Seneste nyheder

DSB mangler stadig køreklare togsæt.

Derfor forlænges perioden med færre supplerende myldretidstog med en uge. Det skriver DSB på det sociale medie X.

Nu kører der færre af de supplerende tog til og med 20. februar.

Der vil køre færre myldretidstog på strækningerne København H – Kalundborg, København H – Slagelse eller Odense, København H – Fredericia og Fredericia – Aarhus H, lyder det.

De supplerende myldretidstog er ekstra afgange, som kører på de travleste tidspunkter af dagen.

Oprindeligt havde DSB meldt ud, at der kørte færre tog frem til og med 13. februar.

I den forbindelse oplyste DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Ritzau, at det var vejret, som havde været hårdt ved DSB’s tog.

– Vi har skelet til, hvordan vi stiller kunderne bedst muligt: I stedet for at aflyse med meget kort varsel vil vi hellere på forhånd fortælle vores kunder, at der er nogle tog, der ikke kører, lød det.

DSB opfordrer på sin hjemmeside til, at man tjekker Rejseplanen, inden man tager afsted.

Hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s rejsetidsgaranti i kraft.

Senere på ugen er der også udsigt til mere vintervejr.

Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et forvarsel om mulig snestorm fra torsdag til fredag.

Det forventer DMI umiddelbart primært vil ramme i Midt- og Nordjylland samt i Nordsjælland.

Inflationen har siden sommer ligget nogenlunde stabilt omkring to procent, men i januar måned faldt den ganske kraftigt.

Det fortæller Danmarks Statistik, der tirsdag har opgjort den årlige stigning i forbrugerpriserne til 0,8 procent.

Det er 1,1 procentpoint lavere end i december, hvor den lød på 1,9 procent.

Årsagen er hovedsageligt den kraftige nedsættelse af elafgiften, der fra årsskiftet faldt fra 72 øre pr. kilowatttime til 0,8 øre.

Ikea tilbagekalder visse væglamper, fordi en produktionsfejl på et kabel medfører risiko for elektrisk stød.

Det skriver Ikea i en pressemeddelelse.

Fejlen betyder, at isoleringen på et kabel er utilstrækkelig, lyder det.

Der er tale om visse varianter af væglampen Nymåne med bestemte leverandørnumre og med datostempler mellem uge 17 i 2022 og uge 50 i 2025.

Kunder, der ejer en af de berørte lamper, bør straks stoppe med at bruge den og kontakte Ikea for at få pengene retur, lyder det.

Tilbagekaldelsen omfatter to modeller af lamper i Nymåne-serien. Den ene er en enkelt lampe, hvor både den hvide og mørkegrå er tilbagekaldt.

Den anden model består af to lamper på en skinne.

For den første model gælder det, at både datostempel og leverandørnummer kan findes på et klistermærke inde i selve lampeskærmen, oplyser Ikea. Pæren skal fjernes for at finde mærket.

For dobbelt-modellen findes datostempel og leverandørnummer på klistermærker på bagsiden af lampen.

Ikea opfordrer til, at man altid afbryder strømmen til lampen, før man rører ved den.

For at få pengene tilbage skal man aflevere varen i et Ikea-varehus. Det er ikke nødvendigt at medbringe en kvittering.

Ikea har i dag seks varehuse i Danmark. De ligger i Aalborg, Aarhus, Odense, Taastrup, Gentofte og København.

Ikea skriver i pressemeddelelsen, at produkter bliver risikovurderet og testet grundigt for at sikre, at de lever op til krav på de markeder, hvor Ikea driver forretning.

Fejlen på Nymåne-lamperne er sket på trods af dette, lyder det.

Katte, hunde, kaniner og fugle var især blandt de 6987 dyr, som Dyrenes Beskyttelses internater fandt nye hjem til sidste år.

Det er knap ti procent færre end året før, hvor antallet af sager var 7617.

Det oplyser dyreværnsorganisationen i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er en stor del af forklaringen, at der blev indleveret færre dyr til internaterne – både fra private dyreejere, socialsager fra Dyrenes Beskyttelses eget beredskab og sager med dumpede dyr.

– Det er positivt, at færre dyr er kommet i klemme eller blevet tilovers og derfor har haft behov for hjælp, siger Dyrenes Beskyttelses internatchef, Karina Fisker, i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Det er forhåbentlig et udtryk for, at danskerne bliver stadig mere opmærksomme på ansvaret, der følger med at eje et dyr. Men samtidig stod vi stadig med knap 7000 dyr på vores internater, der havde brug for nye hjem, hvilket jo stadig er alt for mange dyr.

Dyrenes Beskyttelse bemærker, at mange killinger sidste år kom ind på internaterne senere på året og derfor endnu ikke er blevet klar til adoption.

Katte udgør langt størstedelen af sagerne. Sidste år udgjorde de 5420 adoptioner. Langt de fleste katte blev ifølge dyreværnsorganisationen fundet enten dumpet eller alene.

I 481 sager formidlede Dyrenes Beskyttelses internater hunde til nye hjem. Hernæst følger kaniner, som sidste år udgjorde 323 af sagerne.

August blev igen i 2025 den måned, hvor flest dyr blev videreformidlet, oplyser Dyrenes Beskyttelse. I sommerens sidste måned fik 918 dyr et nyt hjem.

En del af forklaringen kan ifølge Dyrenes Beskyttelse findes i, at mange killinger bliver klar til adoption i august.

Den puertoricanske musikstjerne Bad Bunny, der natten til mandag var hovednavnet i pauseshowet til Super Bowl, har fjernet alle opslag på det sociale medie Instagram.

Det skriver mediet E! News og flere andre amerikanske medier.

Samtidig har den 31-årige musiker, hvis borgerlige navn er Benito Antonio Martínez Ocasio, også slettet sit profilbillede på Instagram, hvor han har mere end 53 millioner følgere.

Samtidig er han stoppet med at følge andre profiler på det sociale medie.

Det eneste, der er tilbage på Bad Bunny-profilen, er et link til musikerens album fra 2025 – Debi Tirar Más Fotos.

Bad Bunny har ikke kommenteret årsagen til, at indholdet på Instagram-profilen er taget væk.

Musikeren har også fjernet profilbilledet fra sin konto på det sociale medie X.

Der er risiko for, at bilerne skøjter rundt på vejene tirsdag morgen.

Af Vejdirektoratets trafikkort, som løbende opdateres, fremgår det, at der er glatte veje i store dele af landet.

Østjyllands Politi, som dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner, advarer specifikt politikredsens bilister om glat føre.

– Saltbilerne er i fuld gang, oplyser myndigheden på meddelelsestjenesten Politi Update og tilføjer:

– Skal du ud og køre her til morgen, så kør hjemmefra i god tid. Kør forsigtigt, så alle kommer sikkert frem.

Samme advarsel deler P4 Trafik.

– Vejene kan fortsat være glatte mange steder i landet. Kør efter forholdene, hold afstand og sæt god tid af til køreturen.

I et opslag på det sociale medie X bliver tirsdagsvejret ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) endnu en dag i rækken med mange skyer og stedvis lidt sne.

– Temperaturen når op mellem 1 grads frost og 3 graders varme, lunest i den sydvestligste del af landet, lyder status fra DMI.

DMI udsendte mandag et varsel om snestorm i store dele af Danmark.

Snestormen forventes at begynde natten til torsdag 12. februar og vare frem til fredag den 13. februar klokken 12.00.

Områderne forventes at spænde fra vestjyske Ringkøbing og østpå til Nordsjælland samt nord for den linje.

Meldingen kommer på baggrund af et lavtryk, der bevæger sig over Danmark.

Lavtrykket kommer fra den sydlige del af England og bevæger sig øst og nordøst. Dets bane vil blive afgørende for, hvilke specifikke områder der rammes af snestormen.

Hvis lavtrykket tager en nordlig bane, vil det muligvis kun blive den nordligste del af Danmark, som vil få snestormslignende tilstande.

Hvis lavtrykket derimod tager en mere sydlig bane, så vil det være gældende for større dele af landet.

Snevejret – som forventes at ramme Danmark – vil være kategori to. DMI beskriver denne kategori som farligt vejr.

Derfor skal man være forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke omgivelserne og forstyrre trafik og forsyninger, hvis man befinder sig i de sneramte områder.

Opholder man sig i områderne, hvor der forvarsles om sne, så opfordres man til at holde sig orienteret om det lokale vejr.

Rigspolitiet har i tidligere pressemeddelelser rådet til, at man har tæpper, varmt tøj, refleksvest og forsyninger med i sin bil, hvis man skulle sidde fast i snedynger, eller hvis andet skulle forårsage, at man holder stille.

Flere amerikanske kongresmedlemmer udtrykker bekymring over, at en række navne er fjernet fra de offentliggjorte dokumenter relateret til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det siger kongresmedlemmerne, efter at de mandag har haft mulighed for at gennemgå de uredigerede dokumenter.

Jamie Raskin, der er demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Maryland, forstår ikke, hvorfor flere navne bliver holdt hemmelige for offentligheden.

– Jeg så navnene på mange mennesker, som var redigeret af mystiske, forvirrende eller uforklarlige årsager, siger Raskin.

– Der er helt sikkert mange andre navne på personer, som var medhjælpere eller samarbejdspartnere med Jeffrey Epstein, som er udeladt uden nogen åbenlys grund, siger han.

Kongresmedlemmerne gennemgik dokumenterne på en hemmelig lokation hos USA’s justitsministerium.

Det er justitsministeriet, der af flere omgange har offentliggjort flere millioner sider relateret til Epstein. Flere navne er blevet sløret eller fjernet for at beskytte seksualforbryderens ofre.

I henhold til en lov, der blev vedtaget af Kongressen i november, blev ministeriet pålagt at frigive alle dokumenter.

Ingen dokumenter må tilbageholdes eller redigeres, hvis vurderingen er, at det eksempelvis kan være pinligt eller skade en offentlig persons omdømme.

Republikaneren Thomas Massie fra delstaten Kentucky og demokraten Ro Khanna, der repræsenterer Californien, noterede sig flere navne, der er overstreget i de offentliggjorte dokumenter.

Massie nævner seks specifikke personer, som højst sandsynligt vil være belastet af relationen til Epstein.

Ro Khanna forstår ikke, hvorfor deres navne er fjernet.

– Der er ingen forklaring på, hvorfor de er blevet sløret, siger Khanna.

Massie og Khanna afviser at afsløre identiteterne, men Thomas Massie hævder, at den ene er højt oppe i en udenlandsk regering. En anden er ifølge Ro Khanna en “ret fremtrædende person”.

– Loven er meget tydelig. Medmindre noget er klassificeret, så skal det være uredigeret, siger Ro Khanna.

AFP

En føderal dommer i USA har mandag blokeret for, at en lov i delstaten Californien kan træde i kraft. Det gælder en lov, som ville forbyde betjente fra landets immigrationsmyndigheder at dække deres ansigter.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Betjentene vil dog stadig være forpligtet til at bære tydelig identifikation med angivelse af den myndighed, de arbejder for, og deres tjenestenummer.

Californien blev den første delstat i USA, som vedtog en lov, der forbyder betjente at bære ansigtstildækning.

Loven blev underskrevet i september i kølvandet på en række opsigtsvækkende razziaer udført af immigrationsmyndigheden Immigration and Customs Enforcement (ICE) i storbyen Los Angeles over sommeren.

I november anlagde præsident Donald Trumps administration så et søgsmål, der udfordrede loven. Her lød det, at lovgivningen ville true sikkerheden for betjente, der udsættes for chikane, vold og såkaldt doxing – at søge efter og offentliggøre personlige oplysninger om en person.

Det lød også, at loven krænkede landets forfatning, fordi den ville gøre delstaten regulerende for den føderale regering.

Ifølge AP siger dommer Christina Snyder, at hendes afgørelse skyldes, at maskeringsforbuddet ikke omfatter delstatslige retshåndhævende myndigheder, hvilket ifølge hende udgør en forskelsbehandling af den føderale regering.

Afgørelsen kan få national betydning, mens delstaterne prøver at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til føderale betjente der håndhæver Trump-administrationens immigrationsindsats, skriver nyhedsbureauet.

Afgørelsen efterlader dog en mulighed for fremtidig lovgivning, der forbyder føderale betjente at bære masker, hvis den gælder for alle retshåndhævende myndigheder.

– Retten finder, at føderale betjente kan udføre deres føderale opgaver uden at bære masker, lyder det i afgørelsen.

Afgørelsen fra Christina Snyder træder i kraft den 19. februar. Forbuddet mod maskerede betjente skulle være trådt i kraft 1. januar, men det blev sat på pause på grund af retssagen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Gavin Newsom, som er guvernør i Californien, i en udtalelse reageret på dommerens beslutning om at opretholde kravet om, at betjentene skal bære identifikation.

Han siger, at det er “en klar sejr for retsstatens principper”.

Han kommenterer ikke umiddelbart afgørelsen mod tildækning af betjentenes ansigter.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, har på det sociale medie X reageret på blokeringen af loven mod maskering, hvilket hun kalder en afgørende sejr.

– De her føderale betjente bliver chikaneret, udsat for doxing, modarbejdet og angrebet blot for at udføre deres arbejde. Vi har ingen tolerance over for det.

USA’s militær har udført et angreb mod en påstået narkobåd i den østlige del af Stillehavet, hvilket har kostet to personer livet.

En person meldes samtidig at have overlevet angrebet.

Det fremgår af et opslag fra U.S. Southern Command, der har ansvaret for USA’s militære aktiviteter i Latinamerika og Caribien, på det sociale medie X natten til tirsdag dansk tid.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte ruter for narkosmugling i det østlige Stillehav og deltog i narkosmuglingsaktiviteter, lyder det.

– To narkoterrorister blev dræbt, mens én overlevede angrebet.

Efter angrebet underrettede U.S. Southern Command straks den amerikanske kystvagt for at sætte gang i en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde den overlevende, skriver kommandoen.

De tre personers nationalitet fremgår ikke umiddelbart.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger den amerikanske kystvagt i en udtalelse, at Ecuadors maritime redningskoordinationscenter, MRCC, koordinerer indsatsen, mens den amerikanske kystvagt yder teknisk støtte.

Reuters skriver, at det ikke umiddelbart har været muligt at få oplysningerne fra X-opslaget uafhængigt bekræftet.

Den amerikanske kommando deler i opslaget en video, der tilsyneladende viser angrebet, men den fremlægger ligesom tidligere ikke umiddelbart beviser for påstanden om, at der var tale om en narkobåd.

Det står ikke umiddelbart klart, præcis hvor i Stillehavet angrebet har fundet sted.

USA har siden september angrebet en række fartøjer i Stillehavet og Det Caribiske Hav. Det er ifølge USA en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

Angrebene har dog mødt modstand fra menneskerettighedsorganisationer og juridiske eksperter i international lov.

USA’s præsident, Donald Trump, har mandag truet med at stoppe åbningen af en ny bro mellem USA og Canada.

Ifølge Trump bør USA eje mindst halvdelen af broen Gordie Howe International Bridge, som stadig er ved at blive opført, og som forbinder den canadiske provins Ontario med den amerikanske delstat Michigan.

– Jeg vil ikke tillade, at denne bro åbner, før USA er blevet fuldt ud kompenseret for alt, hvad vi har givet dem (Canada, red.), og heller ikke før, hvilket er vigtigt, at Canada behandler USA med den retfærdighed og respekt, som vi fortjener, skriver Trump i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Vi begynder forhandlingerne øjeblikkeligt, lyder det videre.

Arbejdet på broen, som har sit navn fra den afdøde canadiskfødte National Hockey League-legende Gordie Howe, begyndte i 2018.

Den koster 4,7 milliarder dollar – 29,5 milliarder kroner – og forventes at åbne senere dette år.

I sit opslag kritiserer republikanske Trump også, at Canada ifølge ham ejer begge sider af broen, og at der nærmest ikke er blevet brugt nogle amerikanske materialer eller ydelser til opførslen af broen.

– Og nu, oveni alt det andet, ønsker premierminister Carney (Mark Carney, red.) at indgå en aftale med Kina – som vil spise Canada levende. Vi får bare resterne! Den går ikke, tilføjer Trump.

Den amerikanske regering har truet med at indføre 100 procent told mod Canada, efter at Carney i sidste måned besøgte Beijing i Kina og indgik en foreløbig handelsaftale med landet.

Trump gentager i sit opslag en påstand om, at Kina har planer om at stoppe al ishockey i Canada og permanent nedlægge Stanley Cup, som er finaleserien i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Trump har været i konflikt med Canada om særligt handel siden sin tilbagevenden til præsidentembedet i januar 2025. Han har tidligere også opfordret til, at USA skulle annektere Canada.

Canada har ikke umiddelbart reageret på Trumps opslag om Gordie Howe International Bridge.

AFP

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, skal senere i denne uge blandt andet besøge Ungarn, efter at USA’s præsident for nylig har bakket op om Ungarns højrefløjsleder, Viktor Orbán.

Det fortæller det amerikanske udenrigsministerium mandag.

Orbán ligger bagud i meningsmålingerne forud for valget, der finder sted i midten af april.

Rubio rejser til Ungarn og Slovakiet, der også ledes af en højreorienteret Trump-allieret i form af Robert Fico, efter at han har deltaget i den internationale sikkerhedskonference i München i Tyskland.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, revsede sidste år EU og hyldede den yderste højrefløj, da han holdt tale ved den årlige sikkerhedskonference i den tyske by.

Rubios rejse finder sted midt i spændinger mellem USA og EU, efter at Trump i begyndelsen af året har skruet op for retorikken om at overtage Grønland.

Rubio skal søndag og mandag mødes med “centrale ungarske embedsmænd for at styrke vores fælles bilaterale og regionale interesser, herunder vores engagement i fredsprocesser for at løse globale konflikter”, lyder det blandt andet fra en talsperson for USA’s udenrigsministerium.

Møderne finder sted i Ungarns hovedstad, Budapest, lyder det.

Ungarns leder har gode relationer til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og han har ofte modsat sig initiativer fra EU om at støtte Ukraine.

Viktor Orbán havde sidste år planlagt et topmøde mellem Trump og Putin, men det endte med at blive aflyst, efter at amerikanske embedsmænd blev overbevist om, at Rusland næppe vil gå på kompromis i forhandlingerne om fred i Ukraine.

I sidste uge bakkede Trump op om Viktor Orbán på sociale medier og kaldte EU’s længst siddende nationale leder for “en sand ven, kriger og vinder”.

Orbán står over for en hidtil uset udfordring i hjemlandet, hvor han til valget 12. april går efter en femte periode i træk som Ungarns leder. Orbán har været premierminister i Ungarn siden 2010.

Ifølge meningsmålinger ligger Orbán efter Peter Magyars parti – en tidligere insider i regeringen, som siden er blevet kritiker.

Orbán blev hyldet af mange Trump-tilhængere for sin fjendtlighed over for migration under flygtningekrisen for et årti siden.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, er imod en israelsk annektering af Vestbredden.

Det siger en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus mandag til nyhedsbureauet Reuters.

– Stabilitet på Vestbredden er med til at holde Israel sikkert og er i overensstemmelse med denne administrations mål om at opnå fred i regionen, siger embedsmanden.

Meldingen fra Det Hvide Hus kommer, efter at Israels sikkerhedskabinet søndag godkendte en række tiltag, der vil gøre det lettere for bosættere på den besatte Vestbred at købe jord.

Samtidig vil israelske myndigheder få udvidede beføjelser over for palæstinensere.

Den fulde ordlyd af sikkerhedskabinettets beslutninger er ifølge nyhedsbureauet AFP klassificeret.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, og landets forsvarsminister, Israel Katz, har ifølge de israelske medier Ynet og Haaretz sagt, at de nye tiltag blandt andet indebærer, at man dropper regler, der forhindrer jødiske privatpersoner i at købe jord på Vestbredden.

Mandag har de israelske tiltag også affødt kritik fra Storbritannien, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet, EU og FN.

– Storbritannien fordømmer på det kraftigste det israelske sikkerhedskabinets beslutning i går (søndag, red.) om at udvide Israels kontrol over Vestbredden, sagde den britiske regering i en udtalelse.

– Ethvert ensidigt forsøg på at ændre Palæstinas geografiske eller demografiske sammensætning er fuldstændig uacceptabelt og vil være i strid med international ret. Vi opfordrer Israel til øjeblikkeligt at omgøre disse beslutninger, lød det.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har ikke tænkt sig at træde tilbage fra posten.

Det siger han på et møde mandag aften for parlamentsmedlemmer i regeringspartiet Labour.

Presset er de seneste dage vokset på den britiske leder, efter at sagen om den nu tidligere britiske ambassadør Peter Mandelsons forhold til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein er kommet frem i lyset.

– Efter at have kæmpet så hårdt for chancen for at forandre vores land, er jeg ikke parat til at gå fra mit mandat og mit ansvar over for mit land og kaste os ud i kaos, som andre har gjort, siger Starmer på mandagens møde ifølge The Guardian.

– Jeg har haft modstandere hele vejen, og jeg har dem stadig. Modstandere, der slet ikke ønsker en Labour-regering og bestemt ikke en, der får succes, tilføjer premierministeren.

Den pressede premierminister fremstod ifølge nyhedsbureauet AFP trodsig på mødet og insisterede på, at han havde vundet hver eneste kamp, han nogensinde havde været i.

Tidligere mandag opfordrede den skotske Labour-leder Anas Sarwar til, at Keir Starmer trækker sig.

Peter Mandelson blev udnævnt til Storbritanniens ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med Jeffrey Epstein.

Efterfølgende har Starmer undskyldt for, at han udpegede Mandelson til posten.

Starmers højre hånd, stabschefen Morgan McSweeney, tog søndag “det fulde ansvar” for beslutningen og fratrådte sin stilling.

Den amerikanske tv-vært Savannah Guthrie har mandag bedt offentligheden om hjælp til at finde sin ældre mor, som forsvandt fra sit hjem i delstaten Arizona for mere end en uge siden.

Den 84-årige Nancy Guthrie formodes at være blevet bortført med krav om løsesum. Hun blev sidst set den 31. januar, da familiemedlemmer satte hende af ved hendes hjem nær byen Tucson, efter at de havde spist middag sammen.

Ifølge myndighederne blev Nancy Guthrie af familiemedlemmer dagen efter meldt savnet.

Chris Nanos, som er sherif i amtet Pima, har tidligere fortalt, at den 84-årige kvindes mobilitet er meget begrænset. Hun ville således ikke kunne have forladt sit hjem uden hjælp.

Efterforskere har derfor tidligt i forløbet konkluderet, at der er tale om en bortførelse.

To dokumenter, der tilsyneladende er breve, der drejer sig om en løsesum, er siden dukket op – i begge tilfælde er de blevet afleveret hos amerikanske nyhedsmedier.

– Vi tror, at vores mor stadig er derude, siger den 54-årige Savannah Guthrie, som er vært på NBC-programmet Today, i en video delt på det sociale medie Instagram.

– Retshåndhævende myndigheder arbejder utrætteligt døgnet rundt for at få hende hjem, for at finde hende. Hun blev bortført, og vi ved ikke, hvor hun er. Og vi har brug for jeres hjælp, lyder det videre.

Hun beder alle, der bemærker “noget som helst, der virker mærkeligt”, og som kunne have betydning i hendes mors sag, om at melde det til myndighederne.

– Vi er i en desperat situation.

Videoen kommer inden en frist mandag amerikansk tid, som er blevet angivet i et af de påståede løsesumsbreve.

En første frist i et tidligere brev var sat til fredag klokken 17, men fristen blev nået, uden at der skete noget, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, og sheriffens kontor i Pima har oplyst, at det andet påståede løsesumsbrev dukkede op fredag.

Det skete, efter at familiemedlemmer havde sendt en opfordring til den eller de personer, der måtte holde Nancy Guthrie fanget, om at etablere direkte kontakt.

Reuters

Den amerikanske skistjerne Lindsey Vonn sætter for første gang ord på sit voldsomme styrt søndag ved vinter-OL i Italien.

Hun fortæller i et opslag på Instagram, at hun har fået et kompliceret brud på skinnebenet, som vil kræve flere operationer.

– Selv om i går (søndag, red.) ikke endte, som jeg havde håbet, og på trods af de intense fysiske smerter, fortryder jeg intet. At stå i startboksen i går var en utrolig følelse, som jeg aldrig vil glemme, skriver Lindsey Vonn.

Den 41-årige skiløber deltog i OL-styrtløbet trods en korsbåndsskade i det ene knæ.

Hun styrtede ret hurtigt på vej ned ad pisten og udgik af konkurrencen. Vonn ramte en af portene og kom skævt ud af et sving og landede helt forkert.

Hun skreg med det samme i smerte, og hun var efterfølgende i gråd, da medicinsk personale kom ilende til.

Lindsey Vonn afviser, at hendes korsbåndsskade havde nogen indvirkning på søndagens voldsomme styrt.

– Mit korsbånd og tidligere skader havde absolut intet med mit styrt at gøre, skriver hun på Instagram.

Lindsey Vonn jagtede karrierens fjerde OL-medalje. Tilbage i 2010 vandt hun OL-guld i styrtløb.

Medaljesamlingen tæller også otte VM-medaljer samt hele 84 World Cup-sejre.

Veteranen stoppede karrieren i 2019 efter at have døjet med flere skader, men hun gjorde comeback i slutningen af 2024 efter fem års pause.

En ny olympisk medalje var det store mål for Lindsey Vonn.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har nægtet den ukrainske skeletonkører Vladyslav Heraskevych at bære en hjelm med billeder af ukrainske atleter, der er blevet dræbt i krigen i Ukraine, ved vinter-OL i Italien.

Det bekræfter IOC-talsmand Mark Adams, efter at den ukrainske olympiske komité tirsdag formiddag officielt søgte om tilladelse til, at Heraskevych kan bruge hjelmen i konkurrence.

– IOC forstår fuldt ud atleternes lyst til at mindes venner, der har mistet deres liv i denne konflikt. Det har han gjort i træning, og på sociale medier har han givet udtryk for sine følelser.

– Men vi har meddelt, at hjelmen er imod reglerne, siger Adams til Reuters.

IOC har i stedet foreslået og givet tilladelse til, at Heraskevych kører med et sort sørgebind.

– Vi føler, det er et godt kompromis, siger Adams.

Den ukrainske skeletonkører gennemførte mandag en træning i Cortina med hjelmen.

Ifølge Heraskevych opsøgte Toshio Tsurunaga, der repræsenterer IOC i kommunikationen med atleterne, ukraineren i den olympiske by og meddelte ham, at han ikke må gøre brug af hjelmen.

– Han har sagt, at det er på grund af regel nummer 50, siger Heraskevych, der var en af de ukrainske fanebærere ved lørdagens åbningsceremoni.

Regel nummer 50.2 i det olympiske charter siger, at “ingen form for demonstration eller politisk, religiøs eller racemæssig propaganda er tilladt på et olympisk sted, stadion eller arena”.

Den ukrainske olympiske komité søgte herefter om officiel tilladelse til brug af hjelmen.

– Ukraines olympiske komité understreger, at den fuldt ud overholder sikkerhedskravene og IOC’s regler, ikke indeholder reklamer, politiske slogans eller diskriminerende elementer, og at det under officielle træningssessioner blev bekræftet, at den lever op til de fastsatte standarder, skriver komitéen på Instagram.

Efter træningen mandag sagde Vladyslav Heraskevych, at formålet med hjelmen var at minde folk om krigen i hjemlandet.

– Nogle af dem var mine venner, sagde Heraskevych.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hylder den ukrainske OL-atlet for at bære hjelmen for at “minde verden om prisen for vores kamp”.

– Denne sandhed kan ikke være ubelejlig, upassende eller kaldes en “politisk demonstration ved en sportsbegivenhed”. Den er en påmindelse til hele verden om, hvad det moderne Rusland er, skriver Zelenskyj på X.

Det er ikke første gang, at den ukrainske skeletonkører kommer med en markering i forbindelse med et OL.

Ved vinter-OL i 2022 i kinesiske Beijing fremviste Heraskevych et skilt med teksten “ingen krig i Ukraine”. Det skete, inden at Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022.

Siden Ruslands invasion er russiske atleter i vid udstrækning blevet udelukket fra international sport.

IOC har siden støttet op om, at atleter fra Rusland gradvist kan vende tilbage til de internationale konkurrencer under strenge betingelser, skriver Reuters.

Den norske sikkerhedstjeneste (PST) afholder tirsdag klokken 17.00 pressemøde for at orientere offentligheden om tjenestens livvagtsopgaver for den norske kongefamilie og norske embedsfolk.

Det oplyser en kommunikationsmedarbejder fra PST til nyhedsbureauet NTB.

På pressemødet kommer PST-chef, Beate Gangås, og direktøren for Afdelingen for Beskyttelse af Embedsmænd, Hanne Finanger, til at deltage.

Den seneste tid har flere ifølge det norske medie Dagbladet rejst spørgsmål angående PST’s kendskab til kronprinsesse Mette-Marits forhold til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Det er blandt andet kommet frem, at Mette-Marit i 2013 opholdt sig i Jeffrey Epsteins hus i Palm Beach i Florida.

Her havde kronprinsessen ifølge Dagbladet et sikkerhedsteam med til at passe på sig.

I det samme hus fandt flere af de forbrydelser, som Jeffrey Epstein er dømt for, sted.

PST’s kendskab til Mette-Marits og Jeffrey Epsteins forhold har blandt andet vakt undren hos Kåre Aas, som var Norges ambassadør til USA i 2013 til 2020.

– Når kronprinsessen rejser, medbringer hun personel fra Politiets Sikkerhedstjeneste. De kender hele hendes program, og de ved også, hvem hun skal møde.

– Så synes jeg, at man inden for politiets rækker burde have tænkt på at tjekke nærmere, hvem hun egentlig skulle møde, har Kåre Aas sagt til norsk TV 2.

Det er også kommet frem, at Jeffrey Epstein har haft omfattende kontakt med aktører, som Norge ikke har et sikkerhedspolitisk samarbejde med.

I sidste uge blev PST-chef Beate Gangås derfor spurgt til, om Mette-Marits forhold til Jeffrey Epstein har udgjort en sikkerhedstrussel mod det norske kongehus.

Hun svarede, at PST ville komme med en nærmere redegørelse af, hvordan livvagtstjenesten balancerer varetagelse af sikkerhed mod embedspersoners behov for privatliv.

Tusindvis af indonesiske soldater ventes i løbet af de næste uger at blive sendt til Gaza.

Det rapporterer det statslige israelske medie Kan mandag aften, skriver Times of Israel.

Det vil gøre de indonesiske soldater til de første styrker, der ankommer til området som del af en international stabiliseringsstyrke til Gaza.

Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om meldingen fra Kan. Det er således ikke officielt bekræftet.

Også medierne Jerusalem Post og Al Jazeera citerer Kan for oplysningerne om de indonesiske soldater.

Det fremgår ikke, præcis hvornår styrkerne ventes at ankomme til Gaza, ligesom det ikke står klart, præcis hvor mange soldater der vil være tale om.

Ifølge Times of Israel ventes de at skulle bo i byen Rafah i det sydlige Gaza. Der vil i løbet af de næste uger blive bygget kontorer og faciliteter til indkvartering til soldaterne, lyder det.

I november sidste år sagde Indonesiens forsvarsminister, at landet havde uddannet op til 20.000 soldater til at varetage det, der blev omtalt som opgaver inden for sundhed og byggeri.

Dog har heller ikke Indonesien bekræftet, at der er planer om snart at sende soldater fra landet til Gaza.

Indonesien er med præsident Prabowo Subianto i spidsen en del af USA’s præsident Donald Trumps nye fredsråd – et såkaldt “Board of Peace”, som Trump lancerede i januar på topmødet World Economic Forum i schweiziske Davos.

Rådets formål er at styre genopbygningen og arbejdet med at sikre fred i Gazastriben efter den våbenhvile, som USA fik på plads mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse.

Siden har Trump dog gjort det klart, at rådets mandat vil blive udvidet til også at omfatte andre konflikter verden over.

Ifølge Times of Israel har en indonesisk embedsmand til journalister sagt, at præsident Prabowo Subianto er blevet inviteret til et møde i fredsrådet i amerikanske Washington D.C. den 19. februar.

Præsidenten har dog endnu ikke besluttet, om han tager afsted, lyder det fra embedsmanden.

Novo Nordisk har modtaget en henvendelse fra den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, om, at en tv-reklame for selskabets nylancerede Wegovy-pille er “falsk eller misvisende”.

Det bekræfter den danske medicinalgigant mandag i en officiel erklæring ifølge flere medier, herunder Reuters og MarketWire.

– Vi tager al regulatorisk feedback alvorligt og udarbejder i øjeblikket et svar til FDA, der adresserer deres bekymringer vedrørende reklamens udformning.

– Novo Nordisk er forpligtet til ansvarlig markedsføring, som er korrekt afbalanceret og i overensstemmelse med FDA’s regulatoriske krav, lyder det i erklæringen.

Tidligere mandag kom det frem, at Novo Nordisk havde modtaget en henvendelse fra FDA, som mener, at en tv-reklame på misvisende vis antyder, at Wegovy i pilleform har en fordel i forhold til andre vægttabsmidler. Det skrev mediet Bloomberg News ifølge MarketWire.

FDA har blandt andet hæftet sig ved udtryk som “lev lettere” og “en vej frem”, som ifølge styrelsen antyder yderligere vægttab sammenlignet med andre vægttabsmidler, selv om det ikke er påvist.

– Derudover antyder de (Novo Nordisk, red.) misvisende fordele ud over fysisk vægttab, såsom følelsesmæssig lettelse, reduceret psykologisk byrde, håb eller retning for patienternes liv, hvilket positionerer lægemidlet som en løsning på bredere livsudfordringer snarere end en behandling af en specifik tilstand, skriver FDA i brevet ifølge Reuters.

Novo Nordisk har fået 15 hverdage til at fremsende en plan for, hvordan reklamen og andre lignende reklamer for Wegovy-pillen bliver stoppet.

Alternativet er at fremsende en plan om at indstille salget af Wegovy-pillen, lyder det.

I erklæringen fra Novo Nordisk oplyses det, at der er tale om en reklame, som har kørt siden lanceringen af Wegovy-pillen, der kom på markedet i USA i begyndelsen af januar.

Der er dermed ikke tale om den reklame, der blev vist i forbindelse med NFL-finalen, Super Bowl, natten til mandag.

Novo Nordisks reklame ved årets Super Bowl varede 90 sekunder og inkluderede en række kendisser som DJ Khaled, komiker Kenan Thompson og skuespiller Danielle Brooks.

Der findes ikke officielle tal på, hvor meget en reklameplads under Super Bowl koster, men ifølge amerikanske medier kan en reklame på 30 sekunder koste mellem otte og ti millioner dollar – svarende til mellem 50 og 62 millioner kroner.

15 effektive minutter i første halvleg var nok for FC Fredericia, der mandag aften åbnede forårets jagt på overlevelse i Superligaen med at tage en 3-2-sejr på udebane i bundbraget mod Vejle Boldklub.

Værterne lavede flere store defensive fejl, hvor Igor Vekic så skidt ud mellem stængerne med et stort drop, mens der samtidig flere gange var åbent hus i Vejles venstre forsvarsside.

Med de betingelser boltrede Fredericia sig med tre scoringer indenfor et kvarter i første halvleg, og det hul kravlede Vejle ikke helt op fra, selv om comebacket var tæt på.

Sejren bringer Fredericia tættere på den rigtige side af nedrykningsstregen, hvor der er to point op til Silkeborg. Vejle har på sidstepladsen fire point op til Fredericia.

Værterne var ellers bedst i kampens indledning mandag aften, men den gode start fik en brat afslutning, da keeper Vekic kickstartede en gylden Fredericia-periode.

Vekic havde glatte handsker, da et ufarligt indlæg smuttede under sloveneren. Det udnyttede Jonathan Lindekilde til nemt at prikke bolden det sidste stykke over stregen.

Kort efter gav endnu en Vejle-brøler, denne gang fra forsvarsstyrmand Stefan Velkov, Lindekilde en ny stor chance, men Fredericia-spilleren brændte friløberen. Det blev dog hurtigt glemt hos gæsterne.

Spydspids Friday Etim øgede nemlig føringen efter godt forarbejde fra holdkammerat Jakob Jessen, og inden Vejle havde set sig om, var værterne bagud 0-3, da William Andersen klaskede til bolden fra hjørnet af feltet.

Som ved det andet mål var det Jakob Jessen, der i venstresiden skabte muligheden, mens Vekic heller ikke så god ud i buret, da bolden strøg under venstrearmen.

Pausen kom tiltrængt for værterne, der fik sat en prop i defensiven og genfandt kontrollen.

Ti minutter efter sidebyttet kom et tiltrængt rygstød. Wahid Faghir satte indersiden på en tværpasning og reducerede gæsternes føring.

Fredericia var nu en sjælden gæst på Vejles banehalvdel, og et kvarter før tid gik det igen galt defensivt, da Christian Gammelgaard afsluttede en omstilling med at sparke bolden i kassen.

Vejle trykkede hårdt på for en udligning. Wahid Faghir ramte ti minutter før tid træværket, mens flere af hans holdkammerater også havde gode tilbud, men comebacket blev ikke fuldendt.