Seneste nyheder

Formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen lader ikke til at være imponeret af Dansk Folkepartis ageren i regeringsforhandlingerne, hvor det nu er Troels Lund Poulsen (V), som er kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder.

– Både Morten M. og DF har gentagne gange kritiseret andre for at have ultimative krav, som han nu selv slår sig op på, skriver Boje på X.

Han tilføjer, at DF og Morten M., som er DF-formand Morten Messerschmidt, må “gøre som de ønsker, men fri os fra den her moraliseren”.

Messerschmidt gentog mandag, at han under ingen omstændigheder kan bakke op om en regering, hvor Lars Løkke Rasmussen (M) er minister.

Om DF så indirekte ikke er med til at gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister igen, når DF ikke vil have Moderaterne med i en regering, ser Messerschmidt stort på.

– Jeg ved godt, det er uvant for jer, og måske derfor også noget, man lige skal vænne sig til. Men jeg er faktisk en politiker, der efter et folketingsvalg gør det, jeg har lovet i et folketingsvalg, sagde Messerschmidt mandag.

– Og det tror jeg egentlig også, at demokratiet har det bedst ved, tilføjede han.

Messerschmidt har gennem længere tid sagt, at han vil vælte enhver regering, der har deltagelse af Moderaterne.

Men faktum er, at hverken rød eller blå blok kan mønstre et flertal efter folketingsvalget 24. marts, og at Moderaterne med Løkke i spidsen sidder med de afgørende mandater.

Derfor kan regnestykket ikke gå op i forhold til en borgerlig regering, som Messerschmidt ønsker, selv om Troels Lund Poulsen har afløst Mette Frederiksen som kongelig undersøger.

Kravet fra DF om Moderaterne gør det i hvert fald meget svært for Troels Lund Poulsen at danne en sådan regering.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, sagde mandag, at han håber på, at Messerschmidt ændrer sit krav om ikke at lade Moderaterne være med i regering.

Også Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, gav mandag udtryk for, at alle partier bliver nødt til at give sig.

Det trækker ud med at danne en regering i Danmark, og det er plagsomt for Grønland, fortæller formanden for Naalakkersuisut.

– Jeg ville ønske, at vi fik en dansk regering snart. Det ville være dejligt for os i Grønland. For når vi taler udenrigspolitik og forsvar og så videre, så handler det om Kongeriget Danmark, altså Grønland og Danmark sammen, siger Jens-Frederik Nielsen under et sceneinterview på Copenhagen Democracy Summit i København.

To læger idømmes i Retten i Lyngby et års betinget fængsel i en sag om databedrageri i regi af Charlottenlund Lægehus.

En tidligere medicinstuderende, der også var tiltalt for at have medvirket til databedrageri, frifindes.

Lægerne, der var ejere af Charlottenlund Lægehus, er fundet skyldige i at have begået databedrageri af særlig grov beskaffenhed for et beløb på ikke under 600.000 kroner.

– Vi er gået forsigtigt til værks for så vidt angår både skyld og sanktion, siger retsformanden indledningsvist.

Selve lægehuset er også fundet skyldig i databedrageri for 500.000 kroner.

Sagen har været længe undervejs. Den blev startet op i 2021, og først i juli 2025 blev der rejst tiltale.

Der er sket frifindelse for en del af tiltalen om databedrageri.

Men lægerne er fundet skyldige i at have afregnet dobbelt for ydelser foretaget i sundhedshuset og at have afregnet for behandlinger, der ikke er fundet sted.

Ydermere har lægerne afregnet for konsultationer med patienter, der ikke længere var i live.

– Der er afregnet for telefonkonsultationer, flere år efter at en patient er afgået ved døden, siger retsformanden, da hun forklarer, hvordan en enig domsmandsret er nået frem til tirsdagens resultat.

Lægehuset fakturerede også Region Hovedstaden for behandlinger og blodprøver, som blev foretaget for superligaklubberne FC København, Brøndby og FC Nordsjælland.

På den måde blev både regionen og fodboldklubberne faktureret.

De to læger skal som led i deres betingede dom udføre 200 timers samfundstjeneste.

Lægehuset er også dømt for ikke at passe godt nok på personoplysninger. Det skete under coronaepidemien, hvor lægehuset unge ansatte tog coronatest.

I den forbindelse blev der delt fortrolige oplysninger og helbredsoplysninger i en chat på platformen WhatsApp på 1009 borgere, der var testet positiv for corona.

– Man tog en kalkuleret risiko med åbne øjne, siger retsformanden om det forhold.

Lægehuset straffes med en bøde på 250.000 kroner for de forhold, der handler om databedrageri, og en bøde på 400.000 kroner for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen.

Derudover har retten konfiskeret et beløb på 250.000 kroner hos lægehuset.

Retsformanden fremhæver, at straffen blandt andet er gjort betinget på grund af den lange sagsbehandlingstid.

– Der har været en sagsbehandlingstid, der ikke i fuldt omfang kan begrundes med sagens kompleksitet.

De to læger og anklagemyndigheden har nu 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes.

Et højtstående medlem af det iranske parlament truer med, at Iran kan berige uran op til 90 procent, hvis landet bliver angrebet igen.

Det er Ebrahim Rezaei, som er medlem af Irans parlament og talsperson for parlamentets kommission for national sikkerhed og udenrigspolitik, som kommer med udtalelsen på X.

– En af Irans muligheder i tilfælde af endnu et angreb kan være 90 procents berigelse. Vi vil behandle det i parlamentet, skriver han ifølge Reuters.

For at kunne producere en atombombe, skal man bruge uran med en berigelse på mindst 90 procent.

Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har Iran beriget uran op til en renhed på 60 procent. Det betegnes som højt beriget uran.

I en fortrolig rapport sendt til agenturets medlemslande har IAEA skrevet, at en del af Irans højt berigede uran blev lagret under jorden ved atomanlægget Isfahan. Det skrev Reuters, som havde set rapporten, i februar.

Indgangen til det pågældende område blev bombet af USA og Israel i juni 2025.

USA og Israel indledte den 28. februar nye angreb i Iran.

I øjeblikket forhandler parterne om en løsning på konflikten med Pakistan som mægler, mens der er aftalt en våbenhvile.

Mandag lød det fra den amerikanske præsident, Donald Trump, at våbenhvilen er på et kritisk stadie efter Irans seneste forslag til en aftale.

Ifølge mediet CNN beskyldte Trump Iran for at være løbet fra en aftale med USA om, at USA måtte fjerne Irans lager af beriget uran.

Præsidenten fortæller, at Iran havde bedt USA om at fjerne det berigede uran, der skulle befinde sig under atomanlægget, som det amerikanske militær bombede sidste år.

Men den del er altså ifølge præsidenten ikke en del af det nyeste udkast til en aftale, som Iran har sendt.

DSV forventer, at kunstig intelligens kan være med til at gøre logistikselskabet langt mere effektiv.

Det skriver selskabet i en meddelelse, hvor det præsenterer sine nye 2030-mål.

Selskabet regner med, at kunstig intelligens og teknologi kombineret med en optimering af driften kan forbedre produktiviteten med ni milliarder kroner årligt fra 2030.

Det danske selskab Coloplast må se sit overskud styrtdykke som følge af en milliardnedskrivning.

Det viser selskabets skæve halvårsregnskab, der dækker perioden fra oktober til udgangen af marts.

Overskuddet efter skat er endt på 426 millioner kroner – et fald på 78 procent fra samme periode sidste år.

Selskabet har nedskrevet værdien af det islandske opkøb Kerecis med tre milliarder kroner, fordi det ikke har kunnet leve op til forventningerne.

Kerecis, der producerer hud- og sårplejeprodukter af fiskeskind, blev købt i midten af 2023.

Selskabet har på det seneste haft det svært, fordi nogle tilskudsregler i USA er blevet ændret, og det fik altså Coloplast til at reagere tidligere på året.

Coloplast producerer medicinske hjælpemidler som stomiposer, katetre og løsninger til mennesker med problemer med blære- eller tarmfunktionen.

For hele koncernen har der været vækst i omsætningen.

Omsætningen for de første seks måneder af regnskabsåret endte på godt 14,1 milliard kroner.

Det er en stigning på 171 millioner kroner.

Gavin Wood, der er topchef i selskabet, siger i regnskabet, at selskabet har et solidt fundament.

– Med vores 2030-strategi har vi sat en klar retning mod at skabe endnu større værdi for brugere, patienter, kunder og lokalsamfund, lyder det.

Han fortæller, at Coloplast har en ambition om at nå ud til mindst fire millioner mennesker med sine produkter.

– Jeg ser frem til at lede Coloplast ind i det næste kapitel med vækst og værdiskabelse.

Gavin Wood satte sig i hjørnekontoret den 1. maj, da han overtog tøjlerne fra Lars Rasmussen.

Tidligere har den nye topchef haft forskellige topstillinger i medicinalvirksomheden Johnson & Johnson.

Gavin Wood er født i Canada.

En 65-årig mand er i kritisk tilstand efter en alvorlig soloulykke på motorcykel i Slagelse tirsdag morgen.

Det oplyser Nis Henriksen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ritzau.

– En 65-årig mand kom kørende på sin motorcykel, og så påkørte han en parkeret lastbil. Han pådrog sig nogle skader, der er kritiske. Han er fløjet til Rigshospitalet, siger han.

Politiet modtog klokken 05.59 anmeldelsen om trafikulykken, der fandt sted på Elmedalsvej i Slagelse.

– Vi har en bilinspektør ude på stedet, som undersøger sagen, siger Nis Henriksen.

– Det skulle ikke give udfordringer, og de regulerer trafikken derude. Mon ikke man kan trille igennem med nedsat hastighed, siger han.

Politiet har ikke umiddelbart mistanke om, at der skulle være alkohol eller narkotika involveret, lyder det fra Nis Henriksen.

– Vi gør det, at vi altid tager en blodprøve og tjekker for alkohol og narkotika. Det er ikke, fordi vi har en mistanke i det konkrete tilfælde her. Det er noget, vi altid gør i forbindelse med alvorlige færdselsuheld, siger vagtchefen.

De pårørende er underrettet.

En person er blevet dræbt, og fire er blevet såret i russiske angreb på det østlige Ukraine.

Det melder lederen af Dnipropetrovsk-regionens militære administration, Oleksandr Ganja, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebene dræbte ifølge Ganja en mand og sårede en kvinde i byen Synelnykove. Tre andre blev såret i angreb andre steder i Dnipropetrovsk, lyder det.

Natten til tirsdag blev Ukraines hovedstad, Kyiv, udsat for et droneangreb. Det meldte lederen af byens militære administration, Tymur Tkatjenko, på Telegram.

Ifølge AFP var det første gang siden fredag, at der lød en luftalarm i byen. Fra lørdag til og med mandag var der annonceret en våbenhvile mellem Ukraine og Rusland.

Også i Rusland er der meldinger om natlige angreb.

Ifølge AFP meddeler landets forsvarsministerium, at der fra midnat til klokken 7.00 om morgenen Moskva-tid er blevet skudt 27 ukrainske droner ned over tre regioner i det vestlige Rusland tæt på den ukrainske grænse.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde fredag, at der lørdag trådte en tre dage lang våbenhvile i kraft mellem Rusland og Ukraine. Våbenhvilen ville vare til og med mandag.

Foruden en indstilling af kampe og angreb omfattede våbenhvilen ifølge Trump en udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land.

Våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af “Sejrsdagen” den 9. maj. Dagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 og markeres hvert år med en parade.

I år var paraden dog mere nedtonet, end den har været de seneste år. Rusland pegede op til dagen på sikkerhedshensyn som årsag til, at paraden ville se anderledes ud.

Normalt ruller kampvogne og missilsystemer hen over Den Røde Plads i den russiske hovedstad, Moskva, under paraden, som markerer 9. maj. I år blev der i stedet afspillet en video af det militære isenkram i aktion.

I løbet af weekenden har både Rusland og Ukraine anklaget modparten for at bryde våbenhvilen.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, sagde lørdag, at han tror, at konflikten med Ukraine snart slutter.

I weekenden har gps-målestationen i Tejn på Bornholm registreret kraftig jamming af gps-signalerne.

Det skriver TV 2 Bornholm.

Det er sandsynligt, at det har noget med den aktuelle forsvarsøvelse Baltic Shield at gøre, vurderer forsker.

Gps-jamming dækker over “overdøvelse” af gps-signalet. Her kan et støjsignal med den fornødne effekt gøre det umuligt for modtageren at opsamle signalet fra satellitterne.

Derfor kan jamming betyde tab af positions- og navigationsoplysninger.

Planer for sportsnyheder onsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/sportsprogram

Ritzau følger bl.a.:

(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)

Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram

* ONSDAG 13. MAJ 2026 *

Dagens Sport

Badminton: Thailand Open, niveau 4, Patumwan, Thailand (slutter søndag).

Basketball NBA-kvartfinaler, 5. kamp: San Antonio – Minnesota (02:00), Detroit – Cleveland (22:00)

Bordtennis DM-semifinaler, 3. kamp, mænd: Næstved B. – Herlev (18:30), Roskilde – B 75 (19:00)

Cykling: Giro d’Italia, 5. etape, 204 km fra Praia a Mare til Potenze (slutter 31. maj).

Fodbold 2. div. nedrykningsspil: Helsingør – Fremad A (18:30), Skive – VSK Århus (19:00), Ishøj IF – Brabrand (19:00)

Fodbold 2. div. oprykningsspil: AB – FC Roskilde (18:00), Næstved – HIK (19:00), Thisted – Vendsyssel (19:00)

Fodbold England, 1. division, play-off, 2. kamp: Stockport – Stevenage (21:00)

Fodbold England, Premier League: Man. City – Crystal P. (21:00)

Fodbold Frankrig, Ligue 1: Brest – Strasbourg (19:00), Lens – Paris SG (21:00)

Fodbold Italien, Pokalfinale: Lazio – Inter (21:00)

Fodbold Skotland, Mesterskabsspil: Hearts – Falkirk (21:00), Motherwell – Celtic (21:00), Rangers – Hibernian (21:00)

Fodbold Spanien, La Liga: Espanyol – Ath. Bilbao (19:00), Villarreal – Sevilla (19:00), Alaves – Barcelona (21:30), Getafe – Mallorca (21:30)

Håndbold DM-semifinaler, 1. kamp, kvinder: Odense – NFH Nyk. F (18:30), Team Esbjerg – Ikast (20:30)

Håndbold Kval. til Ligaen, 2. kamp, kvinder: Ajax – EH Aalborg (18:30)

Ishockey NHL-kvartfinaler, 4. kamp: Montreal – Buffalo (01:00)

Ishockey NHL-kvartfinaler, 5. kamp: Las Vegas – Anaheim (03:30)

Sejlsport: VM for 49’er, 49’erFX og Nacra i Quiberon, Frankrig (slutter søndag).

Speedway Speedwayligaen: Fjelsted – Region Varde (18:30), Nordjysk Elite – Slangerup (18:30), Esbjerg – Sønderjylland (18:30), GSK – Holsted (18:30)

Tennis: ATP/WTA: Rom (slutter søndag).

Når myg udvælger deres ofre, så er nogle mennesker mere udsatte for at få et myggebid end andre.

På afstand tiltrækkes myggene af kropslugt og af den kuldioxid, som udåndes. Når myggene kommer nærmere, så kan høj kropstemperatur og fugtighed gøre nogle personer særligt attraktive.

Det siger forskerne Frederic Simard og Rickard Ignell til nyhedsbureauet AFP.

To politibetjente fra den sydlige del af den amerikanske delstat Florida har sagsøgt skuespillerne Ben Affleck og Matt Damon for at bruge for mange detaljer fra virkeligheden i deres nye actionthriller “The Rip”.

Det vicer et søgsmål anlagt ved en føderal domstol i storbyen Miami ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Betjentene hedder Jason Smith og Jonathan Santana og arbejder ved et sherifkontor i Miami.

De anlagde tidligere på måneden sagen mod Artists Equity, der er et filmproduktionsselskab, som Affleck og Damon ejer sammen.

Betjentene mener, at filmen har skadet deres professionelle og personlige ry.

I retsdokumenterne står der ikke, hvor stort et beløb betjentene sagsøger selskabet for.

Det står dog i dokumenterne, at de kræver kompensation for deres økonomiske tab, godtgørelse for svie og smerte, dækning af advokatudgifter samt en offentlig tilbagetrækning og berigtigelse.

I “The Rip” spiller Affleck og Damon to politibetjente fra det sydlige Florida, der finder millioner af dollar inde i et hus.

Dele af filmen er inspireret af en virkelig sag fra 2016, hvor politiet fandt over 21 millioner dollar med forbindelse til en formodet hashsælger i et hjem i Miami Lakes.

Smith og Santana nævnes ikke ved navn i filmen og var ikke involveret i produktionen, skriver AP.

Søgsmålet hævder dog, at Santana var den ledende efterforsker på den virkelige sag, og at Smith var den betjent, der overvågede efterforskningsholdet.

Filmen indeholder virkelige detaljer om sagen, hvilket giver indtryk af, at karaktererne er baseret på sagsøgerne, lyder det i søgsmålet.

Det har ifølge søgsmålet givet venner, familiemedlemmer og kolleger det indtryk, at betjente har begået de kriminelle handlinger, der foregår i filmen.

Affleck og Damon har under promoveringen af filmen udtalt, at historien er løst baseret på beretninger fra politiinspektør Chris Casiano fra Miami-Dade Police.

Casiano fungerede som teknisk konsulent på filmen.

Artists Equity har ikke ønsket at udtale sig til AP.

I et svar på søgsmålet den 19. marts skrev Leita Walker, der er advokat for produktionsselskabet, at filmen ikke udgiver sig for at fortælle den sande historie om hændelsen eller skildre virkelige personer.

Det fremgår desuden af en ansvarsfraskrivelse i filmens rulletekster, lød det fra Leita Walker.

“The Rip” fik premiere på Netflix i januar.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Giro d’Italia i cykling.

12. maj: 4. etape (flad, blogstart 15:00).

Etapen overvåges fra start, og bloggen bliver startet tidligere end varslet, hvis udviklingen dikterer det.

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cPUS

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=69ea077a4d685ce91ffc3a37″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

RITZAU

REGIONALOST

Tirsdag den 12. maj 2026.

Udsigt, der gælder til onsdag morgen, udsendt kl. 05.20

Fyn:
Lidt eller nogen sol og ud på eftermiddagen mulighed for enkelte lokale byger. Temp. op mellem 11 og 13 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest. I aften og i nat vekslende skydække med stedvis regn eller byger. Temp. ned mellem 5 og 8 grader. Vinden aftager til svag til jævn omkring vest, ved kysterne dog stedvis op til frisk vind.

København og Nordsjælland:
Mest skyet men i løbet af dagen også lidt eller nogen sol ogder kommer enkelte byger. Temp. op mellem 11 og 14 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest. I aften og i nat vekslende skydække med stedvis regn eller byger. Temp. ned mellem 5 og 8 grader. Vinden aftager til svag til jævn omkring vest, ved kysterne dog stedvis op til frisk vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Mest skyet men i løbet af dagen også lidt eller nogen sol ogder kommer enkelte byger. Temp. op mellem 11 og 14 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest. I aften og i nat vekslende skydække med stedvis regn eller byger. Temp. ned mellem 5 og 8 grader. Vinden aftager til svag til jævn omkring vest, ved kysterne dog stedvis op til frisk vind.

Bornholm:
Skyet og mulighed for en enkel byge. Temp. op omkring 10, og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis hård vind. I aften og i nat vekslende skydække og tørt vejr. Temp. ned omkring 8 grader. Vinden aftager til svag til jævn omkring vest, ved kysterne dog stedvis op til frisk vind.

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Tirsdag den 12. maj 2026.

Der er kulingvarsel for Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til onsdag morgen, udsendt klokken 04.40.

Østersøen omkring Bornholm:
Vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Vest 6 til 11 m/s. God sigt. I nat sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. Sundet: Nordvest 6 til 11 m/s. God sigt. I nat vest 4 til 9 m/s. God sigt.

Kattegat:
Nordvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Nord 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat vest 6 til 11 m/s. God sigt.

Fisker:
Nordvest 6 til 11 m/s. God sigt. I eftermiddag sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. I aften i den nordvestlige del nordvest 4 til 9 m/s. I den sydvestlige del kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. I den nordøstlige del syd 3 til 8 m/s. Og i den sydøstlige del syd 7 til 12 m/s. God sigt. I nat nordvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 3 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 3 m. Dønning: 2 m.

USA har på møder med Danmark foreslået at åbne nye amerikanske militærbaser i Grønland.

Det oplyser unavngivne embedsmænd ifølge det britiske medie BBC.

Amerikanske embedsmænd har foreslået at placere tre nye amerikanske militærbaser i det sydlige Grønland, siger en kilde med kendskab til dialogen. De tre baser skal udpeges som amerikansk territorium, lyder det.

Baserne skal fokusere på overvågning af maritim aktivitet fra Rusland og Kina i et område i den nordlige del af Atlanterhavet, oplyser de unavngivne embedsmænd til BBC.

Det Hvide Hus har afvist at kommentere detaljer omkring dialogen med Danmark, skriver BBC.

En talsperson for udenrigsministeriet i Danmark har tidligere bekræftet den diplomatiske dialog med USA. Her blev det sagt, man ikke ønsker at gå i detaljer på nuværende tidspunkt, skriver BBC.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange truet med at ville overtage Grønland.

Den 14. januar blev det på et møde i Det Hvide Hus i Washington D.C. aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe.

Aftalen om arbejdsgruppen kom i stand på et møde med deltagelse af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands daværende minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, på den ene side.

På den anden side af bordet sad USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Ifølge Løkke skulle arbejdsgruppen sikre en “konstruktiv dialog”, som både skal opfylde amerikanske sikkerhedsinteresser og respektere kongerigets “røde linjer”, som er “vores suverænitet og territoriale integritet og det grønlandske folks selvbestemmelse”.

Siden midten af januar har arbejdsgruppen mødtes mindst fem gange, skriver BBC.

Ukraines hovedstad, Kyiv, er blevet udsat for et droneangreb, efter at en tre dage lang våbenhvile med Rusland er udløbet.

Det melder lederen af hovedstadens militære administration, Tymur Tkatjenko, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Fjendtlige droner befinder sig i øjeblikket over Kyiv. Pas på jer selv, indtil alarmen er afblæst, lyder det fra Tkatjenko.

Ifølge AFP er det første gang siden fredag, at der lyder en luftalarm i byen.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde fredag, at der lørdag trådte en tre dage lang våbenhvile i kraft mellem Rusland og Ukraine. Våbenhvilen ville vare til og med mandag.

Foruden en indstilling af kampe og angreb omfattede våbenhvilen ifølge Trump en udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land.

Våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af “Sejrsdagen” den 9. maj. Dagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 og markeres hvert år med en parade.

I år var paraden dog noget nedtonet af hensyn til sikkerheden.

Normalt ruller interkontinentale missiler, kampvogne og missilsystemer hen over Den Røde Plads i den russiske hovedstad, Moskva. I år blev der i stedet afspillet en video af det militære isenkram i aktion.

Hollænderen Fred Rutten har trukket sig som landstræner for Curacao mindre end en måned til VM.

Det oplyser Caracaos landshold mandag i et opslag på det sociale medie X.

Højesteret i USA har mandag banet vejen for, at republikanere i delstaten Alabama kan arbejde videre med et nyt valgkort, som vil være mere fordelagtigt for partiet forud for midtvejsvalget i november.

Dommerne ophæver dermed en tidligere afgørelse fra en lavere instans, som blokerede for republikanernes ønskede omtegning af valgkredsene.

En sådan omtegning blev i den tidligere afgørelse anset som racemæssigt diskriminerende. Det blev vurderet, at den på ulovlig vis kan udvande stemmevægten fra sorte borgere.

Alabama, der er en af USA’s sydstater, ventes efter det grønne lys fra højesteret at vende tilbage til et valgkort, den også tidligere har haft.

Delstaten har syv valgdistrikter. Republikanernes ønskede ændring på området vil medføre, at antallet af distrikter, hvor sorte vælgere udgør majoriteten eller næsten udgør en majoritet, vil falde fra to distrikter til et enkelt.

Sorte vælgere stemmer ofte på demokratiske kandidater.

Præsident Donald Trumps republikanske partifæller kæmper ved midtvejsvalget for at bevare kontrollen over Repræsentanternes Hus og Senatet.

Ifølge det amerikanske medie CNN er det ikke blevet offentliggjort, hvordan stemmerne fra højesteretsdommerne fordelte sig i spørgsmålet om Alabamas valgkort.

Sonia Sotomayor, som er en af landets tre liberale højesteretsdommere, har ifølge mediet dog sagt, at kendelsen er “upassende”.

Den vil “kun skabe forvirring, når indbyggerne i Alabama begynder at stemme”, siger hun.

CNN beskriver sagen som det seneste eksempel på, at landets højesteret går ind i striden om opdelingen af valgkredse i landets delstater.

Domstolen har også været involveret i sager om valgkort i delstaterne Louisiana, Texas og Californien.

Mandag bad demokrater i delstaten Virginia også højesteretten om at gå ind i en sag om opdelingen af valgkredse.

Reuters

To ud af tre amerikanere mener ikke, at USA’s præsident, Donald Trump, tydeligt har forklaret, hvorfor USA indledte krigen i Iran.

Det viser en meningsmåling, der er foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Mere end to måneder efter at Israel og USA indledte de første angreb i Iran den 28. februar, svarer 66 procent af de adspurgte, at Trump ikke tydeligt nok har forklaret målene med USA’s militære involvering i Iran.

Mens stort set alle demokratiske vælgere savner tydelighed omkring præsidentens mål med krigen, så gælder det for en tredjedel af Trumps republikanske støtter.

Efter den første bølge af angreb i Iran i slutningen af februar sagde Trump i en tale, at han ville forhindre Iran i at udvikle atomvåben og missiler, der kan nå USA.

USA og Iran blev efter halvanden måned enig om en våbenhvile, der blev indledt den 7. april.

Konsekvenserne af krigen har påvirket amerikanernes privatøkonomi.

63 procent af amerikanere svarer i mandagens meningsmåling, at de mærker et øget pres på økonomien i deres husholdning som følge af stigende priser på brændstof.

Siden krigen blev indledt, er brændstofpriserne i USA steget med omkring 50 procent.

Efter de første militære angreb indførte Iran en de facto blokade af en vigtig international sejlrute i Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens forbrug af gas og olie normalt fragtes igennem.

Amerikanerne bedømmer i mandagens meningsmåling også Donald Trumps overordnede indsats som præsident. Her er der en smule fremgang siden den seneste Ipsos-måling i midten af marts.

36 procent af amerikanerne svarer, at de godkender Trumps indsats. Det er to procent mere end i marts. Før krigen blev indledt, lå opbakningen til Trump på 40 procent.

Den seneste meningsmåling er foretaget online over fire dage og afsluttet mandag. 1254 amerikanere på tværs af USA har deltaget i undersøgelsen, der har en fejlmargin på tre procent.

Reuters