Seneste nyheder

Fængselsansatte i Tennessee måtte torsdag afbryde en henrettelse, fordi de efter adskillige forsøg ikke kunne finde en blodåre, som den dødelige indsprøjtning kunne sprøjtes ind i.

Det skriver NBC News.

De ansatte ledte i mere end en time efter en blodåre hos den dødsdømte Tony Carruthers, hvorefter de til sidst måtte opgive.

Carruthers’ advokat, Maria DeLiberato, kaldte det et grusomt syn og sagde, at hun så ham ryste og stønne.

Hun fortæller i et skriftligt svar ifølge CBS News, at Carruthers blødte fra de steder, hvor fængselspersonalet havde forsøgt at ramme en blodåre.

Carruthers var den første person, der efter planen skulle henrettes i Tennessee i år.

Han bliver for nuværende vurderet af en læge, skriver NBC News.

Tennessee genoptog en ny runde af henrettelser sidste år efter at have holdt en pause på tre år, fordi det blev opdaget, at de stoffer, der blev brugt i de dødelige injektioner, ikke var testet korrekt.

I 1994 blev Carruthers fundet skyldig i kidnapning og drabet på tre personer, inklusive sin egen mor. To år senere fik han sin dødsstraf.

Ofrenes lig i sagen blev fundet begravet under en kiste på en kirkegård i Memphis.

Carruthers måtte forsvare sig selv i retssagen efter at have klaget over og truet flere forsvarsadvokater.

Siden domfældelsen har han fastholdt sin uskyld. Hans nuværende juridiske team har ved flere retsmøder hævdet, at der aldrig var nogen fysiske beviser, der forbandt Carruthers med forbrydelserne.

Hans advokater har hævdet, at sagen mod ham var baseret på vidneudsagn fra en betalt politiinformant.

Landsforeningen Danske Svineproducenter får lov til at få afprøvet sin sag mod TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet ved Højesteret.

Det bekræfter foreningens advokat, Hans Sønderby, over for mediet AgriWatch.

Sagen handler om, hvorvidt TV 2 må bringe en række optagelser i forbindelse med tv-dokumentaren “Hvem passer på grisene”.

Dokumentaren handler om dyrevelfærd i danske svinestalde.

Optagelserne blev lavet af dyrerettighedsaktivister, som trængte ind hos svineproducent Jeppe Bloch Nielsen. Han er formand for Danske Svineproducenter.

Det fik ham til at forlange et fogedforbud mod visning af optagelserne, fordi de ifølge ham var blevet lavet på ulovlig vis.

Det fik han medhold i hos byretten, men landsretten omgjorde afgørelsen og gav grønt lys til, at de alligevel måtte bringes.

Østre Landsret medgav, at det var en krænkelse, at optagelserne blev foretaget om natten efter ulovlig indtrængning.

Men der blev samtidig lagt vægt på, at optagelserne kun drejer sig om svineproducentens erhvervsmæssige virksomhed og ikke hans rent private forhold.

Samtidig sagde landsretten, at der var tale om spørgsmål af væsentlig samfundsinteresse med hensyn til forholdene i dansk svineproduktion og dyrevelfærdslovgivningen.

Den forklaring gav Jeppe Bloch Nielsen dog ikke meget for.

– Jeg har mine børn til at bo der, lød det efterfølgende fra svineproducenten.

– Om jeg så ikke havde boet der, så er det ikke okay, at man kan lave en aktivistisk bevægelse og så bryde ind de steder, man har lyst til. Det er jo det, der står til troende her.

I en pressemeddelelse skriver landsforeningen ifølge AgriWatch, at den er tilfreds med afgørelsen fra Procesbevillingsnævnet om at lade sagen gå til Højesteret.

Til gengæld har det taget for lang tid at nå frem til den konklusion, lyder det torsdag.

– Og endnu mere grotesk er det, at anken ikke har opsættende virkning i forhold til at vise udsendelsen i sin helhed.

Odense Håndbold er klar til DM-finalen efter en 31-27-sejr i anden kamp af semifinalen over Nykøbing Falster Håndbold.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Danmark spiller ved VM i ishockey

Bloggen starter klokken 20:00

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cRgD

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6a02c1060969de73e537ff9d”></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Omkring 275 mennesker har besteget verdens højeste bjerg, Mount Everest, fra Nepal-siden på en enkelt dag, hvilket er rekord.

Det bekræfter myndigheder i Nepal torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, mens billeder af bjergbestigere i kø på ny har skabt debat om forholdene på det 8849 meter høje bjerg.

Everest kan bestiges fra både den sydlige side i Nepal eller den nordlige side i Tibet.

Men de kinesiske myndigheder har lukket Tibet-ruten i år.

Det er Nepals turismemyndigheder, der estimerer antallet af bestigninger til 275 onsdag.

De anerkender dog, at der har været et højere antal bestigninger fra begge sider på en dag.

Ifølge Guinness World Records var det højeste antal 23. maj 2019, hvor 354 besteg bjerget fra både Nepal- og Tibet-siden.

Nepal har i år udstedt et rekordhøjt antal tilladelser til at bestige bjerget. Ifølge nyhedsbureauet Reuters drejer det sig om 494 tilladelser, der koster knap 100.000 kroner stykket.

De fleste får hjælp af mindst én guide fra Nepal, og de skal ikke have en sådan tilladelse. Derfor ventes omkring 1000 personer at bestige bjerget i løbet af disse uger, skriver BBC.

Sæsonen for bestigninger af Mount Everest plejer at løbe fra sent i april til slutningen af maj.

Men en stor og potentielt farlig isblok blokerede længe for ruten fra Everest Base Camp til toppen, hvilket i år har gjort sæsonen kortere.

Derfor er der blevet udtrykt bekymring for, om der er for mange på bjerget, hvilket kan bidrage til farlige forhold. Det kan for eksempel give kø i den såkaldte dødszone over 8000 meter, hvor iltmængden er meget lav.

Indtil videre i år har der været meldt om tre dødsfald på Everest, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det endelige antal bestigninger onsdag skal fortsat verificeres. Myndighederne ser for eksempel på billeder eller andre former for beviser for en endelig bekræftelse.

Den engelske forsvarsspiller Harry Maguire er ikke med i den engelske VM-trup, og det har efterladt ham “chokeret og knust”.

Det skriver Maguire i et opslag på det sociale medie X torsdag, dagen før landstræner Thomas Tuchel udtager sine 26 spillere til sommerens VM i Nordamerika.

Den 33-årige Manchester United-forsvarer har optrådt 66 gange for England.

Han var med i de seneste to venskabskampe i marts, hvilket var første gang, han blev udtaget under Tuchel.

– Jeg var overbevist om, at jeg kunne have spillet en stor rolle denne sommer for mit land efter den sæson, jeg har haft. Jeg er chokeret og knust over beslutningen, skriver Maguire i et opslag på X.

Han har spillet en central rolle i Manchester Uniteds forsvar, siden Michael Carrick kom til som cheftræner i januar, og har hjulpet holdet til en tredjeplads i Premier League.

Han blev derfor af mange også anset som en oplagt udtagelse til landsholdet.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Tuchel torsdag ringet rundt til de spillere, som ikke fik en plads ved VM i Canada, USA og Mexico, som begynder 11. juni.

– Jeg har ikke elsket noget højere end at tage den trøje på og repræsentere mit land gennem årene, fortsætter Maguire i sit opslag.

– Jeg ønsker spillerne alt det bedste denne sommer, slutter han af.

– Præsidenten har taget brugen af magt af bordet. Fremtiden for Grønland er noget, grønlænderne selv skal beslutte.

Sådan siger USA’s ambassadør til Danmark, Ken Howery, under åbningen af et nyt amerikansk konsulat i Nuuk torsdag aften.

Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq, der er til stede.

Meldingen fra ambassadøren faldt som svar på spørgsmål fra de grønlandske medier om, hvorvidt USA stadig vil overtage Grønland.

Da Howery blev udpeget som ambassadør sidste år, lød det fra USA’s præsident, Donald Trump, at “ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed”.

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland.

Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Det har ført til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt, og det vakte opsigt internationalt, hvor både EU og medlemslande bakkede op om Danmark og Grønland.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet.

I januar lød det dog fra den amerikanske præsident i en tale ved World Economic Forum, at han ikke ville bruge magt. I samme tale kaldte han Grønland for “et stykke is” med en “dårlig beliggenhed”.

Siden da har Trump igen udtalt sig om Grønland, ligesom at han i februar ville sende et amerikansk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af “mange syge mennesker”. Skibet er dog aldrig kommet afsted.

Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, skrev efterfølgende i et opslag på Facebook, at Grønland takker nej til det amerikanske hospitalsskib.

KNR skriver, at der ved åbningen af konsulatet torsdag er en blandet stemning blandt gæsterne. Mediet tilføjer, at åbningen sker uden deltagelse fra medlemmer af Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

Hidtil har stormagten holdt til i et hus på havnen i Nuuk, men torsdag åbner konsulatet med tre etager og 3000 kvadratmeter i centrum af hovedstaden.

Der er varslet en demonstration mod den nye åbning, som er gået i gang torsdag aften, viser billeder fra KNR.

Flere end 100 demonstranter bevæger sig mod det amerikanske konsulat i Nuuk, hvor de vil stille sig med ryggen til konsulatet i to minutter for at vise utilfredsheden med USA.

– Vi vil tydeliggøre over for USA, at vores selvbestemmelse og fremtid bestemmes af det grønlandske folk, og at vores næste generations rettigheder ikke skal krænkes på denne måde, har ophavsmand Aqqalukkuluk Fontain udtalt til KNR.

En fransk domstol finder torsdag flyproducenten Airbus og flyselskabet Air France skyldige i uagtsomt manddrab.

Sagen omhandler et Airbus A330-fly fra Air France, der 1. juni 2009 styrtede ned i Atlanterhavet under en flyvning i kraftigt stormvejr.

Flyet var på vej fra Rio de Janeiro i Brasilien til Frankrigs hovedstad, Paris.

Alle 228 om bord på maskinen omkom. Der er tale om den værste flyulykke i Frankrigs historie.

Det er ankedomstolen i Paris, som har vurderet, at de to selskaber er “fuldt ud ansvarlige for styrtet”.

De to selskaber dømmes hver til at betale 225.000 euro i bøde. Det svarer til knap 1,7 millioner kroner hver.

Det er den maksimale bøde i Frankrig, når et selskab vurderes at have ansvar for et uagtsomt manddrab.

Air France oplyser ifølge Reuters torsdag aften, at selskabet vil anke torsdagens afgørelse til højesteret.

– Selskabet er klar over, at denne anke forlænger en allerede langvarig proces, især for familierne, men påpeger, at Air Frances strafferetlige ansvar tidligere er blevet udelukket to gange, lyder det fra Air France i en erklæring.

Airbus vil også anke afgørelsen, skriver nyhedsbureauet.

Airbus og Air France blev i 2023 frifundet ved en lavere instans.

Selskaberne har undervejs afvist at have strafansvar. De har i stedet peget på pilotfejl.

Ulykken skyldtes, at nogle særlige udvendige rør, der registrerer flyets fart, frøs til. Automatpiloten satte ud. Piloterne hævede flyets næse for at stige, men det blev for meget, og flyet stallede og styrtede i havet.

De pårørendes advokater har argumenteret for, at begge selskaber kendte til problemet med rørene, og at piloterne ikke var blevet trænet i at håndtere en nødsituation i de højder.

Anklager Rodolphe Juy-Birmann kom med hård kritik af Air France og Airbus under sagen.

– Der er et ord, der opsummerer dette cirkus: uanstændighed, sagde han.

Selve ankesagen løb mellem september og december sidste år.

Domstolen kritiserer Airbus for at have undervurderet alvoren af problemerne med de udvendige sensorer og ikke ordentligt informere besætningerne på flyselskaberne.

Imens blev Air France fundet skyldig i ikke at give piloterne den nødvendige træning, der havde gjort dem i stand til at håndtere situationer som den med de tilfrosne rør.

En 47-årig dansk kvinde omkom i forbindelse med styrtet. Der var 72 franskmænd og 58 brasilianere, som mistede livet på flyet.

AFP

Flyselskabet Air France vil anke torsdagens afgørelse, hvor selskabet sammen med flyproducenten Airbus er fundet skyldig i uagtsomt manddrab efter en ulykke i 2009, til højesteret.

Det skriver Reuters.

– Selskabet er klar over, at denne anke forlænger en allerede langvarig proces, især for familierne, men påpeger, at Air Frances strafferetlige ansvar tidligere er blevet udelukket to gange, lyder det fra Air France i en erklæring.

INFO: Livebloggen fra 12. etape i Giro d’Italia er slut.

Lederen for det tyrkiske oppositionsparti CHP, Özgür Özel, skal udskiftes på posten.

Det fastslår en tyrkisk domstol torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Medlemmer af CHP, Det Republikanske Folkeparti, er blevet kaldt til partiets hovedkvarter for at demonstrere mod kendelsen.

Sagen handler om partiets kongres i 2023, hvor Özel blev valgt. Domstolen finder, at resultatet af kongressen skal annulleres, da der var uregelmæssigheder.

Domstolen vil have den tidligere leder Kemal Kilicdaroglu indsat.

Reuters

En 14-trins trappesektion fra den originale trappe i Eiffeltårnet er torsdag blevet solgt for 450.000 euro, svarende til 3,4 millioner kroner, på en auktion i Paris.

Det skriver Reuters.

– Når du køber et stykke af Eiffeltårnet, køber du et stykke af Paris sammen med al den fantasi og symbolik, det repræsenterer, sagde Sabrina Dolla, der er designdirektør hos auktionshuset Artcurial, hvor salget fandt sted, ifølge Reuters.

Køberen, der var til stede i salen under auktionen, blev ejer af trappedelen, der måler 2,7 meter i højden og vejer 1,4 ton.

Trappen stammer fra 1889, hvor tårnet, der er placeret centralt i den franske hovedstad, stod færdigt.

For mere end fire årtier siden blev i alt 526 trin af trappen skåret i mindre sektioner, solgt og erstattet af elevatorer, der nu transporterer besøgende til Eiffeltårnets højeste udkigspost.

I 2016 blev en anden sektion af trappen solgt til en asiatisk køber. Ved det hammerslag indbragte 14 trappetrin 523.800 euro, hvilket svarede til 3,9 millioner kroner.

I 2013 blev et stykke med 19 trin også solgt på auktion. Her måtte køberen af med 220.000 euro.

Nogle af de andre dele står på museer, et stykke står bevaret nær Frihedsgudinden i New York, mens andre har fået pladser i private udenlandske samlinger.

Designdirektør Sabrina Dolla fortæller, at OL i Paris i 2024 har øget tårnets værdi blandt samlere.

– Vi ser bestemt en fornyet interesse for, hvad det (tårnet, red.) symboliserer og dets æstetiske tiltrækning, siger Dolla ifølge Reuters.

Eiffeltårnet er en af verdens mest besøgte attraktioner for turister. Tårnet ligger i parkanlægget i Champ-de-Mars.

Det blev bygget på to år og stod færdigt til verdensudstillingen i 1889.

Det var planen, at konstruktionen herefter skulle rives ned. Men pariserne var så begejstrede for bygningen, at de modsatte sig det.

Siden har Eiffeltårnet været en ikonisk silhuet i den parisiske skyline.

Tårnet er opkaldt efter idémanden bag, den franske ingeniør Gustave Eiffel.

Belgiske Alec Segaert (Bahrain Victorious) vinder 12. etape af grand tour-cykelløbet Giro d’Italia.

Det er torsdag ikke lykkedes at flytte den døde pukkelhval Timmy, der er strandet ud for Anholts kyst.

Det oplyser kontorchef ved Miljøstyrelsen Jane Hansen til Ritzau.

– Efter flere forsøg har hvalen nu sat sig fast på en sandbanke lidt fra land, siger hun i et skriftligt citat.

Planerne om obduktionen og undersøgelserne af hvalen, der skulle have fundet sted på Grenaa Havn fredag, er derfor sat på pause.

Det er dog fortsat målet, at pukkelhvalen skal transporteres til havnen. Men det forventes først at kunne ske efter pinsen, oplyser Miljøstyrelsen.

Fordi det vurderes, at den strandede hval er til gene for gæster og lokale på stranden, besluttede Beredskabet for strandede havpattedyr under Miljøstyrelsen, at den skulle fjernes.

Styrelsen fik ved torsdagens forsøg assistance fra både miljøskibe fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandplanlægning samt lokale kræfter.

Arbejdet skulle foregå bag afspærringer, da der ville blive anvendt maskiner og skarpt udstyr, lød det tidligere onsdag fra kontorchefen.

Beredskabet undersøger nu alternative muligheder for at få pukkelhvalen Timmy transporteret til Grenaa.

Hvalen formodes at have været død “i noget tid”, lød det den 14. maj.

Dengang spekulerede mange i, om den strandede pukkelhval var tyske Timmy, der tidligere i maj blev sat fri i Skagerrak efter en privat redningsaktion.

Det bekræftede Miljøstyrelsen 16. maj var tilfældet.

Tyske medier har dækket Timmys skæbne intensivt, efter at hvalen gentagne gange blev set strandet ud for den tyske nordkyst.

Da de tyske myndigheder opgav at redde hvalen, fordi de vurderede, at den var for syg, tog en gruppe private sagen i egen hånd.

Hvalen blev transporteret via en specialbygget pram. Det var håbet, at Timmy ville finde vej til Nordsøen.

Efter flere timers omfattende driftsforstyrrelser afvikler Nets torsdag eftermiddag igen kortbetalinger og er “i normal drift”.

Det oplyser Nets til Ritzau.

Mange Nato-lande bruger ikke nok penge på at hjælpe Ukraine med at forsvare sig, men Danmark er ikke et af dem.

Det siger Nato-chef Mark Rutte før et møde blandt alliancens udenrigsministre i Helsingborg.

Støtten til Ukraine er ikke “ligeligt fordelt lige nu inden for Nato”, understreger han.

– Der er et begrænset antal lande, herunder Sverige, som virkelig gør mere end forventet (“punch above their weight”, red.), hvad angår støtte til Ukraine, siger han.

Han roser også Canada, Tyskland, Holland, Danmark, Norge og “et par andre”.

– Men der er også mange, der ikke bruger nok, siger han.

Sidste uge foreslog Rutte, at de allierede skal afsætte 0,25 procent af bnp til Ukraine.

Det kunne potentielt sende milliarder af dollar til Ukraine, men der er store medlemslande, der ikke bakker op. Det skriver mediet Politico.

– Forslaget opnår ikke enstemmighed, så det kommer ikke til at fungere, anerkender Rutte torsdag.

– Men det har i det mindste startet en debat mellem allierede, fortsætter han.

Nordiske og baltiske lande samt Holland og Polen ligger over mange andre lande i Ukraine-støtte, når man ser støtten i forhold til landenes bnp. Det viser data fra tænketanken Kiel Institute for the World Economy, der følger, hvor meget landene hjælper Ukraine økonomisk og militært.

Den fungerende danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), er blandt de ministre, der deltager i mødet, som afholdes torsdag og fredag.

Der er tale om det første Nato-højniveaumøde i Sverige, siden landet blev medlem i 2024. Mødet medfører en af de største politiindsatser i Sydsverige nogensinde, skriver SVT.

Udenrigsministeriet i Danmark omtaler det som et “vigtigt skridt i forberedelserne af det kommende Nato-topmøde i Ankara”, som finder sted 7. og 8. juli.

– De allierede skal blandt andet drøfte forsvarsinvesteringer, forsvarsindustri og støtte til Ukraine, skriver ministeriet.

Topmødet kommer, på et tidspunkt hvor der er usikkerhed om omfanget af USA’s engagement i alliancen.

AFP

Den 33-årige ishockeyveteran Patrick Bjorkstrand indstiller karrieren. Det oplyser hans klub, Herning Blue Fox, i en pressemeddelelse.

Bjorkstrand var i april med til at sikre Herning sit første danske mesterskab i 14 år, efter at han sidste år vendte tilbage til barndomsklubben.

Forinden havde han tilbragt ni år i udlandet, hvor han blandt andet spillede i Sverige, Tyskland, Kroatien, Østrig og Nordamerika.

Han nåede aldrig at spille i NHL, men optrådte i AHL, den næstbedste nordamerikanske liga.

Efter sine mange år i udlandet vendte han hjem til Danmark og spillede fire sæsoner i Aalborg Pirates.

Hans sidste sæson blev dermed tilbage, hvor det hele begyndte i Herning. I pressemeddelelsen sender Bjorkstrand en stor tak til klubben.

– Herning har altid været hjemme for mig. Klubben, byen og menneskerne omkring ishockeyen har betydet utrolig meget for både mig og min familie gennem hele livet.

– Derfor betyder det også meget, at jeg får lov til at afslutte karrieren her, lyder det fra Bjorkstrand.

Han takker alle i og omkring klubben, blandt andre sportschef Peter Regin, som i pressemeddelelsen fremhæver Bjorkstrand-familiens betydning.

Patrick Bjorkstrands far er Todd Bjorkstrand, der som spiller vandt DM-guld hele syv gange og senere blev træner i Herning.

Patricks bror er Oliver Bjorkstrand, som spiller i Tampa Bay Lightning i NHL.

– I Herning er ishockey bygget på generationer og stærke hockeyfamilier, og familien Bjorkstrand har haft enorm betydning for klubben og sporten gennem mange år, siger Peter Regin.

– Patrick har haft en flot karriere og har altid spillet med stor passion og personlighed. At han afslutter karrieren her i Herning, gør historien ekstra speciel, tilføjer han i pressemeddelelsen.

Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kåre Pihlmann, mener, at samtykkeloven, der kriminaliserer samleje uden samtykke, bør ændres.

Det siger han til Ritzau.

Han mener, at loven skal være frivillighedsbaseret og ikke samtykkebaseret.

– Vores holdning er jo den, at begrebet “frivillighed” er lidt lettere at forstå end “samtykke”.

– Særligt hvis loven ligefrem indeholdt en definition på, hvad der ligger i frivillighed.

Som loven lyder nu, straffes man efter paragraf 216 for voldtægt, hvis man har samleje med en person, der ikke har samtykket til det.

Loven blev indført i 2021, hvor man før blev dømt for voldtægt for at tiltvinge sig samleje eksempelvis ved vold eller trussel om vold.

Kåre Pihlmanns udtalelser kommer, efter at Politiken i samarbejde med Aalborg Universitet har undersøgt, hvordan samtykkeloven virker.

Forskere fra Aalborg Universitet har identificeret 11 klare samtykkesager og 35 gråzonesager fra 2024.

I 64 procent af de sager, som forskere har identificeret som samtykkesager, sker der frifindelse.

I gråzonesager er andelen 40 procent.

Til sammenligning er det kun 21 procent, der frifindes i såkaldte klassiske voldtægtssager.

Politiken definerer gråzonesager som sager om overgreb, der kunne være blevet indbragt for retten under den tidligere lov, men hvor de fleste nok var endt med frifindelse.

Samtykkesager defineres som sager, hvor domstolene har svært ved at vurdere, hvad der er sket mellem to mennesker.

Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener, at loven skaber forvirring.

– Vi ser sådan set de samme problemer i loven, som vi har set hele tiden, og som vi også gjorde opmærksom på, dengang Folketinget indførte loven i sin tid.

– Det kan nemlig være en vanskelig situation at vurdere, hvorvidt der foreligger et gyldigt samtykke eller ej, siger Kåre Pihlmann.

Kåre Pihlmann medgiver, at den gamle lov skulle revideres, men han mener ikke, at det var den korrekte ændring.

– Vi tror, at et andet ord ville have bidraget til en større grad af klarhed om, hvor grænsen går, siger han til Ritzau.

I Politiken udtaler han, at domstolenes afgørelser i samtykkesager er for vilkårlige og afhænger af parternes optræden i retten.

Formand for Dommerforeningen Mette Lyster Knudsen mener dog ikke, at en ændring i loven ville ændre på, at troværdighedsbedømmelsen i sagerne stadig vil være det centrale.

– Jeg tror ud fra en praktisk synsvinkel, at det nok ikke ville ændre synderligt på situationen, siger hun til Ritzau.

En gruppe udenlandske Gaza-aktivister, der var på vej til Gaza i en flotille, er efter tilbageholdelsen blevet deporteret væk fra Israel.

Det oplyser det israelske udenrigsministerium torsdag ifølge AFP.

Det oplyses ikke, hvorhen de omkring 430 aktivister deporteres. En dansker var blandt de tilbageholdte aktivister, bekræfter Udenrigsministeriet.

Aktivisterne blev tilbageholdt og har været centrum for stor debat, da Israel er blevet kritiseret voldsomt for behandlingen af dem.

Israels sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, delte onsdag en video af de anholdte aktivister, og det vakte skarp kritik fra flere lande.

Videoen viser, hvordan aktivisterne bliver slæbt afsted og tvinges til at knæle med panden mod jorden, mens Ben-Gvir svinger et israelsk flag, og Israels nationalsang afspilles.

På Ben-Gvirs profil på X, hvor han har postet videoen, har opslaget fået overskriften “Velkommen til Israel”.

Aktivisterne har været en del af en konvoj af skibe, der under navnet Global Sumud Flotilla sejlede fra Tyrkiet mod Gaza i sidste uge i et forsøg på at bryde Israels blokade mod Gazastriben.

Flere europæiske nationer har kritiseret Israel på baggrund af videoen. Det samme gør Danmark torsdag eftermiddag i form af fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Dybt bekymret over den israelske sikkerhedsminister Ben-Gvirs uacceptable behandling af tilbageholdte fra Gaza-flotillen. Helt afgørende, at tilbageholdte behandles med respekt, og at deres rettigheder overholdes, siger Løkke i et skriftligt opslag på X.

Udenrigsministeriet yder konsulær bistand og er i tæt kontakt med de pårørende til den danske aktivist.

– Udenrigsministeriet har gjort klart over for israelske myndigheder, at det forventes, at tilbageholdte danskere behandles ordentligt, oplyser ministeriet til Ritzau.

– Såfremt det ikke har været tilfældet, vil Udenrigsministeriet følge op over for israelske myndigheder. Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan ikke oplyse yderligere.

En 21-årig mand er torsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet af Retten i Herning for brandstiftelse i Ikast i forbindelse med en konflikt mellem to grupperinger.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Han nægter sig skyldig, men skal være frihedsberøvet frem til 17. juni.