Teleselskabet 3, der tirsdag har været ramt af nedbrud på opkald og data, er nu tilbage i normal drift.
– Vores netværk er nu tilbage i normal drift. Vi beklager de gener, driftsforstyrrelserne kan have haft for vores kunder, lyder det fra 3’s presseafdeling til Ritzau.
Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, betragter Troels Lund Poulsens (V) ambition om en VLAK-regering som en “prøveballon, som ikke kan flyve”.
Det siger Løkke, efter at kongelig undersøger Troels Lund Poulsen tidligere tirsdag har meddelt, at han går efter at danne en mindretalsregering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.
– Jeg er en lille smule forundret, siger Løkke efter et gruppemøde på Christiansborg.
– Jeg ved godt, at det mandat, vi gav Troels Lund Poulsen på 14 dage, det var lidt kort. Derfor synes jeg alligevel, det er lidt forunderligt, at han giver op, når der faktisk er fire dage tilbage i forhold til det mandat, vi gav, siger Løkke.
Det var netop Løkke og Moderaterne, som for lidt over en uge siden sørgede for, at Troels Lund Poulsen erstattede Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder.
Det skete efter over seks ugers forhandlinger om en centrum-venstre-regering. De forhandlinger kom ingen vegne, mente Løkke og Moderaterne, der har de afgørende mandater efter folketingsvalget 24. marts. Her fik hverken rød eller blå blok et flertal.
Løkke ville give Venstres formand muligheden for at undersøge muligheden for en midterregering, hvilket er det, som Løkke går efter. Løkke har så sent som i weekenden udtalt, at han har svært ved at se en regering uden Moderaterne.
– Jeg kan se, at Venstre tager nogle gevaldige politiske ryk, og det hilser jeg sådan set meget velkomment. De har opgivet tanken om at få udviklingsbistanden til at bløde, opgivet tanken om at træde ud af internationale konventioner. Det er rigtig, rigtig fint.
– Men jeg har det også på den måde, at når Venstre foretager sådan nogle store ryk, så må det også være muligt at opfylde det mandat, som kongen gav, eller som vi i hvert fald gav, nemlig at forsøge at danne en regering hen over midten, siger Løkke.
Han henviser til, at Venstre nu trækker i land på flere store valgløfter, nemlig at ulandsbistanden skulle sænkes, og at Statsborgerretskonventionen skal forlades næste år, hvis ikke den kunne ændres “indefra”. Det sagde Troels Lund Poulsen under et pressemøde tidligere tirsdag.
Moderaterne er indkaldt til forhandlinger hos Troels Lund Poulsen tirsdag klokken 21, siger Løkke.
Han har ikke hørt nærmere om “Troels Lund Poulsens ræsonnement andre steder end på et pressemøde”, og Løkke tilføjer, at “det er måske også en overvejelse i sig selv, kan man sige”.
Løkke svarer ikke på, hvad han nu vil foretage sig. Altså ud over at han vil komme til forhandlinger tirsdag aften, og at han kalder VLAK-ideen for en “prøveballon, som ikke kan flyve”.
De Radikales leder, Martin Lidegaard, udtaler til TV 2 News, at han ikke kan se sit parti støtte op om en VLAK-regering. Samme melding kommer fra andre røde partier.
Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne er til gengæld positivt indstillet i forhold til VLAK-muligheden.
Det iranske fodboldlandshold landede mandag i Tyrkiet og er gået i gang med forberedelserne frem mod sommerens VM-slutrunde i USA, Canada og Mexico.
Optakten til VM har ikke været nem for langt hovedparten af de iranske spillere, der ikke har spillet ligakampe i de seneste syv uger.
Den hjemlige liga har været suspenderet, siden USA og Israel indledte luftangreb mod Iran i slutningen af februar. Ligaen genoptages først efter VM.
22 ud af de 30 mand i VM-truppen spiller i iranske klubber, som ikke har afviklet ligakampe i næsten to måneder.
Amir Ghalenoei, der er Irans landstræner, forklarer, at det er en stor opgave at få spillerne gjort klar til VM. Det skal træningslejren i Tyrkiet hjælpe med.
Iran spillede desuden to VM-testkampe mod Costa Rica og Nigeria i Antalya i marts.
– Naturligvis er jeg ikke helt tilfreds med spillernes grad af parathed, siger Amir Ghalenoei ifølge Reuters.
– Men med en træningslejr, der varer to en halv til tre uger, kan vi indhente 20 til 25 procent af efterslæbet, siger han.
Iran skal spille en testkamp mod Gambia 29. maj, før landstræneren barberer de 30 mand ned til en endelig VM-trup på 26 spillere. Iran håber at kunne arrangere en kamp mere i Tyrkiet inden VM.
Ved VM indleder Iran med en kamp mod New Zealand 15. juni, inden Belgien og Egypten venter i de to øvrige gruppekampe i USA.
Dronning Margrethe er tirsdag blevet udskrevet fra Rigshospitalet efter seks dages indlæggelse.
Hun skal nu retur til Fredensborg Slot.
Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.
– Dronning Margrethe ønsker samtidig at takke for de mange venlige tanker og hilsner, der er sendt til Hendes Majestæt, skriver kongehuset.
I den kommende tid skal der være ro omkring dronning Margrethe, hvorfor hendes planlagte tilstedeværelse på Pantomimeteatret lørdag aflyses.
Dronning Margrethe blev indlagt på Rigshospitalet torsdag eftermiddag på grund af hjertekrampe. Her lød det, at den 86-årige dronning var træt, men ved godt mod.
Hjertekrampe skylds hovedsageligt forkalkning i hjertets kranspulsårer, hvilket betyder, at der ikke kommer ilt nok til hjertet. Risikoen for at få hjertekrampe stiger med alderen.
Fredag meddelte kongehuset, at dronning Margrethe havde fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.
Her lød det også, at dronningen er “velbefindende”.
En ballonudvidelse fjerner en forsnævring eller en blodprop i kranspulsåren, så blodforsyningen til hjertet bliver bedre.
Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason sagde fredag til Ritzau, at ballonudvidelsen “overhovedet ikke er et bekymrende indgreb”.
– Man mærker en øjeblikkelig forbedring, og bagefter er man nærmest uden symptomer.
– Det er vigtigt at sige, at der er tale om en kronisk sygdom, så den kan komme igen. Man skal selvfølgelig være opmærksom, hvis der kommer symptomer som brystsmerter eller hjertekramper, siger han.
Dronning Margrethe har de seneste år været indlagt på Rigshospitalet flere gange.
I februar 2023 fik hun foretaget en større rygoperation, der havde givet hende anledning til at overveje sin rolle som regent.
Det lod hun tv-seere forstå i sin nytårstale samme år, hvor hun annoncerede, at hun ville abdicere og overlade tronen til sin ældste søn.
14. januar 2024 – 52 år efter dronningens egen tronbestigelse – tog Frederik over som konge.
Dronning Margrethe var senest indlagt i maj 2025. Dengang blev hun indlagt til observation som følge af en forkølelse.
Det skete for “en sikkerheds skyld”, lød det dengang fra kongehuset. Hun blev udskrevet efter nogle dage.
Året før var hun indlagt efter et fald og var sygemeldt i en længere periode.
Når Mikael Gath efter VM stopper som træner for det danske ishockeylandshold, er det samtidig slut med fuldtidsansatte landstrænere i Danmarks Ishockey Union.
A-landsholdets næste træner bliver hyret ind i en deltidsstilling og skal efter planen stå i spidsen for holdet i de to landskampsvinduer i november og februar og i perioden omkring VM i foråret.
– Vi har kigget på, om der i den kommende sæson var nok arbejde til en fuldtidsstilling, og på anbefaling af vores sportslige afdeling har vi valgt at prøve noget nyt.
– Den nye træner bliver mere en slags eventtræner, siger Danmarks Ishockey Unions formand, Henrik Bach Nielsen.
Dermed bryder man med årtiers tradition for at have en træner på fuld tid i spidsen for unionens flagskib.
Det sker på et tidspunkt, hvor det danske herrelandshold aldrig har stået stærkere internationalt. Landsholdet har været med til de to seneste vinter-OL og nåede sidste år for første gang semifinalen ved VM.
I næste sæson er der ingen ekstraopgaver som OL eller OL-kvalifikation, og vurderingen er, at nogle af de penge, der hidtil er gået til landstrænerens løn, kan bruges bedre andre steder.
– Det er en kombination af at prøve noget nyt og at fordele pengene på en anden måde. Samlet set kommer vi ikke til at bruge færre penge. De penge, vi ikke bruger på en landstræner, kan vi så bruge på U16, U18 eller kvinderne.
– For mig er det ret udramatisk. Det er et plus, at vi ikke skal betale en landstræner i 12 måneder om året, men vi får selvfølgelig heller ikke den samme vare, siger DIU-formanden.
Opgaven med at finde en landstræner er lagt i hænderne på elitechef og general manager Morten Green.
Efter VM går han på jagt efter en person, der kan coache landsholdet sideløbende med sit daglige job som klubtræner.
– Vi skal sikre os, at vi finder en træner, der ud over at være 100 procent investeret i sit klubhold, kan finde nogle procenter til også at være landstræner, siger Morten Green.
Hvis man skal rejse med tog på tværs af landsdelene i pinsen, skal man være forberedt på, at en del af rejsen kan blive med togbus.
DSB indsætter nemlig togbusser fra Ringsted til Fredericia fra fredag 22. maj om aftenen til og med søndag 24. maj.
Det skriver Banedamark i en pressemeddelelse.
Baggrunden er, at Banedanmark er i gang med at forny sporene mellem Høje Taastrup og Roskilde og mellem Ringsted og Slagelse.
Samtidig udføres der ombygning af spor på jernbanen på Vestfyn.
Venstre gik til valg på, at Danmark skal forlade Statsborgerretskonventionen allerede næste år, hvis ikke den kunne ændres “indefra”.
Det er ikke længere tilfældet, fortæller Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som tirsdag præsenterer et grundlag for en ny regering med V, LA og K, som dog ikke har noget fast og solidt flertal bag sig.
– Her siger vi så, at vi nu bruger tiden på at se på, hvordan vi kan lave konventionen om indefra. Så vi har ikke nogen deadline for, hvornår vi skulle forlade den, siger Troels Lund Poulsen.
Så det er udtryk for, uddyber han, at partierne – og altså her Venstre – har bøjet sig imod hinanden.
Det aktuelle udbrud af ebola i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har indtil videre kostet 131 mennesker livet.
Det vurderer sundhedsministeriet i landet, skriver nyhedsbureauet AFP.
I alt har myndighederne i det afrikanske land registreret 513 formodede tilfælde af smitte med ebola.
Situationen er dybt bekymrende, siger generalsekretæren i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus.
– Jeg tager ikke let på det. Jeg er meget bekymret over epidemiens omfang og hastighed, siger han på et møde i WHO tirsdag formiddag.
Han tilføjer, at han har indkaldt WHO’s komité for nødsituationer til et møde senere på dagen, skriver AFP.
I weekenden forlød det, at der var mistanke om, at 80 dødsfald i det centrale Afrika skyldtes smitte med ebola.
Ebolaudbruddet har bredt sig fra DR Congo til nabolandet Uganda.
Her er der kendskab til to smittetilfælde. Den ene af de smittede er afgået ved døden. Der er tale om en person, der er rejst ind i Uganda fra DR Congo.
Kun en mindre andel af de registrerede smittetilfælde i DR Congo er blevet endeligt bekræftet af laboratorietest.
Det skyldes, at mange af de formodede smittede befinder sig i svært tilgængelige egne.
Antallet af smittede og døde “vil ændre sig, i takt med at indsatsen i felten bliver udvidet – herunder med styrket overvågning og opsporing og flere laboratorieprøver”, lyder det fra WHO’s generalsekretær.
Han påpeger, at det er bekymrende, at smitten har ramt storbyer som Ugandas hovedstad, Kampala, og den congolesiske by Goma.
Ebola er opkaldt efter Ebola-floden i DR Congo, hvor det første udbrud af virusset blev konstateret i 1976.
Det nuværende udbrud er det 17. i landet siden 1976.
Ebola er en ofte dødelig virus, som spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra personer, der er smittet med virusset.
I begyndelsen viser ebola sig med influenzalignende symptomer som feber, hovedpine og træthed. Efterhånden kan det udvikle sig til opkast, diarré og organsvigt. Nogle patienter får indre og ydre blødninger.
– Det er klart, at hvis der ikke er flertal for, at jeg skal fortsætte som kongelig undersøger, så tager jeg selvfølgelig til kongen og meddeler det.
– Dansk politik er kommet dertil, hvor alle diskuterer personer. jeg har insisteret på, at lave denne sondering om til at handle om politik. Vi er nødt til at tale om indhold.
– Jeg ved ikke, hvad partierne siger til det.
– Så må vi se, hvad partierne siger til det.
– Det må være op til partierne at modsætte sig det, siger Troels Lund Poulsen.
Troels Lund Poulsen går efter at danne en regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative. Altså en mindretalsregering.
Det siger Venstres formand på et pressemøde tirsdag, hvor det er otte uger siden, at der var folketingsvalg.
– Jeg vurderer, at den bedste mulighed er at danne en regering, der består af Venstre, LA og Konservative.
– Derfor er jeg også glad for, at de tre partier er blevet enige om en overordnet økonomisk ramme, siger han på pressemødet.
For lidt over en uge siden blev Troels Lund Poulsen udpeget som kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder i stedet for Mette Frederiksen (S).
Det blev han, efter at Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater, pegede på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger. Inden da havde Mette Frederiksen i den rolle forhandlet i over seks uger med primært de røde partier samt Moderaterne om at danne en centrum-venstre-regering.
Politisk leder for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen har slået fast, at Moderaterne skal i regering. Og det skal ske med partier fra både rød og blå blok. Hverken rød eller blå blok kunne mønstre et flertal efter valget.
– Det er klart, at hvis der ikke er flertal for, at jeg skal fortsætte som kongelig undersøger, så tager jeg selvfølgelig til kongen og meddeler det, siger Troels Lund Poulsen.
– Dansk politik er kommet dertil, hvor alle diskuterer personer. Jeg har insisteret på at lave denne sondering om til at handle om politik. Vi er nødt til at tale om indhold, siger Venstres formand.
En regering med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative har eksisteret før. VLAK-regeringen eksisterede fra 2016 til 2019.
Troels Lund Poulsen understreger, at der er negativ parlamentarisme, og derfor giver det ifølge ham mening at danne en regering, som ikke vil have et grundlag med et fast flertal bag sig.
– Det ser jeg som en styrke for regeringen, at et flertal vil skulle findes fra sag til sag. Det har vi haft årtiers tradition for i dansk politik. Det er både sundt og naturligt, siger han.
Både LA-leder Alex Vanopslagh og De Konservatives formand, Mona Juul, har på X meldt sig klar til en VLAK-regering.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, skriver på X, at “DF kommer ikke til at vælte en VLAK-regering med Troels Lund Poulsen som statsminister”.
Messerschmidt har gjort det klart, at han ikke vil støtte en regering, hvor Løkke er med. Eller Mette Frederiksen for den sags skyld.
Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, skriver på X, at der er “mange gode takter i den ramme”, som Troels Lund Poulsen har præsenteret på pressemødet.
Den politiske ramme, som Venstre, Konservative og LA har talt om, vil ifølge Troels Lund Poulsen have “mål om at øge velstanden med 60 milliarder kroner i 2035”.
Partierne vil blandt andet fjerne mellemskatten, som blev indført i den seneste skattereform af SVM-regeringen, og de vil sænke selskabsskatten fra 22 procent til 20 procent.
Kongelige undersøger Troels Lund Poulsen giver klokken 10.30 tirsdag en status på regeringsforhandlingerne.
Det sker på Hotel Scandic Spectrum i København, skriver Venstre i en pressemeddelelse.
Mandag var mødefri, idet Troels Lund Poulsen og Venstre i stedet brugte tid og kræfter på at regne partiernes forslag og ønsker igennem.
Sverige har planlagt at købe fire nye fregatter til den svenske flåde af den franske producent Naval Group.
Det fortæller statsminister Ulf Kristersson på et pressemøde tirsdag formiddag ifølge det svenske medie SVT.
Fregatterne bliver udstyret med radarer, torpedoer og missiler fra den svenske våbenproducent Saab.
– Det er en af de største forsvarsinvesteringer, siden Gripen blev introduceret i 80’erne. Det fører til en tredobling af de svenske luftforsvarskapaciteter sammenlignet med i dag, siger Ulf Kristersson.
I 1980’erne blev Gripen-kampfly, som produceres af svenske Saab, første gang indkøbt til det svenske flyvevåben.
– Med denne beslutning er jeg overbevist om, at Sverige nu bidrager til at gøre Østersøen betydeligt mere sikker i fremtiden, siger Ulf Kristersson om indkøbet af de franskproducerede fregatter.
– Det er de fartøjer, som bedst opfylder de svenske krav, siger han.
Fregatter er mellemstore krigsskibe, som typisk er op til 140 meter lange og blandt andet udstyret med radarer og missilaffyringsramper.
Ud over at operere i farvandene omkring Sverige vil fregatterne kunne indsættes i missioner uden for landets grænser.
At Sverige anskaffer fregatterne, er vigtigt for at kunne deltage i fremtidige Nato-operationer, påpeger Michael Claesson, der er Sveriges forsvarschef.
– Det er én af mange faktorer, siger han på pressemødet ifølge SVT.
Sverige har været medlem af Nato siden april 2024, og behovet for, at landet bidrager til Natos operationer, er derfor relativt nyt.
Sverige søgte om optagelse i Nato, efter at Rusland invaderede Ukraine i 2022. Det samme gjorde Finland, som også er blevet medlem af forsvarsalliancen.
Den første fregat ventes at blive leveret til Sverige i 2030. Først skal det svenske forsvar, de franske myndigheder og Naval Group dog forhandle om de nærmere detaljer i købet.
Prisen for hver fregat er omkring 10 milliarder svenske kroner. Det svarer til 6,83 milliarder danske kroner.
Tusindvis af danskere har tirsdag haft problemer med at bruge data og foretage opkald.
Det skyldes et nedbrud hos teleselskabet 3, som 1,7 millioner danskere bruger gennem deres teleselskab.
Teleselskabet 3 er nu tilbage i normal drift.
Det oplyser teleselskabet til Ritzau kort før klokken 12.30 tirsdag.
– Vores netværk er nu tilbage i normal drift. Vi beklager de gener, driftsforstyrrelserne kan have haft for vores kunder, lyder det fra 3’s presseafdeling til Ritzau.
Tirsdag morgen lød det, at 3’s kunder kunne opleve udfordringer ved opkald og adgang til netværket generelt.
Fejlen blev identificeret og er rettet, lyder det.
Af driftsinfo på 3’s hjemmeside fremgik det tirsdag morgen, at der “i øjeblikket opleves nedsat fremkommelighed på netværket i forhold til data- og taleopkald”.
Fejlen blev registreret tirsdag morgen klokken 06.45, og i første omgang lød forventningen, at fejlen ville være rettet klokken 17.00. Den forventning blev senere ændret til klokken 13.00.
Nedbruddet påvirkede også kunderne hos teleselskabet Oister, der er et datterselskab under teleselskabet 3.
Teleselskabet Flexiis kunder, der ligeledes hører under 3, var også påvirket.
– Der kan i øjeblikket opleves nedsat fremkommelighed på mobilnettet i forbindelse med tale og data. Vores underleverandør er i gang med fejlsøgninger, skriver Fastspeed på sin hjemmeside.
Teleselskabet 3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G- og 5G-mobilnetværk. Mere end 1,7 millioner danskere bruger 3’s netværk.
Teleselskabet 3 oplyser, at deres kunder kan opleve udfordringer ved opkald og adgang til netværket generelt.
Fejlen er identificeret, og der arbejdes “på højtryk” for at udbedre den, oplyser teleselskabet til Ritzau.
3 har 1,75 millioner danske kunder.
Midt- og Vestjyllands Politi undersøger tirsdag en anmeldelse om en eksplosion på Fruehøjvej i Herning samme morgen.
Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.
Efterforskningen peger foreløbigt på, at eksplosionen skyldes en håndgranat på en altan på Fruehøjvej i Herning. Sprængningen har beskadiget vinduer og altanen, oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
Hvem der står bag, ved politiet ikke.
Tirsdag morgen klokken lidt efter klokken 07.00 fik politiet en anmeldelse om en mulig brand og røgudvikling ved en lejlighed på Fruehøjvej i Herning.
Eksplosionen kan have sammenhæng med to brande i Ikast og et skyderi i Herning søndag aften.
– Hændelserne kan hænge sammen. Vi ser på situationen med den allerstørste alvor, og som jeg sagde i går (mandag, red.), så har vi en massiv og højt prioriteret efterforskning omkring hændelserne, siger politiinspektør Hans Roost.
Mandag sagde politiinspektøren, at to brande i Ikast og et skyderi i Herning søndag aften kunne have relation til et opgør mellem kriminelle grupperinger.
– Samtidig har vi en indsats, som er målrettet de kriminelle grupper, som vi mistænker for at stå bag. Vi vil ikke acceptere situationen, som den er.
Det formodes ikke, at beboeren i den lejlighed, hvis altan håndgranaten detonerede, er involveret i opgøret.
– Og derfor er der igen i dag tale om, at uskyldige borgere bliver udsat for fare. Det er totalt uacceptabelt, og vi gør, hvad vi kan for at få det stoppet, siger Hans Roost.
Midt- og Vestjyllands Politi er interesseret i at høre fra vidner, der har været i området omkring Fruehøjvej 36 i løbet af natten og frem til klokken 08.00 tirsdag morgen.
Har man observeret køretøjer, personer eller andet, der stikker ud fra normalbilledet, opfordres man til at kontakte politiet på 1-1-4.
Som følge af hændelserne har politikredsen en øget tilstedeværelse i Herning og Ikast.
Blandt andet er en mobil politistation til stede ved Fruehøjvej i Herning, og onsdag vil den være ved Rema 1000 på H.P. Hansens vej i Herning.
Her kan borgere komme forbi for at dele viden om episoden eller tale med politiet om situationen.
Mens Matas-koncernen har godt fat i de danske forbrugere, kniber det en smule på det svenske marked.
Regnskabet for det forskudte regnskabsår 2025/26 viser en omsætningsfremgang på 5,8 procent i den danske Matas-kæde.
I Sverige – hvor selskabet driver kosmetikkæden Kicks – lander man på samme omsætning som året før.
Matas-koncernen opnåede i alt en omsætning på 8,8 milliarder kroner. Hvis man fraregner valutaeffekter, er der tale om en vækst på 3,5 procent.
Mette Uglebjerg, der har været koncernchef i en måneds tid, ser dog uudnyttede potentialer i den svenske forretning.
– Vi har et stærkt fundament, men jeg ser muligheder for at øge hastigheden i vores eksekvering – særligt i Kicks-markederne, hvor vi kan styrke vores relevans i takt med, at forbrugeradfærden ændrer sig, siger hun i en kommentar til regnskabet.
Matas-koncernen opnåede for hele året et overskud på 243 millioner kroner efter skat. Det er en tilbagegang på 39 millioner sammenlignet med forrige årsregnskab.
/Ritzau/
Mindst to personer er blevet dræbt af skud i nærheden af byen Balanegra i kommunen El Ejido i det sydlige Spanien.
Det skriver den spanske avis El País tirsdag morgen.
Yderligere fire personer er blevet såret. Blandt de sårede er to børn.
Skyderiet fandt sted sent mandag aften, siger kilder tæt på sagen til avisen.
Politiet modtog den første anmeldelse omkring klokken 23.15.
Spansk politi oplyser tirsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det har anholdt den formodede gerningsperson.
El País skriver, at der ifølge kilder tæt på sagen er tale om en mand, som er i familie med et eller flere af ofrene.
Tophistorien er skrevet og udgivet af Radio IIII. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi erkender nu fejl i forbindelse med Kirkerup-sagen, hvor en dengang 13-årig pige blev kidnappet af gerningsmanden Philip Patrick Westh.
Erkendelsen kommer, efter at Berlingske mandag kunne bringe en nyhed om, at politiet tilbage i 2023 ventede hele fem timer og 18 minutter med at skride til anholdelse af den 32-årige gerningsmand, selv om han allerede flere timer forinden var blevet udpeget som mulig gerningsmand.
Over for RADIO IIII fortæller politikredsens chefpolitiinspektør, Lars Harvest, at det især ærgrer ham, at man under efterforskningen ikke var hurtigere til at rette fokusset ind på Philip Patrick Westh.
– Jeg havde ønsket, at vi havde været væsentligt hurtigere til at få identificeret det videomateriale, der førte til den pågældende. Og jeg ville ønske, at vi ikke blev bragt på mange afveje – blandt andet den omstændighed, der førte til, at vi anholdt, mistænkte og sigtede to andre personer, fortæller Lars Harvest og konstaterer:
– Så set bagfra kan man sagtens sige, at det var en fejl. Jeg tror ikke, man kan gennemføre efterforskning, uden at der sker fejl, fortæller han.
Adspurgt om politikredsen derved har lært af sine fejl, peger Lars Harvest på to centrale punkter:
– Der er det her med at håndtere et meget stort antal henvendelser på ganske kort tid.
– Og så har vi haft udfordring med at sikre videomateriale, som viser sig at indeholde det afgørende med gerningsmanden, der passerer på gerningstidspunktet.
– De udfordringer har vi lært noget af, konstaterer Lars Harvest.
Philip Patrick Westh blev i 2024 idømt fængsel på livstid for blandt andet drabet på Emilie Meng i 2016 og for voldtægt, forsøg på drab og frihedsberøvelse af den 13-årige pige fra Kirkerup.
https://radio4.dk/nyheder/politiet-erkender-fejl-i-kirkerup-sagen-LjU0onkFNXnrxbZcZ641
Redaktionel kontakt:
Magnus Bang
tlf.: +4561602132
e-mail: bang@radio4.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Radio IIII ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)
Der kører tirsdag morgen færre tog mellem Odense og København.
Det skriver DSB på sin hjemmeside.
Tirsdag morgen aflyses fem tog fra Odense mod København og et par tog fra Ringsted til Odense. Det skyldes, at Banedanmark skal reparere en køreledning mellem Sorø og Slagelse.
– Mens reparationsarbejdet står på, kan vi kun køre i det ene af de to spor. Og derfor har vi ikke plads til alle togene.
– Banedanmarks prognose for, hvornår vi kan køre i begge spor igen, er, at det bliver tidligst klokken 08.00 tirsdag morgen, skriver DSB.
Demonstrationer i Bolivia, hvor præsident Rodrigo Paz opfordres til at træde tilbage, tog mandag til.
Her stormede demonstranter regeringsbygninger i landets hovedstad, La Paz, og en af lederne bag protesterne blev mødt med terroranklager som følge af urolighederne.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
I flere timer var der sammenstød mellem politistyrker og demonstranter, og mens flere gader var hyllet ind i tåregas, holdt butikker lukket.
Ifølge AFP er der flere steder ved at opstå mangel på diverse forsyninger, fordi protestblokader har besværliggjort transport ind i byen.
Tusindvis af blandt andet landmænd, minearbejdere, lærere og personer fra landets oprindelige befolkningsgrupper har i ugevis stået i spidsen for demonstrationerne.
De demonstrerer med et krav om lønstigninger, større økonomisk stabilitet og et stop for privatiseringen af statsejede virksomheder.
Bolivia står i den værste økonomiske krise, landet har oplevet i fire årtier. Den årlige inflation nåede i april 14 procent.
I løbet af mandag aften faldt der igen ro over store dele af La Paz, skriver AFP.
Det betyder ifølge nyhedsbureauet dog ikke, at folk i gaderne ikke fortsat er frustrerede over præsidenten.
Den konservative Rodrigo Paz overtog præsidentposten for mindre end et halvt år siden efter to årtiers socialistisk styre.
– Vi vil have ham til at gå af, fordi han er inkompetent. Bolivia gennemgår en kaotisk periode, siger den 60-årige landmand Ivan Alarcon, som havde rejst omkring 90 kilometer fra det vestlige Bolivia for at deltage i demonstrationerne.