Alle de tilbageværende personer på krydstogtskibet MV “Hondius”, som sættes i forbindelse med et udbrud af hantavirus, bliver evakueret mandag og sendes med et fly til Holland.
Det oplyser Spaniens sundhedsminister, Monica Garcia, ifølge nyhedsbureauet AFP mandag eftermiddag.
Krydstogtskibet ligger til kaj ved den spanske ø Tenerife.
Rigsrevisionen finder politiets praksis for henlæggelse af sager om personfarlig og økonomisk kriminalitet for “meget utilfredsstillende”.
INFO: Den planlagte Net version af historien “Betjent og ægtepar tiltalt” udgår.
Ritzau prioriterer anderledes.
Spørgsmål til det udgåede programpunkt kan rettes til Ritzaus nyhedsredaktør på 33 30 04 10
Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på
http://www.ritzau.dk/program
Venstres tidligere formand, Jakob Ellemann-Jensen, vil i en kommende bog fortælle om sine år i dansk politik.
Bogen hedder “Udvalgte kolbøtter” og udkommer 21. maj.
Det skriver Neumann Strategy & Communication i en pressemeddelelse.
Bogen kommer dermed på et tidspunkt, hvor de igangværende regeringsforhandlinger fortsat kan være i gang.
Efter 2022-valget stod Jakob Ellemann-Jensen i spidsen for Venstres kovending, der betød, at Venstre gik i regering med Socialdemokratiet – og Moderaterne.
Venstre havde ellers i meget klare vendinger meldt ud, at partiet under ingen omstændigheder ville gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister. Men 15. december 2022 så SVM-regeringen altså alligevel dagens lys.
Derefter gik det ned ad bakke for Jakob Ellemann-Jensen, der kort efter valget blev sygemeldt med stress. Han gjorde efter flere måneders fravær comeback i 2023, men stoppede kort efter helt i politik.
– Jeg mener, at jeg gik ind i politik af alle de rigtige grunde. Jeg ved, at jeg gik ud af politik af alle de rigtige grunde. Det her er min fortælling om nogle af de kolbøtter, livet og jeg slog i tiden derimellem, siger han i pressemeddelelsen.
Ellemann-Jensen konstaterer, at han stod i spidsen for Venstre i en turbulent periode, hvor han blev formand efter endnu et formandsopgør mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen.
– Jeg stod i spidsen for Venstre i nogle år med omvæltninger så store, at jeg bilder mig ind, at det kan have en bredere interesse at få dem beskrevet indefra. At give et indblik i det moderne parti, jeg gerne ville skabe, og dermed også i det Venstre, der var, og det, der ikke blev, siger Ellemann-Jensen, der sad i Folketinget fra 2011 til 2023.
Han siger også, at han vil komme ind på kovendingen om at gøre Mette Frederiksen til statsminister alligevel.
– Erfaringer og eftertanker. Måske har der også sneget sig en enkelt efterrationalisering – eller højst to – ind, siger Ellemann-Jensen.
Han var Venstres formand fra 2019 til 2023. I dag er han direktør i Dansk Erhverv.
Ombudsmanden har bedt Justitsministeriet om at udtale sig om lovligheden af, at tilbageholdte i detentionerne i Grønland bliver overvåget døgnet rundt.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ombudsmanden, der i 2025 gennemførte tilsynsbesøg i detentioner og anstalter i Grønland.
Ved tilsynsbesøgene kunne Ombudsmanden konstatere, at overvågningskameraerne i detentionslokalerne ikke kunne slukkes, hvilket betyder, at de fængslede overvåges døgnet rundt.
Derudover har Ombudsmanden fundet ud af, at der ikke var møbler til rådighed i alle de detentionslokaler, der bruges til de tilbageholdte.
Blandt andet var der i et detentionslokale kun en madras på gulvet, fremgår det af pressemeddelelsen.
Politiets detentioner i Grønland skal efter reglerne kun bruges til anbringelse af tilbageholdte i kortere perioder. Men ifølge Ombudsmanden er der personer, der har opholdt sig i flere uger og nogle gange måneder i detentionerne.
Ifølge Kriminalforsorgen i Grønland skyldes det et pres på kapaciteten i anstalterne.
– Varigheden af tilbageholdtes ophold i politiets detentioner og kameraovervågning har stor betydning for de frihedsberøvedes forhold og retssikkerhed, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, i pressemeddelelsen.
– Derfor er der behov for en nærmere undersøgelse af de nævnte forhold, så det kan sikres, at de frihedsberøvede behandles i overensstemmelse med deres rettigheder.
Det grønlandske retsvæsen adskiller sig fra det danske på flere områder. Blandt andet bliver man i Grønland ikke idømt fængselsstraffe, men anbringelse på anstalt.
Ombudsmanden har på sine tilsynsbesøg også konstateret, at kvindelige indsatte var anbragt på samme lukkede afdeling som mandlige indsatte i Anstalten i Nuuk. I den forbindelse beder Ombudsmanden Kriminalforsorgen i Grønland om at forholde til til, hvilke konsekvenser det har for de indsattes adgang til fællesskab.
Tilsynsbesøgene har også givet Ombudsmanden anledning til at komme med en række anbefalinger til Grønlands Politi og til Kriminalforsorgen i Grønland.
I forhold til Grønlands Politi drejer anbefalingerne sig blandt andet om politiets tilsyn med indsatte i detentioner og politiets egenkontrol med de fysiske rammer og elektroniske udstyr i detentionerne.
Anbefalingerne til Kriminalforsorgen angår blandt andet screening af nyindsatte for selvmordsrisiko og medicinhåndtering.
De Radikales leder, Martin Lidegaard, afviser ikke på forhånd at indgå i en midterregering, som kunne bestå af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne samt De Konservative og De Radikale, men det ser umiddelbart “svært ud”.
Det siger Lidegaard på vej ind til regeringsforhandlinger med den kongelige undersøger, Troels Lund Poulsen (V).
– Jeg afviser det ikke på forhånd, og jeg går ind i de her forhandlinger seriøst. Men jeg synes, det ser lidt svært ud, baseret på det, partierne har meldt ind til nu i hvert fald, siger Lidegaard.
Efter folketingsvalget 24. marts blev Mette Frederiksen (S) kongelig undersøger, og hun forhandlede i lidt over seks uger primært med de røde partier, heriblandt De Radikale, samt Moderaterne om en centrum-venstre-regering.
Den proces satte Moderaterne en stopper for i fredags ved at pege på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger. Den nye forhandlingsleder har inviteret alle Folketingets partier til indledende forhandlinger mandag og tirsdag om at danne en ny regering .
Det ærgrer Lidegaard, at de hidtidige forhandlinger er stoppet. Han mener, at parterne, som forhandlede i første omgang, var kommet godt på vej. Blandt andet med at sammensætte “danmarkshistoriens grønneste regering”, hvilket De Radikale bestræber sig efter.
Om det nu kan lade sig gøre med Venstre, må tiden vise, siger Lidegaard. Han mener, at Venstre og De Radikale umiddelbart ser anderledes på for eksempel sprøjteforbud samt omlægning af svineproduktion.
– Vi har måske lidt svært ved at se det for os. Når det handler om sprøjteforbud over drikkevandsområder, om omlægning af dansk svineproduktion, og også når det handler om at udfase gas og elektrificere det danske samfund og industrien, så har vi haft meget forskellige meldinger i valgkampen, siger Lidegaard.
Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, tager ansvar for resultatet af lokalvalgene i sidste uge, som flere steder førte til en markant tilbagegang for Labour, som Starmer er formand for.
Men han vil ikke træde tilbage, siger han i en tale i London.
– Valgresultaterne i sidste uge var svære, meget svære. Vi mistede nogle dygtige repræsentanter for Labour.
– Og jeg tager ansvar for det siger, Starmer.
Med projektnavnet Circuit of Denmark vil en gruppe investorer bygge en racerbane i Padborg.
Projektet er i sin spæde fase, og der mangler fortsat yderligere investorer til at dække budgettet på 3,8 milliarder kroner.
Det skriver Børsen.
Øllet flød, romerlysene viste vej, og stemmerne fra tusindvis af feststemte aarhusianere gjaldede, da 40 års mesterskabstørke blev slukket i Aarhus.
AGF vandt 2-0 i Brøndby og er dansk mester for første gang siden 1986.
Mens spillerne og de medrejsende fans indledte guldfesten på Brøndby Stadion, strømmede tusindvis af aarhusianere ud i gaderne for at fejre den historiske titel.
Senere søndag aften ankom AGF-truppen og -staben i bus til Aarhus og sluttede sig til den gadefest, som allerede var i fuld gang.
Se billederne og få en fornemmelse af, hvordan det gik for sig.
En bilist valgte at trodse afspærringerne ved Copenhagen Marathon søndag, viser en video, som flere medier har bragt.
Politiet har sigtet kvinden, der sad ved rattet i den lille rød bil, for flere overtrædelser af færdselsloven.
Den 55-årige kvinde var til stor fare for løberne, skriver Københavns Politi i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, tror næppe på “mange flere møder” med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V).
Hun mener, at hun skylder danskerne at “være ærlig om forskellene”. Det skriver formanden i et opslag på Facebook.
– Jeg må også bare sige, at jeg har svært ved at se, at Venstre kommer til at gøre det, der faktisk skal til for at beskytte vores drikkevand, skriver Olsen Dyhr.
Hun har hele vejen givet udtryk for, at SF ikke ønsker at gå i regering med Venstre eller de Konservative.
Hvis man både er fan af og aktionær i fodboldklubben AGF, er der flere ting at glæde sig over mandag formiddag.
Klubben sikrede sig søndag sit første danske mesterskab siden 1986, og mandag stiger AGF-aktien kraftigt.
Omkring klokken 09.30 stiger aktien med omkring 14 procent. Det betyder, at den er blevet 62 procent mere værd alene siden årsskiftet.
Man skal tilbage til 2011 for at finde et lignende niveau.
Fodboldklubben hjemførte søndag mesterskabet, efter at Brøndby IF blev besejret med 2-0.
Det betyder, at AGF potentielt har udsigt til europæisk gruppespil i den kommende sæson. Det fører som regel betydelige pengesummer med sig.
Det kræver dog, at AGF klarer sig godt i en kommende kvalifikation.
Europæisk fodbold var noget af det, klubbens fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, italesatte efter søndagens kamp.
– Kan vi vinde en runde i Champions League-kvalifikationen, er vi som minimum sikret Conference League-gruppespil. Det er en mulighed, vi skal forsøge at udnytte, lød det.
Om klubben vil skrue op økonomisk – og i så fald hvor meget – i jagten på gruppespil, er for tidligt at sige.
– Vi skal have en dialog i direktionen og bestyrelsen om, hvordan vi udnytter momentum. Det er ikke mange gange, at AGF har haft den mulighed for at bide sig fast, så den skal have et skud, fastslår fodbolddirektøren.
– I sidste ende er det typisk en samlet direktion, bestyrelse og ejerkredsen bagved, der bestemmer, hvad der skal lægges i økonomisk, og tingene skal passe sammen i forhold til, hvem man nu er. Det er ikke sådan, at alt skal på et bræt pludselig.
Tophistorien er skrevet og udgivet af Flensborg Avis. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Flensborg. For halvandet år siden skrev Gry Scavenius Bertelsen en anmeldelse i Flensborg Avis af bogen »Ridser i lakken – Kongehusets forbindelser til Hitlers Tyskland.« Som besættelseshistoriker var hun hård ved udgivelsen fra forfatter og journalist Peter Kramer – og i den bedømmelse var hun på linje med en stribe anmeldere i Danmark, skriver Flensborg Avis.
Nu er sagen afsluttet med et retsligt forlig, hvor Gry Scavenius Bertelsen ikke rokker sig på et eneste af de punkter, hun blev stævnet på. Hun er stolt af, at hun stod fast på sine faglige vurderinger. Men alligevel føler hun, at hun er blevet trukket rundt i manegen i halvandet år. Uden grund.
– Jeg er stolt, men også vred over hele forløbet. Først kommer der et krav om, at jeg skal trække min udtalelse tilbage. Så kommer der en stævning, og nu er der indgået et forlig, hvor jeg ikke trækker min udtalelse tilbage. For mig virker det på bagkant fuldstændig vanvittigt at skulle gå igennem det her i halvandet år. Vi er samme sted, som vi startede. Og jeg har ikke ændret et komma, siger Gry Scavenius Bertelsen, der til daglig er museumsinspektør for Frøslevlejrens Museum.
Undervejs i sagen har Bertelsen haft den erfarne medieretsadvokat Tyge Trier ved sin side. Også han ser forliget som en sejr for Gry Scavenius Bertelsen.
– Peter Kramer sprang op som en løve og faldt ned som et lam. Han ville have straf og modifikation under straffeloven, men det fik han overhovedet ikke. Der skal ikke rettes et komma i hendes anmeldelse. Så derfor er udfaldet reelt en sejr for min klient, siger Tyge Trier til Flensborg Avis.
https://www.fla.de/kultur/historie/92647/boganmelder-efter-halvandet-ar-i-retsstrid-jeg-er-stolt-men-o
Redaktionel kontakt:
Jan Christensen
tlf.: 0049 174 1981 313
e-mail: jc@fla.de
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Flensborg Avis ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)
Forskere fra Nationalmuseet begynder mandag nye undersøgelser af det danske skibsvrag “Havmanden”, der ligger lidt nord for Göteborg i Sverige.
Det skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
Målet er blandt andet at finde ud af flere detaljer om skibets konstruktion og menneskerne, der var om bord.
Det fortæller Andreas Kallmeyer Bloch, der er museumsinspektør hos museet.
– Det kunne være fantastisk, hvis vi fandt personlige genstande, der kan fortælle om menneskene om bord, der oplevede de dramatiske begivenheder omkring forliset – men også på det, der skete bagefter, hvor dele af vraget blev bjærget, siger han i pressemeddelelsen.
“Havmanden” var i 1683 på vej mod den vestindiske ø Sankt Thomas med straffefanger fra Danmark, da det blev overtaget af mytterister – personer, der deltager i oprør mod en autoritet eller en regering.
Et mytteri på et skib vil være et oprør mod den øverstbefalende, der typisk er kaptajnen.
Fregatten endte med at forlise ved skærgården langs den svenske vestkyst, hvor vraget fortsat ligger i dag.
Står det til Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal EU sende den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder som repræsentant i fremtidige forhandlinger med Rusland og Ukraine.
Men det vil være en dårlig idé, mener EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.
Det siger Kallas mandag morgen forud for et møde med EU’s udenrigsministre i Bruxelles, skriver nyhedsbureauet Reuters.
– Hvis vi giver Rusland retten til at udpege en forhandler på vores vegne, så vil det ikke være særligt klogt, siger Kaja Kallas.
Putins forslag om at sende Gerhard Schröder til forhandlingerne kom lørdag, da den russiske præsident blev spurgt af journalister, hvem han gerne så som EU’s repræsentant i kommende forhandlinger med Ukraine og Rusland.
Gerhard Schröder, der var forbundskansler i Tyskland fra 1998 til 2005, har efter kanslertiden arbejdet tæt sammen med Vladimir Putin.
Schröder har haft højtstående poster i russiske energiselskaber – herunder en bestyrelsespost i olie- og gasselskabet Rosneft.
Denne post forlod han i maj 2022. Det var tre måneder efter, at Rusland invaderede Ukraine, og Schröders post i Rosneft fik EU-Parlamentet til at opfordre til, at Schröder blev sat på EU’s sanktionsliste.
På grund af Schröders tætte forbindelser til Rusland “ville han sidde på begge sider af bordet” i forhandlinger om Ukraine, siger Kaja Kallas.
– Gerhard Schröder har været lobbyist på højt niveau for statsejede, russiske virksomheder.
– Så det er tydeligt, hvorfor Putin vil have ham til at være personen (der forhandler, red.), så han faktisk kunne sidde på begge sider af bordet, siger EU’s udenrigschef.
Af konkrete russiske energiprojekter har Schröder sammen med Putin stået i spidsen for North European Gas Pipeline, der blev iværksat i 2005.
I 2010 blev det til North Stream, som via rørledninger sender gas til Europa.
Gerhard Schröder er 82 år og var valgt for det socialdemokratiske SPD, da han var aktiv i tysk politik.
Selv om der er langt fra krigen i Mellemøsten til den danske grænse, kan de afledte effekter af den mærkes herhjemme.
Energipriserne er skudt i vejret som følge af konflikten, og det er med til at få inflationen til at stige.
I april var den årlige stigning i forbrugerpriserne 1,4 procent, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. I marts lød stigningen på 1,2 procent.
Ens for begge måneder er det, at det er højere brændstofpriser, der driver den højere inflation.
Og det er ikke sikkert, at vi har nået toppen endnu. Det mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal.
Han vurderer desuden, at det “i værste fald” kan sætte sig i danskernes købekraft.
– Lønningerne stiger fortsat pænt, og hvis inflationen holder sig omkring to procent, er der stadig udsigt til reallønsfremgang. Fremgangen bliver dog mindre end ventet ved årets begyndelse, skriver han i en kommentar.
– Samtidig er usikkerheden stor, og hvis krigen trækker ud, kan reallønnen igen begynde at falde, som det skete i 2022.
Reallønnen betegner, hvad lønmodtagerne reelt får ud af deres indkomst.
Hvis reallønnen stiger, kan forbrugerne få mere for deres løn end tidligere. Det forholder sig omvendt, hvis reallønnen falder.
I februar – altså inden krigen i Mellemøsten brød ud – lå inflationen på 0,7 procent i Danmark, så stigningstakten i forbrugerpriserne er nu fordoblet siden da.
Den seneste opgørelse for april bekræfter Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos AL Sydbank, i, at der formentlig er udsigt til højere renter.
– Vi forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer på banen med en renteforhøjelse allerede på deres næste møde i juni, skriver han i en kommentar.
Sker det, vil det blandt andet gøre boligfinansieringen dyrere for mange danskere med variabelt forrentede boliglån.
Dagens forhandlinger om at danne en ny regering skal handle om økonomi, skriver forhandlingsleder Troels Lund Poulsen (V) på sociale platforme.
– Jeg har besluttet, at vi starter med at tale om den økonomiske politik. Ikke fordi pengene er vigtige i sig selv, men fordi en sund og stærk dansk økonomi er forudsætningen for alt det, vi gerne vil, skriver han.
Tre profiler inden for dansk økonomi advarer om, at de næste generationer vil få pension i en mindre andel af livet end de hidtil generationer. Det skriver Politiken.
Professor på CBS Jesper Rangvid, tidligere topchef i Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen og tidligere direktør i Forsikring og Pension Per Bremer Rasmussen kalder udviklingen uretfærdig og foreslår en ny model for pensionsalderen.
– På et eller andet tidspunkt vil folk indse, at det er for sindssygt, siger Jesper Rangvid til avisen.
De mener, at det er uretfærdigt, at danskerne pensionsalder stiger med et år, hver gang deres forventede levealder vokser med et år.
Modellen stammer fra et forlig fra 2006, som er helt centralt i dansk politik. Det sikrer, at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger, men det vil de tre eksperter gøre op med.
Når pensionsalderen flyttes op, vokser antallet af år på arbejdsmarkedet, uden at det samme sker med antallet af år på pension.
Det vil skabe en større og større forskel mellem nuværende og kommende generationer af pensionister.
De årgange som går på pension i øjeblikket, vil i snit være på pension i op mod 33 procent af deres voksenliv. For de børn, der fødes i år, vil årene på pension udgøre 24 procent af deres voksenliv.
Socialdemokratiet foreslog forud for folketingsvalgkampen at bremse stigningen i pensionsalderen, hvilket har affødt en politisk diskussion op mod valget i marts.
Også med den model vil pensionsalderen stige så hurtigt, at andelen af livet på pension vil skrumpe med årene.
De mener, at det har fyldt meget lidt i debatten, og at det ikke var hensigten, da man lavede forliget.
Det fortæller Per Bremer Rasmussen, som i en årrække var højtstående embedsmand i Finansministeriet og Økonomiministeriet, mens forliget blev til.
De tre foreslår en ny model.
Senest er det vedtaget, at pensionsalderen fra 2040 skal være 70 år. For de årgange, der skal på pension der, vil pensionisttilværelsen udgøre 30 procent af voksenlivet.
Det skal fremover fastholdes, så alle fremtidige årgange får de samme 30 procent af deres voksenliv på pension, foreslår de tre.
Dermed vil pensionsalderen fortsat stige som følge af, at borgerne arbejder længere. Men den vil stige væsentligt langsommere end nu.
I stedet for 77 år i 2100 vil pensionsalderen med deres forslag blive 73 år til den tid. Meget af debatten om pension har dog handlet om, at det er meget dyrt at ændre på modellerne.
Det anerkender de tre, men de påpeger, at underskuddet ligger 50 år ude i fremtiden, og at meget kan ske inden da.
– Vi har at gøre med et underskud på under en procent, og enhver økonomidirektør ved, at man godt kan finde en løsning på et underskud på under en procent, siger Henrik Ramlau-Hansen, der selv har været økonomidirektør i Danske Bank til Politiken.
Der var flere parcel- og rækkehuse til salg i april sammenlignet med måneden før.
Tal fra Finans Danmark viser, at udbuddet af boliger steg med 2,2 procent på landsplan. Sådan lyder det mandag i en pressemeddelelse.
I alt var der ved udgangen af april 26.656 parcel- og rækkehuse til salg i hele landet.
Udbuddet steg i 10 ud af 11 landsdele. Kun i Østjylland var der et mindre fald på 0,3 procent.
De største månedlige stigninger ses i København og Østsjælland, hvor der var henholdsvis 10,5 procent og 8,8 procent flere boliger til salg end i marts.
I marts steg udbuddet af boliger ligeledes.
Når foråret kommer, bliver der typisk også sat flere huse til salg, siger Peter Jayaswal, der er underdirektør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
– April-tallene tegner et positivt billede af boligmarkedet på tværs af hele landet. Vi ser den sædvanlige forårsstemning i udbuddet, hvilket er godt for dem, der er på udkig efter en ny bolig, siger han i meddelelsen.
Boligkøbere har dog færre muligheder end for et år siden. Sammenlignet med april 2025 var udbuddet af parcel- og rækkehuse i år 17,3 procent lavere.
– Udvalget er dog stadig forholdsvist begrænset sammenlignet med sidste år. Samtidig stiger priserne lidt, hvilket vidner om et marked, hvor både sælgere og købere er aktive, lyder det fra Peter Jayaswal.
Udbudspriserne steg 0,8 procent i april på landsplan sammenlignet med måneden før.
Den gennemsnitlige pris pr. kvadratmeter var i perioden 23.314 kroner. Det svarer til en stigning på 9,6 procent sammenlignet med sidste år.
I 9 ud af 11 landsdele steg udbudsprisen, og de største stigninger ses på Bornholm og Østsjælland med henholdsvis 3,5 procent og 2,3 procent.