.

I februar skred NSK og Østjyllands Politi til anholdelse af syv personer i sagen. Seks af dem blev i november sidste år dømt i sagen.

To af dem blev dømt for grov våbenkriminalitet og fik forhøjet deres straffe, da retten vurderede, at våbnene skulle bruges som led i konflikter i bandemiljøet. De to tilhørte en bande kaldet Brabrandgruppen.

Og det var særdeles potente våben, der var tale om. Det drejede sig om en panserværnsraket, to håndgranater, tre geværgranater, et halvt kilo plastisk sprængstof, en skarpladt fuldautomatisk riffel med kikkertsigte, flere pistoler og en revolver samt tilhørende ammunition.

Straffene til de to bandefolk lød på fængsel i henholdsvis 15 og 13 år.

Sagen er ikke endeligt afgjort. Et par af de dømte har anket dommen til Vestre Landsret, som behandler sagen i begyndelsen af 2026.

Den 29-årige mand, som nu er ankommet til Danmark og er blevet anholdt, er ikke sigtet i forbindelse med våbensporet i sagen, men mistænkes altså for at have håndteret en betydelig mængde narko.

– Den sigtede har været internationalt efterlyst, siden han blev begæret varetægtsfængslet in absentia for to år siden. Det er positivt, at vi nu kan fremstille ham fysisk i grundlovsforhør og begynde en egentlig strafforfølgelse i sagen, siger specialanklager Lise Hebsgaard i pressemeddelelsen fra NSK.

En varetægtsfængsling in absentia, som hun taler om, er en afgørelse fra den dommer, som ved et retsmøde, hvor den sigtede ikke selv er til stede, er grund til at varetægtsfængsle vedkommende ud fra det foreliggende grundlag.

Sådan en kendelse skal man have for at kunne efterlyse en person internationalt, og når den pågældende så måtte blive pågrebet enten i udlandet eller herhjemme, skal der holdes et nyt retsmøde, hvor vedkommende vil få mulighed for at komme med sin forklaring, og dommeren igen skal tage stilling til varetægtsfængsling.

Retsmødet angående fængsling af den 29-årige ved Retten i Aarhus går ifølge NSK i gang tirsdag klokken 10.

Der er i alt fem millioner kroner årligt på vej til danske cirkusser fra 2026 til 2029.

Pengene er at finde i det finanslovsforslag for 2026, som regeringen præsenterer senere på ugen.

Det skriver Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, i en pressemeddelelse.

– Dansk cirkus er presset. Gennem de senere år har flere danske cirkusser måttet lukke, og for Socialdemokratiet og regeringen er det vigtigt, at vi bevarer denne unikke kulturform, som i mere end 200 år har bidraget til dansk kultur og fællesskab i hele landet, siger Mogens Jensen i pressemeddelelsen.

På finansloven for 2025 var der også afsat fem millioner kroner. Det var til Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Zirkus Nemo, Cirkus Mascot, Cirkus Arli, Cirkus Trapez og Cirkus Krone. Zirkus Nemo blev erklæret konkurs i februar.

– Der er brug for et fremtidigt politisk sikkerhedsnet for cirkus. I Danmark skal der være plads til både Det Kongelige Teater og cirkus, så også de kommende generationer kan opleve duften af savsmuld, når cirkustæppet går, siger Mogens Jensen.

Ifølge Avisen Danmark skal pengene for 2026 og frem fordeles på de seks tilbageværende cirkusser. Altså Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Cirkus Arli, Cirkus Krone, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez.

At cirkusbranchen er presset, er ganske velkendt. Tidligere fandtes også Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog.

Cirkus har en lang tradition i Danmark. Ifølge leksikonet Den Store Danske foregik den første cirkusforestilling herhjemme i 1799. Det første reelle cirkustelt blev dog først opstillet i Danmark i 1855.

Før i tiden foregik forestillingerne ofte med rovdyr i centrum. Det er i dag forbudt, selv om almindelige husdyr og heste stadig indgår i forestillingerne.

Martin Arli, som er formand for Cirkusdirektørforeningen og direktør i Cirkus Arli, er glad for meldingen om støtte.

– Udgifterne er jo store. Det er de generelt i samfundet, men det er kostbart at drive den type virksomhed, vi gør, hvor vi kommer ud i Vandkantsdanmark. Gudskelov vil folk stadigvæk gerne se cirkus. Ville de ikke det, var vi slemt på den, men med det her tiltag kan vi ånde lidt lettede op, siger han til Avisen Danmark.