Seneste nyheder

30. oktober 2026

Kunstner kræves straffet med ubetinget fængsel for chikane af fængselsbetjent

Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Sommer står til en ubetinget fængselsstraf på 20 til 30 dage for chikane og blufærdighedskrænkelse.

Det er kravet fra anklagerfuldmægtig Thomas Vestergaard i Retten i Horsens.

Her er den 49-årige kunstner tiltalt for at have chikaneret og krænket en kvindelig fængselsbetjent med værket “Toksisk Maskulinitet”.

Det viser en uniformeret fængselsbetjent med en dåsesodavand klemt fast mellem brysterne.

Anklagemyndigheden mener, at værket udgør en strafbar krænkelse, fordi den fremstillede kvinde har lighedstræk med en bestemt fængselsbetjent.

Anklageren fremhæver det lange hår, hagen og smilehuller på kinden samt navnet på sodavandsmærket, som er identisk med kvindens fornavn.

Fængselsbetjenten har i retten forklaret, at kunstneren overdrog et eksemplar af værket til hende på et personalekontor i Møgelkær Fængsel ved Juelsminde.

Her afsonede Ibi-Pippi Orup Sommer i 2025 en dom på halvandet års fængsel for hærværk mod et maleri på Museum Jorn i Silkeborg.

Kvinden var på daværende tidspunkt i praktik som led i uddannelsen til fængselsbetjent.

Hun genkender sig selv i kunstnerens værk og har forklaret, at det har udløst kommentarer fra både indsatte og kolleger.

Kvinden finder værket både “pornografisk” og “grænseoverskridende”.

Hun mener, at hun med værket er blevet “spændt for en vogn” og blevet en del af et “stunt”, som hun ikke har bedt om at være med i.

Ibi-Pippi Orup Sommer nægter sig skyldig og afviser, at værket, der er skabt ved hjælp af kunstig intelligens, forestiller den pågældende kvinde.

– Jeg har skabt et værk, som jeg står på mål for og er stolt over. Det henviser ikke til en konkret person.

– Det er et forsvar for kvinders ret til at gå på arbejde uden at blive seksualiseret, lød det onsdag i retten fra Ibi-Pippi Orup Sommer iført en sort hættetrøje og cowboybukser.

Men kunstneren gør sig skyldig i præcis det, som han med sit værk vil modarbejde, lyder det fra anklageren.

– Moral er godt, men dobbeltmoral er åbenbart dobbelt så godt.

– Tiltalte seksualiserer hende (fængselsbetjenten, red.) og skaber netop uønsket opmærksomhed omkring hendes person, lyder det fra Thomas Vestergaard i de afsluttende bemærkninger.

Værket har været udstillet på gallerier i Horsens og Brande, ligesom kunstneren har delt det på sin Facebook-profil.

Eksemplarer af værket er ifølge anklageskriftet også blevet solgt til et “ukendt antal købere”.

Udover frihedsstraf kræver anklageren 14 eksemplarer af værket konfiskeret.

Retten afsiger dom i sagen 30. september.

RITZAU

Wolfsburg ophæver Eriksens kontrakt efter danskerens ønske

Christian Eriksen får ophævet sin kontrakt i Wolfsburg.

Det oplyser den tyske klub på sin hjemmeside.

Kontrakten løb til sommeren 2027. Nu får Eriksen den ophævet, efter at han i juni kollapsede i en landskamp for Danmark i Odense.

Det har været Eriksens egen beslutning at stoppe, oplyser Wolfsburg.

– I denne særlige situation ønskede vi at give ham friheden til selv at træffe valget, og derfor har vi imødekommet hans ønske om at ophæve kontrakten, siger sportsdirektør Dieter Hecking.

– Christian har allerede oplevet og opnået meget i sin ekstraordinære karriere. Det er så meget desto mere imponerende, hvor åben, imødekommende og jordnær han har været i sin tid i Wolfsburg.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jakob Klink, der er ægtefælle til Venstre-folketingsmedlem Trine Jepsen, afviser Venstres-folketingsmedlem Søren Gades anklage, der har ført til en injuriesag fra Gade mod Klink.

– Jeg afviser Søren Gades anklager i enhver henseende og ser frem til at få sagen prøvet ved retten.

– Indtil retten har truffet sin afgørelse, vil jeg respektere domstolenes arbejde og undlade at føre sagen i pressen. Jeg har derfor ingen yderligere kommentarer, før retten har talt, siger Jakob Klink i sms til Ritzau.

Emil blev fyret, da maskine væltede: – Det var 100 procent min fejl

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Maskinfører Emil Christensen fra Aabenraa er blevet fyret efter et uheld, hvor en stor entreprenørmaskine fik overbalance og væltede ind i en bygning ved torvet i Silkeborg tidligere i september.

Det bekræfter maskinføreren selv for TV2 Østjylland.

Han erkender i et LinkedIn-opslag, at han begik fejl, der ledte til hændelsen.

– Det var 100 procent min fejl og min mangel på erfaring, der var skyld i uheldet, skriver han i opslaget, som TV2 Østjylland har fået lov at citere fra.

Emil Christensen har ikke ønsket at kommentere situationen yderligere, siger han onsdag. Han er fritstillet og skal ikke møde på arbejde frem til sin egentlige fratrædelse om en måned.

– Hvad fremtiden bringer ved jeg endnu ikke, men en ting er helt sikker, jeg er ikke færdig med fundering, skriver han.

Det ærlige LinkedIn-opslag fra maskinføreren fremkalder en del reaktioner fra brugere. Mere end 3500 har reageret på det, og over 200 har i skrivende stund kommenteret det.

Flere skriver, at det er stort af ham at stå ved sin fejl og være offentlig omkring den.

“Det kræver mod”, skriver en LinkedIn-bruger blandt andet.

Mange roser især, at maskinføreren tør være ærlig omkring sin fejl og tager ansvar for den.

“Første 100 procent no bullshit-opslag i lang tid”, skriver en.

TV2 Østjylland har været i kontakt med Hercules Fundering, der er en del af NCC-koncernen. Koncernen er klokken 14.00 ikke vendt tilbage på vores spørgsmål om hændelsen – og afskedigelsen af maskinføreren.

https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/emil-blev-fyret-da-borerig-vaeltede-det-var-min-fejl-e1a76

Redaktionel kontakt:

TV2 Østjylland

tlf.: 87424242

e-mail: redaktion@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Stena Line bestiller to nye hybridfærger til ruten mellem Frederikshavn og Gøteborg, der forventes at sættes i drift i 2030.

Det skriver Stena Line i en pressemeddelelse.

Færgerne bliver bygget på et værft i Kina, er af E-Flexer-modellen og har plads til 1500 passagerer.

Søren Gade har lagt sag an mod partifælles mand for æreskrænkelse

Folketingets formand, Søren Gade, har lagt sag an for æreskrænkelse mod forretningsmanden Jakob Klink. Det bekræfter Søren Gades advokat, Heidi Højmark Helveg, over for Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Ifølge TV Midtvest drejer sagen sig om en slettet kommentar på Facebook. Her skrev Jakob Klink angiveligt, at Søren Gade støtter børnepornodømte. Jakob Klink er gift med Trine Jepsen, der er folketingsmedlem for Venstre ligesom Søren Gade. Onsdag udtalte Søren Gade sig til TV Midtvest. Her sagde han, at der er grænser for, hvad man skal finde sig i som politiker. Sagen skal for retten til februar næste år.

Klopp vil puste nyt liv i træge Tyskland

Efter godt to års pause fra trænergerningen indfinder Jürgen Klopp sig atter på sidelinjen torsdag, når han debuterer som tysk landstræner ude mod Holland i Nations League-premieren.

Den karismatiske tysker skal agere hovedarkitekt i en tiltrængt genopbygning af det tyske landshold.

Seneste lavpunkt i en skuffende årrække indtraf under sommerens VM, da tyskerne røg ud til Paraguay i 16.-delsfinalen.

Klopp lover en “ny tilgang”, når han skal forsøge at genetablere de firedobbelte verdensmestre som en seriøs kandidat ved slutrunderne.

– Vi vil gøre hvad som helst for at gøre vores nye tilgang synlig. Jeg forventer mere øjeblikkeligt, siger Klopp ifølge AFP.

Første tegn på de nye takter viste sig, da den smilende tysker præsenterede en trup på hele 44 spillere til de kommende kampe i Nations League.

– Truppen afspejler ikke kun de næste fire kampe, men peger også to eller tre år frem i tiden.

Klopp har udvalgt 24 spillere til de første to kampe. Herefter rejser alle hjem på nær den landsholdsdebuterende målmand Finn Dahmen, som sammen med 20 andre skal spille de næste to kampe.

– Det bliver nok lidt vildt, men det tager jeg med. Så længe det bliver livligt, sagde Klopp.

En af dem, som nyder godt af Klopps rystede pose, er Frankfurt-spilleren Phillip Treu.

Højrebacken, som ikke tidligere har været på landsholdets radar, sætter ord på Klopp som træner.

– Du har det, som om du vil gå igennem ild for ham. Han er en utrolig fyr, siger Treu.

En anden Frankfurt-spiller, som kan få sin landsholdsdebut under Klopps ledelse, er den foreløbige delte topscorer i Bundesligaen Younes Ebnoutalib.

Han understreger Klopps appel.

– Når Klopp ringer, er du nødt til at komme. Han er en af de bedste trænere i verden, og han bringer en virkelig positiv energi, siger Ebnoutalib.

Landsholdsanfører Joshua Kimmich maler et lignende billede af den entusiastiske træner.

– Han bringer en masse energi, entusiasme og en masse forventning. Nu skal vi selvfølgelig få den energi ind i holdet og gøre den synlig i resultaterne, siger Kimmich til Sky Sport.

Kigger man på landstrænerens meritter, er den tyske optimisme ikke uden grund.

Efter at have indledt sin trænerkarriere i Mainz, overtog Klopp styringen i Dortmund, efter at klubben netop havde undgået konkurs.

Inden for fem år havde Klopp ført klubben til to Bundesliga-titler og en finale i Champions League.

Siden overtog han et Liverpool-hold, der var langt fra fordums styrke, og efterlod klubben et Champions League-trofæ og en Premier League-titel rigere.

Nu skal Klopp forsøge at levere en lignende genopstandelse på det tyske landshold og dermed samle en fragmenteret og frustreret fodboldnation.

Klopp har leveret en charmeoffensiv, som lader til at have virket på den tyske fodboldlegende Lothar Matthäus.

I en rosende klumme hos Sky Germany efterspørger den tidligere Ballon d’Or-vinder tillid og siger, at “alt vil blive bedre” med Klopp.

Hans første fire kampe som landstræner bliver mod Holland, Grækenland, Serbien og Grækenland igen.

RITZAU

Enhedslisten sikrer flertal bag Henrik Frandsen som folketingsformand

Henrik Frandsen fra Moderaterne står til at blive Folketingets næste formand. Enhedslisten har nemlig besluttet at støtte ham, og dermed er flertallet sikret. Det sker, selvom Henrik Frandsen har været i modvind på grund af en omstridt ejendomshandel. I sidste uge kunne TV 2 fortælle, at han øgede værdien af sin ejendom med op til en million kroner ved en hurtig sagsbehandling, dengang han var borgmester. Forperson for Enhedslistens gruppeledelse Peder Hvelplund kalder forløbet uskønt. Men partiet vil alligevel give Henrik Frandsen chancen. Han understreger dog, at Enhedslisten vil følge nøje med i, hvordan formandsjobbet bliver udført.

Dansk politi går ind i sag om tysk dødseksplosion

Tophistorien er skrevet og udgivet af Radio IIII. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Siden 2021 har tyske myndigheder forsøgt at placere et ansvar for en voldsom eksplosion, der kostede syv mennesker livet på en affaldsplads i Leverkusen.

Og nu er dansk politi blevet involveret i efterforskningen.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi overfor RADIO IIII.

– Vi kan oplyse, at Midt- og Vestjyllands Politi via Rigsadvokaten har modtaget en anmodning om international retshjælp fra de tyske myndigheder, og at denne anmodning er efterkommet, lyder det.

Politikredsen er imidlertid tilbageholdende med yderligere information, da sagen “ikke er endeligt afsluttet”.

Gennem retshjælpssamarbejdet kan tyske myndigheder bede dansk politi om eksempelvis at foretage ransagninger, afhøre vidner eller beslaglægge dokumenter i Danmark.

Midt- og Vestjyllands Politi vil ikke oplyse, hvordan politiet konkret hjælper de tyske myndigheder.

– Videregivelse af yderligere oplysninger om retshjælpssamarbejdet vil kunne skade den fortsatte efterforskning i Tyskland, oplyser politikredsen.

Den tyske anklagemyndighed konkluderede i juli, at industriaffald fra den danske kemifabrik FMC Rønland – også kendt som Cheminova – var årsag til eksplosionen på affaldspladsen ‘Chempark’ i Leverkusen Tyskland.

Her mistede syv mennesker livet, mens yderligere 31 blev såret.

På baggrund af interne dokumenter fra virksomheden kunne RADIO IIII i august fortælle, at tyske myndigheder efterforsker en konkret dansk FMC-ansat for uagtsomt manddrab og ulovlig overførsel af affald i forbindelse med eksplosionen.

FMC, der netop har annonceret en nedlukning af Cheminova-fabrikken på Harboøre Tange, hvor affaldet stammede fra, ønsker imidlertid ikke at kommentere sagen.

– FMC kan ikke kommentere på igangværende juridiske forhold. Det, vi kan sige, er, at virksomheden har samarbejdet fuldt ud med den efterforskning, der gennemføres af de lokale myndigheder, og fortsat vil gøre det, oplyser virksomheden.

Den tyske specialenhed ZeUK, der står i spidsen for efterforskningen, ønsker ikke at oplyse, hvad dansk politi bidrager med.

https://radio4.dk/nyheder/zHRFNrLtlyqZezbI2EHC

Redaktionel kontakt:

Mads Juul

tlf.: +4530801370

e-mail: manoe@radio4.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Radio IIII ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Dolly Partons nevø anklages for afpresning af dødsbo

Dolly Partons manager, der bestyrer boet efter hendes død, har anmodet om at få udstedt et tilhold mod countrysangerindens nevø, Bryan Seaver, der efter mange år som sikkerhedschef for hendes ejendomme blev fyret, nogle uger efter at hun gik bort den 25. august.

Det skriver adskillige internationale medier, herunder The Independent, USA Today og People.

Ifølge retsdokumenter skulle Bryan Seaver have krævet penge for ikke at udgive en podcast, der skulle skade Partons brand.

Det var Bryan Seaver, der i en længere video delt på Dolly Partons officielle Instagram-profil oplyste, at sangerinden var gået bort.

RITZAU

En 60-årig mand er onsdag død i forbindelse med en brand i en lejlighed i Trige ved Aarhus, oplyser Østjyllands Politi på Politi Update. Branden opstod i en lejlighed, hvor den 60-årige boede. De pårørende er ifølge politiet blevet underrettet.

Søren Gade har lagt sag an mod partifælles mand for æreskrænkelse

Venstre-profilen Søren Gade, der også er Folketingets formand, har lagt sag an mod forretningsmanden Jakob Klink for æreskrænkelse.

Det bekræfter Søren Gades advokat, Heidi Højmark Helveg, over for Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Til Politiken bekræfter hun også, at en sag skal for retten, men her vil hun ikke oplyse, hvad den drejer sig om.

Jakob Klink er gift med Trine Jepsen, der er nyvalgt folketingsmedlem for Venstre og valgt i samme storkreds som Søren Gade.

Ifølge Politikens oplysninger handler sagen om et nu slettet Facebook-opslag fra tiden efter folketingsvalget i marts, hvor Jakob Klink skrev om Søren Gade.

TV Midtvest har set Facebook-kommentaren, som sagen ifølge mediet drejer sig om.

Her skrev Jakob Klink ifølge TV Midtvest, at Søren Gade støtter “børnepornodømte” med henvisning til, at Folketingets Præsidium, hvor Søren Gade sidder som formand for Folketinget, har godkendt førtidspension til den tidligere minister Henrik Sass Larsen.

Søren Gade siger onsdag middag til TV Midtvest, at sagen drejer sig om “nogle ytringer på Facebook, som han ikke syntes “var passende”.

– Vi har ytringsfrihed i Danmark, men der er også grænser for, hvad man skal finde sig i som politiker.

– Der må jeg jo så trække en streg i sandet. Det er jo ikke sikkert, at det går min vej, men det har jeg bare behov for, siger Søren Gade til TV Midtvest.

Det har ikke haft nogen indvirkning på ham, at Jakob Klink er gift med en partifælle, lyder det videre.

Sagen er berammet til hovedforhandling ved Retten i Herning 1. februar næste år.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Jakob Klink. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har været i kontakt med Jakob Klink, hvor han oplyser, at han ikke har nogen kommentarer.

Jakob Klink har tidligere oplyst til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at han ikke selv er medlem af Venstre.

Ud over Søren Gade og Trine Jepsen er Thomas Danielsen også valgt for Venstre i Vestjyllands Storkreds.

De har alle tre været i fokus under vedtagelsen af en ny gødskningslov, hvor i alt fem Venstre-folketingsmedlemmer gik imod partilinjen og stemte nej til loven.

Blandt de fem var Søren Gade, og det var Trine Jepsen ikke imponeret over.

Hun beskrev det som “illoyal opførsel” i et opslag på Facebook.

– Jeg er måske ny i politik. Men jeg bliver aldrig så rutineret, at jeg lærer at respektere illoyal opførsel, skrev hun.

Thomas Danielsen støttede også partilinjen, men det var hans bagland i Holstebrokredsen ikke tilfredse med. Derfor trak Thomas Danielsen sig som Venstres folketingskandidat i kredsen.

I kølvandet på gødskningsloven og uroen i partiet fik Venstre mandag en rekordlav meningsmåling hos Voxmeter. Venstre stod til at få 5,8 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg dagen efter.

RITZAU

363.600 allergikere skal forny deres recept på deres allergimedicin, hvis de stadig ønsker et tilskud.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen.

Med en ny afgørelse fra Lægemiddelstyrelsen vil tilskud til nogle allergilægemidler på recept kun kunne udskrives til bestemte patientgrupper, mens andre ikke længere kan få tilskud.

Kan man ikke længere få tilskud, kan man få en ny recept ved egen læge til en anden type medicin med tilskud.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Onsdag den 23. september 2026 Udsendt kl. 12.00 Oversigt:
Meteorologens overblik: En højtryksryg giver efterhånden lidt mere stabilt vejr men en svag front med lidt regn passerer om lørdagen

Torsdag:
Skyet og stedvis regn eller byger, men i løbet af dagen kun enkelte byger, og det klarer op med stedvis lidt sol, på Bornholm og i Nordsjælland måske nogen sol. Temp. op mellem 14 og 18 grader. Jævn vind til kuling fra nordvest og vest, langs Vestkysten og i Vadehavet op til hård kuling med vindstød op til storm, men vinden aftager og bliver svag til jævn fra mellem nordøst og nordvest, ved kysterne i den sydvestlige del af landet stedvis frisk eller hård vind.

Om aftenen og natten mest tørt og skyet, men i løbet af natten klarer det i Jylland op vestfra. Temp. ned mellem 6 og 14 grader, koldest hvor det klarer op i vestlige og sydlige Jylland. Svag til jævn vind omkring nordvest, der i Jylland drejer til vest.

Fredag:
Først på dagen skyet i de østlige egne og mulighed for stedvis lidt regn, ellers tørt og nogen eller en del sol, men i Jylland efterhånden mere skyet. Temp. op mellem 15 og 18 grader, og svag til jævn vind fra mellem nordvest og sydvest, ved kysterne stedvis op til frisk vind.

Om aftenen og natten i den sydlige del af landet tørt og mest klart vejr, sidst på natten dog mere skyet fra nordvest, i den nordlige del mest skyet og i løbet af natten stedvis lidt regn. Temp ned mellem 9 og 14 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne i Nordjylland stedvis frisk vind.

Lørdag:
I Nordjylland tørt og det klarer op fra nordvest med en del sol. I de sydøstlige egne først på dagen nogen sol, ellers skyet og stedvis lidt regn fra nordvest, men ud på eftermiddagen og aftenen klarer det op fra nordvest. Temp. op mellem 14 og 17 grader, og svag til jævn vind mellem sydvest og nordvest, ved kysterne i Nordjylland op til frisk vind.

Om natten tørt og først klart vejr, men efterhånden dis eller tåge flere steder. Temp. ned mellem 5 og 12 grader, og svag til let vind fra skiftende retninger, senere svag til jævn vind fra øst og sydøst.

Søndag:
Først mest skyet og stedvis diset eller tåget, ellers tørt og lidt eller nogen sol. Om aftenen og natten mest tørt og vekslende skydække. Dagtemp. op mellem 15 og 18 grader, mod syd og sydvest lokalt 19 grader, om natten ned mellem 9 og 15 grader. Vinden tiltager og bliver let til jævn fra sydøst og øst, ved kysterne efterhånden stedvis frisk vind. I løbet af natten drejer vinden til syd og sydvest og aftager noget.

Mandag:
Mest tørt og En overgang skyet med lidt regn, ellers lidt eller måske nogen sol. Om natten først mest klart, men efterhånden mere skyet og stedvis dis eller tåge. Dagtemp. op mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 8 og 14 grader. Svag til jævn vind, mest fra syd og sydvest, ud på natten drejende til sydøst og øst.

Mexicaneren Javier Aguirre, som i sommer stod i spidsen for Mexico ved VM, er ny cheftræner for den spanske La Liga-klub Valencia.

Det oplyser Valencia på sin hjemmeside.

Han har fået en kontrakt, som gælder sæsonen ud, mens klubben har option på at forlænge aftalen med yderligere en sæson.

Anklager kræver forvaringsdom i overgrebssag med mange ofre

Byretten har onsdag taget hul på en stor sag om blandt andet digital afpresning, hvor en lang række piger ifølge anklagemyndigheden blev truet online til at sende seksuelt materiale.

Står det til anklager Anne-Mette Seerup, skal den 26-årige tiltalte i sagen idømmes forvaring. Det siger hun onsdag formiddag i Retten i Roskilde.

Forvaring er indespærring på ubestemt tid, og det kan komme på tale for personer, der vurderes at være særligt farlige.

I denne sag er der 49 forurettede.

43 af dem er piger og kvinder i alderen 12-18 år, som ifølge anklageskriftet blev udsat for grooming, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt forsøg herpå, blufærdighedskrænkelser og ulovlig tvang.

Anklageskriftet beskriver i flere af forholdene en fremgangsmåde, hvor gerningsmanden hovedsageligt via det sociale medie Snapchat fik kontakt til piger, som han fik til at sende intimt eller seksuelt materiale af dem selv mod betaling.

Da gerningsmanden fik materialet, brugte han det angiveligt til at afpresse de unge til at sende flere fotos og videoer af dem selv. Hvis ikke de gjorde, som han sagde, truede han med at fortælle pigernes forældre om, hvad de havde gjort, står der.

Den 26-årige tiltalte erkender i vidt omfang anklagerne mod ham om blufærdighedskrænkelser og besiddelse af overgrebsmateriale.

Han nægter sig skyldig i de fleste af de grovere anklager om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Det siger hans forsvarer, Kristian Læsøe Fink, onsdag formiddag i Retten i Roskilde. Han mener ikke, at en forvaringsdom bør komme på tale.

– Der skal udmåles en tidsbestemt straf, siger han.

Den konkrete sag er stor målt både på antallet af strafbare forhold, der er rejst tiltale for, antallet af forurettede og antallet af dage afsat til sagen.

Byretten har afsat over 30 dage til sagen, der ventes afgjort i slutningen af januar næste år.

RITZAU

Allerede sidste år erkendte entreprenør problemer med Amager Fælled-byggeri

Tophistorien er skrevet og udgivet af Byrummonitor. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det chokerede både købere og lejere, da bygherre Fælledby 9. september meddelte, at 172 nybyggede boliger på Amager Fælled er totalskadede og skal rives ned.

Men nu viser det sig, at byggeriets totalentreprenør Scandi Byg allerede i juni 2025 erkendte, at byggerierne var ”uegnede til modulproduktion”.

Det skriver mediet Byrummonitor.

Nordic Wood Industries ejede Scandi Byg frem til deres konkurs i januar 2025. I sin årsrapport for regnskabsåret 2024 skriver Nordic Wood Industries om Fælledby-boligerne:

– Projekterne var uegnede til modulproduktion, men vi blev overrasket over problemernes omfang.

Modulbyggeri betyder, at en bygning opføres med primært præfabrikerede træmoduler, som produceres på fabrik og transporteres til byggepladsen, hvor de stables og kobles sammen.

Koncerndirektør i Nordic Wood Industries Holger C. Hansen ønsker ikke at stille op til interview med Byrummonitor. I et skriftligt svar udtaler han, at et byggeprojekt kræver ”en høj grad af standardisering og mange gentagelser”, før det giver mening at vælge modulbyggeri, da dette sikrer ”et godt flow hos både tegnestue og produktion”:

– De omtalte projekter levede ikke op til disse kriterier, udtaler Holger C. Hansen.

Byrummonitor har spurgt Holger C. Hansen, hvorfor Nordic Wood Industries ved overtagelsen af Scandi Byg i 2023 valgte at fortsætte, når projektet ifølge koncerndirektøren ikke levede op til kriterierne for modulbyggeri, men det har direktøren ikke svaret på.

Jonas Hersøe Sørensen, der er adm. direktør hos bygherre Fælledby P/S, afviser, at Scandi Byg på noget tidspunkt har tilkendegivet, at projektet skulle være uegnet til modulbyggeri.

Direktøren hæfter sig ved, at årsrapporten er udgivet efter Scandi Bygs konkurs, og efter at råhusene stod færdigbyggede. Men direktøren medgiver, at det totalskadede byggeri indeholder ”fejl i både projekteringen og udførelsen”.

– Så snart vi opdagede fejl på de to byggerier, greb vi ind. Undersøgelsen viser tydeligt, at bygningerne ikke er opført i overensstemmelse med det projekt, vi som bygherre godkendte ved projektets start, udtaler Jonas Hersøe Sørensen til Byrummonitor.

Spørgsmål: Hvornår opdagede I helt konkret fejlene, og hvornår greb I ind?

– Vi greb ind, så snart vi opdagede fejl, og igangsatte en grundig teknisk undersøgelse for at få klarhed over byggeriets tilstand. Det har vores tekniske rådgiver arbejdet med frem til nu, hvor de konkluderer, at bygningerne er totalskadede. Det er på den baggrund, vi træffer den nødvendige beslutning om nedrivning, siger Jonas Hersøe Sørensen.

Det er et notat udarbejdet af ingeniørvirksomheden Sweco, der ligger til grund for, at bygningerne skal rives ned.

Sweco konstaterer alvorlige fejl i byggeriets bærende konstruktioner. Det gælder blandt andet underdimensionerede træmoduler, fejlplacerede huller i bjælker under lejlighedernes gulve og svejsninger i stålkonstruktionerne, som ikke har tilstrækkelig bæreevne. På den baggrund
konstaterer Sweco, at bygningerne er ”totalskadede”.

Jørgen Munch Andersen, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri, By og Miljø (Build), kalder sagen ”mystisk” og undrer sig over, at selve bygningerne ifølge Sweco bar bygget skævt på fundamentet:

– Hvis man starter på det rigtige underlag og stabler modulerne oven på hinanden, så burde det ikke kunne gå galt, siger han.
Arkitekterne bag de 172 boliger, ONV og Holscher Nordberg, ønsker ikke at udtale sig.

Rasmus Untidt, der er adm. direktør i MT Højgaard Holding, som solgte Scandi Byg til Nordic Wood Industries i 2023, skriver, at de ikke har nogen kommentarer ”til vurderingen af projektet”.

– MT Højgaard Holding overdrog ved udgangen af 2023 aktiviteterne i Scandi Byg, herunder kontrakter og forpligtelser vedrørende Fælledby, til Nordic Wood Industries efter en grundig proces og et forpligtende samarbejde fra januar 2023, skriver han.

https://byrummonitor.dk/nyheder/byggeri/article19632078.ece

Redaktionel kontakt:

Emil Valdimarsson

tlf.:

e-mail: emil.valdimarsson@pol.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Byrummonitor ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Kræftens Bekæmpelse: Hjælp til senfølger er en milepæl

Kildemeddelelsen er skrevet og udgivet af Kræftens Bekæmpelse. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS KILDETJENESTE ****

– Tusindvis af mennesker lever med senfølger efter kræft, og senfølger kan forringe livskvaliteten betydeligt. I årevis har der manglet klare og ensartede tilbud om hjælp til senfølger. Og der har manglet solide rammer for, hvem der har ansvar for hvad i det samlede sundhedsvæsen. Derfor er det her en milepæl, siger Pernille Slebsager, patientstøttedirektør, Kræftens Bekæmpelse.

– Med Kræftplan V er senfølgeklinikker under etablering i alle regioner, hvad der er meget positivt. De nye rammer, som ministeriet er udkommet med i dag, er en milepæl i forhold til klarhed om, hvad der er opgaverne for henholdsvis praktiserende læger, kommuner, senfølgeklinikker og specialiserede hospitalsafdelinger. Vi håber, at der nu følges op lokalt – gerne i sundhedsrådene – med klare aftaler om forløbene.

Redaktionel kontakt:

Thomas Chemnitz

tlf.: +4552144158

e-mail: thomch@cancer.dk

**** DENNE KILDEMEDDELELSE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kræftens Bekæmpelse ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Kildetjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilken kilde indholdet kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale i meddelelsen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende kildemeddelelse, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline

Prognose: Varme under El Niño vil koste 450.000 liv på seks måneder

Højere temperaturer kan ifølge en prognose fra klimaforskere føre til 451.000 dødsfald på verdensplan fra september til februar.

Temperaturstigningerne er i høj grad forårsaget af klimafænomenet El Niño, som ventes at blive særligt kraftigt de kommende måneder.

Det fremgår af en rapport fra forskningsenheden Climate Impact Lab på University of Chicago.

Det er primært på den sydlige halvkugle, at højere temperaturer ventes at føre til flere dødsfald det næste halve år.

– El Niño skubber os reelt ind i fremtiden – og udsætter os for temperaturer, som først vil være almindelige om to årtier – inden vi har haft tid til at tilpasse os og beskytte os selv, skriver forfatterne bag rapporten.

De fem lande, hvor der ifølge prognosen vil dø flest mennesker som følge af højere temperaturer frem til februar, er Nigeria, Indonesien, Sudan, Indien og Brasilien.

El Niño sættes i forbindelse med høje havtemperaturer i Stillehavet omkring Ækvator, og de højere havtemperaturer fører typisk til højere lufttemperaturer, mere regn i nogle regioner og mindre regn andre steder.

RITZAU

Den globale vækst er aftaget i løbet af første halvdel af 2026, men økonomien har vist sig at være mere modstandsdygtig end forventet.

Det mener den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der onsdag har offentliggjort en ny prognose.

Her lyder det, at OECD forventer en global vækst på 2,9 procent i år og 3,0 procent i 2027.

Dermed er vækstprognosen for i år skruet en smule op siden juni, hvor organisationen ventede en vækst på 2,8 procent i år.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]