Topnyheder:
Udland: Trump holder overdådig statsbanket til ære for Kinas præsident
USA’s præsident, Donald Trump, afholdt torsdag en overdådig statsmiddag i Det Hvide Hus til ære for Kinas præsident, Xi Jinping. Repræsentanter for adskillige amerikanske techgiganter deltog i banketten, hvilket ifølge AFP understreger, at handel og kunstig intelligens stod højt på dagsordenen under besøget.
Læs mere
Indland: Metroen i København slår passagerrekord på en enkelt weekend
Med 1,4 millioner passagerer fra fredag til søndag havde metroen i København sin travleste weekend nogensinde i forbindelse med afholdelsen af VM i landevejsløb i København. Det skrev Metroselskabet i en pressemeddelelse torsdag.
Læs mere
Nyheder:
Erhverv: Meta-aktien stiger efter lancering af AI-assistenten Muse
Techgiganten Metas aktier er denne uge steget tilbage til niveauet fra sommeren 2025. Det er drevet af investorers begejstring for den nye AI-agent Muse, som giver selskabet mulighed for at skabe indtægter ud over reklamer.
Læs mere
Udland: Frankrig vil sende soldater til vigtig olierute i Saudi-Arabien
Frankrig vil sende soldater og forsvarssystemer til Saudi-Arabien for at hjælpe med at beskytte havnebyen Yanbu, der ligger ved Det Røde Hav og er afgørende for energitransporten. Det sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, torsdag til tv-stationerne TF1 og France 2.
Læs mere
Udland: USA’s regering vil slutte sig til Musks sag mod EU-bøde til X
Den amerikanske regering har formelt anmodet om at tilslutte sig en retssag anlagt af milliardæren Elon Musk med henblik på at få annulleret en bøde på 120 millioner euro, som EU har pålagt X, der er Musks sociale medie. Det meddelte regeringen torsdag.
Læs mere
Udland: Macklemore lancerer støtteturné for det palæstinensiske folk
Den amerikanske rapper Macklemore tager på turné og donerer ubeskåret overskuddet til organisationer, der støtter det palæstinensiske folk og det, han betegner som den palæstinensiske bevægelse. Det skriver han i et opslag på det sociale medie Instagram.
Læs mere
Udland: Amnesty vil have omstridt immigrationsmyndighed lukket
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International vil have den amerikanske immigrationsmyndighed (ICE) nedlagt. Det skriver Amnesty International i en ny rapport. Immigration and Customs Enforcement (ICE) står i spidsen for USA’s præsident Donald Trumps hårde kurs mod immigranter.
Læs mere
Det sker i dag:
09:15 Doorstep om akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien
Regeringen, Danske Regioner og KL har indgået en aftale om en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien.
Læs mere
09:30 Fodboldtræner for retten i sag om krænkelse af drenge
Retten i Roskilde afholder retsmøde i en sag mod en fodboldtræner, der er sigtet for blufærdighedskrænkelse af 42 fodbolddrenge, som han skal have filmet i smug i bade- og omklædningssituationer. Han sigtes også for at have begået et seksuelt overgreb på en dengang ni- eller tiårig dreng.
Læs mere
13:00 Tænketank og DI holder konference om Europas konkurrenceevne
Tænketanken Europa og Dansk Industri holder konference om, hvilke reformer EU bør prioritere for at styrke Europas konkurrenceevne og produktivitet.
Læs mere
18:15 Første officielle portræt af kong Frederik afsløres
Det første officielle malede portræt af kong Frederik efter tronskiftet afsløres på Frederiksborg Slot. Kong Frederik og dronning Mary deltager ved afsløringen i Riddersalen.
Læs mere
Generaldebatten fortsætter i FN
Generaldebatten under verdensorganisationen FN’s 81. Generalforsamling fortsætter. Her samles stats- og regeringschefer fra hele verden i New York for at drøfte verdenssituationen.
Læs mere
Dansk Oscar-kandidat offentliggøres
Den Danske Oscarkomité udpeger i dag den film, som skal være Danmarks bud på en Oscarvinder i kategorien International Feature Film. Filmene er “Kvinde Ukendt”, “Dobbeltfejl” og “Hjem”.
Læs mere
Rovsing præsenterer årsregnskab
Den danske virksomhed Rovsing kommer med årsregnskab.
Læs mere
Avisernes forsider:
Avisen Danmark
Den offentlige nettoformue er otte gange større end forventet. Derfor er der slet ikke grund til at indføre en ny skat, mener Venstre og Konservative. Skatte- og vækstminister afviser kritikken.
Berlingske
For første gang advarer Forsvarets Efterretningstjeneste om, at Rusland kan have kig på toplederne i den danske forsvarsindustri, som bidrager til hjælpen til Ukraine.
https://www.berlingske.dk/indland/spionchefens-advarsel-stod-ikke-i-rapportendet-er-meget-opsigtsvaekkende (låst)
Børsen
Inden oktober forlanger EU-Kommissionen, at Kina frivilligt begrænser landets eksport og enorme handelsoverskud over for EU. Det bliver efterårets største handelspolitiske opgør.
https://borsen.dk/nyheder/udland/ekspert-stopper-vi-ikke-kina-nu-star-vi-overfor-50-elendige-ar (låst)
Ekstra Bladet
Det er lykkedes Danmark at skille sig af med Asad Ali Osman, en voldelig seriekriminel fra Somalia. Osman er blevet udvist syv gange. Vi kommer ikke til at savne ham, skriver Ekstra Bladet i leder.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/send-dem-til-somalia/11300239
Information
Efter et knugende langt år kom der pludselig en aftale. Fire grønlændere fortæller om deres oplevelse af det afgørende øjeblik: om nervøsitet, jubel, stolthed – eller om præcis det modsatte.
Jyllands-Posten
600 stuer i landets børnehaver og vuggestuer har ikke en fast pædagog tilknyttet, og 7.000 stuer har kun en enkelt, viser en undersøgelse fra Bupl, der kaldet det stærkt bekymrende.
Kristeligt Dagblad
Folketingsmedlemmer blander sig nu i akademisk fejde om bog om islamisk infiltration. Det er ikke politisk indblanding at bede om, at forskere står på mål for deres forskning, siger Venstre.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forskere-blev-kritiseret-deres-faktatjek-af-islamkritisk-bog-nu-blander-politikere-sig-i (låst)
Politiken
Et stort flertal af landets kommunaldirektører påpeger, at dialogen med borgerne i stigende grad udfordres af forkerte oplysninger i offentligheden, og samtidig daler borgernes tillid.
https://politiken.dk/danmark/art10991732/98-kommuner-lancerer-stor-plan-for-at-sikre-demokratiet-f%C3%B8r-det-er-for-sent (låst)
Avisernes ledere:
Berlingske: Børn og AI
Kunstig intelligens kan både have positive og negative følger for vores samfund. Dansk Industri og de borgerlige partiledere har tilsyneladende kun øje for det første. Vi risikerer en yderligere erosion af fagligheden, hvis vi lader den kunstige intelligens trænge ind i klasselokalet for tidligt.
Ekstra Bladet: Send dem til Somalia
Det er omsider lykkedes Danmark at skille sig af med Asad Ali Osman, en voldelig seriekriminel fra Somalia. Osman er udvist ikke én, men syv gange. Vi kommer ikke til at savne ham. Det eneste triste er, at han ikke har taget sine to udvisningsdømte brødre med sig.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/send-dem-til-somalia/11300239
Information: Ude af kontrol
En ny bekymrende historie om kunstig intelligens, der agerer på egen hånd, nåede onsdag internationale medier. Der er brug for alt andet end Donald Trumps lederskab og insisteren på amerikansk dominans på AI. Men der er også lyspunkter.
https://www.information.dk/udland/leder/2026/09/truslen-kunstig-intelligens-ramme-verden-paa-vaerre-tidspunkt (låst)
Jyllands-Posten: Tillykke med bilen
Danskerne køber en vis type elbiler med god grund. Men når afgifterne gør alternativerne langt dyrere, er det svært at kalde valget frit. Bilafgifterne skal laves om, så vi får reelle valg og mest muligt klima for pengene.
https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE19675397/tillykke-med-bilen-i-det-mindste-kunne-du-bestemme-farven/ (låst)
Kristeligt Dagblad: Truslen fra Rusland
Danskernes opbakning til Ukrainekrigen er faldet det seneste år. Og skal de ikke falde yderligere, er det afgørende med en åben, fri og kritisk debat, der også tør stille de svære spørgsmål til regeringen og Forsvarets ledelse.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/truslen-fra-rusland-maa-ikke-haemme-den-frie-debat (låst)
Politiken: Kreml på krigsstien
Putins trusler mod Europa har nået et uantageligt niveau. Forsvarets Efterretningstjeneste vil ikke længere udelukke, at Putin vil gennemføre angreb på et Nato-land med grænse til Rusland, hvilket i sig selv er helt uhørt. Et bedste middel mod en optrapning af konflikten er at vise sammenhold.
https://politiken.dk/debat/ledere/art10995599/Truslerne-fra-Kreml-b%C3%B8r-kalde-p%C3%A5-handling-fra-s%C3%A6rligt-%C3%A9n-mand (låst)
Populære søgeord på Google:
nusa
thomas jørgensen
mads bidstrup
tv2
patrick dorgu
Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.
https://trends.google.dk/trends
Udvalgte trends på X:
#fordanmark
#NORDEN
Rusland
Norge
#tueogtonystvklub
Kilde: X
https://x.com
Dagens vejr:
Fredag: I de vestlige egne bliver det mest tørt og med nogen sol, mens det ud på dagen bliver mere skyet. I den østlige del af landet bliver det skyet, ligesom en enkelt byge kan komme forbi, inden det i løbet af dagen klarer op med tørvejr og nogen sol. Temperaturerne vil i dagtimerne ligge mellem 15 og 17 grader. Vinden bliver svag til frisk fra vest.
Kilde: http://dmi.dk/danmark