Seneste nyheder

Tophistorien er skrevet og udgivet af Min By Media A/S. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Politiforbundet vil gøre det ulovligt at dele optagelser af politifolk, hvis de kan identificeres.

Men forslaget møder modvind fra flere politikere, blandt andre Jens Meilvang, retsordfører for Liberal Alliance.

“Det vil blive en stat, jeg ikke ønsker at bo i, hvor politiet har en masse beføjelser, men man må ikke filme eller dele det,” siger han til Puls.

Forslaget fra Politiforbundet kommer på baggrund af en undersøgelse blandt politifolk, der viser, at 57 procent af de adspurgte har oplevet af blive filmet og optagelserne delt med offentligheden.

Og flere oplever det som krænkende at blive delt uden samtykke.

”Vi lever fint med at blive filmet. Det, vi har et problem med, er at blive lagt ud offentligt, fordi nogen ønsker at chikanere,” siger Heino Kegel, formand i Politiforbundet.

Loven siger nu, at man godt må optage og tage billeder i offentligheden og som udgangspunkt dele dem.

“En stat, jeg ikke ønsker at bo i”

Retsordfører Karina Lorentzen (SF) ser problemet som todelt.

”Jeg synes, det er et dilemma, hvor borgeren ofte står svagt, når det handler om situat­ioner, hvor politiet går for langt, hvis ikke man kan fotodokumentere det,” skriver hun til Puls.

Hun er dog ikke afvisende over for stramninger på området.

”Politibetjente skal kunne operere og udføre deres job uden at blive udsat for chikane og forfølgelse.”

”Derfor er det en diskussion værd, om offentliggørelse skal følges af krav om sløring af ansigter, så de pågældende ikke kan identificeres.”

Alternativet er imod forslaget.

”Alternativet mener ikke, at der skal indføres et særligt forbud mod at filme politifolk og dele optagelsen uden samtykke,” skriver politisk rådgiver Jan Kristoffersen (AL) i en mail til Puls.

Partiet vil i stedet se på, om reglerne for deling af optagelser på sociale medier generelt skal skærpes, hvis delingen ikke tilgodeser et ”legitimt offentligt hensyn”.

Liberal Alliances retsordfører Jens Meilvang tilslutter sig sine grønne kolleger.

”Jeg er meget imod, at man overhovedet ikke må filme betjente, som er ansat af staten og skal håndhæve loven. Det vil blive en stat, jeg ikke ønsker at bo i, hvor politiet har en masse beføjelser, men man må ikke filme eller dele det,” siger han og fortsætter:

”Det vil være meget uhensigtsmæssigt for almindelige borgeres retssikkerhed. Vi må uddanne vores betjente i at være professionelle nok til at kunne håndtere at blive filmet og lagt på nettet. Vi andre har også en chance for at blive filmet på offentlige steder.”

Jens Meilvang påpeger, at borgeres videoklip fra det offentlige rum i nogle tilfælde kan være en hjælp til at opklare, hvad der er sket i en konkret sag.

”Man ser jo en gang imellem – heldigvis meget sjældent – at nogle betjente går ud over det, de skal. Og der synes jeg, det er meget fint, at man har mulighed for at filme det.”

Den vurdering tager Heino Kegel stærk afstand fra.

”Det er horribelt, hvis Jens Meilvang har den tilgang. Hvis nogen lægger en video op, så kan det meget vel være, det er det, der er sket, men det kan også være noget andet. Hvis han går op i retssikkerheden for borgerne, synes jeg også, det skulle gælde mine medlemmer.”

Han påpeger, at man risikerer, at det er folkedomstolen, der afgør, hvorvidt en betjent er skyldig eller ej i en sådan situation.

”Det er DUP’ens (Den Uafhængige Politiklagemyndighed, red.) job,” siger Heino Kegel.

Skal ramme dem, der chikanerer

Er dit mål, at det skal være ulovligt at dele alle identificerbare optagelser af politifolk uden samtykke?

”Det skal ikke være et angreb på journalister, der filmer politiet og bruger det i deres arbejde. Det her er for at ramme dem, som deler optagelser alene med henblik på at chikanere eller udsætte mine medlemmer for vold eller trusler.”

Heino Kegel fortæller, at Politiforbundet er i dialog med Justitsministeriet for at få loven stemt igennem.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Nicolai Wammen. Rasmus Meldgaard, ministerens presse- og kommunikationsrådgiver har i en mail til os skrevet: ”Det bliver ikke muligt med en kommentar fra ministeren til denne.”

Puls har kontaktet samtlige retsordførere i Folketinget. Vi har ikke modtaget svar fra følgende: Lea Wermelin (S), Marie Georgi Sloth (RV), Morten E.G. Brautsch (M), Hans Christian Skibby (DD), Anders Vistisen (DF), Mai Mercardo (K), Eva Flyvholm (EL) og Preben Bang Henriksen (V).

Vil gøre det ulovligt at dele optagelser af politiet: “Det vil blive en stat, jeg ikke ønsker at bo i”

Redaktionel kontakt:

Signe Cecilie Lyng Skeldrup

tlf.: +4560145964

e-mail: signe@pulsnyt.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Min By Media A/S ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

INFO: Artiklen “NET/RØG+NV”, udsendt kl. 14:15 med overskriften “Politi oplyser om giftig røg fra FMC Rønland” er korrigeret. I artiklen er “torsdag” rettet til “fredag” flere steder i teksten.

For første gang i over et århundrede er en ny levende katteart formelt blevet opdaget.

Det skriver flere medier, herunder Reuters.

Forskere har brugt genetisk data til at bekræfte, at der er tale om en ny art.

Den lille katteart, som er mindre end en almindelig huskat, er blevet navngivet Leopardus tilcayo og tilhører gruppen af tigerkatte, som findes i store dele af Sydamerika.

Danmark fremrykker og forøger en støttepakke til i alt 1,8 milliarder kroner til Ukraine.

Det sker, efter at en dansk helikopter to gange blev beskudt med et signalblus af en russisk fregat tidligere på ugen.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Jeppe Bruus (S) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn fredag.

– Vi udmønter vores støtte til Ukraine hurtigere, end vi egentlig havde tænkt os, siger Jeppe Bruus.

Forsvaret udsendte mandag klokken 23.02 en pressemeddelelse om, at en af flyvevåbnets Fennec-helikoptere var blevet beskudt med pyroteknik i internationalt farvand ud for Gedser.

Det skete ifølge Forsvaret i forbindelse med en rutinemæssig fotodækning af fregatten.

Ifølge den danske forsvarsminister etablerede den russiske fregat ikke radiokontakt til den danske helikopter, inden to signalblus blev affyret mod helikopteren.

Den transatlantiske forsvarsalliance Nato har kaldt episoden for en “uansvarlig russisk handling”.

Flere lignende episoder har fundet sted i Europa i den seneste tid.

Det er blusset op, efter at Rusland har invaderet Ukraine fuldtonet i 2022 og indledt en storskalakrig, som har kostet titusindvis af menneskeliv på begge sider.

Danmark er en af Ukraines største støtter i forhold til indbyggertal, men har siden december kun sendt én større hjælpepakke foruden fredagens.

Ukraine-fonden er så godt som løbet tør for penge, og hvis der skal findes flere penge, er politikerne nødt til at finde dem andetsteds.

Hidtil er støtten blevet finansieret via det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud frem i tiden.

RITZAU

I en alder af 96 år er der ikke noget at sige til, at den kendte amerikanske investor Warren Buffett har besluttet at trappe ned for sin erhvervskarriere.

Buffett har ifølge Reuters meddelt aktionærerne i investeringsselskabet Berkshire Hathaway, som han har stået i spidsen for siden 1965, at han træder tilbage som bestyrelsesformand.

I stedet tager hans søn den 71-årige Howard Buffett over på formandsposten.

– Tidens gang vinder altid. Den har dog været gavmild mod mig, skriver Warren Buffett i brevet.

Buffett er blandt verdens ti rigeste mænd, blandt andet i kraft af de godt 38 procent af aktierne i Berkshire Hathaway, som han ejer.

Han trådte tidligere i år tilbage fra posten som administrerende direktør i selskabet og blev afløst af sin mangeårige løjtnant, Greg Abel.

Han siger om den afgående bestyrelsesformand:

– Kulturen, som Warren har opbygget, og de værdier, han har været forkæmper for, vil stadig være i centrum hos Berkshire, og Howard er den beskytter.

Buffett forvandlede Berkshire Hathaway fra at være en nødlidende tekstilvirksomhed til et globalt industrikonglomerat med en markedsværdi på mere end én billion dollar.

RITZAU

I næste uge kommer der formentlig afklaring på, om politikere må være anonyme i den kommende Afghanistan-udredning. Tirsdag sendte formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Karsten Hønge fra SF, en indstilling til Folketingets Præsidium. Her indstiller samtlige partier, at muligheden for at være anonym droppes. Det sker, efter at et borgerforslag fra en veteran fik over 50.000 underskrifter. Folketingets Administration forventer, at præsidiet tager stilling til sagen i løbet af næste uge. Regeringspartierne forventer, at udredningen kan udgives inden 2026 er omme. Direktør for Diis, Peter Kragelund, tør dog ikke spå om, hvorvidt det er realistisk.

Den danske skuespiller Mads Mikkelsen skal være ny skurk i spillet “Call of Duty”.

Det fremgår af en kampagnetrailer, som blev offentliggjort onsdag.

Ifølge mediet Polygon skal Mads Mikkelsen spille skurken “The Archer”, der på dansk oversættes til bueskytten.

Det nye spil hedder “Call of Duty: Modern Warfare 4” og udkommer 23. oktober.

I traileren dukker den danske skuespiller op i få sekunder i slutningen, hvor hans karakter sidder over for karakteren Captain Price og kommer med en trussel.

– Jeg får dig til at græde og tigge om nåde. Alt og alle, du holder af, dør på måder, du ikke kan forestille dig, siger figuren i traileren.

“Call of Duty” er blandt de mest populære videospil nogensinde og har solgt over 500 millioner kopier på verdensplan.

RITZAU

Holger Rune, der fredag får tenniscomeback efter 11 måneders skadesfravær, føler selv, han var god til at holde modet oppe igennem hele sin genoptræningsperiode.

Godt halvvejs i forløbet havde han dog en svær periode, fortæller Rune før Davis Cup-kampen mod Bulgarien i Hillerød.

– I sjette-syvende måned begyndte det at blive mentalt tough, fordi jeg begyndte at kunne være på banen igen, men jeg kunne ikke så meget, fortæller Holger Rune.

Knap seks måneder efter uheldet i Stockholm bebudede han sit comeback i Hamburg Open i maj, men det viste sig alt for tidligt.

Derefter satte han sig et mål om at blive klar til sommerens græssæson, og da det heller ikke kunne lade sig gøre, satsede Rune på comeback i den amerikanske hardcourt-sæson i august.

De talrige comebackplaner var dog også en måde at holde sig selv til ilden på, så comebacket ikke lå for langt ude i fremtiden.

– Det har 100 procent hjulpet at have kortsigtede mål, så jeg følte mig tættere på at komme tilbage. Så jeg havde ikke de store problemer med at udsætte comebacket, så længe jeg hele tiden følte fremgang.

– Selvfølgelig har det været lidt tungt at udsætte, når det betød, at jeg missede endnu en grand slam, men ellers har jeg været ved godt mod det meste af tiden, fortæller Rune om det lange genoptræningsforløb.

Det var dog ikke langt fra, at han stillede op til US Open i slutningen af august.

– Jeg trænede med Carlos Alcaraz op til og prøvede at blive klar. Jeg kunne nok godt have spillet, men jeg var ikke sikker på, at jeg kunne spille fem sæt, forklarer Rune om afbuddet.

Fredag sker det så imidlertid. Rune får sit comeback på 11-månedersdagen for uheldet i Stockholm Open-semifinalen.

Rune spiller anden kamp på fredagens program mod Iliyan Radulov. Elmer Møller indleder Davis Cup-kampen fredag klokken 16.00 mod Grigor Dimitrov.

RITZAU

Den danske cykelrytter Andreas Kron skal også i fremtiden tørne ud for det danskerglade Uno-X-hold fra Norge.

Fredag meddeler holdet, at Kron har forlænget kontrakten, så den løber til og med 2029-sæsonen.

Danskeren har kørt for holdet i to år, og han var ikke i tvivl om, at han ville skrive under på en ny kontrakt.

– Jeg er meget glad for at være på holdet, og det er derfor, jeg forlænger min kontrakt. Mit liv fungerer også for min familie, siger danskeren.

28-årige Kron har vundet fire sejre som professionel. Blandt dem finder man en etapesejr i Vueltaen i 2023 som karrierens store triumf.

RITZAU

Olieselskaber som Ineos har tjent milliarder af kroner på at producere olie og gas, der med sin udledning af CO2 har skabt den globale opvarmning med klimaforandringer til følge.

Nu skal de selvsamme have milliarder i statsstøtte for at pumpe CO2 ned i jorden igen.

Det er kun retfærdigt, forklarer stifteren og bestyrelsesformanden af Ineos, Sir Jim Ratcliffe, til Ritzau efter et spørgsmål.

– Hvis der ikke er nogen tilbagebetaling af kapital og profit fra den risiko, tid og energi, vi bruger, vil det (industrien i Nordsøen, red.) bare flytte et andet sted hen, siger han.

Udtalelsen falder fredag morgen på Esbjerg Havn.

Her åbner Ineos den første CO2-lagring i EU, hvorfra 400.000 ton dansk CO2 årligt skal sejles til det gamle oliefelt Nini Vest i Nordsøen og pumpes ned i undergrunden igen.

Danmark udledte i 2025 36 millioner ton CO2 ifølge Danmarks Statistik.

Det er realiseringen af en politisk aftale fra 2021, hvor Folketinget har afsat 16 milliarder kroner til at lagre CO2 i Nordsøen.

Sir Jim Ratcliffe peger ud over Esbjerg Havn mod Nordsøen for at illustrere, at både olie- og gasproduktion samt CO2-lagringen koster væsentlige ressourcer, der bør modsvares af statens hjælp.

– Tror du, det er nemt at tage derud og udvinde olie og gas? Tror du, det er succesfuldt, hver gang vi borer en brønd, spørger Sir Jim Ratcliffe retorisk.

Ved indvielsen af CO2-lagringen er Ineos’ nuværende administrerende direktør, David Bucknall, også til stede, og han bryder ind for at supplere stifterens budskab.

Han understreger, at Ineos også selv har taget risiko ved at investere i at stable CO2-lagringen på benene for første gang, inden det i fremtiden skal rulles ud til andre aktører.

– Vi har investeret penge i det her. Over tid er det ikke kun os, der skal bruge det. Men nogen skal være de første og tage risikoen for at bevise, at det virker, siger han.

Selskabet sammenligner deres behov for statsstøtte med udrulningen af vindmøller, der også har været væsentligt hjulpet på vej af statsstøtte.

Med CO2-fangst og lagring som ny teknologi bevarer Ineos samtidig muligheden for, at særligt industrivirksomheder i fremtiden kan fortsætte med at bruge fossile brændstoffer, fordi udledningen af drivhusgas herfra blot kan lagres i stedet for at omstille virksomhedens processer til grønne processer.

Men det er nærmest utidigt at spekulere i, siger Ineos-stifter Sir Jim Ratcliffe.

Spørgsmål: Er jeres investering i det her egentlig blot den bedste måde at holde jeres kerneforretning, produktion af olie og gas, i live i flere årtier?

– Det lyder lidt “machiavellisk”, siger Sir Jim Ratcliffe indledningsvis med henvisning til den italienske filosof, der beskrev en form for udspekuleret og manipulerende magtudøvelse.

Herefter fremhæver han statistik, der viser, hvor afhængig størstedelen af verden stadig er af fossile brændstoffer.

– Hvis man er klar på at få et koldt bad om morgenen, ingen opvarmning og intet lys – og ingen hospitaler – kan du gøre det uden fossile brændstoffer, siger han.

Spørgsmål: Det er dog muligt at opvarme vand med vedvarende energi, hvis forretningsmodel bliver bedre, hvis virksomheder som jeres producerer mindre?

– Det er meget hypotetisk, siger han og trækker på skuldrene.

RITZAU

Olieselskaber har tjent milliarder på at producere olie og gas. Nu skal de have milliarder i statsstøtte for at pumpe CO2 ned i jorden igen. I dag åbner selskabet Ineos nemlig den første CO2-lagring i EU på Esbjerg Havn. Her skal 400.000 ton CO2 årligt pumpes ned i undergrunden. Det er en del af en politisk aftale til 16 milliarder kroner. At selskaberne får statsstøtte, er dog kun retfærdigt. Det forklarer stifter og bestyrelsesformand i Ineos, Jim Ratcliffe. Han understreger, at selskabet tager en risiko. Og uden udsigt til profit, vil industrien bare flytte et andet sted hen, lyder det.

Der er torsdag formiddag sket et udslip af giftig røg ved Cheminovafabrikken, der i dag hedder FMC Rønland, i Thyborøn, hvor politi og brandvæsen er til stede.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Politi Update.

Ifølge politiet er der på nuværende tidspunkt ikke fare for personer.

Vagtchef Simon Skelkjær fortæller til TV Midtvest, at der ikke er tale om en brand, men om noget kemisk, der har udviklet røg eller damp.

En person er blevet kørt til kontrol efter at have været i kontakt med noget kemi på fabrikken, oplyser vagtchefen.

RITZAU

Et brev til medarbejderne og offentlig kritik fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) har skabt frustration i Skatteforvaltningen.

Onsdag i sidste uge mødtes medarbejderrepræsentanter med ministeren under anspændt stemning. Det skriver Weekendavisen fredag.

– Vi bliver gjort til syndebuk i den offentlige debat, men vi har pligt til at følge lovgivningen, uanset om den er rimelig eller ej, siger fællestillidsrepræsentant for akademikerne i Skatteforvaltningen Line Astrid Pedersen til avisen.

Jakob Engel-Schmidt sendte efter sin tiltræden som ny skatteminister i juni et brev til medarbejderne med en opfordring om at stille sig selv en række tjekspørgsmål under sagsbehandlingen.

Opfordringen var at tage hensyn til borgerne frem for systemet, og brevet blev sendt til omkring 12.000 ansatte.

Det skete, efter at en række sager om skattekrav mod ofre for identitetstyveri og borgere, der er blevet opkrævet mere i skat, end de har tjent.

Weekendavisen har beskrevet flere sager, hvor borgere er blevet pålagt dobbelt- og tripelskat på 110 eller 115 procent.

Men så høje skatteprocenter følger en højesteretsdom i 2015 og praksis under skiftende skatteministre, så det er op til politikerne at lave reglerne om.

Ifølge Allan Christensen, næstformand i Dansk Told & Skatteforbund, føler en række medarbejdere sig udskammet.

På mødet opfordrede han ministeren til at ændre lovgivningen. Efter hans opfattelse er det reglerne og ikke medarbejderne, der har skabt de uforståelige skattesager.

Anders Nørgaard Laursen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet, siger til Weekendavisen, at mange af de kritiserede afgørelser er juridisk korrekte.

Medarbejderne skal følge praksis og domme, og ønsker politikerne andre afgørelser, må de ændre reglerne, påpeger han.

Flere ansatte og tidligere ansatte beskylder desuden ministeriet for at tænke for meget over at kradse skattekroner ind og mindre på borgerne.

Jakob Engel-Schmidt anerkender over for avisen det politiske ansvar.

– Medarbejderne har ret i, at de administrerer de regler, som politikerne har vedtaget, skriver han i en mail.

Ministeren understreger, at de ansatte gør deres bedste, og lover en oprydning, der skal styrke borgernes retssikkerhed.

Han fastholder dog retten til at udtale sig bramfrit om lovgivningens konsekvenser.

Flere ansatte kritiserer, at der har været 13 skatteministre de seneste 16 år. Den hyppige ministerudskiftning kalder skatteministeren selv for en skandale og erklærer, at ministeriet har brug for ro og stabilitet.

RITZAU

En mandlig svømmer har fredag mistet livet i et hajangreb ved en populær strand i den nordlige del af storbyen Perth i det vestlige Australien.

Det skriver AFP og BBC.

– Det blev rapporteret, at en mandlig svømmer var blevet bidt af en haj, mens han svømmede langs kysten, oplyser en talskvinde for det lokale politi ifølge AFP.

– Svømmeren døde som følge af angrebet.

Ifølge AFP er det årets fjerde dødsfald som følge af et hajangreb i Australien.

Der kommer fremover til at være fire år mellem hver Pisa-undersøgelse i stedet for de nuværende tre år.

Det oplyser Undervisningsministeriet til fagmediet Folkeskolen.

Beslutningen er truffet af en Pisas internationale styregruppe, hvor Danmark og de andre deltagende lande er med.

Begrundelsen er blandt andet udgifterne til at afvikle undersøgelsen.

Der bliver kamp om startnumrene, når tilmeldingen til Royal Run 2027 åbner senere på måneden.

Med plads til samlet 102.500 deltagere indsnævres feltet således fra i år, hvor 112.450 deltog i løbet.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor løbsprogrammet fuldendes med annonceringen af København/Frederiksberg som den femte og sidste værtsby for næste års løb.

– Det er ikke i sig selv en ambition, at løbet skal slå deltagerrekord hvert år, siger Trygve Laub Asserhøj, der er projektleder for Royal Run.

Foruden København/Frederiksberg, der har lagt gader til motionsløbet hvert år siden løbets begyndelse i 2018, debuterer Thisted, Silkeborg, Haderslev og Vordingborg som værtsbyer.

– Vi har indført et lidt lavere deltagertal sammenlignet med sidste år, fordi vi har kigget på infrastrukturen i byerne, og hvad der passer i forhold til de logistiske øvelser, siger han.

– Vi vil gerne have, at det skal være en tryg og rar oplevelse for alle at deltage.

Royal Run bliver traditionen tro afholdt 2. pinsedag, og tilmeldingen åbner 30. september klokken 10.00.

RITZAU

RITZAU

REGIONALOST

Fredag den 18. september 2026

Udsigt, der gælder til lørdag morgen, udsendt kl. 08.40

Fyn:
Lidt eller nogen sol og spredte byger. Temp. omkring 15 grader og let til frisk vind fra sydvest. I aften vekslende skydække og enkelte byger, og i nat mest tørt og skyet. Temp. mellem 13 og 16 grader. Let til frisk vind fra sydvest, ved kysterne op til hård vind.

København og Nordsjælland:
Lidt eller nogen sol og spredte byger, men i løbet af eftermiddagen kun enkelte byger. Temp. omkring 16 grader og let til frisk vind fra sydvest. I aften vekslende skydække og enkelte byger, og i nat mest tørt og skyet. Temp. mellem 13 og 16 grader. Let til frisk vind fra sydvest, ved kysterne op til hård vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Lidt eller nogen sol og spredte byger, men i løbet af eftermiddagen kun enkelte byger. Temp. omkring 16 grader og let til frisk vind fra sydvest, ved kysterne stedvis hård vind. I aften vekslende skydække og enkelte byger, og i nat mest tørt og skyet. Temp. mellem 13 og 16 grader. Let til frisk vind fra sydvest, ved kysterne op til hård vind.

Bornholm:
Først skyet med regn, men i løbet af formiddagen kommer lidt eller nogen sol, og efterhånden enkelte byger. Temp. omkring 15 grader og let til frisk vind fra sydvest. I aften og i nat vekslende skydække og enkelte byger. Temp. omkring 15 grader. Let til frisk vind fra sydvest.

RITZAU

Landsudsigt:

Fredag den 18. september 2026.

Udsigt, der gælder til lørdag morgen, udsendt kl. 07.55

Lidt eller nogen sol og spredte byger. Temp. op mellem 14 og 18 grader, og let til frisk vind omkring sydvest, ved kysterne op til hård vind. I aften vekslende skydække og enkelte byger, og i nat skyet og efterhånden regn fra vest til de vestlige egne, ellers mest tørt. Temp. mellem 12 og 17 grader. Let til frisk vind fra sydvest, ved kysterne op til hård vind.

En mand er natten til fredag kommet alvorligt til skade ved en trafikulykke på Sandvigvej i Herning.

Det oplyser vagtchef Gorm Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Vagtchefen siger, at den tilskadekomne mand lå 10-15 meter fra en scooter, der var involveret i ulykken.

Det fremgår ikke, om andre køretøjer var involveret.

Politiet er ifølge Gorm Lauridsen i gang med at undersøge ulykken nærmere, hvilket vil tage nogle timer.

Ifølge TV Midtvest har Midt- og Vestjyllands Politi sendt en drone i luften omkring ulykkesstedet.

Politiet modtog ifølge vagtchefen anmeldelsen om ulykken klokken 04.59 fra forbipasserende, der slog alarm.

Ritzau forsøger at få fat på Midt- og Vestjyllands Politi.

RITZAU

Den danske golfspiller Rasmus Højgaard har på bagkant af en forfærdelig åbningsrunde valgt at trække sig fra PGA Tour-turneringen Biltmore Championship i Asheville.

Det fremgår af turneringens hjemmeside.

Den 25-årige dansker tilhører ofte den sjove del af feltet på den prestigefyldte golftour, men torsdag var han at finde i den modsatte ende.

Undervejs blev han blandt andet noteret for to dobbeltbogeys og en enkelt triplebogey, mens fire birdies trak den modsatte vej.

Den samlede score i syv slag over par placerede danskeren næstsidst i feltet med 132 golfspillere. Dermed var udsigten til at klare turneringens cut yderst vanskelig.

Turneringens to førende amerikanere var hele 14 slag bedre end Rasmus Højgaard på første runde.

Biltmore Championship har en samlet præmiesum på cirka 32,5 millioner kroner og er blandt sæsonens mindst lukrative turneringer på PGA Tour.

RITZAU