Seneste nyheder

Ti personer er døde, efter at et skyderi tirsdag har fundet sted i Tumbler Ridge i den canadiske provins British Columbia.

Det oplyser polititjenesten Royal Canadian Mounted Police (RCMP), skriver det canadiske medie CBC.

Seks af personerne er blevet fundet døde på gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School, mens en person mistede livet på vej til hospitalet.

Samtidig er to personer blevet fundet døde på en adresse, som ifølge politiet har en forbindelse til skyderiet.

En mistænkt gerningsperson er også blandt de døde. Vedkommende blev fundet død på gymnasiet og har ifølge politiet mistet livet som følge af det, der omtales som selvpåført skade.

To personer er desuden blevet fløjet på hospitalet med alvorlige skader, mens yderligere 25 bliver undersøgt for skader på en lokal klinik, siger politiet.

Det præcise forløb står ikke klart.

Tidligere opfordrede politiet alle i det omkringliggende område til at blive indenfor og låse deres døre. De blev også bedt om at holde sig fra gymnasiet.

Politiet har dog efterfølgende ophævet den ordre.

Ifølge CBC fremgik det tidligere af en udtalelse fra RCMP, at politiet blev kaldt ud til gymnasiet tirsdag eftermiddag klokken 13.20 lokal tid.

Indbyggere i lokalområder modtog på deres telefoner efterfølgende akutvarsler om en aktiv gerningsperson.

Ifølge CBC blev der i varslet omtalt en person beskrevet som en kvinde med brunt hår iført kjole.

Chefpolitiinspektør Ken Floyd siger ifølge CBC på et pressemøde, at den formodede gerningsmand, der blev fundet død på skolen, er den samme person, der blev beskrevet i varslet.

Han afviser at svare på, om den formodede gerningsperson er voksen eller et barn. Det ønsker han ikke at svare på af hensyn til ofrene, siger han.

Tal fra 2021 viser, at der bor omkring 2400 personer i Tumbler Ridge, som ligger cirka 660 kilometer nordøst for den større by Vancouver.

Ifølge CBC går der 160 elever på gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School.

En colombiansk senator blev tirsdag kidnappet og holdt som gidsel i flere timer.

Samtidig melder Colombias præsident om et attentatforsøg mod ham.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker forud for et valg i landet, som observatører har advaret om kan blive præget af vold.

Senator Aida Quilcue, som repræsenterer landets oprindelige befolkning og er aktivist og menneskerettighedsprismodtager, blev omkring frokosttid lokal tid bortført af ukendte personer i provinsen Cauca, hvor hun bor.

Cauca, som ligger sydligt i landet, er et konfliktfyldt område med et stort omfang af kokaproduktion, og det er i vid udstrækning kontrolleret af oprørsgrupper bestående af tidligere Farc-soldater.

Den 53-årige Quilcue blev kidnappet, mens hun befandt sig i en bil med to bodyguards, siger datteren Alejandra Legarda.

En gruppe vagter, som også repræsenterer den oprindelige befolkning, fandt senere bilen, men uden nogen personer i, har forsvarsminister Pedro Sanchez ifølge AFP oplyst.

Landets præsident, Gustavo Petro, advarede efterfølgende de ansvarlige om, at de skulle løslade Aida Quilcue, hvis ikke de ville risikere at krydse det, han kaldte en rød linje.

Kort tid derefter sagde forsvarsminister Sanchez, at senatoren og hendes bodyguards var blevet befriet og var i sikkerhed.

Petro hævder samtidig, at han har været mål for et attentatforsøg. Han har i flere måneder advaret om et angiveligt plot mod ham fra narkotikasmuglere.

Mandag aften kunne hans helikopter ikke lande på en destination ved den caribiske kyst på grund af frygt for, at personer ville skyde mod den, siger præsidenten uden at uddybe, hvilke personer der er tale om.

– Vi måtte flyve ud over åbent hav i fire timer, og jeg landede et sted, det ikke var meningen vi skulle til, for at undslippe drab, siger Petro.

Colombia skal afholde parlamentsvalg den 8. marts og præsidentvalg den 31. maj med en eventuel anden valgrunde i juni.

Som led i oprustningen i Arktis fordobler Storbritannien antallet af britiske soldater i det nordlige Norge fra 1000 til 2000 over tre år.

Det oplyser den britiske forsvarsminister, John Healey, i en pressemeddelelse.

– Kravene til forsvaret stiger, og Rusland udgør den største trussel mod sikkerheden i Arktis og det høje nord siden Den Kolde Krig, siger han.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, genetablerer sin militære tilstedeværelse i området og genåbner gamle baser fra Den Kolde Krig, siger forsvarsministeren.

Healey siger desuden, at man vil opskalere fælles øvelser med Nato-allierede. Han nævner øvelserne “Cold Response” og “Lion Protector”, der er fælles militærøvelser, som finder sted i henholdsvis marts og september.

Førstnævnte er en Nato-øvelse, mens sidstnævnte er ledet af Joint Expeditionary Force (JEF), der er en britiskledet koalition. Den består af ti nordeuropæiske lande, heriblandt Danmark.

“Cold Response” finder sted på tværs af Norge, Finland og Sverige og skal styrke de deltagende landes evne til at forsvare strategisk vigtige steder på tværs af fjorde og bjerge, lyder det i pressemeddelelsen.

– Under “Cold Response” og “Lion Protector” vil vi i år se tusindvis af soldater udsendt på tværs af Arktis og Nordatlanten – med Storbritannien i spidsen. Vi træner sammen, vi afskrækker sammen, og om nødvendigt vil vi kæmpe sammen, siger John Healey.

Under “Cold Response” vil 1500 soldater fra den britiske flåde deltage, lyder det i pressemeddelelsen.

Storbritannien og Norge indgik i december en forsvarspagt til at beskytte kritisk infrastruktur i Nordatlanten.

Aftalen hedder “Lunna House” og har til formål at beskytte kritisk infrastruktur som undersøiske kabler og rørledninger med en flåde bestående af 13 fregatter.

Som led i aftalen skal der desuden forudplaceres britisk militærudstyr i Norge, hvilket skal forberede området på fremtidige kriser, skriver det britiske forsvarsministerium.

Norge afgav i september en bestilling på mindst fem britiskproducerede fregatter.

Fire personer, heriblandt tre børn, er blevet dræbt i et russisk angreb på en landsby vest for Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det melder regionen Kharkivs guvernør, Oleh Synjehubov, på den krypterede beskedtjeneste Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De dræbte var tre børn under tre år og en 34-årig mand, der boede i samme hus i landsbyen Bohodukhiv. En 74-årig kvinde blev desuden såret i angrebet, lyder det fra guvernøren.

Reuters har ikke kunnet uafhængigt verificere episoden.

Samtidig er der en melding om, at Ruslands luftforsvar har afværget et ukrainsk droneangreb på Volgograd-regionen i det sydlige Rusland.

Meldingen kommer fra Andrej Botjarov, der er guvernør i Volgograd, skriver Reuters.

Han beskriver angrebet som massivt og fortæller, at det har beskadiget en lejlighed i byen nordøst for regionens hovedstad af samme navn.

Dronefragmenter landede i nærheden af en børnehave i byen, og en brand brød ud på en fabrik, men ingen kom til skade, siger Botjarov ifølge Reuters.

Meldingerne om angrebene kommer, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag samlede toppen af det ukrainske militær.

De skulle diskutere mangler i luftforsvaret og andre tiltag til at beskytte civile i den næsten fire år lange krig med Rusland, skriver Reuters.

Zelenskyj holdt sin daglige aftentale til nationen, hvori han fremhævede, at de lokale myndigheder i ukrainske byer kæmper med eftervirkningerne af russiske angreb.

Især arbejdet med at sikre strøm til højhuse har trukket tænder ud, efter at Rusland på det seneste har intensiveret angrebene på Ukraines energiinfrastruktur.

I Ukraine er temperaturen i vintermånederne ofte langt under frysepunktet.

Ukraines energiminister, Denys Sjmyhal, gav ifølge Reuters tirsdag en status på energiproblemet på Telegram.

Her lød det, at man arbejder døgnet rundt for at genoprette varmetilførslen i Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor temperaturerne natten til onsdag ventes at nå ned på minus 19 grader.

Efter et møde med landets ledere lød det videre fra Zelenskyj, at regionerne Kharkiv og Poltava i det centrale og nordøstlige Ukraine også har problemer med strøm. Det samme har Odesa-regionen ved Sortehavet.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at Iran ønsker at indgå en aftale med USA om landets atom- og missilprogram – og det vil være tåbeligt, hvis Iran ikke gør det.

Det siger præsidenten i et interview i Fox Business-programmet “Kudlow”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også til den israelske Channel 12 har Trump udtalt sig om en atomaftale med Iran.

I et interview, der er blevet offentliggjort tirsdag, siger han, at USA vil blive nødt til at gøre noget “meget hårdt”, hvis der ikke lander en aftale.

– Enten indgår vi en aftale, eller også bliver vi nødt til at gøre noget meget hårdt.

Han uddyber ikke, hvad det vil indebære.

Til Channel 12 og mediet Axios siger Trump, at han desuden overvejer at sende endnu et hangarskib til Mellemøsten. I slutningen af januar ankom det amerikanske hangarskib USS “Abraham Lincoln” til regionen.

Unavngivne embedsmænd har sagt til Reuters, at USS “George Washington”, som befinder sig i Asien, og USS “George H.W. Bush”, som er ved USA’s østkyst, vil være de mest sandsynlige bud på skibe, der kan blive sendt dertil.

Det vil dog tage mindst en uge for dem at komme til Mellemøsten.

Det sker, mens USA og Iran gør sig klar til at genoptage forhandlingerne om en aftale.

Oman var i sidste uge mægler for drøftelser mellem Iran og USA, hvor der ifølge en talsperson for Irans udenrigsministerium var nok enighed til, at diplomatiet kan fortsætte.

Der er dog ikke blevet meddelt en dato eller et mødested for den næste runde af forhandlinger.

USA deltog sidste år i israelske bombardementer af iranske atomfaciliteter.

Trump truede i sidste måned med militær indgriben i Iran.

Det skete under et blodigt indgreb fra den iranske regering mod landsdækkende demonstrationer i landet. USA endte dog med ikke at gribe ind militært.

Amerikanske myndigheder har tirsdag offentliggjort billeder af en maskeret og bevæbnet person, som tilsyneladende piller ved et overvågningskamera ved den forsvundne Nancy Guthries hjem.

Den 84-årige Nancy Guthrie blev bortført for over en uge siden i delstaten Arizona. Hun er mor til Savannah Guthrie, som er vært på NBC-programmet Today, der hver morgen leverer nyheder til millioner af amerikanere.

Billederne er blevet offentliggjort af det amerikanske forbundspoliti, FBI, og sherifkontoret i amtet Pima i Arizona.

Her ses en person med tildækket ansigt, handsker, rygsæk og det, der ser ud til at være et pistolhylster.

En embedsmand fra politiet oplyser, at billederne stammer fra optagelser fra et overvågningskamera klokken tre om natten den 1. februar. Det var, dagen efter at familien sidst så Nancy Guthrie.

Overvågningskameraet sad ved den 84-åriges hoveddør.

Personen på billederne ser først ud til at forsøge at blokere for kameraets linse med nogle blade, og efterfølgende ser vedkommende ud til at forsøge at ødelægge det.

Ifølge politiet stoppede kameraet så med at virke i løbet af de tidlige morgentimer den 1. februar.

Forbindelsen til Guthries pacemaker fra hendes telefon blev samtidig afbrudt.

Nancy Guthrie forsvandt, få timer efter at familiemedlemmer havde sat hende af ved hendes hjem den 31. januar efter en middag. Hun blev meldt savnet af familien dagen efter, da hun ikke mødte op til gudstjeneste om søndagen.

Myndighederne har oplyst, at de endnu ikke har nogen mistænkte i sagen.

– Myndighederne har fundet de her nye billeder, som viser en bevæbnet person, der tilsyneladende har rodet med kameraet ved Nancy Guthries hoveddør den morgen, hvor hun forsvandt, skriver FBI-direktør Kash Patel i et opslag på det sociale medie X, hvor han også deler billederne.

Mindst to breve, der nævner en løsesum i bytte for løsladelsen af Nancy Guthrie, er blevet afleveret til amerikanske nyhedsmedier.

Savannah Guthrie og hendes søskende har på sociale medier delt flere videoer, hvor de beder offentligheden om hjælp i sagen, mens de opfordrer de ansvarlige til at løslade deres mor og kommunikere direkte med familien.

Familien har sagt, at den er villig til at betale en løsesum.

Reuters

De indsatte i en række danske fængsler har tirsdag aften gennemført en protestaktion, fordi de er utilfredse med en række forskellige vilkår.

Det skriver Ekstra Bladet og TV Syd.

En del af kritikken går på fængslernes håndtering af medicin. Ifølge Ekstra Bladet nævnes det blandt andet, at flere har fået frataget deres ADHD-medicin.

TV Syd skriver også, at de indsatte føler sig udfordret af langsomme svartider på urinprøver og mangelfuld sagsbehandling på tværs af fængslerne.

Protestaktionen tirsdag aften foregik ifølge Ekstra Bladet ved, at de indsatte i fængslerne Møgelkær, Renbæk, Kragskovhede, Sdr. Omme, Nyborg og Ringe nægtede at lade sig låse inde i deres celler, da det var tid klokken 21.

Det skal ifølge Henrik Christensen, der er en fælles talsmand for de indsatte i Kreds Vest, være foregået stille og roligt. De indsatte har krævet at tale med ledelsen, lyder det ifølge Ekstra Bladet.

I Møgelkær, hvor han selv sidder, er de indsatte i stedet blevet låst inde i et fællesrum. Her venter de på, at ledelsen dukker op.

Tirsdagens protest sker, i kølvandet på at der blev indsendt en klage til direktøren for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen.

Danmarks Fængsler er en statslig myndighed under Justitsministeriet, der står for driften af arresthuse samt åbne og lukkede fængsler.

I klagen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, er der beskrevet flere konkrete tilfælde, hvor en indsat med alvorlige symptomer på sygdom ifølge de indsatte ikke har modtaget den nødvendige hjælp.

Ekstra Bladet skriver, at mediet ikke har haft mulighed for at verificere de forskellige eksempler i klagen.

En skudepisode har tirsdag aften fundet sted i et boligområde i Jägersro, der er en bydel i Malmø.

Det oplyser svensk politi på sin hjemmeside.

Politiet fik en anmeldelse om nogle høje brag i området lidt før klokken 21 og har siden været massivt til stede.

Tre personer er ifølge mediet Aftonbladet kommet til skade i forbindelse med hændelsen. Det mangler endnu at blive bekræftet af politiet.

– Mindst én person er såret og er blevet kørt til hospitalet, men det er uklart, om flere personer er kommet til skade, siger en talsperson for politiet til mediet.

En formodet gerningsmand er ifølge både Aftonbladet og TV4 blevet anholdt i en taxa efter hændelsen.

Ifølge sidstnævnte er vedkommende en ung mand i 20’erne.

TV4 skriver videre, at det ifølge politiet stadig er for tidligt at sige, om skyderiet er banderelateret.

Efterforskningen af sagen skal være med til at klarlægge omstændighederne.

– Vi gennemgår potentielle kameraer, der kan have fanget noget, og så afhører vi eventuelle vidner, siger politiets talsperson.

Før europæiske ledere tager kontakt til Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal EU nå til enighed om målet.

Sådan lyder det fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Lad os diskutere, hvad vi vil tale med russerne om, før vi taler om, hvem der skal være den, der taler med russerne, siger Kallas til AFP og tilføjer:

– Hvis de stiller maksimale krav, bør vi også stille maksimale krav.

Kallas siger desuden, at hun i de kommende dage vil sende en liste med idéer om krav til Rusland til EU-medlemslande.

Flere EU-ledere, herunder den franske præsident, Emmanuel Macron, har ifølge nyhedsbureauet på det seneste presset på for at genoptage kontakten med Putin.

Ifølge nyhedsbureauet sendte han i sidste uge en toprådgiver til Ruslands hovedstad, Moskva, for at deltage i et møde med den russiske side.

Mødet var det første af sin art, siden Rusland begyndte invasionen af Ukraine i 2022.

– Hvad fik jeg ud af det? En bekræftelse på at Rusland ikke vil have fred lige nu, sagde han efterfølgende i et interview med den tyske avis Süddeutsche Zeitung, skriver AFP.

– Men frem for alt har vi genopbygget disse diskussionskanaler på et teknisk niveau, sagde Macron.

Han tilføjede desuden i interviewet, at han ønskede at dele det med sine europæiske partnere og have “en velorganiseret europæisk tilgang”.

Den italienske udenrigsminister, Giorgia Meloni, har ligeledes sagt, at der kan udnævnes en særlig udsending til eventuelle forhandlinger.

Norges forsvarschef, Eirik Kristoffersen, udelukker ikke muligheden for, at Rusland i fremtiden vil invadere dele af Norge for at beskytte de russiske atomkapaciteter mod nord.

Det siger han i et interview med det britiske medie The Guardian.

– Vi kan ikke udelukke, at Rusland vil tage noget land som en del af sin plan om at beskytte deres egne atomkapaciteter, hvilket er den eneste ting, de har tilbage, som rent faktisk truer USA, siger Kristoffersen til mediet.

Han understreger samtidig, at Norge er forberedt på et scenarie, hvor russerne vil forsøge at sikre deres atomkapaciteter i den mest nordlige del af Norge.

Rusland har ifølge NRK størstedelen af sit atomarsenal placeret på Kolahalvøen, som ligger nær Norge.

Ifølge Kristoffersen har Rusland dog ikke noget erobringsmål i Norge, på samme måde som landet har det i Ukraine eller andre tidligere Sovjet-territorier.

Over for The Guardian fortæller han, at Norge både har en invasion i traditionel forstand i baghovedet, men at Ruslands taktik er mere diffus med sabotage og hybride angreb.

Forsvarschefen opfordrer i interviewet desuden til, at der opsættes en militær telefonforbindelse mellem de to hovedstæder for at undgå eskaleringer baseret på misforståelser.

– Indtil videre har, hvad vi har set af luftrumskrænkelser i vores område, været misforståelser, siger han til mediet og peger blandt andet på såkaldt GPS-jamming.

– De har ikke sagt det, men når vi ser noget som en krænkelse af luftrummet, så er det som regel på grund af en mangel på erfaring fra piloterne. Når vi taler med russerne, har de faktisk svaret på en meget professionel og forudsigelig måde.

En 33-årig mand er tirsdag blevet idømt forvaring ved Retten i Hjørring.

Det skriver anklagemyndigheden på den sociale platform X.

Ifølge mediet Nordjyske er han blevet dømt for otte forskellige forhold, der handler om blufærdighedskrænkelse, vold og trusler.

Anklager Patrick Sørensen fortæller til mediet, at volden er begået mod personer i offentlig tjeneste. Det er blandt andet gået ud over pædagoger.

– Nogle af forholdene er begået i sommerhuse, hvor han har opholdt sig sammen med pædagoger, mens andre er sket på et bosted i Nordjylland, hvor der var personale tilknyttet, siger anklageren.

Forvaring er en indespærring på ubestemt tid af personer, som retten anser for at være særligt farlige. Det tages i brug, når retten anser det for nødvendigt for at beskytte samfundet mod den farlige person.

Den 33-årige har ifølge Nordjyske forklaret, at han ikke husker meget fra sagerne, der fandt sted i 2024.

Manden nægter sig skyldig og har anket dommen.

Snestorm og farligt vejr er på vej ind over de sydlige egne af Danmark.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har tirsdag aften udsendt et varsel om snestorm fra natten til torsdag klokken 01.00 til torsdag aften klokken 22.

Snestormen ventes at ramme Syddanmark, hele Fyn og Sydsjælland og øerne. Ved sidstnævnte ventes det først at ramme klokken 04.00 natten til torsdag.

Der er tale om et såkaldt kategori 2-varsel, der dækker over “farligt vejr”.

Lidt længere nordpå er der ikke tale om et varsel – men en risiko for snestorm i samme tidsrum. Det er to niveauer under kategori 2 i niveauinddelingen, der dækker over fire niveauer.

I de sydlige egne – hvor der er udsendt varsel – ventes det, at der falder mellem 5 og 15 centimeters sne. Lokalt kan der falde op til 20 centimeter.

– Samtidig bliver vinden østlig til nordøstlig op til frisk, stedvis hård, hvilket medfører risiko for snefygning, lyder det fra vagthavende meteorolog Sandra Nygaard på DMI’s hjemmeside.

Kriteriet for DMI-varsel for snestorm er, at der skal falde over ti centimeter sne på seks timer og vind over ti meter i sekunder samt risiko for snefygning.

Det er tirsdag aften fortsat usikkert, hvor nordligt lavtrykket vil bevæge sig op over landet, og det har stor betydning for, hvor de største snemængder vil falde, og om den kan gå over i tøsne eller slud.

Tidligere tirsdag sendte DMI et forvarsel ud omkring snestorm. Det dækkede også Nordjylland.

Tirsdag aften står Nordjylland dog til at gå fri for snestorm. Der er i hvert fald hverken sendt risiko eller varsel ud for området fra DMI.

Den norske sikkerhedstjeneste (PST) vil lave sine egne undersøgelser i kølvandet på nyhederne om flere norske personers relationer til Jeffrey Epstein.

Det oplyser PST-chef Beate Gangås på et pressemøde tirsdag ifølge det norske medie NRK.

Hun siger, at det skal undersøges, om der kommer informationer frem, som ligger inden for PST’s ansvarsområde, men understreger, at ingen personer er mistænkt, og at ingen efterforskning er startet.

– Dette vil for eksempel kunne dreje sig om ulovlig deling af information eller håndtering af klassificeret information i strid med sikkerhedslovens bestemmelser, siger Gangås ifølge NRK.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB fortæller PST-chefen, at tjenesten vil indlede en efterforskning, hvis man finder oplysninger, der giver grund til det.

Målet med pressemødet var ifølge PST at orientere offentligheden om tjenestens livvagtsopgaver for den norske kongefamilie og norske embedsfolk.

Pressemødet kommer efter spørgsmål om, hvorvidt den norske kronprinsesse Mette-Marits forhold til Jeffrey Epstein har udgjort en sikkerhedstrussel mod det norske kongehus.

Adspurgt om, hvorvidt kongefamilien har taget sikkerheden alvorligt både på rejser og hjemme, siger Gangås ifølge NRK, at hun “ikke har nogen anden opfattelse af det, end at de er bevidste om sikkerheden”.

På pressemødet understreges desuden, at PST ikke er personlige rådgivere for de personer, som de står for sikkerheden for.

– Det er ikke sådan, at vi hverken overvåger myndighedspersonerne eller bestemmer, hvem de skal omgås. Vores perspektiv er sikkerhed, tæt beskyttelse og tryghed, siger Gangås ifølge NTB.

Den norske politienhed Økokrim har som følge af afsløringen af de norske Epstein-relationer indledt en efterforskning af den norske diplomat og hendes mand, Terje Rød-Larsen, der ligeledes er diplomat.

Begge optræder i Epstein-filerne.

Samtidig efterforsker Økokrim den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland på mistanke om grov korruption.

Det sker ligeledes på grund af oplysninger i Epstein-dokumenterne.

Det sidste kapitel i kampen om at få fingre i produktions- og filmselskabet Warner Bros. Discovery er tilsyneladende ikke blevet skrevet endnu.

Tirsdag har Paramount forbedret sit købstilbud på selskabet, der på papiret allerede har en aftale med Netflix.

Det skriver førstnævnte i en selskabsmeddelelse.

I december lød Paramounts bud på 30 dollar per aktie, mens Netflix forinden havde budt 27,75 dollar per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters havde Paramounts oprindelige bud en samlet værdi af op imod 108,4 milliarder dollar – eller knap 680 milliarder kroner.

Nu vil Paramount derudover betale en såkaldt “ticking fee” på 0,25 dollar per aktie, der skal betales til aktionærerne, for hvert kvartal fra starten af 2027 og frem hvor handlen ikke er blevet lukket.

Reuters skriver, at den del potentielt vil koste Paramount 650 millioner dollar per kvartal.

Og så vil selskabet desuden betale en regning på 2,8 milliarder dollar, som det vil koste Warner Bros. Discovery at komme ud af aftalen med Netflix. Det beløb skal i så fald betales direkte til Netflix.

Warner Bros. Discovery, der blandt andet har streamingtjenesten HBO Max og tv-kanalen CNN under sig, satte formelt sig selv til salg i oktober sidste år.

Det skete, efter at produktionsselskabet havde annonceret, at det skulle splittes op i to selvstændige selskaber.

Ét selskab, som var koncentreret omkring HBO Max og filmselskabet Warner Bros., og ét med navnet Discovery Global, som var bygget op omkring blandt andet CNN og andre tv-stationer.

Bestyrelsen i selskabet opfordrede i december aktionærerne til at afvise Paramounts oprindelige bud, med en begrundelse om at buddet var dårligere end aftalen med Netflix.

I samme ombæring lød det i et brev fra bestyrelsen, at man anså aftalen med Netflix for at være bindende.

Uanset om det ender med at være Netflix eller Paramount, der køber Warner Bros. Discovery, skal købet godkendes af de amerikanske konkurrencemyndigheder og aktionærerne i Warner Bros. Discovery.

En kvinde i 30’erne er tiltalt for at have smuglet en GPS-tracker med mikrofon ind under et fængselsbesøg hos drabsdømte Philip Westh.

Det viser et anklageskrift, som Se og Hør har fået aktindsigt i.

Da der er begæret navneforbud i sagen, oplyser mediet ikke nærmere om kvinden eller fængselsbesøget.

Mediet har været i kontakt med kvindens forsvarsadvokat, som ikke har nogen kommentarer, hvorfor det ikke vides, hvordan kvinden stiller sig over for anklagerne.

Kvinden er tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 124 stk. 4, hvor strafferammen går op til tre måneders fængsel.

Ifølge mediet fremgår det af anklageskriftet, at anklagemyndigheden går efter fængselsstraf.

Det fremgår ikke, hvornår kvinden skal for retten og i hvilken byret.

Philip Patrick Westh blev i juni 2024 idømt livstid af Retten i Næstved. I første omgang ankede han, men han har siden droppet sin anke.

Han blev blandt andet dømt for at have dræbt den 17-årige Emilie Meng i 2016.

Emilie Meng forsvandt, da hun natten til 10. juli var på vej hjem fra Korsør Station efter at have været i byen med venner.

Juleaftensdag samme år blev hendes lig fundet i Regnemarks Bakker – næsten 60 kilometer fra Korsør Station.

Philip Patrick Westh var også tiltalt for voldtægt og langvarig frihedsberøvelse af Emilie Meng, men retten fandt det kun bevist, at der var tale om forsøg herpå.

Han blev desuden dømt for en 27 timer lang frihedsberøvelse samt voldtægt af en 13-årig pige. Han blev også fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe pigen.

Pigen havde været ude med aviser og cyklede ved Kirkerup nær Slagelse, da hun bevidst blev påkørt af Philip Patrick Westh.

Efter 27 timer brød politiet ind i hans hus i Svenstrup ved Korsør.

Frihedsberøvelsen skete i april 2023 og var det, der førte til anholdelsen af gerningsmanden.

Under sagen erkendte han bortførelsen af og overgreb på pigen, men han nægtede sig skyldig i voldtægt og drabsforsøg.

Han blev også dømt for forsøg på langvarig frihedsberøvelse af en 15-årig pige i 2022. Han overfaldt pigen, mens hun gik en tur ved sin efterskole i Sorø og talte i telefon med sin mor.

Pigen skreg op, og det lykkedes hende at undslippe ham.

NemKonto-systemet er ude af drift på grund af et strømnedbrud.

Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside digitaliser.dk, hvor man kan se driftsstatussen på forskellige offentlige it-løsninger.

– Det betyder, at myndigheder og private virksomheder ikke kan foretage betalinger eller lave kontoopslag i NemKonto-systemet, lyder det på hjemmesiden klokken 15.55.

Det fremgår ikke, hvor mange mennesker det berører.

Men det gælder alle borgere og virksomheder, der skal modtage betalinger fra offentlige myndigheder og private virksomheder gennem NemKonto.

Fejlen skyldes et strømnedbrud på et datacenter hos leverandøren.

Tirsdag eftermiddag arbejdes der på en løsning – der fremgår dog ikke en tidshorisont.

NemKonto er den konto, offentlige udbetalere bruger, når de overfører penge til en.

En 50-årig bilist strejfede en bygning og påkørte et springvand i Aalborg tirsdag eftermiddag efter et formodet ildebefindende.

Det skriver Nordjyllands Politi i en nyhed, hvor det fremgår, at politiet fik en anmeldelse om et færdselsuheld på Bispensgade i Aalborg klokken 14.56.

Bilen kom kørende med retning fra Vesterbro, hvorefter den stoppede efter påkørslen af et springvand i krydset ved Vesterå.

Ingen personer på gaden er kommet fysisk til skade i forbindelse med uheldet.

– Men har man oplevet noget, der var voldsomt, kan man kontakte Offerrådgivningen, skriver politiet.

Politiet arbejder tirsdag eftermiddag på at klarlægge de nærmere omstændigheder, men “det tyder på, at personen har fået et ildebefindende”.

Når undersøgelserne er tilendebragt, ventes politiet at melde mere ud.

En af de forurettede kvinder i sagen mod den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby vidnede tirsdag i retten i Oslo.

Her gjorde hun det klart, at hun sad i retssalen, selv om hun ikke havde lyst.

– I de seneste måneder har jeg taget meget afstand fra denne sag. Jeg har så lidt lyst til at være her, sagde hun ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Kvinden, der i medierne beskrives som Lofoten-kvinden, fortalte desuden, at den store medieopmærksomhed omkring sagen er svær.

– Man kan næsten ikke forlade huset uden at blive mindet om, hvad jeg går igennem. Og så er der frygten for, at mit navn bliver afsløret, sagde hun.

Høiby er anklaget for at have voldtaget Lofoten-kvinden, mens hun sov i oktober 2023.

Under retssagen fortalte kvinden, at de havde haft sex tre gange forinden, hvor der havde været samtykke, men at hun den fjerde gang var faldet i søvn og vågnet op til, at Høiby havde samleje med hende.

Hun beskrev, at hun “forsvandt fra sig selv”.

– Det er ikke noget, man ønsker at opleve. Det (at blive voldtaget, red.) har jo været mit største mareridt hele livet. Så jeg tror, at jeg lukkede øjnene for på en måde at undgå at være vidne til mit eget overgreb, sagde kvinden.

Hun fortalte desuden, at hun kun havde fortalt om hændelsen til få personer og forsøgt at fortrænge det.

Marius Borg Høiby svarede tirsdag i retten, at han ikke kunne huske situationen, men at han ikke kunne se noget problematisk i, hvad der blev beskrevet.

– Jeg er selv blevet vækket mange gange ved at blive taget på i lignende situationer, og jeg har aldrig syntes, at det har været andet end fryd og gammen.

– Jeg tænker ikke, at der er noget voldsomt galt i det, når man minutter forinden har haft sex, lød det fra Høiby.

Høiby er også tiltalt for at filme den forurettede uden hendes samtykke. Han nægter sig skyldig i både anklagen om voldtægt og at have filmet hende uden samtykke.

Han er tiltalt for i alt 38 lovovertrædelser i retssagen – deriblandt fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Sagen begyndte, da han i august 2024 blev anholdt og sigtet for vold mod en ung kvinde. Siden er anklagerne mod ham blevet flere og har sat det norske kongehus under pres.

NTB

Myndighederne fra den tyske by Göttingen ransagede torsdag i sidste uge 11 ejendomme i Tyskland og Schweiz for højreekstremistiske samleobjekter prydet med hagekors og billeder af nazilederen Adolf Hitler.

Det skriver de tyske medier dpa, DW og NDR tirsdag.

Samleobjekterne mistænkes for at være en del af et større netværk for salg af højreekstremistisk memorabilia.

Ransagningerne er en del af en koordineret opgave iværksat af de offentlige anklagere i Göttingen.

Senioranklager Andreas Buick har oplyst til det tyske medie DW, at der i sagen er seks mistænkte, heriblandt en 43-årig hovedmistænkt fra Göttingen.

Den 43-årige mand blev i første omgang tilbageholdt, men han er siden blevet løsladt fra varetægtsfængsling. Efter løsladelsen er han forpligtet til at forblive i Göttingen-distriktet, og myndighederne har konfiskeret hans pas.

Mediet oplyser ikke, hvornår den 43-årige mand blev løsladt.

De tyske myndigheder har konfiskeret cd’er og plader med højreorienteret musik samt souvenirs som tøj og klistermærker med blandt andet hagekors og billeder af Adolf Hitler.

Udover samleobjekter med nazistiske og generelt højreekstremistiske motiver har de tyske myndigheder også beslaglagt knojern og sprængstof, der ellers ville kræve særlig tilladelse at have.

De tyske myndigheder mistænker ifølge DW, at den 43-årige hovedmistænkte både har bestilt flere af objekterne udefra og produceret noget af det selv, inden det senere blev sat til salg.

Myndighederne har også beslaglagt flere genstande med logoet fra de forbudte højreekstremistiske og nynazistiske grupper Blood & Honour og Combat 18.

Den tyske regering forbød Blood & Honour i 2000 og kategoriserede den som en kriminel organisation. Combat 18 blev forbudt i januar 2020.

De seks mistænkte er også mistænkt for at overtræde våbenloven og for at handle med ulovlige dopingmidler og receptpligtig medicin, som de tyske efterforskere nu undersøger.

TV 2 vil stramme mediets retningslinjer for såkaldte erfarer-historier – nyheder bygget på unavngivne kilder.

Det siger Mads Bisgaard, der er ledende redaktionschef for politik og business på TV 2, til fagbladet Journalisten.

Det sker, i kølvandet på at mediet tidligere tirsdag gik i gult og breakede en nyhed om, at en overenskomst for omkring 200.000 statslige ansatte var på plads.

Det har mediet senere måttet rette – blandt andet efter at en af topforhandlerne har oplyst, at det ikke passer.

Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks Lærerforening og formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som forhandler på vegne af lønmodtagerne, oplyste tirsdag til Ritzau, at der ikke var en færdig aftale.

– Der er ikke en aftale, før vi er færdige, og vi forhandler stadig, sagde han omkring middag tirsdag.

Mads Bisgaard siger til Journalisten, at TV 2 i forvejen har retningslinjer for, hvordan erfarer-historier skal kvalitetssikres.

– De er ikke blevet overholdt i det her tilfælde. Nu strammer vi op på de i forvejen stramme retningslinjer. Vi kan ikke garantere, at det aldrig sker igen. Men jeg kan love, at vi tager det meget, meget seriøst, siger han til fagbladet.

TV 2 har præciseret på sin hjemmeside, hvor der nu står, at det tidligere er oplyst, at “aftalen var på plads, men dette er ikke korrekt. Det, vi kender til, er en række hovedelementer, der er på bordet”.

Hvis man får notifikationer – også kaldet push-beskeder – på sin telefon fra TV 2 på nyheder, har man formentlig fået én omkring nyheden i første omgang, da TV 2 erfarede det.

Men der kom ikke en ny notifikation, da TV 2 rettede historien, efter at det viste sig, at den ikke holdt vand.

Mads Bisgaard siger til Journalisten, at der er blevet foretaget en konkret vurdering af det vagthavende nyhedshold om, “at det ikke var nødvendigt”.

– Men retrospektivt set og ifølge mig er der gode argumenter for, at vi skulle have sendt en opfølgende push-besked ud, siger han.