Seneste nyheder

31. oktober 2026

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Lørdag den 19. september 2026 Udsendt kl. 22.20 Oversigt:
Meteorologens overblik: Ugen begynder lidt blæsende, men overvejende tørt.

Mandag:
Mest tørt med lidt eller nogen sol, men især i de sydveslige egne skyet. Temp. mellem 14 og 17 grader. Let til frisk vind fra nordvest som aftager i løbet af dagen til let til jævn vind. Ved kysterne op til hård vind. Om aftenen tørt med nogen eller en del sol, men længst mod vest mere skyet. Om natten i de vestlige egne skyet, ellers mest klart. Temp. ned mellem 7 og 13 grader, og vinden aftager og bliver svag til jævn fra nordvest.

Tirsdag Tørt med nogen eller en del sol. Temp. mellem 15 og 18 grader og svag til jævn vind fra vest og nordvest. Om aftenen tørt med nogen eller en del sol, men i Vestjylland efterhånden mere skyet vestfra. Om natten mod vest mest skyet, eller tørt og mest klart, men i løbet af natten efterhånden stedvis tåge. Temp. mellem 8 og 15 grader og svag til let vind fra vest eller skiftende retninger.

Onsdag:
Først på dagen stedvis tåge, ellers enkelte byger og perioder med nogen eller en del sol. Temp. mellem 14 og 19 grader og let til jævn vind fra syd og sydøst. Om aftenen og natten mest skyet og mod vest regn eller byger. Temp. mellem 11 og 15 grader og svag til let skiftende vinde.

Torsdag:
Skyet og regn fra nordvest, ud på dagen opklaring. Om natten stedvis tåge. Dagtemp. op mellem 15 og 19 grader, om natten ned mellem 9 og 15 grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger, om aftenen drejende vest.

Fredag:
Mest tørt og først på dagen mest skyet, men i perioder også lidt eller nogen sol. Dagtemp. op mellem 15 og 18 grader, om natten ned mellem 11 og 16 grader. Svag til jævn vind fra sydvest.

Andreas Christensen udgår med skade i Barcelona-sejr

Efter en lang pause fra fodbolden har Andreas Christensen set formstærk ud i denne sæson, og i de kommende uger var han udset en vigtig rolle for Danmarks landshold.

Men det er ikke sikkert, at det bliver aktuelt.

Lørdag aften blev han således udskiftet efter at være kommet til skade i FC Barcelonas 3-1-sejr på udebane over Sevilla.

Den danske forsvarsstjerne var i duel med en modspiller, faldt til jorden og satte sig kort efter på bænken, hvor han tog sig til forlåret og helt tydeligt var træt af situationen.

Flere gange blev han fanget af tv-kameraerne, og han så alt andet end glad ud, mens han modtog opmuntrende ord fra holdkammeraterne.

FC Barcelonas cheftræner, Hansi Flick, siger efter kampen, at han forventer, at Andreas Christensen “vil være ude i nogle uger”. Det skriver det spanske sportsmedie Mundo Deportivo.

Andreas Christensen sad ude det meste af sidste sæson med en knæskade, men det tydede ikke umiddelbart på, at det var knæet, den var gal med lørdag aften i Sevilla.

Spørgsmålet er nu, om Danmarks landstræner, Brian Riemer, må se sig om efter en forsvarserstatning til de kommende ugers Nations League-kampe mod Norge, Wales og Portugal.

Fra bænken kunne Andreas Christensen se holdkammeraterne fuldende det comeback, han selv var med til at grundlægge, inden han gik ud.

FC Barcelona var nemlig kommet bagud efter små 20 minutter, da Youssouf Fofana pandede et optimistisk Sevilla-mandskab på 1-0.

Der gik dog ikke mere end et par minutter, før brandvarme Raphinha bragte Barcelona på omgangshøjde. Med en fræk sparkefinte udmanøvrerede han sin oppasser og sparkede Barcelona på 1-1.

I anden halvleg virkede Barcelona-spillerne langt mere fokuserede end i første halvleg, og efter 52 minutter var Raphinha på pletten igen. Efter fornemt forarbejde fra det unge stjerneskud Lamine Yamal pandede han Barcelona i front.

Med 20 minutter igen lukkede og slukkede Raphinha kampen med sin tredje scoring. Brasilianeren fandt vej ind i feltet, hvor han listigt tippede bolden over Sevilla-keeperen.

Raphinha har nu scoret 12 mål på 7 La Liga-kampe i denne sæson, og Barcelona fører tabellen med seks point ned til ærkerivalen Real Madrid.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Lørdag den 19. september 2026 Udsendt kl. 22.20 Oversigt:
Meteorologens overblik: Ugen begynder lidt blæsende, men overvejende tørt og plads til solen. Fra onsdag en overgang ustadigt vejr igen, men ugen kan slutte i det mere tørre og solrige hjørne.

Mandag:
Mest tør med lidt eller nogen sol, men især i de sydveslige egne skyet. Temp. mellem 14 og 17 grader. Let til frisk vind fra nordvest som aftager i løbet af dagen til let til jævn vind. Ved kysterne op til hård vind. Om aftenen tørt med nogen eller en del sol, men længst mod vest mere skyet. Om natten i de vestlige egne skyet, ellers mest klart. Temp. ned mellem 7 og 13 grader, og vinden aftager og bliver svag til jævn fra nordvest.

Tirsdag Tørt med nogen eller en del sol. Temp. mellem 15 og 18 grader og svag til jævn vind fra vest og nordvest. Om aftenen tørt med nogen eller en del sol, men i Vestjylland efterhånden mere skyet vestfra. Om natten mod vest mest skyet, eller tørt og mest klart, men i løbet af natten efterhånden stedvis tåge. Temp. mellem 8 og 15 grader og svag til let vind fra vest eller skiftende retninger.

Onsdag:
Først på dagen stedvis tåge, ellers enkelte byger og perioder med nogen eller en del sol. Temp. mellem 14 og 19 graderog let til jævn vind fra syd og sydøst. Om aftenen og natten mest skyet og mod vest regn eller byger. Temp. mellem 11 og 15 grader og svag til let skiftende vinde.

Torsdag:
Skyet og regn fra nordvest, ud på dagen opklaring. Om natten stedvis tåge. Dagtemp. op mellem 15 og 19 grader, om natten ned mellem 9 og 15 grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger, om aftenen drejende vest.

Fredag:
Mest tørt og først på dagen mest skyet, men i perioder også lidt eller nogen sol. Dagtemp. op mellem 15 og 18 grader, om natten ned mellem 11 og 16 grader. Svag til jævn vind fra sydvest.

Casper Tengstedt scorer to mål og Thomas Jørgensen en enkelt i Toulouses 3-2-sejr over Le Havre i Ligue 1.

48 soldater og militante meldes dræbt under nye kampe i Yemen

Lørdag er 48 personer blevet dræbt i nye kampe i Yemen. Kampene foregår i den sydlige del af landet mellem houthi-bevægelsen og de yemenitiske regeringsstyrker. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Houthierne har i løbet af september erobret store landområder, og regeringen har svært ved at slå tilbage. Konflikten kan også mærkes i nabolandet Saudi-Arabien, som støtter regeringsstyrkerne. Her oplyser en talsmand for en saudiskledet koalition, at de lørdag morgen har skudt et missil ned. Missilet var affyret af houthierne og havde retning mod den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

Demonstranter hyldede Hitler og skød fyrværkeri mod politiet i Holland

En demonstration med deltagere fra den yderste højrefløj udviklede sig lørdag voldsomt, da omkring 500 deltagere stødte sammen med politiet i den hollandske by Haag.

Demonstranterne affyrede fyrværkeri mod politiet og råbte antisemitiske slagord, skriver nyhedsbureauet AFP.

Politiet måtte opløse demonstrationen ved hjælp af vandkanoner. 24 personer blev anholdt.

Hollands premierminister, Rob Jetten, skriver på X, at demonstranterne bevidst søgte en konfrontation med politiet.

Landets justitsminister, David van Weel, uddyber i et andet opslag på samme medie, at demonstrationen omfattede “Hitler-hilsner, antisemitiske slagord, vold mod politiet og affyring af fyrværkeri mod urobetjente”.

Organisationen “Vi er Folket” havde arrangeret demonstrationen for at rette kritik mod den hollandske regerings indvandringspolitik.

RITZAU

NU/KORRFLASH

INFO: Artiklen “NET/LEDERE/GRØNLAND”, udsendt kl. 16:48 med overskriften “Aviser om Grønlands-aftale: det er en sejr for alle andre end Trump” er korrigeret. I 5. afsnit er “genbrug” rettet til “genbrugsbutik”. Stoftype er flyttet fra U til I.

Yussuf Poulsen scorer for første gang i 286 dage i HSV-sejr

Der er efterhånden løbet meget vand gennem åen, siden der sidst var lidt medvind for Yussuf Poulsen på fodboldbanen.

En række skader og en fast plads på bænken har været hverdag for den danske offensivspiller i det sidste lange stykke tid, men lørdag var der tiltrængt succes.

Poulsen kom på tavlen for Hamburger SV, der vandt 2-1 hjemme på Volksparkstadion mod FC Köln. Det er hans første scoring siden 7. december 2025.

Den 32-årige offensivspiller blev skiftet ind i pausen, og blot fem minutter senere øgede han hjemmeholdets føring.

Landsmand Albert Grønbæk stod for oplægget, da han blev spillet i dybden. Han serverede en tværbold for Yussuf Poulsen, der satte en inderside på læderet.

Hvor Poulsen startede på bænken, som så mange gange før, startede Albert Grønbæk inde for traditionsklubben.

I første halvleg spillede Grønbæk også en stor rolle i HSV’s åbningsmål.

Den danske kantspiller sendte et hjørnespark ind i panden på holdkammerat Nicolás Capaldo, der headede HSV i front.

Albert Grønbæks fornemme form med to oplæg luner formentlig hos landstræner Brian Riemer.

Grønbæk var en del af den 24-mand store trup, som landstræneren udtog tidligere på ugen forud for den lange landskampspause, der venter fra den kommende uge.

Halvvejs i anden halvleg fik Grønbæk tiltrængt fyraften og kan rette fokus mod rødt og hvidt, mens Yussuf Poulsen tydeligt havde fået selvtillid på grønsværen.

Poulsen var tæt på at fordoble sin målscoring, da han brød igennem FC Kölns forsvar, men hans afslutning blev pillet af den tidligere Brøndby-keeper Marvin Schwäbe.

Ragnar Ache reducerede i de sidste minutter for gæsterne, men HSV holdt stand og fik sæsonens første sejr i Bundesligaen.

I den anden ende af tabellen spillede Borussia Dortmund sig senere lørdag op på førstepladsen med den fjerde sejr ud af fire mulige, da Stuttgart blev besejret med 1-0 på udebane.

RITZAU

FCM’s ti mand får et point i Odense

FC Midtjylland kom tidligt foran, og det lignede en pligtsejr i Odense, men et rødt kort ændrede kampens karakter.

I stedet overtog OB totalt anden halvleg. Fynboerne udlignede ved Noah Ganaus og vadede i chancer til mere.

Men FCM med en storspillende Elias Olafsson i målet og et træværk, der var midtjydernes ven, fik gæsterne 1-1 med fra Fyn.

Dermed har FC København søndag mulighed for at skabe et hul på fem point ned til FCM i toppen af tabellen, før de to hold skal mødes efter de tre ugers landskampspause.

Det startede ellers planmæssigt i Odense lørdag for FCM, da formstærke Friday Etim endnu en gang viste, at hans afslutningsevner er af høj kaliber.

Det store sommerindkøb David Martinez serverede bolden for Etim, der med en hård inderside sendte læderet i nettet.

Midtjyderne havde godt styr på det, men en skade til stopper Magnus Jensen tvang træner Mike Tullberg til en tidlig udskiftning.

Den forholdsvis uprøvede Abdou Ndiaye blev sendt i aktion, og den 20-årige Ndiaye viste hurtigt, hvorfor han ikke har banket mere på for spilletid.

Efter lidt mere end en halv time nedlagde han Topi Keskinen og fik en advarsel, og ti minutter senere var den gal igen.

Ndiaye gik alt for klodset ind i en tackling. Det kostede advarsel nummer to og en tur tidligt i bad.

FCM var i forvejen amputeret i midterforsvaret. Midtjyderne gik ind til anden halvleg uden en reel stopper på banen.

Backen Rasmus Nissen Kristensen styrede forsvaret og var flankeret af en anden back i form af Victor Bak og den normale midtbanespiller Pedro Bravo.

Det gjorde ikke betingelserne nemmere for FCM.

Efter en time kom den første helt store OB-chance ved Noah Ganaus, men Elias Olafsson hev en flot redning frem i målet.

Få minutter senere fik Ganaus en endnu større mulighed, men igen strålede Olafsson, da han akkurat fik fingrene på bolden, som efterfølgende tog undersiden af overliggeren.

I minut 70 var træværket igen med midtjyderne. Topi Keskinens forsøg fra distancen tvang Elias Olafsson til en ny stor redning, inden bolden ramte sammenføjningen.

Et kvarter før tid gik den så ikke længere for midtjyderne efter længere tids intenst OB-tryk.

Alexander Ahl-Holmström vandt en duel bagest i feltet og headede bolden på tværs til Ganaus. Denne gang var Olafsson chanceløs mod den lange angriber.

I kampens sidste minutter brændte det virkelig på i FCM-enden. Keskinen forsøgte sig med et nyt langskudsdrøn, der igen tog stolpen. Det var tredje gang i kampen, at OB ramte træværket.

Til sidst var det Fredrik Ulvestad, der fik muligheden, men OB-spilleren headede forbi fra en helt fri position i feltet.

RITZAU

Møller og Rune sikrer dansk triumf over Bulgarien

Danmarks mandlige tennislandshold skal i 2027 spille kvalifikation om at komme med i Davis Cup Finals.

Det står klart efter en samlet dansk sejr på 3-2 over Bulgarien i Royal Stage i Hillerød.

I den afgørende kamp vandt Elmer Møller med cifrene 6-2, 6-4 over Iliyan Radulov.

De to øvrige danske sejre stod Holger Rune for fredag og tidligere lørdag.

Møller, der er nummer 174 i verden, kunne ikke have drømt om en bedre start på den altafgørende kamp.

Den 23-årige dansker brød modstanderens serv allerede til 2-1 på sin tredje breakbold og satte sig fuldstændig på sættet.

Møller brød endnu engang til 4-1 og servede kort efter sættet hjem med 6-2 på den første sætbold.

21-årige Radulov, der er nummer 596 på verdensranglisten, viste prøver på sit talent i fredagens nederlag til Holger Rune, og han løftede sit niveau betragteligt i starten af andet sæt mod Elmer Møller.

Danskeren kom i modvind, da han blev brudt til 1-3, og selv om Møller svarede tilbage med bruddet til 2-3, fastholdt Radulov momentum ved at bryde igen til 4-2.

Derfra var Møller bare bedst. Han vandt de næste fire partier og lukkede kampen med et servees, før jublen kunne bryde løs.

Før den femte og afgørende match havde publikum i Royal Stage været igennem to dramaer, hvor et faldt ud til hver side.

August Holmgren og Johannes Ingildsen vandt første sæt over den bulgarske doublekonstellation, men endte med at tabe 6-7 i afgørende sæt.

Så havde Holger Rune ryggen mod muren mod Grigor Dimitrov i den fjerde kamp, og det så sort ud med danske øjne, da Dimitrov vandt første sæt.

Rune spillede sig dog gevaldigt op og vandt de to næste sæt efter et stort drama.

Danskeren kunne serve sejren hjem ved 5-4 i tredje sæt, men blev brudt. Derefter måtte også den kamp afgøres i tiebreak, og her sejrede Rune med 7-4.

Med den samlede sejr er Danmark klar til at dyste mod nogle af verdens bedste nationer i 2027.

RITZAU

USA skal ikke modarbejde udbredelsen af kunstig intelligens, men derimod hjælpe industrien med at vokse.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social og annoncerer, at han vil skabe en “AI-styrke” – eller “AI Force” – som skal ledes af en “AI-zar”.

Esbjerg skruer bissen på efter pausen og vinder i Ljubljana

Håndboldkvinderne fra Team Esbjerg levede op til den klare favoritværdighed, da de lørdag besøgte RK Krim fra den slovenske hovedstad, Ljubljana.

I Champions Leagues tredje runde vandt vestjyderne overbevisende med 37-31 over slovenerne, der trænes af danske Rasmus Rygaard Poulsen.

Team Esbjerg har vundet alle sine kampe i den mest fornemme europæiske turnering, og klubben er dermed godt på vej mod knockoutfasen.

Men lørdag var det først efter pausen, at Esbjerg sådan for alvor tog jerngreb om kampen. I første halvleg var defensiven vattet og usammenhængende, og Krim scorede alt for mange nemme mål.

Det blev der imidlertid lavet om på efter pausen. Efter de første ti minutter havde Krim blot scoret tre gange, og Esbjergs pauseføring på fire mål var vokset til ti mål.

Det hang i høj grad sammen med, at den tyske keeper Katharina Filter kom ind fra bænken og diskede op med den ene vilde redning efter den anden.

Derfor var der ikke så meget at rafle om. Esbjerg havde fuldstændig styr på slovenerne og lettede til sidst foden fra speederen.

Hos Esbjerg var Henny Reistad som vanligt den helt store profil. Nordmanden scorede efter behag og sluttede på 13 mål, mens en anden nordmand, Live Deila, også var yderst flittig med otte mål.

RITZAU

Rune er overrasket på flere planer efter ny sejr

Holger Rune vandt også sin anden kamp efter sin lange skadespause, og lørdagens triumf var på flere planer en større bedrift.

Fredag var modstanden i den mere milde kategori, men lørdag sejrede han over den tidligere nummer tre i verden, Grigor Dimitrov, efter et vildt drama og cifrene 3-6, 6-3, 7-6.

– Det var vildt at slå Grigor i en helt vanvittig kamp. Jeg vidste, at det ville blive endnu sværere end fredag, og jeg vidste, at min krop ville være mere brugt, så det var en god udfordring at blive testet med to kampe i streg inden for kort tid.

– Jeg er meget positivt overrasket over, hvordan kroppen reagerede, og jeg er overrasket over mit niveau og tilvænning til det højere niveau. For mig personligt har det været den perfekte weekend, siger Rune på pressemødet efter kampen.

Dimitrov er ved at finde tilbage til sin form efter en periode med skader, og han testede Rune med sit alsidige spil.

– Jeg vidste, at det ville blive en helt anden type kamp, og han testede mig på alle måder med korte slices, og han flyttede mig rundt på banen.

– Han fik momentum i slutningen af første sæt, men jeg steppede op fra starten af andet sæt og holdt højt niveau, indtil jeg blev brudt i tredje sæt, siger Rune.

Han hentydede til partiet i tredje sæt, hvor han kunne serve sejren hjem ved 5-4, men blev brudt, så kampen senere endte i tiebreak. Ved at være tæt på at smide sejren blev Rune også testet mentalt.

– Det er jeg rigtigt godt tilfreds med. Jeg har brug for at stå i en masse forskellige situationer, der skal vækkes i mig igen. Jeg mærkede presset og nervøsiteten på en anden måde, siger Holger Rune.

Han spiller sin første ATP-turnering efter comeback i Tokyo fra sidst i september.

– Jeg har fået en masse blod på tanden. Det har givet en masse selvtillid at vinde to kampe, så jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte i Tokyo.

Med sejren over Dimitrov udlignede Rune til 2-2 i Davis Cup-kampen mod Bulgarien. Elmer Møller spiller den afgørende kamp for Danmark.

RITZAU

Grønlandsk folketingsmedlem glæder sig over aftale med USA

USA, Danmark og Grønland er nået til enighed om en ny aftale. Den giver amerikanerne permanent kontrol over sikkerheden i Grønland. Det skrev USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften på mediet Truth Social. Her oplyser han også, at USA med det samme vil opbygge sin militære tilstedeværelse på øen. Selvom aftalens præcise indhold endnu ikke er bekræftet, vækker nyheden glæde hos det grønlandske folketingsmedlem Naaja Nathanielsen. Hun hæfter sig ved, at aftalen respekterer Grønlands ret til selvbestemmelse. Aftalen ventes at blive underskrevet i næste uge, men skal også behandles politisk i Danmark og Grønland.

Nato vælger tysk forsvarschef som leder for magtfuld militærkomité

Tysklands forsvarschef, Carsten Breuer, skal fremover stå i spidsen for Nato-alliancens militærkomité.

Det står klart efter en afstemning blandt Nato-landenes forsvarschefer ved en konference i København lørdag eftermiddag, skriver Reuters.

Den nuværende leder for militærkomitéen, italienske Giuseppe Cavo Dragone, bekræfter valget af Carsten Breuer på X.

– Din operationelle dømmekraft, dit store kendskab til alliancen og din ledelse af de tyske væbnede styrker vil komme Nato til gode.

– Forsvarscheferne har valgt at have tillid til dig i en krævende tid for den europæisk-atlantiske sikkerhed, skriver Dragone.

Militærkomitéen blev oprettet, få måneder efter at Nato blev dannet i 1949.

Komitéen rådgiver Natos Nordatlantiske Råd, der er det vigtigste besluttende organ i forsvarsalliancen, samt Den Nukleare Planlægningsgruppe om militærpolitik og -strategi.

Carsten Breuer tiltræder som leder af komitéen i sommeren 2027.

RITZAU

Ung dansker sætter flere profiler til vægs i belgisk spurt

Den danske cykelrytter Henrik Breiner Pedersen (Uno-X) viste imponerende fart og slog flere store navne i spurten i endagsløbet Flandrien 0.0 Classic.

21-årige Breiner Pedersen vandt foran Laurence Pithie (Red Bull), der blev nummer to, mens Florian Vermeersch (UAE Emirates) blev henvist til tredjepladsen.

Det er den første professionelle sejr i karrieren til Henrik Breiner Pedersen, der dog ved flere lejligheder tidligere har vist sit store talent frem.

Den unge Uno-X-rytter kom ind til lørdagens spurt i en ganske dårlig position.

300 meter fra mål sad Breiner Pedersen helt tilbage i 12. position, men med imponerende fart strøg han uden om alle konkurrenterne.

På de sidste 50 meter satte Breiner Pedersen Red Bulls Pithie til vægs og vandt suverænt med en cykellængde.

Det er ikke lang tid siden, at danskeren på hjemlig grund viste sit potentiale. I august blev han samlet nummer tre i PostNord Danmark Rundt foran Christophe Laporte og Søren Kragh Andersen.

For to år siden vandt Breiner Pedersen 2. etape af Tour de l’Avenir, som er bredt kendt som ungdommens Tour de France, mens han i 2023 blev U23-europamester i linjeløb.

RITZAU

Holger Rune vinder med cifrene 3-6, 6-3, 7-6 over Grigor Dimitrov og udligner dermed til 2-2 samlet i Danmarks Davis Cup-kamp mod Bulgarien i Hillerød. Elmer Møller spiller for Danmark i den femte og afgørende kamp.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Lørdag den 19. september 2026 Udsendt kl. 16.50 Oversigt:
Meteorologens overblik: Ustadigt og blæsende weekend, en overgang mere stabilt næste uge

Fra søndag aften:
Vekslende skydække og efterhånden kun enkelte byger. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Hele døgnet jævn til hård vind fra omkring vest, ved kysterne stedvis kuling, og der kan komme kraftige vindstød.

Mandag:
Mest tør med lidt eller nogen sol, men især i de sydveslige egne skyet. Temp. mellem 14 og 17 grader, jævn til hård vind omkring nordvest, ved kysterne stedvis kuling og kraftige vindstød. Om aftenen mod nord og øst lidt eller nogen sol, eller skyet og enkelte byger. Om natten i de vestlige egne skyet, ellers mest klart. Temp. ned mellem 10 og 14 grader, og vinden aftager og bliver let til frisk fra nordvest, ved kysterne stedvis hård vind.

Tirsdag Tørt og en del sol, om aftenen og natten efterhånden stedvis tåge. Dagtemp. mellem 15 og 18 grader, om natten ned mellem 8 og 13 grader, lokalt måske lidt koldere, og ved kysterne stedvis lidt varmere. Svag til jævn vind omkring nord, om natten svag til let nordlig eller skiftende vind.

Onsdag:
Først på dagen stedvis tåge, ellers enkelte byger og perioder med nogen eller en del sol. Dagtemp. op mellem 15 og 18 grader og nattemp. ned mellem 9 og 14 grader. Svag til let vind fra skiftende retninger.

Torsdag:
Skyet og regn fra nordvest, ud på dagen opklaring. Om natten stedvis tåge. Dagtemp. op mellem 15 og 19 grader, om natten ned mellem 9 og 15 grader. En overgang blæsende fra nordvest, men ud på natten aftagende vind.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Lørdag den 19. september 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til søndag aften, udsendt klokken 16.25.

Østersøen omkring Bornholm:
Kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. God sigt. I nat kuling fra vest 12 til 17 m/s. Og i den sydøstlige del sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra vest 15 til 20 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Kuling fra vest 10 til 15 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra vest 14 til 19 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra vest 16 til 21 m/s. God sigt. Sundet: Kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra vest 12 til 17 m/s. God sigt.

Kattegat:
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra vest 14 til 19 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. God sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag kuling fra vest 15 til 20 m/s. God sigt.

Fisker:
Kuling fra vest 13 til 18 m/s. God sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag kuling fra vest 16 til 21 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 5 m. Dønning: 3 m.

Tyskebugt:
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra vest 15 til 20 m/s. Og i den sydvestlige del kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra vest 15 til 20 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 5 m. Dønning: 2,5 m.

48 soldater og militante meldes dræbt under nye kampe i Yemen

Militærkilder meddeler, at 48 personer er blevet dræbt i kampe mellem houthierne og regeringsstyrker de seneste timer i Yemen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP lørdag eftermiddag og henviser til kilder på begge sider af konflikten.

Ifølge kilder fra Yemens regeringsstyrker er 17 af landets soldater blevet dræbt, mens houthierne melder, at 31 af deres krigere er døde.

Kampene har udspillet sig i det sydlige Yemen.

Landets regering er støttet af Saudi-Arabien, mens houthierne støttes af Iran.

Houthibevægelsen har i september iværksat en lynoffensiv, som har medført, at den har opnået kontrol med store landområder i Yemen.

Yemens internationalt anerkendte regering har haft svært ved at komme med et modsvar.

Og ifølge AFP har en række saudiarabiske luftangreb imod houthierne ikke været nok til at bremse bevægelsens fremdrift.

Krigen mellem regeringsstyrkerne og houthierne i Yemen begyndte i 2014, da houthierne indtog landets hovedstad, Sanaa.

Inden meldingerne om de nye kampe i Yemen meldte flyovervågningssiden Flightradar24 om problemer i den internationale lufthavn i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

Her er adskillige afgange lørdag blevet aflyst, fremgår det.

Årsagen kendes ikke, men blandt andet AFP har rapporteret om sort røg og flammer nær den internationale lufthavn, ligesom der tidligere på dagen kunne høres luftalarmer i Saudi-Arabien.

Røgen nær lufthavnen kommer ifølge AFP fra en brændstoftank, der er brudt i brand. Brandfolk er lørdag eftermiddag i gang med at slukke branden, fortæller en journalist fra nyhedsbureauet, der opholder sig i nærheden.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]