Seneste nyheder

Lyle Menendez, der sammen med sin bror er dømt for drab på sine forældre i 1989 i Beverly Hills i Californien, har fået afvist en anmodning om prøveløsladelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Afvisningen fra Californiens prøveløsladelsesnævn kommer, dagen efter at broren, Erik Menendez, fik afvist sin anmodning om prøveløsladelse.

Afgørelsen blev truffet efter en mere end 11 timer lang høring, hvor Lyle Menendez deltog via en videoforbindelse fra et fængsel i San Diego.

De kommissærer, der behandlede sagen, mente fortsat, at der var risiko for, at 57-årige Lyle Menendez ville være til fare for offentligheden, hvis han blev løsladt.

Dagen forinden nåede prøveløsladelsesnævnet frem til samme konklusion omkring den tre år yngre bror, Erik Menendez.

Kommissæren Julie Garland mente, at Lyle Menendez lider af det, hun betegner som antisociale personlighedstræk.

Kommissæren hæftede sig desuden ved, at de to brødre har benyttet sig af ulovligt indsmuglede mobiltelefoner i fængslet.

Regelbruddet øger ifølge Julie Garland risikoen for, at brødrene også vil bryde regler, hvis de bliver lukket ud i samfundet.

Garland forklarede også, at Lyle Menendez’ forsøg på i første omgang at dække over sin egen rolle i forbindelse med drabene på forældrene også var en væsentlig grund til at nægte prøveløsladelse.

Menendez-brødrene blev i 1996 dømt for at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989. Det skete, mens forældrene så fjernsyn.

Lyle Menendez var dengang 21 år, mens Erik Menendez var 18 år gammel.

De har tilstået drabene og har siddet fængslet i 35 år. De har tidligere sagt, at de slog deres forældre ihjel, fordi de frygtede, at forældrene ville slå dem ihjel. De har blandt andet sagt, at faren udsatte dem for seksuelle overgreb.

En dokumentar fra Netflix fremviste sidste år nye beviser og støttede brødrenes påstande om, at de blev seksuelt misbrugt af deres far.

Dokumentaren fik den daværende distriktsadvokat i Los Angeles, George Gascón, til at anbefale en ny strafudmåling.

I maj fik de to brødre nedsat straffen fra livstid til 50 års fængsel, hvilket gav dem mulighed for at ansøge om prøveløsladelse.

Menendez-brødrene kan tidligst søge om prøveløsladelse igen om tre år.

Reuters

Salvadoranske Kilmar Abrego Garcia, der i marts blev fejlagtigt deporteret fra USA til El Salvador, kunne fredag forlade et fængsel i delstaten Tennessee, indtil han senere skal for retten.

Det skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Sammen med sin forsvarsadvokat forlod han fængslet i Putnam County og satte sig ind i en bil.

Løsladelsesordren fra en domstol i Tennessee kræver, at Garcia rejser direkte til delstaten Maryland, hvor han har sin familie – en kone og et barn.

Garcia vil blive overvåget elektronisk og må kun forlade hjemmet for at arbejde og lave andre godkendte aktiviteter, indtil han skal for retten i en sag om menneskesmugling.

Garcia blev anholdt tilbage i marts og tre dage senere deporteret til et fængsel i El Salvador sammen med mere end 200 personer, som af USA’s præsident, Donald Trump, blev betegnet som bandemedlemmer.

Sagen fik stor opmærksomhed i flere amerikanske medier, og Garcia blev fremstillet som et symbol på Trumps hårde immigrationspolitik.

Ifølge Garcias advokater tabte han sig 14 kilo, mens han sad fængslet i El Salvador.

USA’s højesteret beordrede, at Trump-administrationen skulle arbejde for at hente Garcia tilbage, efter regeringen havde indrømmet, at den ved en fejl havde sendt ham til El Salvador.

Siden juni har Garcia siddet fængslet i Tennessee i en sag, hvor han er tiltalt for menneskesmugling.

Tilbage i 2022 blev Garcia stoppet med ni passagerer i en bil. Selv om politiet i Tennessee mistænkte ham for menneskesmugling, fik han dengang lov til at køre videre.

Trump-administrationen har tidligere truet Garcia med, at han med det samme vil blive pågrebet af immigrationsmyndighederne og deporteret ud af USA, hvis han bliver løsladt.

Garcia kom illegalt til USA i 2011, men har haft arbejdstilladelse siden 2019.

Nordkoreas militær anklagede lørdag Sydkoreas militær for at have affyret varselsskud mod dets soldater nær grænsen og advarede om, at hændelsen kan øge spændingerne.

Meldingen kommer fra den nordkoreanske generalmajor Ko Jong-chol til det nordkoreanske statsmedie KCNA.

– Dette er en meget alvorlig begyndelse, som uundgåeligt vil drive situationen i det sydlige grænseområde – hvor et stort antal tropper er udstationeret – ind i en ukontrollerbar fase,” siger Ko Jong-chol.

Generalmajoren beretter, at hændelsen skete tirsdag i denne uge.

Ifølge Ko Jong-chol blev der affyret mere end ti varselsskud fra Sydkoreas militær mod nordkoreanske soldater. Han betegner hændelsen som en alvorlig provokation.

Sydkoreansk militær bekræfter lørdag i en fælles erklæring fra landets forsvarschefer, at det tirsdag affyrede varselsskud.

Årsagen var, at nordkoreanske soldater krydsede den afgrænsningslinje i den demilitariserede zone, der adskiller de to lande, skriver forsvarscheferne.

Efter at varselsskuddene var afgivet, trak de nordkoreanske soldater mod nord, lyder det i erklæringen.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til Nordkorea.

Men det er Nordkorea ikke interesseret i, lød det i sidste uge fra Kim Yo-jong, der er søster til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Hun er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at tale på vegne af sin bror.

– I offentligheden forsøger de (Sydkorea, red.) at skabe et billede af, at forholdet mellem Nordkorea og Sydkorea er ved at blive genoprettet.

– Vi har flere gange gjort det klart, at vi ikke har noget ønske om at forbedre forholdet til Sydkorea, sagde Kim Yo-jong i sidste uge.

Sydkorea påbegyndte mandag sammen med USA en 11 dage lang militærøvelse, der skal ruste de to lande mod det, de opfatter som truslen fra Nordkorea.

Nordkorea, som i 1950 udløste Koreakrigen med et angreb på nabolandet, har reageret med vrede på de fælles militærøvelser.

AFP

Svensk politi efterforsker en eksplosion i en bil i det sydlige Stockholm, hvor en person efterfølgende er fundet død, som et drab.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge en opdatering på svensk politis hjemmeside anmeldte flere personer et kraftigt brag i Östberga-området i Stockholm omkring klokken 21 fredag aften.

Da betjente kom frem, kunne de konstatere, at en bil var eksploderet.

I den seneste opdatering klokken 00.45 natten til lørdag lyder det, at man endnu ikke har anholdt nogen i sagen.

Den afdøde person er heller ikke identificeret.

Vedkommende blev fundet i forbindelse med bilen, skriver politiet uden nærmere at præcisere det.

Politiets pressetalsperson Mats Eriksson ønsker ikke at oplyse til TT, om bilens ejere er kendt af politiet i forvejen.

Ud over at efterforske sagen som drab mener svensk politi også, at der er tale om en grov overtrædelse af loven om sprængstoffer samt fareforvoldelse.

Fem turister meldes dræbt, efter at en turistbus med over 50 passagerer fredag er kørt galt i den amerikanske delstat New York.

Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AFP.

Turisterne havde besøgt vandfaldene Niagara Falls ved grænsen til Canada, og bussen var på vej tilbage, da den kørte galt øst for byen Buffalo.

– Af ukendte årsager mistede køretøjet kontrollen, kørte ind i midterrabatten, overkorrigerede og endte i grøften, siger talsmand for delstatens politi, James O’Callaghan, til pressen.

Tidligere oplyste politiet i den amerikanske delstat ikke et præcist dødstal, men at flere var døde eller tilskadekomne, og at mindst et barn var dræbt.

Ifølge delstatspolitiet har mange af passagererne indisk, kinesisk og filippinsk baggrund.

Tolke er blevet sendt til ulykkesstedet for at kommunikere med passagererne, lyder det.

Nogle blev fastklemt i forbindelse med ulykken, imens andre blev slynget ud af bussen.

Ifølge James O’Callaghan er buschaufføren i live, og politiet har talt med ham.

Bussen kørte med fuld hastighed, og den ramte ikke et andet køretøj.

Vandfaldene Niagara Falls, som er en kendt turistattraktion, ligger ved grænsen mellem Canada og USA, og de kan besøges fra begge lande.

Ifølge BBC er der oprettet et center, hvor passagerer kan genforenes med deres pårørende i Buffalo.

Politiet appellerer desuden til eventuelle vidner til ulykken. Hvis man ligger inde med video fra kameraet i ens bil, opfordres man til at kontakte myndighederne.

Natten til lørdag dansk tid, lyder det, at politiet og beredskabet fortsat arbejder på ulykkesstedet.

USA’s indenrigsministerium har beordret, at alle aktiviteter på Ørsteds vindprojekt ud for Rhode Islands kyst sættes på pause.

Indenrigsministeriets Bureau of Ocean Energy Management (BOEM) har udstedt en ordre, der kræver, at det danske energiselskab standser alle igangværende aktiviteter.

Det sker på grund af bekymringer, der er opstået under en gennemgang af havvindmølleprojekter i føderalt farvand.

I ordren, der er dateret 22. august, står der, at selskabet “ikke må genoptage aktiviteterne, før BOEM meddeler, at de har afsluttet den nødvendige gennemgang.”

Havvindmølleparken, der har navnet Revolution Wind, skulle efter planen tages i drift til næste år.

Ørsted meddeler i en pressemeddelelse natten til lørdag, at selskabet vil rette sig efter ordren.

Samtidig vil selskabet forsøge at gå i dialog med de relevante tilladelsesmyndigheder for at opnå en nødvendig afklaring, så Revolution Wind kan tages i drift i anden halvdel af 2026.

Ørsted vurderer samtidig de potentielle økonomiske konsekvenser af den seneste udvikling og overvejer en række scenarier, herunder mulige retsskridt, skriver selskabet.

Det er ikke første gang, at USA’s regering har skabt usikkerhed omkring opførslen af havvindmølleprojekter, efter at Donald Trump i januar blev taget i ed som præsident.

Trump har gentagne gange kritiseret vindmøller for at være en upålidelig energikilde og være grimme at have stående i landskabet.

Tilbage i april satte USA’s regering en stopper for det norske selskab Equinors opførsel af havvindmølleparken Empire Wind ud for New Yorks kyst.

I maj fik Equinor lov til at arbejde videre på projektet, der forventes færdigt i 2027.

Ørsted bygger og driver vindmølleparker. Når vindmølleparkerne er i drift, frasælger Ørsted typisk 50 procent af parkerne for at skaffe kapital til at bygge nye parker.

Tidligere i august annoncerede Ørsted en aktieudvidelse på 60 milliarder kroner til store investeringer i de kommende år.

Meldingen fik Ørsted-aktien til at falde med 30 procent på en enkelt dag, da aktionærerne havde forventet, at de fremtidige investeringer skulle finansieres ved at frasælge ejerandele i den amerikanske havvindpark Sunrise Wind, der er ved at blive opført.

Den danske stat ejer 50,1 procent af Ørsted.

Det virker umiddelbart op ad bakke at prøve at sælge danske varer i USA, når der for nylig er indført 15 procent told på dem.

Ikke desto mindre har en dansk delegation med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i spidsen fredag underskrevet en samarbejdsaftale med delstaten Californien.

En aftale, der gerne skulle føre til mere samhandel, større vidensudveksling og et bedre samarbejde. Det forventer ministeren også kommer til at ske – uanset hvad toldsatsen er.

– USA blev vores største eksportmarked, mens Trump var præsident første gang, og det er stadig sådan.

– Sandheden er jo, at meget af den eksport, som Danmark har til USA, det er jo varer, som produceres i USA med afsæt i dansk research og viden, og som ikke bliver ramt af de 15 procent told, siger Løkke.

Han noterer sig, at Californien lige som Danmark har samme målsætning om at blive klimaneutral i 2045.

– Og de ved godt, at hvis de skal nå det, så har de brug for investeringer på områder, hvor Danmark har nogle spidskompetencer.

– Så der er jo et kæmpe potentiale her, og det giver vi et skub fremad med den her særlige samarbejdsaftale, siger han.

Udenrigsministeren har under besøget i Californien mødtes med den californiske guvernør Gavin Newsom, der står i stærk opposition til Trump og af nogle iagttagere spås som en mulig kommende demokratisk præsidentkandidat.

– Han er nysgerrig og spørger ind til, hvordan vi i Europa ser på de her tariffer, vi nu har aftalt med USA, og jeg tror, at det ville jo have været et anderledes forløb, hvis han havde været præsident.

– Men det her sker jo ikke på bekostning af at have en relation i Washington og til Det Hvide Hus, det er jo et supplement, siger Lars Løkke Rasmussen.

Californien er isoleret set verdens fjerdestørste økonomi med et bruttonationalprodukt, der overgår Japans.

Delstaten efterspørger blandt andet udstyr og knowhow inden for vandforsyning, CO2-reduktion, it, landbrug og bioteknologi.

Ghislaine Maxwell har aldrig set USA’s præsident, Donald Trump, opføre sig “upassende” over for nogen.

Det siger hun ifølge en transskription af et interview, som USA’s justitsministerium har offentliggjort fredag.

– Jeg så aldrig præsident Trump i upassende omgivelser, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Præsidenten var aldrig upassende over for nogen.

Det er USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche, der ifølge nyhedsbureauet AP interviewede Ghislaine Maxwell over to dage i juli.

Ifølge AFP har ministeriet offentliggjort både transskriptioner og lydoptagelser af interviewet.

Maxwell afsoner i øjeblikket en fængselsstraf på 20 år for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med finansmanden Jeffrey Epstein.

De to var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

USA’s præsident, Donald Trump, er en af de prominente personer, der er blevet sat i forbindelse med Epstein.

Under retssagen mod Ghislaine Maxwell i 2021 fortalte finansmandens mangeårige pilot i et vidneudsagn, at Trump flere gange fløj med Epsteins privatfly. Det har Trump nægtet.

I interviewet fortæller Maxwell desuden, at hun aldrig så Trump få massage.

– Hvad mig angår, var præsident Trump altid meget hjertelig og meget venlig over for mig.

– Og jeg vil bare sige, at jeg beundrer hans ekstraordinære bedrift ved at blive præsident nu, siger hun ifølge Reuters.

Maxwell fortæller også, at hun ikke kender til, at Epstein skulle have haft en “klientliste”.

Det amerikanske forbundspoliti (FBI) og justitsministeriet har ligeledes tidligere konkluderet i et fælles notat, at rigmanden ikke førte en klientliste.

I løbet af Trumps anden præsidentperiode er hans forhold til den afdøde rigmand i den grad kommet i søgelyset.

Donald Trump udtalte under valgkampen i 2024, at han ville offentliggøre filerne, men trak senere i land med begrundelsen, at han ikke ville gøre det, hvis der var falsk materiale iblandt.

Han gik senere med til at søge om at få offentliggjort alle relevante vidneudsagn i sagen.

– Det er åbenlyst, at den israelske regering er gået for vidt.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i en kommentar på X, efter at der for første gang formelt er konstateret hungersnød i dele af Gaza.

Det oplyste den FN-støttede overvågningsenhed IPC i en rapport fredag.

– Det afgørende nu og her er, at der kommer markant mere nødhjælp ind i Gaza. Især til børnene, lyder det videre fra statsministeren.

Konkret er det Gaza By og de omkringliggende områder, der er ramt af hungersnød. Hungersnøden ventes også at omfatte byerne Deir al-Balah og Khan Younis ved udgangen af september.

514.000 personer vurderes aktuelt at være ramt af hungersnød. Det er en fjerdedel af Gazas befolkning.

IPC har tidligere advaret om, at befolkningen i Gaza var ramt af udbredt sult, men det har hidtil ikke været muligt at dokumentere, at der er tale om egentlig hungersnød. Årsagen har været mangel på data.

For at konstatere hungersnød i et område skal tre kriterier være opfyldt:

Mindst 20 procent af befolkningen skal være ramt af ekstrem mangel på mad, mindst 30 procent af børnene skal lide af akut fejlernæring, og hver dag skal mindst to personer ud af 10.000 dø af sult.

Chicago og New York kan blive de næste amerikanske byer, hvor Nationalgarden bliver indsat.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi kommer til at gøre vores byer meget, meget sikre.

– Jeg tror, at Chicago bliver vores næste, og så vil vi hjælpe med New York, siger præsidenten fredag aften i Det Hvide Hus.

Donald Trump indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i hovedstaden Washington D.C.

Alle tre byer har en demokratisk borgmester, mens Trump er fra Det Republikanske Parti.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol.

Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.

Et muligt topmøde mellem Ukraines og Ruslands præsidenter er kommet på tale, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har mødtes med dem begge hver for sig.

Men indtil videre er der ikke kommet nogen meldinger om en aftale om et topmøde. Og fredag sammenligner Trump Ruslands Vladimir Putin og ukrainske Volodymyr Zelenskyj med “olie og eddike”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi får se, om Putin og Zelenskyj vil samarbejde.

– Det er lidt ligesom olie og eddike. De kommer ikke så godt ud af det med hinanden af indlysende årsager, har Trump sagt til journalister fredag i Washington D.C.

Han tilføjede, at “vi får se”, om der er behov for, at han selv deltager i et eventuelt møde mellem de to ledere.

Ifølge Reuters var Trump forud for udtalelsen blevet spurgt til en kommentar fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, samt om, hvad de næste skridt er.

I et interview med amerikanske tv-station NBC fredag, har Lavrov sagt, at der ikke er nogen dagsorden for et topmøde mellem den russiske og ukrainske leder.

– Putin er klar til at mødes med Zelenskyj, når dagsordenen for et topmøde er klar. Og denne dagsorden er slet ikke klar, sagde han ifølge Reuters.

Krigen i Ukraine har varet i omkring 3,5 år og begyndte med Ruslands invasion af nabolandet.

Mødet mellem Vladimir Putin og Donald Trump fandt sted for en uge siden i den amerikanske delstat Alaska.

De to ledere beskrev mødet som konstruktivt. Derudover sagde Trump efter mødet, at der vil blive arrangeret et møde mellem Zelenskyj og Putin.

Samtidig lød det fra Putin efter mødet, at Rusland er oprigtigt interesseret i at afslutte konflikten med Ukraine.

Mandag tog Trump så imod Zelenskyj i Det Hvide Hus for at drøfte udviklingen. Også en række europæiske ledere samt Natos generalsekretær, Mark Rutte, deltog i mødet.

Fredag har Zelenskyj beskyldte russerne for at gøre “alt, hvad de kan for at forhindre”, at mødet mellem ham og Putin finder sted.

Det skete på et pressemøde i hovedstaden Kyiv, hvor han var flankeret af Nato-chefen, skriver Reuters.

Chefen for den amerikanske centralbank (Fed), Jerome Powell, holder døren åben for en snarlig rentenedsættelse.

Det skete fredag, hvor Powell holdt sin afsluttende tale ved Feds årlige møde i Jackson Hole i delstaten Wyoming.

Her advarede han om, at risikoen for højere inflation og et svækket arbejdsmarked tilsammen udgør en “udfordrende situation”.

– Selv om arbejdsmarkedet ser ud til at være i balance, er det en besynderlig (curious, red.) form for balance, der skyldes en betydelig afmatning i både udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

En måde at imødekomme et svækket arbejdsmarked på er at sænke renten, så det bliver billigere for virksomheder at investere, samtidig med at forbrugerne får flere penge at gøre med, fordi deres renteudgifter falder.

Powells ord er blevet godt modtaget på aktiemarkederne i blandt andet USA.

Ifølge MarketWire var det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks steget en halv procent for dagen inden talen, og da talen var færdig, steg indekset yderligere, så der nu er tale om halvanden procents fremgang.

På bagkant af to dages rentemøde kommer centralbanken – også kaldt Fed – efter planen med sin næste rentemeddelelse 17. september.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret og truet med at fyre Powell for ikke at sænke renten.

Powell understregede dog i sin tale, at den amerikanske centralbank er uafhængig, og at det er afgørende for investorernes tillid til dollaren, at den forbliver med at være det.

Fed sænkede i august sidste år for første gang i tre et halvt år renten og har siden sænket den to gange.

Efter at Donald Trump tiltrådte som præsident, har renten dog ligget stille i niveauet 4,25 procent til 4,50 procent.

Begrundelsen fra Fed har været, at Trump-regeringen har ført en politik, der medfører stor risiko for, at inflationen igen rammer USA.

Det skyldes blandt andet, at staten fortsat bruger flere penge, end den får ind, og at de nye toldsatser på visse udenlandske varer alt andet lige vil føre til prisstigninger.

Brøndby IF henter australske Marcus Younis fra Western Sydney Wanderers.

Det skriver superligaklubben på sin hjemmeside.

20-årige Younis, der i seneste sæson var udlejet til PSV og spillede på klubbens U21-hold, har skrevet under på en kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2029.

– Marcus er et meget spændende talent med sine kvaliteter i det offensive spil. Han er en alsidig spiller med fart og stærke atletiske egenskaber, som har en offensiv tilgang og gerne udfordrer sin direkte modstander, siger fodbolddirektør Benjamin Schmedes og uddyber:

– Han arbejder hårdt både på og uden for banen og kan dække flere positioner på kanterne.

Brøndby har i sommerens transfervindue sagt farvel til to store offensive profiler i skikkelse af Mathias Kvistgaarden og Yuito Suzuki.

I seneste sæson blev det til fem mål og fire oplæg i 26 kampe for Younis på PSV’s ungdomshold.

– Jeg er en spiller, som kan lide at løbe en masse meter, og som er meget direkte og fysisk. Mine kvaliteter ligger i en-mod-en-situationer og dybdeløb, samtidig med at jeg arbejder hårdt i presspillet og gerne løber de ekstra meter for mine holdkammerater, siger australieren.

En 52-årig mand er fredag eftermiddag blevet stukket med kniv i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Knivstikkeriet fandt sted omkring klokken 14.11, og politiet er derfor til stede i området omkring Rådhusparken og Park Allé.

Den sårede mand er kørt på skadestuen og er ikke kommet kritisk til skade.

Politiet oplyser videre, at en 21-årig mand er anholdt i sagen.

– Vi arbejder på stedet og har ikke yderligere for nuværende, skriver politiet på X.

Politiet oplyser ikke, om de to mænd kendte hinanden i forvejen.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har fredag ransaget den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons hjem i Maryland.

Det erfarer de amerikanske medier New York Post, CNN, Fox News og The Wall Street Journal.

Ransagningen skal være udført som led i en større national efterforskning.

Ifølge The Wall Street Journal handler sagen om John Boltons håndtering af fortrolige dokumenter.

John Bolton var national sikkerhedsrådgiver fra 2018 til 2019 under Donald Trumps første præsidentperiode.

Han blev fyret af Trump i 2019. Siden fyringen har de to ikke lagt skjul på, at de er politisk uenige, og Bolton har gentagne gange kritiseret Trump offentligt.

Til CNN sagde John Bolton tidligere på dagen, at han ikke havde kendskab til ransagningen af hans hjem, men ville undersøge sagen nærmere.

Ifølge New York Post er det FBI’s øverste chef, Kash Patel, der har givet ordre til ransagningen af John Boltons hjem.

På det sociale medie X skriver Kash Patel:

– Ingen står over loven … FBI-agenter på mission.

Han skriver dog ikke, at FBI er på en mission, der omhandler John Bolton.

Boltons hjem ligger i Bethesda i Maryland nordvest for Washington D.C.

John Bolton er – ligesom Donald Trump – republikaner. To år før det seneste præsidentvalg opfordrede han andre konservative amerikanere til at modsætte sig Trumps forsøg på at blive præsident igen.

Tidligere havde Bolton blandt andet advaret om, at forsvarsalliancen Nato ville falde fra hinanden, hvis Trump fik en anden periode i Det Hvide Hus.

40.000 personer står på venteliste for at sikre sig en billet til Copenhagen Half Marathon, der afholdes den 14. september.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Det er 10.000 flere end antallet af deltagere til selve løbet.

Billetterne til årets maraton blev udsolgt efter et par timer. Herefter var det muligt at skrive sig op på en officiel venteliste, hvis billetindehavere skulle ombestemme sig eller aflyse deres deltagelse.

Det er dog ikke alle, der tager til takke med den officielle venteliste.

Der er blevet oprettet to facebookgrupper, hvor folk sælger og køber billetter til løbet.

Grupperne har henholdsvis 15.000 og 20.000 medlemmer.

– Den store interesse understreger behovet for en platform, hvor alle kan handle sikkert og uden risiko for svindel, skriver Lars Nissen, eventchef i Sparta, der arrangerer maratonet, i et mailsvar til TV 2 Kosmopol.

– Uden den sikre platform ved vi, at flere startnumre går tabt, eller de videresælges privat uden kontrol og med overvejende risiko for svindel.

Løbet starter klokken 9.30 den 14. september og vil tage løberne forbi Østerbro, Vesterbro, Frederiksberg og Nørrebro på den 21 kilometer lange rute.

Copenhagen Half Marathon er blandt de såkaldte Super Halfs, som består af halvmaraton i forskellige europæiske byer, heriblandt København, Berlin og Prag.

For eliteløbere, der konkurrerer på tid, er der særlige pladser i feltet til maratonet.

Elite A-feltet bliver typisk inviteret direkte af arrangørerne. For at blive del af Elite B-feltet skal man have klaret et halvmaraton inden for en specifik tidsramme ved en officiel konkurrence.

Ved sidste års Copenhagen Half Marathon var det løberen Sabastian Sawe, der løb den hurtigste tid på 58.05 minutter.

Otte måneders fængsel er en passende straf for besiddelse af 117 gram hash, 1 gram skunk, nogle joints og 16 hashkager. Det slår Højesteret fredag fast i en dom, som indeholder stillingtagen til et principielt spørgsmål.

For hvad der ved første øjekast kunne ligne en almindelig lillebitte sag om hash, rummer et element, som har krævet den juridiske ekspertise fra landets øverste domstol at få kastet lys over.

Straffen er fastsat dels ud fra den mængde stof, der er tale om, og dels ud fra to bestemmelser i straffeloven, som handler om forhøjelse af straffen.

Den ene er en forholdsvis almindelig bestemmelse, som handler om, at forbrydelser, der er planlagt eller sker som led i omfattende kriminalitetskal straffes hårdere end ellers.

Den bestemmelse er blandt andet blevet brugt i sager om organiseret handel med hash fra Pusher Street på Christiania.

Den anden bestemmelse handler om, at en forbrydelse kan udløse dobbelt straf, når den begås i en såkaldt skærpet strafzone. Sådan en zone kan udpeges af politiet og skal bekendtgøres offentligt på forhånd.

Og det var netop tilfælde i starten af 2024, hvor Københavns Politi udpegede Christiania som værende omfattet af en sådan zone.

Forsvarsadvokat Hanne Reumert havde forlangt en lavere straf til sin klient og henvist til, at man ikke både kunne forhøje straffen efter den ene eller den anden bestemmelse.

Når politikerne og deres embedsfolk laver love, så skrives der mange sider om, hvordan loven skal virke i praksis. Det kalder man lovforarbejderne.

Og Hanne Reumert havde over for Højesteret henvist til, at der i forarbejderne til loven om skærpet strafzone stod, at når man fordoblede efter den nyere bestemmelse, så skulle det være en fordobling i forhold til en sammenlignelig straf begået uden for en skærpet strafzone.

Argumentet var, at hashbesiddelse på Christiania i forvejen blev straffet langt hårdere end en tilsvarende forbrydelse begået et andet sted i byen. Og derfor kunne anklagemyndigheden ikke også kræve en fordobling.

Men Højesteret hæfter sig ved, at der i lovforarbejderne også står, at loven om straffordobling blandt andet sigter mod at slå ned på hashhandel på Christiania, og derfor kan den i forvejen forhøjede straf på fire måneders fængsel godt fordobles til otte måneders fængsel, som altså blev sagens resultat.

Et opgør torsdag eftermiddag ved Horsens Banegård, hvor to blev såret af stikvåben, skete ifølge politiet som led i en konflikt mellem to grupperinger.

Det fremgår af sigtelsen mod tre mænd, som fredag blev fremstillet i Retten i Horsens med krav om varetægtsfængsling.

To blev efterfølgende løsladt, mens en enkelt er varetægtsfængslet i fire uger. Det fortæller vagthavende ved Sydøstjyllands Politi fredag aften til Ritzau.

Sydøstjyllands Politi oplyste før retsmødet, at de tre mænd blandt andet er sigtet for grov vold og efter straffelovens paragraf 81a – også kaldet bandeparagraffen.

Den kan give dobbeltstraf, hvis der er tale om et overfald som led i en konflikt mellem grupper. Politiet afviser dog at oplyse, hvilke grupperinger der er tale om.

Politiet har dog oprettet to visitationszoner i byen. De to grupperinger fra torsdagens voldsepisode har deres udspring i netop de to områder, lyder det.

Den ene zone ligger i den vestlige del af byen og dækker blandt andet et område ved Horsens Banegård. Den anden dækker et område i det østlige Horsens ved rådhuset.

I zonerne har politiet udvidede rettigheder til at visitere personer og køretøjer. Formålet er at styrke trygheden i områderne.

Det voldelige opgør fandt sted torsdag eftermiddag ved Horsens Banegård. Her blev en 14-årig dreng og en 18-årig mand såret.

Den 18-årige blev ramt i ansigtet af et stikvåben. Han blev opereret på sygehuset og er uden for livsfare.

Den 14-årige fik mindre skader, som han er blevet behandlet for.

Den 18-årige mand er en af de tre, som fredag stilles for retten. Det oplyser vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Da han fortsat er indlagt, vil han ikke være til stede ved retsmødet.

De to andre, der er anholdt og kræves fængslet, er henholdsvis 20 og 22 år.

Det 14-årige offer i sagen har også været i politiets varetægt, fortæller Lars Peter Madsen til Horsens Folkeblad. Han er under den kriminelle lavalder på 15 år og kan derfor ikke stilles for retten.

De to visitationszoner, som politiet har oprettet, gælder til 22. september klokken 17.

De to zoner er angivet præcist på et kort, som politiet har offentliggjort på sin hjemmeside.

Når investorer og analytikere lytter til chefen for den amerikanske centralbank Jerome Powells tale senere fredag, vil de lytte nøje efter, hvor Powell lægger sit fokus.

Situationen med toldsatser og handelskrig trækker nemlig lidt i to retninger, når det kommer til en potentiel rentesænkning i september.

Det forklarer Natalia Setlak, som er chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank.

– Man kan frygte, at toldsatser vil føre til lavere vækst, som kan få centralbanken til at sænke renten. Men det kan også føre til højere inflation, som trækker i den modsatte retning, siger hun.

Derfor bliver det afgørende, om Powell i talen lægger mest vægt på økonomiens tilstand eller inflationen.

Den amerikanske centralbank, Fed, har et mål om at holde inflationen på to procent på længere sigt.

Samtidig har centralbanken som formål, at beskæftigelsen skal være så høj som mulig.

Sidste gang centralbanken sænkede renten, var i december sidste år. Siden har centralbanken igen og igen besluttet at fastholde renten.

Men nu har markedet sat næsen op efter en rentenedsættelse i september, blandt andet efter at tal i starten af august viste, at arbejdsmarkedet i USA havde udviklet sig svagere end forventet.

Tallene var ifølge Natalia Setlak de første, der for alvor satte spørgsmålstegn ved robustheden i den amerikanske økonomi.

Jerome Powell taler fredag ved Feds årlige møde i Jackson Hole i delstaten Wyoming. Talen ventes at begynde klokken 16 dansk tid.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret og truet med at fyre Powell for ikke at sænke renten.

Men hvis Powell fredag indikerer, at Fed kan komme til at sænke renten til september, vil det ikke være et tegn på, at han bukker under for pres, mener Natalia Setlak.

– Powell har holdt fast i ni måneder, men nu er der tal, der peger på, at økonomien er svækket. Derfor har han og Fed lige nu mulighed for at sænke renten og understøtte økonomien, siger hun.

Alt efter hvordan Powell fordeler vægten i sin tale, kan de globale aktiemarkeder bevæge sig i den ene eller anden retning.

Hvis Fed-chefen indikerer, at der kan være en rentenedsættelse på vej, vil det glæde investorerne og formentlig få aktierne til at stige, mener Natalia Setlak.

– Men hvis Powell signalerer, at de stadig ser inflation som det mest afgørende, vil det kunne skuffe og give en mere negativ stemning på aktiemarkederne, siger hun.

Forbrugerne kan godt forvente lavere priser på kaffe og chokolade, når afgifter fjernes.

Det lover både Salling Group og Coop.

Venstre meldte tidligere fredag ud, at der er enighed i regeringen om at fjerne afgiften på kaffe og chokoladeafgiften, som også gælder for sukkervarer som slik og marcipan.

Fra Salling Group og Coop lyder det, at priserne på deres egne produkter vil blive sænket én til én, så kunderne får den fulde besparelse fra den fjernede afgift.

– Vi vil sænke priserne tilsvarende den fjernede afgift for de produkter, hvor det er os, der betaler afgift. Altså vores private label-varer, siger pressechef i Salling Group Jacob Krogsgaard Nielsen.

Salling Group ejer kæderne Netto, Bilka og Føtex, mens butikker som Kvickly og SuperBrugsen hører under Coop.

I supermarkederne bliver der solgt en lang række varer, som de to dagligvarekoncerner selv står for at producere og forhandle. De kaldes private label.

Varerne bliver solgt under mærker som Salling, Budget, Princip, 365 Økologi og Xtra.

Pressechefen hos Salling fremhæver, at det endnu ikke står klart, hvornår afgiften bliver fjernet, og om det vil ske fra den ene dag til den anden eller som en udfasning.

– Det får selvfølgelig betydning for, hvornår vi kan sænke priserne. Samtidig ved vi ikke, om vi kan få tilbagebetalt afgift for de produkter, som vi allerede har på lagrene. Hvis det ikke bliver tilfældet, vil der være en forsinkelse, før kunderne oplever prisfald.

– Men jeg kan garantere, at så snart der bliver mulighed for det, så sænker vi priserne, siger Jacob Krogsgaard Nielsen.

Han tilføjer, at han også håber, at forbrugerne vil kunne se frem til lavere priser på chokolade og kaffe fra andre producenter.

– Men der må vi selvfølgelig vente og se, hvad producenterne gør, siger pressechefen.

Fra Jacob Lassen, der er seniorkommunikationsrådgiver hos Coop, lyder det, at man forventer, at de fleste producenter vil sænke priserne, når afgifterne bliver fjernet.

– Det er vores klare forventning, at konkurrencen vil komme kunderne til gode, siger han.

Prisen på både chokolade og kaffe er steget meget i det seneste år. Det er blandt andet det, der ligger til grund for ambitionen om at fjerne afgifterne, lød det fra Venstre fredag morgen i en pressemeddelelse. Her fremhævede partiet også, at en sløjfet afgift vil betyde mindre bureaukrati for virksomhederne.

Kritikere af forslaget har sagt, at det ville være bedre at sænke momsen på frugt og grønt, så det blev billigere for forbrugerne at købe sunde madvarer.