Seneste nyheder

165.000 personer har fået stjålet persondata i forbindelse med et hackerangreb mod it-virksomheden KOMiT.

Det oplyser virksomhedens direktør, Anders Banke, til DR.

KOMiT leverer it-løsninger til friskoler, efterskoler, højskoler og frie menigheder.

Det er oplysninger som navn, adresse og mailadresse, der er blevet stjålet. For 110.000 personer gælder det også deres CPR-nummer.

– Jeg er rigtig ked af den situation, og jeg tager det fulde ansvar for, at det er sket. Det er især dem, der er berørt af det, mine tanker går til, siger Anders Banke til DR.

Sagen er både meldt til politiet og Datatilsynet, oplyser KOMiT, som ikke ønsker at forklare, hvordan personen eller personerne bag angrebet fik adgang til dataene. Hullet er ved at blive lukket, siger Anders Banke.

KOMiT er et andelsselskab. Det betyder, at brugeren – for eksempel en højskole – også er en del af ejerkredsen.

Blandt andet bruger Aalborg Sportshøjskole, Roskilde Festival Højskole og Odense Valgmenighed software fra KOMiT.

Hackerangrebet skete den 11. august, og flere systemer blev berørt, da en eller flere personer hackede sig ind i it-virksomhedens systemer.

Det skriver virksomheden den 20. august i et brev, der er sendt til eksempelvis forældre til elever på de skoler, der bruger systemer fra KOMiT.

Det gælder blandt andet software, der bruges i forbindelse med karaktergivning, indmeldelse på skoler og udsendelse af mails.

Brevet er også lagt op på virksomhedens hjemmeside.

– En formodet gerningsperson har tiltvunget sig adgang til en server for at kopiere og stjæle personoplysninger.

– Der er på nuværende tidspunkt ikke konstateret spredning af de stjålne data til tredjepart. Den formodede gerningsperson har øjensynlig ikke intentioner om at sælge eller dele informationerne, men derimod at sætte fokus på eventuelle sikkerhedshuller i de nævnte systemer, skriver KOMiT i brevet.

Virksomheden tilføjer, at det ikke kan udelukkes, at gerningspersonen på et senere tidspunkt vælger at sælge eller dele informationerne med andre.

USA’s præsident, Donald Trump, kritiserer Sydkorea, kort inden han skal mødes med landets nyvalgte præsident.

På Truth Social skriver han mandag:

– Hvad sker der i Sydkorea? Lader til, at der foregår en udrensning eller revolution. Det kan vi ikke have og samtidig drive forretning der. Jeg skal i dag møde den nye præsident. Tak for din opmærksomhed vedrørende denne sag!!!

Han uddyber ikke, hvad han mener – og han præsenterer heller ikke beviser for sin påstand.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der satte sig på posten i juni, besøger Det Hvide Hus mandag.

Liberale Lee Jae-myung kom til magten, da der måtte afholdes valg, efter at den konservative præsident Yoon Suk-yeol blev afsat i en rigsretssag.

Det skete, fordi Yoon Suk-yeol til alles store overraskelse erklærede militær undtagelsestilstand i december sidste år.

Et tiltag, som i nogle timer skabte alvorlig tvivl om det sydkoreanske demokrati, men som hurtigt blev trukket tilbage efter demonstrationer og et drama i parlamentet.

Yoon, som er konservativ og havde tætte forbindelser til USA, er nu tiltalt for at have tilrettelagt et oprør med undtagelsestilstanden. Hans hustru risikerer tiltale i en sag om korruption og bestikkelse.

Sydkoreas økonomi er stærkt afhængig af USA, som har soldater i landet og med sine atomvåben leverer nuklear afskrækkelse over for Nordkorea.

Trump er tidligere kommet med overraskende – og stærkt tvivlsomme – påstande om et land op til eller i forbindelse med et møde med en statsleder.

Da Trump i maj mødtes med den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, viste han ham videoer, der skulle forestille folkedrab på hvide mennesker i Sydafrika.

Nyhedsbureauet Reuters foretog et faktatjek af påstanden om et folkedrab og beskriver den som falsk. I den forbindelse kom det frem, at der blev brugt et foto fra DR Congo til at føre bevis for det påståede folkemord.

Christian Eriksen klubløs, og derfor er han ikke en del af Brian Riemers landsholdstrup til VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland.

Det står klart mandag eftermiddag, hvor landstræneren har peget på de spillere, der skal repræsentere Danmark i de vigtige kampe i september.

Christian Eriksen er det største danske fodboldnavn gennem mere end et årti og er normalt selvskrevet til en landsholdsplads, selv hvis han for eksempel ikke spiller fast i sin klub.

Men efter afskeden med Manchester United har Christian Eriksen slet ikke en klub at spille i, og derfor har landstræneren valgt at se bort fra fynboen.

– Det har været et sindssygt svært og stort dilemma for mig, fordi jeg stadig synes, at Christian er en af vores bedste spillere på mange områder, siger Brian Riemer.

– Faktum er også, at situationen er endt på et niveau, hvor vi er løbet tør for tid. Det betyder, at Christian hen over de seneste to måneder ikke har haft en klub at træne i, og det har han stadig ikke.

– Det betyder, at det mest fundamentale for fodboldspillere, som er træningen og kampene, ikke er blevet opfyldt i dette tilfælde. Og det gør, at vurderingen fra trænerteamet har været, at vi må se bort fra Christian, siger Riemer.

Brian Riemer fortalte i slutningen af juli, at han havde svært ved at forestille sig, at man kunne “spille på landsholdet i september, hvis man ikke har en fodboldklub”. Og de ord lever han altså op til.

Til gengæld hev Brian Riemer lidt af en kanin op af hatten ved udtagelsen i Brøndby mandag eftermiddag.

Den 25-årige offensivspiller Victor Jensen har fået en forrygende sæsonstart i hollandske FC Utrecht, hvor han har scoret otte mål i otte kampe, og det har fået landstræneren til at udtage ham til de vigtige landskampe.

Det er første gang, at Victor Jensen får mulighed for at komme på banen i en A-landskamp. Han har tidligere repræsenteret Danmark på flere forskellige ungdomslandshold.

I forsvaret er der gode nyheder. Andreas Christensen er tilbage på landsholdet for første gang siden EM-slutrunden for over et år siden, efter at Barcelona-stopperen fik spoleret næsten hele sidste sæson på grund af skader.

Bemærkelsesværdigt er det desuden, at Gustav Isaksen ikke er med i truppen. Han var i foråret en evig trussel for Danmarks modstandere, men blev tidligere på sommeren ramt af kyssesyge, hvilket har holdt ham ude af Lazios sæsonstart.

Riemer fortæller, at Isaksen ikke er til rådighed for landsholdet denne gang. Det samme er tilfældet med Christian Nørgaard, der døjer med en skade og endnu ikke har fået sin officielle debut for Arsenal.

Danmark møder Skotland i Parken 5. september, mens Grækenland venter på udebane 8. september.

Ansatte hos Mærsk har mulighed for at løbe i en trøje uden rederigigantens genkendelige lyseblå logo til motionsløbet DHL Stafetten i København.

Det sker af hensyn til sikkerheden for de ansatte, lyder det fra Mærsk i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, ligesom rederiet bekræfter det over for Ritzau.

– Desværre ser vi i øjeblikket eksempler på aktivisme rettet direkte mod medarbejdere fra specifikke virksomheder. Derfor har vi foretaget en sikkerhedsvurdering og besluttet, at i år har den løbetrøje, vi tilbyder vores deltagere til DHL-stafetten, ikke et logo, oplyser Mærsk.

Tilbuddet om en trøje uden logo er sammen med “andre sikkerhedstiltag”, der ikke er yderligere uddybet, med til at reducere risikoen for Mærsks medarbejdere.

Der er tale om et tilbud og ikke et krav, uddyber Mærsk.

Rederiet oplyser til Ritzau, at det ikke har yderligere kommentarer angående tilbuddet og løbet.

Det seneste år har Mærsk flere gange oplevet, at aktivister synligt har demonstreret mod rederigigantens ageren på forskellige områder.

I februar blokerede et par hundrede aktivister for indgangen til Mærsks hovedkvarter i København og råbte slagord om, at Mærsk “profiterer på folkemordet i Gaza”.

Blokaden var en protest mod rederiets påståede våbentransporter fra USA til Israel. Rederigiganten har afvist at overtræde regler og love.

Omkring tre måneder senere trængte flere end 50 aktivister ind på kontorer i København tilhørende Maersk Tankers, der er ejet af A.P. Møller Holding.

Det var med et budskab om at sætte fokus på Mærsks rolle i klimakrisen, lød det.

DHL Stafetten er et årligt motionsløb for virksomheder og deres ansatte, som afholdes flere steder i landet.

Sidste uge blev løbet afholdt over flere dage i Aarhus. Denne uge løber det af stablen i Fælledparken i København fra 25. til 29. august.

Kilmar Abrego Garcia, der i marts fejlagtigt blev deporteret fra USA til El Salvador, er igen blevet pågrebet af amerikanske immigrationsmyndigheder.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han risikerer at blive deporteret på ny, denne gang muligvis til Uganda.

Salvadoranske Abrego Garcia blev fredag løsladt fra et fængsel i Tennessee, men skulle melde sig hos immigrationsmyndigheder i Baltimore som en del af betingelserne for løsladelse.

Da han gjorde det mandag, blev han tilbageholdt igen, siger hans advokat, Simon Sandoval-Moshenberg, til journalister uden for myndighedernes kontor i Baltimore.

Sagen om Abrego Garcia har fået stor opmærksomhed i flere amerikanske medier. Han er blevet fremstillet som et symbol på Trumps hårde immigrationspolitik.

I marts blev han fejlagtigt deporteret til El Salvador. En dommer havde tidligere ifølge nyhedsbureauet AP sagt, at han havde en “velbegrundet frygt” for vold i El Salvador.

I El Salvador sad han blandt andet i et megafængsel, der er kendt for barske forhold.

USA’s højesteret beordrede, at Trump-administrationen skulle arbejde for at hente Garcia tilbage, efter at regeringen havde indrømmet, at den ved en fejl havde sendt ham til El Salvador.

Men da han i juni kom tilbage til USA, blev han fængslet i Tennessee i en sag, hvor han er tiltalt for menneskesmugling.

Amerikanske embedsmænd har ifølge Reuters tilbudt, at Abrego Garcia kan blive udvist til Costa Rica i stedet for Uganda, hvis han erklærer sig skyldig i tiltalen.

Kommer han ikke med nogen tilståelse, kan han blive udvist til Uganda, hvilket vil være “langt mere farligt”, skriver hans advokater ifølge Reuters i dokumenter, som blev indgivet lørdag.

Abregos advokater har derfor erkendt, at de har påbegyndt samtaler med den amerikanske regering om en mulig aftale for at undgå udvisning til Uganda.

– De holder Costa Rica frem som en gulerod og Uganda frem som en pisk, siger Simon Sandoval-Moshenberg.

To personer har siden en alvorlig togulykke i Bjerndrup i Sønderjylland den 15. august været i kritisk tilstand, men nu er de i bedring.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi mandag på den sociale platform X.

– Deres tilstand vurderes ikke længere som kritisk, lyder det i opslaget fra politiet.

En 60-årig kvinde mistede livet i ulykken, hvor toget blev afsporet efter et sammenstød med en tankbil, der kørte med gylle. Lokoføreren og føreren af tankvognen kom alvorligt til skade og har siden været i kritisk tilstand.

Det var i en jernbaneoverskæring uden bomme, at toget kolliderede med gyllevognen.

I første omgang blev togdriften på strækningen indstillet i en uge. Den blev genoptaget fredag, men Banedanmark har besluttet, at der skal køres med nedsat hastighed.

På samme strækning ved en overkørsel kun få kilometer fra Bjerndrup skete en lignende dødsulykke i juli i år. Her mistede en 24-årig mand livet, da hans bil blev ramt af et passerende tog.

Også her var der tale om en jernbaneoverskæring uden bomme.

Ud over den dræbte og de to, der var i kritisk tilstand, fik tre andre svære kvæstelser, mens 22 kom lettere til skade i ulykken.

Blandt passagerne var en skoleklasse fra Sønderborg. Børnene og deres lærere havde været på lejrskole i Silkeborg og var på vej hjem.

På overkørslen ved Bjerndrup, som ligger syd for Aabenraa, advares trafikanter kun med lyd og lys om, at et tog nærmer sig.

På et pressemøde efter ulykken oplyste sikkerhedschef i Banedanmark Martin Harrow, at der ventes at komme bomme i 2027.

I sidste uge sagde transportminister Thomas Danielsen (V), at han vil have hurtige tiltag, der kan tvinge bilister til at sænke farten ved jernbaneoverskæringer.

– Det kunne for eksempel være riller i vejen i stil med færiste, chikaner eller vejbump, der gør, at trafikanter tvinges til at nærme sig overkørslerne med lav hastighed, sagde ministeren i et folketingssvar.

En mand med en central position i minkbranchen er mandag af Retten i Esbjerg blevet fundet skyldig i hvidvask af 6,2 millioner kroner.

Straffen til den 62-årige mand er ubetinget fængsel i et år og ni måneder.

Det er tæt på det krav, som anklagere fra National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, er kommet med. De mente, at straffen burde lyde på ubetinget fængsel i to år.

Under sagen har manden nægtet sig skyldig.

Han vidste ikke, at de penge, han modtog fra en kinesisk mand fra Aarhus, stammede fra kriminalitet, har han sagt.

Men retten fastslår, at han ved at veksle de mange kontanter til minkskind gjorde sig skyldig i hvidvask.

Den dømte har været minkerhvervets repræsentant i en såkaldt overerstatningskommission.

Her blev der truffet afgørelse om, hvorvidt erhvervsdrivende i minkbranchen skulle have erstatning eller ej for tab på grund af nedlukningen af erhvervet under coronakrisen.

Den dømte er Kjeld Christensen fra Årre. Retten i Esbjerg besluttede ved sagens indledning af ophæve navneforbuddet. Det blev begrundet med, at han i forhold til offentligheden har indtaget en særligt betroet stilling.

Mandagens dom indgår i en lang række i et sagskompleks, som NSK har kaldt “Operation Bianco”.

Den har handlet om de manøvrer, som den kinesiske mand havde brug for at få udført i forbindelse med sin omfattende ulovlige forretning med hash.

Yang Xu tilstod i foråret at have indført 792 kilo hash, hvilket udløste en dom på fængsel i fem år.

Hashhandlen medførte et behov for at få de sorte penge tryllet om til lovlige, og det var her, at den 62-årige kom ind i billedet.

Hans rolle bestod i at være mellemmand, konstaterer NSK efter dommen.

– Den dømte har benyttet sine mange kontakter i minkbranchen til at facilitere, at millioner af kroner fra handel med narkotika kunne hvidvaskes gennem opkøb af danske minkskind, udtaler den ene af anklagerne, Jhin Lee, i en pressemeddelelse.

– Metoden er et eksempel på såkaldt handelsbaseret hvidvask, hvor handel med ellers lovlige varer bliver brugt til at hvidvaske kriminelt udbytte, tilføjer han.

I sagskomplekset er flere minkavlere tidligere blevet dømt på Fyn og i Jylland.

Den dødelige virus usutuvirus er igen blevet fundet hos danske fugle, efter at virusset blev påvist i danske solsorte for første gang sidste år.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Det er to unge solsorte fra hovedstadsområdet, der har fået påvist virusset i august i år.

Sidste år blev virusset påvist hos i alt 59 fugle i Danmark i perioden august til oktober, hvilket var første gang, man så usutuvirus i Danmark.

Mennesker kan i sjældne tilfælde smittes med usutuvirus. De fleste får dog ingen eller kun milde symptomer som feber, hovedpine eller udslæt.

Infektionen kan i værste fald udvikle sig til alvorlig sygdom som hjerne- eller hjernehindebetændelse hos immunsvækkede personer.

Virusset spredes via myg, hvorfor risikoen for smitte direkte fra en død solsort er meget lav. Men Statens Serum Institut opfordrer alligevel til at bruge handsker ved håndtering.

Det skyldes, at døde fugle kan have andre sygdomme.

Afslutningen på “Ternet Ninja”-trilogien er ikke kommet lige så flyvende fra start som den foregående film i serien.

“Ternet Ninja 3” solgte nemlig 199.724 billetter de første fire dage, den blev vist i biografen.

Det oplyser Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Dermed er den ikke helt på omgangshøjde med “Ternet Ninja 2”, der solgte 213.049 billetter i de første fire dage.

Filmen ligger dog på samme niveau som den første film i trilogien, hvor der blev købt 200.000 billetter.

Og selv om den nyeste film i den succesfulde trilogi, der er skabt af komiker Anders Matthesen, ikke sætter rekord, rangerer den alligevel højt, når man kigger på de danske film, der har haft den bedste åbningsweekend i biografen.

Den havner på en tredjeplads over flest solgte billetter de første fire dage – kun overgået af de to andre “Ternet Ninja”-film.

På fjerdepladsen finder man “Anja og Viktor”, der i 2001 solgte 157.305 billetter i åbningsweekenden.

Det skal dog nævnes, at biograferne i 2010 overgik til at have premieredag om torsdagen i stedet for fredag. Film, der er udkommet efter 2010, har derfor haft en dag ekstra til at opnå resultatet for åbningsweekenden.

Som i de foregående film er det Anders Matthesen, der står bag manuskriptet til filmen, men han deler instruktøransvaret med animator Thorbjørn Christoffersen.

Filmen har fået stor ros af de danske anmeldere, hvor blandt andet Berlingske gav fem stjerner.

– Der er få mennesker, der vil så meget som Anders Matthesen – og som lykkes med det. “Ternet Ninja 3” er endnu en magtdemonstration fra Danmarks største komiker, lød det fra Berlingskes anmelder 20. august.

De to første film solgte begge over 900.000 billetter i alt og er blandt de mest sete film i Danmark nogensinde.

Spraymaling på Irans ambassade i København tilbage i sommeren 2021 var ikke så alvorligt, som anklagemyndigheden har hævdet.

Københavns Byret har mandag – mere end fire år efter episoden – kendt fire eksil-iranere skyldige i hærværk, men det var ikke en overtrædelse af den alvorlige del af straffelovens bestemmelse om hærværk. Det oplyser retten til Ritzau.

Med røde bogstaver blev der protesteret mod regimet efter angivelige massakrer mod borgere, der havde demonstreret imod mangel på vand.

De fire mænd har nægtet sig skyldige.

I mandagens afgørelse går retten med på, at der var tale om hærværk, men ikke efter den bestemmelse, som anklagemyndigheden har nævnt i anklageskriftet.

Der var alene tale om almindeligt hærværk, men ikke hærværk af den grovere og organiserede slags.

Sanktionen fastsættes senere. Anklagemyndigheden har rejst krav om, at to af mændene udvises af Danmark, og at en tredje skal have en advarsel om udvisning.

I et retsmøde i fredags sagde en af forsvarerne, advokat Niels-Erik Hansen, at anklagemyndigheden sagtens kunne have undladt at rejse straffesag på grund af dens bagatelagtige karakter – eller af hensyn til ytringsfriheden.

En af de fire mænd mødte op iført en T-shirt med et klart budskab. “Fuck the islamic republic”, kunne man læse.

Sagen har været plaget af store forsinkelser. Tiltalen blev først rejst halvandet år efter aktionen i juli 2021.

Derefter fulgte nogle måneders venten på grund af manglende oplysninger fra anklagemyndigheden. Næste forhindring var sygdom.

Og i fredags blev der spildt mere end fire timer. Det skyldes, at Københavns Politi ikke havde sørget for at bringe en af de tiltalte frem til retten om morgenen.

Hvornår sagen får sin afgørelse med en dom, er der mandag ikke truffet beslutning om.

Alle startnumre til Ironman Copenhagen 2026 er revet væk i løbet af 46 timer.

Det er dermed det ironman-løb, der er blevet hurtigst udsolgt i verden i flere årtier.

Det skriver Ironman Copenhagen i en pressemeddelelse.

– Vi har ikke set noget lignende i flere år. At eventet er udsolgt på under to døgn, viser, hvor stærkt Ironman Copenhagen står – ikke bare i Danmark, men også internationalt, siger Jacob Nørgaard, der er landechef for Ironman Danmark.

Tilmeldingen til løbet lukkede i weekenden, da de 3200 startnumre var blevet afsat efter 46 timer.

Til sammenligning tog det 92 dage at sælge alle pladser til dette års udgave.

Og det var ikke kun til løbet i København, at billetsalget gik stærkt.

Ironman 70.3 Elsinore, som er en halv ironman, der afholdes i Helsingør, solgte ud på en måned.

– Det er en fornøjelse at se, hvordan Helsingør fortsat tiltrækker triatleter fra hele verden, siger Jacob Nørgaard.

En ironman er en triatlon, hvor man skal svømme 3,8 kilometer, cykle 180 kilometer og løbe et maraton på 42,2 kilometer.

En halv ironman består således af 1,9 kilometer svømning og 90 kilometer cykling, ligesom man skal løbe et halvmaraton på 21,1 kilometer.

Triatlon er på sit højeste niveau nogensinde i Danmark. I 2025 var mere end 3000 danske atleter tilmeldt et ironman-løb – en stigning på 41 procent i forhold til 2024.

Den stigende interesse kommer især fra den yngre generation, hvor der fra 2024 til 2025 var en stigning på 64 procent blandt deltagere under 34 år.

17. august vandt tyske 24-årige tysker Finn Große-Freese Ironman Copenhagen 2025 og satte i samme ombæring løbsrekord.

Vindertiden lød på 7 timer, 27 minutter og 34 sekunder.

Ironman Copenhagen 2026 afholdes den 16. august.

Den halve ironman i Helsingør afholdes den 12. juni.

Tysklands føderale anklagemyndighed har tiltalt en amerikansk statsborger for at tilbyde fortrolige oplysninger fra USA’s militær til styret i Kina.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og dpa.

Manden er mistænkt for at have kontaktet en kinesisk efterretningstjeneste i sommeren 2024. Her arbejdede han for en underleverandør til USA’s militær og var udstationeret på en amerikansk base i Tyskland.

Amerikaneren, som de tyske myndigheder omtaler som “Martin D.”, har været varetægtsfængslet, siden han blev anholdt i november sidste år.

Det er uvist, om han nåede at viderebringe fortrolige oplysninger til Kina, inden han blev anholdt, men ifølge det tyske nyhedsbureau dpa er der indtil videre ikke noget i politiets efterforskning, der tyder på, at det skete.

Manden arbejdede for en underleverandør til USA’s forsvarsministerium fra 2017 til 2023. Han var udstationeret på basen i Tyskland i hvert fald fra 2020.

Ifølge dpa’s oplysninger har manden udtrykt utilfredshed med sin arbejdsgiver, men det er uvist, om utilfredsheden var årsagen til, at han – ifølge anklagen – tog kontakt til en kinesisk efterretningstjeneste.

Amerikaneren blev anholdt i november sidste år i Frankfurt.

Der har været flere sager i Tyskland de seneste år, hvor borgere er blevet anklaget for at spionere for Kina.

I tidligere sager har anklagerne – modsat i den aktuelle sag – været rettet mod tyske statsborgere.

En 34-årig mand fra Polen har ved et grundlovsforhør i Københavns Byrets dommervagt mandag i et vist omfang erkendt, at han søndag forgreb sig seksuelt på en sovende kvinde på Christianshavns Torv i København.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, og derfor er detaljerne i mandens forklaring ikke offentligt tilgængelige.

Manden er sigtet efter straffelovens voldtægtsparagraf, og ifølge sigtelsen gennemførte han et samleje med kvinden, mens hun sov, og havde derfor ikke hendes samtykke.

Det er i forbindelse med retsmødet blevet oplyst, at den 34-årige mand har erkendt sig skyldig i forsøg på voldtægt.

Hos Københavns Politi har central efterforskningsleder Kennet Hvid Simonsen oplyst, at overgrebet skete i en stenforhøjning eller et højbed, hvor kvinden havde lagt sig for at sove.

Klokken 11.05 søndag formiddag modtog politiet en anmeldelse om, at kvinden var ved at blive voldtaget, og politiet kunne derfor rykke ud og pågribe den polske mand.

Den centrale efterforskningsleder har oplyst, at episoden er blevet filmet af overvågningskameraer på stedet.

Ved mandagens retsmøde blev den 34-årige mand varetægtsfængslet i foreløbig 24 dage, mens politiet efterforsker sagen.

Dommeren har lagt til grund, at der ud over en begrundet mistanke om mandens skyld også er en risiko for, at manden vil stikke af til udlandet.

En 18-årig mand sigtes for drab og overtrædelse af den norske terrorlovgivning efter et drab på en kvinde i 30’erne i den norske hovedstad, Oslo.

Det oplyser anklager hos norsk politi Philip Green på et pressemøde mandag formiddag ifølge nyhedsbureauet NTB.

Kvinden blev dræbt, mens hun var på arbejde på et bosted. Den sigtede er beboer på institutionen.

– Sådan som sagen står nu, mener vi, at han havde til hensigt at skabe frygt i en del af befolkningen. Det er også årsagen til, at han nu er sigtet efter terrorbestemmelsen, siger Philip Green om den sigtede.

Den 18-årige har under politiets afhøring givet udtryk for, at han havde planer om at angribe flere personer ud over kvinden, som blev dræbt.

– Han har fortalt lidt om motivet bag sine handlinger. I sin forklaring har han givet udtryk for, at han havde en intention om at såre flere personer, siger Philip Green.

Ifølge anklageren har den 18-årige tidligere givet udtryk for negative holdninger over for muslimer.

Det fremgår ikke, om den dræbte kvinde var muslim.

– Men jeg vil igen understrege, at meget tyder på, at hans evne til at gennemføre flere angreb efter drabet var dårlig, siger anklageren.

En nabo til bostedet alarmerede politiet natten til søndag.

Den 18-årige var ikke til stede på bostedet, da politiet nåede frem, men blev senere på natten anholdt i Oslo centrum.

Norsk politis efterretningstjeneste, PST, har ifølge NTB oplyst, at det havde kendskab til den 18-årige forud for drabet natten til søndag. Baggrunden er, at han har givet udtryk for højreekstreme holdninger.

En 35-årig slagteriarbejder døde 20. juni sidste år, efter at han var blevet stukket ned med kniv på sin arbejdsplads, Danish Crown i Holsted.

Der var ifølge obduktionserklæringen tale om et enkelt knivstik, der blev påført med meget stor kraft.

Det fremgår, da retssagen mod en 43-årig kollega mandag er indledt i Retten i Esbjerg.

Manden blev stukket med en 27 centimeter lang slagterkniv, der var udleveret til den tiltalte som led i hans arbejde på slagteriet.

Det oplyser specialanklager Anemarie Haahr under sin forelæggelse af sagen.

Den tiltalte nægter sig skyldig i drabsanklagen, har hans forsvarsadvokat, Michael Meyn, oplyst ved retsmødets begyndelse.

Den 43-årige sidder foroverbøjet og kigger ned i bordet. Han er iført en stribet T-shirt, sorte bukser og hvide sko.

Ved siden af ham sidder en tolk, der oversætter til kurdisk.

Den tiltalte er normalt den første til at afgive forklaring i en retssag, men i denne sag er det anderledes.

Forsvarsadvokaten har anmodet om, at den tiltalte først kommer med sin beskrivelse af hændelsesforløbet på retssagens anden dag på torsdag.

Advokaten har ikke begrundet det nærmere.

I en kort replik til anklagerens forelæggelse har advokaten gjort rede for, at hans klient kan være omfattet af begrebet nødværge.

Det er en omstændighed, der kan gøre det straffrit at gå til modangreb, hvis formålet har været at afværge et påbegyndt angreb.

Den tiltalte blev anholdt i sin bil, kort tid efter at kollegaen var blevet stukket ned på slagteriet.

Han blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drab.

Dengang erkendte manden ifølge sin daværende forsvarsadvokat grov vold med døden til følge.

Det kom under grundlovsforhøret frem, at den tiltalte til politiet havde forklaret, at han følte sig forfulgt og chikaneret af den 35-årige mand.

Retten i Esbjerg har afsat syv retsdage til behandling af sagen. Både kolleger på slagteriet og familie til den afdøde er blandt de indkaldte vidner.

Der er mandag formiddag et større strømnedbrud i hovedstadsområdet.

Ifølge presseansvarlig i Radius, Philip Brønnum Olesen, har 102.000 elkunder været uden strøm.

Kort før klokken 11.00 er cirka 11.000 kunder uden strøm, lyder det. Det gælder ifølge Philip Brønnum Olesen elkunder omkring Ejby ved Rødovre.

Strømnedbruddet skyldes en fejl på en transformerstation.

– Der arbejdes på at isolere fejlen og få genforsynet alle kunderne gennem andre veje i elnettet, så folk kan få strøm i stikkontakten, siger Philip Brønnum Olesen.

P4 Trafik skriver, at der er meldinger om sorte lyskryds i blandt andet Rødovre, Glostrup, Ballerup, Bagsværd, Gentofte og Lyngby.

Desuden skal storcentret Rødovre Centrum ifølge TV 2 Kosmopol være ramt af nedbruddet.

Philip Brønnum oplyser, at elkunderne mistede strømmen omkring klokken 10.20 mandag formiddag. Siden er de løbende blevet genforsynet med strøm.

Det var efter anklagemyndighedens opfattelse en byge af både slag og spark mod både krop og hoved, som en decemberaften sidste år førte til en 48-årig mands død på en adresse i Veddum ved Hadsund.

Først blev offeret slået flere gange på kroppen og i hovedet med både flad og knyttet hånd, inden han faldt omkuld. Og mens han lå på jorden, blev han flere gange sparket og ramt af knytnæveslag i hovedet og på kroppen.

Næsen brækkede, og leveren brast. Den 48-årige mand var død, da politiet ved halvsekstiden den næste morgen troppede op på adressen efter at have fået en anmeldelse.

Detaljerne om voldsudøvelsen fremgår af et anklageskrift i sagen, som Ritzau har fået aktindsigt i. Det er en 56-årig mand, som er tiltalt i sagen.

Manden har siddet fængslet siden 30. december, hvor han blev anholdt sammen med en anden mand og en kvinde.

Hurtigt rettede politiet fokus mod den 56-årige, og de øvrige anholdte blev løsladt, mens den 56-årige blev varetægtsfængslet.

Politiet afsluttede sin efterforskning af sagen inden sommerferien, og i juli valgte anklagemyndigheden at rejse tiltale.

Den 56-årige er tiltalt efter straffelovens groveste voldsparagraf for grov vold med døden til følge. Han er desuden tiltalt efter en paragraf, som indikerer, at han tidligere er dømt for vold.

Den sidstnævnte bestemmelse indebærer en markant skærpelse af straffen med op til 50 procent.

Anklagemyndigheden har valgt at rejse sagen som en nævningesag, hvilket afslører, at man går efter en straf på mindst seks års fængsel.

Den 56-årige mand nægter sig skyldig. Det har han gjort siden grundlovsforhøret i december. Dengang blev det oplyst, at han erkendte at have begået vold, men at det skete i nødværge.

Straffelovens nødværgebestemmelse betyder, at man forsvarer sig selv eller andre mod et angreb. Men man må kun bruge den nødvendige vold for at forsvare sig, og det må ikke være ude af proportioner.

Retssagen mod den 56-årige mand indledes mandag ved Retten i Aalborg, hvor den fortsætter over flere dage.

Et israelsk angreb på Nasser Hospital i Khan Younis i Gaza har mandag dræbt mindst 20 personer – herunder flere journalister.

En af de dræbte journalister arbejdede for Reuters.

Det oplyser kilder fra det palæstinensiske sundhedsvæsen til nyhedsbureauet.

Det arabiske medie Al Jazeera skriver om en fotograf, der er blevet dræbt i angrebet. Fotografen omtales også som journalist og er tilsyneladende den ene af de dræbte journalister, som Reuters rapporterer om.

Ifølge Al Jazeeras oplysninger er fire journalister og fotografer blevet dræbt i angrebet. Oplysningen kommer fra Hamas-regeringens mediekontor i Gaza.

Der har flere gange tidligere været angreb mod Nasser Hospital under Israels krig mod den militante Hamas-bevægelse.

Stabschef i Israels militær (IDF) Eyal Zamir har givet ordre til en øjeblikkelig undersøgelse af angrebet på Nasser Hospital, oplyser militæret ifølge det israelske medie Times of Israel.

Militæret bekræfter, at det har udført et angreb i området mandag.

– IDF beklager enhver skade, der rammer udenforstående, og retter på ingen måde angreb mod journalister, lyder det fra militæret i en udtalelse.

Nasser Hospital er et af de største hospitaler i Gaza.

Udenlandske journalister har som udgangspunkt ikke haft adgang til Gaza under krigen. Internationale medier er derfor afhængige af, at palæstinensiske journalister rapporterer fra området.

Siden krigens begyndelse i 2023 er flere end 200 palæstinensiske journalister blevet dræbt i Gaza ifølge International Journalist Federation, der er en international sammenslutning af fagforeninger for journalister.

Angrebet på Nasser Hospital er ét af flere angreb, som har ramt Gaza siden søndag eftermiddag.

Al Jazeera skriver mandag eftermiddag, at 58 personer er blevet dræbt i israelske angreb i løbet af 24 timer. Derudover er 308 personer blevet såret i israelske angreb på det palæstinensiske område.

Oplysningerne kommer fra det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza.

Det danske kongepar er mandag formiddag ankommet til Sæby Havn i Frederikshavn Kommune, hvor borgmester Karsten Thomsen (S) har budt parret velkommen.

Det viser billeder fra stedet.

Havnen er forud for modtagelsen blevet pyntet med danske flag, lige som en del af de fremmødte også har flag i hånden.

Efter velkomsten på Sæby Havn vil kongeparret bevæge sig videre mod Sæby Kirke. Her vil Karsten Thomsen holde en officiel velkomsttale for kongeparret.

Herefter fortsætter kongeparret til fods i området, hvor de blandt andet skal besøge Sæby Glaspusteri og Clasens Have, hvor forfattere som Henrik Ibsen og Herman Bang mødtes i slutningen af 1800-tallet.

Sæby er det første stop på kongeparrets sommertogt i år. Foruden Frederikshavn Kommune skal kong Frederik og dronning Mary også besøge Thisted Kommune, Læsø Kommune og Samsø Kommune.

Ørsted-aktien får mandag morgen endnu en gang tæv på fondsbørsen, hvor aktien handles 16 procent lavere end ved børsluk fredag.

Det skyldes formentlig, at selskabet natten til lørdag meddelte, at man har fået påbud om at stoppe arbejdet med havvindparken Revolution Wind, der opføres ud for den amerikanske østkyst.

Det er det amerikanske indenrigsministerium, der igennem sit Bureau of Ocean Energy Management (Boem) har indført produktionsstoppet.

Det er uvist, hvordan og hvornår arbejdet vil kunne genoptages. Ørsted skriver i en pressemeddelelse, at man er i dialog med myndighederne med det formål at få byggeriet i gang igen hurtigst muligt.

Revolution Wind består af 65 havvindmøller og er placeret ud for delstaten Rhode Island.

Ifølge Ørsted er alle fundamenterne klar, og 45 af møllerne er færdigmonterede. I bedste fald kan havvindparken allerede sættes i drift næste år.

Guvernørerne for Rhode Island og nabostaten Connecticut har protesteret mod byggestoppet, der begrundes med, at Boem har brug for tid til at undersøge, om projektet truer den nationale sikkerhed.

Præsident Trump har både op til sidste års præsidentvalg og efter sin indsættelse i januar i år gjort klart, at han er modstander af vedvarende energi.

Ørsted-aktien tabte næsten 30 procent af sin værdi, da selskabet for nylig meddelte, at det ville foretage en kapitaludvidelse på 60 milliarder kroner.

Med den nuværende kurs omkring 212 vil Ørsted-aktien have tabt mere end 45 procent af sin værdi siden nytår.