Seneste nyheder

Den argentinske forsvarsspiller Marcos Senesi skifter til Tottenham på en fri transfer. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Noma genåbner som permanent restaurant i København, og tidligere køkkenchef René Redzepi får titlen som kreativ direktør.

Det skriver avisen Børsen.

Derudover beholder han også sit majoritetsejerskab i foretagendet.

Han trak sig som køkkenchef i marts efter en historie i den amerikanske avis The New York Times, hvor tidligere ansatte på den danske michelinrestaurant beskrev et arbejdsmiljø præget af vold.

35 tidligere ansatte stod frem i artiklen og fortalte om oplevelser, der var foregået fra 2009 til 2017.

Omkring 30 af dem fortalte, at det var “rutine” at blive slået af René Redzepi og andre chefer.

– Efter mere end to årtier med at opbygge og lede restauranten har jeg besluttet at træde tilbage og lade vores ekstraordinære chefer lede restauranten ind i det næste kapitel, lød det efterfølgende fra Redzepi.

Den somaliske dommer Omar Artan blev onsdag modtaget af mere end 100 tilhængere, da han landede i hovedstaden Mogadishu.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Artan skulle have dømt ved VM-slutrunden i Nordamerika, men blev afvist i Miamis lufthavn, selv om han ifølge det somaliske sportsministerium var i besiddelse af et gyldigt visum.

– Jeg kommer til at være med ved det næste VM og vil fortsætte med at gøre Somalia stolt. Jeg er ikke slået ud af det, der er sket, siger Artan ifølge AFP.

Onsdag har en embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium begrundet afvisningen af Artan med, at han er “forbundet med formodede medlemmer af terrororganisationer”.

Andrew Giuliani, der er direktør for Det Hvide Hus’ VM-taskforce, hævdede tirsdag, at Artan er blevet afvist på grund af “særdeles gode grunde”, men gav ingen detaljer.

Ifølge Artan blev han udspurgt i 11 timer, inden de amerikanske myndigheder sendte ham tilbage til tyrkiske Istanbul, som han havde mellemlandet i på vej til USA.

Han fik ifølge eget udsagn ikke en forklaring på, hvorfor han blev afvist.

Artan takker ifølge BBC både sit lands regering og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) for den støtte, han har fået undervejs.

Fifa har bekræftet, at Artan ikke kommer til at dømme ved slutrunden, der starter torsdag aften dansk tid, men afviser at have haft noget med indrejseprocessen at gøre.

Regeringen lægger op til at forhøje befordringsfradraget – også kaldet kørselsfradraget – midlertidigt resten af året som svar på de høje priser på benzin og diesel.

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

Fradraget er til de rejsende, der sammenlagt tilbagelægger mere end 24 kilometer for at komme til og fra arbejde.

Konkret foreslås en model, hvor den almindelige sats hæves med 89 øre per kilometer.

Derudover vil regeringen også forhøje satsen for mere end 120 kørte kilometer med 45 øre.

Til sidst kan danskere, der pendler til og fra yderkommuner, også se frem til en hjælpende hånd, hvis forslaget stemmes igennem i Folketinget. For denne gruppe lægges der op til, at kilometersatsen hæves med 98 øre.

Ifølge Skatteministeriet er der udsigt til, at 1,1 million pendlere i Danmark kommer til at kunne mærke forslaget.

– Det er lykkedes sammen med kollegerne i regeringen at finde to milliarder kroner til at hæve befordringsfradraget, og det er jeg stolt af at kunne præsentere på min femte dag som vækst- og skatteminister, siger Jakob Engel-Schmidt (M).

– Jo længere man kører, jo højere er kompensationen i gennemsnit. For resten af 2026 er der 2300 kroner mere mellem hænderne på den gennemsnitlige pendler.

Da den nuværende regering er en mindretalsregering, vil det kræve opbakning fra andre partier i Folketinget, hvis forslaget skal blive til virkelighed.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har allerede skrevet rundt til kolleger og bedt om tilladelse til at hastebehandle forslaget. På den baggrund er han fortrøstningsfuld.

– Jeg har svært ved at forestille mig, at der er mange, som er imod at hjælpe de pendlere, der er hårdt ramt af de stigende energipriser, siger han.

– Men jeg kan jo blive negativt overrasket.

Loven kan blive vedtaget i slutningen af juni, og ifølge ministeren vil danskerne kunne mærke det fra begyndelsen af september.

Bilejerorganisationen FDM kalder det gode nyheder, at regeringen vil justere kørselsfradraget.

– Særligt at man også hæver fradraget for de pendlere, der bor i dele af landet, hvor man er allermest afhængig af en bil, siger organisationens administrerende direktør, Stina Glavind, i en skriftlig kommentar.

– For en pendler, der kører 50 kilometer om dagen, vil det betyde 1300 kroner mere om året efter skat.

Globale meteorologer er i stigende grad overbeviste om, at klimafænomenet El Niño kan udvikle sig meget kraftigt senere på året.

Det siger EU’s klimaovervågningstjeneste, Copernicus, onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Sandsynligheden taler stærkt for en moderat til kraftig eller sandsynligvis kraftig til rekordstor begivenhed på nuværende tidspunkt, lyder det fra Copernicus’ direktør, Carlo Buontempo.

I den seneste opdatering forventer 75 procent af meteorologerne, som bidrager til overvågningstjenesten, at havtemperaturerne i dele af Stillehavet kan stige til 2,5 grader eller mere over gennemsnittet inden november.

Ifølge AFP er det tidligere kun sket tre gange, siden den første store El Niño blev registreret i moderne tid i slutningen af 1970’erne.

El Niño er karakteriseret ved høje havtemperaturer i den østlige del af Stillehavet omkring Ækvator.

De højere havtemperaturer kan føre til højere temperaturer og mere regn i nogle regioner samt mindre regn andre steder.

For eksempel kan der være tørke i Australien, mens vejret også kan blive mere køligt og regnfuldt i det sydlige USA.

El Niño varer typisk mellem ni og tolv måneder og opstår med to til syv års mellemrum.

Den seneste El Niño fandt sted i 2023-2024. Den vurderes at have været med til at gøre 2023 til det næstvarmeste år, der er registreret, og 2024 til det varmeste år på verdensplan.

Navnet “El Niño” betyder “Drengen” eller “Drengebarnet” på spansk, og det henviser til “Jesusbarnet”, da det var et fænomen, som sydamerikanske fiskere oprindeligt stødte på omkring juletid.

AFP

To voksne og tre børn lå og sov inde i et rækkehus på Rødkælkevej i Glostrup en nat i april, da en panserværnsraket blev affyret mod deres hjem.

Det kraftige våben blev affyret på 15 meters afstand, men af uvisse årsager eksploderede sprænghovedet ikke, da det ramte huset.

Derved mislykkedes det drab, som to mænd på 25 og 26 år menes at have været med til at planlægge.

Det fremgår af sigtelsen mod de to mænd, der onsdag eftermiddag er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Her krævede specialanklager Bo Bjerregaard de to mænd fængslet, mens politiets efterforskning af sagen fortsætter. For selv om episoden skete for halvanden måned siden, er det først onsdag, at der er sket anholdelser i sagen.

Samlet er syv personer anholdt i et samarbejde mellem dansk, tysk og svensk politi, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. Der er tale om seks mænd i alderen 23-28 år samt en kvinde på 21 år.

Ifølge politiet var angrebet en del af en strid i et kriminelt miljø, og de to mænd, der onsdag har været for en dommer i Glostrup, menes at have været centrale aktører.

De sigtes for medvirken til drabsforsøg ved at have bestilt et værelse til to af medgerningsmændene, at have fremskaffet biler til nogle af medgerningsmændene og at have kørt medgerningsmænd rundt.

De er samtidig sigtet for besiddelse af panserværnsraketten, der blev brugt i angrebet.

Selv om raketten ikke eksploderede, da den traf huset, skete der stadig en eksplosion, som gav omfattende materielle skader, har politiet oplyst.

Begge mænd nægtede sig skyldige. Dommeren fandt dog, at der var en begrundet mistanke mod den 25-årige, og at han på fri fod ville kunne påvirke efterforskningen. Derfor blev han fængslet i fire uger.

Han er en bredskuldret mand med kortklippet sort hår og sort fuldskæg. Han er i retsmødet klædt i sort fra top til tå. Den 25-årige har ikke kæret kendelsen om varetægtsfængsling.

Den anden mand er smallere, og hans lyse hår er lidt længere på toppen. Han bærer briller med et sort stel. Dommeren har vurderet, at mistankegrundlaget mod ham er svagere, og derfor har hun alene opretholdt hans anholdelse i tre døgn.

De blev anholdt ved 07.20-tiden onsdag. Der er nedlagt navneforbud for begge i onsdagens retsmøde. Derved er det strafbart at røbe deres identitet.

Dommeren afgjorde, at grundlovsforhøret skulle afholdes for lukkede døre, da hensynet til sagens opklaring er stærkere end hensynet til den offentlige interesse.

To af de andre anholdte mænd, der menes at have haft centrale roller i drabsforsøget, er anholdt i Stockholm i Sverige og i Köln i Tyskland. De kræves udleveret til Danmark.

Derudover er endnu en mand anholdt i Danmark, men løsladt igen. De to resterende er i Tyskland, og de er ikke varetægtsfængslet.

Se & Hør samt Ekstra Bladet har før skrevet, at angrebet er en del af en konflikt mellem medlemmer af Hells Angels’ afdeling i Kokkedal samt tidligere medlemmer af Hells Angels Danmark, der er flyttet til udlandet.

En bestemt rocker skulle være målet for raketangrebet, der altså ifølge anklagemyndigheden også endte med at være et drabsforsøg på en kvinde og tre børn. Ingen kom til skade i drabsforsøget.

Quinn Simons (Lidl-Trek) vinder onsdag 4. etape af det store etapeløb Tour Auvergne – Rhône-Alpes i Frankrig.

I en fælles erklæring fordømmer Danmark og 21 andre lande iranske operationer i Europa, Nordamerika og Australien.

Her retter landende kritik af “dødbringende planer og andre ondsindede aktiviteter” fra iransk side.

Det gælder blandt andet aktiviteter rettet mod iranske dissidenter, journalister samt jødiske og israelske samfund og interesser.

En 25-årig mand, der er sigtet for drabsforsøg i en sag om en panserværnsraket affyret mod et hus, er af Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet i fire uger.

En 26-årig mand, der også blev fremstillet i grundlovsforhøret med en tilsvarende sigtelse, har fået opretholdt anholdelsen i tre døgn. Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Begge nægtede sig skyldige i sigtelserne. Kendelserne er ikke blevet fængslet.

Tidligere politiker Naser Khader er blevet færdiguddannet præst og begynder et job som præst i Fensmark ved Næstved i juli.

Det siger provst i Næstved Provsti, Anna Helleberg Kluge, til Sjællandske Nyheder.

Naser Khader holder sin første prædiken ved en højmesse i Fensmark Kirke søndag 5. juli klokken 10.30.

Efter vikariatet på halv tid i Fensmark og Rislev Sogn drager Naser Khader til Rønnebæk Sogn, som vikar på fuld tid fra 1. august senere på året, oplyser provsten.

I 2021 blev Naser Khader ekskluderet fra De Konservatives folketingsgruppe. Det skete, efter at en række kvinder fortalte om grænseoverskridende seksuel opførsel og overgreb begået af Naser Khader gennem flere år.

Efter at Naser Khader blev smidt ud af Det Konservative Folkeparti, helligede han sig kristendommen.

62-årige Naser Khader konverterede til kristendommen fra islam for tre år siden og begyndte på en præsteuddannelse på Københavns Universitet.

– Jeg synes, vi er heldige med at få så profileret et menneske, der selv har taget en stor trosrejse. Jeg er sikker på, at han har meget at byde ind med til menigheden, siger Anna Helleberg Kluge til mediet.

Naser Khader blev døbt i sommeren 2025, har han fortalt til Ekstra Bladet. I interviewet sagde han, at et af målene som præst skulle være at hjælpe muslimer ud af islam og ind i kristendommen.

Ifølge Khader er kristendommen nemlig “i sin grundvold demokratisk”. Og det “kan man ikke sige om islam”, sagde han til Ekstra Bladet. Han erklærede desuden, at han støtter homovielser og kvindelige præster.

Khaders politiske gennembrud kom i løbet af hans seks år som folketingspolitiker for De Radikale fra 2001.

Sammen med den konservative Gitte Seeberg og radikale Anders Samuelsen stiftede Naser Khader i 2007 Ny Alliance.

I 2009 sagde Naser Khader farvel til Ny Alliance, der i mellemtiden havde skiftet navn til Liberal Alliance, og han blev senere medlem af De Konservative.

– Jeg var aldrig god nok som spiller til at lande i det her omklædningsrum.

Sådan lød nogle af de første ord fra Thomas Nørgaard, da han onsdag blev præsenteret som ny cheftræner i Brøndby.

Thomas Nørgaard var anfører for Brøndbys U17- og U19-hold for over 25 år siden, men han kunne ikke komme på førsteholdet i Superligaen.

Derfor gik han en anden vej, da blandt andre Brøndbys trænerlegende Tom Køhlert opfordrede ham til at blive træner.

– Tom sagde til mig, at der sad et godt hoved på mig. Det fødte noget inden i mig, husker den i dag 44-årige Thomas Nørgaard.

Brøndbys pressemøde foregik onsdag eftermiddag inde i spillernes omklædningsrum, hvor de blågule trøjer var hængt op på bøjler.

– Jeg opnåede ikke drømmen inden for kridtstregerne. Men efter 20-25 år fandt jeg en vej herind uden for stregerne, lyder det fra Thomas Nørgaard, som kalder sig selv rørt, ydmyg og stolt og får gåsehud af oplevelsen.

Som modstander og træner for andre hold har Thomas Nørgaard fulgt Brøndby udefra i de seneste år. Senest for Sønderjyske.

Thomas Nørgaard vil gerne være med til at skabe ro og fællesskab i Brøndby og efterlyser en større tålmodighed fra klubbens ledelse, end der har været på det seneste.

De seneste to cheftrænere i Brøndby er blevet fyret efter omkring ni måneder i jobbet. Det gælder både for Frederik Birk og senest Steve Cooper.

Den korte snor til de to seneste trænere er noget, Thomas Nørgaard har drøftet med Brøndbys ledelse – heriblandt bestyrelsesformand Jan Bech Andersen og Scott Krase, der er en del af ejerskabet.

Thomas Nørgaard fornemmer ud fra de samtaler, at Brøndby efter den seneste turbulente periode er blevet afklaret som klub. Brøndby har udstukket en retning, han kan se sig selv i.

– De spurgte mig, hvad nu hvis vi skændtes om et år, hvad ville det så kunne skyldes? Så svarede jeg dem, at så ville det være fordi, at de ikke holdt retningen eller roen.

– De klubber, hvor det går bedst, er dem med kontinuitet på spiller- og trænerfronten, pointerer han.

Thomas Nørgaard har fået en treårig aftale, og den håber han at fuldføre og måske endda forlænge. For at det skal ske, handler det om at gå i samme retning. Og det handler ikke om træneren alene, mener han.

– Det her er ikke mit Brøndby. Det er vores Brøndby, understreger Thomas Nørgaard.

Den nyansatte træner ved godt, at der altid vil være en drøm om at kunne kæmpe med om det danske mesterskab.

– Drømmen om at kæmpe med om mesterskabet lever i væggene, det lever i betonen på Sydsiden. Det vil jeg aldrig slukke eller tale ned, siger Thomas Nørgaard.

Med en fortid i klubber som AB, B93 og Lyngby har han som træner spillet på forskellige måder. I Brøndby har han en klar idé om, hvordan han vil spille og med hvilket udtryk.

– Jeg vil gerne spille fremadrettet fodbold. Jeg vil spille med mod, intensitet og initiativ, siger Thomas Nørgaard.

En 58-årig dansk kvinde er ved en norsk domstol idømt fængsel i to år og seks måneder for svindel og frihedsberøvelse af en ældre norsk kvinde.

Det fremgår af en dom fra Nordmøre og Romsdal Tingrett, som Ritzau har fået indsigt i.

Den ældre kvinde fik besked på, at nogen havde været inde på hendes konto, og at hun skulle samarbejde for at sikre, at hendes penge ikke gik tabt.

Kvinden fik også besked på, at en kvinde ved navn Helle, der var fra Interpol, ville komme hjem til hende for at hjælpe.

Retten finder det bevist, at den 58-årige Christina Matras mødte op på en 77-årig norsk kvindes adresse og udgav sig for at være fra Interpol og på den måde fik adgang til kvindens bankoplysninger.

Kvinden blev lokket til at overføre 3,1 millioner danske kroner til en konto i Tyrkiet og blev også overtalt til at rejse til Tyrkiet med den 58-årige, der derfor også er dømt for frihedsberøvelse.

Den 58-årige kvinde var tiltalt efter en strafskærpende paragraf i den norske straffelov, der kan bruges, hvis en lovovertrædelse er begået som led i en organiseret kriminel gruppe.

– Sagen bærer præg af en professionel og systematisk ordning, hvor der kan påvises et tydeligt mønster og en klar arbejdsdeling mellem aktørerne, lyder det i den norske dom.

Derfor er hun blevet dømt efter paragraffen.

Retten er nået frem til, at Christina Matras var en del af en organiseret kriminel gruppe, der bestod af bagmænd, operatører i et callcenter og personer, der fungerede som såkaldte “feltaktører”.

Selv havde hun ifølge retten en operativ rolle i gennemførelsen af svindlen. Hendes ansvar var at opsøge forurettede, opretholde den usande historie over for forurettede og sørge for det praktiske.

Den 58-årige er også dømt for frihedsberøvelse ved at have givet den ældre kvinde instrukser om ikke at forlade sit hjem og efterfølgende om at rejse til Tyrkiet.

De instrukser blev givet, mens hun udgav sig for at være fra politiet.

Selv om den 77-årige kvinde ikke fysisk var forhindret i at bevæge sig og heller ikke oplevede sig som frihedsberøvet, var hendes bevægelsesfrihed ikke til stede, er retten nået frem til.

– Forestillingen om, at hun skulle samarbejde med politiet, og at hun skulle tage til Tyrkiet for at få sine penge tilbage, samt at hun skulle efterkomme ordrerne, som blev givet, for at politiet kunne fange bedragerne, indebar en effektiv og gennemgribende hindring for forurettedes frie bevægelighed, lyder det i dommen.

Det norske medie NRK skriver, at kvinden, der gennem sagen har nægtet sig skyldig, har anket dommen.

Christina Matras er tidligere i en lignende sag i Københavns Byret blevet idømt fængsel i fire år og seks måneder.

For første gang siden Tom Kristensens niende og sidste Le Mans-triumf i 2013, var der i 2024 igen en dansker, der vandt 24-timersløbets kongeklasse.

Nicklas Nielsen kørte sin og holdkammeraternes Ferrari over målstregen på Circuit de la Sarthe og skrev et fremtrædende kapitel i historien om dansk Le Mans-tradition.

Sidste år gik det knap så godt. Nicklas Nielsens Ferrari havnede på fjerdepladsen og blev senere diskvalificeret. Og selv om Ferrarierne igen i år er favoritter, tør den danske racerkører ikke spå om en ny sejr.

– Konkurrencen er virkelig intensiveret, og jeg forventer et ekstraordinært hårdt 24-timersløb i år, siger Nicklas Nielsen i en pressemeddelelse.

Ferrari har vundet Le Mans tre år i træk, men på det seneste har den italienske bilfabrikant fået kamp til hårene.

I det sidste World Endurance Championship-løb før Le Mans, 24-timersløbet på belgiske Spa, blev Ferrari slået af to BMW’er.

I den BMW, der sluttede på andenpladsen, sad den tidligere Formel 1-kører Kevin Magnussen, og han er optimist forud for årets Le Mans.

– Hvis vi kan fortsætte stilen og gennemføre et stabilt løb med den rigtige strategi og uden fejl, kan det godt blive et Le Mans, hvor vi er med i kampen om de gode resultater, siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.

Foruden Ferrari og BMW forventes især Toyota at blande sig helt fremme, men Ferrari har med de seneste års dominans gode kort på hånden.

– Med tre sejre i træk har Ferrari vist, at vi har en konkurrencedygtig bil på Le Mans, og samtidig har hele holdet opbygget værdifuld erfaring år efter år. Det er nogle af de styrker, som vi tager med os ind til årets løb. Så må vi se, hvordan det hele udvikler sig, siger Nicklas Nielsen.

Foruden Nicklas Nielsen og Kevin Magnussen stiller Marco Sørensen og Malthe Jakobsen op i kongeklassen Hypercar. I de to lavere rangerede klasser stiller Mikkel Jensen, David Heinemeier Hansson, Michael Jensen, Theodor Jensen, Conrad Laursen og Benjamin Goethe op.

Der var glæde at spore, da DR-dokumentaren “Grønlands hvide guld” i maj modtog førsteprisen ved Edinburgh Film Awards.

Men filmfestivalen er efter alt at dømme et fupnummer og eksisterer ikke i virkeligheden.

Det skriver faktamediet TjekDet.

TjekDet har undersøgt filmfestivalen og har konstateret, at en iransk mand står bag Edinburgh Film Awards og flere andre falske filmfestivaler. Det gør manden ved at uddele falske vindercertifikater og indkassere pengesummer gennem tilmeldingsgebyrer, lyder det.

Op mod 50 falske filmfestivaler kan således spores til manden bag Edinburgh Film Awards, skriver mediet.

Ifølge TjekDet indeholder Edinburgh Film Awards’ hjemmeside flere tegn på, at festivalen ikke er reel.

Der mangler kontaktoplysninger og oplysninger om, hvor og hvornår festivalen afholdes, og hvem der sidder i den internationale jury, som festivalen påstår, eksisterer.

Desuden er den skotske hovedstad, Edinburgh, flere steder på festivalens hjemmeside stavet forkert – “Edinburg”.

Produktionsselskabet bag dokumentaren, Wintertales, oplyser til TjekDet, at man aldrig har været til nogen begivenhed i forbindelse med prisuddelingen – hverken fysisk eller online. Det foregik ved, at Wintertales først fik en mail om, at de var semifinalister, og senere fik de at vide, at de havde vundet prisen.

Filmprisen blev ellers beskrevet i flere grønlandske medier og Berlingske.

Også den grønlandske politiker Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq bemærkede prisuddelingen.

– Tillykke. Selv om den ikke længere må vises på DR i Danmark, har den vundet en dokumentarkonkurrence i udlandet, skrev hun på Facebook efter kåringen.

“Grønlands hvide guld” udkom i februar sidste år og handler om Danmarks minedrift i Grønland gennem mere end 100 år.

Dokumentaren blev fjernet af DR efter ti dage efter heftig debat og kritik fra økonomer og politikere for en misvisende fremstilling af omsætning og fortjeneste for den danske stat.

Blandt andet fordi det i dokumentaren kunne fremstå som om, at kryolitminen i Grønland har givet et afkast på op mod 400 milliarder kroner til Danmark.

Flere økonomer har dog påpeget, at beregningerne er komplekse, og at det er vigtigt at skelne mellem fortjeneste og omsætning.

Iran har været for længe om at forhandle en aftale, der ville være god for landet, så nu må det betale prisen.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social.

– Bøllen (the bully) fra Mellemøsten er DØD!!!

– De har været for længe om at forhandle en aftale, som ville være god for dem, så nu er de nødt til at betale prisen, skriver Trump.

Han skriver også, at store dele af det iranske militær er så godt som udslettet.

– Irans militær er et fuldstændigt og totalt rod. Meget af det, såsom deres flåde og luftvåben, eksisterer ikke engang længere.

– De er blevet totalt besejret, skriver Trump.

Advarslen fra Trump står i stærk kontrast til en optimistisk udtalelse, som præsidenten kom med natten til tirsdag dansk tid.

Her sagde han på vej hjem fra en finale i basketligaen NBA i Madison Square Garden i New York, at en fredsaftale mellem USA og Iran var på trapperne.

Det var ifølge det amerikanske medie CNN 37. gang, at præsidenten sagde, at en fredsaftale var tæt på.

Siden ændrede situationen sig. Efter at Iran skød en amerikansk militærhelikopter ned nær Hormuzstrædet tirsdag morgen, iværksatte USA en række angreb mod Iran tirsdag aften.

Iran svarede igen med angreb på amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Efter Trumps opslag på Truth Social onsdag eftermiddag rapporterer tv-stationen Fox News ifølge Reuters, at Trump har sagt i en telefonsamtale med mediet, at han måske vil give ordrer til nye angreb mod Iran.

De skal rettes mod Irans kraftværker og broer, fordi landet har været for langsomt om at indgå en aftale, lyder det ifølge Fox News.

Krigen i Iran begyndte med amerikanske og israelske luftangreb i slutningen af februar, hvor Irans daværende leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.

En våbenhvile mellem USA og Iran trådte i kraft 8. april, men alligevel har der siden været flere angreb mellem parterne.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Tårerne strømmer ned ad kinderne, når tangen løsner tænderne fra tandkødet og trækker dem ud.

Tænder, der kunne være reddet, men som nu bliver erstattet med et gebis, fordi det er billigere for kommunen.

Sådan lyder kritikken fra tandlæge Morten Skov Hansen.

– Folk græder, hvis de får trukket deres tænder ud. Det er en virkelig voldsom og uhyggelig måde at behandle mennesker på, siger han til TV2 Østjylland.

Ifølge ham svigter Silkeborg Kommune systematisk deres ansvar over for udsatte borgere. Fokusset på at gøre det så billigt som muligt står i vejen for en værdig behandling, lyder det.

– Det svarer til at få amputeret sine ben og få kørestol, selvom man har ben, der fungerer nogenlunde. En kørestol er ikke en god erstatning for ben, siger tandlægen.

Silkeborg Kommune kan man ikke genkende kritikken og afviser, at borgere bevidst tilbydes dårlig behandling.

Venter i mange måneder
Debatten om kommunens håndtering af tandtilskud kommer samtidig med, at regeringen og støttepartierne har varslet en reform af tandplejen, som skal være “gratis for alle danskere” om “maksimalt ti år”.

Som det er nu, gør loven det muligt for socialt udsatte borgere at få en økonomisk håndsrækning til tandproblemer. Det kræver, at en tandlæge vurderer, hvad der skal laves og sender det ind til kommunen.

Her har Morten Skov Hansen gentagende gange oplevet behandlingstider på op til otte måneder, hvor patientens tænder kun er blevet dårligere.

Og i sidste ende er hans behandlingsplan alligevel blevet kasseret. TV2 Østjylland har gennemgået dokumentation fra flere af de sager, som Morten Skov Hansen henviser til.

– De overruler min vurdering af patienten, hvorefter kommunens egen tandlægekonsulent, uden at have set patienten, foreslår en billigere løsning, som i samtlige tilfælde er at trække folks tænder ud og give dem gebis, siger han.

Er det ikke i orden, at kommunen kun giver tilskud til den tilstrækkelige løsning?

– Jo, men hvad er en tilstrækkelig løsning? Formålet er at hjælpe borgeren, og det gør man ikke ved at give dem en kørestol i stedet for ben, siger han.

For der findes billigere løsninger, men Morten Skov Hansen mener ikke, at kommunens forslag er et reelt alternativ.

Ifølge ham er der tale om såkaldt magtfordrejning, når kommunen opstiller det, han kalder “et falsk alternativ”.

– Jeg skal som tandlæge udføre en behandling, som følger den faglige standard. At trække tænder ud, som kan bevares, er ikke at overholde den faglige standard, siger han.

– Det tager tilsvarende lang tid for mig at lave en dyrere løsning, så hvis jeg bare ville tjene penge, så havde jeg bare trukket tænderne ud.

Kommunen afviser kritikken og fastholder, at afgørelserne træffes efter lovgivningen.

I et skriftligt svar kalder Silkeborg Kommune det “helt normal praksis”. For selvom borgerne ganske rigtigt har krav på et tilskud, skal behandlingen ifølge loven være “nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet”.

– Derfor vil der være afgørelser, hvor den billigste og tilstrækkelige behandling er at trække en tand ud for at erstatte den med en aftagelig protese. Det er det, lovgivningen giver tilskud til, oplyser kommunikationschef Hans Mogensen.

Det dækker for eksempel ikke behandlinger af kosmetisk karakter, har Social- og Integrationsministeriet tidligere slået fast. Heller ikke selvom det for eksempel kunne fremme chancen for et job.

– En tandlæge kan derfor godt vurdere, at en anden behandling er mere optimal end det, loven giver tilskud til, for eksempel for at bevare flere tænder længst muligt eller af kosmetiske grunde. Men det giver loven ikke tilskud til, lyder det fra kommunikationschefen.

Med hensyn til de lange behandlingstider mener Hans Mogensen, at det er usædvanligt, men noget der kan forekomme i komplekse og meget dyre tandbehandlingssager. Her bliver der blandt andet indhentet en second opinion fra en anden tandlæge.

Formanden for klinikejere i Tandlægeforeningen, Signe Barslev Rasmussen, genkender Morten Skov Hansens kritik, som også giver genlyd i andre kommuner. Som ejer af tandlægeklinikker i Silkeborg og Aarhus deler formanden frustrationen, selvom det langt fra er i alle sager, understreger hun.

Det er rimeligt, at kommunen har en godkendelsesproces, så pengene ikke bliver brugt unødigt. Men Signe Barslev Rasmussen savner mindre kassetænkning og større frihed til individuelle løsninger, lyder det.

– Alle skal ikke have en ‘Rolls Royce-model’, men i nogle tilfælde kan man godt have en følelse af, at det er økonomien, der fylder mest, siger hun.

Både tandlægen og formanden peger ligeledes på, at der er tale om ressourcesvage borgere, som har svært ved at finde hoved og hale i dokumentationskrav, frister og klagemuligheder.

– Flere borgere giver op undervejs, siger formanden.

En del af problemet er, at der er flere måder at tolke lovgivningen på. Og det er da også her, en del af løsningen kunne ligge, mener Signe Barslev Rasmussen.

– Den kunne defineres tydeligere, og så mener jeg også, at man skal have en dialog om, hvilken indflydelse tænder har her i 2026. Det er ikke kun en funktionel ting, men en del af ens sundhed og identitet, siger hun.

Hun håber, at regeringens varsel om “gratis tandpleje for alle danskere” vil gøre hjælpen lettere tilgængelig. Særligt for gruppen af udsatte borgere.

– Jeg håber inderligt, at pengene kan bruges direkte på tandsundhed og ikke fortabes i flere ansøgningsprocesser og administrativt bøvl for både borgere og os, siger hun.

https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/uhort-voldsomt-e417b

Redaktionel kontakt:

Anne Troensegaard Bentsen

tlf.: +4520897965

e-mail: antr@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Der er langt mellem de europæere, der ser USA som en allieret. Og i 15 europæiske lande tror flertallet ikke på, at amerikanerne ville komme dem til undsætning, hvis deres land skulle blive angrebet.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget for tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR), skriver det britiske medie The Guardian.

Én ud af ti respondenter har svaret, at de anser USA for at være en allieret.

Med andre ord: Ni ud af ti vil ikke beskrive USA som en allieret, selv om USA er en del af forsvarsalliancen Nato ligesom de fleste europæiske lande.

19.481 personer fra 15 lande har svaret på undersøgelsen.

Respondenterne bor i henholdsvis Bulgarien, Danmark, Estland, Frankrig, Holland, Italien, Polen, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.

I alle lande svarer et mindretal, at de forventer, at USA vil forsvare dem, hvis deres land bliver angrebet udefra.

Polen er det af de 15 lande, hvor der er størst tiltro til amerikanerne. Her tror 37 procent, at USA vil forsvare dem.

Spanien har mindst tiltro til USA. Her svarer 12 procent, at de forventer, at USA træder til, hvis de skulle blive angrebet.

Blandt de danske respondenter svarer 20 procent – eller hver femte – at de forventer, at USA forsvarer dem i tilfælde af et angreb.

Det er en gammel drengedrøm, der går i opfyldelse for Thomas Nørgaard, når han første gang skal stå i spidsen for Brøndbys hold i Superligaen.

Den kommer blot mange år senere, end hvad den oprindelige plan gik på, da den nyudnævnte cheftræner for klubben på den københavnske vestegn havde store håb for en fremtid som spiller.

– Jeg var en 15-årig dreng fra Herlev, som tog turen til akademiet i Brøndby med alle de drømme, man har, når man håber på en dag at stå på Brøndby Stadion, lyder det fra den i dag 44-årige træner til brondby.com.

– Det lykkedes ikke som spiller, så nogle gange må man finde en anden vej til sine drømme. Jeg vidste tidligt, at jeg ville være fodboldtræner, og gennem næsten 25 år har jeg arbejdet målrettet på at blive dygtig nok til at stå her i dag.

Han var anfører for Brøndbys U17- og U19-hold, før det blev klart, at han ikke ville få chancen i Superligaen. I 2001 skiftede han tilbage til barndomsklubben i Herlev.

Thomas Nørgaard fik sit første cheftrænerjob som 31-årig, og siden har han arbejdet sig frem i den danske trænerverden.

Nu har trænerkarrieren ført ham retur til Brøndby, hvor han afløser Steve Cooper, der blev fyret efter seneste sæson.

Nørgaard indtager jobbet med en klar mission om at præge holdets udtryk på banen.

– Jeg kommer ind for at være med til at udvikle og styrke et udtryk, som fansene kan identificere sig med, siger han.

– For mig handler det om et hold, der spiller med mod, fremadrettethed og energi. Både i måden vi angriber kampene på og i det udtryk, vi viser undervejs.

Holbæk Kommunes borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, skriver onsdag på Facebook, at hun melder sit kandidatur som næstformand i Socialdemokratiet.

– I vores parti har vi en tradition for, at posten besættes af en fra det kommunale bagland, så vi altid husker at have en tæt forbindelse mellem det lokalpolitiske arbejde og det politiske arbejde på Christiansborg.

– Det er med både stolthed, ydmyghed og en stor portion sommerfugle i maven, at jeg på opfordring fra flere socialdemokratiske borgmesterkolleger har meldt mit kandidatur som Socialdemokratiets nye næstformand, skriver hun.

Socialdemokratiet har sædvanligvis to næstformænd, men den ene plads er lige nu ledig, efter at tidligere Køge-borgmester Marie Stærke er stoppet både som næstformand og i politik.

Hun sagde i februar farvel som næstformand for at blive lobbyist hos konsulentvirksomheden Rud Pedersen.

Folketingsmedlem Mogens Jensen har den anden post som næstformand.

33-årige Christina Krzyrosiak Hansen har været borgmester i Holbæk siden kommunalvalget i 2017, og hun høster høje stemmetal ved hvert kommunalvalg.

Ved kommunalvalget i 2021 fik hun 18.590 personlige stemmer, hvilket svarede til 46,5 procent af alle gyldige stemmer, der blev afgivet i kommunen.

Ved sidste års kommunalvalg faldt hendes personlige stemmetal en smule til 15.785, men det var alligevel nok til at gøre hende til den største stemmesluger i landet, når man måler i procent på andelen af personlige stemmer i kommunerne.

Tirsdag stoppede hun som formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening. Hun blev i stedet formand for Klima-, Natur- og Planudvalget i KL.

Skiftet skyldes, at hendes mand, Jacob Mark (SF), netop er blevet minister for blandt andet børneområdet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) giver på Facebook opbakning til Christina Krzyrosiak Hansen.

– Jeg har kendt Christina i mange år. Først som en ung og ambitiøs socialdemokrat. I dag som en dygtig borgmester og en hårdtarbejdende politiker. Hun er en stærk socialdemokratisk stemme.

– Med et stort engagement i vores fælles velfærd. Forståelse for det kommunale bagland. I det parti, vi begge holder så meget af, siger Mette Frederiksen, der erklærer sig “glad for, at Christina melder sig klar på endnu flere opgaver”.

Den danske regering er “åben for” at sanktionere den israelske sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, og der skal sendes et stærkere signal til Israel, lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Flere europæiske lande har de seneste uger varslet sanktioner mod Israel som følge af israelske bosætteres fremfærd på Vestbredden.

– Fra dansk side er vi åbne over for at sanktionere Ben-Gvir, altså den minister, som helt tydeligt står i spidsen for de her ulovlige bosættelser og anpriser dem, siger Lars Løkke Rasmussen efter et møde i Europaudvalget onsdag.

Udenrigsministeren deltager mandag i et møde med EU’s udenrigsministre.

På mødet skal ministrene blandt en del andet tale om situationen på Vestbredden. Løkke øjner en åbning for større enighed i EU-kredsen efter regeringsskiftet i Ungarn, som tidligere har blokeret flere sager.

– Jeg har rakt ud til Kaja Kallas (EU’s udenrigschef, red.) forud for det møde for at prøve på at få hende, altså udenrigstjenesten og EU-Kommissionen, til at komme med nogle konkrete forslag, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den danske regering vil være mere i offensiven på denne dagsorden end den tidligere SVM-regering, lyder det fra udenrigsministeren.

– I fortsættelse af den tidligere regerings linje, som har været, at Europa har størst indflydelse, hvis vi taler med samme stemme, så er det den nye danske regerings position, at vi skal prøve at fremkalde altså en tydeligere stemme i Europa, siger Lars Løkke Rasmussen.

Tirsdag meddelte en række lande, at de vil koordinere sanktioner mod Israel.

Frankrig, Storbritannien, Norge og Canada vil sanktionere israelske netværk, der er involveret i voldelige handlinger på Vestbredden.

Tiltagene er koordineret med Australien og New Zealand, der i sidste uge annoncerede nye sanktioner.