Tre ud af ti udenlandske landbrugspraktikanter rejser ikke hjem
Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Formålet med landbrugets praktikantordning er, at unge fra lande uden for EU skal lære om moderne, højteknologisk landbrug i Danmark. Og så skal de rejse hjem og blive dygtige landmænd.
Men i stedet bliver mange af dem hængende i Danmark og arbejder videre i svinestalde og kvægbrug.
Det skriver Fagbladet 3F.
Næsten tre ud af ti landbrugspraktikanter bliver i Danmark med et nyt arbejde i landbruget efter endt praktiktid, viser en aktindsigt fra SIRI (Styrelsen for International Integration og Rekruttering).
613 af praktikanterne fik i 2025 en ny opholdstilladelse som fodermestre eller driftsledere i kølvandet på deres 18 måneders praktiktid. I alt var der 2.160 udenlandske landbrugspraktikanter i Danmark i 2025.
De tal møder hård kritik fra Allan Busk, formand for 3F’s Grønne Gruppe:
– Hele fundamentet for aftalen om landbrugspraktikanter er, at de skal bruge, hvad de har lært, i det land, som de kommer fra. Nu kan vi se, at mange af dem bare bliver brugt som billig arbejdskraft, siger han.
Udlændingeminister Morten Bødskov (S) har sagt, at den nuværende og omstridte ordning for landbrugspraktikanter skal ”erstattes”:
– Vi vil se på mulighederne for at styrke uddannelseselementet, så vi sikrer, at ordningen lever op til det oprindelige formål: At landbrugspraktikanterne lærer danske landbrugsmetoder, som de kan tage med sig hjem og anvende i deres hjemlande, lyder det nu i et skriftligt svar fra Morten Bødskov til Fagbladet 3F.
https://fagbladet3f.dk/de-skulle-rejse-hjem-efter-praktik-saa-mange-arbejder-videre-hos-landmanden/
Redaktionel kontakt:
Katja Mejborn
tlf.: +4527744391
e-mail: katja.mejborn@3f.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)