Seneste nyheder

Det var ikke en amerikansk operation, der førte til et formodet sammenstød mellem Cubas kystvagt og en amerikansk speedbåd onsdag morgen lokal tid.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, til journalister på en tur til Caribien, efter at cubanske myndigheder onsdag aften oplyste, at fire personer blev dræbt i sammenstødet.

– Vi kommer ikke til at basere vores konklusioner på, hvad de (Cuba, red.) har fortalt os, og jeg er meget, meget sikker på, at vi kommer til at kende det fulde billede af, hvad der skete her, siger Rubio ifølge AFP.

Amerikanske myndigheder vil udføre en selvstændig undersøgelse af sagen, siger udenrigsministeren videre.

– Efterhånden som vi indsamler mere information, vil vi være forberedte på at reagere i overensstemmelse hermed, siger han ifølge AFP.

Man vil videre undersøge, om de personer, der var om bord på speedbåden, var amerikanske statsborgere, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Speedbåden er registreret i den amerikanske delstat Florida.

Rubio siger videre, at “det er meget usædvanligt, at der er skududvekslinger i åbent farvand på den måde”, skriver Reuters.

Det cubanske indenrigsministerium meldte onsdag aften dansk tid på det sociale medie X, at den cubanske kystvagt havde skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd.

Speedbåden blev registreret i cubansk territorialfarvand onsdag morgen lokal tid.

Ifølge det cubanske indenrigsministerium bad cubanske grænsevagter fartøjet om at identificere sig, hvorefter personerne om bord på speedbåden åbnede ild mod kystvagten.

Den cubanske kystvagt skød herefter tilbage og dræbte fire på speedbåden, lød det fra de cubanske myndigheder. Seks blev såret, og de fik medicinsk behandling, meldte Cuba.

Det lød videre fra Cuba, at myndighederne vil efterforske sagen.

USA og Cubas forhold er anspændt, og det er blevet forværret, efter at USA tog én af Cubas afgørende allierede til fange – nemlig den nu afsatte venezuelanske præsident Nicolas Maduro.

Cubas hovedstad, Havana, ligger blot 170 kilometer fra Key West i den amerikanske delstat Florida.

Chipgiganten Nvidia slår analytikernes forventninger med en rekordomsætning på 68,1 milliarder dollar i sit fjerde kvartal. Det svarer til 430 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at selskabets årsregnskab er blevet offentliggjort onsdag aften.

Omsætningen steg 73 procent i forhold til året før og er et godt stykke over de 65,7 milliarder dollar, som analytikerne og også Nvidia selv havde forudsagt.

Nvidia er verdens mest værdifulde selskab målt på markedsværdi.

Nedtællingen er i gang mod anden sæson af thrillerserien “Kastanjemanden”, der med undertitlen “Tælle til en, tælle til to” får premiere på Netflix 7. maj.

Det afslører streaminggiganten i en pressemeddelelse.

Den kommende sæson er filmatiseringen af Søren Sveistrups krimi “Tælle til en, tælle til to” fra 2024.

Søren Sveistrups debutroman, “Kastanjemanden”, blev filmatiseret i 2021 og havde Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard i rollerne som efterforskerne Naia Thulin og Mark Hess.

De genoptager rollerne i “Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to”.

På rollelisten finder man også Sofie Gråbøl og Katinka Lærke Petersen.

Anden sæson tager sin begyndelse, da en kvinde meldes savnet.

I efterforskningen finder politiet ud af, at hun har været udsat for voldsom stalking, ved at en ukendt gerningsmand har leget en form for ufrivillig gemmeleg med hende og har fotograferet hende i private situationer.

Billederne og videoerne har gerningsmanden sendt til hende sammen med en tælleremse. Da kvinden findes dræbt, trækker mordet tråde til en uopklaret drabssag på en gymnasieelev to år tidligere, lyder det om handlingen.

Første sæson af “Kastanjemanden” blev modtaget pænt af anmelderne og af branchen.

Da den danske film- og tv-branche uddelte Robert-priserne i 2022, hjemtog både Danica Curcic, David Dencik og Iben Dorner statuetter for deres præstationer på skærmen.

Selve serien blev kåret til Årets Tv-serie.

Inden Søren Sveistrup debuterede som forfatter med “Kastanjemanden” i 2018, arbejdede han især med tv.

Han er manden bag DR-trilogien “Forbrydelsen”, som havde Sofie Gråbøl i hovedrollen som den sweaterklædte vicekriminalkommissær Sarah Lund.

Første sæson blev hædret med en britisk Bafta-pris i 2011.

Foruden “Forbrydelsen” har Søren Sveistrup også været involveret i tv-serierne “Taxa”, “Nikolaj og Julie” og “Gidseltagningen” samt i filmen “Der kommer en dag”.

To tidligere parlamentsmedlemmer i Brasilien er onsdag blevet dømt for at bestille et drab i 2018 på aktivisten og byrådsmedlemmet Marielle Franco.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Franco var 38 år, da hun blev skudt i det centrale Rio de Janeiro sammen med sin chauffør, Anderson Gomes.

Der var landsdækkende demonstrationer efter drabet på Franco, der blev anset for at være en progressiv politiker og var medlem af Partiet for Socialisme og Frihed. Hun havde baggrund i Rios fattige kvarterer og var en åbenmundet kritiker af millionbyens magtfulde militsgrupper.

Brødrene Chiquinho Brazao, som var føderal politiker, og Domingos Brazao, som var delstatspolitiker, er onsdag blevet kendt skyldige i at bestille drabet. Det er sket i den brasilianske højesteret.

Begge får 76 år og tre måneders fængsel.

Chiquinho Brazao er 62 år, mens Domingos Brazao er 60 år.

Højesteretten fandt, at grunden til angrebet var, at hun var en trussel mod Brazao-brødrenes interesser.

I byrådet arbejdede Franco for at forhindre, at ulovlige boligområder i fattige kvarterer blev udvidet. De er netop en af militsernes vigtigste indtægtskilder.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes sagde i retten, at Brazao-brødrene ikke blot “havde kontakt med militserne”.

– De var militsen, sagde han.

Moraes kaldte Franco en “sort kvinde, der turde gå imod militsmedlemmernes interesser” samt “mænd og hvide folk”.

Tre andre personer er onsdag også blevet dømt for deres rolle i at planlægge drabet på Franco.

Imens fik to tidligere militærbetjente, som udførte drabene, lange domme i 2024.

AFP

En bus med efterskoleelever er væltet på Rangstrupvej ved Agerskov i Sønderjylland.

Der er ingen alvorligt tilskadekomne, men mellem tre og fem personer er lettere tilskadekomne.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update onsdag aften.

Vagtchef Michael Henriksen fortæller til Ritzau, at de fleste af eleverne er i 17-årsalderen og går på en lokal efterskole.

Han ved endnu ikke, hvor mange der var ombord på bussen.

De lettere tilskadekomne har fået forstuvninger. Men der kan også være brud og en enkelt, der har fået hjernerystelse, lyder meldingen.

Bussen ligger på siden i en grøft.

Nærmere undersøgelser og afhøringer skal klarlægge årsagen til ulykken.

Politi og redningsberedskabet er færdige på stedet, og Rangstrupvej er åben for færdsel igen.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en opdatering 21.40.

En mand med et flot cv stempler fra næste sæson ind hos Skjern Håndbold.

Den 30-årige playmaker Jacob Holm vender således hjem til dansk håndbold efter en årrække hos først Füchse Berlin og siden Paris Saint-Germain.

Det afslørede Skjern forud for onsdagens opgør mod Mors-Thy Håndbold, hvor det endte med et nederlag på 28-30.

Jacob Holm, der har været med til at vinde VM for Danmark to gange, har underskrevet en kontrakt, der gælder fire år frem.

– Jacob er en spiller, der har præsteret på allerøverste internationale niveau gennem mange år. Det er ikke bare en forstærkning sportsligt – det er også et signal om vores ambitioner i Skjern.

– Han kommer med erfaring fra de største arenaer, og det er den type profil, vi ønsker at bygge fremtidens Skjern Håndbold op omkring, siger sportschef Thomas Klitgaard.

Jacob Holm spillede i en periode ungdomshåndbold i Skjern, men fik sit store gennembrud hos Ribe-Esbjerg, inden han i 2018 rykkede til den tyske hovedstad.

Der var han, indtil han i 2023 skiftede til Frankrigs hovedstad, og opholdet i udlandet har været så godt, at det er vemodigt for Jacob Holm at lukke det kapitel af sin karriere.

– Men tidspunktet er rigtigt for os som familie til at vende hjem til Danmark, og her var Skjern Håndbold den klub og det projekt, som motiverede mig allermest.

– Jeg føler, at jeg er i min bedste håndboldalder, og jeg glæder mig til at give alt for klubben, siger Jacob Holm.

Playmakeren er i øjeblikket ved at være tilbage efter en længere skadesperiode. Han optrådte senest for Danmarks landshold i maj sidste år.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ser en vej frem mod et møde mellem lederne af Ukraine, Rusland og USA.

Det skriver han på det sociale medie X efter at have talt i telefon med USA’s præsident, Donald Trump.

Zelenskyj venter et trilateralt møde mellem landenes forhandlingsdelegationer i begyndelsen af marts.

– Vi forventer, at dette møde vil skabe en mulighed for at flytte samtalerne til lederniveau, skriver Zelenskyj.

– Præsident Trump støtter et sådant forløb. Dette er den eneste måde at løse de komplekse og følsomme problemer og endelig få afsluttet krigen.

Den ukrainske præsident skriver dog ikke noget nærmere om, hvordan, hvor og hvornår et sådant møde på lederniveau ville kunne finde sted.

Samtalen med Trump var ifølge Zelenskyj forberedelse til et bilateralt møde mellem forhandlere torsdag i den schweiziske by Genève.

Her mødes chefforhandler Rustem Umerov fra Ukraine med USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner som en del af forberedelserne til de videre forhandlinger med Rusland.

Tirsdag var det fire år siden, at krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion.

Trods gentagne forsøg er det endnu ikke lykkedes for parterne at blive enige om en våbenhvile- eller fredsaftale.

Genève har dannet ramme om flere møder mellem Ukraine, Rusland, Kushner og Witkoff om at forsøge at nå nærmere en afslutning på krigen i Ukraine.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er et centralt spørgsmål i de videre forhandlinger planlægningen af genopbygningen af Ukraine efter de omfattende luftangreb og frontlinjekampe, som har skabt store ødelæggelser.

46 medarbejdere påvirkes af nedskæringer på Sjællandske Medier.

Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.

Seks journalister blev tirsdag opsagt.

Derudover er seks journalister og redaktører blevet tilbudt nye job i mediehuset.

På det kommercielle område er ni medarbejdere blevet opsagt, mens at 20 andre får en ny funktion og/eller et nyt arbejdssted.

Sjællandske Mediers direktør og ansvarshavende chefredaktør, Louise Pettersson, bekræfter tallene over for fagbladet Journalisten.

Hun tilføjer i en skriftlig udtalelse til mediet, at en del af medarbejderne rykker til vikarbesatte eller ledige stillinger, hvorefter de stillinger, som de kom fra, nedlægges.

I alt nedlægges der 11 redaktionelle stillinger.

Tirsdag var Det Nordjyske Mediehus, der blandt andet udgiver mediet Nordjyske, også igennem en nedskæringsrunde.

Her blev 13 redaktionelle stillinger nedlagt, mens at to freelancere ikke får forlænget deres kontrakt.

Den cubanske kystvagt har skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd.

Det oplyser Cubas indenrigsministerium i en meddelelse, som Cubas ambassade i USA har delt onsdag aften dansk tid på X.

Speedbåden fra USA blev registreret på cubansk territorialfarvand om morgenen onsdag lokal tid, og cubanske grænsevagter bad fartøjet om at identificere sig.

Herefter skød personer på speedbåden ifølge de cubanske oplysninger mod fartøjet med grænsevagter, og en cubansk befalingsmand blev såret, skriver ministeriet.

Den cubanske kystvagt svarede igen og dræbte fire på speedbåden, hedder det i meddelelsen. Seks blev såret.

De sårede blev evakueret og fik behandling, melder Cuba.

– De kompetente myndigheder fortsætter med at efterforske for fuldt ud at klarlægge forløbet, skriver det cubanske indenrigsministerium.

Senere oplyste ministeriet ifølge AFP, at personerne på båden alle var cubanere bosat i USA. De var bevæbnet med automatvåben, håndvåben og molotovcocktails.

De seks sårede har forklaret til myndighederne, at de havde til hensigt at udføre en infiltration med terrorformål for øje, skriver AFP.

Samtidig blev det oplyst, at båden var indregistreret i den amerikanske delstat Florida.

Floridas justitsminister, James Uthmeier, har pålagt anklagemyndigheden i den amerikanske delstat at samarbejde med føderale og statslige myndigheder om at efterforske hændelsen.

Det skrev Uthmeier på X sent onsdag aften dansk tid.

– Den cubanske regering kan ikke stoles på, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at holde disse kommunister ansvarlige.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, fortalte onsdag aften, at han afventer flere oplysninger omkring det dødelige skyderi.

– Det er naturligvis en situation, som vi overvåger, og forhåbentlig er det ikke så slemt, som vi frygter. Men jeg kan ikke sige mere, fordi jeg simpelthen ikke ved mere, siger Vance ifølge AFP.

USA har et i høj grad anspændt forhold til det kommunistiske Cuba, hvis hovedstad, Havana, ligger blot cirka 170 kilometer fra Key West i den amerikanske delstat Florida.

Forholdet er endda blevet yderligere anspændt, efter at USA i en militæraktion i Venezuela tog en helt afgørende allieret af Cuba til fange – nemlig den nu afsatte venezuelanske præsident Nicolas Maduro.

Onsdag slækkede USA dog på et forbud mod venezuelansk olieeksport til Cuba.

Fra flere caribiske lande lød der advarsler om, at Cuba risikerede et økonomisk kollaps med konsekvenser for sikkerheden i hele regionen.

USA har haft en omfattende embargo mod Cuba siden 1962. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere i at handle med Cuba.

Dokumenter knyttet til en kvindes beskyldninger mod USA’s præsident, Donald Trump, er udeladt fra USA’s justitsministeriums offentliggørelse af Epstein-filer.

Det skriver New York Times efter en gennemgang. Også mediet NPR har tidligere rapporteret om de manglende dokumenter.

De udeladte materialer er notater fra FBI, der opsummerer flere af forbundspolitiets interview.

Interviewene beskriver påstande, som kvinden kom med i 2019 om seksuelle overgreb begået af Trump og Epstein i 1980’erne.

På tidspunktet for de påståede overgreb var hun mindreårig.

Det er en offentliggjort indholdsfortegnelse, der viser, at dokumenterne eksisterer.

Af indholdsfortegnelsen fremgår det, at FBI lavede fire interview i sagen. Men kun et af de fire interview, som omhandler kvindens beskyldninger mod Epstein, er blevet offentliggjort.

De andre tre mangler, skriver New York Times.

Det amerikanske justitsministerium giver ikke nogen konkret begrundelse til New York Times for de manglende dokumenter.

Mandag skriver ministeriet ifølge avisen, at materialer, som ikke er med, enten er omfattet af fortrolighed eller er duplikater. Tirsdag er der kommet en ny meddelelse, hvor der også står, at dokumenter kan være blevet tilbageholdt på grund af igangværende føderale efterforskninger.

Donald Trump har gentagne gange afvist at have gjort noget galt i forbindelse med Epstein. Talsperson i Det Hvide Hus Abigal Jackson siger, at Trump er blevet “totalt renset” for alt, hvad der handler om den afdøde forretningsmand og seksualforbryder.

De offentliggjorte filer indeholder en beskrivelse fra 2025 af hendes beskyldning mod Trump – også mod andre fremtrædende mænd. Den indeholder ikke en vurdering af troværdigheden.

Allerede i forbindelse med offentliggørelsen i januar skrev det amerikanske justitsministerium:

– Nogle af dokumenterne indeholder usande og sensationsprægede påstande mod præsident Trump. De blev indleveret til FBI lige før valget i 2020. For at gøre det helt klart er påstandene grundløse og falske.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder. I juli 2019 blev han anklaget for smugling og misbrug af mindreårige. Han døde i fængslet i august 2019.

Det er velkendt, at Trump var i Epsteins omgangskreds. Præsidenten har sagt, at han afbrød kontakten til Epstein for årtier siden.

Borgerne kan være sikre på, at de får tilsendt valgkort inden det kommende folketingsvalg. Også selv om nogle har udtrykt frygt for, om distributionsselskabet Dao kan magte opgaven.

Det siger transportminister Thomas Danielsen (V) onsdag under en hasteforespørgselsdebat om at sikre, at alle valgkort kommer frem.

En nødplan skal sikre, at valgkortene bliver omdelt.

– De valgkort skal ud, og det kommer de, siger Thomas Danielsen.

Han fortæller, at nødplanen er en dag-til-dag-plan, som skal sikre, at valgkort bliver omdelt.

– Det er derfor, vi følger det dag for dag. Så er der noget i planen, der skrider, så kan vi jo handle, siger han.

Omkring fire millioner valgkort skal omdeles til cirka to millioner husstande i forbindelse med valget, der skal afholdes inden udgangen af oktober i år.

Ved årsskiftet stoppede PostNord med at omdele breve, og markedet blev derefter overladt til private aktører, herunder Dao.

– Der er et ønske om, at vi går med livrem og seler. Så vi har en plan, hvis, Gud forbyde det, der skulle gå noget galt, når det handler om noget så vigtigt som vores folketingsvalg og vores demokrati, siger Leila Stockmarr fra Enhedslisten, der sammen med Alternativet har indkaldt til hasteforespørgslen.

– Jeg kan glæde ordføreren med, at det gør vi nu, svarer Thomas Danielsen.

Han fortæller, at hvis ikke Dao formår at magte opgaven, så kan man træffe aftale med andre aktører for at få brevene frem.

Leila Stockmarr oplyser onsdag aften til Ritzau, at hun ikke mener, at transportministeren “godtgjorde, at der er en plan”.

– Vi beder nu ministeren fremsende nødberedskabet, som ministeren sagde, at han vil tage ansvar for bliver aktiveret i tilfælde af udfordringer med valgkortudsendelsen, med meget kort deadline og allersenest fredag den 27. marts til Folketinget.

– Det er under al kritik, at ministeren i dag ikke kan godtgøre for nødberedskabet og fortælle os ordførere, hvor vi kan finde det. Hele ideen med hasteforespørgslen var at skabe tryghed, men jeg er langtfra betrygget, skriver hun.

Med en ny treårig overenskomst kan 500.000 kommunalt ansatte se frem til at få mere i løn, ligesom der også er gjort plads til muligheden for at få fri med løn på barnets tredje sygedag.

Det er resultatet af det overenskomstforlig, som Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfælleskabet er nået til enighed om onsdag.

Indholdet af aftalen beskriver parterne hver især i separate pressemeddelelser.

De er blevet enige om en økonomisk ramme på 9,2 procent, der dækker de forskellige aftalepunkter.

Det er højere end de 8,7 procent for de statsligt ansatte, men ellers lægger aftalens indhold sig i høj grad op ad den.

Mona Striib, der er formand i fagforeningen FOA, er som de kommunalt ansattes topforhandler tilfreds med resultatet.

– Der er både reallønsfremgang, en fritvalgsordning, bedre vilkår for børnefamilierne og et tiltrængt fokus på arbejdsmiljø, siger hun i en pressemeddelelse.

Der vil i perioden være en generel lønstigning på knap 6,3 procent til alle kommunalt ansatte. De kommunalt ansatte tæller blandt andet lærere, pædagoger og sygeplejersker.

De vil derudover få adgang til en fritvalgskonto, som man kender fra det private arbejdsmarked. Her kan den ansatte vælge mellem at omsætte en del af lønstigningen til enten løn, pension og flere fridage.

Med aftalen får de kommunalt ansatte også udvidet muligheden for at få fri i forbindelse med barnets tredje sygedag. Og så skal den såkaldte hjemkaldelsesdag ikke tælle som barnets første sygedag.

Ifølge KL er der ikke tale om rettighed, men en mulighed, ”så længe det kan hænge sammen med arbejdspladsen”.

Forhandlingsparterne har desuden udmøntet en pulje på 650 millioner kroner. Pengene kommer fra en trepartsaftale i 2023.

300 millioner går til lønkroner til kommunale områder, hvor rekrutteringsudfordringer er størst, siger Sofia Osmani (K), der har været chefforhandler for KL.

– Manglen på arbejdskraft er en af de største udfordringer, vi står med i kommunerne i de her år. Nogle steder mangler man social- og sundhedspersonale, andre steder fysioterapeuter, lærere eller pædagoger.

Samme beløb er blevet afsat til mere løn til ledere.

Efter de generelle forlig skal de forskellige forbund forhandle om overenskomsterne for de enkelte faggrupper med både KL og Danske Regioner.

Dernæst følger urafstemningen, hvor medlemmerne skal stemme om det samlede resultat.

Nuværende folketingsmedlem for Moderaterne Henrik Rejnholt Andersen skifter til Venstre. Det meddeler Venstre onsdag aften.

Når onsdag bliver til torsdag, er Henrik Rejnholt Andersen imidlertid fortid i Folketinget.

Det skyldes, at Tobias Grotkjær Elmstrøm (M), som Henrik Rejnholt Andersen har vikarieret for siden oktober 2024, vender tilbage i Folketinget for Moderaterne.

– Jeg har netop meldt mig ud af Moderaterne og ind i Venstre. Selvom jeg endnu ikke havde bekendtgjort min beslutning til partiet, fik jeg i dag (onsdag, red.) klokken 14 at vide, at Moderaterne fra i morgen ville tilbagekalde Tobias Grotkjær Elmstrøm, som jeg ad flere omgange og det seneste halvandet år har været suppleant for i Folketinget.

– Dermed slutter min tid i Folketinget i dag, skriver Henrik Rejnholt Andersen på Facebook.

Moderaterne meddelte tidligere onsdag i en pressemeddelelse, at Tobias Grotkjær Elmstrøm, der har haft orlov af private årsager, vender tilbage til Folketinget fra torsdag.

Tobias Grotkjær Elmstrøm genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg.

– Når sygdom rammer familien, bliver det tydeligt, hvad der kommer først. Derfor genopstiller jeg ikke ved næste folketingsvalg.

– Men jeg har samtidig besluttet at forsøge at færdiggøre mit arbejde i Folketinget, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge Henrik Rejnholt Andersen bunder hans exit fra Moderaterne i politiske uenigheder. Ikke i det faktum, at han altså først i dag, onsdag, fik besked om, at Tobias Grotkjær Elmstrøm ville vende tilbage torsdag.

– Jeg må derfor indrømme, at jeg ikke længere hører hjemme i partiet. For Moderaterne er blevet mere røde, og jeg er blevet mere blå. Vi er kort sagt vokset fra hinanden.

– Jeg står for en stram, men fair udlændingepolitik, hvor vi i højere grad kan udvise kriminelle udlændinge. Jeg kæmper for at forbedre vilkårene for vores produktionsvirksomheder i hele landet, og jeg arbejder benhårdt for, at vores velfærdssamfund sætter individet før systemet, skriver han på Facebook.

Henrik Rejnholt Andersen melder sig klar til at stille op for Venstre ved det kommende folketingsvalg, der skal afholdes inden udgangen af oktober.

I løbet af de “næste få måneder” vil Island gå videre med planer om at afholde en folkeafstemning om at genoptage tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det siger den islandske statsminister, Kristrún Frostadóttir, ifølge The Guardian på et pressemøde i Polen onsdag.

Der er dog endnu ikke besluttet en dato, fortsætter hun.

For få dage siden skrev mediet Politico på baggrund af anonyme kilder, at Island overvejer at afholde EU-folkeafstemningen i august.

Det islandske medie RUV beskrev i januar to meningsmålinger fra 2025, der pegede i retning af, at EU-tilhængerne har et flertal.

Den islandske regering har et mål om senest i 2027 at afholde en folkeafstemning, og ifølge Politico blev planen rykket frem i kølvandet på USA’s toldforhøjelser og ønske om at overtage Grønland.

Island søgte i første omgang om EU-medlemskab i 2009 under en regering af centrumvenstrepartier. Forhandlinger blev indledt året efter.

Men processen blev stoppet i 2013, da en mere EU-skeptisk regering kom til.

Fiskeripolitik har løbende været et diskussionspunkt i forholdet mellem EU og Island.

Under et møde med Polens premierminister, Donald Tusk, siger socialdemokratiske Kristrún Frostadóttir, at det er vigtigt, at EU har respekt for Islands arktiske identitet og “levemåde samt den måde, vi bruger vores ressourcer på”.

Tusk siger, at han vil være “mere end glad” for at se Island slutte sig til EU.

Der har været en heftig besøgsaktivitet mellem Reykjavik og Bruxelles på det seneste.

Frostadóttir besøgte i januar Bruxelles, hvor hun blandt andet talte med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, om samarbejdet mellem EU og Island.

Ifølge kvf.fo har lagmand Aksel V. Johannesen udskrevet valg til Lagtinget på Færøerne. Valget skal afholdes 26. marts.

Årsagen er manglende tillid mellem regeringspartierne, siger han ifølge Kringvarp Føroya, som er Færøernes nationale radio og fjernsyn.

– Tilliden mellem regeringspartierne har grundlæggende ikke været til stede, siger Aksel V. Johannesen fra Javnaðarflokkurin til mediet.

Lagtinget vælges for en fireårig periode. Det kan dog imidlertid opløses, inden valgperioden udløber, hvis lagmanden beslutter at udskrive valg, eller hvis Lagtinget træffer beslutning om en opløsning før periodens udløb.

Efter det seneste valg til Lagtinget, Færøernes parlament, i december 2022 dannede socialdemokratiske Javnaðarflokkurin, det venstreorienterede løsrivelsesparti Tjóðveldi og det socialliberale midterparti Framsókn en flertalsregering på Færøerne.

Javnaðarflokkurin blev det største parti ved valget med 9 mandater af 33 mulige, mens Tjóðveldi fik 6 og Framsókn 3 mandater.

Javnaðarflokkurin gik fra 22,5 procent af stemmerne ved valget i 2019 til 26,6 procent af stemmerne i 2022.

Færøerne og de omkring 50.000 indbyggere er en del af rigsfællesskabet. Øerne fik hjemmestyre i 1948 og selvstyre i 2005.

Landsstyret er øgruppens selvstyrende regering, som ledes af lagmanden. Landsstyret vælges normalt hvert fjerde år af Lagtinget.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden efter valget i 2022. Før det var Bárður á Steig Nielsen fra det borgerligt-liberale parti Sambandsflokkurin – en pendant til Venstre – lagmand.

Sambandsflokkurin fik 7 mandater ved 2022-valget, mens Fólkaflokkurin fik 6 mandater og Miðflokkurin 2 mandater.

Færøerne er ikke medlem af EU, men er repræsenteret af to medlemmer i Folketinget i København.

Det er aktuelt Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin og Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin.

Den norske monark, kong Harald, forbliver indlagt på et hospital på den spanske ferieø Tenerife i nogle dage endnu.

Det oplyser det norske kongehus i en opdatering om regentens helbred onsdag eftermiddag.

– Når personer på næsten 90 år indlægges med en infektion, er det alvorligt. Det er vigtigt, at vi får et godt overblik og kontrol over kongens helbred, inden han udskrives – selv om hans tilstand nu er stabil, siger kongens livlæge, Bjørn Bendz, i en pressemeddelelse fra det norske kongehus.

– Kongen vil forblive på hospitalet i et par dage mere til observation og videre behandling, tilføjer han.

Kongehuset oplyste tirsdag, at den 89-årige monark var blevet indlagt og modtog behandling for en infektion og for dehydrering.

Ifølge livlægen stammer infektionen fra en hudinfektion på hans ene ben.

– Kongens generelle tilstand er god, og han reagerer godt på behandlingen, siger livlægen.

Bjørn Bendz har forladt hospitalet onsdag aften efter at have været der siden eftermiddagen.

Det skriver det norske medie VG.

Kong Haralds hustru, dronning Sonja, har også været forbi hospitalet onsdag.

Kongehuset vil sende en ny opdatering ud torsdag den 26. februar.

Kongehuset oplyste tirsdag, at kongens livlæge ville rejse til Tenerife for at bistå det lokale sundhedsvæsen.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, siger til nyhedsbureauet NTB, at regeringen er klar til at hjælpe kong Harald hjem, hvis det bliver nødvendigt.

– Vi er klar til at hjælpe med at give kongen tryghed og sikkerhed, hvor han er, siger statsministeren.

Kong Haralds helbred har skrantet de senere år.

I marts 2024 fik han indopereret en pacemaker.

Han var blevet syg under en ferie i Malaysia i februar det år.

Han blev kort efter fløjet hjem til Norge med et ambulancefly. Det kostede ifølge NTB to millioner norske kroner, som blev taget fra forsvarsbudgettet.

Dengang vakte det stor debat.

NTB har spurgt den norske statsminister, hvad han tænker om, at kong Harald for anden gang på under to år bliver syg på en udlandsrejse.

– Jeg tror, at folk i Norge under kongen at tage til varmere himmelstrøg i en kold vinter, svarer Jonas Gahr Støre.

Den norske monark fyldte 89 år den 21. februar.

Samme dag udgav det norske public service-medie NRK en meningsmåling, som viste stor opbakning til kongen, men rekordlav opbakning på 60 procent til selve kongehuset.

Det kan ikke aflæses direkte i tallene, hvad årsagen til faldet er. Men det norske kongehus har den seneste tid været under massivt pres.

Dels grundet kronprinsesse Mette-Marits kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels grundet straffesagen mod hendes søn, Marius Borg Høiby, der er tiltalt for en række grove forbrydelser, herunder fire voldtægter og mishandling i nære relationer.

Sidste år fyldte kongens datter prinsesse Märtha Louises bryllup med den selverklærede shaman Durek Verrett meget.

Grovvarekoncernen DLG har haft et underskud efter skat på 352 millioner kroner i 2025.

Det skriver koncernen i en pressemeddelelse onsdag.

DLG forsyner landbruget med foder og gødning og aftager samtidig afgrøder fra landmændene til videresalg.

Årsagen til underskuddet er de udgifter, der har været i forbindelse med en omstrukturering af koncernen.

Regningen, der relaterer sig hertil, har været på 521 millioner kroner.

Peter Giørtz-Carlsen, der er administrerende direktør i DLG, siger, at en oprydning i organisationen har været nødvendig.

– Årets resultat bærer præg af, at vi har gjort det, der er nødvendigt for at rydde op og for at forme et andelsselskab, som fremover kan skabe værdi for vores andelshavere.

– Vi tager fat om nældens rod og gennemfører de tiltag, der skal til, herunder nødvendige nedskrivninger af aktiver, som ikke bringer værdiskabelse i fremtiden, siger han.

For DLG har 2025 været et udfordrende år, som trods en stor høst har været præget af lave kornpriser.

Mens bruttoomsætningen blev løftet til 61,8 milliarder kroner, gik det den anden vej for driftsresultatet.

Det landede på 2,1 milliard kroner mod 2,3 milliarder kroner året før.

– Niveauet er ikke tilfredsstillende, da der både er et større potentiale og et klart behov for at styrke indtjeningen for at muliggøre investeringer i vækst og operationelle forbedringer i de kommende år, skriver koncernen.

DLG er et andelsselskab, der er ejet af 25.000 danske landmænd.

Koncernen har hovedkvarter i Fredericia og har omkring 7000 ansatte. 1500 af dem er ansat i Danmark.

Smilet var til at få øje på, da Mathias “Zanka” Jørgensen onsdag trådte ud på træningsbanen i København igen.

Den erfarne midtstopper er tilbage i klubben, der står hans hjerte nærmest, men comebacket sker i en alvorlig stund for FC København, som søndag spiller en skæbnekamp om en plads i top-6.

Zanka gennemførte sin første træning efter at have skrevet en kort kontrakt frem til sommer, og han lægger ikke skjul på, at beslutningen om at vende hjem rummer mere end blot fodbold.

– Den vigtigste grund er, at det kunne lade sig gøre. For det andet er det, fordi jeg er FC Københavner, og det giver mening for mig, siger den 35-årige forsvarsspiller.

– Det er det, der på nuværende tidspunkt i min karriere kan tænde en gnist i mig, og som giver mig lyst til at spille fodbold.

Han har spillet 303 kampe for FCK siden debuten i 2007. Han har i den grad stadig FCK i hjertet og vil have det resten af livet.

– Om det er tilhørsforholdet, at bo i København eller løven på brystet, kan jeg ikke sige. Men det er en kombination af det hele, som gør, at jeg brænder for at spille for FCK, siger han.

Zanka har været uden klub siden begyndelsen af februar, hvor samarbejdet med den amerikanske klub LA Galaxy blev ophævet.

Siden august 2025 har han blot spillet én kamp, men tirsdag offentliggjorde FCK, at den tidligere landsholdsspiller hentes ind for at dække et akut behov i midterforsvaret.

For Zanka var der ingen tvivl. Det var FCK eller ingenting.

– Hvis Real Madrid havde ringet, ville jeg nok ikke have sagt nej, men jeg havde ikke taget andre steder hen, siger han med et skævt smil.

– Fodbold er et job, men hvis ikke man kan se sin personlighed skinne igennem og spejle sig selv i sin arbejdsplads, så er det ikke det rigtige. Jeg er blevet 35, så det er ikke længere på grund af økonomien, at jeg spiller, tilføjer han.

Han åbner også for, at FCK kan blive sidste stop i karrieren.

– Jeg skal i hvert fald ikke flytte fra København igen. B93 ligger lige ved siden af, men ja, det (FCK, red.) er nok et meget godt bud, siger han.

Forsvarsspillerens comeback kommer i en presset periode for FCK.

Søndag tager den forsvarende danske mester imod Randers FC i Parken i en kamp, der afgør, om klubben kommer med i mesterskabsspillet i Superligaen.

Cheftræner Jacob Neestrup beskriver stemningen som trykket, men fokuseret.

– Vi står i en finale, og selv om det ikke er den finale, som vi ønskede, har vi været dygtige til at spille dem før, siger han.

Selv om Zanka mangler kampform, udelukker Neestrup ikke, at han kan komme i spil allerede søndag.

– Vi står i et akut problem med kun få stoppere til rådighed, og der er Mathias en mulighed. Jeg ved, hvad han står for. Det gør ondt på ham at se FCK i den her situation, som er uvant for os alle, og han kommer hjem med lederskab, erfaring og de spidse albuer, som vi kan have gavn af nu, siger cheftræneren.

Zanka selv tvivler ikke på sin indstilling, men er glad for, at han har nogle dage til at komme til at stå skarpt, hvis spilletid skulle blive aktuelt.

– Det er i hvert fald aldrig selvtilliden, der har fejlet noget hos mig. Så jeg skal nok få hypet mig selv op til kampen, siger han.

Ifølge Jyllands-Posten er det nuværende løsgænger i Folketinget Mike Fonseca, der melder sig ind i Nye Borgerlige.

Han blev i efteråret 2023 smidt ud af Moderaterne, fordi han var kæreste med en pige på dengang 15 år.

Nye Borgerlige har lige nu ingen folketingsmedlemmer og er ikke opstillingsberettiget til Folketinget.

Ifølge et svar til Nye Borgerlige fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som Jyllands-Posten har set, kan Mike Fonseca ikke gøre Nye Borgerlige opstillingsberettiget til Folketinget ved at skifte til partiet.

Det ville have krævet, at Mike Fonseca havde været kandidat for partiet ved folketingsvalget i 2022.

Nye Borgerlige har gjort indsigelse mod denne vurdering.

Ritzau erfarede tidligere onsdag i lighed med TV 2, at Nye Borgerlige har fået et nuværende folketingsmedlem til at stille op for partiet ved det kommende folketingsvalg.

Folketingsvalget skal afholdes inden udgangen af oktober.

Det kræver 20.195 vælgererklæringer at få lov til at stille op til et folketingsvalg, og Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

I valgloven fremgår det, at “de partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg”.

Ritzau har været i kontakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der oplyser følgende:

– Nye Borgerlige har over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet rejst spørgsmål om, hvorvidt Nye Borgerlige kan blive opstillingsberettiget igen, hvis et andet medlem af Folketinget (det vil sige et medlem, der ikke ved folketingsvalget i 2022 var opstillet for Nye Borgerlige) skifter til Nye Borgerlige. Dette spørgsmål er derfor under behandling i ministeriet.

– Nye Borgerlige er – så vidt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er orienteret – ikke aktuelt repræsenteret i Folketinget. Af den grund er partiet ikke aktuelt opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men efter en masse intern ballade har partiet ikke længere nogen medlemmer af Folketinget.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti, der er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget Peter Seier Christensen er i øjeblikket løsgænger i Folketinget, men har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.

Novo Nordisk har indgået et partnerskab med biotekselskabet Vivtex om at udvikle orale lægemidler til behandling af overvægt og diabetes.

Det skriver den danske medicinalgigant onsdag i en selskabsmeddelelse.

Samarbejdet skal understøtte Novo Nordisk i at udvikle medicin til oral optagelse. Det vil sige i pilleform.

Vivtex er et amerikansk selskab, der ifølge mediet MarketWire udvikler teknologi med henblik på at optimere sammensætningen af medicin i pilleform.

Af meddelelsen fremgår det, at Novo Nordisk betaler Vivtex op mod 2,1 milliard dollar – svarende til 13,3 milliarder kroner.

Dertil kan Vivtex modtage royalties baseret på det fremtidige salg.

Til gengæld får Novo Nordisk licens til at anvende det amerikanske selskabs teknologi til at udvikle lægemidlerne.

Novo Nordisk har allerede i dag en række vægttabs- og diabeteskandidater i sin pipeline. Flere af dem er orale kandidater, skriver mediet Medwatch.

I begyndelsen af januar lancerede medicinalselskabet sit vægttabsmiddel Wegovy i pilleform i USA.

Ugentlige recepttal viste fredag i sidste uge, at der var blevet udskrevet 52.299 recepter til nye patienter på Wegovy-pillen ugen forinden.

Til sammenligning lød antallet på 38.423 recepter ugen inden da.

Tallene kommer fra Symphony Health Solutions og dækker kun forsikringsdækkede patienter.

Det danske medicinalselskab forsøger i øjeblikket at få det maksimale ud af det forspring, det har til konkurrenten Eli Lilly.

Eli Lilly har selv en vægttabspille på vej, men den er endnu ikke blevet godkendt af de amerikanske myndigheder. Det ventes først at ske i løbet af foråret.

Modsat Novos pille skal Eli Lillys pille ikke tages på tom mave. Data viser højere vægttab med Wegovy-pillen end med Eli Lillys pille.