Det slovenske fænomen Tadej Pogacar var blot 21 år, da han i 2020 vandt Tour de France for første gang. Og han er ingenlunde ene om at træde ind i cykelsportens absolutte verdenstop i en meget tidlig alder.
Remco Evenepoel, Juan Ayuso, Isaac del Toro og senest Paul Seixas er de seneste på stammen af unge stjerneskud, som de senere år er trådt nærmest direkte fra tilværelsen som ungdomsryttere og ind i kaptajnroller og store sejre på højeste niveau.
Det skyldes blandt andet, at unge ryttere i dag langt tidligere har bedre kendskab til træning og kost. Men det skyldes også, at nogle ryttere de senere år har rusket op i gamle vaner for hierarkier, mener 37-årige Christopher Juul-Jensen fra Jayco-holdet.
– Tidligere var der en del omkring hierarkier, som opstod ved spisebordet. Men det er jo i sidste ende benene og resultaterne, der tæller, og der har de senere år vist, at det er de unges ben, som har mest at sige nu, siger han.
– De er med til at højne niveauet, og jeg synes, det er udtryk for en sund sport, at talenter får lov til at slå hurtigt igennem og får plads til faktisk at dominere.
Et af de steder, hvor danske talenter udklækkes, er på kontinentalholdet ColoQuick. Her er Christian Moberg sportsdirektør.
Han mærker tydeligt, at de juniorryttere, han får ind i folden, er meget længere i udviklingen, end de tidligere var. Og fordi de har været vant til at præstere tidligt og tage ansvar, er det ikke fremmed for dem at sparke døren ind, selv om de i en tidlig alder træder ind hos de voksne.
– En rytter som Paul Seixas har intet problem med at gå ind og blive kaptajn, for det har han været vant til. De lærer den slags meget tidligere nu, siger Moberg.
– Han har altid været god, haft god kostvejledning, haft en god træner og har tidligt kørt på godt udstyr. Derfor kan han præstere, allerede når han er 19 år.
Udviklingen betyder også, at der er større forventninger til de unge ryttere, som tidligere havde flere år til at blive slebet til på topniveau. Presset for resultater kommer tidligere.
Det mærker en rytter som 22-årige Carl-Frederik Bévort, der kører sin tredje sæson for Uno-X, der i år for første gang hører til på World Touren.
– Det er ved at være tid til, at jeg skal slå igennem, og det er også planen, at vi unge ryttere skal have chancen, siger han.
Han er kun glad for det pres for resultater, der kommer tidligere.
– Det er klart blevet lettere at komme ind og præstere som ung. Der er jo også nogle store profiler, som skal afløses, og vi er tidligere udviklet nu, end vi var før, så vi har et højere niveau og kan afløse tidligere, mener Bévort.
Det koster omvendt pladser i den anden ende for ryttere, som end ikke er blevet 30 år, men som ikke har fået det store gennembrud.
29-årige Andreas Stokbro fra ColoQuick kørte i 2020 og 2021 på World Touren, men har siden vekslet mellem hold på prokontinental- og kontinentalniveau. Han mærker konsekvensen af de mange unge stjerneskud.
– Jeg elsker stadig at køre cykelløb, men jeg kan godt se med den foryngelseskur, der er i cykelsporten i øjeblikket, at alderen er ved at være imod mig.
– Jeg drømmer stadig om mere, men vi må se, hvad der kan lade sig gøre, siger han.
RITZAU