Seneste nyheder

31 personer er blevet dræbt i israelske angreb i Libanon, mens yderligere 149 er blevet såret.

Det skriver det statslige libanesiske nyhedsbureau NNA mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Libanons sundhedsministerium melder mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP om præcis samme antal dræbte og sårede.

I udtalelsen fra ministeriet fremgår det, at der både er tale om dræbte og sårede i israelske angreb på Libanons hovedstad, Beirut, og i den sydlige del af Libanon.

Det israelske militær meddelte natten til mandag, at det var gået i gang med at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Sidenhen har der været meldinger om eksplosioner i de sydlige forstæder til Libanons hovedstad, Beirut. Området er højborg for Hizbollah.

Natten til mandag opfordrede det israelske militær desuden beboere i 50 byer og landsbyer i Libanon til at søge væk forud for angreb mod Hizbollah-militante.

Angrebene fra det israelske militær sker, efter at der kort forinden var blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har i en udtalelse natten til mandag bekræftet, at bevægelsen har sendt missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det har militsen gjort som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, fremgår det af udtalelsen.

En højtstående israelsk general skriver tidligt mandag morgen i en udtalelse, at militæret vil intensivere angrebene i Libanon.

– Hizbollah valgte det iranske regime frem for staten Libanon og iværksatte et angreb på vores civile. De vil betale en høj pris, skriver Rafi Milo, der er leder af det israelske militærs nordlige kommando.

– Angrebene fortsætter, og deres intensitet vil øges, tilføjer Milo.

Libanons præsident, Joseph Aoun, sagde natten til mandag, at raketangrebene på Israel skader hans regerings indsats for at skåne Libanon for en regional krig.

– Affyringen af missiler fra libanesisk territorium er et angreb på alle de bestræbelser og anstrengelser, som den libanesiske stat har gjort for at holde Libanon ude af de farlige militære konfrontationer, skrev han i en udtalelse.

Der er momentum til den røde blok i Folketinget. Det viser den første politiske meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau efter valgudskrivelsen torsdag i sidste uge.

Den røde blok står i mandagens måling til at få 85 mandater, mens den blå blok får 78 mandater. Rød blok får samlet 48,7 procents vælgeropbakning i målingen, mens der er 44,2 procent til den røde blok.

Midt i det hele står Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen med anslået 7,0 procents vælgertilslutning og 12 mandater i målingen, der har en vis statistisk usikkerhed.

Usikkerheden er med 2,6 procentpoint størst blandt partierne hos Socialdemokratiet, der ifølge målingen ville få 22,1 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen.

SF bliver målt som det næststørste parti med 13,2 procent.

I den blå blok bliver Venstre med formand og statsministerkandidat Troels Lund Poulsen med 9,4 procent kun målt som det næststørste parti.

Liberal Alliance, hvis formand, Alex Vanopslagh, ikke vil afvise at pege på sig selv som statsministerkandidat, får 11,7 procent og er størst i blå blok.

Begge blokke vil kunne få flertal i Folketinget, hvis de får lokket Moderaterne med over i folden.

For blå blok besværliggøres det imidlertid af, at Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, igennem lang tid har nedlagt et absolut, ufravigeligt og ultimativt krav om, at Lars Løkke Rasmussen ingen indflydelse må få på en regering, der baserer sig på Dansk Folkepartis mandater.

Alle de nuværende 12 partier i Folketinget står i øvrigt til at komme ind, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Nederst i fødekæden er Alternativet med 2,5 procents vælgertilslutning, mens Borgernes Parti, der stiller op for første gang, får 2,2 procent.

Voxmeter-målingen er foretaget i perioden fra mandag 23. februar til og med søndag 1. marts blandt 1003 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Der er mandag morgen meldinger om kraftige eksplosioner i Dubai, Abu Dhabi og Doha.

Det skriver det amerikanske medie CNN samt nyhedsbureauet AFP.

Doha er hovedstaden i Qatar, mens Dubai og Abu Dhabi ligger i De Forenede Arabiske Emirater.

Der er også meldinger om eksplosioner i Kuwait, hvor luftalarmerne lyder ifølge Al Jazeeras journalister i området.

Ifølge en korrespondent fra AFP stiger der røg op fra den amerikanske ambassade i Kuwait By.

Et øjenvidne fortæller nyhedsbureauet Reuters, at vedkommende har set røg stige op fra området omkring USA’s ambassade i Kuwait By. Brandfolk og ambulancer er set i området, siger øjenvidnet ifølge Reuters.

Der er også eksplosioner i Bahrains hovedstad, Manama, skriver AFP.

Ifølge Bahrains indenrigsministerium har én person mistet livet.

– Vi opfordrer borgere og beboere til kun at bruge hovedvejene, når det er nødvendigt, for at opretholde offentlig sikkerhed og for at give de relevante myndigheder mulighed for at bruge vejene effektivt, lyder det fra Bahrains indenrigsministerium på X.

Israels militær oplyser mandag morgen, at flere iranske missiler er på vej mod Israel.

– Forsvarssystemerne opererer for at opsnappe truslen, lyder det fra det israelske militær ifølge CNN.

I Irak siger en milits, der er allieret med Iran, at den tidligt mandag morgen har angrebet en amerikansk militærbase i Iraks hovedstad, Bagdad, med en drone. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Iran har de seneste døgn rettet missiler og droner mod Israel og amerikanske militærbaser i Mellemøsten. Angrebene har desuden ramt golflandene Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Jordan.

Gengældelsesangrebene kommer, efter at USA i samarbejde med Israel lørdag indledte et omfattende angreb mod Iran. Her blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt.

Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med operationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebet kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Årets første forårsuge begynder med skyer og en smule småregn, inden vejret midt på ugen slår om i solskin og temperaturer på omkring ti grader.

Det fortæller Rasmus Stoltze Hansen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Selv om vi ifølge kalenderen er gået ind i foråret, vil man landet over mandag vågne op til en grå og overskyet dag, siger meteorologen.

Stedvis vil der være regn og finregn i luften i morgen- og formiddagstimerne, mens dis og tåge kan hænge i luften lokalt i Jylland.

– Det vil føles rigtig gråt og fugtigt mange steder, siger Rasmus Stoltze Hansen.

Senere på dagen vil en opklaring brede sig fra sydvestlig retning til hele landet. Temperaturen vil i løbet af dagen ligge mellem 5 til 12 grader.

Opklaringen betyder, at der ikke er så mange skyer til at holde temperaturerne oppe om natten, og derfor vil temperaturerne her nærme sig frysepunktet.

Tirsdag lægger ud med solskin, men skyer og en smule småregn vil også passere ind over landet i løbet af dagtimerne, inden en ny opklaring venter.

– Tirsdag eftermiddag og aften er startskuddet til, hvad der bliver en rigtig flot og tør uge mange steder, siger meteorologen.

Onsdag bliver det formentligt solrigt i hele landet med temperaturer omkring 10 til 12 grader. Det samme gør sig gældende for torsdag og fredag.

– Der kan godt hænge lidt havgus langs kysterne både torsdag og fredag, siger Rasmus Stoltze Hansen.

Selv om vi nu er nået ind i årets første forårsmåned, vender nattefrosten tilbage denne uge, og meteorologen anbefaler, at man ikke pakker vinterjakken helt væk endnu.

– Når solen kommer på himlen, begynder den også at få fat og vil føles varm. Der kan hurtigt være stor forskel på, om man er i sol eller skygge, hvilket er et klassisk forårstegn.

– Man kan godt smide vinterjakken i dagtimerne, men det er stadig koldt om morgenen, når man skal afsted, siger han.

Iran ønsker ikke at forhandle med USA.

Det skriver Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, efter at der har været meldinger i medier om, at iranske embedsmænd skulle have forsøgt at genoptage forhandlinger med USA’s præsident Donald Trumps administration efter weekendens angreb.

USA indledte lørdag et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt, blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Ali Larijani fungerede også som rådgiver for Irans øverste leder.

Iran har gengældt angrebene ved at sende missiler og droner mod Israel og andre mål i Mellemøsten.

Den iranske sikkerhedschef skriver på X, at det, han betegner som Trumps vrangforestillinger, har kastet Mellemøsten ud i kaos.

Amerikanske og iranske udsendinge var i gang med forhandlinger om en mulig atomaftale, da USA og Israel rettede missilerne mod Iran i weekenden.

Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Trump har sagt, at målet med operationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben.

Søndag sagde udenrigsministeren i Oman, som har fungeret som mægler i de seneste atomforhandlinger mellem USA og Iran, at der stadig er en diplomatisk vej – selv efter de omfattende angreb mod Iran lørdag.

De seneste atomforhandlinger fandt sted i den schweiziske by Genève.

– Samtalerne i Genève gjorde reelle fremskridt hen imod en hidtil uset aftale mellem Iran og USA, og selv om håbet var at undgå krig, bør krig ikke betyde, at håbet om fred slukkes.

– Jeg tror fortsat på diplomatiets evne til at løse den her konflikt, lød det fra Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, på det sociale medie X.

USA og Iran har forhandlet om at lande en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Vampyrthrilleren “Sinners” vinder natten til mandag hovedprisen ved Actor Awards i Los Angeles i USA.

Filmen slog favoritten “One Battle After Another” i kampen om prisen for bedste rollebesætning i en spillefilm.

– Hver eneste dag bragte vi os selv, vores hjerter, vores sjæle, vores ånd med ind i dette projekt, siger Delroy Lindo, der flankeret af sine medskuespillere fra “Sinners” modtager prisen på scenen i Los Angeles.

– At blive anerkendt af jer alle – tak er slet ikke dækkende for den taknemmelighed, vi føler, tilføjer han.

Actor Awards er tidligere kendt som Screen Actors Guild Awards. Priserne uddeles af medlemmer af skuespillernes fagforening SAG-AFTRA, hvilket gør det til en pris givet af skuespillere til skuespillere.

Actor Awards hylder præstationer inden for både tv og film.

Vinderne af Actor Awards følges tæt, fordi skuespillere udgør den største vælgergruppe ved Oscaruddelingen den 15. marts. Oscaruddelingen anses som den mest prestigefulde af dem alle.

Michael B. Jordan vinder også prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for sin præstation i “Sinners”.

Bedste Kvindelige Hovedrolle går til Jessie Buckley for skuespillet i “Hamnet”.

I tv-kategorierne hyldede skuespillerne afdøde Catherine O’Hara, der blev hædret med prisen for Bedste Kvindelige Skuespiller i en tv-komedieserie for rollen som filmproducer i Hollywood-satiren “The Studio”.

Seth Rogen, der er forfatter og hovedrolleindehaver i “The Studio”, modtog prisen på hendes vegne.

Catherine O’Hara er især kendt for rollen som mor til Kevin, som familien glemmer, i filmene “Alene hjemme”, som sendes hver jul. Hun døde 30. januar i en alder af 71 år.

“The Studio” vandt prisen for bedste rollebesætning i en tv-komedieserie, mens “The Pitt” vandt prisen for bedste rollebesætning i en tv-dramaserie.

Reuters

USA’s og Israels angreb i Iran kan om muligt fortsætte i fire til fem uger på det nuværende niveau.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, til avisen The New York Times.

Trump fortæller, at USA råder over masser af missiler og bomber til at fortsætte angrebene i en måned.

– Vi har planlagt med fire til fem uger.

– Det vil ikke være svært for os. Vi har store mængder ammunition. Vi får opbevaret ammunition i forskellige lande over hele verden, siger Donald Trump til avisen.

USA indledte lørdag morgen et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

I interviewet med The New York Times siger Donald Trump, at han også har gjort sig tanker om, hvem der skal lede landet, når militæroperationen er overstået.

Præsidenten siger, at han har “tre meget gode valg”, men han ønsker ikke at navngive dem.

Trump nævner også flere modeller for en mulig fremtidig magtoverdragelse i Iran.

Her nævner præsidenten Venezuela som eksempel. I januar tog amerikansk militær landets præsident, Nicolás Maduro, til fange. Maduro står anklaget i en sag om narkotikahandel i USA.

Vicepræsident, Delcy Rodríguez, har midlertidigt overtaget præsidentposten i Venezuela og forsøger at imødekomme krav fra Trumps administration.

– Det, vi gjorde i Venezuela, tror jeg, er det perfekte scenarie, siger Donald Trump til The New York Times.

Tre amerikanske soldater har foreløbig mistet livet, efter at USA og Israel lørdag indledte angrebene.

Donald Trump sagde søndag aften i en video på sit sociale medie, Truth Social, at flere amerikanere formentlig vil miste livet, før operationen er slut.

– Sådan vil det formentlig være. Men vi vil gøre alt for, at det ikke bliver tilfældet, sagde han.

Golfspilleren Nicolai Højgaard leverede en stærk afslutning og endte på en sjetteplads i turneringen Cognizant Classic på PGA Tour.

Med en runde i 65 slag – seks under par – kæmpede den 24-årige dansker sig 17 placeringer frem i stillingen på sidstedagen i West Palm Beach i den amerikanske delstat Florida.

Højgaard var seks slag fra at matche colombianeren Nico Echavarria, der vandt turneringen.

Sjettepladsen sikrer Nicolai Højgaard 324.000 dollar svarende til godt to millioner kroner.

Den gode slutspurt betyder, at Nicolai Højgaard sandsynligvis er i spil til at få tildelt en startplads i invitationsturneringen Arnold Palmer Invitational, der spilles i den kommende uge.

Turneringen er af PGA Tours såkaldte Signature Events, hvor der er få inviterede spillere og mange penge i præmiepuljen.

Tvillingbroren Rasmus Højgaard deltog også i Cognizant Classic. Han brugte et enkelt slag mere Nicolai Højgaard og sluttede på en delt niendeplads.

Rasmus Højgaard kan rejse hjem fra West Palm Beach med 252.000 dollar svarende til 1,6 millioner kroner.

Thorbjørn Olesen og Rasmus Neergaard sluttede side om side på en delt 40.-plads.

Det israelske militær er natten til mandag begyndt at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Det oplyser militæret ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hizbollah-militsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af gruppen.

Der er samtidig meldinger om eksplosioner i Libanons hovedstad, Beirut. Der er hørt eksplosioner i de sydlige forstæder, hvilket er en højborg for Hizbollah, skriver nyhedsbureauet.

Udmeldingen fra det israelske militær kommer, efter at der kort forinden er blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har taget ansvaret for angrebet og sagt, at militsen har affyret missiler og droner mod nabolandet Israel som gengældelse for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei blev i weekenden dræbt i et storstilet angreb, som USA indledte mod Iran i samarbejde med Israel.

Luftalarmer gik natten til mandag i gang flere steder i det nordlige Israel på grund af luftangreb fra Libanon.

Det melder Israels militær, IDF, i en besked på det sociale medie X.

– Sirener lyder i det nordlige Israel efter affyring af projektiler fra Libanon, skriver IDF.

Til mediet The Times of Israel oplyser IDF, at alarmerne kunne høres i byen Haifa og flere andre steder i det nordlige Galilæa.

En raket blev ifølge IDF afvist, mens flere andre raketter ramte ned i åbent landskab.

Der var umiddelbart ingen ødelæggelser eller tilskadekomne, lyder det fra IDF.

IDF hævder ifølge lokale israelske medier, at det var Hizbollah-militsen, der stod bag angrebene. Det er senere blevet bekræftet af den militante shiamuslimske gruppe.

I en udtalelse skriver Hizbollah ifølge nyhedsbureauet AFP, at den havde sendt missiler og en sværm af droner mod Israel som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

IDF har natten til mandag ifølge Reuters svaret igen ved at angribe flere Hizbollah-mål i Libanon. Der høres eksplosioner i hovedstaden, Beirut, lyder det.

I Libanon har Israel i flere år været i konflikt med Hizbollah-militsen, som henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af gruppen.

I november 2024 indgik Israel en våbenhvile med Hizbollah.

Alligevel har Israel med jævne mellemrum gennemført angreb mod den militante gruppe i særligt den sydlige og østlige del af Libanon.

Israel indledte lørdag morgen i samarbejde med USA et storstilet luftangreb mod Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt dem er Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei har været Irans øverste leder siden 1989.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser.

En brand i metalskrot hos DeNova Recycling i Frederiksværk udvikler røg, der kan være sundhedsskadelig ved indånding.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en beredskabsmeddelelse mandag formiddag.

Derfor skal personer i et afgrænset område fra nord for Havnevej til syd for Helsingevej samt øst for Baggersvej til vest for Arresø i Frederiksværk søge indendørs.

Borgere i området skal også lukke døre og vinduer og standse ventilationen.

– Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området, lyder det i meddelelsen.

Borgere, der føler ubehag som følge af røgen, skal kontakte egen læge eller 1813. Hvis man lider af en lungesygdom, skal man være ekstra påpasselig.

Man skal kun kontakte alarmcentralen i akutte tilfælde, lyder det.

Halsnæs Kommune oplyser til DR, at omkring 400 medarbejdere ikke møder ind på rådhuset mandag, og det kommer heller ikke til at være muligt at brevstemme fra rådhuset.

Natten til mandag oplyste Nordsjællands Politi, at der var opstået brand i metalskrot.

– Der er lithium-batterier i affaldet, hvilket gør, at der stiger giftig røg op. Det brænder rigtig kraftigt, så vi er massivt til stede, og det er brandvæsenet også, sagde vagtchef David Eckert tidligt natten til mandag.

Der er ikke fare for spredning, og der er ikke kommet nogen til skade, sagde vagtchefen.

Der meldes mandag morgen om høje flammer og kraftig røg.

Politiet formoder ikke, at der er sket noget kriminelt.

– Det er et lukket område, hvor der er vagt og hegn på. Lithium-batterier kan godt blive varme, og affaldet er jo blandet med alt muligt. Så det er en stor brandindsats, men en lille politiindsats, sagde vagtchefen natten til mandag.

Indsatsen mod branden ventes at vare det meste af dagen.

Oliepriserne er mandag steget kraftigt i den asiatiske handel efter urolighederne i Mellemøsten.

Det skriver Bloomberg News.

Prisen på en tønde Brent-olie bliver handlet til 82 dollar. Det er en stigning på omkring 13 procent sammenlignet med fredagens pris ved lukketid på knap 73 dollar per tønde.

Den toneangivende Brent-olie er en type råolie, der ofte bliver brugt som reference for oliepriserne i Europa og andre steder i verden.

Ifølge Bloomberg News er det den højeste pris på Brent-olie siden januar 2025.

Sidste gang råoliepriserne oversteg 100 dollar per tønde, var i begyndelsen af krigen i Ukraine, skriver nyhedsbureauet AFP.

Oliepriserne er steget efter de omfattende amerikanske og israelske angreb på Iran, der begyndte lørdag.

Når prisen på olie stiger, smitter det typisk negativt af på aktiemarkederne.

Mellemøsten er den region, der har den største produktion af olie. Derfor påvirker regionens konflikter typisk produktionen af olie eller besværliggør fragten af olien.

Når fragten bliver besværliggjort, handler det især om Hormuzstrædet, der med sin placering mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de mest trafikerede stræder i verden.

Placeringen gør strædet til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt. Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet, skriver AFP.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men flere skibe har som følge af angrebene lagt ruten om. Det gælder blandt andet det danske rederi Mærsk, som har suspenderet alle overfarter gennem strædet.

Det kan betyde, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.

Israel indledte i samarbejde med USA lørdag et storstilet luftangreb på Iran.

Senere er det blevet bekræftet på iransk stats-tv, at den øverste leder i Iran, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i et angreb. Det samme er en række højtstående iranske militærfolk.

Khamenei har været Irans øverste leder siden 1989.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvor der ligger amerikanske militærbaser.

Storbritannien vil stille britiske militærbaser til rådighed for USA i den militære operation i Iran til det, der betegnes som defensive angreb.

Det siger Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, i en video på det sociale medie X.

– USA har bedt om tilladelse til at bruge britiske baser til specifikke og begrænsede forsvarsmål.

– Vi har besluttet at acceptere denne anmodning for at hindre Iran i at affyre missiler i regionen og dræbe uskyldige civile, siger Keir Starmer.

Han nævner, at det gælder nedskydning af iranske missiler i luften, men også ødelæggelse af iranske missillagre og affyringsudstyr.

Premierministeren fortæller, at Storbritannien trods beslutningen ikke er involveret i angreb på Iran.

Han gentager i sin video også, at Storbritannien ser en forhandlingsløsning som den bedste udvej på konflikten. Her skal Iran opgive at få atomvåben, lyder det.

Lørdag var et iransk missilangreb i Bahrain tæt på at dræbe britiske militærfolk.

Iranske missiler udgør dermed også en trussel for britiske statsborgere i regionen.

– Over de sidste to dage har Iran iværksat vedvarende angreb i hele regionen mod lande, der ikke har angrebet dem.

– De har ramt lufthavne og hoteller, hvor britiske statsborgere befinder sig. Det er en farlig situation, siger Keir Starmer.

Premierministeren nævner, at der i øjeblikket befinder sig omkring 200.000 britiske statsborgere i området.

USA indledte lørdag morgen i samarbejde med Israel et storstilet luftangreb mod Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt dem er Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser.

Natten til mandag oplyser Storbritanniens forsvarsministerium, at en base i Cypern har svaret igen på et formodet droneangreb. Det skriver BBC. Det fremgår ikke, hvem der står bag det mulige angreb. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

ritzau/

Søndag aften er demonstranter og politi stødt sammen nær Jagtvej 69 på Nørrebro i København – adressen for det tidligere Ungdomshuset.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2.

Tidligere på aftenen skrev Ekstra Bladet, at demonstranterne havde spærret vejen af, og at de midt på vejen brændte skraldespande og valgplakater af.

Demonstranterne markerer, at det er 19 år siden, at Ungdomshuset blev ryddet.

Ifølge Københavns Politi havde demonstranterne bevæget sig fra Den Røde Plads til Nørrebros Runddel, da situationen begyndte at “stikke lidt af” omkring klokken 21.00, skriver TV 2.

Flere demonstranter begyndte at rive valgplakater ned fra lygtepæle og satte ild til dem midt på gaden.

Lidt før klokken 21.30 oplyste vagtchefen til Ritzau, at der var ro på, og at ingen var kommet til skade eller blevet anholdt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev torsdag folketingsvalg, hvorfor der hænger valgplakater i lygtepæle over hele landet. Valget afholdes 24. marts.

Amerika vil hævne de tre dræbte amerikanske soldater i den militære operation i Iran.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, søndag i en seks minutter lang video på sit sociale medie, Truth Social.

– Amerika vil hævne deres død og levere det hårdeste slag mod dem, der har ført krig mod – i bund og grund – civilisationen, siger Donald Trump i videoen.

Præsidenten fortæller videre, at flere amerikanere formentlig vil miste livet, før operationen er slut.

– Sådan vil det formentlig være. Men vi vil gøre alt for, at det ikke bliver tilfældet, siger han.

Trump tilføjer, at “vi beder for, at sårede kommer sig”.

Donald Trump kommer i videoen ikke ind på, hvor længe missionen ventes at fortsætte.

– Kampoperationerne fortsætter for fuld styrke, og de fortsætter indtil, at alle mål er nået, siger præsidenten.

USA indledte lørdag morgen et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt. Blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

– Han var ansvarlig for nedslagtningen af tusindvis af uskyldige mennesker i mange lande, siger Trump.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvor der ligger amerikanske militærbaser.

Donald Trump gentager, at USA ikke vil tillade, at Iran nogensinde kommer til at råde over langtrækkende missiler og atomvåben.

– Vi gør det ikke kun på grund af sikkerheden i vores egen tid. Vi gør det også for vores børn og deres børn skyld, som vores forfædre har gjort for os for mange år siden.

– Disse er aktioner er rigtige og nødvendige for, at amerikanere aldrig skal stå over for et radikalt blodtørstigt regime med atomvåben, siger Donald Trump.

Præsidenten siger, at iranere har henvendt sig for at overgive sig. De ønsker immunitet og ringer i tusindvis, lyder det.

– Jeg opfordrer Revolutionsgarden, iransk militær og politi til at lægge våbnene og få fuld immunitet eller se ind i døden. Det er den visse død, siger Trump.

Det er glædeligt, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt, men samtidig balancerer Iran og resten af Mellemøsten på randen af kaos.

Sådan lyder det i en leder hos Politiken søndag – dagen efter at USA og Israel angreb Iran.

– Bare at bombe Iran tilbage til stenalderen og håbe, at det på en eller anden måde så ender med et liberalt demokrati, synes ikke synderligt realistisk. Vestens erfaringer med at bombe sig til regimeskifte i Mellemøsten er historisk mildt sagt ikke gode.

Derudover bemærkes det, at det langt fra er sikkert, at landets præstestyre bliver væltet.

Nogenlunde samme toner ses i Jyllands-Postens leder i mandagens avis, hvor det lyder, at fremtiden for iranerne er uafklaret.

– For efter bomberne kommer næste fase, hvor et helt samfund skal genstartes. En “stunde nul”. Vestens succesrate med at assistere med den slags har mildest talt ikke været imponerende høj i Mellemøsten og omegn, skriver kronik- og debatredaktør Henrik Højgaard Sejerkilde.

Israel indledte i samarbejde med USA lørdag morgen et storstilet luftangreb på Iran. Senere blev det bekræftet på iransk stats-tv, at Khamenei var blevet dræbt i et angreb.

I Information kalder chefredaktør Rune Lykkeberg Khameneis fald for et fremskridt.

– Men det er et problem med Israel og USA’s krig, at det eneste resultat, vi kan være sikre på, er, at meget i Iran vil blive smadret, og at mange iranere vil dø.

– Det mest forudsigelige resultat er lidelse og ødelæggelse i stor skala, mens det er meget mere usandsynligt, at Netanyahu og Trump vil hjælpe iranerne til fred og selvbestemmelse på den anden side, skriver han med henvisning til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og USA’s præsident, Donald Trump.

Imens lyder det i en leder hos Kristeligt Dagblad, at Irans befolkning “kan blive lettet for et næsten ubærligt åg, hvis det går, som man må håbe, og som angriberne ønsker”.

– Men umiddelbart åbnes der med anslaget mod diktaturet en dør ind til et mørkt rum. Det er komplet uvist, hvad der skal komme i stedet for regimet. At appellere til det heltemodige iranske folk om at rejse sig til oprør og bidrage til styrets fald er sympatisk, men en gratis omgang for angriberne, skriver ansvarshavende chefredaktør Jeppe Duvå.

Fra iransk side er det søndag aften endnu ikke meldt ud, hvem der skal være landets nye øverste leder.

Syv mennesker er såret i Jerusalem, hvor der søndag aften har været et angreb med ballistiske missiler fra Iran.

Det oplyser israelske brandfolk.

– Brandfolk i Jerusalems distrikt er i øjeblikket indsat ved et nedslagssted på en motorvej i Jerusalem-regionen, lyder det i en udtalelse fra det nationale brandvæsen.

– Ifølge sundhedsmyndighederne er syv sårede med varierende grader af alvor indtil videre blevet evakueret fra stedet for at modtage lægebehandling, lyder det videre.

Det er sket efter en række kraftige eksplosioner, som journalister fra nyhedsbureauet AFP hørte over byen.

Ambulancetjenesten Magen David Adom meddeler ifølge mediet Times of Israel, at der er sendt læger til stedet, og at de er ved at behandle flere tilskadekomne.

En talsmand for tjenesten siger til mediet Ynet, at der er fem sårede ved missilnedslaget i Jerusalem-området. Én af de fem er såret alvorligt.

Også andre steder i Israel har luftalarmerne lydt for at advare om iranske angreb. Det gælder blandt andet ved Det Døde Hav.

Langt de fleste af de missiler og droner, som Iran affyrer mod Israel, bliver imidlertid skudt ned af Israels luftforsvar.

Israels militær meddelte søndag aften, at det havde rettet angreb mod flere af den iranske Revolutionsgardes kommandocentre.

Et af målene er elitestyrkens hovedkontor, lød det fra det israelske militær.

Den iranske elitestyrke er en del af Irans Revolutionsgarde.

USA og Israel indledte natten til lørdag omfattende luftangreb mod Iran, hvilket blandt andet har dræbt landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Trump varslede lørdag aften dansk tid fortsatte angreb “uafbrudt igennem ugen, eller så længe det er nødvendigt”.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvor der ligger amerikanske militærbaser.

AFP

365 dage uden nederlag til et dansk hold.

Det illustrerer meget godt Aalborg Håndbolds voldsomme dominans i dansk håndbold. Søndag tog aalborgenserne imod HØJ Elite i Herreligaen, og gæsterne stod ikke en chance mod Aalborg, som vandt 34-24.

Opgøret var reelt afgjort allerede ved pausen, og der opstod som forventet aldrig for alvor spænding om udfaldet.

Sidste gang den forsvarende danske mester fra Aalborg tabte til et dansk hold var 1. marts 2025, hvor Skanderborg AGF vandt 30-29.

I denne sæson af Herreligaen har holdet da også været fuldstændig overlegent og vundet samtlige 22 kampe.

Aalborg indtager selvsagt førstepladsen med 44 point, og ingen er i nærheden. HØJ Elite ligger efter nederlaget fortsat på 11.-pladsen blandt ligaens 14 hold.

Landsholdsspilleren Simon Hald gjorde comeback i søndagens kamp, efter at han har været ude siden EM. Her blev han kørt på hospitalet med hjerteflimmer efter et fald i semifinalen mod Island.

Den 31-årige stregspiller spillede hele kampen, var solid i defensiven og scorede en enkelt gang.

Aalborg lagde som forventet overlegent fra start, og der gik ikke længe, før HØJ Elite havde svært ved at følge med.

Ved halvleg stod det 19-9 til Aalborg, og hjemmeholdet kunne i de sidste 30 minutter fokusere på at kontrollere kampen og underholde de fremmødte fans.

Thomas Arnoldsen og Marinus Munk var blandt kampens profiler og scorede syv mål hver for Aalborg. Patrick Helland Anderson nettede seks gange for hjemmeholdet.

HØJ Elite fulgte udmærket med i anden halvleg, som pointmæssigt endte jævnbyrdigt, men afstanden fra første halvleg var ganske enkelt for stor.

EU følger udviklingen i Iran og Mellemøsten med største bekymring og opfordrer til “maksimal tilbageholdenhed”.

Det fastslår EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i erklæring på vegne af EU-landene.

Erklæringen kommer, efter EU-landenes udenrigsministre søndag aften mødtes via videolink.

– Vi opfordrer til maksimal tilbageholdenhed, beskyttelse af civilbefolkningen med fuld respekt for international ret, herunder principperne i FN-pagten, hedder det i erklæringen.

Her fastslår EU-landene samtidig, at Irans angreb på lande i regionen er “uforsvarlige”. Iran opfordres til at afstå fra “vilkårlige militære” angreb.

– Begivenhederne må ikke føre til en yderligere eskalering, der kan true regionen, Europa og andre områder med uforudsigelige konsekvenser.

– Vi tager alle nødvendige skridt for at sikre EU-borgernes sikkerhed i regionen, skriver Kaja Kallas på X i forbindelse med offentliggørelsen af erklæringen

Samtidig udtrykker EU-landene i erklæringen håb om, at iranerne vil få en bedre fremtid. Udmeldingen kommer, efter at Irans hidtidige leder, ayatollah Ali Khamenei, er død.

– EU bekræfter igen sin solidaritet med det iranske folk og støtter dets ønsker om en fremtid, hvor deres rettigheder og friheder respekteres fuldt ud, hedder det i erklæringen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger efter mødet til TV 2, at EU-landene står sammen om ønsket om at få dæmpet konflikten.

– Der er risiko, for at det her breder sig. Vi kan se, at det, der sker derude, påvirker. Det kommer med en kæmpe negativ indvirkning, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til blandt andet stigende oliepriser.

– Derfor er det samlede signal fra alle 27 EU-lande, at nu må man prøve at få det her under kontrol, få det deeskaleret og komme tilbage til et forhandlingsbord, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han erkender, at EU har haft “tilskuerens rolle” i forhold til USA og Israels angreb på Iran.

– Det har Europa alt, alt for tit. Primært fordi vi har så svært ved at tale med en stemme. Nu taler vi så med en stemme, siger Lars Løkke Rasmussen.

USA’s præsident, Donald Trump, har opfordrer iranerne til at “tage magten” og dermed vælte det iranske præstestyre.

Fra EU’s side er der dog en større tilbageholdenhed i forhold til at blande sig i de interne iranske forhold:

– Vi ønsker jo ikke præstestyret som en permanent tilstand i Iran. Vi vil gerne have et regimeskifte.

– Det rokker bare ikke ved, at Europa også står på folkeretten og er noget bekymret ved, hvilke folkeretlige grundlag der er for det her, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Venezuelas oppositionsleder og modtager af Nobels fredspris, Maria Corina Machado, siger, at hun har planer om at vende tilbage til sit hjemland inden for få uger.

Det fremgår af en video, hun har lagt på sociale medier.

– Vi har styrken, vejen og opgaverne klar. Vi er alle nødvendige for at opnå vores frihed, skriver hun.

– Om et par uger ses vi i Venezuela, lyder det videre.

Machado lod sig smugle ud af sit hjemland i december og rejste til Oslo for at modtage Nobels fredspris.

Eftersom rejsen foregik i hemmelighed og blandt andet omfattede en besværlig rejse med båd, nåede hun ikke frem i tide til prisoverrækkelsen på Oslo rådhus.

Efter besøget i Oslo i december har den 58-årige oppositionsleder opholdt sig i USA.

Siden 3. januar, hvor den daværende venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, blev taget til fange af USA, har der været spekulationer om, hvornår Machado vender hjem.

Efter at USA i begyndelsen af januar afsatte den mangeårige leder, Nicolas Maduro, er hans vicepræsident, Delcy Rodriguez, indsat som midlertidig præsident i Venezuela.

Machado er under efterforskning i Venezuela, hvor mange medlemmer af oppositionen er idømt fængselsstraffe.

Internationale iagttagere betegner det som sandsynligt, at Machado ville vinde en sikker sejr, hvis der blev holdt frie og fair valg i Venezuela.

Delcy Rodriguez har sagt, at Machado må stå til ansvar for sin støtte til USA’s præsident, Donald Trump, og til den amerikanske militæraktion, der endte med, at præsident Maduro blev stillet for en domstol i New York.

Maria Corina Machado modtog i december sidste år Nobels fredspris for sin kamp “for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre”.

Siden besøgte hun USA’s præsident Trump i Washington D.C. og lod sin pris blive i Det Hvide Hus. Hun havde forinden sagt, at hun godt kunne tænke sig at dele prisen med ham.

Nobelinstituttet i Norge har afvist, at en nobelpris kan deles eller gives videre til andre.