Seneste nyheder

Der er langt mellem de europæere, der ser USA som en allieret. Og i 15 europæiske lande tror flertallet ikke på, at amerikanerne ville komme dem til undsætning, hvis deres land skulle blive angrebet.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget for tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR), skriver det britiske medie The Guardian.

Én ud af ti respondenter har svaret, at de anser USA for at være en allieret.

Med andre ord: Ni ud af ti vil ikke beskrive USA som en allieret, selv om USA er en del af forsvarsalliancen Nato ligesom de fleste europæiske lande.

19.481 personer fra 15 lande har svaret på undersøgelsen.

Respondenterne bor i henholdsvis Bulgarien, Danmark, Estland, Frankrig, Holland, Italien, Polen, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.

I alle lande svarer et mindretal, at de forventer, at USA vil forsvare dem, hvis deres land bliver angrebet udefra.

Polen er det af de 15 lande, hvor der er størst tiltro til amerikanerne. Her tror 37 procent, at USA vil forsvare dem.

Spanien har mindst tiltro til USA. Her svarer 12 procent, at de forventer, at USA træder til, hvis de skulle blive angrebet.

Blandt de danske respondenter svarer 20 procent – eller hver femte – at de forventer, at USA forsvarer dem i tilfælde af et angreb.

Det er en gammel drengedrøm, der går i opfyldelse for Thomas Nørgaard, når han første gang skal stå i spidsen for Brøndbys hold i Superligaen.

Den kommer blot mange år senere, end hvad den oprindelige plan gik på, da den nyudnævnte cheftræner for klubben på den københavnske vestegn havde store håb for en fremtid som spiller.

– Jeg var en 15-årig dreng fra Herlev, som tog turen til akademiet i Brøndby med alle de drømme, man har, når man håber på en dag at stå på Brøndby Stadion, lyder det fra den i dag 44-årige træner til brondby.com.

– Det lykkedes ikke som spiller, så nogle gange må man finde en anden vej til sine drømme. Jeg vidste tidligt, at jeg ville være fodboldtræner, og gennem næsten 25 år har jeg arbejdet målrettet på at blive dygtig nok til at stå her i dag.

Han var anfører for Brøndbys U17- og U19-hold, før det blev klart, at han ikke ville få chancen i Superligaen. I 2001 skiftede han tilbage til barndomsklubben i Herlev.

Thomas Nørgaard fik sit første cheftrænerjob som 31-årig, og siden har han arbejdet sig frem i den danske trænerverden.

Nu har trænerkarrieren ført ham retur til Brøndby, hvor han afløser Steve Cooper, der blev fyret efter seneste sæson.

Nørgaard indtager jobbet med en klar mission om at præge holdets udtryk på banen.

– Jeg kommer ind for at være med til at udvikle og styrke et udtryk, som fansene kan identificere sig med, siger han.

– For mig handler det om et hold, der spiller med mod, fremadrettethed og energi. Både i måden vi angriber kampene på og i det udtryk, vi viser undervejs.

Holbæk Kommunes borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, skriver onsdag på Facebook, at hun melder sit kandidatur som næstformand i Socialdemokratiet.

– I vores parti har vi en tradition for, at posten besættes af en fra det kommunale bagland, så vi altid husker at have en tæt forbindelse mellem det lokalpolitiske arbejde og det politiske arbejde på Christiansborg.

– Det er med både stolthed, ydmyghed og en stor portion sommerfugle i maven, at jeg på opfordring fra flere socialdemokratiske borgmesterkolleger har meldt mit kandidatur som Socialdemokratiets nye næstformand, skriver hun.

Socialdemokratiet har sædvanligvis to næstformænd, men den ene plads er lige nu ledig, efter at tidligere Køge-borgmester Marie Stærke er stoppet både som næstformand og i politik.

Hun sagde i februar farvel som næstformand for at blive lobbyist hos konsulentvirksomheden Rud Pedersen.

Folketingsmedlem Mogens Jensen har den anden post som næstformand.

33-årige Christina Krzyrosiak Hansen har været borgmester i Holbæk siden kommunalvalget i 2017, og hun høster høje stemmetal ved hvert kommunalvalg.

Ved kommunalvalget i 2021 fik hun 18.590 personlige stemmer, hvilket svarede til 46,5 procent af alle gyldige stemmer, der blev afgivet i kommunen.

Ved sidste års kommunalvalg faldt hendes personlige stemmetal en smule til 15.785, men det var alligevel nok til at gøre hende til den største stemmesluger i landet, når man måler i procent på andelen af personlige stemmer i kommunerne.

Tirsdag stoppede hun som formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening. Hun blev i stedet formand for Klima-, Natur- og Planudvalget i KL.

Skiftet skyldes, at hendes mand, Jacob Mark (SF), netop er blevet minister for blandt andet børneområdet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) giver på Facebook opbakning til Christina Krzyrosiak Hansen.

– Jeg har kendt Christina i mange år. Først som en ung og ambitiøs socialdemokrat. I dag som en dygtig borgmester og en hårdtarbejdende politiker. Hun er en stærk socialdemokratisk stemme.

– Med et stort engagement i vores fælles velfærd. Forståelse for det kommunale bagland. I det parti, vi begge holder så meget af, siger Mette Frederiksen, der erklærer sig “glad for, at Christina melder sig klar på endnu flere opgaver”.

Den danske regering er “åben for” at sanktionere den israelske sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, og der skal sendes et stærkere signal til Israel, lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Flere europæiske lande har de seneste uger varslet sanktioner mod Israel som følge af israelske bosætteres fremfærd på Vestbredden.

– Fra dansk side er vi åbne over for at sanktionere Ben-Gvir, altså den minister, som helt tydeligt står i spidsen for de her ulovlige bosættelser og anpriser dem, siger Lars Løkke Rasmussen efter et møde i Europaudvalget onsdag.

Udenrigsministeren deltager mandag i et møde med EU’s udenrigsministre.

På mødet skal ministrene blandt en del andet tale om situationen på Vestbredden. Løkke øjner en åbning for større enighed i EU-kredsen efter regeringsskiftet i Ungarn, som tidligere har blokeret flere sager.

– Jeg har rakt ud til Kaja Kallas (EU’s udenrigschef, red.) forud for det møde for at prøve på at få hende, altså udenrigstjenesten og EU-Kommissionen, til at komme med nogle konkrete forslag, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den danske regering vil være mere i offensiven på denne dagsorden end den tidligere SVM-regering, lyder det fra udenrigsministeren.

– I fortsættelse af den tidligere regerings linje, som har været, at Europa har størst indflydelse, hvis vi taler med samme stemme, så er det den nye danske regerings position, at vi skal prøve at fremkalde altså en tydeligere stemme i Europa, siger Lars Løkke Rasmussen.

Tirsdag meddelte en række lande, at de vil koordinere sanktioner mod Israel.

Frankrig, Storbritannien, Norge og Canada vil sanktionere israelske netværk, der er involveret i voldelige handlinger på Vestbredden.

Tiltagene er koordineret med Australien og New Zealand, der i sidste uge annoncerede nye sanktioner.

Lagmandsretten har besluttet, at kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

Det skriver flere norske medier, heriblandt NRK.

Dermed omgør lagmandsretten afgørelsen fra Oslo tingrett, der mandag aften besluttede at løslade Marius Borg Høiby.

– Lagmandsretten er kommet frem til, at der fortsat foreligger en høj grad af sandsynlighed for, at Høiby vil begå nye strafbare handlinger, hvis han løslades, lyder det ifølge NRK blandt andet i afgørelsen.

Mandag konkluderede en dommer i tingretten ellers, at det ville være “uforholdsmæssigt indgribende” for ham at forblive varetægtsfængslet. Det skrev det norske medie VG.

Men den kendelse kærede den norske anklagemyndighed.

Marius Borg Høiby anmodede retten om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen for at bruge tid med sin mor, kronprinsesse Mette-Marit.

Mette-Marit er alvorligt syg med lungefibrose. Hun blev i sidste uge sat på en liste over personer, der hurtigst muligt skal gennemgå en lungetransplantation.

Marius Borg Høibys forsvarer, Ellen Holager Andenæs, fortæller til NRK, at de er “meget skuffede over afgørelsen og finder den næsten uforståelig”.

Alligevel kommer Høiby ikke til at kære afgørelsen til den norske højesteret, oplyser forsvarsadvokaten onsdag eftermiddag til flere norske medier.

De “ser ingen fejl i kendelsen af en art, der danner grundlag for at anke til højesteret”, lyder det ifølge NRK.

Høiby har siddet varetægtsfængslet siden februar, hvor retssagen mod ham startede.

Han er blandt andet tiltalt for fire voldtægter, mishandling i nære relationer, vold og brud på narkotikalovgivningen. Der falder dom i sagen den 15. juni klokken 08.30.

I retsmødet mandag forklarede Høiby, at han er helt stoffri og har været det “over en periode”.

– Jeg skal ikke i byen. Jeg vil ikke hjem, fordi jeg vil ud og feste.

– Det at være samlet som familie i sådan en tid er meget vigtigt, sagde Høiby ifølge NRK.

Men den norske landsret har blandt andet vurderet, at Høiby primært er stoffri, fordi han sidder i fængsel.

– Som lagmandsretten ser det, er det ikke et spørgsmål om vilje, men et spørgsmål om evne, livsmønster og risikofaktorer, lyder det i kendelsen ifølge mediet VG.

Halvanden måned efter at der blev affyret en panserværnsraket mod et rækkehus i Glostrup, er to mænd blevet anholdt og sigtet i sagen.

Retten i Glostrup har berammet et retsmøde onsdag klokken 13.15, hvor anklagemyndigheden vil kræve de to mænd varetægtsfængslet i sagen.

Det fremgår ved 11-tiden ikke, hvad de to mænd præcist er sigtet for, ligesom politiet endnu ikke har meldt offentligt ud om anholdelserne endnu.

Den voldsomme episode med panserværnsraketten udspillede sig natten til den 23. april på Rødkælkevej på den københavnske vestegn. Trods det voldsomme våben kom ingen til skade.

Se & Hør har tidligere skrevet, at angrebet bunder i en konflikt i rockermiljøet, nærmere bestemt mellem personer, der har forbindelse til Hells Angels’ afdeling i Kokkedal, og personer, der tidligere har været en del af Hells Angels i Danmark, men som er flyttet til udlandet.

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Onsdag den 10. juni 2026.

Der er kulingvarsel for Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til torsdag middag, udsendt klokken 10.15.

Østersøen omkring Bornholm:
Syd 6 til 11 m/s. Og i den sydvestlige del øst 4 til 9 m/s. God sigt. I aften i den vestlige del nordvest 8 til 13 m/s. Og i den østlige del syd 6 til 11 m/s. God sigt. I nat syd 5 til 10 m/s. God sigt. I morgen formiddag nord 5 til 10 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Kuling fra syd 10 til 15 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag nordvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Kuling fra sydvest 13 til 18 m/s. God sigt. I aften og i nat nordvest 5 til 10 m/s. God sigt. I morgen formiddag nord 4 til 9 m/s. God sigt. Sundet: Sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I aften og i nat vest 3 til 8 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 2 til 7 m/s. God sigt.

Kattegat:
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag sydvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 2 til 7 m/s. God sigt.

Fisker:
Vest 6 til 11 m/s. God sigt. I morgen formiddag syd 7 til 12 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
I den vestlige del vest 6 til 11 m/s. Og i den østlige del kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt. I aften vest 3 til 8 m/s. Og i den sydøstlige del vest 7 til 12 m/s. God sigt. I nat kuling fra vest 9 til 14 m/s. Og i den sydvestlige del sydvest 2 til 7 m/s. God sigt. I morgen formiddag nordvest 7 til 12 m/s. Og i den sydvestlige del sydvest 3 til 8 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1 m.

Fem personer er blevet sigtet i en sag om illegal produktion af cigaretter, hvor skattemyndighederne angiveligt blev snydt for cirka 62 millioner kroner.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Sigtelserne blev rejst tirsdag, da NSK i en aktion foretog anholdelser og ransagninger i samarbejde med Københavns Politi, Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Grønlands Politi.

Også Skattestyrelsen og Toldstyrelsen har været med i aktionen.

Fire af de sigtede er mænd, som onsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Viborg. Her vil en anklager kræve dem varetægtsfængslet i sagen.

To af mændene, der er 56 og 40 år, indrettede ifølge politiet en professionel cigaretfabrik på en adresse i Midtjylland, og de fremstillede og opbevarede mindst 32.160.000 cigaretter, lyder det.

Politiet formoder, at de overlagt har snydt statskassen for cirka 62 millioner kroner, som ikke er betalt i tobaksafgifter.

De to andre mænd – en 33-årig og en 30-årig – er for deres del sigtet for at have opbevaret mindst 9,6 millioner ulovligt producerede cigaretter og materialer til brug for fremstilling af yderligere 21,3 millioner cigaretter.

Den femte mistænkte i sagen er en kvinde, som er sigtet for hvidvask.

Ifølge politiet hvidvaskede hun mindst 185.000 kroner ved at udstede falske fakturaer. Ifølge sigtelsen er hvidvasken sket som led i, at kvinden var ansat i en legal virksomhed ejet af den 56-årige.

Desuden har politiet også tidligere anholdt en litauisk mand i sagen. Han er sigtet for transport af én million illegale cigaretter og sidder varetægtsfængslet.

Politiet fortæller, at det har efterforsket sagen siden sommeren sidste år.

– Nu har vi slået til og foretaget anholdelser af personer, som vi formoder, er centrale aktører i sagen, siger Michael Kjeldgaard, ledende politiinspektør i NSK, i pressemeddelelsen.

Der har været flere sager om illegale cigaretfabrikker.

For tiden behandler Retten i Holbæk den hidtil største, der handler om 216 millioner cigaretter.

33-årige Mikkel Svendsen straffes med 12 års fængsel for medvirken til drabsforsøg begået i juni 2025, hvor en 39-årig mand og en 20-årig kvinde blev ramt af flere skud fra en AK-47.

Det har Retten på Frederiksberg afgjort onsdag.

To mænd på henholdsvis 32 og 28 år, der også var tiltalt for medvirken til drabsforsøget, er blevet frifundet.

Den 39-årige mand og 20-årige kvinde befandt sig i en lejlighed på Teglholmsgade i København, da der natten til den 2. juni sidste år blev affyret skud gennem ruden til stuen.

Flere medier, herunder Ekstra Bladet, har tidligere beskrevet, at den 39-årige mand er medlem af rockerklubben Hells Angels. Ifølge Ekstra Bladet er den 20-årige kvinde rockerens kæreste.

De blev begge ramt af flere skud i baglår, overkrop og hals, men slap med livet i behold.

En 21-årig mand fra Vestjylland har siden tilstået drabsforsøget og blev i december idømt 12 års fængsel.

Den 33-årige Mikkel Svendsen, der onsdag er blevet dømt for have medvirket, havde ifølge retten en styrende og koordinerende rolle i at bringe den 21-årige til København.

Retten lægger vægt på, at han blandt andet har hjulpet med at indlogere den 21-årige i en lejlighed på København, ligesom han har udstyret manden med et el-løbehjul, der skulle bruges under drabsforsøget.

Han bestilte desuden en taxa, der kørte den 21-årige vestjyde mod gerningsstedet.

Mikkel Svendsen frifindes dog for medvirken til drabsforsøg på rockerens 20-årige kæreste.

Retten mener nemlig ikke, at han vidste, at hun befandt sig i lejligheden på Teglholmsgade.

Den 33-årige har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen på 12 års fængsel. Det skal i givet fald ske inden for 14 dage.

De to andre mænd på henholdsvis 32 og 28 år, der også var sigtet for medvirken, frifindes, da de efter rettens opfattelse ikke kendte til drabsplanerne.

Den 32-årige mand indvilligede i at låne sin lejlighed ud til den 21-årige vestjyde forud for drabsforsøget.

Han har i retten forklaret, at han ikke kendte til 21-åriges planer om at begå drab, da han lånte sin lejlighed ud.

Den 28-årige mand hjalp blandt andet med at levere det el-løbehjul, der blev brugt under drabsforsøget, ligesom han leverede en oplader til samme.

Retten mener dog ikke, at han nødvendigvis vidste, hvad det skulle bruges til.

Formanden for Danske Regioner, Mads Duedahl (V), siger onsdag formiddag før forhandlinger om regionernes økonomi, at han forventer en aftale med regeringen “inden for de kommende uger”.

– Med den tidsramme, der ligger foran os, så bliver det vel det, man kalder en smal aftale. En relativt kort tekst og meget konkret i forhold til, hvad man ønsker at få løst på den korte bane, siger han.

– Det er fint for os, for vi er klar til at komme i gang. Vi står klar til at implementere en fantastisk spændende sundhedsreform, men det kræver lige, at vi får denne aftale på plads og bliver enige om økonomien til at implementere aftalen, siger han.

Senere onsdag skal Kommunernes Landsforening (KL) også forhandle med den nyudnævnte økonomi- og indenrigsminister, Pia Olsen Dyhr (SF).

Hendes ministerium har overtaget ansvaret for at forhandle de årlige økonomiaftaler med KL og Danske Regioner fra Finansministeriet.

Økonomiaftalerne plejer at blive indgået i maj, men på grund af folketingsvalget i marts og de efterfølgende mere end to måneder lange regeringsforhandlinger går forhandlingerne først i gang nu.

Pia Olsen Dyhr bliver før forhandlingerne med Danske Regioner spurgt, om den nye regering kommer til at være lige så rundhåndet, som SVM-regeringen var ved de seneste to års økonomiforhandlinger.

– Vi har sagt, at vi ser ind i et demografisk træk. Vi lægger også ind i regeringsgrundlaget, at vi skal kigge ind i noget mere. Det kommer vi til at diskutere i de konkrete forhandlinger, siger hun.

En række opgaver på det specialiserede område er blevet flyttet over til regionerne fra kommunerne.

– Der er store udfordringer på området, og vi hjælper gerne med at løse det, siger Mads Duedahl.

– Men det er også vigtigt at forventningsafstemme, at bare fordi man flytter en opgave, så bliver den ikke lettere af den grund, siger han.

Pia Olsen Dyhr bliver inden forhandlingerne også spurgt en del gange om, hvorvidt alle danskere kan se frem til at få gratis tandlæge senest i 2035, sådan som Enhedslisten har proklameret.

Pia Olsen Dyhr svarer lige så mange gange, at det er regeringens “ambition”, at der skal være gratis tandpleje for alle om ti år.

– Det er ambitionen fra regeringens side, men der kan ske alt muligt, det har vi set tidligere.

– Lige pludselig dukkede corona op, så dukkede der en krig i Ukraine op. Det er regeringens ambition, fordi vi gerne vil gøre tandpleje gratis for danskerne, siger hun.

En ekspertkommission skal nedsættes i år, og den skal anvise en præcis model, der skal sigte efter, at det er fuldt indfaset i 2035. Det skal ske “under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten”, som der står i regeringsgrundlaget.

Der bliver frem mod 2030 afsat mindst fire milliarder kroner til gratis tandpleje. Ordningen begynder næste år, hvor førtidspensionister og forskellige grupper af udsatte mennesker bliver omfattet.

Selv om der er faldet regn de seneste dage, er store dele af Danmark tørrere end normalt på denne årstid.

Det skriver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, i en pressemeddelelse.

Store dele af Jylland og især Østsjælland er markeret som meget tørt eller ekstremt tørt, når det gælder de øverste jordlag.

Det er her planter og afgrøder henter vand for at vokse.

Det skyldes ifølge GEUS, at vinteren og foråret har budt på mindre nedbør end sædvanligt.

Pakistans militær har onsdag dræbt mindst 26 militante i Afghanistan.

Angrebene var rettet mod “gemmesteder” i grænseområderne.

Det meddeler Pakistans informationsminister, Attaullah Tarar, på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var ifølge Københavns Politi to 18-årige kvinder, som forsynede en teenagedreng med en AK-47-automatriffel, som han mandag aften affyrede mod en lejlighedsdør i Nordvest.

Tirsdag aften blev de to kvinder anholdt og sigtet for medvirken til drabsforsøg.

Det oplyser Københavns Politi onsdag morgen.

– De to kvinder blev anholdt i aftes og mistænkes for at have overdraget det gerningsvåben, der blev anvendt ved skudepisoden, til gerningsmanden, skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den ene kvinde er tyrkisk statsborger, mens den anden er ukrainer.

Begge bliver onsdag formiddag stillet for en dommer i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs dommervagt i Vestre Fængsel. Her ventes en anklager at kræve dem varetægtsfængslet.

Skyderiet fandt sted mandag aften kort efter klokken 20.

Her rettede en 17-årig dreng en AK-47-automatriffel mod entrédøren til lejligheden i Bispeparken, der ligger i Københavns Nordvestkvarter.

Mindst 11 skud blev affyret mod døren. Skuddene gik igennem entrédøren og døren til toilettet i lejligheden.

Ingen blev dog ramt, da sagens forurettede gemte sig inde i lejlighedens stue.

Kort efter skyderiet blev den 17-årige anholdt, og tirsdag erkendte han i retten, at det var ham, der skød.

Han nægter dog, at der var tale om drabsforsøg.

Dommeren, der varetægtsfængslede ham i fire uger, begrundede da også kun fængslingen med, at der er mistanke om, at han har gjort sig skyldig i fareforvoldelse – at have udsat andres liv og førlighed for fare.

I sagen har Københavns Politi også haft tilbageholdt to 14-årige drenge.

De er under den kriminelle lavalder og kan derfor ikke retsforfølges. I stedet er de sociale myndigheder blevet inddraget.

Myndighederne i Hongkong har rejst tiltale mod syv personer og to virksomheder i forbindelse med en brand i et boligkompleks i november 2025, som kostede 168 mennesker livet.

Det oplyser regeringen i Hongkong i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Branden var den dødeligste beboelsesbrand i verden siden 1980.

De mistænkte personer og virksomheder er tiltalt for 25 forhold, der blandt andet omfatter uagtsomt manddrab, hvidvask og skatteunddragelse.

Desuden skal de tiltalte have forsøgt at hindre rettens gang, og de skal have konspireret om at begå bedrageri, fremgår det af tiltalen.

Branden bredte sig mellem syv højhuse i boligkomplekset Wang Fuk. Kun ét højhus i bebyggelsen gik fri.

Højhusene var i gang med at blive renoveret.

Ved offentlige høringer er det efterfølgende kommet frem, at stort set alle sikkerhedsforanstaltninger fejlede under branden på grund af menneskelige fejl, skriver AFP.

Blandt andet var brandalarmerne deaktiveret i syv ud af otte højhuse.

De tiltalte er flere chefer og inspektører fra et konsulentfirma, der var involveret i renoveringen af bebyggelsen, samt den primære entreprenør på renoveringsprojektet.

Efterforskningen af branden har især haft fokus på sikkerhedsnet, som var spændt ud på de stilladser, der var opsat rundt om bygningerne, og fund af cigaretskodder på byggepladsen.

Mistanken har været, at sikkerhedsnettene var letantændelige og medvirkede til, at ilden hurtigt bredte sig mellem højhusene.

Der blev således ikke anvendt brandhæmmende sikkerhedsnet ved renoveringen, som ellers er et krav i Hongkong. Det kom frem i forbindelse med undersøgelsen tidligere i år.

Desuden var vinduerne i bygningerne dækket af skumplader, som kan have medvirket til, at ilden bredte sig til lejlighederne inde i bygningerne.

Indtil videre har efterforskerne peget på, at en tændt cigaret udløste branden.

Mens 168 mistede livet i branden, mistede flere tusinde mennesker deres hjem. De blev genhuset i midlertidige boliger.

Inflationen steg i maj for tredje måned i træk.

I maj steg det samlede forbrugerprisindeks således med 1,9 procent i forhold til samme måned året før.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I april lød stigningen på 1,4 procent.

I både marts og april var det især brændstofpriserne, som var med til at få priserne til at stige.

I maj er det særligt prisstigninger på hotelovernatninger, som bidrager til den højere inflation. Det skriver Danmarks Statistik.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, peger på, at krigen i Iran og blokeringen af Hormuzstrædet har fået priserne på gas, benzin og diesel til at stige.

– Set med de positive briller er der dog endnu ikke tegn på, at blokeringen af Hormuzstrædet har ført til et mere generelt opadgående prispres i dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

I løbet af tre måneder er inflationen steget fra 0,7 procent til 1,9 procent.

Rusland har på det seneste opført nye militærbaser flere steder langs grænserne til Finland, de baltiske lande og Østersøen.

Det danner sammen med øvrige efterretninger ifølge DR et billede af en russisk hær, der opruster sin tilstedeværelse i Danmarks nærområde og gør plads til tusindvis af nye soldater.

DR har i forbindelse med udsendelsen “Krigsplan Europa” talt med en lang række efterretningskilder fra de nordiske lande, der alle er enige om, at truslen fra Rusland af den grund er blevet større.

Ifølge tidligere efterretningsofficer Marko Eklund er målet for russerne at have 110.000 soldater udstationeret tæt på grænsen, samtidig med at man vil kunne flytte andre tropper til området inden for få uger.

Samtidig advarer den norske forsvarschef, general Eirik Kristoffersen, mod, at russerne takket være erfaringerne fra krigen mod Ukraine står et helt andet sted end tidligere.

– I værste fald står vi med et Rusland, som har kamperfarne soldater, en krigsøkonomi, der kører for fuldt blus, og som kan være på plads ved vores grænser hurtigere, end vi havde forestillet os, siger han til DR.

Flere kilder ser den russiske oprustning som en mulig forberedelse til en militær konfrontation.

De opfordrer derfor til, at man sætter yderligere fart på oprustningen i Europa, så vi ikke risikerer et russisk overraskelsesangreb på et tidspunkt, hvor det europæiske forsvar stadig er sårbart.

Det handler blandt om at skaffe flere konventionelle styrker, men også droner, der kan fungere til lands, til vands og i luften.

Der har været flere meldinger om iranske luftangreb på amerikanske militærbaser i Mellemøsten og amerikanske droneangreb nær Hormuzstrædet, efter at de to lande i begyndelsen af april blev enige om en våbenhvile.

Tirsdag aften og natten til onsdag udvekslede USA og Iran dog ifølge nyhedsbureauet Reuters de hidtil mest voldsomme angreb under den mere end to måneder lange våbenhvile.

Her kan du læse mere om angrebene:

*Tidligt tirsdag morgen dansk tid lød det fra amerikansk side, at en militærhelikopter mandag var styrtet ned nær Omans kyst.

*Kort efter sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, at besætningsmedlemmerne var i god behold.

*Senere på dagen meddelte det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at to besætningsmedlemmer var blevet “reddet inden for to timer” og var i stabil tilstand.

*Tirsdag aften skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at det var Iran, der ved brug af en drone havde nedskudt den amerikanske militærhelikopter, og at det var nødvendigt, at USA reagerede på angrebet.

*Centcom meddelte få timer efter – sent tirsdag aften – at USA’s militær klokken 23.00 havde indledt et angreb mod Iran. Trump omtaler angrebet som “stærkt og kraftfuldt”.

*Angrebene sker ifølge USA i selvforsvar og som svar på, at en amerikansk militærhelikopter mandag blev skudt ned nær Hormuzstrædet.

*Kort efter indikerer Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at der kan være et modangreb på vej, da han i et opslag på X skriver, at Irans væbnede styrker vil ikke lade noget angreb stå ubesvaret hen.

*Kort før klokken 03.00 meddeler Centcom, at angrebene er afsluttede.

*Samtidig hævder Centcom at have ramt blandt andet iranske luftforsvarssystemer og radaranlæg nær Hormuzstrædet. Irans Revolutionsgarde (IRGC) skriver kort efter i en udtalelse, at USA har angrebet havnebyen Jask, Sirik og øen Qeshm. Alle tre ligger nær Hormuzstrædet.

*Efter at have bekræftet de amerikanske angreb melder IRGC ifølge iranske medier, at den har rettet angreb mod en amerikansk luftbase i Jordan, en amerikansk luftbase i Kuwait og en amerikansk flådebase i Bahrain.

*Revolutionsgarden advarer i en udtalelse samtidig om “en mere alvorlig reaktion”, hvis det, den kalder USA’s aggression, fortsætter.

*Kort efter melder Bahrains indenrigsministerium om luftalarmer over landet, mens hæren i Kuwait siger, at landets luftforsvar er i aktion mod “fjendtlige mål”.

*Irans Revolutionsgarde hævder, at den har ramt “fire større mål” på luftbasen i Jordan. Heriblandt et sted, der bliver anvendt til at huse F35-kampfly og et kontrolcenter.

*Militæret i Jordan melder, at det har skudt fem missiler ned fra Iran, men at hverken mennesker eller materiel er kommet noget til. Det er tidligt onsdag morgen ikke blevet be- eller afkræftet af USA.

Kilde: Reuters, AFP.

Lionel Messi scorer på straffespark i Argentinas sejr på 3-0 over Island i holdets sidste testkamp før VM.

Messi bliver indskiftet med 20 minutter igen og kommer på måltavlen blot to minutter senere.

Nu mangler kun Real Madrids bekræftelse. Den portugisiske klub Benfica meddeler på X, at den spanske storklub har tilkendegivet, at den frikøber træner José Mourinho.

– Real Madrid har formelt tilkendegivet sin intention om at købe José Mourinho for 15 millioner euro, og at træneren har takket ja til skiftet, skriver Benfica på X.

At Mourinhos farvel er en realitet bekræftes yderligere af, at Benfica på samme kanal oplyser, at klubben har ansat Marco Silva som cheftræner for de kommende to sæsoner.

Real Madrid offentliggjorde tirsdag, at Alvaro Arbeloa stopper som cheftræner.

José Mourinhos navn har længe været sat i forbindelse med Real Madrid, men præsident Florentino Perez skulle lige sikre sig flertal ved endnu et præsidentvalg, før han kunne gå videre med sine planer om at hente Mourinho tilbage.

Fra 2010 til 2013 stod den portugisiske træner også i spidsen for Real Madrid.

I den periode førte han holdet til et spansk mesterskab, en pokaltitel og en Super Cup-titel.

Det er mindre end et år siden, at Mourinho overtog trænersædet i Benfica.

Han slog for alvor igennem hos FC Porto, som han førte til en overraskende Champions League-triumf i 2004.

Udover perioden hos Real Madrid har han haft to perioder hos Chelsea samt stået i spidsen for Inter, Manchester United, Tottenham, Roma, Fenerbahce og altså senest Benfica.

Nu lader det til, at han snarest præsenteres i Real Madrid for anden gang i karrieren.

Et stort antal borgere har i lang tid haft et millionkrav fra Skattestyrelsen hængende over hovedet, som har været uberettiget.

Det fortæller TV 2 i udsendelsen Operation X-programmet “Flået af Skat”.

Her har tv-stationen blandt andet talt med Mhreteab Gebreselasie, der i 2022 fik et brev om, at han skyldte 5,6 millioner kroner.

Skattegælden blev udløst af, at Skattestyrelsen mente, at han havde sendt 9 millioner kroner ud af landet, som han ikke havde betalt skat af.

Oplysningerne om pengeoverførslerne stammede fra et vekselkontor, som Mhreteab Gebreselasie ganske vist havde benyttet til at sende penge til sin bror i Eritrea, men beløbet var langt lavere.

Politiet mener, at han og en lang række andre personer har været udsat for identitetstyveri af vekselkontoret, der har foretaget hvidvask for omkring en milliard kroner ved at have registreret falske overførsler.

Skattestyrelsen har siden februar 2023 vidst, at politiet efterforskede sagen, og at de pågældende borgere var ofre i sagen.

Alligevel har skatteregningerne stået ved magt, og mange er senere sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Først i april i år har man på baggrund af en skrivelse fra Københavns Politi ændret kurs.

– Vi har været nødt til at afvente Københavns Politis afslutning i de her sager, og så er vi gået i gang med at revurdere dem – fuldstændig som vi skal, siger underdirektør Søren Have Enevoldsen fra Skattestyrelsen til TV 2.

Skattestyrelsen har efterfølgende oplyst til TV2, at 60 personer med lignende sager har fået besked om, at deres sager skal vurderes på ny, og at gæld for sammenlagt 85 millioner kroner bliver nedskrevet i samme forbindelse.