Seneste nyheder

RITZAU

REGIONALOST

Tirsdag den 12. maj 2026.

Udsigt, der gælder til onsdag aften, udsendt kl. 17.00 Fyn:
I aften mest skyet og en overgang spredte byger. I nat skyet og først tørt, men ud på natten regn eller spredte byger vestfra. Temp. ned mellem 4 og 8 grader. Vinden aftager til svag til jævn fra skiftende retninger, ved kysterne sydpå dog op til frisk vind fra syd og sydvest ud på natten.

Onsdag skyet og stedvis regn eller byger, men om aftenen færre byger og lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 9 og 12 grader, og let til jævn vestlig vind, ved kysterne stedvis frisk vind.

København og Nordsjælland:
I aften vekslende skydække og mest tørt. I nat skyet med stedvis regn eller byger der i den nordlige del kan blive ret kraftige. Temp. ned mellem 5 og 8 grader. Vinden aftager til svag til jævn omkring vest, ved kysterne stedvis op til frisk vind.

Onsdag skyet og stedvis regn eller byger. Temp. op mellem 8 og 12 grader, svag til jævn vind omkring vest eller skiftende, ved kysterne sydpå en overgang op til frisk vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
I aften vekslende skydække og enkelte byger. I nat skyet med stedvis regn eller byger. Temp. ned mellem 4 og 8 grader. Let til frisk vind fra vest og nordvest der aftager til svag til jævn fra skiftende retninger, ved Lollands sydkyst dog op til frisk vind fra sydvest sidst på natten.

Onsdag skyet og stedvis regn eller byger, men ud på eftermiddagen også lidt eller nogen sol og om aftenen færre byger. Temp. op mellem 9 og 13 grader, og let til jævn vestlig vind, ved op til frisk vind.

Bornholm:
I aften og i nat skyet og mest tørt vejr, ud på natten dog mulighed for enkelte byger. Temp. ned mellem 6 og 8 grader. Svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne en overgang stedvis frisk vind.

Onsdag skyet og tidvis regn eller spredte byger, men ud på eftermiddagen færre byger og om aftenen nogen sol. Temp. op mellem 8 og 10 grader, og og let til frisk vind fra sydvest og vest.

Den første film i den nye danske dogmebølge får titlen “Mr. Nawashi” og har Esben Smed og Tanya Holm Andersen i hovedrollerne.

Det annoncerer produktionsselskabet Zentropa i en pressemeddelelse.

I forbindelse med annonceringen af “Mr. Nawashi” oplyser Zentropa, at de første fem ud af de i alt ti varslede film kommer på streamingtjenesten Netflix, efter at de har været i biografen.

Udenrigspolitisk Nævn har givet grønt lys til, at Danmark kan love et militært bidrag til en operation i Hormuzstrædet.

Det fortæller fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde i nævnet tirsdag.

– Vi har fået nævnets opbakning til, at Danmark kan anmelde et militært bidrag med det, der hedder parlamentarisk forbehold, siger Lars Løkke Rasmussen.

Der skal ifølge den fungerende udenrigsminister være et møde om spørgsmålet senere i dag.

Hormuzstrædet har de facto været lukket for skibstrafik, efter at USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

I april deltog fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) i en konference med allierede lande om at etablere et sikkerhedssystem, der kan holde Hormuzstrædet åbent for international skibstrafik.

Initiativtagerne dengang var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. 40 lande deltog.

Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Troels Lund Poulsen oplyser noget konkret om, hvad et bidrag kan bestå af.

Parlamentarisk forbehold betyder, at nævnet har givet tilladelse til, at man fra dansk side kan sige, at man vil bidrage, men at bidraget skal godkendes parlamentarisk, når det bliver konkret, hvad det handler om.

Det skal enten godkendes i Udenrigspolitisk Nævn, eller hvis det er en større ting, stemmes om i Folketinget.

– Det handler om at sikre, at der er politisk momentum i denne sag, og vi vil gerne, på linje med en række ligesindede lande, det gælder også alle de nordiske og baltiske lande, vise vores villighed til at understøtte en sådan operation, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han tilføjer, at bidraget i givet fald skal indsættes, når “omstændighederne er til det”, når kamphandlingerne er stoppet, og når der er en afklaring af situationen.

Ifølge Troels Lund Poulsen afventes en endelig vurdering fra Forsvarskommandoen om et bidrag.

Man lægger ifølge den fungerende forsvarsminister ikke op til at bidrage med en fregat.

– Hele idéen om, hvorvidt vi skal udsende et fregatbidrag, synes jeg er svær i den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Derfor kan jeg ikke se for mig, at vi kommer til at udsende et fregatbidrag, siger han.

Den tidligere advokat Lars Phillip Comerford idømmes seks år og seks måneders fængsel i en sag om milliardhvidvask.

Det har Københavns Byret afgjort i en dom tirsdag eftermiddag, hvor også to andre dømmes.

– Det er en kompliceret sag og med et relativt kompliceret handelssetup, siger retsformanden, da hun kort fortæller om dommen i retten.

65-årige Lars Phillip Comerford var direktør for flere selskaber, hvorigennem der strømmede store beløb.

Samlet er han dømt for at have forsøgt at hvidvaske cirka 1,6 milliarder kroner.

Blandt andet er han kendt skyldig i på grov vis at forsøge at hvidvaske en milliard kroner gennem selskabet Agrinova, hvor han var indsat som direktør.

Selskabet fungerede ifølge retten som et “gennemstrømningsselskab uden reel drift”, som handlede med selskaber i henholdsvis Schweiz og Hongkong.

Selskaberne handlede med sig selv via Agrinova, lyder det i dommen. Så der var ikke tale om reelle handelstransaktioner.

Og handlerne var et forsøg på at skjule, at pengene i virkeligheden kom fra kriminalitet.

Specialanklager Stig Paulsen fra National enhed for Særlig Kriminalitet siger i en pressemeddelelse, at han “er tilfreds med dommen.

– Det er den absolut største sag om handelsbaseret hvidvask, vi har haft i Danmark, siger han og fortsætter:

– De dømte har i årevis medvirket til hvidvask af et samlet beløb på mere end halvanden milliarder kroner.

Det skulle være sket blandt andet ved at forklæde transaktioner som en lang række forskellige type af handler, men hvor det reelle formål var flytning og tilsløring af kriminelle penge.

– Det er et helt enormt beløb, og det afspejler rettens afgørelse også, siger Stig Paulsen.

Det har ikke været fremme, hvilke forbrydelser de store beløb stammer fra, men retten har vurderet, at de dømte bestemt måtte formode, at pengene stammede fra kriminalitet.

Derfor er der sket forsøg på hvidvask.

I gennem et andet selskab kaldet Nord Chemitek blev der handlet med malervarer, men overfaktureret for varer, så pengestrømme kunne skjules i handlerne.

– Der blev aftalt overpris, lyder det i dommen.

I sagen udmåles der også en længerevarende straf til en 43-årig kvinde. Hun straffes med fængsel i fem år og seks måneder.

En 68-årig svensk mand er også dømt i en del af sagen og straffes med tre år og seks måneder.

For så vidt angår Lars Phillip Comerford er der tale om en såkaldt tillægsstraf. Det skyldes, at han siden hvidvasken blev begået også er idømt halvandet års fængsel i en sag i Sverige.

Københavns Byret har derfor vurderet, at de to sager samlet ville koste otte års fængsel.

Lars Phillip Comerford har ikke umiddelbart besluttet, om han vil anke dommen. De to andre har straks anket til landsretten.

Comerford har siddet varetægtsfængslet i snart tre år under efterforskningen og retssagen, men de andre har været på fri fod.

Anklager Stig Paulsen vil dog have dem alle fængslet efter dommen.

Han kalder hvidvasken for “samfundsnedbrydende” kriminalitet.

– Det nedbryder tilliden til den finansielle sektor. Jeg kan næsten ikke forestille mig en mere alvorlig sag, siger han.

Byrettens to juridiske dommere har besluttet, at Comerford fortsat skal sidde varetægtsfængslet, mens de to andre må være på fri fod under ankesagen.

På nær Lars Phillip Comerford har de tiltalte i sagen været beskyttet af navneforbud, og det gælder fortsat.

En 31-årig mand er tirsdag ved Retten i Holstebro blevet frifundet for at have voldtaget en beboer på det bosted, hvor han arbejdede.

Det oplyser Retten i Holstebro.

Han var tiltalt for igennem det meste meste af 2024 flere gange at have voldtaget en pige født i 2009. Pigen var anbragt på bostedet.

I tiltalen lød det blandt andet, at han havde tiltvunget sig til samleje med pige, selv om hun havde sagt nej.

Men det – og de resterende forhold i sagen – er manden altså blevet frifundet for.

Rusland har foretaget vellykkede test af det interkontinentale missil med navnet Sarmat. Det oplyser Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Sarmat, som af vestlige analytikere har fået navnet “Satan 2”, er i stand til at medbringe flere atomsprænghoveder.

Putin siger tirsdag ifølge Reuters og Tass, at det avancerede missil har en rækkevidde på mere end 35.000 kilometer.

Han tilføjer, at det forventes at blive taget i brug senere i år.

Syv måneders fængsel lyder straffen til en 30-årig mand, efter at han en sen forårsaften var skyld i en dødsulykke på Amager, der kostede en kvindelig cyklist livet.

Københavns Byret vurderer, at hans kørsel var hensynsløs, men ikke særligt hensynsløs.

Derfor er der ikke tale om særligt skærpende omstændigheder, og manden undgår flere års fængsel, som anklagemyndigheden havde krævet.

Foruden uagtsomt manddrab er den 30-årige mand skyldig i at have kørt fra stedet efter ulykken uden at tilkalde hjælp.

Ulykken fandt sted på Englandsvej i Store Magleby på Amager den 29. april sidste år.

Den 30-årige mand kom kørende ad Englandsvej mod Dragør med sin kammerat på passagersædet af en UTV – Utility Terrain Vehicle – som er et mindre, terrængående køretøj.

Der var højt humør, og kammeraterne var højlydte, har vidner forklaret.

I krydset ved Møllegade kørte den 30-årige over for rødt og foretog en U-vending. Han kom op på cykelstien, og længere fremme kolliderede han frontalt med den 68-årige kvinde, som kom kørende på sin elcykel.

På cykelstien kørte også kvindens mand, som undgik kollisionen.

I sagen var den 30-årige også tiltalt for med sin kørsel forsætligt at have forvoldt fare for manden, men det er han frifundet for.

Når byretten afviser, at han kørte særligt hensynsløst, har den blandt andet lagt vægt på, at UTV’en maksimalt kunne køre 37 kilometer i timen, og at farten var lavere end det ved ulykken.

På cykelstien var der dobbeltrettet kørsel, men ifølge dommen kunne den 30-årige ikke se et skilt om det før længere fremme.

Derfor kunne han ikke forvente, at der ville komme modkørende, vurderer retten. Desuden forsøgte den 30-årige at undvige.

Byretten har dog også lagt vægt på, at manden kørte i et tungt køretøj på en cykelsti, og at begge cyklister havde lys på.

Efter ulykken kørte den 30-årige fra stedet. Lidt længere henne satte han kammeraten af. Næste dag meldte han sig selv til politiet.

Med til dommen hører, at den 30-årige mand skal betale en erstatning til den afdøde kvindes mand på cirka 682.000 kroner.

Den 30-årige får også frakendt førerretten i halvandet år, og UTV’en konfiskeres.

Han har modtaget dommen.

Anklagemyndigheden har dog stadig mulighed for at anke til landsretten. Der er en frist på 14 dage.

Selv om en hjemmeside med tøjsalg mistænkes for at bruges til at fremme en terrororganisation, og selv om det nu er fire uger siden, at politiet foretog anholdelser i den forbindelse, er siden stadig åben.

På siden kan man blandt andet købe T-shirts med teksten “Death to the IDF”, altså “død over IDF”. Forkortelsen IDF er almindeligt brugt om den israelske hær, Israel Defence Forces.

Politiet mistænker siden for at støtte den palæstinensiske Hamas-bevægelse, der regnes som en terrororganisation af blandt andet EU, og som i oktober 2023 stod bag et væbnet angreb på Israel.

Her mistede cirka 1200 personer livet, mange var civile, og der var en del børn iblandt, da militante Hamas-folk gik til angreb. Andre igen blev taget som gidsler og bortført til Gaza.

Siden midten af april har en 25-årig dansk kvinde og en 38-årig dansk mand siddet varetægtsfængslet for at have været indblandet i salg af tøj, som i kraft af påtrykte budskaber har refereret til Hamas-angrebet.

De er dels sigtet for at fremme en terrororganisation, Hamas, og dels for billigelse af en terrorhandling, angrebet på Israel den 7. oktober 2023.

Tirsdag var de to igen mødt i Retten i Glostrup, da fristen for deres varetægtsfængsling udløb.

Mødt og mødt er måske lidt af en tilsnigelse, for ingen af dem var fysisk til stede i retten. De befandt sig begge i deres respektive arresthuse sammen med deres forsvarsadvokater, og via et videolink deltog de i retsmødet, hvor specialanklager Lasse Biehl fra Københavns Vestegns Politi og en dommer deltog.

Dommeren valgte på begæring fra Lasse Biehl at lukke dørene for offentligheden og henviste til “sagens karakter”, og at efterforskningen er på et tidligt stadie.

Lasse Biehl havde inden da fortalt, at man efterforskede, om der kan være medgerningsmænd på fri fod, og at man efterforskede økonomiske spor i sagen.

Efter anklagerens opfattelse vil det på afgørende måde kunne skade politiets efterforskning, hvis retsmødet foregik i åbenhed, som ellers er udgangspunktet i både Grundloven og retsplejeloven, og den opfattelse tilsluttede dommeren sig.

Da den mørkhårede mand og den blonde kvinde blev fremstillet i grundlovsforhør i april, var der i sigtelsen mod dem nævnt en række specifikke beklædningsdele.

På dem stod der budskaber, som refererede direkte til angrebet den 7. oktober 2023. Ingen af disse genstande syntes dog længere at være til salg på hjemmesiden, da Ritzau tirsdag besøgte hjemmesiden.

Derimod udbydes der blandt andet T-shirts, sweatshirts, hættetrøjer og kasketter med ord som eksempelvis “Intifada”, “Resistance”, “Anti Zionist Social Club”.

Årstallet 1987 går igen flere steder. 1987 var året for den første intifada, altså opstand mod den israelske besættelse af palæstinensiske områder, og var også året, hvor Hamas blev grundlagt.

Det kom i forbindelse med grundlovsforhøret frem, at manden og kvinden nægter sig skyldige.

Hvad der måtte være kommet frem i tirsdagens retsmøde, er på grund af de lukkede døre uvist. Specialanklager Lasse Biehl oplyser imidlertid efter retsmødet, at dommeren valgte at forlænge fængslingen for de to i yderligere fire uger.

Alle er fortsat med. I hvert fald lidt endnu.

Sådan lyder det fra den kongelige undersøger, Troels Lund Poulsen (V), da han tirsdag bliver spurgt om, hvorvidt der er partier, som han allerede nu kan sige, han ikke kommer til at forhandle videre med i regeringsforhandlingerne.

– Det afgørende er, at man bekender sig til, at man vil være med til at sikre dansk økonomi i fremtiden.

– Og dér er der da nogle partier, hvor jeg synes, det ser sværere ud. Men det har jeg ikke konkluderet på endnu, siger han før et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Venstres formand har hidtil haft alle partier med undtagelse af De Konservative og Moderaterne til regeringsforhandlinger på Hotel Scandic Spectrum i København.

De to partier skal han forhandle med senere tirsdag.

Troels Lund Poulsen sagde på aftenen for folketingsvalget 24. marts, at han efter knap tre et halvt år med SVM-regeringen så to oplagte muligheder for Venstre efter partiets dårligste resultat ved et folketingsvalg nogensinde.

Enten at gå i opposition eller gå efter en blå midterregering. Sidstnævnte projekt ser fortsat umuligt ud, fordi Dansk Folkeparti afviser enhver form for regeringsdeltagelse af Moderaterne, hvis 14 mandater er afgørende.

Troels Lund Poulsen bliver spurgt, om han anser det for umuligt, at Venstre og Socialdemokratiet kan tage endnu en omgang sammen i regering.

– Jeg er startet med at diskutere politik. Jeg kan godt se, at nogle synes, at det er forkert. Jeg synes, det politiske grundlag må på plads, inden man diskuterer, hvilken regering man kan se for sig.

– Det har jeg insisteret på, og det vil jeg fortsat gøre, siger han.

Juniorminister i den britiske regering Miatta Fahnbulleh har besluttet at forlade sin post, fordi hun mener, at premierminister Keir Starmer har mistet folkets tillid.

Det skriver hun i et opsigelsesbrev, som hun har lagt ud på det sociale medie X.

– Vores land står over for enorme udfordringer, og folk råber efter den form for forandring, som det kræver. Offentligheden tror ikke, at du kan stå i spidsen for denne forandring – og det gør jeg heller ikke, skriver hun.

I brevet opfordrer hun desuden premierministeren til at fastlægge en tidsplan for sin afgang.

Miatta Fahnbulleh er ifølge BBC den første minister i regeringen til at gå af med meldingen om, at Starmer skal fastlægge en tidsplan for sin afgang.

Hun kommer ligesom resten af ministrene i regeringen fra partiet Labour. Det samme gør Starmer.

Senere tirsdag har endnu en juniorminister meldt sin afgang. Denne gang er der ifølge Sky News tale om Jess Phillips.

I et brev, som den politiske redaktør på Sky News har lagt på X, skriver Jess Phillips, at hun mener, at Labour-regeringen ikke gennemfører de nødvendige forandringer.

– Derfor kan jeg ikke fortsætte med at tjene som minister under det nuværende lederskab, skriver hun.

En juniorminister er en form for underordnet minister – der er udpeget af kabinettet til at aflaste en minister.

Keir Starmer er under et stadigt stigende pres.

Mandag skrev mediet BBC, at i alt 70 parlamentsmedlemmer fra regeringspartiet, Labour, åbent har opfordret Keir Starmer til enten at gå af eller til at komme med en tidshorisont for sin afgang. Siden er tallet steget.

Det tæller blandt andet fire ansatte i regeringsapparatet, som har opsagt deres stillinger.

Starmer holder tirsdag møde i kabinettet, som består af højtstående ministre i regeringen.

Her har han ifølge sit eget kontor sagt, at han ikke vil træde tilbage. Det skriver Reuters.

– Landet forventer, at vi vil fortsætte med at regere. Det er, hvad jeg gør, og hvad vi må gøre som kabinet, lød det fra Starmer ifølge premierministerens kontor.

Ifølge mediet The Telegraph havde seks medlemmer af kabinettet tænkt sig at kræve premierministerens afgang under mødet.

Starmer har været formand for Labour siden 2020, og den seneste tid – især efter det seneste valg – har der været intern kritik af hans lederskab.

Ved lokalvalgene i England i sidste uge blev det EU-kritiske højrefløjsparti Reform UK den store vinder, mens det walisiske parti Plaid Cymru blev langt størst i Wales’ parlament, hvor Labour mistede magten for første gang i 27 år.

Reform UK ledes af Nigel Farage, som stod i spidsen for brexit-kampagnen op til Storbritanniens afstemning om, hvorvidt landet skulle forlade EU.

Keir Starmer sagde mandag, at han tager ansvaret for resultatet, men også her nægtede han at træde tilbage.

Under en pause i en straffesag om stalking og blufærdighedskrænkelse tog den tiltalte mand i skjul billeder af en af de forurettede unge kvinder, som skulle til at afgive vidneforklaring i sagen.

Det samt stalking og blufærdighedskrænkelse er den 48-årige mand blevet idømt et års ubetinget fængsel for. Dommen er afsagt tirsdag i Retten i Nykøbing Falster.

Kvinderne, som han stalkede, var tilfældige unge kvinder, som han kom i kontakt med via handelsplatformen Facebook Marketplace.

Manden anker.

I 466 døgn sad en mand varetægtsfængslet i en sag om drabsforsøg, før en fejl kom frem, og han blev frifundet og løsladt.

Politiet havde på et foto forvekslet ham med en anden.

Tirsdag har Højesteret afvist, at han har krav på en tredobbelt-erstatning målt i forhold til de sædvanlige takster for ikke-økonomisk skade.

Der skal i stedet gives en dobbelt-erstatning på 808.000 kroner. Det fremgår af dommen, som er offentliggjort på Højesterets hjemmeside.

Fire af fem dommere afviser det ekstra høje erstatningskrav.

Fejlen i efterforskningen udgør ikke “sådanne ganske særlige forhold”, der kan give ekstra erstatning.

Højesterets femte dommer, der er i undertal, ville give manden den ekstra erstatning og kalder det en “grov myndighedsfejl”.

Fejlen blev begået under efterforskningen af sagen om drabsforsøg i 2017.

Manden blev udpeget som forsædepassager i en bil, der var blevet fotograferet i en af politiets automatiske fotofælder tæt på gerningsstedet umiddelbart efter gerningstidspunktet.

Politiet skred til anholdelse af manden i december 2017, og han blev varetægtsfængslet.

Før anholdelsen var politiet dog blevet gjort opmærksom på, at personen på billedet også kunne være en anden navngiven person.

Men de oplysninger blev ikke noteret i rapporten eller gjort tilgængelige for forsvareren eller retten.

Først da der var gået over et år, blev manden i marts 2019 løsladt, da der kort tid før fremkom nye oplysninger, som gav tvivl om, hvorvidt personen på fotoet nu var den pågældende mand eller den anden navngivne person.

Anklagemyndigheden krævede derfor manden frifundet i retssagen, og løsladelsen skete efter 466 dage. Ni af dagene sad han i isolation.

Når Højesteret nu afviser det særligt høje erstatningskrav, skyldes det blandt andet, at det ikke har været med vilje, at man ikke gav forsvareren alle oplysninger i sagen.

Desuden har anklagemyndigheden erkendt og beklaget fejlen.

Højesteret skulle tirsdag også afgøre, om manden skulle have yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, end de 186.685 kroner han allerede havde fået.

Det afviser Højesteret, da der ikke er ført bevis for, at han har krav på mere.

Danmark skønnes fortsat at nå klimamålet i 2030 om 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til basisåret 1990.

Det viser den årlige klimafremskrivning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Men marginen er blevet mindre i forhold til seneste fremskrivning fra embedsmændene i 2025.

Her stod Danmark til at reducere med 72 procent i 2030. Nu skønnes Danmark lige nøjagtigt at nå målet om 70 procents reduktion.

I 2025-fremskrivningen stod Danmark til at have et plus på 1,5 millioner ton CO2. Nu er plusset nede på 0,4 millioner ton CO2.

Ifølge fremskrivningen skyldes det særligt, at fangst og lagring af CO2 – den såkaldte CCS-teknologi – nu forventes at bidrage med færre reduktioner end tidligere antaget.

Det bidrager også negativt til klimaregnskabet, at der kommer flere svin i Danmark. Udledningerne fra svin øges i den nye fremskrivning med 0,1 million ton CO2.

Da regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet offentliggjorde sin seneste statusrapport i februar, lød det, at vejen til at opfylde klimamålet for 2030 langt fra er sikker.

Der var overhængende fare for, at regeringens klimapolitiske tiltag ikke leverede de lovede CO2-reduktioner til tiden.

Klimarådet pegede blandt andet på, at udbuddet for CO2-fangst og lagring kan levere færre reduktioner end ventet.

Og de forventninger har Klimaministeriet altså også nedskrevet i den seneste fremskrivning, men ministeriet vurderer stadigvæk, at Danmark når 2030-målet.

Den nye fremskrivning får dog ikke rosende ord med på vejen af Enhedslistens klimaordfører, Rasmus Vestergaard Madsen.

– Klimafremskrivningen viser, at den grønne omstilling er blevet til en skrivebordsøvelse, der er gået galt. Ministeriet maler stadig et skønmaleri af effekten af dansk klimapolitik, som ikke stemmer overens med virkeligheden, lyder det i en skriftlig kommentar.

Rasmus Vestergaard Madsen peger blandt andet på, at CCS og biogas “fejler”, samt at “landbruget stadig kører på frihjul”.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv fokuserer også på landbruget i fremskrivningen.

– Årets klimafremskrivning viser også meget tydeligt, at der fortsat mangler fremdrift i den usikre omstilling af landbruget, siger vicedirektør Ulrich Bang i en skriftlig kommentar.

– Det er afgørende, at landbruget leverer de nødvendige CO2-reduktioner, så regningen ikke ender hos andre dele af erhvervslivet gennem dyrere og mindre effektive reduktioner.

Klimaministeriet udgiver klimafremskrivningen hvert forår.

Sidste år var første gang, at ministeriet vurderede, at Danmark skønnes at opfylde klimamålet om 70 procents reduktion, som blev politisk vedtaget med klimaloven i 2020.

I december blev klimamålet for 2035 vedtaget af SVM-regeringen. Ingen andre partier i Folketinget ønskede at være med i aftalen.

Regeringen har fastsat klimamålet i 2035 til 82 procents reduktion i forhold til 1990.

I den nye fremskrivning skønnes det, at Danmarks udledninger vil blive reduceret med 80 procent i 2035. Der mangler cirka 1,9 millioner ton CO2 for at målet indfries.

E-handelsplatformen eBay har afslået et bud fra den amerikanske spilforhandler GameStop, som ønskede at overtage eBay for 56 milliarder dollar. Det svarer til cirka 356 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi har konkluderet, at jeres forslag hverken er troværdigt eller attraktivt, siger Paul Pressler, som er bestyrelsesformand for eBay, ifølge Reuters.

– EBays bestyrelse er overbevist om, at selskabet under dets nuværende ledelse er godt positioneret til fortsat at drive bæredygtig vækst, lyder det videre.

GameStop har ikke umiddelbart kommenteret det afviste bud over for Reuters.

Ryan Cohen, som er administrerende direktør i GameStop, har tidligere sagt, at han er villig til at tage buddet direkte til eBays aktionærer.

Ifølge Reuters svarer GameStops bud til 125 dollar per aktie. I øjeblikket handles eBay-aktien til omkring 108 dollar.

Ryan Cohen har tidligere forklaret til den amerikanske avis The Wall Street Journal, at han ønsker at gøre eBay til en konkurrent til e-handelsgiganten Amazon.

Ritzaus planer for nyheder tirsdag og onsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Han indikerede efter nedturen i Prag, at han kunne finde på at stoppe på fodboldlandsholdet, og nu har Christian Nørgaard gjort alvor af sine tanker.

I et opslag på Instagram skriver Arsenal-spilleren, at han ikke længere er til rådighed for landstræner Brian Riemer.

– Det har på den ene side været en svær beslutning, for der er stort set ikke noget, jeg elsker mere end at tjekke ind med holdkammerater og stab på Marienlyst. Og der er stort set heller ikke noget, jeg elsker mere end at spille kampe i rødt og hvidt i en udsolgt, forventningssummende Parken.

– På den anden side har det været en nem beslutning, for jeg vil gerne have mere tid med min familie, og med den missede VM-kvalifikation føles det også naturligt nu at give plads til de dygtige og ærgerrige talenter, Danmark heldigvis stadig er rig på, skriver Christian Nørgaard.

Den 32-årige midtbanespiller fik debut på landsholdet under Kasper Hjulmand i 2020 og har siden spillet 41 landskampe i rødt og hvidt.

Undervejs har han spillet tre slutrunder – to EM og et VM. Han fremhæver især EM i 2021 som “det smukkeste kapitel” i sin fodboldkarriere.

Den sidste landskamp kom på den sidste dag i marts, hvor Danmarks VM-drømme brast i Prag efter en tabt straffesparkskonkurrence.

Efter kampen fortalte han den skrivende presse på stadion i den tjekkiske hovedstad, at han nu skulle overveje, om han fortsat ville være en del af landsholdet. “Jeg ved det ikke”, sagde han.

I første omgang skulle han tale med landstræner Brian Riemer og sin familie om det, og nu er konklusionen altså landet.

– Nu er det slut. Jeg glæder mig til at bakke op som fan, men altså ikke længere som en del af truppen. Tak til spillere, stab og fans for at have været med til at gøre en drengedrøm til virkelighed, skriver Christian Nørgaard.

Midtbanespilleren går nogle spændende uger i møde. Med Arsenal kan han blive engelsk mester, og han kan også vinde Champions League, hvor London-klubben er nået frem til finalen mod PSG.

EU-Kommissionen vil videre i processen med at hjemsende afghanske migranter, og planen er at invitere repræsentanter for Taliban til Bruxelles.

Det fortæller en talsperson i EU-Kommissionen ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters, efter at EU-repræsentanter tidligere har været i Afghanistan et par gange med samme dagsorden.

En invitation skal meget snart være på vej til Kabul, selv om det ikke er ukompliceret at få Taliban ind i Belgien.

Mødet i Belgien er ifølge talspersonen tænkt som “et potentielt opfølgningsmøde på teknisk niveau i Bruxelles med afghanske de facto-myndigheder med henblik på at forfølge denne dagsorden.”

Mødet koordineres med Sverige. Der findes endnu ikke en dato for, hvornår det skal finde sted.

Taliban anerkendes ikke af EU. Taliban overtog magten i Afghanistan i 2021 efter knap 20 års krig, da en international koalition forlod landet.

At rejse ind i Belgien vil ifølge Belgiens udenrigsministerium kræve et særligt visum.

Belgien er, som værtsland for EU’s institutioner, i princippet villig til at tillade dette.

– Hvis EU-Kommissionen skulle invitere en delegation fra Taliban-regimet, så vil det være tilfældet, ja, siger Audrey Jacquiez, som er talsperson for udenrigsminister Maxime Prevot til nyhedsbureauet AFP.

Der er flere hundredtusinder afghanske migranter i EU. Det er den befolkningsgruppe, hvor flest har fået lovligt ophold i EU ifølge 2025-tal fra EU-Kommissionen.

EU har modtaget omkring en million asylansøgninger fra afghanere i perioden fra 2013 til 2024.

Det er EU-medlemslande, som har presset på for at få et møde med Taliban om hjemsendelser.

Tyskland er blandt de lande, som arbejder for at kunne sende flere kriminelle udlændinge fra Afghanistan tilbage.

Det har ifølge nyhedsbureauet AFP mødt kritik fra ngo’er, at man sender afghanere tilbage til et land, hvor der er hungersnød, og hvor det kan være livsfarligt at opholde sig.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, har sagt under et møde i kabinettet, at han har tænkt sig at blive på posten.

Det meddeler premierministerens kontor ifølge Reuters.

– Labour har en proces for at udfordre en leder, og den er ikke blevet udløst, lyder det i udtalelsen.

– Landet forventer, at vi vil fortsætte med at regere. Det er, hvad jeg gør, og hvad vi må gøre som kabinet, siger Starmer i udtalelsen.

Utilfredsheden med Keir Starmer er steget den seneste tid.

Mandag skrev mediet BBC, at i alt 70 parlamentsmedlemmer fra regeringspartiet, Labour, åbent har opfordret Keir Starmer til enten at gå af eller til at komme med en tidshorisont for sin afgang. Siden er tallet steget.

Kort før meldingen fra Starmer trak den første minister i hans regering sig som følge af utilfredshed med premierministeren.

Det var juniorminister Miatta Fahnbulleh, som i sit opsigelsesbrev slår fast, at hun ikke længere tror, at Starmer er den rigtige til at stå i spidsen for forandring.

Formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen lader ikke til at være imponeret af Dansk Folkepartis ageren i regeringsforhandlingerne, hvor det nu er Troels Lund Poulsen (V), som er kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder.

– Både Morten M. og DF har gentagne gange kritiseret andre for at have ultimative krav, som han nu selv slår sig op på, skriver Boje på X.

Han tilføjer, at DF og Morten M., som er DF-formand Morten Messerschmidt, må “gøre som de ønsker, men fri os fra den her moraliseren”.

Messerschmidt gentog mandag, at han under ingen omstændigheder kan bakke op om en regering, hvor Lars Løkke Rasmussen (M) er minister.

Om DF så indirekte ikke er med til at gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister igen, når DF ikke vil have Moderaterne med i en regering, ser Messerschmidt stort på.

– Jeg ved godt, det er uvant for jer, og måske derfor også noget, man lige skal vænne sig til. Men jeg er faktisk en politiker, der efter et folketingsvalg gør det, jeg har lovet i et folketingsvalg, sagde Messerschmidt mandag.

– Og det tror jeg egentlig også, at demokratiet har det bedst ved, tilføjede han.

Messerschmidt har gennem længere tid sagt, at han vil vælte enhver regering, der har deltagelse af Moderaterne.

Men faktum er, at hverken rød eller blå blok kan mønstre et flertal efter folketingsvalget 24. marts, og at Moderaterne med Løkke i spidsen sidder med de afgørende mandater.

Derfor kan regnestykket ikke gå op i forhold til en borgerlig regering, som Messerschmidt ønsker, selv om Troels Lund Poulsen har afløst Mette Frederiksen som kongelig undersøger.

Kravet fra DF om Moderaterne gør det i hvert fald meget svært for Troels Lund Poulsen at danne en sådan regering.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, sagde mandag, at han håber på, at Messerschmidt ændrer sit krav om ikke at lade Moderaterne være med i regering.

Også Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, gav mandag udtryk for, at alle partier bliver nødt til at give sig.

Det trækker ud med at danne en regering i Danmark, og det er plagsomt for Grønland, fortæller formanden for Naalakkersuisut.

– Jeg ville ønske, at vi fik en dansk regering snart. Det ville være dejligt for os i Grønland. For når vi taler udenrigspolitik og forsvar og så videre, så handler det om Kongeriget Danmark, altså Grønland og Danmark sammen, siger Jens-Frederik Nielsen under et sceneinterview på Copenhagen Democracy Summit i København.