Seneste nyheder

30. oktober 2026

Hvert ottende vandværk har været udsat for cyberangreb

Hvert ottende vandværk har været udsat for et cyberangreb.

Det viser en undersøgelse, som organisationen Danske Vandværker i efteråret 2026 har foretaget blandt 691 forbrugerejede vandværker.

12 procent af vandværkerne – svarende til 83 værker – oplyser, at de på et tidspunkt har været udsat for cyberangreb.

– Selv om tallene ikke nødvendigvis afspejler alvorlige hændelser i alle tilfælde, peger det på, at vandværkerne i stigende grad oplever at være et mål, siger direktør Lise Lotte Toft til Danske Vandværkers hjemmeside.

Et af de vandværker, der har været udsat for angreb, er Udsholt Vandværk i Gribskov Kommune.

Vandværket, der leverer vand til omkring 5000 husstande, blev ramt i efteråret 2025, fremgår det af Danske Vandværkers hjemmeside.

Angrebet medførte, at det var nødvendigt at afbryde internetforbindelsen til omverdenen og køre såkaldt ø-drift.

Forbrugerne mærkede ikke, at vandværket havde været udsat for et cyberangreb, fremgår det af Danske Vandværkers hjemmeside.

Tidligere har det været fremme, at et vandværk i Tureby-Alkestrup syd for Køge i december 2024 blev ramt af et cyberangreb.

Ved angrebet lykkedes det hackere at kontrollere vandtrykket, så der blev skruet op og ned for trykket med sprængte vandrør til følge.

En russisk hackergruppe hævdede efterfølgende på det sociale medie X, at den stod bag angrebet.

Danske myndigheder hævede torsdag trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark fra middel til højt.

Det skete i kølvandet på en vurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Tjenesten skønner, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig ved at udføre hyppigere angreb mod Vesten og Nato-lande.

Det hævede trusselsniveau gælder blandt andet organisationer med ansvar for kritisk infrastruktur i Danmark.

Det er eksempelvis vandsektoren, der består af cirka 2500 vandforsyningsselskaber og lidt over 100 spildevandsselskaber.

Vandværkernes undersøgelse viser, at vandværkerne generelt har øget kriseberedskabet de senere år.

Således oplyser cirka 80 procent af vandværkerne, at de har adgang til strøm i en nødsituation med strømsvigt eller har etableret en ringforbindelse til andre vandværker, der kan træde til, hvis pumperne sætter ud.

– Vi er meget tilfredse med, at flere end 80 procent af vandværkerne i dag råder over mindst én løsning, der kan sikre vandforsyningen ved længerevarende strømsvigt, siger Lise Lotte Toft.

Hun efterlyser dog, at staten afsætter en særskilt pulje af penge til etablering af nødstrømsløsninger, ringforbindelser og andre løsninger for at få de resterende vandværker med på vognen.

I kølvandet på den nye trusselsvurdering oplyste Miljøministeriet i en pressemeddelelse torsdag, at man i oktober fremsætter lovforslag, der vil medføre en “markant styrkelse af cybersikkerheden og beredskabet” i vandsektoren.

Ministeriet oplyste også, at man er i færd med at implementere et såkaldt vandkriseberedskab.

Det skal bestå af materiel, der skal “understøtte vandberedskabet i hele landet” i tilfælde af en krisesituation.

Det gælder blandt andet materiel som palletanke med rent drikkevand, nødgeneratorer, pumper og kritiske reservedele.

Samtidig etableres der et døgnbemandet beredskabscenter i Miljøstyrelsen samt et rejsehold, der kan hjælpe “selv de mindste vandforsyninger med at blive forberedt og leve op til de nye krav og den nye virkelighed, vi står i”.

RITZAU

Borgere blokerer for protestantisk parade i nordirsk by

Omkring 2000 demonstranter blokerer søndag vejen ind til et katolsk område i en nordirsk by, som en protestantisk parade skulle gå igennem.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

For første gang siden 1998 har det protestantiske broderskab Orangeordenen fået lov til at gå gennem Garvaghy Road, der har været et brændpunkt for sekteriske konflikter.

Det er en domstol, der har afgjort, at paraden kunne finde sted.

Både Nordirlands førsteminister, Michelle O’Neill fra partiet Sinn Fein, samt partiets leder, Mary Lou McDonald, er søndag til stede på gaden.

Orangeordenens årlige forsøg på at marchere gennem området førte til uro i regionen, der er under britisk styre, inden ruten blev bandlyst i 1998.

1998 er også året, hvor langfredagsaftalen i stor udstrækning satte en stopper for tre årtiers uroligheder i Nordirland – også kendt som “The Troubles”.

– Det her er vanvid, siger Mary Lou McDonald til journalister på gaden, der er en katolsk enklave i den overvejende protestantiske by Portadown.

– Det er rent faktisk primitiv behandling af ethvert lokalsamfund i 2026. Det er uacceptabelt.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Søndag den 27. september 2026.

Udsendt kl. 12.30

Østersøen:
Mandag
Sydøst 5 til 10 m/s.
Tirsdag
Om dagen Vestlige Østersø kuling fra øst 9 til 14 m/s. Østersøen omkring Bornholm sydøst 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten nordøst 8 til 13 m/s.
Onsdag
Sydøst 5 til 10 m/s.
Torsdag
Sydøst 7 til 12 m/s.
Fredag
Sydøst 5 til 10 m/s.

Indre danske farvande:
Mandag
Om dagen syd 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten Kattegat syd 3 til 8 m/s. Bælthavet og Sundet nordøst 3 til 8 m/s.
Tirsdag
Om dagen øst 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra øst 9 til 14 m/s.
Onsdag
Sydøst 6 til 11 m/s.
Torsdag
Sydøst 8 til 13 m/s.
Fredag
Sydøst 7 til 12 m/s.

Skagerrak:
Mandag
Vest 7 til 12 m/s.
Tirsdag
Øst 8 til 13 m/s.
Onsdag
Øst 7 til 12 m/s.
Torsdag
Sydøst 7 til 12 m/s.
Fredag
Sydøst 6 til 11 m/s.

Nordsøen:
Mandag
Om dagen nordvest 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten Tyskebugt, Dogger og Humber nordøst 8 til 13 m/s. Fladen syd 4 til 9 m/s. Fisker nordvest 6 til 11 m/s.
Tirsdag
Om dagen kuling fra sydøst 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra øst 12 til 17 m/s. Dogger og Humber sydøst 7 til 12 m/s.
Onsdag
Fisker og Fladen kuling fra sydøst 12 til 17 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber sydøst 8 til 13 m/s.
Torsdag
Om dagen kuling fra sydøst 11 til 16 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt kuling fra sydøst 10 til 15 m/s. Fladen, Dogger og Humber sydvest 3 til 8 m/s.
Fredag
Om dagen syd 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt syd 2 til 7 m/s. Fladen, Dogger og Humber sydvest 7 til 12 m/s.

Hvert ottende vandværk har været udsat for cyberangreb

Hvert ottende danske vandværk har på et tidspunkt været udsat for et cyberangreb. Det viser en ny undersøgelse blandt knap 700 vandværker, som organisationen Danske Vandværker har lavet. Selvom angrebene ikke altid har alvorlige konsekvenser, peger det på, at vandværkerne i stigende grad er et mål. Det siger direktør Lise Lotte Toft til organisationens hjemmeside. Udviklingen sker i en tid, hvor truslen er rykket tættere på. I torsdags hævede de danske myndigheder nemlig trusselsniveauet for cyberangreb mod kritisk infrastruktur, som netop dækker over vores vandforsyning.

Føreren af en hvid bil med estiske nummerplader er stukket af, efter at vedkommende i sin bil natten til søndag bragede ind i en landejendom i Solrød.

– Jeg hører et kæmpe brag i køkkenet. Jeg troede, det var et eller andet, der faldt ned. Så stormede jeg ind i stuen og så en bil, der stak næsten halvt ind i huset, siger ejeren af ejendommen til Ekstra Bladet.

Vedkommende ønsker at være anonym, skriver mediet.

Schweizerne ser ud til at stemme nej til strengere neutralitet

Schweiziske vælgere ser ud til at have nedstemt et lovforslag om at indføre strengere regler for landets neutralitet.

Det viser en tidlig prognose, som regeringen har offentliggjort, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lovforslaget lød blandt andet på, at det skulle være umuligt for Schweiz at indføre økonomiske sanktioner mod andre lande og at samarbejde med Nato.

Schweiz’ neutralitet har været internationalt anerkendt siden slutningen på Napoleonskrigene i 1815. Men det er ikke nedskrevet, hvordan regeringen skal implementere den.

Med en vedtagelse af lovforslaget ville en definition af neutralitet blive skrevet ind i landets forfatning.

Schweizisk Folkeparti (SVP) har støttet forslaget og sagt, at Schweiz’ traditionelle position er blevet eroderet, efter at regeringen har indført sanktioner mod Rusland efter fuldskalainvasionen af Ukraine.

RITZAU

Lokalformand: Dobbelt DF-exit skyldes ikke lokalt problem

Tophistorien er skrevet og udgivet af Radio IIII. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Lokalformand for Dansk Folkeparti i Tønder, Karin Asta Overbjerg, bekræfter over for RADIO IIII, at hun er blevet orienteret om, at to medlemmer af partiet i Tønder Kommunalbestyrelse har meldt sig ud i weekenden. Hun understreger samtidig, at udmeldingerne ikke skyldes et lokalt problem.

– Jeg er ked af det, fordi det er to gode medlemmer, der melder sig ud, fortæller hun til RADIO IIII.

Det ene af de to medlemmer er byrådsmedlemmet Pernille Mai Brylle, som skriver på Facebook, at hun har meldt sig ud af partiet.

– Jeg har valgt at melde mig ud af Dansk Folkeparti. Det har været en svær beslutning, som jeg har tænkt grundigt over. Jeg tager mange gode oplevelser og relationer med mig og ønsker alle det bedste fremover og ser frem til at fortsætte arbejdet,« uddyber hun.

Det andet medlem er Allan Svendsen, der i går aftes meddelte, at han havde meldt sig ud af Dansk Folkeparti.

– Jeg har altid været åben og ærlig over for de mennesker, jeg arbejder sammen med. Også når det har betydet, at vi ikke var enige. Derfor forventer jeg også, at den samme åbenhed og ærlighed går den anden vej, skriver han på Facebook.

Det er ikke lykkedes RADIO IIII at få yderligere kommentarer fra de involverede.

Redaktionel kontakt:

Charlotte Bech Mathiesen

tlf.: +4526806167

e-mail: chmat@radio4.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Radio IIII ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Aske fra Etna holder fly på jorden på Sicilien

Fly fra Catania-lufthavnen på den italienske ø Sicilien skal søndag blive på jorden, fordi der er aske fra vulkanen Etna i atmosfæren.

Det oplyser SAC, der står for flytrafikken i lufthavnen, ifølge Reuters.

Flyene var i første omgang aflyst frem til klokken 12.00 søndag, men nu er perioden blevet forlænget til klokken 21.59 søndag aften.

Lufthavnen er Italiens femte travleste.

Passagerer bliver opfordret til at tjekke deres flyafgang hos luftfartsselskaberne, inden de tager i lufthavnen.

Vulkanen Etna, der er Europas højeste og mest aktive, forstyrrer ofte flytrafikken fra Catania.

Der har været særligt meget aske fra vulkanen i atmosfæren denne sommer, og flere tusinde menneskers rejser er blevet påvirket i løbet af sommerferien.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Søndag den 27. september 2026.

Der er kulingvarsel for Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak og Fisker.

Farvandsudsigter, der gælder til mandag middag, udsendt klokken 10.25.

Østersøen omkring Bornholm:
I den vestlige del øst 7 til 12 m/s. Og i den østlige del øst 3 til 8 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag øst 8 til 13 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Sydøst 8 til 13 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Sydøst 8 til 13 m/s. God sigt. I aften kuling fra sydøst 9 til 14 m/s. God sigt. I nat kuling fra sydøst 9 til 14 m/s. God sigt. I morgen formiddag syd 6 til 11 m/s. God sigt. Sundet: Sydøst 8 til 13 m/s. God sigt. I aften kuling fra sydøst 9 til 14 m/s. God sigt. I nat sydøst 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag sydøst 6 til 11 m/s. God sigt.

Kattegat:
Sydøst 7 til 12 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag kuling fra sydøst 11 til 16 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Syd 6 til 11 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag kuling fra sydøst 11 til 16 m/s. God sigt.

Fisker:
Sydøst 8 til 13 m/s. God sigt. I aften kuling fra sydøst 9 til 14 m/s. God sigt. I nat syd 8 til 13 m/s. Moderat sigt. I morgen formiddag i den vestlige del nordvest 4 til 9 m/s. Og i den østlige del syd 4 til 9 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Sydøst 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag nordvest 3 til 8 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1,5 m.

Sene afbud fra Slovakiets cykelryttere til søndagens VM i linjeløb betyder, at landsholdets massør Vladimir Kovacik i stedet kører for Slovakiet som eneste rytter på holdet.

Det meddeler det slovakiske cykelforbund på sociale medier.

Vladimir Kovacik har tidligere gjort sig som cykelrytter, men stoppede karrieren i 2017. Som en af de største bedrifter blev han nummer 23 i enkeltstarten ved de slovakiske mesterskaber i 2016 ifølge ProCyclingStats.

19-årig nægter sig skyldig i drab på 59-årig bekendt i Havdrup

En 19-årig mand er sigtet for at have dræbt en 59-årig mand på en adresse i Havdrup.

Det oplyste Midt- og Vestsjællands Politi søndag formiddag i en pressemeddelelse.

– Midt- og Vestsjællands Politi blev kort efter klokken 02.00 natten til søndag tilkaldt til en adresse i Havdrup ved Solrød.

– En 59-årig mand var fundet kraftigt forslået i huset, og politiet kunne kort efter konstatere, at manden var afgået ved døden, lød det fra politikredsen.

Politiets efterforskning pegede på den 19-årige som en mulig mistænkt.

Han meldte sig selv til politiet i Roskilde klokken 03.30 søndag morgen.

Den 19-årige nægter sig skyldig i sigtelsen. Det skriver Ekstra Bladet, der søndag eftermiddag er til stede i retten, hvor manden fremstilles.

Mediet tilføjer, at dørene er blevet lukket for offentligheden.

Anklagemyndigheden krævede dørlukning, for at efterforskningen ikke skulle blive kompromitteret i forhold til afdækningen af motivet, lød det i retten.

Ekstra Bladet protesterede, men dommeren valgte alligevel at lukke dørene.

Det betyder, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Men før lukningen blev sigtelsen læst op, hvor det fremgik, at den 19-årige ifølge anklagemyndigheden flere gange slog den forurettede i hovedet med en stump genstand.

Politiet har tidligere på dagen oplyst, at der pågår en omfattende efterforskning for at klarlægge, hvad der gik forud for den 59-åriges død.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Ritzau, at de to mænd var bekendte, men at der ikke var en familiær relation mellem dem.

Politiet siger, at de kendte hinanden fra det samme miljø og understreger, at der ikke er tale om et kriminelt miljø.

Presseafdelingen oplyser, at politiet fandt manden efter en anmeldelse om tumult.

– Nogen havde hørt noget tumult fra adressen, siger pressemedarbejder i politikredsen Frederikke Borg Højfeldt.

Der bor omtrent 4600 indbyggere i Havdrup, der ligger mellem Roskilde og Køge i det østlige Sjælland.

RITZAU

Britisk politi anholder fem nær militærbase brugt af USA

Fem mænd blev søndag morgen anholdt i britiske Gloucestershire.

De er mistænkt for at have forberedt et terrorangreb, oplyser Metropolitan Police i en pressemeddelelse.

De er desuden mistænkt for overtrædelse af lovgivningen om eksplosiver.

85 ejendomme i byen Whelford blev desuden evakueret søndag morgen.

På et kort pressemøde søndag eftermiddag oplyser politiet, at det klokken 00.45 natten til søndag fik en anmeldelse om tre mistænkelige køretøjer, der kørte i retning mod flybasen Fairford.

Basen bruges af det amerikanske militær.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, var de fem anholdte mænd “ude på at gøre stor skade”.

– Vi havde dem under observation i lang tid, siger Trump til journalister søndag eftermiddag dansk tid ifølge nyhedsbureauet dpa.

De seneste dage er sikkerhedsforanstaltningerne på basen blevet styrket, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet oplyser også, at det samarbejder tæt med det britiske antiterrorpoliti om efterforskningen.

– Vi er i de tidlige stadier af efterforskningen, siger vicepolitikommissær Vicki Evans fra britisk politis særlige antiterrorenhed ifølge BBC.

Den britiske hærs specialiserede bomberydningshold er søndag i gang med at undersøge de tre køretøjer.

Der er blevet lavet en afspærring i 400 meters omkreds omkring køretøjerne.

Den britiske regering har ifølge Reuters tidligere givet USA’s militær tilladelse til at bruge flybasen til at gennemføre angreb på iranske missilanlæg, der bruges til angreb på skibe i Hormuzstrædet.

Et øjenvidne siger til nyhedsbureauet, at bevæbnet politi blokerer for hovedindgangen til basen. Der er omkring 30 udrykningskøretøjer – herunder politibiler, ambulancer og brandbiler – i landsbyen Fairford.

I juli sagde Storbritannien, at dets væbnede styrker var klar til at beskytte landet mod ethvert angreb, efter at Irans Revolutionsgarde advarede landet mod at tillade, at amerikanske bombefly lettede fra flybasen i Fairford.

RITZAU

En 56-årig mand er blevet sigtet for lørdag at have overfaldet en ung kvinde, som han tilsyneladende ikke kendte, i Esbjerg.

Det skriver tvSyd.

– Manden slår hende en del gange, og han banker også hendes hoved i jorden, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til tvSyd.

Promotor sår tvivl om britisk boksebrag

Det planlagte britiske boksebrag mellem Tyson Fury og Anthony Joshua er i fare for ikke at blive til noget.

Således udtaler promotor Dana White lørdag, at han ikke er sikker på, at sværvægtskampen bliver til noget.

Det beretter nyhedsbureauet Reuters.

Torsdag blev det ellers annonceret, at Fury og Joshua skulle mødes i et opgør den 11. december på Principality Stadium i Cardiff. En kamp, der er blevet udråbt som en af de største i britisk boksehistorie.

Allerede fredag opstod der dog tvivl om kampen, da Fury i en video på sociale medier udtalte, at kampen var i fare, fordi Joshua og hans promotor, Eddie Hearn, forsøgte at trække sig fra opgøret mellem de to tidligere verdensmestre.

Der har i flere år været forhandlet om en kamp mellem de to boksestjerner.

RITZAU

Sigtelse: 17-årig slog ung mand med flaske i bus

Fredag aften blev en 19-årig mand overfaldet i en bus ved Slagelse Station. Nu er en 17-årig dreng anholdt og sigtet for grov vold i sagen. Ifølge politiet syntes den 17-årige, at den anden mand larmede. Derfor slog han ham i hovedet med en flaske, tog kvælertag på ham og slog ham med knytnæver. Det oplyser Kim Skov, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han fortæller, at offeret ikke er kommet alvorligt til skade, og at han selv ringede til politiet og tog på skadestuen. Den 17-årige dreng bliver søndag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster.

Sigtelse: 17-årig slog yngre mand med flaske i bus

En 17-årig dreng fremstilles søndag i et grundlovsforhør sigtet for grov vold i en bus ved Slagelse Station.

Episoden fandt sted fredag aften, og den 17-årige blev anholdt i nat klokken 01.00 i sit hjem, oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kim Skov.

Ifølge politiet sad den sigtede i en bus med forurettede, der er 19 år.

– Det er en person i en bus, der synes, at en anden larmer, så han slår ham med en flaske i hovedet og tager kvælertag, siger vagtchefen.

– Han tager den ene arm rundt om halsen og tildeler ham flere knytnæveslag, tilføjer han.

Forurettede er ikke kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchefen.

– Han har selv ringet og været på skadestuen, siger Kim Skov.

Den 17-årige fremstilles forventeligt i et grundlovsforhør efter middag. Det finder sted ved Retten i Nykøbing Falster.

RITZAU

10 personer er dræbt og 11 såret efter et skyderi uden for den sydafrikanske storby Cape Town.

Det oplyser sydafrikansk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere søndag kom der også en melding om et andet skyderi nær Johannesburg. Her har 17 mennesker mistet livet.

Bevæbnede gerningsmænd dræber 17 personer på bar i Sydafrika

Sydafrikansk politi har søndag indledt en menneskejagt, efter at 17 personer er blevet dræbt i et skyderi på en bar nær storbyen Johannesburg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skyderiet fandt sted lørdag aften omkring klokken 21.30 lokal tid.

13 mænd og fire kvinder blev erklæret døde på stedet, da redningsmandskab nåede frem.

Det er søndag morgen dansk tid for tidligt for politiet at sige noget om et muligt motiv.

Gerningsmændene menes at have været bevæbnet med AK-47-rifler og pistoler.

Politiets formodning er, at de gik målrettet efter beværtningen, hvor de først åbnede ild mod gæster, der befandt sig udenfor. Siden skal de have fortsat skyderiet indenfor.

Udover de dræbte er yderligere 15 personer blevet ramt af skud, og de er siden blevet bragt til hospitalet, lyder det.

Der er ikke blevet foretaget nogen anholdelser endnu.

I et andet masseskyderi, der har fundet sted uden for byen Cape Town, har ti mennesker mistet livet.

Derudover er 11 såret, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

RITZAU

Dansk angriber scorer i San Diego-kollaps

Flere danskere var i fokus, da Austin FC og San Diego FC natten til søndag dansk tid spillede 3-3 i MLS.

Den tidligere FC Nordsjælland-angriber Marcus Ingvartsen bragte San Diego på sikker vinderkurs, da han scorede til 3-0 på oplæg fra den tidligere FC Midtjylland-profil Anders Dreyer.

Forinden havde Austin-danskeren Mikkel Desler, der har en fortid i OB, scoret selvmål til 0-2.

Hjemmeholdet Austin leverede imidlertid et stort comeback ved at forvandle 0-3 til 3-3 fra det 73. til 86. minut.

Dermed har San Diego ikke vundet i de seneste fem kampe og ligger nede som nummer 12 i Western Conference-tabellen. Her ligger Austin nummer 13.

RITZAU

Medie: Elever i Riyadh skifter til fjernundervisning i en uge

Skoleelever i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, skal modtage fjernundervisning i en uge. Det fremgår af mails sendt til forældre, som nyhedsbureauet AFP har læst. Meldingen er dog ikke officielt bekræftet af de saudiarabiske myndigheder. Der bliver heller ikke givet nogen officiel begrundelse for skolelukningerne. Men beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor der er øgede spændinger i området. Blandt andet er der næsten daglige angreb mod Saudi-Arabien fra den militante gruppe houthierne. Flere forældre kritiserer over for AFP, at beslutningen er truffet i sidste øjeblik, og at de mangler en klar forklaring.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]