Seneste nyheder

Ungarns kommende regering vil ikke støtte et hurtigt EU-medlemskab til Ukraine.

Det siger vinderen af søndagens parlamentsvalg i Ungarn, Péter Magyar fra partiet Tisza, mandag ifølge Reuters.

– Vi taler om et land i krig. Det er helt udelukket at indlemme et land i krig, siger han på et pressemøde.

Spørgsmålet skal tages op ved en folkeafstemning, mener han. Men det er formentlig ikke noget, der vil komme til at ske i det næste årti, tilføjer Magyar.

Han understreger, at alle kandidatlande bør behandles ens.

Han siger videre, at han – som nuværende premierminister, Viktor Orbán – ikke vil være deltager i et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Ungarn kan ikke påtage sig mere gæld, siger han ifølge Reuters.

I marts nedlagde Orbán veto mod et lån fra EU til Ukraine på 90 milliarder euro, efter i december sidste år at have godkendt det på den betingelse, at Ungarn ikke var en del af det.

På mandagens pressemøde antyder Magyar, at han vil være åben for at lade lånet slippe igennem.

Spørgsmålet bør ikke genåbnes, men i stedet implementeres, som det blev besluttet i december, siger han ifølge britiske The Guardian.

Orbán, som har gode forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin, har systematisk modsat sig EU’s forsøg på at støtte Ukraine.

Og mens Magyar mandag kalder Rusland en “sikkerhedstrussel” og understreger, at Ukraine er offeret i krigen mod Rusland, er Magyar heller ikke en trofast Ukraine-støtte, siger en ukrainsk politiker.

– Man skal ikke kalde Magyar proukrainsk, for det er han ikke. Men ulig Orbán er han ikke antiukrainsk, og det er allerede en god ting, siger Oleksij Hontjarenko, der er medlem af Ukraines parlament, til Reuters.

– Putin har mistet sin vigtigste allierede i Europa, tilføjer han.

Cykelbroen ved Aarhus Hovedbanegård lukkes med øjeblikkelig virkning, fordi undersøgelser har vist svagheder i metalkonstruktionen.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Broen ligger langs M.P. Bruuns Gade. Under ligger togperronerne.

Det har hele tiden været planen, at broen med cykelparkering skulle renoveres i forbindelse med en større opgradering af togdriften i Aarhus.

Nu er det dog blevet besluttet at fremrykke den renovering.

Undersøgelserne har nemlig vist, at metalplader på broen risikerer at gå i stykker og gøre skade på mennesker eller tog nedenunder.

Pladerne er tærede, og den netop overståede vinter formodes at have accelereret skaderne på dem, skriver TV 2 Østjylland.

Broen lukkes øjeblikkeligt, men frem til onsdag vil det være muligt for ejere at hente deres parkerede cykler.

Er de ikke hentet onsdag, vil de blive flyttet til parkeringspladsen ved Ny Banegårdsgade.

– Jeg er med på, at det kan medføre gener for alle dem, der i en fart skal hente deres cykler og fremover parkere et andet sted, men vi sætter sikkerheden først, siger projektchef Helle Thambo.

– Vi har fået ny viden om broens tilstand i forbindelse med den løbende overvågning, og vi har desværre konstateret, at den er i dårligere stand, end vi havde håbet. Derfor kommer vi til at fremrykke arbejdet på cykeldækket.

Vejbanen kommer ikke til at blive påvirket af ændringerne.

Ungarerne har stemt for et fuldstændigt regimeskifte.

Det siger vinderen af det ungarske parlamentsvalg, Peter Magyar fra partiet Tisza, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP på et pressemøde mandag.

Han opfordrer præsident Tamas Sulyok, der er allieret med den afgående premierminister, Viktor Orbán, til at træde tilbage.

Men inden da skal præsidenten samle det nyvalgte parlament hurtigst muligt, så arbejdet kan komme i gang.

– Vi vil gøre alt i vores magt for at sikre, at dette reelt markerer begyndelsen på en ny æra, siger Magyar ifølge AFP.

– Vi vil gøre alt for at genetablere retssystemet, flertalsdemokrati og fordelingen af magten.

– Vores land har ingen tid at spilde. Ungarn har problemer på alle områder. Landet er blevet plyndret, bestjålet, svigtet, forgældet og ødelagt, siger han videre.

Inden juni ønsker Magyar at åbne et nyt regeringsagentur, der skal bekæmpe korruption, siger han videre ifølge Reuters.

Han understreger på mandagens pressemøde, at Ungarn hører hjemme i Europa.

Magyar har ført valgkamp på kampen mod korruption og et tættere forhold til EU og Nato.

Han vil nu arbejde for at få ændret den ungarske forfatning, så en premierminister kun kan sidde i to perioder.

Mandag siger han videre, at hans kommende regering vil suspendere nyhedsdækningen hos Ungarns statslige medier, indtil man kan sikre, at de sender neutrale nyheder.

Omkring 80 procent af de ungarske medier er under det nuværende regeringsparti Fidesz’ kontrol, lød en vurdering forud for valget fra Marlene Wind, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Péter Magyar siger på mandagens pressemøde, at han regner med, at overgangsperioden fra regeringen under Orbán til ham selv bliver så kort som muligt.

Han vurderer, at valgresultatet kan blive endeligt 4. maj, og herefter kan præsidenten indkalde parlamentet, som skal godkende premierministeren ved en afstemning.

Magyar og hans parti, Tisza, har fået et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Partiet står til 137 af parlamentets 199 pladser og har dermed nok mandater til at kunne ændre i den ungarske forfatning.

Det giver Magyar og hans parti mulighed for at lave om på nogle af de forfatningsændringer, Orbán indførte, og derved imødekomme EU og potentielt få låst op for tæt på 20 milliarder euro i indefrosset EU-støtte.

Tre beboere på et ældrecenter i Kirke Hyllinge blev bestjålet af en kvinde, der var ansat som vikar.

Det har Retten i Roskilde slået fast efter en langvarig proces mod en 37-årig kvinde fra Holbæk, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse mandag.

Beboerne mistede smykker, som senere blev fundet hjemme hos vikaren.

Som konsekvens er kvinden frakendt retten til at arbejde på plejehjem, sygehuse og lignende steder i to år.

Desuden er kvinden idømt fængsel i seks måneder, og der er tale om en ubetinget straf – det vil sige, at den skal afsones.

I dommen, der blev afsagt fredag, er hun dog samtidig frifundet for at have stjålet smykker og kontanter fra andre borgere på ældrecentret og på et plejecenter i Taastrup.

Det er ikke første gang, at den 37-årige stifter bekendtskab med retssystemet. Tidligere er hun blevet dømt for tyveri og databedrageri.

Netop denne fortid skjulte hun, da hun søgte ansættelse i to kommuner og ved to centre på Amager og i Taastrup, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi om dommen.

Kvinden er fra Nordmakedonien, oplyses det. Retten har givet hende en advarsel om udvisning, fremgår det af pressemeddelelsen.

Straffesagen har haft et langvarigt forløb. Tyverierne fandt sted i 2020 og i 2021, og anklagemyndigheden rejste tiltale i 2022.

Men flere gange udeblev kvinden fra planlagte retsmøder eller meldte sig syg. I alt måtte retten beramme 13 retsmøder.

Mandag er det ikke klart, om den dømte vil anke til landsretten.

Odense Universitetshospital (OUH) kommer til at afskedige 60 ansatte i forbindelse med en allerede annonceret sparerunde.

Det siger Niels Nørgaard Pedersen, der er administrerende sygehusdirektør på OUH, til DR.

Sparerunden blev meldt ud i november. Her lød det, at 250 stillinger skulle skæres.

Det er stadig tilfældet, men størstedelen af dem nedlægges ved at skære på kapacitet og ved ikke at genbesætte stillinger, lyder det mandag.

Afskedigelser kommer til at ramme tre grupper på hospitalet, forklarer direktøren til mediet.

– Inden for det sundhedsadministrative – for eksempel lægesekretærer – er der cirka 33 medarbejdere, det er 24 inden for plejepersonale – for eksempel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og så er det tre læger, siger Niels Nørgaard Pedersen.

Nedlæggelserne er en del af en spareøvelse, hvor der skal effektiviseres for i alt 434 millioner kroner i 2028.

Sparerunden gennemføres, mens man fortsat arbejder på at nå i mål med det nye OUH.

Det nye sygehus skulle stå færdigt i slutningen af 2022, men byggeriet er blevet forsinket ad flere omgange.

Forventningen er, at det vil stå færdigt i slutningen af 2027.

Det er umuligt at se en fremtidig regering uden deltagelse af Moderaterne og De Radikale.

Det siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, efter regeringsforhandlinger mandag i Statsministeriet hos den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

– Både Moderaterne og De Radikale har indset, at vi kan ikke lave nogen regering uden hinanden, siger Lidegaard uden at uddybe yderligere.

Moderaterne sidder umiddelbart med de afgørende mandater, da hverken rød eller blå blok har et flertal.

Tidligere mandag på vej ind til forhandlingerne udtalte Lidegaard, at han er åben for både en rød regering og en midterregering – begge ledet af Socialdemokratiet. Uanset hvad skal De Radikale spille en rolle, er Lidegaards ambition.

Om en midterregering er kommet nærmere mandag, ved Lidegaard ikke.

– Vi har ikke diskuteret det. Men jeg kan sige, at det, som vi nærmer os på det grønne område, det er godt set med De Radikales synsvinkel. Og det vil nok også kræve lidt, hvis vi skal have Venstre med på det, siger Lidegaard – igen uden at uddybe yderligere.

Venstre skal ind til forhandlinger senere mandag. Det sker, efter at Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, fredag havde krævet Venstre og De Konservative ind i forhandlingerne.

Mette Frederiksen har siden valget 24. marts primært forhandlet med partierne i rød blok samt Moderaterne.

Løkke finder det ikke attraktivt at lave politik på det økonomiske område med “den yderste venstrefløj”, lyder det fra ham.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen deltager ikke i mandagens forhandlinger, da han er ved at komme sig efter en øjenoperation. Næstformand Stephanie Lose, Sophie Løhde og Morten Dahlin repræsenterer Venstre til mandagens forhandlinger, oplyser partiet til TV 2.

De Konservative skal til forhandlinger tirsdag.

Det er ikke med Enhedslistens gode vilje, at Venstre og De Konservative er inviteret ind i varmen igen, efter at de to borgerlige partier den seneste tid har set på fra sidelinjen.

Men politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) vil ikke bruge for meget energi på Venstre og Konservative.

– Vi har fokus på vores egne forhandlinger. Vi havde et godt møde, der er god stemning, der er fremdrift på alle de ting, vi diskuterer. Jeg har en god fornemmelse for, at hvis alle er parat til det, så kan det her godt lykkes, siger Dragsted, efter at Enhedslisten har forhandlet med Mette Frederiksen mandag.

– Så nej, jeg er ikke optaget af de forhandlinger (med V og K, red.). Som jeg sagde, da jeg gik ind, så er det min opfattelse, at appetitten hos Socialdemokratiet og Venstre ikke er så stor, efter at de har fået pænt mange tæsk af vælgerne efter valget, siger han.

Chokoladeproducenten Summerbird har øget sit overskud, selv om priserne på kakao har været høje.

I 2025 har Summerbird tjent 13,7 millioner kroner, hvilket er over 40 procent mere end året før.

Det viser virksomhedens regnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

I regnskabet skriver ledelsen, at høje kakaopriser “slet ikke” er blevet lagt til salgspriserne i det fulde omfang.

Den højere indtjening er skabt gennem både øget eksport og øget afsætning på hjemmemarkedet.

Desuden er der blevet foretaget nogle besparelser, herunder på medarbejdersiden på alle niveauer, lyder det.

Summerbird blev grundlagt i 1986 i et samarbejde mellem Mikael Grønlykke og hans forældre.

Forældrene, Lene og Sven Grønlykke, står også bag fødevarevirksomheden Løgismose, Michelin-restauranten Kong Hans Kælder og Falsled Kro.

I 2001 åbnede Summerbird sin første butik i København.

I dag findes der 12 butikker fordelt rundt i Danmark og Norge.

Summerbird forventer, at resultatet i år vil lande på niveau med resultatet i 2025.

I flere årtier har Summerbird haft sorte tal på bundlinjen, men i 2022 var der pludselig andre boller på suppen.

Her tabte chokoladeproducenten knap fire millioner kroner.

Direktør Mikael Grønlykke forklarede dengang til Fyens Stiftstidende, at Putins invasion af Ukraine havde vendt vækst til det modsatte.

I regnskabet for 2022 skrev ledelsen, at priserne på økologiske råvarer, emballage og energi var steget væsentligt.

Samtidig blev underskuddet blandt andet forklaret med, at Summerbird i 2022 lukkede sine aktiviteter i Japan.

Den svenske kok og restaurantejer Erik Lallerstedt, som i Danmark blandt andet er kendt for sin serie af sovser, er død.

Han blev 79 år.

Det oplyser datteren Anna Lallerstedt på sociale medier ifølge nyhedsbureauet TT.

Hun skriver, at han sov stille ind efter lang tids sygdom.

– Han var elsket af så mange, og savnet er stort, skriver hun.

Lallerstedts karriere i branchen startede i 1960, og han var ifølge det svenske medie Aftonbladet blandt de første i Sverige, der fik en michelinstjerne.

Han har blandt andet drevet restaurant Gondolen i Stockholm, som han overtog i 1994 og drev frem til og med 2009.

I 2008 lancerede han “Eriks såser”, der kan købes i flere danske butikker og omfatter blandt andet en bearnaise-, peber- og hollandaisesovs.

TT beskriver ham som folkekær i Sverige, og han optrådte hyppigt i tv.

Han er blevet tildelt både den svenske konges guldmedalje og det svenske Gastronomiska Akademiens guldmedalje.

Leif Mannerström – en anden kendt svensk kok og ven af Lallerstedt – siger til svenske Expressen, at han har grædt “den halve nat”.

– Det er en meget stor mand inden for restaurationsbranchen. Der var mange, som lyttede til og gjorde som Erik, siger Mannerström.

Det var allerede tilbage i 1984, at Erik Lallerstedt fik sin første michelinstjerne for restauranten Eriks på Strandvägskajen i Stockholm.

Fusionen mellem Them Andelsmejeri og Arla bliver alligevel ikke gennemført.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Beslutningen er truffet, efter at parterne har fået en tilkendegivelse fra konkurrencemyndighederne.

Ifølge Henrik Lilballe Hansen, som er chef for Arlas danske forretning, betyder tilkendegivelsen, at det i realiteten ikke er muligt at gennemføre den ønskede fusion.

– Konklusionen er derfor, at det ikke giver mening for os at bruge flere ressourcer på projektet, siger han i meddelelsen.

Henrik Lilballe Hansen ærgrer sig over, at fusionen ikke bliver gennemført, men han glæder sig dog over, at der nu er kommet en afklaring.

Det blev meddelt i april 2025, at Arla ville overtage Them Andelsmejeri.

Them Andelsmejeri blev etableret i 1888 og har i dag cirka 90 medarbejdere. Det ejes af 13 landmænd, hvoraf seks driver økologisk landbrug.

Mejeriet producerer oste i Them, som ligger syd for Silkeborg.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at Arla har trukket sin anmeldelse af fusionen tilbage.

Forinden har styrelsen udtrykt bekymring for, at fusionen kunne skade konkurrencen på flere markeder, lyder det.

Det gælder både inden for fast ost, hård ost og revet ost, men også for økologisk fløde i store mængder og konventionel og økologisk råmælk.

Der er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tale om markeder, hvor Arla allerede har en stærk position, og hvor Them har været en af de få tætte konkurrenter, lyder det.

En fusion mellem de to andelsmejerier kunne ifølge styrelsens undersøgelser medføre en risiko for højere priser på fast og hård ost.

– Det gælder ikke mindst i forhold til Danbo-oste og lignende oste, som i vidt omfang bruges til morgenmad og pålæg, siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, i pressemeddelelsen.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ost den mest værdifulde kategori af mejeriprodukter. Danskernes udgifter til ost udgør ifølge styrelsen cirka fem procent af de samlede fødevareudgifter.

Arla Foods blev etableret i Danmark med sammenlægningen af det daværende MD Foods (tidligere Mejeriselskabet Danmark og Kløver Mælk) og det svenskejede Arla i 2000.

I 2025 blev det meddelt, at Arla vil fusionere med det tyske mejeriselskab DMK Group, der er Tysklands største andelsmejeri.

Hvis fusionen bliver godkendt, resulterer den i Europas største andelsmejerikoncern. Koncernen skal videreføres under Arlas navn.

Norge har “taget” sit regeringskvarter “tilbage”, efter at det blev ramt af Anders Behring Breiviks angreb i 2011.

Det siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, som fremviser sit nye kontor mandag på den officielle åbningsdag.

– Vi byggede Norge op efter krigen. Nu bygger vi Norge op efter terroren. Det er en historisk begivenhed, vi skal markere. Vi har taget det tilbage, siger Støre ifølge nyhedsbureauet NTB.

Regeringskvarteret fik betydelige skader, da Anders Behring Breivik 22. juli 2011 sprængte en bombe i kvarteret, inden han angreb en politisk ungdomslejr på Utøya.

Otte blev dræbt af bomben, og flere bygninger kunne efterfølgende ikke bruges. På Utøya blev 69 personer dræbt.

Genopbygningen af regeringskvarteret, hvor blandt andet statsministerkontorerne lå, har været et langvarigt projekt og er sket i flere trin.

Mandagens officielle åbning finder sted, efter at flere ministerier og statsministerens kontor er flyttet ind, da det første trin nu er færdigt.

– Det er lidt som at have første dag på job, siger Støre under fremvisningen ifølge NTB.

Ifølge den norske regering er der tale om et af de største norske byggeprojekter nogensinde. Kvarteret skal med tiden blive arbejdsplads for omkring 4100 mennesker.

Byggetrin 2 skal efter planen være færdigt i 2029.

De samlede omkostninger ventes at løbe op i over 50 milliarder norske kroner.

– 60 procent af omkostningerne er knyttet til sikkerhed. Det er ikke penge, som vi havde ønsket at bruge, men det er, fordi terroren ramte os, siger han.

– Vi må aldrig glemme, aldrig tie.

Det nye regeringskvarter skal også danne ramme om et permanent mindested for angrebet 22. juli 2011. Det permanente 22. juli-center, som skal formidle viden om angrebet, ventes åbnet senere i år.

Rusland vil ikke lykønske den ungarske politiker Peter Magyar med valgsejren i Ungarn, da landet er på den russiske liste over “uvenlige lande”.

Sådan lyder det fra Kreml, rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau RIA ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

Det er en journalist fra Kremls pressekorps, som citerer Kreml-talsmand Dmitrij Peskov for at sige, at Ungarn betegnes som uvenligt, da det tidligere har støttet anti-russiske sanktioner.

Tidligere mandag lød det ellers fra Peskov, at den russiske regering håber på at fortsætte sine “pragmatiske forbindelser” til Ungarn.

Rusland respekterer det ungarske folks valg og ønsker gode relationer til både Ungarn og resten af Europa, sagde den præsidentielle talsperson ifølge Reuters.

Søndag tabte premierminister Viktor Orbán, som har tætte forbindelser til Rusland, valget i Ungarn til sin tidligere partifælle Peter Magyar og hans parti, Tisza.

– Ungarn har taget sit valg. Vi respekterer dette valg. Vi regner med at fortsætte vores meget pragmatiske forbindelser med Ungarns nye ledere, siger Peskov ifølge AFP.

Tonen fra Peskov er noget mildere end fra Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev, som på det sociale medie X har skrevet, at “EU’s kollaps vil accelerere efter det ungarske valg”.

EU-landet Ungarns forhold til Rusland har under Viktor Orbán, som har været premierminister gennem 16 år, ofte været debatteret i de øvrige europæiske lande.

For nylig har historier om hyppig kontakt mellem den nu afgående ungarske regering og den russiske regering ført til yderligere debat.

EU-Kommissionen erklærede sig for nylig “alvorligt bekymret” over en artikel i The Washington Post.

Her sagde en anonym EU-embedsmand til den amerikanske avis, at Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjártó, i årevis havde opretholdt tæt kontakt med sit russiske modstykke, Sergej Lavrov.

Ifølge avisen skulle den ungarske udenrigsminister have holdt sin russiske kollega løbende informeret om drøftelserne i EU. Det skulle være sket, på et tidspunkt hvor Rusland var i krig med Ukraine.

Borgere i Skærbæk kan mandag tale med politiet eller offerrådgivere om en traumatisk hændelse, der udspillede sig sent lørdag aften syd for den sønderjyske stationsby.

Her mistede to drenge på 15 og 16 år livet i en knallertulykke, mens en pige på 15 år og en 21-årig mand kom til skade i forbindelse med ulykken.

De blev bragt til behandling på sygehuset.

På grund af den tragiske ulykke tager Syd- og Sønderjyllands Politi mandag formiddag på cyklende patrulje i Skærbæk.

Her er borgere velkomne til at kontakte betjentene. Det gør politikredsen opmærksom på i en myndighedsmeddelelse på Politi Update.

Desuden vil en mobil politistation samt Offerrådgivningen vil være at finde ved SuperBrugsen mandag mellem klokken 12 og 14.

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykker.

Ved weekendens ulykke var tre knallerter med fire personer involveret, men hvad der nærmere skete, er mandag formiddag endnu uvist.

Sikkert er det dog, at den voldsomme ulykke har påvirket lokalbefolkningen, og blandt andet holdt to skoler i Tønder Kommune mandag morgen en mindestund til ære for de trafikdræbte drenge. Det skriver TV Syd.

– Der var meget stille, og man kunne høre en knappenål falde. Vi var alle berørte, siger Klaus Fog, der er leder på Skærbæk Distriktsskole, til TV Syd.

Drengene har tidligere gået på Skærbæk Distriktsskole, skriver mediet.

At der er tale om en lokalbefolkning i sorg, var også at se søndag på ulykkesstedet på Tøndervej syd for Skærbæk. Det skrev JydskeVestkysten.

Blomster, breve og levende lys var ifølge regionalmediet blevet efterladt på stedet, og i grøften og på cykelstien vidnede resterne af de smadrede køretøjer om den voldsomme ulykke.

Det er praktisk muligt for USA at lave en blokade mod skibe i Hormuzstrædet, som vil til eller fra iranske havne.

Det vurderer Johannes Riber, der er forsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

– Det handler simpelthen om at få deponeret et antal skibe, droner, måske luftenheder, så man kan overvåge, hvilke skibe, der forsøger at komme igennem Hormuzstrædet, siger han.

USA’s præsident, Donald Trump, og det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, har varslet, at man vil sætte gang i en blokade mandag eftermiddag dansk tid.

Ifølge Johannes Riber er det en fordel, at strædet er smalt.

En blokade fungerer ved, at man først anråber skibe, som man ikke ønsker, skal sejle igennem, og beder dem vende om.

Hvis det ikke hjælper, kan man i sidste ende borde skibene, forklarer han.

Johannes Riber pointerer, at USA gjorde noget lignende mod venezuelanske olietankere tidligere på året.

Donald Trump har meldt ud, at skibe, som hverken skal til eller fra Iran, gerne må sejle igennem Hormuzstrædet, hvis det står til USA.

– Hvis man sørger for at opholde sig relativt tæt på nogen af de iranske havne, så kan man sagtens se, hvilke skibe, der kommer ud derfra, og så kan man afvise dem. Det er ikke nogen svær opgave, lyder det fra Johannes Riber.

Han fortæller også, at skibene er forpligtet til at oplyse, hvilken havn, de er sejlet ud fra.

Det er svært at sige, om USA kan stå for en blokade selv, lyder det. Det kommer an på, hvor mange skibe og droner, man vil sætte ind.

– Men udgangspunktet er, at det kan amerikanerne godt selv, siger Johannes Riber.

Søndag lød det fra Trump, at USA ville indlede en blokade af Hormuzstrædet. Senere har Centcom uddybet, at man går efter alle skibe, som enten sejler til eller fra en iransk havn.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas til resten af verden. 20 procent af al verdens olie fragtes under normale omstændigheder gennem strædet.

Trods kritik fra USA’s præsident, Donald Trump, vil pave Leo fortsætte med at udtrykke modstand mod krig.

Det siger han mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters om bord på sit fly på vej til Algeriets hovedstad, Algier.

Udtalelsen kommer, efter at Trump har kritiseret den første amerikanske paves holdninger til udenrigspolitik, herunder Iran.

– Jeg ønsker ikke at gå ind i en debat med ham, siger pave Leo på flyet, mens han hilser på journalister.

– Jeg synes ikke, at evangeliet bør misbruges på den måde, som nogle mennesker gør, fortsætter han ifølge Reuters.

– Jeg vil fortsætte med tydeligt at udtrykke min modstand mod krig, forsøge at fremme fred og dialog og multilaterale forhold mellem stater for at finde løsninger på problemer, siger Leo.

Trump kom søndag med et hårdt angreb på pave Leo på sit sociale medie, Truth Social.

Det var tilsyneladende en reaktion på, at den katolske kirkes overhoved blandt andet har kritiseret Trumps udenrigs- og immigrationspolitik.

– Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet, og elendig i udenrigspolitik, skrev Trump i et længere opslag på Truth Social.

Pave Leo, der blev født i Chicago som Robert Francis Prevost, siger, at han ikke vil lade sig slå ud.

– Jeg er ikke bange for Trump-administrationen, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Paven understreger, at de ting, han siger, ikke er “ment som angreb mod nogen”.

– Jeg er ikke politiker. Jeg inviterer alle mennesker til at prøve at finde måder, hvorpå der kan bygges broer med fred og forsoning, fortsætter han.

Paven har tidligere kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel.

Han har også opfordret til “dyb refleksion” over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

En stikprøvekontrol afslører mangler hos knap halvdelen af onlinebutikker med fødevarer på hylderne.

Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Styrelsen foretog stikprøvekontrol hos næsten 500 onlineforretninger.

Næsten halvdelen havde ikke tilstrækkeligt styr på reglerne for mærkning af fødevarer.

Mærkningerne skal beskrive varens indhold og skal sikre, at forbrugeren modtager det forventede produkt.

De manglende mærkninger talte blandt andet oplysninger om ingredienser samt mærkningens læsbarhed, synlighed og sprog.

To af de besøgte virksomheder modtog bøder. Begge bøder blev givet for manglende mærkning af allergener.

– Mærkningsoplysningerne har til formål at sikre, at forbrugerne kan træffe et oplyst valg, herunder at de er informeret tilstrækkeligt om allergener, siger Henrik Dammand Nielsen, enhedschef i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Ved køb af færdigpakkede fødevare skal forbrugerne have samme oplysninger om de købte varer, som hvis de handlede i en fysisk butik.

En undtagelse er dog holdbarhedsdatoen og nedfrysningsdatoen. Disse to oplysninger skal blot være tilgængelige ved levering.

Styrelsen mener, at rådgivning er vigtig for, at virksomheder i fremtiden kan overholde reglerne.

– Resultaterne vidner om, at der fortsat er et stort behov for kontrol og vejledning af virksomhederne, siger Henrik Dammand Nielsen.

I alt besøgte fødevarekontrollen 496 virksomheder i forbindelse med stikprøven.

Ud over de to bøder udløste kontrollen primært indskærpelser til virksomhederne, om at de skal overholde reglerne.

Mere sne bidrager til midlertidig vækst i Antarktis.

Siden 2020 har den samlede ismasse i Antarktis været stigende. Det sker, fordi det øgede snefald over verdens største iskappe opvejer tab af is til havet.

Det oplyser DMI i en pressemeddelelse om et studie, der er udgivet i Nature Communications, som DMI også har bidraget til.

Selv om vægtforøgelsen af Antarktis umiddelbart kan lyde som et brud på fortællingen om et smeltende Antarktis, så er dette ifølge DMI forudset.

En opvarmning af atmosfæren, som kan indeholde mere fugt, ville sandsynligvis medføre en øget mængde sne. Dette fænomen ser nu ud til at ske på gletsjerdækket.

Det kan dog hurtigt ændre sig, da mindre ændringer i klimaet kan have store indvirkninger på Antarktis.

– Det er en ømtålelig balance. Snefaldet opvejer lige nu tabet, men vi balancerer på en knivsæg. Små ændringer i atmosfæren eller havet kan hurtigt få regnskabet til at tippe, siger klimaforsker Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Studiet bygger på satellitmålinger af Jordens tyngdefelt, hvilket har gjort det muligt at følge ændringerne i den samlede ismasse.

Dataindsamlingen er blevet kombineret med regionale klimamodeller samt globale vejrdata. Den metode har kunnet beregne, hvor meget is der tilføres som sne, og hvor meget der forsvinder.

– Satellitdata viser, at havisen omkring Antarktis er blevet betydeligt mindre. Vi har brugt satellitdata af havis i modellen og kan se en stigning i især vinterens snefald, da der er mere lokal fordampning fra det åbne hav, som ikke længere er dækket af is, siger klimaforsker Abraham Torres ifølge DMI.

Små ændringer i Antarktis’ ismasse kan have betydning for det globale hav, både i form af havstigninger og påvirkning af havstrømme og stormfloder.

Smeltevand fra Antarktis fordeler sig ujævnt i verdenshavene, og kan derfor have forskellige indvirkninger, alt efter, hvilket hav der påvirkes.

Smeltevandet vil særligt belaste stigning af havet i Danmark.

Den midlertidige forøgelse af sne bremser ifølge DMI ikke for den langtidssigtede havniveaustigning.

Tyskland vil de næste to måneder bruge 1,6 milliarder euro på at afbøde effekterne af de højere globale brændstofpriser. Det svarer til knap 12 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge et dokument præsenteret af regeringspartierne CDU og SPD skal energiafgiften sænkes med omkring 0,17 euro per liter de næste måneder på grund af krigen i Iran.

Tiltaget skal ifølge regeringen hjælpe forbrugere og virksomheder, efter at brændstofpriserne er steget markant som følge af krigen i Iran.

Ved et pressemøde mandag siger forbundskansler Friedrich Merz, at regeringen gør alt, hvad den kan, for at håndtere problemerne, som krigen i Iran har forårsaget.

For tiden er der en skrøbelig våbenhvile. Men fredsforhandlinger brød i løbet af weekenden sammen mellem USA og Iran.

Som følge af sammenbruddet har USA meddelt, at det vil indlede en blokade af Hormuzstrædet for at forhindre skibstrafik til og fra iranske havne.

Merz kalder ifølge nyhedsbureauet AFP krigen “den grundlæggende årsag til problemerne i vores land”.

Han regner dog med, at de sænkede afgifter vil kunne hjælpe hurtigt.

– Dette vil meget hurtigt forbedre situationen for chauffører og virksomheder i landet og frem for alt for dem, der – hovedsageligt af professionelle årsager – bruger lang tid på vejene, siger han ved et pressemøde i Berlin.

Regeringen har også meddelt, at virksomheder vil få mulighed for at give deres ansatte en skattefri bonus på op til 1000 euro – ligeledes for at afbøde effekterne af inflation.

Merz advarer dog også om, at regeringen ikke kan skride ind og gøre noget ved alle økonomiske udfordringer.

– Vi kan ikke afbøde hver eneste konsekvens af markedsmekanismer med regeringsmidler, siger han.

– Staten kan ikke absorbere alle usikkerheder, risici og forstyrrelser i global politik.

En mand er mandag blevet anholdt ved det nye regeringskvarter i Oslo, der indvies senere på dagen.

Manden er pågrebet for at komme med grove trusler, skriver det norske medie VG.

I forbindelse med truslerne har politiets bombegruppe undersøgt en skraldebil, men der blev ikke gjort nogen fund, og en afspærring blev ophævet.

Regeringskvarteret fik betydelige skader, da Anders Behring Breivik 22. juli 2011 sprængte en bombe i kvarteret, inden han angreb en politisk ungdomslejr på Utøya.

Otte blev dræbt af bomben, og flere bygninger kunne efterfølgende ikke bruges. På Utøya blev 69 personer dræbt.

Den officielle åbning af det nye regeringskvarter finder sted klokken 12.00.

Præcis hvilke trusler manden er kommet med, fremgår ikke umiddelbart af politiets meldinger.

– Den anholdte mand har fremsat trusler om, at der kunne være noget i/ved den kontrollerede lastbil, som kunne være til fare for almenheden, skriver operationsleder Eirik Sannes ifølge VG i en udtalelse til pressen.

Genopbygningen af regeringskvarteret, hvor blandt andet statsministerkontorerne lå, er sket i flere trin.

Mandagens officielle åbning finder sted, efter at seks ministerier og statsministerens kontor er flyttet ind, efter at første trin er færdigt.

Fredag havde statsminister Jonas Gahr Støre sidste arbejdsdag på sit midlertidige kontor hos forsvarministeriet.

I den forbindelse talte det norske nyhedsbureau NTB med ham.

– Jeg er meget præget af dette øjeblik, fordi vi nu flytter efter terrorangrebet. Det er 15 år til sommer, sagde Støre til NTB.

Herefter blev han spurgt, om han havde regnet med, at det ville tage så lang tid, inden kontoret kunne vende tilbage til regeringskvarteret.

– Helt ærligt? Nej, svarede den norske statsminister.

Ifølge den norske regering er der tale om et af de største norske byggeprojekter nogensinde. Kvarteret skal med tiden blive arbejdsplads for omkring 4100 mennesker.

Byggetrin 2 skal efter planen være færdigt i 2029.

Som det første parti tropper SF mandag op til forhandlinger i Statsministeriet om at danne regering, og partiet står fast på at ville have en regering baseret på røde mandater med hjælp fra Moderaterne.

Venstre og De Konservative er blevet indlemmet i forhandlingerne, fordi Moderaterne har krævet det. Men SF står fast på ikke at ville i regering med de to førstnævnte partier.

– Vi kommer også til at bøje os i forhandlingerne, men der er forskel på at bøje sig og flække sig selv på tværs for at nå helt hen til Venstre, siger formand Pia Olsen Dyhr (SF).

Forhandlingerne om at danne en ny regering efter valget i marts ser svære ud ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), som er forhandlingsleder.

Hverken rød eller blå blok fik flertal, og det har givet Moderaterne en nøgleposition, da partiet står med de afgørende mandater.

Partiet vil have en regering over midten, men hverken rød eller blå blok ser ud til at dele ønsket. Og dermed ser det svært ud.

SF vil ikke i regering med Venstre og De Konservative, og Venstre vil ikke i regering med SF.

Det står Pia Olsen Dyhr fast på.

– SF kommer ikke til at gå i regering med Venstre eller De Konservative. Det her handler om politik, for der er alt for langt fra Venstre til SF, men det siger Venstre også, siger Pia Olsen Dyhr.

Hun uddyber, at emnerne under forhandlingerne passer SF godt og fremhæver folkeskolen, rent drikkevand og klima.

Omvendt har formand Troels Lund Poulsen mandag skrevet på sociale platforme, at Venstre ønsker økonomiske reformer, og at flere skal arbejde mere.

Han fremhæver, at Folketinget er blevet mere blåt end under den seneste valgperiode, hvor Venstre gik i regering med Moderaterne og pegede på Socialdemokratiet som statsministerparti.

På valgnatten afviste han at pege på Mette Frederiksen igen og skitserede to scenarier. Enten fik Venstre en blå midterregering, eller også gik partiet i opposition.

Derfor tror Pia Olsen Dyhr, at Venstre vil tage sig godt betalt for at skulle gå i regering igen.

– Troels Lund Poulsen siger, at han ønsker en endnu mere blå regering, end han har haft i perioden med SVM. Og der synes jeg, SF skal hive forhandlingerne i en mere retfærdig retning, siger Pia Olsen Dyhr.

Selv om premierminister Viktor Orbán officielt har tabt magten i Ungarn efter søndagens parlamentsvalg, er det ikke sikkert, at hans indflydelse forsvinder lige med det samme.

Sådan lyder vurderingen fra Marlene Wind, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og længe har beskæftiget sig med Ungarn.

Hun peger på, at Orbán i flere år har forberedt sig på, at dagen, hvor han ville tabe valget, nok skulle komme.

– Viktor Orbán har allerede for mange år siden begyndt på en proces, hvor han har privatiseret rigtig mange universiteter og offentlige institutioner og indsat sine egne folk.

– Han har desuden flyttet mange penge over i private fonde, og på den måde har han sådan set forberedt sig ret godt på, at den her situation en dag ville komme, siger Marlene Wind.

Det gælder blandt andet institutioner inden for sektorer som uddannelse, landbrug og energi, lyder det fra professoren.

Marlene Wind har forsket i demokratisk tilbagegang i mere end et årti, hvor hun blandt andet har undersøgt udviklingen i Ungarn.

– Nu skal vi så i gang med at undersøge, hvad det er for et netværk, Orbán har opbygget, og omfanget af det, og ikke mindst hvad han vil gøre med den magt, der kommer ud af det, siger hun.