Den britiske premierminister, Andy Burnham, indkalder til krisemøde, efter at fem britiske statsborgere i weekenden blev anholdt, mistænkt for at forberede et angreb på den britiske flybase RAF Fairford, der bruges af det amerikanske militær.
Det skriver BBC og nyhedsbureauet Reuters.
Lidl-Trek får næste år endnu en stor sprinter på holdkortet.
Cykelholdet oplyser på sin hjemmeside, at belgieren Jordi Meeus skifter til holdet på en toårig kontrakt.
Her bliver han holdkammerat med danskerne Mads Pedersen, Mattias Skjelmose, Mathias Norsgaard og Albert Withen Philipsen.
Fra midnat kan de fleste af landets landmænd se deres udledningsgrænser for kvælstof for 2027.
Det oplyser Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse.
De nye tal bygger oven på de foreløbige udledningsgrænser, der kom i starten af sommeren.
– De fleste vil opleve lempeligere udledningsgrænser, men nogle vil opleve, at forholdene har forværret sig, lyder det i pressemeddelelsen.
Derfor er der fra politisk side afsat en kompensationsramme på 1,9 milliarder kroner.
Randers FC har fået styr på en af sine største profilers fremtid.
Superliga-klubben skriver på sin hjemmeside, at 31-årige Mathias Greve har forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2029.
Der er tale om en etårig forlængelse.
Greve kom i første omgang til Kronjylland fra OB i 2020, og efter en afstikker til Brøndby drog han i 2024 tilbage til Randers.
Her har han nu spillet over 100 kampe.
– Vi er rigtig glade for, at vi er blevet enige med Mathias om at forlænge hans aftale med Randers FC. Greve har en stor betydning for vores hold og for klubben, både på og uden for banen. Han har en masse erfaring, og så er han en spiller, som altid går forrest og giver alt, når han træder på banen, siger fodbolddirektør Søren Pedersen.
RITZAU
Raketten Starship, der er produceret af SpaceX, er mandag eftermiddag dansk tid for første gang sendt i kredsløb omkring Jorden.
Starship er den største rumraket, der nogensinde er bygget. Den blev affyret fra Texas og sendt i kredsløb med en hastighed på 26.300 kilometer i timen.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Der er tale om Starships 14. testflyvning.
Kort efter at den ubemandede raket blev sendt op, udsendte den 26 Starlink-satellitter.
Det skete, selv om en af rakettens motorer var ude af drift.
Da det stod klart, at en af motorerne var ude af drift, meddelte en talsmand for SpaceX, at raketten ikke ville kunne sendes i kredsløb om Jorden.
Men kort tid efter blev den vurdering ændret.
Starlink-satellitter bruges til at levere internet til brugere på hele Jorden.
På det sociale medie X roser den øverste chef for USA’s rumagentur, Nasa, opsendelsen af Starship.
– Tillykke, SpaceX! Flot opsendelse, hvor det lykkedes at få fartøjet i kredsløb og håndtere hvert skridt på en sikker, ansvarlig og ikke mindst inspirerende måde, skriver Nasa-chef Jared Isaacman.
– Nasa ser sammen med resten af den interesserede offentlighed frem til at hjælpe, hvor vi kan, og til at Starships missioner bliver rutine!
Den øverste del af raketten blev frigivet fra løfteraketten 26 minutter efter affyringen.
Testflyvningen skulle have varet ti timer, og i løbet af den tid skulle Spaceship have været rundt om Jorden seks gange.
Men efter en analyse er SpaceX kommet frem til, at raketten skal tidligere tilbage til Jorden, oplyser en talsmand for selskabet ifølge CNN.
Rejsen endte planmæssigt med en landing i Stillehavet omkring klokken 18 dansk tid. På det tidspunkt havde raketten været undervejs i cirka tre timer.
Selve løfteraketten faldt ned i Den Mexicanske Golf, da den havde løsrevet sig fra resten af raketten.
Starship blev for første gang sendt til Rummet i 2023 efter flere års udvikling.
Milliardæren og forretningsmanden Elon Musk står bag SpaceX, som foruden Starship producerer Starlink-satellitter.
RITZAU
En 60-årig mand idømmes ved Retten i Aalborg otte måneders ubetinget fængsel for at have slået og sparket en 67-årig mand ved en motorvejsafkørsel.
Den tiltalte blev tidligere mandag fundet skyldig i vold efter straffelovens paragraf 244.
De tre dommere og seks nævninger fandt det bevist, at manden slog og sparkede den 67-årige ved motorvejsafkørslen ved Øster Uttrup Vej i Aalborg 29. juli 2024.
Her endte mændene efter flere kilometers kørsel på motorvejen, som ifølge retten var karakteriseret ved gensidig chikanekørsel.
Den 60-årige forsøgte flere gange at overhale den 67-årige, men det blev hver gang forhindret af den 67-årige.
Når han trak ud, trak den 67-årige også ud. Når han lagde sig tilbage i højre vognbane, gjorde den anden bil det samme.
Den tiltalte erkendte i retten, at han gav den 67-årige to knytnæveslag i maven.
Det skete ifølge mandens forklaring, da den 67-årige slog ud efter den 60-åriges kone, som var begyndt at filme episoden med sin telefon.
Den 60-årige døde dagen efter som følge af indre blødninger fra læsioner i milt og lever.
Skader, der ifølge en retsmedicinsk undersøgelse, var opstået som følge af den vold, som manden blev udsat for dagen forinden.
Den 60-årige var tiltalt for grov vold med døden til følge.
Men de tre dommere og seks nævninger mente ikke, at den udøvede vold – flere knytnæveslag og spark på kroppen – var af en dødbringende karakter.
Nævningetinget fandt, at volden skulle henføres under straffelovens paragraf 244 om simpel vold.
Sagen er blevet omtalt som et ekstremt eksempel på vejvrede.
Vejvrede er, når irritation eller vrede i trafikken udvikler sig til aggressiv adfærd over for andre trafikanter – for eksempel råben, trusler, farlig kørsel eller i alvorlige tilfælde vold.
Specialanklager Pia Koudahl havde krævet den 60-årige idømt halvandet års fængsel.
Efter domsafsigelsen hæfter hun sig ved, at retten har været enig med anklagemyndigheden i, at den forurettede blev udsat for både slag og spark.
– Det var vores opfattelse, at der var tale om grov vold, mens retten har vurderet, at det var simpel vold.
– Nu venter vi lige og ser dommen og retsbøgerne, og så er der den mulighed at sende sagen til Statsadvokaten, som så kan overveje, om den skal prøves i landsretten. Nu må vi se, siger Pia Koudahl.
Den dømte har bedt om betænkningstid, i forhold til om han ønsker at anke dommen.
RITZAU
Frem til klokken 20 mandag aften kører der færre tog mellem Ringsted og Slagelse. Det skyldes en nedfalden køreledning ved Sorø Station. Selvom ledningen er faldet ned, er det dog stadig muligt for togene at køre i det ene spor. Det oplyser DSB. Der er bestilt 50 togbusser til strækningen, og de første er allerede begyndt at køre. Derudover har DSB sendt personale ud til stationerne for at hjælpe de rejsende. Banedanmark arbejder på stedet for at rette fejlen, og DSB opfordrer til at benytte Rejseplanen.
Inden en retssag om fodring af dyr ved Molslaboratoriet i Mols Bjerge rigtigt kan begynde, har retten skullet afgøre en tvist mellem forsvarsadvokaterne og sagens anklager.
Forsvarsadvokaterne for otte østjyder, der er tiltalt for at fodre dyrene, vil i retssagen gerne afhøre to vidner, som overværede flere af fodringerne.
Omvendt har sagens anklager, Laura Simoni Pedersen, kaldt det “overflødig bevisførelse”.
Mandag er striden afgjort. Retten i Randers giver grønt lys til, at de to vidner, der er henholdsvis en fotograf og en dyrlæge, kan afhøres i retten.
Det oplyser byretten til Ritzau.
I kendelsen pålægges anklagemyndigheden også at fremlægge relevant materiale fra Fødevarestyrelsen fra 24. februar 2022 til 7. juni 2025. Desuden gives der lov til, at en række fotos kan fremvises i retten.
Endnu er det uvist, hvornår retssagen fortsætter.
I retssagen er de otte tiltalte – fire mænd og fire kvinder – tiltalt for at have foretaget 27 tilfælde af ulovlige fodringer i perioden fra marts 2022 til juni 2025.
Dyrene blev ifølge anklageskriftet fodret, selv om der var opsat skilte med fodringsforbud, og selv om de tiltalte havde fået besked fra Molslaboratoriets personale om, at fodring er forbudt.
Flere af de tiltalte erkender at have fodret dyrene, men de gør gældende, at der var tale om nødværge, fordi dyrene var underernærede.
Hvis de findes skyldige, risikerer de at få bøder.
RITZAU
INFO: Artiklen “NET/NARKO/DOM+NV”, udsendt kl. 14:25 med overskriften “Mand solgte narko for at komme fri af gæld til bandefolk” er korrigeret. Anklagers navn rettet i afsnit 11.
Venstre er klar til at forhandle skattelettelser med regeringen, selv om finansieringen bliver fundet med de røde partier.
Det siger partiets skatteordfører, Marie Brixtofte, efter at regeringen har inviteret de blå partier til en aftale om mellemskatten, hvor 619.000 borgere kan få lavere skat.
– Det ville jo være tudetosset, hvis vi stemte imod at gøre danskerne rigere, fordi han finder finansieringen med de røde, siger hun.
Omkring 619.000 skatteborgere kan få en skattelettelse, hvis regeringen får ændret mellemskatten.
Skattelettelsen kan ifølge skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) gennemføres fra 2027. Men han vil endnu ikke fortælle, hvordan de omkring 2,5 milliarder kroner, som forslaget vil koste, skal finansieres.
Afskaffelsen vil ifølge ministeren give de berørte borgere en gennemsnitlig skattelettelse på omkring 7200 kroner om året. Det tal kan dog blive lavere, hvis finansieringen trækker penge ud af borgernes pengepung.
Den tidligere regering var en flertalsregering, men den nye mindretalsregering skal finde støtte i Folketinget fra sag til sag for at få noget igennem. Derfor rækker ministeren hånden ud til blå blok.
Grundlæggende er Venstre dog positiv og glæder sig til forhandlingerne.
– Venstre er altid for skattelettelser, især på indkomst. Vi vil meget gerne være med til at give danskerne flere af deres egne penge tilbage, siger Marie Brixtofte.
Hun har dog også egne ønsker, som hun håber på at komme igennem med i forhandlingerne.
Marie Brixtofte peger blandt andet på regeringens planer for beskatning af hovedaktionærer og et loft over rentefradraget som emner, partiet gerne vil drøfte.
– Det kunne for eksempel være, at man lavede en ordentlig hovedaktionærmodel, siger hun.
Hun nævner også muligheden for at få regeringen til at ændre sine planer for fødevaremomsen, så momsen kun fjernes på frugt og grønt frem for også at blive halveret på mad generelt.
Tingene fra regeringsgrundlaget er dog aftalt med regeringens støttepartier, så det er ikke det mest sandsynlige at få ændret.
– Så må vi være kreative og finde på ting, der ikke står i regeringsgrundlaget, siger Marie Brixtofte.
Jakob Engel-Schmidt har varslet, at han snart vil indlede sonderinger med mulige aftalepartier.
– Derfor er der en kærlig opfordring til nogle af mine borgerlige kollegaer: Vi håber, at de vil være med til at tage ansvar, styrke konkurrencekraften og give over en halv million danskere en skattelettelse, der er til at tage og føle på, har han sagt til Ritzau.
Hvor stor skattelettelsen bliver for den enkelte, afhænger af indkomsten. De omkring 7200 kroner er et gennemsnit og dermed ikke et beløb, alle berørte skatteborgere står til at få.
RITZAU
De fem mænd, der søndag morgen blev anholdt nær flybasen RAF Fairford, er alle britiske statsborgere fra London.
Det oplyser Storbritanniens antiterrorpoliti (CPT) ifølge BBC.
Mændene er desuden alle i start- eller midttyverne.
Landets politi har tidligere oplyst, at de fem er mistænkt for at have forberedt et terrorangreb.
Antiterrorpolitiet oplyser mandag, at en “meget kompleks og omfattende operation” endnu er i gang.
– Dette er en yderst kompleks og omfattende operation, der involverer lokale og nationale politimyndigheder, forsvarsministeriet og lokale myndigheder, som samarbejder om at fremme efterforskningen og yde støtte til lokalsamfundet, siger Vicki Evans, der er viceassistentkommissær i CPT, til BBC.
Hun tilføjer desuden, at indsatsen har været forstyrrende for lokalbefolkningen, men forsikrer om, “at indsatsen først og fremmest er i deres egen sikkerheds interesse”.
Basen, som mændene blev anholdt nær, bruges af det amerikanske militær.
Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, var de anholdte “ude på at gøre stor skade”.
– Vi havde dem under observation i lang tid, sagde Trump til journalister søndag eftermiddag dansk tid ifølge nyhedsbureauet dpa.
Den britiske regering har ifølge Reuters tidligere givet USA’s militær tilladelse til at bruge flybasen til at gennemføre angreb på iranske missilanlæg, der igen bruges til angreb på skibe i Hormuzstrædet.
I juli sagde Storbritannien, at dets væbnede styrker var klar til at beskytte landet mod ethvert angreb, efter at Irans Revolutionsgarde advarede landet mod at tillade, at amerikanske bombefly lettede fra flybasen i Fairford.
Søndag bredte spekulationerne sig i medier og på internettet om en mulig iransk rolle i de formodede terrorplaner.
Mandag afviser Irans ambassade i London de “ubegrundede og ondsindede spekulationer” om, at Iran skulle have noget at gøre med de fem anholdte.
Sådanne spekulationer “tjener ikke andet formål end at puste til den Iran-fjendtlige propaganda i Storbritannien”, skriver ambassaden i et opslag på X.
Britisk politi har ifølge Reuters ikke nævnt en mulig forbindelse mellem Iran og de anholdte, og har opfordret til, at man afstår fra at udbrede rygter og spekulationer.
RITZAU
Tusindvis af patienter med type 2-diabetes har fået højere blodsukker, efter de måtte stoppe med medicinen Ozempic på grund af nye tilskudsregler. Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse. En analyse lavet for Danske Regioner viser, at seks ud af ti patienter ikke kom i gang med anden medicin i stedet. Det øger risikoen for alvorlige følgesygdomme, fortæller forskningschef hos Diabetesforeningen Tanja Thybo. Hun kalder det bekymrende, at man fjernede medicinen uden en stram plan for opfølgning. Nu vil Danske Regioner gå i dialog med Dansk Selskab for Almen Medicin for at håndtere problemet.
I dag, mandag, kommer Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy på det danske marked som pille. Men det er ikke Novo Nordisk selv, der står bag lanceringen. Det er i stedet parallelimportøren 2care4. De køber nemlig medicinen i andre EU-lande og pakker den om til danskerne. Det skriver mediet MedWatch. Den administrerende direktør i 2care4, Erik Sandberg, oplyser i et skriftligt svar til mediet, at efterspørgslen på vægttabsmedicin er enorm. Pillen kræver recept, og prisen kommer til at ligge på mellem cirka 2800 og 3900 kroner for en pakke, afhængigt af dosis.
EU mangler lige nu krigsskibe i en grad, så de ikke kan beskytte civile fragtskibe i Mellemøsten. Missionen skal ellers sikre fri sejlads og beskytte mod angreb fra houthi-bevægelsen. Men lige nu afventer flere fragtskibe beskyttelse, fordi EU mangler de nødvendige skibe. Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, forud for et forsvarsministermøde mandag. Hun understreger, at missionen skulle have ti skibe til rådighed, men det har de altså ikke. To lande har antydet, at de måske vil sende ekstra fartøjer, men der er endnu ingen klare aftaler på plads.
Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Efter efterårsferien må 11-årige Elina ikke længere køre med skolebussen, selvom den kører lige forbi.
I stedet skal hun cykle halvanden kilometer længere ned ad vejen. En smal, mørk landevej gennem skoven, som hun er bange for at cykle på.
– Det har været fedt at kunne tage med bussen. For jeg kunne godt blive lidt ked af det, når jeg skulle cykle. Næsten hver gang. For det er ikke så rart, når der kommer biler i høj fart og jeg kan ikke lide at komme ud i gruset, for så kan jeg ikke holde balancen, siger Elina.
Hun går i 5. klasse på Glesborg Skole i Norddjurs Kommune.
Og selvom stoppestedet på Jordemodervejen, hvor Elina bor, også ligger i Norddjurs Kommune, så ligger Elinas hus nede ad en lille grusvej, og stuehuset ligger lige præcis på den ‘forkerte’ side af kommunegrænsen i Syddjurs Kommune.
Elinas mor Sabrina Stolze Hougaard har tidligere kæmpet for at få skolebussen til at samle hendes børn op.
Netop fordi alternativet er, at Elina og hendes bror skal cykle til næste stoppested på en smal, mørk vej gennem skoven, der ifølge rer decideret farlig.
Efter sommerferien blev busruten lagt om, så den kører lige forbi familiens adresse. En medarbejder fra Norddjurs Kommune gav børnene lov til at stige om bord på bussen herfra, men det har senere vist sig at være en fejl, fordi familien har adresse i Syddjurs Kommune.
Tilbuddet bliver derfor trukket tilbage igen. Fra uge 43 skal børnene igen til at cykle cirka halvanden kilometer til det første stop på skolebussens rute.
– Det er måske svært at forstå, men når man bor på landet, er sådan noget her bare helt vildt vigtigt for os. Man går med en knude i maven, når ens børn ikke føler sig sikre og trygge. Vi har ikke cykelstier eller gadelygter og busser. Når der så er en skolebus, betyder det bare virkelig meget, at vi kan komme med den, siger Sabrina Stolze Hougaard og tilføjer:
– Det er helt vildt ubehageligt at sende sine børn af sted, når de er utrygge ved det. Der kommer store lastbiler forbi, vejen er meget smal med dårlig sigtbarhed, og i vinterhalvåret er det fuldstændig mørkt herude.
Er det ikke jeres eget ansvar som forældre at sørge for, at jeres børn kan komme i skole, når I nu har valgt en skole i nabokommunen?
– Jo, det er det. Og jeg er også med på, at der i loven ikke er en paragraf, der giver os ret til at komme med bussen her, men det betyder jo ikke, at de ikke gerne må gå i dialog med os og se, om vi kunne tilgodeses og sammen finde en eller anden løsning, siger Sabrina Stolze Hougaard.
Sabrina foreslår for eksempel, at familien kan betale et beløb for at børnene må køre med på strækningen indtil første stoppested.
– Vi beder ikke om, at de henter børn i andre kommuner. Kun at børnene godt må stå på inden for kommunegrænsen. Jeg er med på, at det handler om kroner og ører. Men jeg synes også, man skal have øje for børnenes trivsel og sikkerhed – og jeg tænker også, at folkeskolen jo er interesseret i at beholde elever – også selvom de bor på landet, siger hun.
Kommune afviser kritik: Følger bare reglerne
Ifølge Norddjurs Kommune er der god grund til, at børnene ikke må stå på bussen ved deres adresse, selvom bussen kører lige forbi, og selvom vejen ligger i Norddjurs Kommune.
– Det var en menneskelig fejl, der gjorde, at de kom med på busruten, fordi det var svært at se, hvor udkørslen og adressen ligger. Den fejl retter vi op på nu, men giver dem også lige lidt tid til at indrette sig, så det er gældende fra efter efterårsferien, siger Mads Holm-Petersen, der er souschef i Vej og Ejendomme i Norddjurs Kommune.
Han fortæller, at kommunen ikke tilbyder transport til børn, der bor i en anden kommune.
– Busselskabet, som vi har kontrakt med, får først betaling for ruten fra det første stop, hvor der er et kørselsberettiget barn. Det er Sabrinas børn ikke, fordi de ikke bor i kommunen, og vi har ikke hjemmel til at transportere dem. Men børnene er meget velkomne til at køre med efter første stop, siger han.
Spørgsmål: Kan du forstå, at det er frustrerende for Sabrina, at hendes børn ikke må stå på den bus, der kører lige forbi dem, men i stedet skal cykle på en vej, de er utrygge ved?
– Nej, ikke rigtigt. Jeg kan godt forstå, at hun er bekymret som forælder. Men at der er regler, man skal leve efter, er et vilkår – også for os, siger han.
https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/skolebussen-korer-lige-forbi-men-sabrinas-born-ma-ikke-komme-med-7747e
Redaktionel kontakt:
Kenneth Elkjær
tlf.: +4528155652
e-mail: keel@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)
I Norge er 550 psykologer gået sammen i en appel til regeringen om at indføre en aldersgrænse på 18 år for brug af mobiltelefoner.
Det skriver nyhedsbureauet NTB.
Initiativet kommer fra psykologspecialist Kjersti Kjerschow Lohne. Hun startede en underskriftsindsamling efter offentliggørelsen af Pisa-undersøgelsen fra september.
Pisa er en international undersøgelse af 15-årige elevers kompetencer. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at alle lande i Norden går tilbage.
Mindst 22.000 patienter med type 2-diabetes måtte i efteråret 2024 skifte fra behandling med Ozempic på grund af nye regler for tilskud.
Skiftet medførte højere blodsukker for en stod del af patienterne og dermed større risiko for følgesygdomme.
Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse på baggrund af en analyse lavet for Danske Regioner.
Flere eksperter sår tvivl om, hvorvidt regeringen har lovhjemmel til det midlertidige stop for nye konventionelle svineproduktioner.
Det bekymrer støttepartiet Enhedslisten, der har presset hårdt på for tiltaget.
Derfor vil miljø- og naturordfører Pil Christensen (EL) have ministeren på banen til en hurtig afklaring.
– Vi bliver bekymrede over den her hjemmelkritik, og det kommer vi til at tage til ministeren og få en meget hurtig afklaring på, hvorvidt der ligger noget her eller ej, siger hun.
På den anden side af Folketingets midte er Danmarksdemokraterne også kritiske. Kim Edberg Andersen, fødevareordfører for partiet, vil have en uvildig undersøgelse af lovhjemlen bag svinestoppet.
– Rent principielt må der ikke være delte meninger om noget, der er så indgribende, siger Kim Edberg Andersen.
I sidste uge iværksatte minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, et øjeblikkeligt midlertidigt stop for tilladelser til nye konventionelle svineproduktioner og udvidelser af allerede eksisterende svineanlæg.
Det midlertidige stop varer i 12 måneder, indtil regeringen i den såkaldte svinefirepart har fået reformeret svineproduktionen med blik for bedre dyrevelfærd og mindre eksport af levende svin.
Men Dagbladet Information og Berlingske har fredag beskrevet, hvordan flere juridiske eksperter er skeptiske overfor regeringens indgreb.
Information citerer to eksperter, der er overbeviste om, at regeringen ikke har lovhjemmel til et sådant træk.
– Efter min vurdering er der ikke den fornødne hjemmel, siger Rasmus Grønved Nielsen, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, til avisen.
Samtidig citerer avisen én anden ekspert, der mener, at ministeren har loven på sin side.
Ministeriet for natur og dyrevelfærd har i et skriftligt svar til Information redegjort for, at man mener, at der er klar hjemmel til, at ministeren selv kan træffe beslutninger angående tilladelser til nye svineproduktioner.
Det er centralt i den juridiske strid, hvordan svinestoppet iværksættes.
I regeringsgrundlaget står det noteret, at det skal ske gennem et lovforslag.
Siden da har man i ministeriet vurderet, at det faktisk kan ske gennem en bekendtgørelse fra ministeren. I den model behøver Folketinget ikke vedtage tiltaget.
Pil Christensen fra Enhedslisten fortæller, at partiet har været optaget af netop dette spørgsmål, da man forhandlede regeringsgrundlaget og skrev fremgangen med et lovforslag ind i grundlaget.
– Nu har regeringen valgt at gøre det på en anden måde, siger hun og fortsætter.
– Det bliver simpelthen nødt til at holde hele vejen hjem.
Hun afviser, at støttepartiet selv har været med til at skabe en forhastet fremgang med sit pres.
– Nej, for vi har ikke været inddraget konkret i processen om, hvordan man nu gør det, siger Pil Christensen.
RITZAU
En mand har mandag sat ild til sig selv hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration i København. Det fortæller Dyre Sønnicksen, der er vagtchef hos Københavns Politi. Han oplyser, at en medarbejder hurtigt fik slukket ilden. Manden blev derefter kørt til Rigshospitalet. Politiet oplyser, at manden er uden for livsfare, men fortsat er i behandling. Hændelsen skete foran flere chokerede vidner, som nu vil få krisehjælp. Det er endnu uvist, hvorfor manden tændte ild til sig selv. Ifølge politiet er der ingen tegn på en kriminel handling, og ingen andre kom til skade.
Østjyllands Politi søger lige nu vidner, efter at en 24-årig kvinde søndag aften blev overfaldet på en løbetur i Risskov ved Aarhus. Kvinden blev skubbet hårdt bagfra af en ukendt mand, så hun væltede ind i et buskads. Manden forsøgte at holde hende mod jorden, men det lykkedes hende at vriste sig fri og hente hjælp. Det fremgår af politiets døgnrapport. Her siger efterforskningschef Flemming Nørgaard, at man tager sagen meget alvorligt. Derfor vil politiet gerne høre fra alle, der har været i området søndag aften omkring klokken 22. Selv små informationer kan nemlig hjælpe politiet videre.