Seneste nyheder

Hidtil har USA været det eneste land, der har anerkendt Israels annektering af det besatte område Golanhøjderne.

Men sådan er det ikke længere.

Colombias nyligt udpegede præsident, Abelardo de la Espriella, og hans regering har mandag anerkendt Israels krav på Golanhøjderne, som landet erobrede fra Syrien i 1967.

Det skriver Colombias regering i en udtalelse på det sociale medie X.

– Colombias regering anerkender israelsk suverænitet over dette område samt denne stats ret til at beskytte sig selv mod udefrakommende trusler, lyder det.

De la Espriella overtog præsidentembedet fredag.

Hans overtagelse markerer et skifte i Colombia, da han er stærkt højreorienteret og allieret med den amerikanske præsident, Donald Trump.

De la Espriellas venstreorienterede forgænger, Gustavo Petro, kritiserede Israels offensiv i Gazastriben skarpt, afbrød de diplomatiske forbindelser og stoppede den israelske våbenimport til Colombia.

Den USA-støttede millionær, der nu sidder på posten, har lovet at genetablere båndene.

FN fastholder, at Golanhøjderne er syrisk territorium, og at Israel har besat området militært.

USA anerkendte området som israelsk i 1981.

RITZAU/AFP

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer nu de amerikanske delstater til at genoverveje kravet om, at skolebørn skal vaccineres. Han har underskrevet et dekret, der også anbefaler at dele vaccinen mod blandt andet mæslinger op i tre separate stik. Det møder massiv kritik fra sundhedseksperter, som understreger, at den samlede vaccine er sikker. Alligevel kom Trump med ubekræftede påstande om, at den kan være dødelig. Den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Junior, har længe arbejdet for at begrænse børnevacciner. Det sker, mens USA er ramt af det værste mæslingeudbrud i 35 år.

Mindst fem personer har mistet livet under et russisk angreb i den sydøstlige ukrainske region Zaporizjzja.

Det skriver regionens guvernør, Ivan Fedorov, natten til tirsdag ifølge AFP i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Fem personer er blevet dræbt, og yderligere 20 er blevet såret. Desværre fortsætter antallet af ofre med at stige efter fjendens angreb på Zaporizjzja, skriver Fedorov.

Også i Ukraines hovedstad, Kyiv, er der tidligt natten til tirsdag meldinger om russiske luftangreb.

Ifølge hovedstadens borgmester, Vitalij Klytjko, har Rusland affyret ballistiske missiler mod byen.

Ifølge Kyivs militæradministration er der udbrudt brand i flere lagerbygninger i et af hovedstadens centrale distrikter. Én person meldes såret.

Klytjko melder, at beredskabet er rykket ud til distriktet Sjevtjenkivskyj.

Både nyhedsbureauerne Reuters og AFP har journalister, der fortæller, at de har hørt eksplosioner i den ukrainske hovedstad.

Luftalarmerne lød ifølge Reuters over byen i omkring 40 minutter, før de blev afblæst.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde i sin aftentale mandag, at Rusland er ved at gøre sig klar til at indsætte flere nordkoreanske soldater på russisk område.

Han sagde desuden, at Rusland skal have modtaget nye ballistiske missiler fra Nordkorea.

– Det er første gang, at de (Rusland, red.) ikke kan føre krig uden støtte fra Nordkorea, sagde præsidenten.

Zelenskyj fremlagde ifølge AFP ikke dokumentation for sine påstande eller oplyste, hvornår indsættelsen af de nordkoreanske soldater ville finde sted.

Rusland har de seneste uger optrappet sine angreb med ballistiske missiler i Ukraine.

Det amerikansk-producerede Patriot-system anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler. Selv om det ukrainske militær råder over flere af disse systemer, mangler landet ammunition til systemerne.

Manglen på ammunition er blevet forværret, efter at USA og Israel indledte krigen mod Iran i slutningen af februar, skriver AFP.

Ukraine har den seneste tid også skruet op for sine angreb mod mål i Rusland.

RITZAU

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der lægger op til en genovervejelse af skolers vaccinationskrav og gentager opfordringer til, at vacciner mod mæslinger, fåresyge og røde hunde bliver opdelt i tre individuelle stik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det har været en vigtig prioritet for den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., at begrænse antallet af anbefalede vacciner til børn, siden han tiltrådte embedet i januar sidste år.

RITZAU

FEMVAND
Mandag den 10. august 2026.

Udsendt kl. 23.20

Østersøen:
Onsdag
Om dagen Vestlige Østersø øst 3 til 8 m/s. Østersøen omkring Bornholm sydvest 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 3 til 8 m/s.
Torsdag
Om dagen Vestlige Østersø nordøst 2 til 7 m/s. Østersøen omkring Bornholm syd 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 2 til 7 m/s.
Fredag
Syd 4 til 9 m/s.
Lørdag
Sydvest 5 til 10 m/s.
Søndag
Nordvest 5 til 10 m/s.

Indre danske farvande:
Onsdag
Sydvest 4 til 9 m/s.
Torsdag
Syd 2 til 7 m/s.
Fredag
Sydvest 4 til 9 m/s.
Lørdag
Vest 7 til 12 m/s.
Søndag
Vest 6 til 11 m/s.

Skagerrak:
Onsdag
Vest 7 til 12 m/s.
Torsdag
Sydvest 5 til 10 m/s.
Fredag
Sydvest 5 til 10 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra vest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten vest 8 til 13 m/s.
Søndag
Vest 8 til 13 m/s.

Nordsøen:
Onsdag
Sydøst 8 til 13 m/s.
Torsdag
Sydøst 6 til 11 m/s.
Fredag
Nordvest 7 til 12 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra vest 9 til 14 m/s. Fladen nordvest 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt vest 8 til 13 m/s. Fladen, Dogger og Humber nordvest 4 til 9 m/s.
Søndag
Om dagen nordøst 4 til 9 m/s. Fisker vest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten Fladen, Dogger og Humber sydøst 5 til 10 m/s. Fisker kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Tyskebugt nordvest 3 til 8 m/s.

Dødstallet efter de to jordskælv, der ramte Venezuela i juni, er steget til 6301.

Det oplyser formanden for Venezuelas nationalforsamling, Jorge Rodriguez, ifølge Reuters.

Mere end 73.000 mennesker er indtil videre blevet behandlet på hospitaler, mens 23 procent af de murbrokker, som jordskælvene har efterladt, er blevet fjernet. Det fremgår af en grafik, som Rodriguez har delt på sociale medier.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at hans forhold til Benjamin Netanyahu er rigtig godt, på trods af at den israelske premierminister har afvist en amerikanskstøttet plan for Gaza.

Det sagde Trump som svar på et spørgsmål, der blev råbt af en journalist i slutningen af et arrangement i Det Hvide Hus mandag aften.

– Forholdet er rigtig godt, sagde han.

Mandag stemte Tyrkiets parlament en historisk lov igennem. Den giver begrænset amnesti til kurdiske PKK-militante. Det er et vigtigt skridt for at afslutte en årtier lang og blodig konflikt. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters. Loven giver juridisk beskyttelse til tidligere militante, som ikke har begået konkrete forbrydelser. Samtidig kan fængselsstraffe suspenderes for nogle personer, der er dømt for medlemskab af PKK. Det baner vejen for, at de kan blive reintegreret i samfundet, skriver Reuters. Søndag advarede PKK dog om, at loven ikke vil få nogen reel betydning, hvis ikke organisationens fængslede grundlægger, Abdullah Öcalan, løslades.

Tyrkiets parlament stemte mandag en lov igennem, der giver begrænset amnesti til kurdiske PKK-militante.

Det er et vigtigt skridt i en fredsproces, der skal forsøge at afslutte den årtier lange, blodige konflikt.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Lovgivningen giver juridisk beskyttelse til mange tidligere militante, som ikke har begået konkrete forbrydelser.

Den gør det samtidig muligt at suspendere fængselsstraffe for nogle personer, der er dømt for medlemskab af PKK.

Det baner vejen for, at de kan blive reintegreret i samfundet, skriver Reuters.

Loven er Tyrkiets første lovgivningsmæssige skridt mod at afslutte konflikten og kommer 18 måneder efter, at Abdullah Öcalan, den fængslede grundlægger af PKK, opfordrede sine tilhængere til at nedlægge våbnene.

Loven fastslår dog ikke, hvad der skal ske med den 77-årige Öcalan, som har siddet i isolation på fængselsøen Imrali nær Istanbul i de seneste 27 år.

Öcalan har ifølge AFP spillet en central rolle i forsøget på at afslutte konflikten.

I februar 2025 kom han med en historisk opfordring til sine krigere om at nedlægge våbnene og benytte demokratiske midler til at forsvare den kurdiske minoritets rettigheder i Tyrkiet.

PKK meddelte i maj 2025, at organisationen ville afslutte sin væbnede kamp og opløse sig selv.

PKK er ifølge Reuters betegnet som en terrororganisation af Tyrkiet, USA og EU og indledte sin væbnede kamp i 1984.

Konflikten har kostet mere end 40.000 mennesker livet og bidraget til årtiers politiske og sociale splittelse.

RITZAU

RITZAU

FEMDGN

Mandag d. 10. august 2026 Udsendt kl. 22.00 Oversigt:
Meteorologens overblik: Antageligt tørt, sol i perioder og en overgang med varmere vejr.

Onsdag:
En del sol. Temp. op mellem 18 og 24 grader, køligst langs Vestkysten, og svag til jævn vind mest omkring vest, senere fra forskellige retninger. Om aftenen nogen eller en del sol, og om natten klart vejr. Temp. ned mellem 8 og 15 grader, og svag til let vind fra forskellige retninger, senere mest omkring syd.

Torsdag:
En del sol. Temp. op mellem 20 og 26 grader, ved kysterne stedvis lidt køligere, og svag til jævn vind mellem syd og øst. Om aftenen sol, og om natten klart vejr. Temp. ned mellem 13 og 18 grader, og svag til jævn vind fra syd og sydøst.

Fredag:
En del sol. Temp. op mellem 24 og 30 grader, ved kyster med pålandsvind dog noget køligere, og svag til jævn vind omkring syd. Om aftenen fortsat sol, og om natten først klart vejr, men mod vest efterhånden mere skyet. Temp. ned mellem 13 og 20 grader, køligst i Jylland, og svag til jævn vind omkring syd, senere mellem nordvest og syd, ved kysterne efterhånden stedvis frisk vind.

Lørdag:
Mest tørt og nogen eller en del sol, mod vest først på dagen dog mere skyet. Dagtemp. op mellem 20 og 26 grader, varmest mod øst, i Nordvestjylland dog kun mellem 16 og 21 grader, og om natten ned mellem 11 og 17 grader. Svag til jævn vind mest omkring nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Søndag:
Nogen eller en del sol, men i perioder mere skyet og på Bornholm en overgang regn. Dagtemp. op mellem 18 og 23 grader, og om natten ned mellem 10 og 16 grader. Svag til jævn vind omkring nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Hammerkasteren Katrine Koch Jacobsen er det store danske medaljehåb ved EM i atletik i Birmingham, og mandag aften viste hun lovende takter i kvalifikationen.

Danskeren kastede 72,62 meter, og det var længst af alle i A-kvalifikationen.

Det var også et godt stykke over de 71,5 meter, der var finalekravet.

Alligevel var der ikke udelukkende tilfredshed hos Koch Jacobsen, efter finalepladsen var sikret.

– Det var lidt en blandet fornemmelse. Jeg har været lidt presset i forhold til alle de her forventninger til, hvad jeg kunne præstere, siger hun til DR Sporten.

– Forhåbentlig ligger der lidt i tanken til om to dage. Det kunne i hvert fald være super fedt, siger Katrine Koch Jacobsen, der rangerer som nummer fire i Europa for 2026.

Det er onsdag, at hammerkastfinalen for kvinder finder sted.

Katrine Koch Jacobsen var ikke den eneste dansker, der mandag aften sikrede sig videre avancement i engelske Birmingham.

I 100 meter hækkeløb gik Ida Beiter Bomme, Mette Laugesen Kammer og Annika Haldbo alle videre fra de indledende heats.

RITZAU

For første gang i otte år giver Lukas Graham igen arenakoncerter i Danmark. Det sker i januar 2027, hvor bandet spiller i Royal Arena i København og i Jyske Bank Boxen i Herning. Det annoncerer koncertarrangøren All Things Live i en pressemeddelelse. Heri lover forsanger Lukas Graham Forchhammer et helt særligt show med både kendte sange, nye toner og musikalske gæster. Inden da udgiver bandet sin femte plade på fredag. Dagen efter drager de til Nordamerika. Her skal Lukas Graham nemlig varme op for verdensstjernen Ed Sheeran frem til november.

Sønderjyske lejer midtbanespilleren Jacob Steen Christensen i Molde FK for resten af sæsonen.

Det skriver Superliga-klubben på sin hjemmeside.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV 2 Kosmopol. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Blot en meter under Roskilde Bypark har en hemmelighed gemt sig i mere end 600 år.

En hemmelighed, der nu er kommet frem i lyset.

I forbindelse med planerne om et muligt nyt parkeringshus har arkæologer nemlig fundet rester af et middelalderkloster i parken tæt på Roskilde Domkirke, det skriver TV2 Kosmopol.

Et kloster, som man i flere århundreder har troet var gået tabt.

– Det er jo fantastisk. Det hører absolut til sjældenhederne, siger Jesper Langkilde, der er museumsinspektør og arkæolog på Romu til TV 2 Kosmopol.

Man havde hidtil troet, at Sankt Clara Kloster fra 1200-tallet var gået tabt.

I middelalderen var det et af fem klostre, som var en vigtig del af det, der gjorde Roskilde til en betydningsfuld by.

Historikere og arkæologer har vidst, at klostret blev lukket og revet ned i 1500-tallet efter reformationen, hvor der blandt andet blev solgt en halv million mursten til Selsø Slot.

Og derfor har man hidtil antaget, at der ikke var noget af klostret, der var bevaret.

– Vi troede ikke, at der var noget her, siger Jesper Langkilde, imens han kigger ud på græsplænen, der bliver brugt af Roskilde Gymnasium.

Men en ny georadarundersøgelse fortaget af Romu og Nationalmuseet viser, at der stadig gemmer sig rester af klostrets bygninger under jorden.

Der findes kun begrænset viden om, hvordan klostrene i Roskilde så ud, fordi byen siden har bredt sig og der er blevet bygget oven på områderne.

Derfor er Romus museumsinspektør begejstret for, at man har fundet ruiner ved et åbent græsområde.

– Det er fantastisk, at vi nu ved, at det er her. Det er en fantastisk mulighed for at få ny viden om området, siger Jesper Langkilde.

Roskilde Kommune har planer om at etablere et parkeringshus under sportspladsen ved Byparken i Roskilde for 70 millioner kroner.

Men efter fundet skal der nu laves en arkæologisk prøvegravning.

Romu har dog endnu ikke aftalt med Roskilde Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen, hvornår undersøgelserne skal finde sted.

Men Roskilde Kommune vil på baggrund af de kommende undersøgelser vurdere, om parkeringshuset fortsat skal placeres på stedet.

Hvis kommunen ender med at fastholde planerne, vil der ifølge Jesper Langkilde skulle foretages en arkæologisk udgravning, hvor dele af klostret bliver gravet frem. Vælger kommunen i stedet at placere parkeringshuset et andet sted, vil man ikke nødvendigvis lave en arkæologisk udgravning af klostret.

Og netop derfor er Jesper Langkilde heller ikke afvisende over for, at kommunen fortsat kan vælge at bygge et parkeringshus i området.

– Set fra et arkæologisk synspunkt vil det absolut være interessant at undersøge, siger han.

https://www.tv2kosmopol.dk/roskilde/kommende-parkeringshus-afslorer-nyt-historisk-fund-fra-middelalderen-947fc

Redaktionel kontakt:

Oliver Bærentsen

tlf.: 38385611

e-mail: free3@tv2kosmopol.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV 2 Kosmopol ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Tusindvis af retssager mod selskaber bag flere sociale medier har fået grønt lys til at fortsætte.

Det afgjorde en amerikansk appeldomstol mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Blandt andet anklages Googles YouTube, Metas Instagram, Snap Inc.s Snapchat og ByteDances TikTok i retssagerne for at have designet deres produkter, så de skaber en afhængighed hos unge brugere.

Virksomhederne havde ved appeldomstolen forsøgt at få omstødt en dom fra en lavere instans, der havde afgjort, at selskaberne skal gå ind i de omkring 2400 retssager mod dem.

De havde argumenteret for, at den paragraf, som beskytter virksomhederne mod sagsanlæg vedrørende indhold, der er blevet offentliggjort af deres egne brugere, også beskytter selskaberne mod beskyldninger om, at de har undladt at advare offentligheden om den afhængighedsskabende natur af deres platforme.

Appeldomstolen fastslog dog mandag, at appellen var blevet indgivet for tidligt i forløbet, da de fleste appeller indgives, efter at en retssag er afsluttet.

Bag retssagerne mod selskaberne er delstater, kommuner, skolekredse og enkeltpersoner.

De hævder, at selskaberne bevidst har gjort unge brugere af de sociale medier afhængige af deres platforme.

Afhængigheden af de sociale medier har ifølge anklagerne været med til at skabe en stigning i depressioner, angst og kropsopfattelsesproblemer blandt amerikanske unge.

De hævder ligeledes, at det har skabt en krise inden for mentalt helbred i landet i de seneste år.

I marts tabte techselskaberne Meta og Google en retssag i Californien om afhængighed af sociale medier.

Nævninge afgjorde, at techselskaberne skulle betale den 20-årige kvinde, der havde anlagt sagen, seks millioner dollar i erstatning.

Kvinden, der i retsdokumenter står anført under initialerne KGM, havde hævdet, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed på.

Snapchat og TikTok havde forud for sagen indgået forlig med KGM.

RITZAU/Reuters

Liverpool styrker de bageste geledder til den kommende sæson ved at leje den uruguayanske midtstopper Ronald Araújo i FC Barcelona.

Det skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Lejeaftalen gælder til sommeren 2027. Flere britiske medier, heriblandt Sky Sports, skriver, at englænderne kan sikre stopperen permanent for 55 millioner euro. Det svarer til lidt over 400 millioner kroner.

I forbindelse med offentliggørelsen oplyser Liverpool ikke, om aftalen indeholder en købsoption.

Araújo har spillet for Barcelona siden 2018 og står i alt noteret for 213 optrædener for catalanerne. I seneste sæson blev det til 38 kampe i Barcelona-trøjen.

Tilgangen er tiltrængt for Liverpool, der ved udgangen af seneste sæson sagde farvel til forsvarsspilleren Ibrahima Konaté, der havde kontraktudløb.

RITZAU

Donald Trump siger mandag, at han nu selv vil kræve kompensation fra Iran for den seneste konflikt som en del af eventuelle fremtidige fredsforhandlinger.

Det skriver USA’s præsident i et opslag på sin sociale platform Truth Social.

Tidligere har Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagt, at USA skal kompensere Iran for tabene efter de amerikanske angreb på landets atomanlæg i juni.

Trump afviser, at kompensation blev nævnt under de tidligere forhandlinger mellem USA og Iran, men skriver, at han nu vil kræve betaling fra Iran for amerikanske tab.

– Men det er en interessant idé, for nu kræver jeg på samme måde kompensation fra Iran for alle de mennesker, de har dræbt og såret alvorligt med deres vejsidebomber og i de mange konflikter, som de er kendt for (…), skriver præsidenten.

Han henviser blandt andet til konflikter under den iranske militærleder Qassem Soleimani, som blev dræbt i et amerikansk droneangreb i 2020, samt angrebet mod det amerikanske krigsskib USS Cole i 2000.

USS Cole blev ifølge The New York Times i oktober 2000 udsat for et selvmordsangreb i Yemen, hvor 17 amerikanske soldater blev dræbt. Den militante bevægelse Al-Qaeda tog ansvaret for angrebet.

Trump har ifølge den amerikanske avis tidligere kædet Iran sammen med angrebet.

Den amerikanske præsident skriver desuden, at han vil kræve kompensation fra Iran til familierne til de mange mennesker, som ifølge ham er blevet dræbt under protester i Iran gennem de seneste 50 år.

– Jeg har instrueret mine repræsentanter i at gøre dette til et fast krav i alle fremtidige forhandlinger, skriver Trump.

Den iranske udenrigsminister, Araghchi, sagde i slutningen af juli til Financial Times, at USA “skal forklare, hvorfor de angreb os midt i forhandlingerne, og de skal sikre, at det ikke gentager sig”.

– Og så skal de yde kompensation for de skader, de har forvoldt, sagde han videre.

RITZAU

En tysk surfer forsvandt mandag ved Hanstholm i det nordvestlige Jylland, men blev senere på aftenen fundet.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Maria Jensen til TV Midtvest.

Politiet var til stede, og en redningshelikopter blev sendt i luften for at deltage i eftersøgningen.

Ifølge vagtchefen blev surferen meldt savnet, fordi anmelderen ikke havde set ham siden klokken 13.00.

Flere timer senere blev han fundet igen. Det oplyste vagtchefen omkring klokken 18.40.

– Han rettede selv henvendelse til os, sagde Maria Jensen til TV Midtvest.

Ud over politiet var også Nordjyllands Beredskab og Forsvarets Kystredningstjeneste til stede under eftersøgningen.

En lignende hændelse fandt sted for to uger siden i surferområdet ved Hanstholm.

Her forsvandt en 61-årig tysk surfer i flere timer 27. juli. Han blev senere samme dag fundet i god behold. Det oplyste Midt- og Vestjyllands Politi i den forbindelse på meddelelsestjenesten Politi Update.

RITZAU

Onsdag får gæster på Nordsøen Oceanarium mulighed for at komme helt tæt på en næsten fem meter lang brugdehaj. Her skal hajen nemlig dissekeres foran et publikum. Det oplyser Nordsøen Oceanarium i en pressemeddelelse. Den store haj blev fundet død i weekenden ved Ålbæk Havn. Nu skal forskere undersøge den for blandt andet at finde ud af, hvad den døde af, og hvor gammel den var. Chefbiolog på akvariet, Kristina Ydesen, siger i pressemeddelelsen, at undersøgelsen af det fascinerende dyr kan give en masse ny viden. Brugden er i øvrigt verdens næststørste hajart.

Gæster på Nordsøen Oceanarium får onsdag mulighed for at komme helt tæt på en næsten fem meter lang brugdehaj.

Den store haj, der i weekenden blev fundet død ved Ålbæk Havn, skal nemlig dissekeres foran et publikum på akvariet i Hirtshals.

Det oplyser Nordsøen Oceanarium i en pressemeddelelse.

Det bliver forskere og biologer fra Statens Naturhistoriske Museum, Museum Sønderjylland og det nordjyske akvarium, der står for undersøgelsen.

– En brugde er et meget fascinerende dyr, og når vi får mulighed for at undersøge et helt individ, kan vi få en masse viden, siger Kristina Ydesen, chefbiolog på akvariet, i pressemeddelelsen.

– Vi ved endnu ikke, hvad vi kommer til at finde, og det er netop noget af det spændende ved onsdagens undersøgelse.

Dissektionen finder sted fra klokken 09.00 og forventes at vare tre timer.

Brugden blev første gang observeret ved Ålbæk Strand torsdag 6. august. To dage senere blev den fundet død og efterfølgende bjerget.

Brugden er verdens næststørste nulevende hajart. Ifølge Danmarks Nationalleksikon kan den blive mere end ti meter lang.

Hajen, der blev fundet ved Ålbæk, målte dog kun 4,85 meter.

RITZAU