Seneste nyheder

Nye regler forpligter danske teleselskaber til at blokere opkald fra udlandet, der foregiver at være fra danske telefonnumre.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Det kaldes spoofing, når svindlere får et opkald til at se ud, som om det kommer fra et andet telefonnummer – for eksempel et dansk nummer, selv om opkaldet i virkeligheden kommer fra udlandet.

Antallet af svindelopkald baseret på metoden er ifølge Digitaliseringsstyrelsen steget de seneste år.

Metoden er baseret på, at det for mange vil forekomme mere naturligt at besvare et opkald fra et dansk frem for et udenlandsk telefonnummer.

Der er ifølge Digitaliseringsstyrelsen tale om manipulation med nummervisningen, så det fremstår, som om opkaldet kommer fra Danmark.

De nye regler gør det muligt for teleselskaberne at identificere, om det viste telefonnummer befinder sig i Danmark.

Hvis nummeret, der er tale om, er et dansk nummer, men opkaldet kan spores til udlandet, vil de røde lamper blinke hos teleselskaberne.

Så betyder det, at nummervisningen antages at være forfalsket, og nummeret anses for at være et svindelopkald, der skal blokeres.

Det nye tiltag betyder ikke, at alle svindelopkald vil blive opdaget og blokeret.

– Men det forventes at gøre det markant sværere for svindlerne at foregive at ringe med danske numre, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Bekendtgørelsen med de nye regler er sendt i høring og forventes at træde i kraft fra 1. januar 2027.

Derefter skal teleselskaberne iværksætte tekniske foranstaltninger i deres systemer for at leve op til bekendtgørelsen, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

RITZAU

Et russisk militærfly er tirsdag styrtet ned i Amur-regionen i det østlige Rusland. Seks besætningsmedlemmer er dræbt og et syvende kvæstet.

Det meddeler det russiske forsvarsministerium ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

Styrtet skete under en træningsflyvning. Ifølge ministeriet styrtede flyet ned i et ubeboet område.

Det skriver AFP.

Sydøstjyllands Politi vil sætte ekstra fokus på at forebygge og opklare indbrud, efter det har fået flere anmeldelser.

Derfor opfordrer Sydøstjyllands Politi alle borgere til at være opmærksomme på de forebyggende råd – for eksempel at lave aftaler med sin nabo – der kan gøre, at man undgår et indbrud.

Fra 14. til og med 28. september har Sydøstjyllands Politi modtaget 79 anmeldelser om indbrud eller forsøg på indbrud i private boliger. Anmeldelserne drejede sig særligt omkring Vejle og Horsens.

TV 2 brød et navneforbud for daværende advokat Lise Roulund, da tv-stationen i maj 2024 udsendte tv-dokumentaren “Den sorte svane”.

Tirsdag har Retten i Odense idømt TV 2’s administrerende direktør, Anne Engdal Christensen, en bøde på 25.000 kroner i sagen.

Samtidig idømmes daværende redaktionschef Michael Nørgaard Jensen en bøde på 15.000 kroner.

Byretten afviser dog, at de skal betale en tortgodtgørelse til Lise Roulund, som havde stillet krav om 150.000 kroner.

Det var i slutningen af maj 2024, at TV 2 sendte den siden meget omtalte dokumentar “Den sorte svane”, hvor man ifølge tv-kanalen får indblik i den kriminelle underverden – og hvordan rockere arbejder sammen med erhvervsfolk og advokater.

I dokumentaren følger man blandt andet et opsat kontor, hvor TV 2 har aftalt med muldvarpen, Amira Smajic, at der filmes med skjult kamera, mens hun mødes med forskellige personer.

På de skjulte optagelser ser man blandt andre Lise Roulund, der dengang var advokat.

Men i juni 2023 havde Lise Roulund fået et navneforbud i en hvidvasksag ved Københavns Byret, og derfor tiltalte anklagemyndigheden TV 2-cheferne for brud på navneforbud.

Ifølge anklageskriftet var TV 2-direktøren og redaktionschefen henholdsvis ansvarlig og medansvarlig for, at tv-stationen udsendte “Den sorte svane” om formodet hvidvask af penge i kriminelle miljøer, hvori man flere gange viste og navngav Lise Roulund som muligt medvirkende til den formodede hvidvask.

Ritzau har endnu ikke set rettens begrundelse for at idømme direktøren og den nu tidligere redaktionschef bøder i sagen.

TV 2 nægter at have brudt reglerne og vil anke dommen, skriver indholdsdirektør Ulla Pors i en mail.

– Vi mener, at TV 2 har passet vores journalistiske arbejde ved at udkomme med væsentlige oplysninger baseret på selvstændig research, skriver hun.

Hun peger blandt andet på, at optagelserne med Lise Roulund er lavet før, der overhovedet fandtes et navneforbud.

– Det er problematisk for medier, hvis vi ikke kan fremkomme med væsentlige oplysninger, vi selv har researchet os frem til og bringe information, som offentligheden har krav på at få. Derfor vil TV 2 anke dommen, lyder det.

Lise Roulund skriver tirsdag i en sms til Ritzau, at dommen er en “vigtig sejr for retssikkerheden”.

– Men dommen gør ikke den skade om, som TV 2’s offentliggørelse har påført mig. Konsekvenserne for mit arbejde og mit liv indtrådte øjeblikkeligt, skriver hun blandt andet.

Lise Roulund er fortsat mistænkt for hvidvask og nægter sig skyldig.

Hun har ikke længere navneforbud i sagen. Det blev ophævet i efteråret 2024.

RITZAU

Indbrudstyve brugte et smuthul på hjemmesider for nummerpladesøgning til at finde adresser på bryllupsgæster.

Det mener anklagemyndigheden i en sag om flere indbrud og indbrudsforsøg begået i Københavnsområdet sidste år.

Tre mænd på 26, 33 og 36 år er tilsammen tiltalt for fire indbrud og otte indbrudsforsøg, hvor der blev stjålet smykker, ure og kontanter til en værdi af mere end 1,2 millioner kroner.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de tiltalte målrettet gik efter hjem, hvor de vidste, at beboerne var til bryllup.

Under proceduren tirsdag eftermiddag fremlægger anklager Cansu Özden, hvordan hun mener, at de tiltalte kom i besiddelse af adresserne på bryllupsgæsterne.

– Fremgangsmåden har været at køre ud til bryllupslokalerne og slå nummerpladerne op på de biler, der holdt på parkeringspladsen, siger Özden.

Ifølge anklageren har de tiltalte kunnet finde adresserne på ejerne af de biler, som der enten var stiftet gæld eller pant i.

– På den måde var der lille sandsynlighed for, at der var nogen hjemme på adresserne, lyder det fra anklageren.

Hun mener derfor, at indbruddene bærer præg af at være organiseret.

Ifølge Ritzaus research kan nummerplader slås op på hjemmesider, der ligger offentligt tilgængeligt.

Som regel er det kun politiet og andre myndigheder, der har adgang til data i motorregisteret, hvor adresser kan tilgås ud fra bilers registreringsnumre.

Men ifølge en blog på Bilbasen findes der et smuthul, hvor man – uden at arbejde for en af de pågældende myndigheder – kan finde ejeren på en bil, hvis man kender nummerpladen.

Hvis der er stiftet gæld i bilen, og långiveren har taget pant i køretøjet, vil der i en tingbog på offentlige hjemmesider stå, hvem der har stiftet gælden, skriver Bilbasen.

Derudover lyder det, at man kan få oplyst fødselsdato og fulde navn på ejeren, og at man derfra kan google sig til adressen på bilens ejer.

Cansu Özden har tidligere i sagen fremlagt overvågningsbilleder fra 29. december 2025, som er samme dag, hvor tre af indbruddene fandt sted.

På billederne ses den 33-årige tiltaltes sølvgrå Mercedes køre rundt på parkeringspladsen uden for bryllupslokalet Golden Palace på Amager.

Ifølge anklageren har politiet beskrevet bilens køremønster som mistænkeligt.

– Bilen kører frem i den første række på parkeringspladsen og bakker herefter tilbage forbi de parkerede biler i små bidder, siger anklageren.

Hun har oplyst, at bilen bruger halvandet minut på at bakke og senere fortsætter samme mønster i en anden række på parkeringspladsen.

Den 33-årige tiltalte har ved et tidligere retsmøde i september forklaret, at han fik adresserne fra en person, der selv var gæst til bryllupperne.

Personen skyldte den tiltalte penge, og det var derfor en måde at betale ham tilbage på, lød forklaringen dengang.

Sagen behandles i Københavns Byret, og der ventes dom i sagen tirsdag eftermiddag.

Anklagemyndigheden kræver, at de tiltalte bliver straffet med fængsel i mellem ti måneder og et år og syv måneders fængsel.

Det fremgår, at de tiltalte alle er tidligere dømte i sager om blandt andet indbrud, afpresning og bedrageri.

Anklagemyndigheden vil i sagen kræve den 26-årige, som er afghansk statsborger, udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.

RITZAU

Den offentlige støtte til brintrøret fra Jylland til Tyskland bliver nu væsentligt større.

I en ny aftale mellem regeringen og flere af Folketingets partier afsættes der yderligere 5,6 milliarder kroner til driftsstøtte.

Det kommer oven i de allerede afsatte 10,9 milliarder kroner til projektet.

Dermed tager staten en større del af risikoen for brintrørets succes på et tidspunkt, hvor brintmarkedet langt fra er køreklart.

– Vi går ind i projektet med åbne øjne. Brintmarkedet er stadig umodent, og et brintrør er et stort projekt med flere risici, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa i en pressemeddelelse.

Ministeren insisterer dog på, at brintprojektet skal lykkes.

– For en grønnere og mere sikker fremtid og for en ny lovende dansk eksport, siger hun.

Brintrøret skal gå fra Esbjerg over Veerst ved Egtved og ned til den tyske grænse. Den rute skaber en form som et syvtal, hvilket har givet projektet navnet Syvtallet.

Ideen med røret er, at danske virksomheder kan producere grøn brint ved hjælp af vedvarende energi og sælge det til tyske virksomheder.

Tyskland er rigt på store industrielle virksomheder, som i dag har en stor CO2-udledning.

Hvis de kan bruge grøn brint i deres industrielle processer, kan det sænke deres CO2-aftryk.

Derfor er Tyskland meget interesseret i røret.

Man har fra tysk side givet tilsagn om støtte til fem brintprojekter i Danmark for i alt 12 milliarder kroner fra den tyske stat og fra EU.

Rationalet med den store offentlige støtte er, at man dermed hjælper en umoden klimaindustri på vej.

For at sikre, at røret bliver brugt, er brintvirksomhederne underlagt et såkaldt bookingkrav.

Her skal producenterne forpligte sig til at levere en vis mængde brint til røret.

Den nye aftale slækker på dette krav, fordi det har vist sig teknisk svært at leve op til for producenterne.

De forskellige producenter skal samlet set booke en plads i røret svarende til 0,5 GW.

Men de skal kun binde sig økonomisk til 0,1 GW brint. Samtidig bliver fristen for den økonomiske garanti forlænget, så virksomhederne får større sikkerhed for, at røret faktisk bygges, når de er klar med deres brint.

Særligt De Konservative er glade for dette element, som har været en prioriteret sag i forhandlingerne.

– Det bør give den nødvendige sikkerhed for, at så mange af projekterne som muligt bliver til virkelighed, siger Anders Storgaard, klima-, energi- og forsyningsordfører i Konservative, i en pressemeddelelse.

RITZAU

Et angreb på en skole i byen Staskov i det nordvestlige Slovakiet har tirsdag kostet en 61-årig kvinde livet.

Derudover er to personer – en voksen og et barn – blevet såret.

Det oplyser en talsperson for det slovakiske sundhedsvæsen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den formodede gerningsperson er en elev, der går i 8. klasse på skolen.

Ifølge slovakiske medier er det en lærer på skolen, der er blevet dræbt.

De sårede er en 44-årig kvindelig lærer og en elev. Alderen på den sårede elev fremgår ikke.

Det lokale politi bekræfter, at det efterforsker “en voldsforbrydelse”, og at situationen på skolen er under kontrol.

RITZAU

Bang & Olufsen har tirsdag offentliggjort flere nøgletal for første kvartal, omkring en uge før det ellers var planlagt.

Det skyldes, at et fortroligt internt arbejdsdokument ved en fejl er blevet sendt til et unavngivent dansk erhvervsmedie. Det er sket via et eksternt PR-bureau.

Det skriver selskabet i en børsmeddelelse, som er blevet udsendt tirsdag eftermiddag.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvad det lækkede dokument indeholder.

Nøgletallene, som netop er blevet offentliggjort før tid, viser blandt andet, at det danske selskab omsatte for 530 millioner kroner i sit første kvartal.

RITZAU

Folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) trækker sig som gruppesekretær og dermed som medlem af partiets gruppeledelse.

Det oplyser gruppeformand Morten Dahlin til TV 2.

– Det er sket fuldstændig frivilligt, siger Dahlin.

Matthiesen var for nylig en af de 5 af Venstres 18 folketingsmedlemmer, som valgte at gå imod partilinjen og stemme imod gødskningsloven, der tildeler danske landmænd kvoter for deres udledninger af kvælstof til fjorde og kyster, og som har skabt intern uro i Venstre.

Dahlin siger, at Matthiesens beslutning ikke har noget med den sag at gøre. Altså at der ingen kobling er overhovedet. Hun havde truffet beslutningen før afstemningen om den lov, udtaler gruppeformanden.

RITZAU

FC Midtjylland-backen Viktor Bak udgår af landsholdets trup forud for Nations League-kampene mod Portugal og Wales.

Det sker på grund af sygdom, oplyser Dansk Boldspil-Union på det sociale medie X.

En formodet flugtbilist, der fredag blev efterlyst efter en færdselsulykke i Køge natten til tirsdag, er blevet identificeret.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Bilisten blev mandag identificeret som en 21-årig mand fra Næstved Kommune.

Han er blevet sigtet for at være flygtet fra uheldet og for at have efterladt en svært kvæstet mandlig cyklist i hjælpeløs tilstand.

Ved en afhøring erkendte den 21-årige, at han førte bilen på ulykkestidspunktet.

En 28-årig mand blev klokken 04.00 tirsdag morgen i sidste uge fundet forulykket på en cykel i krydset mellem Marksvinget og Søndre Viaduktvej i Køge.

Den 28-årige havde kørt på en elcykel, der havde fået store skader i ulykken.

Han blev bragt til sygehuset med alvorlige, men ikke livstruende skader.

På stedet blev der fundet vragdele af en gul bil.

Det fik politiet til at opfordre borgere på hele Sjælland, som havde bemærket en lille gul bil, der var af mærkerne Kia eller Hyundai, og som havde skader på højre side af fronten, til at kontakte politiet.

– Tak til alle, der delte efterlysningen og bidrog med oplysninger i sagen, lyder det på Politi Update.

RITZAU

Folketingsmedlem Allan Feldt er tilbage i varmen hos Dansk Folkeparti.

Efter tre måneder uden ordførerskaber og med mundkurv på, får han nu sine ordførerskaber tilbage og må igen udtale sig på sociale medier.

Det oplyser Dansk Folkepartis gruppeformand, Alex Ahrendtsen, til Jyllands-Posten.

– Han har haft en periode, hvor han har kunnet tænke sig om. Vi har også haft brug for at trække en streg i sandet. Han har sagt undskyld en hel del gange. Han har været sat på bænken, hvis jeg må bruge et fodboldbillede. Nu er han klar til at spille igen, siger Alex Ahrendtsen til Jyllands-Posten.

I slutningen af juni fik Allan Feldt suspenderet sine ordførerskaber på ubestemt tid af Dansk Folkeparti. Samtidig meddelte partiet, at folketingsmedlemmet ikke måtte kommunikere på sine egne sociale medier.

Det skete som følge af flere for partiet uacceptable meldinger, som folketingsmedlemmet havde delt på sociale medier.

Han havde blandt andet fotograferet en pædagog og en flok børn på en daginstitutions legeplads på Frederiksberg, hvilket Frederiksberg Kommune siden politianmeldte.

Jyllands-Posten beskrev også dengang et opslag, som Allan Feldt havde lagt på TikTok, hvor han havde skrevet teksten “udyr” hen over et foto af to mennesker, som henholdsvis sov og sad på bænke i en park ved siden af en barnevogn tungt læsset med poser.

På et andet foto så man en kvinde og bagved de samme mennesker og teksten “Skønheden og udyr”.

RITZAU

Verdens største skib målt på bruttotonnage, “Pioneering Spirit”, sejler nu under Storebæltsbroen med en fart på 2,9 knob.

Skibets næste destination er Rostock i Tyskland, og den sidste havn, skibet lå i, var i Rotterdam Maasvlakte for fire dage siden.

Det kan ses på skibssporingshjemmesiden Vesselfinder.

Skibet er 382 meter langt og 124 meter bredt, og sejlede også under Storebæltsbroen i 2018.

Der oprettes en styrelse for kontrol med dyrevelfærd i Justitsministeriet, og kontrollen, som har haltet alvorligt de senere år, skal øges med 50 procent.

Det fremgår af en såkaldt akutpakke, der også indeholder hårdere straffe for overtrædelser, præsenteret tirsdag i Justitsministeriet.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke har været godt nok, som det har været indtil nu. Derfor kommer vi med en række initiativer, siger justitsminister Nicolai Wammen (S).

Det er dog – noget atypisk – Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, som får lov at præsentere akutpakken, da støttepartiet har ført denne dagsorden længe.

– Nu rydder vi op efter årtiers svigt af dyrene, siger Franciska Rosenkilde.

– Selv om en akutplan ikke løser alle problemer i et snuptag, så er dette et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Straffene skærpes markant for brud på reglerne. Der vil ske en tredobling af straframmen for de mest alvorlige brud på dyrevelfærdsreglerne fra to til seks år.

Akutpakken kommer samlet til at koste 160 millioner kroner årligt, når den er indfaset.

Justitsministeren tilføjer på pressemødet, at det er besætningsejerne, som kommer til at betale for den styrkede kontrol.

Regeringen vil blandt andet gennemføre flere dyrevelfærdskontroller og som udgangspunkt gå fra én til to tilsynsførende på hvert kontrolbesøg.

– Det bliver i højere grad en kontrol, der foregår uden varsel, siger Wammen.

Der har været særligt fokus på en række sager i danske grisebesætninger, men tirsdagens initiativer fra regeringen gælder også eksempelvis kvæg og fjerkræ.

Akutpakken kommer i forlængelse af hård kritik fra Rigsrevisionen i april 2026.

Med den nye regerings tiltræden er ansvaret for dyrevelfærdskontrollen flyttet til Justitsministeriet, hvorfor det er der, at de nye initiativer præsenteres.

I starten af september offentliggjorde ministeriet et kasseeftersyn af området. Her lød det, at der udestår omkring 1500 opfølgende kontroller fra 2025 og første halvdel af 2026.

RITZAU

– Dyr i menneskers varetægt skal behandles ordentligt, siger minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S), som varsler en skærpet strafferamme på området.

Det betyder blandt andet en tredobling af straffen for de groveste overtrædelser med fængsel i op til seks år, siger han.

– Vores mål er ikke at straffe folk hårdere, men ikke at straffe så meget, siger han.

– Dette er en vink med en vognstang til de mennesker, der ikke behandler dyrene ordentligt.

– Nu rydder vi op efter årtiers svigt af dyrene, siger politisk leder fra Alternativet Franciska Rosenkilde.

– Selv om en akutplan ikke løser alle problemer i et snuptag, så er dette et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger hun.

INFO: Ritzau livestreamer klokken 12:00

Fra begivenheden: Pressemøde om ny akutplan for dyrevelfærdskontrollen

På Ritzau Streamkanal: 4

Se stream her: https://www.ritzau.dk/Nyhed/Livestream?StreamId=7

Redaktionel kontakt: Scanpix billedredaktør, scanpix@ritzau.dk, 33300450 eller Ritzaus nyhedsredaktør 33300410

Otte personer blev tirsdag morgen anholdt i forbindelse med en voldsepisode i Grenaa.

En forbipasserende havde fundet en mand, der var blevet bundet med strips og malet med rød maling. Malingen skulle ifølge politiet ligne blod.

Det var en forbipasserende, der fandt manden på Skolestræde, som alarmerede politiet klokken 06.49.

Fire af de i alt otte anholdte er blevet sigtet for vold. Det er blevet vurderet, at der ikke var grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør.

Alle otte mænd, der er i alderen 28 til 46 år, er blevet løsladt.

Offeret, en 35-årig mand fra Aarhus, er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade, oplyser politiet. Han bliver tilset på skadestuen.

Tirsdag formiddag foretog politiet ransagninger og sporsikring i Grenaa og var derfor synligt til stede i byen. Tirsdag eftermiddag er politiet færdige med deres arbejde i Grenaa.

Der er desuden blevet foretaget afhøringer af de otte anholdte.

– De afhørte har ikke været så meddelsomme, så vi har endnu ikke et helt klart billede af, hvad der er sket, lyder det på Politi Update.

Politiet har dagen igennem forsikret om, at der ikke har været fare på færde, og at man kunne færdes trygt.

RITZAU

Både SF og De Radikale lægger afstand til partiernes eget forslag om at fjerne SU’en fra 81.000 hjemmeboende studerende.

SU-nedskæringen er en del af regeringens finanslovsforslag, og begge partier har derfor nikket ja til nedskæringen.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er noget, vi har fundet på. Men vi har indgået kompromisser i den her regering, og det står jeg på mål for, siger formand Pia Olsen Dyhr (SF) på vej til partiets gruppemøde tirsdag.

SPØRGSMÅL: Tror du, at SF’s vælgere stemmer på SF, så SF kan være med til at skære i SU’en?

– Det tror jeg ikke, at SF’s vælgere gør. Hvorfor skulle de dog det? Vi har stået værn om SU’en, og det har vi sådan set også gjort i denne regering. Det her konkrete forslag handler om hjemmeboende SU med forældre med indtægter på over 710.000 kroner. Så på den måde er der en social balance i det her, siger Olsen Dyhr.

Unge fra familier med de laveste indkomster, udeboende og unge, der modtager handicaptillæg, beholder deres SU på det nuværende niveau, påpeger politisk ordfører Sigurd Agersnap (SF).

SF har kontinuerligt igennem flere valgkampe sagt, at partiet ikke vil forringe SU’en.

I den seneste valgkamp lød det, at en SU-reform, hvor det sjette SU-år blev fjernet, skulle rulles tilbage.

Sigurd Agersnap mener dog ikke, at man kan tale om et løftebrud.

– Nej, jeg mener ikke, at det er et løftebrud. Man er nødt til at kigge på en finanslov som et samlet hele, hvor man kigger på de initiativer, der er, som løfter vores velfærdssamfund til flere mennesker og sørger for at støtte unge, der blandt andet bor på kollegieværelser, siger Agersnap inden gruppemødet.

Pia Olsen Dyhr, der også er økonomi- og indenrigsminister, har ved flere lejligheder udtalt, at det er forkert at skære i SU’en, og at SF er stor modstander af forringelser på det område.

Hos De Radikale siger politisk leder Martin Lidegaard, der er erhvervs- og konkurrencekraftsminister, at SU-forringelsen er en af de “svære ting” i finansloven. Altså for De Radikale.

– Det er ikke sjove beslutninger. Det er økonomisk ansvarlig politik, siger Lidegaard i forbindelse med De Radikales gruppemøde tirsdag.

– For familier, der tjener over 700.000 kroner, synes vi, det er fair nok, at man tager ansvar for, at vi kan løfte vores uddannelser og gøre det godt for de studerende, der bor på kollegier.

– Det er også radikal politik at være økonomisk ansvarlig. Så de investeringer, vi laver i dag, skal finansieres. Det er også radikal politik, jeg står 100 procent på mål for, siger Lidegaard.

Han tilføjer, at der “mig bekendt ikke er andre planer om yderligere nedskæringer på SU-området”.

Helt konkret vil regeringen tage SU’en fra 81.000 hjemmeboende studerende, hvis forældre har en samlet årlig indkomst på over 710.000 kroner.

Det svarer til, at hver forælder i gennemsnit har en månedsløn på 29.583 kroner.

Dermed har forældrene høje indkomster, mener finansminister Peter Hummelgaard (S).

– Det er ikke, fordi vi i særskilt grad går efter de unge. Tværtimod. Meget af det, vi godt vil bruge penge på, handler om unge mennesker.

– Det gælder kun for unge, der er hjemmeboende og har forældre med høje indkomster, siger Hummelgaard til DR.

RITZAU

Regeringen vil afsætte 22 milliarder kroner ekstra til Forsvaret i 2027. Det er en del af det kommende finanslovsforslag. Det skriver Berlingske tirsdag. Forventningen er dermed, at Danmark fortsat når Natos mål om at bruge tre en halv procent af bnp på militært forsvar inden 2030. Men pengene skal findes et sted. Finansminister Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet fortæller til Berlingske, at regeringen skærer ind til benet. Støtten til Ukraine vil fortsat være en del af de penge, der sættes af. Det fastslår økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr fra SF.