Seneste nyheder

Europarådets Ministerkomité har besluttet at ophæve den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jaglands immunitet i forbindelse med Epstein-sagen.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Ifølge mediet VG er det første gang, at Europarådet har ophævet immuniteten for en tidligere topleder.

Jagland ledede Europarådet fra 2009 til 2019.

Den norske regering har anmodet om, at det skulle ske, så Jagland kan blive efterforsket af politienheden Økokrim.

Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister på mistanke om grov korruption.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

Det sker på grund af oplysninger i Epstein-dokumenterne, har politiet tidligere oplyst.

Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

Thorbjørn Jagland har gennem sin forsvarsadvokat udtalt, at han synes, det er positivt, at sagen bliver efterforsket, og at de er sikre på udfaldet.

Efter Europarådets beslutning onsdag udtaler Jagland gennem sin advokat:

– Vores fokus er nu at indhente fakta så præcist og fuldstændigt som muligt, før vi drager konklusioner.

Advokaten tilføjer, at Økokrim allerede har modtaget dokumentation fra Jagland i sagen, og han ser frem til at bistå Økokrim med at afklare sagen yderligere, lyder det.

Beslutningen om at fratage den tidligere toppolitiker sin immunitet er enstemmig, skriver VG.

Jagland har ud over posten som generalsekretær i Europarådet også været leder af Nobelkomitéen.

Han var norsk statsminister fra 1996 til 1997 og leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Amerikanske Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var tidligere dømt i 2008.

For nylig offentliggjorde det amerikanske justitsministerium millioner af nye dokumenter i sagen, og siden har en lang række oplysninger fra dokumenterne skabt overskrifter.

Ifølge NRK viser de seneste dokumenter, at Jagland og Epstein havde langt mere kontakt end tidligere antaget.

Det norske public service-medie har skrevet, at Jagland planlagde en tur til Epsteins ø med sin familie i 2014, men at turen senere blev aflyst.

Socialdemokratiet er åben for at diskutere genindførelsen af store bededag, efter at partiet i årevis har afvist det.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde onsdag i forbindelse med en ny overenskomst.

– Kommer vi i en position, hvor vi har ansvaret for at danne en regering, er vi også åben for at diskutere det, siger Wammen.

Socialdemokratiet har flere gange afvist at genindføre store bededag efter afskaffelsen i 2023.

Onsdag stillede SF det som et krav, hvis partiet lægger mandater til en ny regering. Det er dog ikke et ultimativt krav, og partiet er villig til at forhandle.

Det er Socialdemokratiet også, uddyber Wammen kort onsdag.

– Jeg har hørt, at SF ikke har sagt, at det er et ultimativt krav, men at det er noget, man gerne vil diskutere, siger han.

Dermed kan kravet blive en del af folketingsvalget, som skal afholdes inden udgangen af oktober 2026.

Ved kommunalvalget i november 2025 gik SF markant frem, mens Socialdemokratiet led stort nederlag, og partiet har siden justeret kursen.

Det er sket med en fødevarecheck til mange vælgere og en politisk aftale om at sænke momsen efter prisstigningerne i samfundet den seneste håndfuld år.

I 2024 lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) fra talerstolen i Folketingssalen, at hvis enkelte partier vil have store bededag tilbage, må de selv finde pengene.

Det gentager Wammen onsdag.

– Jeg står ikke på forhånd og afviser SF’s forslag, men man er nødt til at se det i en sammenhæng. De penge, man i givet fald skal bruge på at genindføre store bededag, er penge, man ikke kan bruge andre steder i samfundet, siger Wammen.

Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen afskaffede dagen som helligdag og fridag, da den tiltrådte i 2022, for at finansiere øgede udgifter til forsvaret og til støtte til Ukraine udløst af Ruslands krig.

Afskaffelsen af store bededag har medført flere penge til statskassen, hvilket Pia Olsen Dyhr “selvfølgelig” er klar til at finde et andet sted uden at uddybe hvor.

Hendes argument er desuden, at statskassen ikke mangler penge, hvilket har været sandt i en håndfuld år, da der er fundet mange milliarder kroner i det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud de kommende år.

Regeringspartneren Venstre efterlyser også finansiering.

– I Venstre er vi bestemt ikke ultimative. Men hele spillepladen er nødt til at være kendt, siger økonomiminister Stephanie Lose og efterlyser finansiering.

– Det er, som om alvoren slet ikke er gået op for SF. Danmark har brug for finansiering til forsvar og sikkerhed samt mere arbejdskraft i både vores velfærd og i virksomhederne.

Samme melding kommer fra Venstre-formand Troels Lund Poulsen onsdag eftermiddag i Bruxelles, hvor han er til møde med EU-landenes forsvarsministre.

Troels Lund Poulsen er varsom over for “forslag, der ikke er finansieret”.

– Det må vi så se på, hvordan SF vil finansiere det, og så glæder jeg mig til at se, hvad det får af betydning, siger han.

Det sidste regeringsparti, Moderaterne, savner også at se en finansiering fra SF.

Folketingsmedlem Rasmus Lund-Nielsen, som udtaler sig på vegne af partiet, siger til Ritzau, at Moderaterne ikke ultimativt afvise forslaget, men savner at se en finansiering og har andre politiske prioriteringer.

De Radikale var med til at afskaffe store bededag, men er også vendt rundt, siger partileder Martin Lidegaard i en skriftlig kommentar.

– De Radikale kigger også åbent på at forhandle genindførelse af store bededag.

– Men det vil kræve et fælles fokus på andre reformer, der kan skabe det arbejdsudbud og økonomiske råderum, der gør det muligt at investere i vores børn, de unges uddannelser og en fuld grøn omstilling af Danmark på fem år, siger han.

Alternativet, Enhedslisten og de fire blå partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have helligdagen tilbage, hvis de kan skaffe flertal for det.

De er dog uenige om finansieringen.

Efter otte måneder som cheftræner i Tottenham har Thomas Frank fået sparket.

Det skriver den engelske storklub på sin hjemmeside.

Afskeden kommer efter en række skuffende resultater. Tirsdag aften tabte Tottenham 1-2 på eget græs til Newcastle. Holdet har endnu ikke vundet en kamp i Premier League i 2026.

– Thomas blev ansat i juni 2025, og vi har været fast besluttet på at give ham den tid og støtte, der var nødvendig for at bygge fremtiden sammen.

– Men resultater og præstationer har fået bestyrelsen til at konkludere, at på nuværende tidspunkt er en ændring nødvendig, skriver klubben.

Aktuelt indtager Tottenham en 16.-plads i ligaen, hvor det under Franks ledelse er blevet til 7 sejre i 26 kampe og et pointgennemsnit på 1,12.

Danskeren blev hentet som ny cheftræner i sommeren 2025 og fik en treårig kontrakt, men nåede altså mindre end otte måneder i spidsen for holdet. Efter en god start i august har resultaterne haltet, og det kulminerede tirsdag aften.

Mens de seneste måneder har været skuffende i Premier League, har Tottenham samtidig præsteret godt i Champions League. Her er holdet klar til ottendedelsfinalerne efter en fjerdeplads i ligaspillet.

– Gennem hele sin tid i klubben har Thomas bidraget med et urokkeligt engagement og givet alt i bestræbelserne på at føre klubben fremad, skriver Tottenham.

På tværs af turneringer nåede Thomas Frank 38 kampe i spidsen for Tottenham. Det blev til 13 sejre, 10 uafgjorte kampe og 15 nederlag.

Tottenham købte danskeren fri i Brentford, hvor han med stor succes stod i spidsen for en oprykning til Premier League og efterfølgende etablerede Brentford i den bedste engelske række.

Tidligere har Thomas Frank været cheftræner i Brøndby og dansk ungdomslandstræner. Det er første gang, at han er blevet fyret i sin trænerkarriere.

Tottenham har ikke meldt ud, hvem der overtager cheftrænerjobbet.

En medarbejder i Bilka i Herning bemærkede tirsdag tre mænd, som forsøgte at betale med et større antal 20-kroner-mønter i en scan-selvkasse.

Midt- og Vestjyllands Politi mistænker, at der var tale om falske mønter, og de tre mænd blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Mændene er ifølge politiet alle beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Efter grundlovsforhøret blev de alle tre løsladt, skriver TV Midtvest.

Anklageren besluttede ikke at begære to af mændene fængslet. Den tredje, som var i besiddelse af de falske 20-kroner-mønter, blev også løsladt.

Mediet skriver videre, at de alle tre nægter sig skyldige.

Medarbejderen i Bilka høster ros fra Lukas Ingemansen, der er fungerende politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

– Takket være medarbejderens hurtige reaktion kunne vagtcentralen omgående sende en patrulje til stedet og anholde den ene af de tre formodede gerningsmænd i nærheden af varehuset. Med hjælp fra videoovervågningen blev de to resterende mistænkte anholdt, da de kort efter indfandt sig på Udrejsecenter Kærshovedgård, udtaler han i pressemeddelelsen.

Rigspolitiet skrev i starten af februar i en pressemeddelelse, at flere politikredse i øjeblikket oplever, at der dukker falske 20-kroner op.

En del af de beslaglagte mønter er dateret til 2021, men fremstår usædvanligt nye. De kan også veje mindre end en ægte mønt, lød det.

Nærstuderer man mønterne, kan man også finde andre tegn som en forkert hældning på skriften på mønten.

Da Rigspolitiet oplyste om de falske mønter, lød det, at det endnu var uvist, om det var de samme personer, som stod bag alle mønter.

Her rådede politiet også til, at man var særlig opmærksom, hvis nogen forsøger at betale med en større mængde af 20-kroner.

TV Midtvest skriver, at der ifølge politiet blev brugt 169 falske mønter under besøget i Bilka i Herning.

Desuden havde den ene mand også et ukendt antal falske mønter på sit værelse på Kærshovedgård ifølge sigtelsen.

Han forklarede i retten ifølge TV Midtvest, at han ikke vidste, at det var falske mønter.

Der er indgået en overenskomst, hvor soldaterne få et lønløft på 275 millioner kroner. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,6 procent til officerer og 4,5 procent til konstabler.

Det fremgår af en aftale onsdag, hvor der er et kort pressemøde i Finansministeriet.

– Jeg er meget glad for, at vi blandt andet med denne aftale laver et ekstraordinært løft i forhold til forsvar og militært personel. Vi lever i en tid med store sikkerhedspolitiske udfordringer, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Dertil er de generelle lønstigninger i overenskomsten, som er indgået mellem regeringen og repræsentanter for de 200.000 statsligt ansatte.

Pengene tages fra den samlede ramme til samtlige statsansatte i overenskomstforhandlingerne, og dermed er der tilsvarende mindre til andre statsansatte som for eksempel akademikere og HK’ere.

Finansministeren har forhandlet på vegne af de statsligt ansatte.

Gordon Ørskov Madsen er topforhandler for de statsligt ansatte i kraft af sit formandskab for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Selv om andre ansatte må indkassere en mindre lønstigning for at give til soldaterne, er også Gordon Ørskov Madsen tilfreds.

– På forsvarsområdet jeg glad for, at vi kan samles om at løfte lønnen for det militære personale. Det er et vigtigt signal, men det er også vigtigt redskab for at kunne fastholde og rekruttere medarbejdere, som kan forsvare vores land, siger han.

Der er indgået en treårig overenskomst for 200.000 ansatte på det statslige område med en økonomisk ramme på 8,7 procent.

Det fremgår af aftalen, der er præsenteret i Finansministeriet.

Aftalen omfatter også en fritvalgsordning, som man kender det fra det private arbejdsmarked, hvor den ansatte kan vælge mellem at omsætte en del af lønstigningen til enten løn, pension og flere fridage.

Derudover indeholder aftalen mulighed for at holde fri ved barnets tredje sygedag, ligesom den såkaldte hjemkaldelsesdag ikke tæller med som barnets første sygedag.

Endelig indeholder aftalen et særskilt lønloft for militært personale i Forsvaret på 275 millioner kroner.

Provsten fra Fyns største provsti, Finn Rønnow, er blevet fritaget fra tjeneste af biskoppen Mads Davidsen.

Ifølge Fyens Stiftstidende er der tale om en personalesag.

Det skriver avisen onsdag.

Ifølge retsteolog Kristine Garde er det usædvanligt, at provster fritages for tjeneste.

– Fritagelse fra tjeneste kan være udtryk for, at der er forskellige tjenstlige forhold, der skal undersøges nærmere af de relevante myndigheder, siger Kristine Garde til Fyens Stiftstidende og fortsætter:

– Det må understreges, at selv om fritagelse fra tjeneste er et alvorligt skridt, kan det ikke udelukkes, at vedkommende vender tilbage til sit arbejde. Man er aldrig dømt på forhånd.

Finn Rønnow har ifølge Fyens Stiftstidende i knap tre år stået i spidsen for Hjallese Provsti, som er Fyns største med mere end 79.000 medlemmer af folkekirken, 24 sogne og cirka 30 præster.

Biskop Mads Davidsen skriver kortfattet til Fyens Stiftstidende, at domprovst Regina Ljung for nu er fungerende provst i Hjallese Provsti.

Hun får assistance af Lone Wellner Jensen, som ellers gik på pension i 2023.

Et provsti er ifølge Folkekirkens officielle hjemmeside en administrativ enhed, der består af flere sogne, som er geografiske områder, som kirken har nogle myndighedsopgaver i.

Provsten er præsternes nærmeste leder og en administrativ leder, som fører tilsyn på vegne af biskoppen.

Provsten er automatisk medlem af og forretningsfører for provstiudvalget, som har ansvar for at koordinere den folkekirkelige økonomi imellem sognene i provstiet.

Provstiudvalget er også den instans, der godkender på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder i forhold til menighedsrådenes beslutninger.

Playmakerprofilen Jakob Rasmussen stopper efter indeværende sæson i Skjern Håndbold, når hans kontrakt udløber.

Det skriver den vestjyske klub på sin hjemmeside.

TV 2 Sport har tidligere skrevet, at den fodrappe bagspiller fortsætter karrieren i Skanderborg AGF. Ifølge Århus Stiftstidende får 23-årige Jakob Rasmussen en treårig kontrakt i Østjylland.

Indtil nu har playmakeren på seniorplan kun slået sine folder i Skjern, hvor han fik debut som 17-årig.

Siden har han udviklet sig til at blive en nøglespiller, og i seneste sæsons slutspil var han den store profil, da Skjern fik DM-sølv efter et finalenederlag til Aalborg Håndbold.

I indeværende sæson har Jakob Rasmussen lavet 78 mål i 18 kampe i Herreligaen.

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, siger nu undskyld til “alle dem, der har været berørt” af de landsdækkende protester i landet.

Det sker ved en ceremoni i anledningen af årsdagen for den iranske revolution, skriver nyhedsbureauet AP.

Det er umiddelbart nye toner fra Pezeshkian, der tidligere har hævdet, at det iranske folk ikke skal tillade, at “urostiftere” forstyrrer det iranske samfund.

Den seneste tid har store folkelige demonstrationer mod præstestyret i Iran ramt landet. Ifølge menneskerettighedsorganisationer har de kostet tusindvis af mennesker livet.

Nu siger Pezeshkian ifølge AP, at han genkender den “store sorg”, som folk har følt under protesterne og nedkæmpelsen af dem.

Han anerkender dog ikke direkte den rolle, som iranske sikkerhedsstyrker har haft under demonstrationerne, skriver nyhedsbureauet.

– Vi skammer os over for folket, og vi er forpligtede til at hjælpe alle dem, der blev skadet i disse hændelser, siger præsidenten og tilføjer:

– Vi søger ikke konfrontation med folket.

Demonstrationer mod stigende leveomkostninger brød ud i Iran i slutningen af december og eskalerede til en landsdækkende bølge af protester, der toppede i begyndelsen af januar.

Irans myndigheder lukkede derefter for internettet og telekommunikation.

Demonstrationerne begyndte i hovedstaden Teherans basar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen, som er ekstremt høj i landet.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.

Undskyldningen fra præsidenten kommer, samme dag som Iran markerer 47-årsdagen for den islamiske revolution i 1979.

Med den islamiske revolution overgik Iran fra shahstyre til præstestyre med først ayatollah Ruhollah Khomeini og siden ayatollah Ali Khamenei ved magten.

Udover at håndtere efterspillet af de store demonstrationer er Iran i øjeblikket midt i forhandlinger med USA om landets atomprogram.

Det er fortsat uklart, om en atomaftale vil blive indgået.

Finansminister Nicolai Wammen (S) inviterer til et kort pressemøde onsdag klokken 10.30 om nyt overenskomstforlig på det statslige område.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Soldaternes løn, fritvalgsordning, barnets tredje sygedag og en højere lønramme har været de store temaer under forhandlingerne, som er landet midt i vinterferien, som de første i år.

Der skal også senere forhandles om de kommunalt og regionalt ansatte.

Finansministeren har forhandlet på vegne af de statsligt ansatte.

Ved et indledende møde for forhandlingerne kaldte han det for et “meget, meget vigtigt krav” for regeringen, at soldater får et løft i lønnen.

Han varslede desuden, at der for soldater ikke ville blive tale om et ekstraordinært lønløft, hvor regeringen finder ekstra penge. Det var tilfældet for en række udvalgte grupper som sygeplejersker i slutningen af 2023.

Lønløftet til soldaterne skulle ifølge Wammen findes inden for den eksisterende ramme i forhandlingerne. Dermed skulle andre grupper af statsligt ansatte give sig.

Gordon Ørskov Madsen er topforhandler for de statsligt ansatte i kraft af sit formandskab for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Til daglig er han formand for Danmarks Lærerforening.

En fritvalgsordning fungerer som en opsparing, hvor arbejdsgiveren løbende indbetaler en procentsats af den ferieberettigede løn.

Den enkelte medarbejder kan selv bestemme, hvordan pengene skal bruges. Det kan være ekstra løn, feriefridage, senior- eller omsorgsdage eller en indbetaling som ekstra pension.

Ordningen findes allerede i det private arbejdsmarked og har været et centralt krav i forhandlingerne.

Lønmodtagerne gik til forhandlingerne med krav om en mærkbar reallønsfremgang og ret til barnets tredje sygedag.

Færøske og grønlandske elever på erhvervsuddannelser får nu mulighed for at bo på deres skolehjem i ferier og helligdage. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Elever med langt til deres erhvervsuddannelse har allerede i dag mulighed for at bo på et skolehjem, hvor langt de fleste også giver mulighed for overnatning i weekenden.

Nu kommer det så til at gælde alle ferier og helligdage, på nær sommerferien. Hensigten med initiativet er at give mere fleksibilitet for eleverne fra resten af rigsfællesskabet.

– Elever fra Færøerne og Grønland skal ikke bruge tid og penge på at rejse hjem eller finde andre steder at bo i ferier og på helligdage. Jeg håber, initiativet betyder, at vi i fremtiden uddanner flere faglærte fra Færøerne og Grønland, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Skolehjem med elever fra Færøerne og Grønland får mulighed for at få et tilskud for at holde åbent i de dage. Det er en betingelse, at de holder åbent på ferier og helligdage for at modtage tilskuddet.

Initiativet er en del af en aftale mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget fra maj 2025. Der er afsat 2,5 millioner kroner årligt til ordningen fra 2026 og frem.

Ud over det finansielle tilskud på 2,5 millioner kroner er muligheden for at blive optaget på landets skolehjem også lempet.

Elever med tre kvarters transporttid kan nu blive optaget, hvor man førhen skulle have mindst fem kvarters transporttid til uddannelsen.

Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer derudover generelt til, at de danske skolehjem giver elever med lang transporttid mulighed for at overnatte i weekenderne.

Opfordringen gælder alle skolehjemmenes elever og ikke kun elever fra Færøerne og Grønland.

Nøjagtigt som det er tilfældet hos Carlsberg, har også konkurrenten Heineken måttet erkende, at forbrugernes appetit på øl er faldende.

Det tager den hollandske bryggerikoncern konsekvensen af og varsler onsdag fyringer af mellem 5000 og 6000 ansatte over de kommende to år.

Det sker som et led i en ny strategi, fortæller Dolf van den Brink, der er administrerende direktør for Heineken i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 2025.

– Vores førsteprioritet er at accelerere væksten, finansieret af øget produktivitet og ændringer i driftsmodellen, som vil indebære en betydelig omkostningsindsats over de næste to år, siger han i en pressemeddelelse.

Heineken – der er verdens næststørste bryggerikoncern – solgte sidste år 281,6 millioner hektoliter øl. Det er 1,2 procent mindre end i 2024.

Omsætningen faldt også fra 29,8 milliarder euro til 28,8 milliarder euro, hvilket svarer til 3,6 procent.

Omsætningsfaldet skete dog hovedsageligt på grund af modvind fra den stærke uro og tilsvarende lave valutakurser på eksportmarkederne.

Salget i både USA og Europa faldt, mens der var fremgang i Afrika og Mellemøsten samt Asien og Stillehavsområdet.

Driftsresultatet steg 4,4 procent til 4,4 milliarder euro, og resultatet efter skat voksede med knap fem procent til 2,7 milliarder euro.

Foruden Heineken-brandet ejer bryggerikoncernen også rettighederne til mærker som Amstel, Moretti og Tiger.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har udpeget ny justitsminister i Tyrkiet.

Det bliver Akin Gürlek, der er tidligere chefanklager i storbyen Istanbul, skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet er han en kontroversiel figur i tyrkisk politik.

Gürlek står blandt andet bag den omfattende nedkæmpelse af landets største oppositionsparti, CHP, hvilket har ført til hård kritik fra flere fronter.

Siden sin udnævnelse som chefanklager i 2024 har Gürlek ført tilsyn med en række anholdelser og tiltaler rettet mod Det Republikanske Folkeparti (CHP).

Blandt andet har en efterforskning og efterfølgende tiltale af den fængslede borgmester i Istanbul, Ekrem Imamoglu, tiltrukket sig stor opmærksomhed både i Tyrkiet og internationalt.

I november rejste anklagemyndigheden i Tyrkiet tiltale om svindel mod Imamoglu og 401 andre personer.

Ifølge anklageren dækker svindlen en periode på ti år og et beløb på 160 milliarder tyrkiske lira. Det svarer til 24 milliarder danske kroner.

For første gang har de danske myndigheder hen over et år overvåget, anråbt og registreret det, der formelt betegnes som EU-sanktionsdesignerede skibe.

Der blev registreret 292 skyggeflådesejladser i dansk farvand sidste år.

Det viser en opgørelse, som Søfartsstyrelsen har lavet for DR.

Lasten mistænkes for at være sanktioneret russisk olie.

Skyggeflådens primære formål er at holde gang i Ruslands olieeksport – og dermed finansiere krigen i Ukraine – og derfor forsøger EU at ramme eksporten med sanktioner, skriver DR.

Ifølge seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier er Rusland presset af sanktionerne, men ikke i knæ.

Han vurderer over for DR, at Rusland er villig til at tage større risici for at få olien ud, og at skyggeflåden derfor vil sejle videre.

Udenrigsministeriet skriver i et svar til DR, at myndighederne mener, at sanktionerne virker, og at det er blevet sværere for skyggeflåden at operere.

Sejladserne foregår ifølge DR ved højlys dag. Men når myndighederne beder om certifikater og papirer, får de ikke noget svar.

Ud over sanktioneret olie kan lasten ifølge DR også gemme på andre og potentielt mere problematiske kemikalier, våben eller mandskab, lyder det.

Ifølge Yevgeniy Golovchenko, der er adjunkt på Københavns Universitet og forsker i skyggeflåden, udgør skibene en potentiel trussel mod dansk nationalsikkerhed.

– De bliver blandt andet mistænkt for at overvåge eller være med til at begå sabotage mod kritisk infrastruktur, siger han til DR og fortsætter:

– Og det er jo et kerneelement i hybridkrigsførelse at forsøge at skade modparten – i det her tilfælde os – samtidig med at man holder den her konflikt under tærsklen til formel krig.

Den danske svinebestand tog et pænt dyk for nogle år siden, men er stille og roligt på vej op igen.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort antallet af svin i Danmark ved årsskiftet til 12,3 millioner.

Det er den største bestand af svin herhjemme i fire år og svarer til en vækst på seks procent sammenlignet med året forinden.

Smågrise under 50 kilo udgjorde næsten halvdelen af svinebestanden, men den største vækst blev registreret i kategorien slagtesvin, som steg med knap 11 procent.

Kun 132.000 af de 12,3 millioner svin var økologiske, hvilket svarer til én procent.

Slagteriselskabet Danish Crown meddelte i august sidste år, at dets andelshavere havde opjusteret deres forventninger til antallet af slagtesvin med mere end én million i forhold til den hidtidige prognose.

Det skete, efter at selskabet tidligere på året løftede sin afregningspris til landmændene i et forsøg på at tilskynde dem til at sende flere svin til slagtning i Danmark i stedet for at sende dem til udlandet.

Danish Crown har alene kapacitet til at slagte 9,4 millioner grise om året.

Foruden Danish Crown står blandt andre Tican Fresh Meat og Danepork for slagtning af grise i Danmark.

Danmarks Statistik har også opgjort kvægbestanden herhjemme. Den lyder på 1,4 millioner styk, hvilket er en tilbagegang på én procent hen over det seneste år.

Økologiske kvæg udgør 10,2 procent af bestanden, svarende til 142.800 styk.

Sidste år blev der slagtet omkring 400.000 køer, mens der blev eksporteret lidt mere end 100.000 af slagsen.

En kommende snestorm ventes at hvirvle ind over især den sydlige del af Danmark torsdag.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har onsdag opdateret varslet for den kommende snestorm.

Den ventes at ramme torsdag den 12. februar klokken 01 og at vare frem til fredag den 13. februar klokken 12.

Tirsdag lød varslet, at stormen ville vare fra natten til torsdag klokken 01 og frem til klokken 22 torsdag aften.

I de sydlige egne ventes der at falde mellem 5 og 15 centimeter sne – lokalt op til 20 centimeter. På Bornholm ventes der at falde op til 25 centimeter.

Samtidig bliver vinden østlig til nordøstlig op til frisk, stedvis hård, hvilket medfører risiko for snefygning.

Varslet er i kategori to – farligt vejr.

Lavtrykket bevæger sig syd om Danmark og ikke ind over landet, som tidligere prognoser har vist.

– Vi får sne i det meste af landet, men i de sydlige egne en decideret snestorm, lyder meldingen fra vagthavende meteorolog Jonas Paludan onsdag middag.

To kriterier skal være opfyldt, før der er tale om en snestorm: Der skal falde mere end ti centimeter sne på seks timer, og middelvinden skal være over ti meter i sekundet.

– Det er måske kun Nordjylland, der går fri. Med det sagt kan der godt komme sne op til området ved Limfjorden, men ikke noget, der giver problemer, siger Jonas Paludan og tilføjer:

– Prognoserne er stadig usikre, så der kommer nok en opdatering senere i dag eller i hvert fald i morgen tidlig.

Mens det har været tøvejr de seneste dage, får temperaturen en nøk ned de kommende.

– Når man har et lavtryk på den nordlige halvkugle som det, der kører syd om os over til Polen, drejer det mod uret. Det betyder, at når det trækker østpå, så bliver der hevet kold vind ned over Skandinavien, forklarer meteorologen.

Især i weekenden bliver det iskoldt.

– Der begynder det virkelig at bide, siger Jonas Paludan og afviser ikke tocifrede frostgrader.

– Allerede natten til fredag kan man nogle steder i Jylland få ned til seks-syv graders kulde.

Det betyder, at sneen bliver liggende.

– I kombination med vind kan det give snefygning, som gør vejene sværere at komme frem på. Men det bliver godt kælkevejr til gengæld, lyder status fra DMI’s vagthavende meteorolog.

Vejdirektoratet gør også opmærksom på vejret de kommende dage.

– Skal du ud at køre de næste dage, så vær opmærksom på DMI’s varsel om snestorm i flere dele af landet torsdag og fredag, skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Den danske landsholdsanfører Pierre-Emile Højbjerg skal have ny cheftræner i Marseille.

På sin hjemmeside skriver den franske fodboldklub, at man efter en gensidig aftale har besluttet at afbryde samarbejdet med cheftræner Roberto De Zerbi.

Skilsmissen kommer efter, at Marseille i weekenden tabte 0-5 på udebane til Paris Saint-Germain.

– Det er en kollektiv beslutning, der er taget efter grundige overvejelser og ud fra de bedste interesser for klubben for at løse de sportslige udfordringer i resten af sæsonen, skriver Marseille.

Den sydfranske klub ligger på en fjerdeplads i ligaen, mens det i Champions League blev til en plads lige uden for videre avancement som nummer 25.

46-årige De Zerbi kom til som cheftræner i 2024 og førte i sin første sæson Marseille til en andenplads i ligaen.

I hele perioden under De Zerbi har danske Højbjerg haft en nøglerolle som styrmand på midtbanen.

Klubben oplyser ikke, hvem der overtager cheftrænerposten.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, stiller som krav til en ny regering at få store bededag genindført, hvis den skal have opbakning fra partiet.

Det siger hun i et valgår i et interview med Weekendavisen onsdag.

– Mange danskere føler, at store bededag blev taget fra dem som af en tyv om natten. Vi skal genoprette folks tillid ved simpelthen at skrotte loven, siger hun til avisen.

Med kravet ventes emnet at komme højt på dagsorden forud for folketingsvalget, som skal afholdes inden udgangen af oktober.

Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) led et stort nederlag ved kommunalvalget i november 2025 og har siden justeret kursen og bejlet mere til SF og dets vælgere.

Statsministeren kom ind på den nye kurs i sin nytårstale, og siden har et politisk flertal udsendt en fødevarecheck til mange vælgere og aftalt at sænke momsen. Det skyldes prisstigningerne i samfundet den seneste håndfuld år.

Senest har Socialdemokratiet lanceret et skoleudspil, som forvandler 0. til 3. klasse til en slags lilleskole og styrker muligheden for at bevare lukningstruede skoler i den tyndt befolkede provins.

Pia Olsen Dyhr siger som ofte før, at hun ikke stiller ultimative krav, og at hun derfor er åben for forhandling, hvis Socialdemokratiet siger nej.

– Så må vi jo forhandle. Socialdemokratiet har ikke fortalt, hvilken regering de ønsker. Hvis man gerne vil have en rød regering og vil have store bededag tilbage, så er SF garanten for det.

Store bededag har medført flere penge til statskassen, hvilket Pia Olsen Dyhr “selvfølgelig” er klar til at finde et andet sted uden at uddybe hvor. Hun tror dog ikke, der kom så mange penge ud af det, som regeringen vurderede.

Hendes argument er desuden, at statskassen ikke mangler penge, hvilket har været sandt i en håndfuld år, og at afskaffelsen af store bededag i højere grad handler om tillid.

Ifølge Pia Olsen Dyhr blev afskaffelsen selve symbolet på, hvad hun finder forkert ved SVM-regeringen.

Et var, at Socialdemokratiet gik i regering med Venstre, men det blotlagde også et mere grundlæggende problem med regeringen. Samme dybere problem har flere oppositionspartier anført.

Alt bliver handlet af internt og gennemført uden hensyn til resten af Folketinget. Pia Olsen Dyhr kalder det i strid med dansk politik, hvor man i mange årtier har søgt kompromisset, og hun vil tilbage til blokpolitik.

Hun uddyber, at hun fortsat afviser at gå i en regering med Venstre eller De Konservative.

Alternativet, Enhedslisten og de fire blå partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have helligdagen tilbage, hvis de kan skaffe flertal for det.

Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen afskaffede dagen som helligdag og fridag, da den tiltrådte i 2022, for at finansiere øgede udgifter til forsvaret og til støtte til Ukraine udløst af Ruslands krig.

Store bededag blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger for at dedikere en hel dag til bøn og faste.

Politiet i den amerikanske delstat Arizona har taget en person med til afhøring i sagen om den forsvundne 84-årige Nancy Guthrie.

Det bekræfter det lokale sherifkontor i amtet Pima sent tirsdag lokal tid i et opslag på det sociale medie X.

Sherifkontoret oplyser, at personen blev stoppet ved et lyskryds i det sydlige Tucson.

– Vedkommende er i øjeblikket i gang med at blive afhørt i forbindelse med Nancy Guthrie-efterforskningen, skriver sherif Chris Nanos i opslaget.

Han tilføjer, at yderligere information vil blive meldt ud, så snart det er muligt.

Til mediet CNN oplyser sherifkontoret lidt senere, at det er i gang med at foretage en ransagning af en bopæl i byen Rio Rico i Arizona. Det sker i samarbejde med det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Ransagningen ventes at stå på i flere timer, lyder det.

Det lokale sherifkontor får assistance af FBI i sagen, der har fået stor opmærksomhed, da Nancy Guhtrie er mor til den kendte tv-vært Savannah Guthrie.

Tirsdag offentliggjorde FBI billeder af en maskeret og bevæbnet person, som tilsyneladende piller ved et overvågningskamera ved den forsvundne Nancy Guthries hjem.

Det er uvist, om personen, der er taget med til afhøring, er den samme som den maskerede person på de offentliggjorte overvågningsbilleder.

Nancy Guthrie forsvandt for over en uge siden i delstaten Arizona.

Datteren Savannah Guthrie er vært på NBC-programmet Today, der hver morgen leverer nyheder til millioner af amerikanere.

Sammen med sin storesøster og storebror har Savannah Guthrie de seneste dage lavet flere opslag på det sociale medie Instagram henvendt til morens potentielle bortførere.

Tv-værten har blandt andet sagt, at familien er parat til at betale en løsesum for at få moren tilbage.

Ti personer er døde, efter at et skyderi tirsdag har fundet sted i Tumbler Ridge i den canadiske provins British Columbia.

Det oplyser polititjenesten Royal Canadian Mounted Police (RCMP), skriver det canadiske medie CBC.

Seks af personerne er blevet fundet døde på gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School, mens en person mistede livet på vej til hospitalet.

Samtidig er to personer blevet fundet døde på en adresse, som ifølge politiet har en forbindelse til skyderiet.

En mistænkt gerningsperson er også blandt de døde. Vedkommende blev fundet død på gymnasiet og har ifølge politiet mistet livet som følge af det, der omtales som selvpåført skade.

To personer er desuden blevet fløjet på hospitalet med alvorlige skader, mens yderligere 25 bliver undersøgt for skader på en lokal klinik, siger politiet.

Det præcise forløb står ikke klart.

Tidligere opfordrede politiet alle i det omkringliggende område til at blive indenfor og låse deres døre. De blev også bedt om at holde sig fra gymnasiet.

Politiet har dog efterfølgende ophævet den ordre.

Ifølge CBC fremgik det tidligere af en udtalelse fra RCMP, at politiet blev kaldt ud til gymnasiet tirsdag eftermiddag klokken 13.20 lokal tid.

Indbyggere i lokalområder modtog på deres telefoner efterfølgende akutvarsler om en aktiv gerningsperson.

Ifølge CBC blev der i varslet omtalt en person beskrevet som en kvinde med brunt hår iført kjole.

Chefpolitiinspektør Ken Floyd siger ifølge CBC på et pressemøde, at den formodede gerningsmand, der blev fundet død på skolen, er den samme person, der blev beskrevet i varslet.

Han afviser at svare på, om den formodede gerningsperson er voksen eller et barn. Det ønsker han ikke at svare på af hensyn til ofrene, siger han.

Tal fra 2021 viser, at der bor omkring 2400 personer i Tumbler Ridge, som ligger cirka 660 kilometer nordøst for den større by Vancouver.

Ifølge CBC går der 160 elever på gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School.