Seneste nyheder

De danske aktier indleder ugen med et fald, efter at forhandlinger om fred mellem USA og Iran sluttede søndag uden en aftale.

Mandag morgen kort efter børsåbning falder det danske C25-indeks med 0,7 procent.

I bunden af indekset ligger blandt andet Zealand Pharma og DSV, som falder henholdsvis over tre og to procent.

Selv om de fleste af selskaberne i indekset falder mandag morgen, er der enkelte, som er i grønt.

Det gælder blandt andet Mærsk, som stiger under en procent.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, sagde søndag, at den amerikanske delegation ville rejse hjem fra Pakistans hovedstad, Islamabad, uden en aftale med Iran.

Det er Vance, som har ledet den amerikanske delegation, som har været i Pakistan for at mødes med en iransk delegation.

Iran og USA har efterfølgende begge beskyldt hinanden for at være årsag til, at forhandlingerne brød sammen.

USA’s præsident, Donald Trump, har efter forhandlingerne meddelt, at den amerikanske flåde vil blokere Hormuzstrædet.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, har oplyst, at militæret vil indlede en blokade af strædet klokken 16 dansk tid.

Blokaden vil ifølge militæret gælde samtlige skibe fra alle nationer, der anløber eller forlader iranske havne og kystområder.

Efter weekenden er olieprisen igen steget til over 100 dollar for en tønde nordsøolie.

Fra mandag begynder mere end 250.000 danske borgere at modtage et spørgeskema om deres sexliv.

Undersøgelsen Projekt Sexus skal forsøge at kortlægge borgernes seksuelle erfaringer, og hvordan intimitet spiller sammen med sundhed og sygdom.

Det oplyser Aalborg Universitet (AAU) i en pressemeddelelse.

Projektet er ledet af Morten Frisch, der er overlæge ved Statens Serum Institut (SSI) og adjungeret professor ved Aalborg Universitet.

– Seksuel sundhed er et overset emne, og med verdens største forløbsundersøgelse på området har vi enestående muligheder for at tage temperaturen på danskernes seksuelle livssituation og belyse sexlivets betydning for både sundhed og sygdom, siger Morten Frisch.

Undersøgelsen er en opfølgning på en tidligere undersøgelse af samme navn, der blev offentliggjort i 2019.

Med den nye dataindsamling vil AAU og SSI forsøge at kortlægge udviklingstendenserne i befolkningens sexliv, samt belyse samspillet mellem sex og helbred i forskellige livsfaser.

Trods den tidligere Sexus-undersøgelse, så er meget stadig uvist vedrørende udviklingen i soveværelset gennem livet.

– Vi lever i en seksualiseret tidsalder, men vi ved paradoksalt lidt om helt almindelige danskeres seksuelle udvikling fra tidlig ungdom til sen alderdom, siger Christian Graugaard, læge og sexologiprofessor fra Aalborg Universitet.

Ifølge Sexus-projektet har den tidligere udgivelse givet ny viden om seksuelle udfordringer blandt kronisk syge og handicappede samt bedre muligheder for at forebygge seksuelt overførte sygdomme.

Desuden bliver den tidligere udgivelse anvendt som undervisningsmateriale i seksualundervisning hos skoler landet over.

Det er tilfældigt udvalgte borgere i alderen 15-89 år, som vil få tilsendt spørgeskemaet. Spørgsmålene kan omhandle deres seksuelle lyster, erfaringer og udfordringer.

Dataindsamlingen vil løbe frem til efteråret 2026.

Hvis internettet går ned, kan man nu betale med både betalingskort og wallets i op til syv dage i de fleste dagligvarebutikker.

Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.

– Vi er landet på en teknisk løsning, der også gør det muligt at betale med mobiltelefonen – altså med en wallet – offline. Dermed passer løsningen til danskernes foretrukne betalingsmåder, siger Ulrik Nødgaard, der er direktør i Nationalbanken og formand for Betalingsrådet, i pressemeddelelsen.

Betalingsrådet, der hører under Nationalbanken, tog initiativ til arbejdet med et kortbetalingsberedskab i 2023.

Med den nye løsning kan alle voksne danskere betale med et dansk udstedt betalingskort fra Dankort, Mastercard eller Visa.

Man kan også bruge wallets, som eksempelvis Apple Pay.

– Det er et stort arbejde, som nu er ved at være tilendebragt, efter Betalingsrådet tog initiativ til arbejdet i slutningen af 2023. Det har krævet udrulning af nye tekniske løsninger, samarbejde på tværs og god vilje hos alle relevante aktører at få det til at lykkes, udtaler Ulrik Nødgaard.

Løsningen virker ifølge Nationalbanken i Coops kæder Brugsen, 365discount, Kvickly og SuperBrugsen.

Også Dagrofas kæder, Meny, Min Købmand, Let-Køb og Spar, ligesom Salling Groups Bilka, Føtex og Netto har rullet løsningen ud.

Man kan også bruge muligheden i ABC Lavpris, Løvbjerg og Rema 1000.

Det er planen, at muligheden for at lave offlinebetalinger også vil være tilgængelig på de danske apoteker til september.

Dansk Industri og Dansk Erhverv kalder det “godt nyt” for Europa, at Peter Magyar og partiet Tisza har vundet valget i Ungarn.

Ved søndagens parlamentsvalg led Ungarns premierminister gennem 16 år, Viktor Orbán, et klart nederlag til sin tidligere partifælle Magyar.

– Der er fortsat meget usikkerhed og meget, der skal gøres, skriver Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, på X mandag morgen

– Men valgresultatet er absolut et skridt i den rigtige retning for det stærke Europa, som der er brug for nu!, fortsætter han.

Imens siger DI’s europapolitiske chef, Rikke Wetendorff Nørgaard, i en skriftlig kommentar, at danske virksomheder kan komme til at få gavn af magtskiftet.

– Under Orbán er den ungarske retsstat blevet udhulet, og korruptionen er blomstret, skriver hun.

– Det er noget, Magyar er gået til valg på at ændre, og jeg håber i den grad, at han vil lykkes med det. Mindre korruption og en styrket ungarsk retsstat vil forbedre investerings- og forretningsklimaet i Ungarn – også for danske virksomheder med aktiviteter i landet.

Samtidig hæfter hun sig ved, at Orbán har blokeret for en lang række beslutninger i EU.

Magyar er gået til valg på et bedre samarbejde med EU og et løfte om at gøre noget ved korruption i landet, så Ungarn kan få adgang til indefrosne EU-midler.

Selv kom han for alvor frem for to år siden, da hans ekshustru, der var justitsminister, gik af i kølvandet på en benådningsskandale, og han tog hurtigt afstand til regeringen og beskyldte den for korruption.

Endnu er der dog stadig en del usikkerhed om hans politiske kurs, da han er et ret nyt navn i ungarsk politik.

Rikke Wetendorff Nørgaard håber på, at Magyar i EU-regi vil gøre det lettere at få vedtaget grønne investeringer.

– I løbet af de kommende måneder skal vi have vedtaget EU’s nye budget. Her har Orbán truet med veto, og det har skabt stor usikkerhed for eksempel om fremtidige investeringer i teknologi og grøn omstilling, som har stor betydning for europæiske virksomheder.

– Med Magyar håber vi, at vi har fået en konstruktiv medspiller, der vil være med til at sikre et stærkt EU, skriver hun.

“EU’s kollaps vil accelerere efter det ungarske valg”.

Sådan lyder det fra Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev efter Viktor Orbáns valgnederlag i Ungarn.

Kommentaren fra den russiske talsperson er skrevet på det sociale medie X til den britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson, der mener, at “Ungarn er faldet” efter valget.

– Europas død spreder sig, skriver Robinson.

Mange europæiske ledere priser sig imidlertid lykkelige over valgresultatet, da valgvinderen Péter Magyar har lovet at genopbygge Ungarns forhold til EU og Nato. Et bånd, der har været under pres med Orbáns 16 år ved magten.

Den russiske talsperson er dog af den opfattelse, at det vil få EU til at bryde sammen.

– Tjek, om jeg har ret om fire måneder, skriver Kirill Dmitrijev på X.

Dmitrijev uddyber ikke yderligere, hvorfor han mener, at EU’s sammenbrud skulle være nært forestående.

Som den eneste europæiske regeringsleder har Orbán både et tæt forhold til USA’s præsident, Donald Trump, og til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Gennem de seneste 16 år ved magten har forholdet til EU-toppen i Bruxelles dog været sat gevaldigt på prøve.

Senest har Orbán blokeret for, at de øvrige EU-lande kan begynde at udbetale et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

I Bruxelles er håbet nu, at Magyar vil droppe Orbáns benhårde blokade af støtte til Ukraine.

Orbán havde forud for valget fået støtte fra en række af sine allierede rundt i verden og Europa.

Det gælder blandt andre Slovakiets premierminister, Robert Fico, som havde udtrykt sin støtte til Viktor Orbán.

Mandag morgen ønsker han dog Péter Magyar tillykke med valgsejren.

– Jeg respekterer fuldt ud de ungarske borgeres valg efter gårsdagens parlamentsvalg, lyder det fra Fico.

Han udtaler yderligere, at Slovakiet er fast besluttet på et venskabeligt og fordelagtigt gensidigt samarbejde med Ungarn.

Italiens højreorienterede premierminister, Giorgia Meloni, lykønsker også søndagens vinder i Ungarn, men takker samtidig Viktor Orbán, som hun betegner som sin ven.

I USA har Trump-administrationen offentligt støttet Orbán. Mandag morgen er der endnu ikke kommet en amerikansk reaktion på valgresultatet i Ungarn.

Knap hver femte politiker i Folketinget har dobbeltmandat ifølge en opgørelse af A4 Medier.

38 politikere har en plads i både Folketinget og et regions- eller byråd, mens 47 politikere har en plads i både et regions- og byråd.

Fire af dem sidder på et tredobbelt mandat, men tre af de fire har meddelt, at de vil opgive en af pladserne.

I Socialdemokratiet må politikere ifølge partiloven i udgangspunktet ikke være medlem af både Folketinget og et regions- eller byråd.

Politikere kan dog søge om dispensation, og partiet har 11 politikere med dobbeltmandat, hvoraf fire har sæde i folketing og regions- eller byråd ifølge A4 Medier.

Trine Birk Andersen og Anders Kühnau har for nylig fået dispensation.

Socialdemokratiet har ingen kommentarer til, hvorvidt Sofie de Bretteville eller Thomas Klimek har fået dispensation, selv om de har dobbeltmandater.

I SF tillader man ikke visse dobbeltmandater. Eksempelvis i folketing og regions- eller byråd. Christina Lykke er dog både folketingsmedlem og medlem af byrådet i Frederikshavn Kommune.

Hun var borgmesterkandidat ved kommunalvalget i november 2025. Hun har overfor Nordjyske tidligere indikeret, at hun ville frasige sig sit mandat i byrådet.

Venstre har fire medlemmer med mandat i Folketinget og et by- eller regionsråd.

Liberal Alliance har tre, Moderaterne har en, De Radikale har fire, Dansk Folkeparti har otte, De Konservative har syv, Danmarksdemokraterne har fem.

Cecilie Liv Hansen vil bevare sit tredobbelt mandat i Folketinget, Kolding byråd og Region Syddanmark.

Hun blev ekskluderet fra Liberal Alliance, fordi hun ifølge partiet ikke havde fortalt om sin samlevers salg af cannabis.

Sangeren Britney Spears er frivilligt blevet indlagt til afvænning på et behandlingscenter, efter at hun i marts blev anholdt for at køre påvirket i bil.

Det skriver de amerikanske medier Variety og People.

Britney Spears blev anholdt om aftenen 4. marts og blev tidligt 5. marts sigtet.

Sangeren skal efter planen møde i retten 4. maj.

Efter anholdelsen kaldte en talsperson den 44-årige Spears hændelsen for uheldig og fuldstændig utilgivelig.

– Forhåbentligt kan dette være det første skridt i den længe ventede forandring, der er nødvendig i Britneys liv. Forhåbentligt kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid, lød det ifølge flere internationale medier.

Ifølge talspersonen vil Britney Spears også tage de nødvendige skridt og efterleve lovgivningen.

Britney Spears er blandt de mest succesfulde popstjerner nogensinde, og hun toppede for første gang hitlister i hele verden i 1998 med sangen “… Baby One More Time”.

Spears’ niende og seneste album, “Glory”, kom på gaden i 2016.

I november 2021 ophørte et værgemål, som sangeren var under i 13 år, og som var styret af hendes far, Jamie Spears. Værgemålet gjaldt Spears’ privatliv, karriere og formue.

Et færdselsuheld mandag morgen i Limfjordstunnelen ved Aalborg skaber en lang kø af biler, der skal syd på gennem tunnelen.

Politiets vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted beretter om kø helt op til Vodskov.

Oprydningen efter færdselsuheldet tog lidt tid, da der var spildt en del olie, som skulle suges op.

Imens Nordjyllands Beredskab fjernede olien, blev der spærret på strækningen, så kun et enkelt spor er farbart i sydgående retning.

Men det var hurtigt klaret, og klokken 07.44 oplyser politiet, at alle vognbaner igen er farbare.

Uheldet fandt sted cirka klokken syv, og tre biler var involveret, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Der blev tilkaldt politi og ambulance.

– Ingen er kommet alvorligt til skade, siger vagtchefen.

Udbuddet af ejerlejligheder i Aarhus er styrtdykket i løbet af det seneste år.

Det viser tal fra Finans Danmark.

Her fremgår det, at mens der i marts for et år siden var 695 ejerlejligheder til salg i Aarhus, var antallet faldet til 271 i marts i år.

Det svarer til et fald på 61 procent.

I samme periode er liggetiden også faldet, og en ejerlejlighed er nu til salg i 77 dage i gennemsnit. For et år siden var liggetiden 118 dage.

Og mens udbud og liggetid er faldet, er det gået den modsatte vej for priserne.

I Aarhus Kommune er udbudspriserne steget 8,6 procent på et år.

I marts var den gennemsnitlige udbudspris på ejerlejligheder i kommunen 40.131 kroner per kvadratmeter, skriver Finans Danmark.

Troels Lund Poulsen (V) skal fortsat holde sig i ro lidt endnu efter sin operation i øjet i sidste uge og deltager derfor ikke “fysisk” i regeringsforhandlingerne, som fortsætter mandag.

Han er dog kommet med en opdatering på sociale medier, hvor han mener, at det ikke er “oplagt”, at Venstre går med i regering, fordi Socialdemokratiet under valget talte imod økonomiske reformer.

– Derfor har jeg også sagt, at det ikke er oplagt, at vi kan lægge et fælles fundament for en økonomisk politik. Det mener jeg fortsat, skriver han, fordi han mener, det er svært at blive enige om et økonomisk fundament.

Troels Lund Poulsen blev for nylig opereret akut for en nethindeløsning og skal holde sig i ro, hvorfor han ikke deltager “fysisk” i forhandlingerne om at danne regering, hvilket er ledet af Socialdemokratiet.

Det fremgår ikke, om han deltager på anden vis, men han indikerer, at han ikke umiddelbart gør.

På valgnatten afviste han at pege på statsminister Mette Frederiksen (S) igen og sagde, at Venstre enten ville have en blå midterregering eller tilbringe tiden i opposition.

Efter 3,5 år i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne fik Venstre en stor lussing ved folketingsvalget i marts.

Også Socialdemokratiet gik stort tilbage, mens Moderaterne begrænsede tabene og fik en nøgleposition i forhold til dannelsen af en ny regering, da hverken rød eller blå blok fik nok mandater til at danne regering.

Fredag i sidste uge forsøgte Troels Lund Poulsen fra sygesengen at række ud til Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen i et forsøg på at få blå blok til magten.

Det læste Lars Løkke Rasmussen ifølge ham selv som en åbning for, at Venstre alligevel ville deltage i reelle forhandlinger om at danne en ny regering under ledelse af Socialdemokratiet.

Derfor krævede Løkke, at Venstre og De Konservative blev indlemmet i forhandlingerne om at danne en regering.

Efter Løkke blev væltet som formand for Venstre, dannede han Moderaterne på ønsket om at holde yderfløjene fra indflydelse og at føre politik fra midten.

Mandag skriver Troels Lund Poulsen, at Folketinget er blevet mere blåt end i seneste regeringsperiode.

– Det er også vigtigt at understrege, at da SVM-regeringen blev dannet, var der rødt flertal i Folketinget. Det er der ikke længere. Nu har danskerne sammensat et mere blåt folketing, og det bør afspejles i den kommende regerings ambitioner, skriver han.

Søndag imødekom statsminister Mette Frederiksen (S) ønsket fra Løkke og skrev, at hun som forhandlingsleder – kongelig undersøger – vil afsøge, om en bred regering hen over midten kan lade sig gøre.

Hun understregede, at hun fortsat ser muligheder for at danne en centrum-venstre-regering.

Hun har selv kaldt forhandlingerne, som har varet snart tre uger, for svære, fordi hverken rød eller blå blok kan danne regering alene. Hun mener derfor, at vælgerne “forventer en vis pragmatisme fra os alle sammen”.

I 2022 tog det seks uger at danne en regering efter valget, hvilket er rekord.

Piloter hos det tyske luftfartsselskab Lufthansa har planlagt at strejke mandag og tirsdag.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Mandag er otte afgange med Lufthansa fly aflyst fra Københavns Lufthavn, ligesom der også er fire aflysninger fra Billund Lufthavn.

Det viser de to lufthavnes hjemmesider.

Tirsdag er der også aflyst syv afgange fra Københavns Lufthavn. Der er også aflyst to afgange fra Billund.

Ifølge luftfartsmediet Check-In er det piloter hos Lufthansa, Lufthansa Cargo, Lufthansa CityLine og Eurowings, som har valgt at strejke.

Hos Eurowings strejker piloterne dog kun mandag.

Også i sidste uge var der strejke blandt Lufthansas personale. Fredag nedlagde de kabineansatte arbejdet.

Dpa skriver, at det er fjerde gang i år, at der er en arbejdsnedlæggelse hos Lufthansa.

Piloterne strejkede senest i marts.

Stridighederne hos piloterne handler dels om pension, og dels om lønforhold i datterselskabet Lufthansa CityLine.

Lufthansa skriver på sin hjemmeside, at berørte kunder har modtaget information senest søndag 12. april.

Her opfordrer selskabet til, at man tjekker op på sit fly, inden man tager til lufthavnen.

Man skal også sørge for, at de kontaktoplysninger, man har givet i forbindelse med sin bestilling, er opdaterede.

Har man bestilt sit Lufthansa fly igennem et rejseselskab, skal man kontakte rejseselskabet direkte.

Ifølge dpa er det særligt lufthavnene i Frankfurt og München, som står til at blive ramt af strejken.

Det franske nyhedsbureau AFP har tidligere skrevet, at på grund af situationen i Mellemøsten vil fly til bestemte destinationer ikke været påvirket af strejken.

Vejret denne uge bliver ustadigt, og onsdag ser ud til at blive den dag, der egner sig bedst til udendørsaktiviteter.

Det siger Kasper Bonde Niebe, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Vi vil få lidt sol i perioder, men mest af alt vil vejret være præget af skyet vejr med regn i perioder, siger han.

Mandag ligger en svag frontzone over det østlige Danmark, som vil give skyet vejr – og måske en smule regn til den vestlige del af Sjælland.

Den bevæger sig i løbet af dagen vestpå, hvilket betyder, at man først på dagen mod vest kan være heldig at få lidt sol, inden det skyede vejr melder sin ankomst.

Fra midt på dagen begynder det at regne, og temperaturen vil på ugens første dag ligge på 7-12 grader.

– Det er mest i den vestlige del af landet, at det kommer til at regne, den østlige del kan få enkelte dryp, siger meteorologen.

Tirsdag skydes i gang med udbredt regn over den vestlige del af landet. Fronten svinger efterhånden igen mod nordøst, hvilket så kan give regn til hele landet. Her vil temperaturen runde 6-11 grader.

I løbet af aftentimerne klarer det dog op fra sydvest til hele Danmark.

– Så man kan lige være heldig at få lidt sol i særligt den sydvestlige del af landet sidst på tirsdagen.

Onsdag byder på det, som Kasper Bonde Niebe kalder ret fint vejr.

Der kan om morgenen være en del tåge, der skal brændes af i løbet af morgentimerne, men ellers ser der ud til at komme lidt eller nogen sol i løbet af dagen med 7-12 grader.

– Onsdag ser lige nu ud til at blive den pæneste dag.

Torsdag starter ligeledes med tåge, og når den løfter sig, vil det være mere skyet, forklarer meteorologen.

– Der kommer en frontzone ind fra vest, som kan give lidt regn til den vestlige del af landet.

Kigger man frem mod fredag, kan man glæde sig til, at Danmark går bagsiden af den front, der præger ugen. Det vil give lunere vejr med 10-15 grader, der fortsætter ind i weekenden.

– Det vil stadig være ustadigt med regn i perioder, men generelt stiger temperaturerne.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at han er ligeglad med, om Iran kommer tilbage til forhandlingsbordet med USA.

Det sker til journalister ved flyvebasen Joint Base Andrews nær Washington D.C., skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg er ligeglad med, om de (Iran, red.) kommer tilbage eller ej. Hvis de ikke kommer tilbage, er det fint med mig, siger Trump.

Lørdag blev forhandlinger mellem USA og Iran indledt i Pakistans hovedstad, Islamabad, med Pakistan som mægler.

Søndag forlod begge parter dog Islamabad uden en aftale. Både Iran og USA har efterfølgende beskyldt hinanden for at være årsag til, at forhandlingerne brød sammen.

Parterne blev tirsdag i sidste uge enige om en to uger lang våbenhvile.

Det stod dog hurtigt klart, hvor skrøbelig aftalen var, da Israel fortsatte sine angreb på Libanon, mens Hormuzstrædet forblev de facto lukket.

Til avisen Wall Street Journal siger unavngivne kilder med kendskab til sagen ifølge Reuters, at USA overvejer igen at udføre angreb mod Iran.

Trump og hans rådgivere overvejer ifølge kilderne således at genoptage det, de kalder begrænsede militære angreb mod Iran for at bryde dødvandet i forhandlingerne.

Det har for Reuters ikke umiddelbart været muligt at bekræfte kildernes melding.

Søndag aften meddelte det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at USA’s militær mandag klokken 16.00 dansk tid vil indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Tidligere søndag sagde Trump, at USA ville indlede en blokade af Hormuzstrædet. Irans Revolutionsgarde meddelte senere søndag, at iranske sikkerhedsstyrker har fuld kontrol med Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas til resten af verden. 20 procent af al verdens olie fragtes under normale omstændigheder gennem strædet.

Nogle af Perus valgsteder kommer til at genåbne mandag, efter at uregelmæssigheder har gjort, at titusindvis af vælgere ikke kunne stemme i søndagens præsident- og parlamentsvalg.

Det oplyser Piero Corvetto, der er formand for Perus valgkomité, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har haft et logistisk problem, og vi har gjort alt, hvad der var menneskeligt muligt for at mindske det.

– Det er ikke muligt, at der er sket valgsvindel. Der er komplet forsikring om, at resultaterne troligt vil afspejle folkets vilje, lyder det.

Formanden oplyser ikke, hvor mange valgsteder der vil genåbne, men uddyber, at et logistisk rod holdt 15 valgsteder lukkede søndag. Det betød, at 63.000 mennesker ikke kunne afgive deres stemme.

Generalsekretær for Perus nationale valgråd Yessica Elisa Clavijo Chipoco oplyser, at nogle valgsteder vil holde åbent indtil klokken 18.00 mandag lokal tid.

Det gælder de steder, hvor borgerne ikke kunne udøve deres stemmeret søndag, lyder det ifølge AFP.

Det fremgår ikke, hvad det vil betyde for, hvornår et valgresultat vil stå endeligt klart.

Især i hovedstaden Lima var der kaos, hvor manglende valgmateriale gjorde, at omkring 100 valgsteder ikke åbnede til tiden.

Politiet og anklagere ransagede det nationale valgråds hovedkvarter for at finde frem til de ansvarlige, skriver AFP.

Ved 15 valgsteder ventede vælgerne i flere timer under den bagende sol, før de blev afvist ved døren. Årsagen var, at stemmesedler, stemmebokse og andet valgmateriale aldrig var blevet leveret.

Natten til mandag dansk tid viser valgstedsmålinger, at Rafael Lopez Aliaga, der tidligere har været borgmester i Lima, fører med 21,1 procent af stemmerne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Højrefløjskandidaten Keiko Fujimori ligger lige efter med 16,9 procent af stemmerne.

Blot 16 procent af stemmerne er dog indtil videre talt op, og meget kan nå at ske endnu.

Det kræver 50 procent af stemmerne at vinde valget i første valgrunde, og dermed ser det ud til, at peruanerne skal til valgstederne igen til juni.

Omkring 27 millioner stemmeberettigede peruanere kunne stemme på i alt 35 præsidentkandidater. Det er niende gang på ti år, at Peru går til valg.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har søndag udsendt et hårdt angreb på pave Leo på sit sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at den katolske kirkes overhoved blandt andet har kritiseret Trumps udenrigs- og immigrationspolitik.

– Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet, og elendig i udenrigspolitik, skriver Trump i et længere opslag på Truth Social.

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA’s og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Paven har kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han har også opfordret til “dyb refleksion” over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

– Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er i orden, at Iran har et atomvåben, skriver Trump og fortsætter:

– Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er forfærdeligt, at USA angriber Venezuela – et land der sendte massive mængder stoffer ind i USA.

USA indledte i begyndelsen af januar en storstilet militæraktion i Venezuela, hvor Venezuelas daværende præsident, Nicolas Maduro, blev afsat og bragt til USA.

Lørdag rettede paven en skarp kritik mod krigsmagere i en af sine hidtil mest direkte udtalelser om de konflikter, der raser i verden.

– Det er nok med afgudsdyrkelsen af sig selv og penge! Det er nok med magtdemonstrationer! Det er nok med krig, lød det fra paven i en tale i Peterskirken ifølge AFP.

Trump hævder i sit opslag søndag på Truth Social, at pave Leo kun blev pave, fordi han er amerikaner, og at han aldrig var blevet det katolske kirkes overhoved uden Trump i Det Hvide Hus.

– Leo burde få styr på sit embede som pave, bruge sund fornuft, stoppe med at behage den radikale venstrefløj og fokusere på at være en stor pave, ikke en politiker. Det skader ham meget – og vigtigere: Det skader den katolske kirke, skriver Trump.

Søndag fortæller Trump til journalister på den amerikanske militærflyveplads Joint Base Andrews, at han ikke er stor fan af pave Leo. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Demokraten Eric Swalwell, der er en af Demokraternes topkandidater til posten som Californiens næste guvernør, indstiller sin valgkamp til guvernørposten.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X, efter at han i weekenden blev beskyldt for at have begået seksuelle overgreb mod en tidligere ansat.

– Til min familie, mit personale, mine venner og støtter: Jeg er dybt ulykkelig over de fejl, som jeg tidligere har udvist i min dømmekraft.

– Jeg vil bekæmpe de alvorlige, falske anklager, som er blevet fremsat – men det er min kamp, ikke en valgkampagnes, skriver han.

Da anklagerne kom frem natten til lørdag dansk tid, afviste han dem også og sagde, at han ville kæmpe imod dem.

Det var avisen San Francisco Chronicle, der først tog sagen op. Avisen havde talt med en kvinde, der tidligere havde arbejdet på Swalwells distriktskontor.

Kvinden anklager ham for to gange at have haft sex med hende, mens hun var for beruset til at samtykke. Det skal være sket i 2019 og 2024.

Hun stod ikke frem med navn.

Kvinden sagde natten til lørdag dansk tid til CNN, at der i det andet tilfælde var tale om en voldtægt. CNN har set elementer, der bestyrker kvindens forklaring.

Tre andre kvinder har ifølge CNN desuden anklaget Swalwell for separate tilfælde af seksuel chikane.

Anklagerne førte til, at flere fremstående demokrater trak deres støtte til Swalwell og opfordrede ham til at trække sig.

Det kommenterer Swalwell, der har siddet i Repræsentanternes Hus for Demokraterne siden 2013, ikke på i opslaget.

Søndag oplyste USA’s statsborgerskabs- og immigrationskontor, at det er begyndt at undersøge påstande om, at Swalwell ulovligt har ansat en brasiliansk barnepige. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to kandidater, der får flest stemmer ved primærvalget i juni, går videre til selve valget i november, uanset hvilket parti de tilhører.

Californiens nuværende guvernør, Gavin Newsom, kan ikke stille op til posten igen, da han har besiddet den i to valgperioder.

Den forsvarende mester Rory McIlroy har søndag vundet majorturneringen Masters i USA.

Den nordirske golfstjerne vandt den prestigefyldte turnering med ét slag ned til den nærmeste konkurrent, amerikanske Scottie Scheffler, som ligger nummer ét på verdensranglisten.

Rory McIlroy kiggede op mod den blå himmel på Augusta-banen og råbte af glæde, da sejren var i hus, inden hans caddie fik et stort kram.

Med sejren har verdensranglistens nummer to sikret sig sin sjette major-titel i karrieren.

Samtidig bliver han den fjerde spiller nogensinde til at vinde Masters to gange i træk – og den første siden Tiger Woods i 2002.

– Jeg kan simpelthen ikke tro, at jeg ventede 17 år på at få én grøn jakke, og så får jeg to i træk. Det er bare sådan, det går, lyder det fra McIlroy efter sejren, skriver nyhedsbureauet AFP.

Vinderen af Masters får – ud over en stor pengepræmie på 4,5 millioner dollar svarende til 28,7 millioner kroner – en legendarisk grøn jakke.

Den samlede præmiesum er steget fra 21 millioner dollar til 22,5 millioner dollar ved årets Masters. Dermed udbetales der i år 143,5 millioner kroner.

– Det var en hård weekend. Jeg gjorde det meste af arbejdet torsdag og fredag. Men jeg er bare så glad for at holde fast og få opgaven løst, siger Rory McIlroy ifølge AFP.

Den nordirske golfprofil havde et historisk stort forspring på seks slag til de nærmeste forfølgere før weekendens to finalerunder på Augusta-banen i den amerikanske delstat Georgia.

Aldrig tidligere har nogen haft så stort et forspring efter de første to runder ved US Masters, skriver PGA Touren på sin hjemmeside.

McIlroy spillede søndagens sidste runde i 71 slag – ét slag under banens par.

Han lavede en dobbeltbogey på fjerde hul og en bogey på sjette hul, men svarede igen med fire birdies på de næste syv huller. På sidste hul sluttede McIlroy skidt af med en bogey.

Selvom den nærmeste efterfølger, Scottie Scheffler, spillede langt mere sikkert søndag med fire birdies og ingen bogeys, kunne han ikke indhente McIlroy.

Reuters

Prisen på en tønde olie er mandag igen steget til over 100 dollar.

Det sker, efter at fredsforhandlinger mellem USA og Iran søndag sluttede uden et gennembrud, og efter at USA’s præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af iranske havne i Hormuzstrædet.

Kort efter åbningen af den asiatiske handel steg prisen på en tønde af den toneangivende Brent-råolie med syv procent til 102 dollar.

Aktierne så desuden ud til at falde i Asien, og amerikanske S&P 500-futures faldt omkring 1,1 procent i den tidlige handel.

Futures er finansielle kontrakter, hvor man aftaler at købe eller sælge en aktie til en fast pris på et tidspunkt i fremtiden.

De kan handles uden for børsernes åbningstid og giver derfor et forvarsel om, hvor markedet skal hen, når det åbner igen.

I sidste uge faldt oliepriserne ellers, mens aktiekurserne steg, da Trump gik med til en to uger lang våbenhvile mæglet af Pakistan.

Det stod dog hurtigt klart, hvor skrøbelig aftalen var, da Israel fortsatte sine angreb på Libanon, mens Hormuzstrædet forblev de facto lukket.

Forhandlingerne i Pakistans hovedstad, Islamabad, endte med, at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, der ledte den amerikanske delegation, forlod Pakistan uden en aftale.

Iran og USA har efterfølgende begge beskyldt hinanden for at være årsag til, at forhandlingerne brød sammen.

De to parter er også uenige om, hvor længe forhandlingerne varede.

Vance har sagt, at de varede 21 timer, mens en talsperson for Irans udenrigsministerium har sagt, at de varede mellem 24 og 25 timer.

Hormuzstrædet er en maritim flaskehals for en femtedel af al verdens gas- og olietransport, og lukningen af strædet har ført til stigende energipriser.

Trump sagde søndag, at prisen på olie og benzin fortsat kan være høj under det amerikanske midtvejsvalg i november, hvilket er en sjælden anerkendelse af den potentielt politiske konsekvens af krigen.

Reuters

USA og Iran var meget tæt på at lande en aftale under weekendens forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på det sociale medie X.

– Under de mest intensive forhandlinger på højeste plan i 47 år indgik Iran i god tro i dialog med USA for at bringe krigen til ophør, skriver Araghchi.

Han tilføjer, at Iran under forhandlingerne med USA stødte på det, han betegner som ultimative krav, skift i målsætninger og blokade, da parterne var lige ved at indgå en aftale.

– God vilje skaber god vilje. Fjendtlighed skaber fjendtlighed, skriver udenrigsministeren på X.

Forhandlingerne mellem USA og Iran blev indledt lørdag i Islamabad med Pakistan som mægler.

Den iranske delegation var ledet af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, var forhandlingsleder for den amerikanske delegation.

Søndag forlod begge parter Islamabad uden en aftale. Begge parter sagde, at det var den anden parts skyld, at der ikke blev indgået en aftale, som kunne sætte en stopper for krigen.

Den store knast handler ifølge USA om det iranske atomprogram. USA ønsker et klart tilsagn fra Iran om, at landet ikke vil forsøge at få atomvåben.

Styret i Iran har fastholdt, at man ikke ønsker at udvikle atomvåben, men at landets atomprogram har civile formål.

Oppositionslederen Péter Magyars parti, Tisza, vinder to tredjedeles flertal i Ungarns parlament efter parlamentsvalget søndag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at 98,13 procent af stemmerne er optalt.

Tidligere på aftenen udråbte Magyar sig selv som sejrherre foran tusinder af fremmødte i Ungarns hovedstad, Budapest.

Prognoser havde desuden spået, at Magyar ville få en storsejr.