Seneste nyheder

INFO: Ritzau lukker livebloggen “Hjemmesider over hele verden er nede” klokken 20.00.

En stor sag om matchfixing i græsk basketball er begyndt at rulle.

Onsdag blev chefen for Grækenlands nationale forbund, Vangelis Liolios, og flere andre personer i vigtige positioner anholdt.

Det skriver det græske nyhedsbureau ANA ifølge AFP.

Ud over basketchefen er tre dommere, en dommerrådgiver og en tidligere udøver under anklage i sagen, som strækker sig over en periode på ti år.

En af dommerne er stadig aktiv i den bedste europæiske turnering, EuroLeague. Han blev anholdt i en lufthavn i hovedstaden Athen.

Ifølge ANA er omkring 50 kampe under lup for snyd. Den ældste daterer sig helt tilbage til 2016. Der er tale om kampe fra øverste niveau og helt ned til skolemesterskaber.

Storklubben Panathinaikos har efter onsdagens udvikling reageret kraftigt på historien.

– Panathinaikos har i årevis været udsat for skandaløse dommerkendelser fra helt bestemte personer, som gentagne gange er blevet udpeget til at dømme i strid med reglerne.

– Klubben har mistet titler, er blevet tvunget til at spille for tomme tribuner i en arena, som den selv har betalt for, og har betalt hundredtusindvis af euro i bøder.

– Alt sammen, fordi klubbens ejer, Dimitris Giannakopoulos, offentligt fordømmer og tager afstand fra de skandaløse forhold, som alle kan se, men som ingen siger noget om, skriver Panathinaikos på sin hjemmeside.

Panathinaikos vil gå rettens vej for at få det tilbage, “som er blevet stjålet af et korrupt regime”.

Det græske basketforbund har onsdag holdt et krisemøde og rådgivet sine medlemmer om den videre juridiske proces.

Undersøgelsen blev indledt, efter at klubben Maroussi indgav en officiel klage. Maroussis træner, Ilias Papatheodorou, har tidligere trænet Promitheas Patras, hvor Vangelis Liolios var formand frem til 2020.

RITZAU

Pia Kjærsgaard har onsdag anmeldt influenceren Afrah al-Jabouri til politiet for falske anklager om billedmanipulation og vold. Det skriver Dansk Folkepartis tidligere formand på Facebook. Sagen handler om TV 2-programmet “Højskolen”. Berlingske kunne 8. oktober fortælle, at Afrah al-Jabouri havde anmeldt Pia Kjærsgaard til politiet. Hun sagde, at hun fire gange blev skubbet under optagelserne. Pia Kjærsgaard afviser det og skriver, at både medvirkende og folk fra produktionsselskabet har afvist påstandene. Afrah al-Jabouri har også sagt, at billeder, Kjærsgaard viste i programmet, er falske og manipulerede.

De sikkerhedshuller, som onsdag står bag lukningen af flere hjemmesider verden over, udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko.

Det siger Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, til Ritzau.

– Det er tilsyneladende virkelig alvorligt. Der er ikke kommet så mange tekniske detaljer om sagen endnu, men der er ingen tvivl om, at det er en voldsom situation, siger han.

Udmeldingen kommer, efter der er fundet to sårbarheder i et af de mest udbredte programmeringssprog bag hjemmesider, webshops og portaler, der går under navnet PHP.

Ifølge Jens Myrup Pedersen er det sårbarheder, der har gjort det muligt for uvedkommende at få adgang til hjemmesider, der gør brug af det pågældende programmeringssprog.

– Der er rigtig mange hjemmesider, der baserer sig på PHP, og hvis sikkerhedshullet udnyttes, kan hackere overtage hjemmesiderne og få adgang til alle de data, der ligger på siden, siger han.

RITZAU

Flere steder i verden har offentlige myndigheder onsdag set sig nødsaget til at lukke ned for deres hjemmesider.

Det sker, efter der er fundet to meget alvorlige sårbarheder i et af de mest udbredte programmeringssprog bag hjemmesider, webshops og portaler.

Det oplyser Dansk Industri til Ritzau.

– I dag er der offentliggjort meget alvorlige sårbarheder i PHP, som er en af de mest udbredte byggesten bag hjemmesider og webløsninger, skriver Jeppe Engell, der er ekspert i cybersikkerhed i DI.

– Uanset hvad, skal alle virksomheder og myndigheder med PHP-løsninger på internettet opdatere nu. Ikke i morgen, advarer han.

Tidligere onsdag eftermiddag har både Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og kommunernes IT-fællesskab Kombit lukket ned for flere digitale løsninger på grund af en sikkerhedsrisiko.

Kombit bekræfter over for Ritzau, at den potentielle tekniske sikkerhedsrisiko, som har medført en lukning af Aula, er relateret til PHP-problemerne.

Ifølge Dansk Industri har sårbarhederne ligget skjult i over ti år og er blevet fundet ved hjælp af kunstig intelligens.

Udviklerne bag programmeringssproget oplyste tirsdag, at de havde identificeret de to kritiske sikkerhedshuller, skriver Reuters.

Først onsdag klokken 13.45 kunne udviklerne fremlægge en opdatering, der havde lukket hullerne.

Ifølge Reuters er der meldinger om, at hackere i mellemtiden har forsøgt at udnytte sårbarhederne.

Det har onsdag fået offentlige myndigheder i flere lande til at lukke ned for deres hjemmesider.

Det gælder blandt andet flere steder i Europa, herunder Norge, Finland, Holland, Frankrig og Tyskland.

Sikkerhedsmyndigheder i Australien og Japan har også opfordret brugere af PHP-systemet til at opdatere deres løsninger eller midlertidigt lukke hjemmesider ned, indtil de er blevet opdateret, skriver norske NTB.

RITZAU

Et flertal af folkekirkens biskopper er åbne over for at rykke store bededag til efteråret, efter at regeringen har meldt ud, at helligdagen genindføres fra 2030.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Med regeringens planer om at genindføre store bededag har danskerne udsigt til at få den helligdag tilbage, som blev afskaffet i 2023.

Over for avisen har Kirkeministeriet oplyst, at folkekirken bliver inddraget i processen om genindførelsen.

Regeringen har varslet, at lovforslaget om genindførslen vil blive fremsat til foråret i 2027.

Thomas Reinholdt Rasmussen er biskop i Aalborg Stift og understreger over for Kristeligt Dagblad, at de er afventende over for, hvordan processen kommer til at forløbe, og det er vigtigt, at folkekirken inddrages.

Han er en af de biskopper, som er åbne over for en dialog om, hvorvidt helligdagen skal rykkes til efteråret.

– Liturgisk passer den (store bededag, red.) ikke rigtig ind i tiden fra påske til pinse, så måske det vil være godt at placere den i slutningen af oktober, siger han til Kristeligt Dagblad.

Den holdning bakkes op af biskoppen fra Lolland-Falsters Stift, Marianne Gaarden.

Hun anerkender ligeledes, at store bededag ikke knytter sig til en evangelisk begivenhed, hvorfor en placering i efteråret vil kunne give god mening.

– Jeg kan godt lide tanken om en bededag, hvor der er fokus på åndelig fordybelse, og det fokus skal bevares. Men selvfølgelig er det muligt at tænke, at den kan flyttes, siger hun til avisen og understreger samtidig pointen om, at foråret i forvejen indeholder mange helligdage.

Biskopperne i Fyens, Aarhus og Viborg Stift er alle åbne for drøftelser om en ny placering af helligdagen.

Peter Birch, der er biskop i Helsingør Stift, er hverken for eller imod.

Ifølge ham kan det give god mening, at dagen bliver flyttet til efteråret, men hvis den forbliver i foråret, kan den som tidligere anses for at være en stor konfirmationsdag.

Modsat flertallet er biskopperne i Ribe og Roskilde Stift begge enige om, at helligdagen skal forblive i foråret.

Elof Westergaard fra Ribe Stift mener, at det var en fejl, at regeringen i første omgang fjernede den, og for Ulla Thorbjørn Hansen i Roskilde skal bededagen tilbage samme dato som den, der blev fjernet.

Biskoppen fra Københavns Stift har det ikke været muligt at få en kommentar fra, ligesom biskoppen fra Haderslev Stift, Marianne Christiansen, ikke vil udtale sig før, efter at regeringen har præsenteret sit udspil.

Store bededag blev afskaffet i 2024 af den daværende SVM-regering.

RITZAU

Nu er det igen muligt at se afgangs- og ankomsttider på skærmene på landets togstationer. Siden middagstid har de ellers været sat ud af drift, efter at et netværkskabel hos Banedanmark blev gravet over. Det overgravede kabel gav også udfordringer med at opdatere Rejseplanen. Men nu fungerer både skærmene og appen MitTog altså igen. Det oplyser DSB på det sociale medie X. Mens fejlen stod på, oplyste Banedanmark, at passagererne i stedet blev informeret om togtiderne over højttalerne på stationerne.

RITZAU

REGIONALOST

Onsdag den 21. oktober 2026

Udsigt gældende til torsdag aften, udsendt kl. 16.20

Fyn:
I aften og i nat fortsat perioder med regn, men ud på natten begynder det at klare op fra sydvest. Temp. omkring 10 grader og vinden drejer til syd og sydvest og bliver let til jævn, langs kystene op til frisk. Torsdag lidt eller nogen sol og enkelte byger, men i løbet af dagen igen mest skyet. Temp. omkring 11 grader og svag til jævn vind fra syd og sydvest, ved kysterne op til frisk vind.

København og Nordsjælland:
I aften og i nat fortsat perioder med regn og dis. Temp. omkring 11 grader og vinden drejer til syd og sydvest og bliver svag til jævn. Torsdag først skyet med lidt regn af og til, men i løbet af dagen lidt eller nogen sol og enkelte byger. Temp. omkring 11 grader og svag til jævn vind fra syd og sydvest, ved kysterne op til frisk vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
I aften og i nat overskyet med dis og perioder med regn. Temp. omkring 10 grader og vinden drejer til syd og sydvest og bliver svag til jævn. Torsdag først skyet med lidt regn af og til, men i løbet af dagen lidt eller nogen sol og enkelte byger. Temp. omkring 11 grader og svag til jævn vind fra syd og sydvest, ved kysterne op til frisk vind.

Bornholm:
I aften og i nat forsat mest skyet og ud på natten kommer der regn. Temp. omkring 12 grader og vinden drejer til sydvest og bliver let til jævn. Torsdag overskyet med regn, i løbet af eftermiddagen opklaring fra vest med lidt sol. Temp. omkring 11 grader og svag til jævn vind fra sydvest.

Både Aula og DMI er onsdag eftermiddag blevet lukket helt ned på grund af en potentiel sikkerhedsrisiko. Danmarks Meteorologiske Institut oplyser på sin hjemmeside, at de lige nu håndterer problemet. Det samme gælder for kommunikationsplatformen Aula. Det oplyser Lars Skov Granerud, der er pressechef hos Kommunernes IT-fællesskab, Kombit. Han fortæller, at de er blevet gjort opmærksomme på en potentiel teknisk sikkerhedsrisiko i et underliggende element. Det er endnu ikke klart, hvad der præcist har udløst risikoen. Og det vides heller ikke, hvornår systemerne kommer op at køre igen.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der er medlem af Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget, svarer “nej” til spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at Lars Løkkes tilbud om at betale Mike Fonseca penge for at få ham til at forlade Folketinget vil være lovligt, hvis kommende lovforslag bliver vedtaget.

– Det er selvsagt formålet, at loven skal forhindre fremtidige sager som den med Mike Fonseca, siger Morten Messerschmidt i en skriftlig kommentar til Ritzau.

En gruppe på omkring ti pensionister har her til eftermiddag stoppet deres besættelse af Rehabiliteringshøjskolen i Risskov. Siden i går morges har de ellers låst personalet ude. Det er sket i protest over, at Aarhus Byråd har besluttet at lukke skolen. Det skriver TV2 Østjylland. En af besætterne er Torben Blom, der har fået amputeret begge ben. Han fortæller til TV2 Østjylland, at skolen har betydet, at han er blevet et menneske igen. Selvom besættelsen nu er afblæst, oplyser en anden af pensionisterne, Laila Sønderskov, at gruppen ikke vil opgive kampen.

Den tidligere topadvokat Nicolai Dyhr er onsdag blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel for stillingsmisbrug og grov pligtforsømmelse.

Desuden er han frakendt retten til at arbejde som advokat indtil videre.

Nicolai Dyhr blev for mange et kendt ansigt, efter at TV 2-dokumentaren “Den sorte svane” blev udgivet i maj 2024.

Her deltog Nicolai Dyhr ufrivilligt på skjulte optagelser, hvor han på møder med forretningsmanden Martin Malm Hansen og TV 2’s muldvarp, Amira Smajic, fik oplysninger om fakturasvindel.

Smajic sagde direkte til Dyhr på et møde 3. januar 2023, at Malm “har kørt fakturafabrik”, men de oplysninger gav han ikke videre. På det tidspunkt var Nicolai Dyhr kurator for to af selskaberne i Martin Malms koncern bestående af otte selskaber.

Byretten har blandt andet på den baggrund fundet ham skyldig i stillingsmisbrug, idet han ikke har handlet ordentligt og loyalt som kurator for de to konkursboer.

Det er vigtigt, at kreditorer og samfundet generelt kan have tillid til kuratorer, understreger retsformand Elisabet Michelsen.

Da dommen blev afsagt, sad Nicolai Dyhr helt stille og tavs, mens han kiggede frem for sig. Han ønskede ikke at udtale sig efterfølgende.

Dommen er ubetinget, hvilket betyder, at den skal afsones. Det er dog ikke ensbetydende med, at han skal sidde i fængsel. En fængselsstraf af den længde kan man søge om lov til at afsone med en fodlænke.

Nicolai Dyhr kan inden for to uger anke dommen til landsretten.

RITZAU

Rusland er klar til at genoptage forhandlinger med USA og Ukraine fra næste måned.

Det oplyser Jurij Usjakov, der er rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vores præsident har orienteret Steve Witkoff om, at vi i princippet er klar til at fortsætte de nævnte forhandlinger, lyder det fra rådgiveren.

Han tilføjer desuden, at møderne kunne finde sted i midten af november, og at “hovedemnet vil være opbygning af sikkerhed efter konfliktens afslutning”.

Rusland er klar til at genoptage forhandlinger med USA og Ukraine fra næste måned.

Det oplyser Jurij Usjakov, der er rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vores præsident har orienteret Steve Witkoff om, at vi i princippet er klar til at fortsætte de nævnte forhandlinger, lyder det fra rådgiveren.

Han tilføjer desuden, at møderne kunne finde sted i midten af november, og at “hovedemnet vil være opbygning af sikkerhed efter konfliktens afslutning”.

Moderaterne bakker op om et lovforslag, der skal gøre det ulovligt at forsøge at købe folketingsmandater.

Det siger gruppeformand Morten E.G. Brautsch onsdag til Ekstra Bladet, efter at der tidligere på dagen har været et møde i Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget.

– Vi har ikke noget problem med at forbyde mandatkøb.

– Men vi har hele tiden sagt, at der er en række situationer, hvor det kan være helt anerkendelsesværdigt, at man går ud og tager et job i det private eller bliver udnævnt som ambassadør, siger Morten E.G. Brautsch til Ekstra Bladet.

Moderaternes udmelding kommer, efter at der tegner sig et politisk flertal for lovforslaget.

Lovforslaget er en direkte udløber af sagen, hvor Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen i 2023 tilbød daværende folketingsmedlem for Moderaterne Mike Fonseca 370.000 kroner for at forlade Folketinget.

Mødet fandt sted, efter at Fonseca havde fortalt partiet, at han var blevet kæreste med en pige på 15 år. Fonseca skulle – mod at få pengene – ifølge partiets ønske give sit mandat videre til sin suppleant fra Moderaterne i stedet for at blive i Folketinget som løsgænger.

Men Fonseca valgte at blive som løsgænger og blev ekskluderet af partiet. Løkkes ord blev optaget af Fonseca, og senere kunne Frihedsbrevet fortælle historien med en lydoptagelse.

Lars Løkke Rasmussen har gentagne gange afvist, at han forsøgte at bestikke Mike Fonseca til at opgive sit folketingsmandat. Men fremgangsmåden mødte voldsom kritik fra mange andre partier i Folketinget.

Morten E.G. Brautsch oplyser til Ekstra Bladet, at Moderaterne ikke mener, at Lars Løkke Rasmussens pengetilbud til Mike Fonseca vil være strafbart efter den kommende lovgivning.

– Jeg mener ikke, at det der med Mike Fonseca er strafbart ifølge det, der står her, siger han.

Ifølge Morten E.G. Brautsch vil lovforslaget blandt andet gøre det muligt, at et parti kan tilbyde penge til et folketingsmedlem, som på grund af sygdom eller lignende vælger at nedlægge sit mandat, skriver Ekstra Bladet.

Lovbemærkningerne, som Ekstra Bladet har læst, nævner, at et parti kan hjælpe et medlem med et behandlings- eller genoptræningsforløb.

Samtidig står der dog også, at økonomisk hjælp ikke må blive ydet for at påvirke et folketingsmedlem til at nedlægge sit mandat eller søge orlov.

RITZAU

Kommunernes IT-fællesskab Kombit har onsdag eftermiddag lukket helt eller delvist ned for flere af deres løsninger.

Det omfatter blandt andet Aula og bibliotekssystemet, oplyser Lars Skov Granerud, der er pressechef hos Kombit, til Ritzau.

– Vi er blevet gjort opmærksom på en potentiel teknisk sikkerhedsrisiko i et underliggende element på flere af vores løsninger, siger han.

– Derfor har vi for kort tid siden besluttet at lukke ned for flere af dem.

Lars Skov Granerud oplyser, at Kombit på nuværende tidspunkt ikke har et komplet overblik over situationen.

Han nævner, at nedlukningen også berører en række kommunale systemer, som kommunale medarbejdere bruger i deres daglige arbejde, herunder til udbetaling af ydelser.

Aula er blandt de systemer, der er lukket helt ned, mens bibliotekssystemet kun er delvist berørt af hændelsen, oplyser Lars Skov Granerud.

Aula er en fælles kommunikationsplatform for medarbejdere, forældre og elever på landets folkeskoler og dagtilbud.

Forsøger man at tilgå Aulas hjemmeside, vil man derfor blive mødt af en besked om, at siden “bliver opdateret og er derfor ikke tilgængelig på nuværende tidspunkt”.

De øvrige løsninger, der er ramt af hændelsen, oplyses ikke.

Det står endnu ikke klart, hvad der har udløst den potentielle sikkerhedsrisiko.

Det vides heller ikke, hvor længe nedlukningen vil stå på.

Ifølge pressechefen forventer Kombit at modtage en udmelding fra leverandøren af det berørte systemelement omkring klokken 16.

Kombit er et kommunalt ejet IT-fællesskab, der er ansvarlig for at indkøbe, forvalte, drifte og videreudvikle tidssvarende og stabile IT-løsninger og -infrastruktur til gavn for borgere og virksomheder, fremgår det af Kombits hjemmeside.

Kombit har mere end 30 landsdækkende IT-løsninger, som er indkøbt til kommunerne, herunder Aula, Borgerblikket, NemRefusion og Kommunernes Sygedagpengesystem.

RITZAU

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

329 høringssvar. Svarende til 780 sider og bare seks dage til at læse dem.

Det er virkeligheden for politikerne i Norddjurs Kommune, der onsdag skal drøfte projektet Fremtidens Folkeskole i kommunens Børne-, Familie- og Skoleudvalg.

Men de mange høringssvar og den korte tidsfrist bekymrer i Nørager, Sarah Ryberg-Hemicke.

– Jeg er bekymret for, om politikerne har den tid, det kræver for at tage en beslutning, der er baseret på fakta og ikke følelser, siger hun.

Hun så hellere, at processen havde været længere, og på den måde gav både borgere og politikere en mere fair chance for at bliver hørt og forholde sig til brevene.

– Det er enormt meget læsestof. Mange politikere har et fuldtidsjob ved siden af deres politiske arbejde, så jeg tænker, det er svært at nå at lytte til, hvad der står, siger Sarah Ryberg-Hemicke.

Men de seks dage til at læse 780 sider er ifølge næstformand i Børne-, Familie- og Skoleudvalget for Venstre, Benno Blæsild, ikke umuligt.

– I politik er der ikke noget, der hedder weekender og hverdage. Der er 24 timer i døgnet og deadlines, der skal overholdes, og selvfølgelig er weekenden gået med at læse de her svar, siger han.

Næstformanden fortæller, at han læser alle høringssvar, og han afviser samtidig, at tiden er for presset til reelt at omsætte borgernes breve til brugbare inputs.

Spørgsmål: Men er seks dage tid nok til at forholde sig til de her høringssvar og reelt bruge dem?

– Ja, for vi er jo også i dialog med hinanden, os politikere, og vi taler om, hvad vi læser. Jeg kan betrygge borgerne med, at det er rigtig godt, at de er kommet med så mange svar, og det har betydning for den faktiske proces, lyder det fra Benno Blæsild (V).

Onsdag eftermiddag skal Børne-, Familie- og Skoleudvalget beslutte, hvilke forslag udvalget stemmer igennem til kommunalbestyrelsesmødet 10. november.

Sarah Ryberg-Hemicke har to drenge på henholdsvis et og tre år, der i dag går i Nørager Børnehave og Vuggestue.

På sigt er det planen, at børnene skal starte på Langhøjskolen i Vivild – hvis altså skolen består.

– For os er skolen ikke bare en skole. Det er et samlingspunkt, det er her, de laver legeaftaler og følges til fritidsaktiviteter, siger Sarah Ryberg-Hemicke.

Forældrene i Vivild og Nørager er den gruppe borgere, der har skrevet allerflest høringssvar til lokalpolitikerne i Norddjurs.

TV2 Østjylland har lavet en oversigt over de 329 høringssvar, hvoraf 315 af dem ligger offentligt tilgængelige. Ud af de 315 svar, handler 174 af dem – altså hele 55 procent – om Langhøjskolen.

– Jeg bliver stolt og glad over, at der er så mange, der vil høres og give deres besyv med. Det er enormt vigtigt, for det er vores børn, det handler om, siger Sarah Ryberg-Hemicke.

Ifølge kommunalvalgsforsker Roger Buch bruges høringsperioder som et demokratisk værktøj, der sikrer borgernes mulighed for at blive hørt.

Men selvom borgerne inddrages i processen – og som oftest også flere gange – er det alligevel sjældent, at høringsperioder rykker radikalt ved politikernes holdninger, fortæller han.

– Man skal ikke regne med, at politikerne grundlæggende skifter kurs.

– Mange har allerede truffet en beslutning om de store linjer. Det, de er ude efter, er, om der er nogle små detaljer, som kan ændres til det bedre, siger Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ifølge kommunalforskeren er det heller ikke unormalt, at høringsperioder er forholdsvis stramme. Det stiller til gengæld krav til kommunens forvaltning om at klæde lokalpolitikerne ordentligt på.

– Selvom der havde være to, tre eller fire uger, er det ikke sikkert, at politikerne var dykket meget mere ned i det. De stoler på, at deres embedsfolk laver nogle gode resuméer, som de kan tage afsæt i, siger Roger Buch.

Når Børne-, Familie- og Skoleudvalget mødes onsdag venter en vigtig beslutning.

Her beslutter udvalget i samråd med Økonomiudvalget, hvilke forslag kommunens lokalpolitikere kan stemme imellem til kommunalbestyrelsesmødet 10. november. Her får høringssvarene betydning, understreger næstformanden i Børne-, Familie- og Skoleudvalget.

– Man læser ikke mere end 700 sider, uden at det gør indtryk. Jeg tror ikke, der er nogen af os politikere, der kan sige, hvor projektet ender. Så nu er vi i gang med at finde ud af, hvordan borgernes inputs kan indgå, siger Benno Blæsild (V).

Ved Langhøjskolen i Vivild er Sarah Ryberg-Hemicke ikke i tvivl om, hvad hun håber på, at det endelige udfald bliver.

– Det altoverskyggende er, at de bevarer Langhøjskolen. Men jeg håber også, at de tager en beslutning, der sikrer vores børns fremtid. Både fagligt og socialt, lyder det fra Sarah Ryberg-Hemicke.

Efter kommunalbestyrelsesmødet i november kan der komme endnu en høringsrunde, hvis lokalpolitikerne vælger en løsning, der medfører “større strukturelle ændringer”, skriver Norddjurs Kommune på sin hjemmeside.

https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/det-er-vores-born-det-handler-om-71aec

Redaktionel kontakt:

Anne Marie Stoustrup Petersen

tlf.: 8742 4242

e-mail: redaktion@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Den amerikanske udsending Steve Witkoff har onsdag præsenteret idéer til en fredsaftale for Ruslands præsident, Vladimir Putin. Mødet foregår i Sankt Petersborg. Witkoff har medbragt papirer med forslag til fred mellem Rusland og Ukraine. Samtidig håber han at kunne genoptage forhandlingerne mellem de tre lande. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters. Mødet sker dagen efter, at Witkoff talte med den ukrainske præsident Zelenskyj i Oslo. Rusland og Ukraine lader dog fortsat til at være langt fra hinanden. Men tirsdag lød det fra Donald Trump, at Ukraine bør afslutte krigen, medmindre de ønsker, at der sker noget “meget skidt”.

Et møde mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og den amerikanske udsending Steve Witkoff er ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass ovre.

Det skriver Reuters.

Ungarns tidligere centralbankchef Gyorgy Matolcsy er onsdag blevet anholdt. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Han er mistænkt for økonomisk svindel i sin tid som chef for nationalbanken. Det siger hans advokat, Pat Batki, til mediet Telex. Ifølge AFP anslås det, at der er forsvundet offentlige midler for lidt over 3,7 milliarder kroner i forbindelse med en række investeringer og ejendomshandler. Gyorgy Matolcsy er en tidligere allieret af Ungarns forhenværende premierminister Viktor Orbán. Undersøgelsen af sagen begyndte sidste år, og Ungarns nuværende premierminister, Peter Magyar, har flere gange kritiseret anklagemyndigheden for at være for langsom.