Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
241.000 kubikmeter havbund i østjysk farvand kan blive suget op for at beskytte huse og sommerhuse langs Nordsjællands kyst mod stormfloder og høje vandstande.
Tre nordsjællandske kommuner planlægger at bruge grus og sten fra havbunden til et stort kystbeskyttelsesprojekt.
Men spørger man den mangeårige fisker på Samsø, Mogens Vollbrecht, vil det være ødelæggende for havmiljøet og livet under vandet.
– Det vil blive til et dødt farvand ligesom meget andet, der er dødt, siger Mogens Vollbrecht.
– Det er et af de få steder, hvor der er bare lidt liv endnu.
Siden stormen Bodil for 13 år siden tog store bidder af Nordsjællands kyst, har kommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør samarbejdet om projektet ‘Nordkystens Fremtid’.
De vil lave kystbeskyttelse ved blandt andet at fodre kysten med sand, grus og mindre sten.
Sand til projektet kan findes lokalt, men grus og sten har man ikke.
Derfor søgte projektet i 2025 om tilladelse til at slæbe næsten en kvart million kubikmeter grus og sten op fra havbunden sydøst for Samsø på den anden side af Storebælt.
Gruset og stenene på havbunden gør området til et godt sted at indvinde råstoffer, men af samme grund er det en af de sidste steder i nærheden af Samsø, hvor fiskebestanden trives, fortæller fiskeren Mogens Vollbrecht.
– Man snakker meget om, at nu skal der gøres noget for havet, og så gør man det modsatte.
– Det er fuldstændig nonsens. Du tager med den ene arm og giver med den anden. Om 30 år vil vi forbande dem, der har givet lov til det der.
Og han er ikke den eneste lokale, der er modstander af råstofindvindingen. Også øens borgmester har taget sagen op.
– Jeg vil meget kraftigt opfordre miljøministeren til at forbyde det her, siger Per Urban Olsen (K).
– Stop det her. Find andre tekniske løsninger. Man skal ikke have lov til det her. Vi ønsker allesammen liv i havet. Stop dog tyveriet af fiskenes levesteder, siger borgmesteren.
Det er ikke kun samsingene, der mener, området er særligt vigtigt for havmiljøet.
Ifølge professor i marinebiologi ved Aarhus Universitet Peter Grønkjær udgør bakkerne af sten og grus under havoverfladen, som projektet vil høste råstoffer fra, sjældne levesteder for livet i havet. Levesteder, som har været der siden istiden.
– At trække de øverste lag af dem svarer til at skære toppen af Mols Bjerge. Hvis de bliver jævnet ud, så er de væk, og så er den del af landskabet under vand forsvundet.
– Ressourceudvinding er måske den mest destruktive aktivitet, vi kan lave på havbunden, og det er ikke nogen områder, der bare kommer igen, efter de har været udsat for ressourceudvinding, siger professoren.
– Medmindre vi accepterer, at nedgangen i havets biodiversitet fortsætter, så bliver vi nødt til at beskytte de områder.
– Vi bruger rigtig mange ressourcer nu på at genoprette havet. Det her, det trækker rigtig meget i den forkerte retning.
Det samme mener Havsamarbejdet i Østjylland. De bruger millioner af kroner på at genoprette havmiljøet, blandt andet ved at udlægge stenrev.
De lægger blandt andet sten i områder, som ligger lige ved siden af det område, hvor der nu måske skal fjernes grus og sten.
– Det vil fjerne næsten to en halv gange så meget af den type havbund, som vi lige nu bruger 100 millioner kroner på at prøve at genoprette i østjyske farvande, siger havmiljøkoordinator, Torben Tran Ankjærø.
– Vi kan ikke følge med. Ud fra vores beregninger fjerner man allerede nu over fem gange så meget havbund til råstofindvinding, som vi genopretter.
I de tre nordsjællandske kommuner er man forstående overfor bekymringerne for havmiljøet. Men efter gentagne undersøgelser, mener projektet ikke, at der er noget alternativ.
– Der findes ikke andre måder overhovedet at gøre det på. Så alternativet er jo at lade være med at beskytte folks hjem fra at falde i vandet og så bare håbe på, at det aldrig stormer igen, siger borgmester i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen (S).
– Hvis man havde nogle andre løsninger forskningsmæssigt, som styrelserne kunne anerkende, hvor man ikke skulle gøre det her (indvinde råstof, red.), så havde vi jo selvfølgelig også gået den vej. Men det er der ikke.
Efter 13 år er kommunerne ivrige efter at komme igang med projektet, som allerede er stemt igennem i Gribskov og Halsnæs. Før projektet kan starte, kræver det en tilladelse fra Miljøstyrelsen, som endnu ikke er kommet.
En miljøkonsekvensvurdering af projektet er allerede foretaget. Af den fremgår det, at der er planlagt indvinding af 141.000 kubikmeter grus i første omgang. Efterfølgende skel de resterende 100.000 kubikmeter hentes hvert femte år over de næste 50 år.
Af Nordkystens Fremtids hjemmeside fremgår det, at indvindingen ikke vil medføre permanent habitattab, og at de berørte områder med tiden genskabes.
Men den vurdering er professor i marinebiologi Peter Grønkjær helt uenig i.
– Hvis man slæbesuger på en banke, så gør man den lavere og lavere og til sidst, så er den forsvundet og den bliver ikke genskabt før en ny istid.
– Dyrene genindvandrer, det er rigtigt, men det sker meget langsomt. Så hvis man gør det igen efter fem år, har dyrene ikke nået det. Så det er ikke korrekt.
Men det rokker ikke ved borgmesteren i Halsnæs Kommunes holdning til projektet.
– Det er jo også nemt nok at sige som forsker. Jeg går ud fra, at han sikkert ikke har en bolig hos os, der ryger i vandet.
– Jeg tror ikke, at der er nogen af os, der ikke ved, at det har en konsekvens at hente sand op. Men det er jo nu engang det, der ifølge Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet og forskere er den eneste mulighed, siger Steffen Jensen.
Miljøstyrelsen er endnu ikke gået i gang med at behandle den ansøgning, styrelsen modtog i 2025. Den forventes igangsat i 2027.
Normalt går der to-tre år fra en ansøgning modtages, til der træffes afgørelse, oplyser Miljøstyrelsen.
Sagen er blevet rejst i Folketinget af både Alternativet og Enhedslisten, som ønsker at forhindre ødelæggelsen af havbunden i området.
TV 2 Østjylland og TV 2 Kosmopol ville gerne have interviewet Maria Reumert Gjerding (SF) om sagen, men det har hun ikke ønsket at være med til.
I stedet ville hun komme med en række skriftlige svar, men de er ikke nået frem.
Men i begyndelsen af september skrev hun i et Folketings-svar til Torsten Gejl, at hun deler bekymringen for råstofindvindingens påvirkning af havbunden, og at regeringen vil se på, hvordan hensynet til naturen kan styrkes i forbindelse med råstofindvinding.
Faktaboks: Er ikke helt urørt
Fra 1997 til 1. december 2025 har det været tilladt at hente råstoffer i området. Men det er det ikke længere.
Otte virksomheder har haft tilladelse til at indvinde i området: Flintholm Sten & Grus, Rohde Nielsen, NCC Industry, Kalundborg Havn, Dansk Natursten, Næstved Sten og Grus, Hundested Sten og Grus og BG Stone.
Siden 2019 er der dog sammenlagt kun hentet omkring 25.000 kubikmeter, og i hele perioden er under 10 procent af det tilladte indvundet.
Kilde: Miljøstyrelsen
Faktaboks: Genopretning kan ikke følge medIfølge Tænketanken Hav er den årlige indvinding af råstoffer som sand, grus og småsten fra havbunden er steget med cirka 80 procent siden 1990.
Ifølge Havsamarbejdet i Østjylland indvindes der årligt fem gange så meget havbund til råstofindvinding, som der genoprettes.
Indvindingen ved Samsø vil ifølge Havsamarbejdet fjerne 2,4 gange så meget ral, som der kan genoprettes for de cirka 100 millioner kroner, der er afsat til genopretning i området.
Omkring 25 procent af alt kortlagt sand, grus og ral i Havsamarbejdets område er planlagt til råstofindvinding.
Ifølge Geus er den reelt tilgængelige danske råstofressourcer i indre danske farvande opgjort til omkring 30 års forbrug i de nuværende råstofzoner.
https://www.tv2ostjylland.dk/samsoe/ostjysk-havmiljo-odelaegges-for-at-redde-nordsjaellandske-sommerhuse-28b70
Redaktionel kontakt:
Kathrine Emilie Kristensen
tlf.: +4527792365
e-mail: kakr@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)