Topnyheder:
Udland: Trump truer med at stoppe handel med Europa efter Canada-plan
USA’s præsident, Donald Trump, har natten til torsdag truet med at stoppe handlen med Europa, hvis EU gør alvor af et forslag om at gøre Canada til unionens første associerede medlem. Planen er til at grine ad, siger han.
Læs mere
Kriminal: Dommere: Flere videoretsmøder vil forringe retssager
Regeringen lægger med et lovforslag op til, at flere retsmøder fremover skal kunne klares på video. Forslaget får kritik fra Dommerforeningen, ligesom retspræsidenterne i Retten på Frederiksberg og Retten i Odense mener, at det forringer borgernes retssikkerhed, skriver Politiken og Information.
Læs mere
Nyheder:
Indland: Styrelse ser risiko for fejl i sager om sygdomme hos sæddonorer
Der er mange steder, hvor kommunikationen kan gå galt i forbindelse med tilbagemelding om alvorlig genetisk sygdom til børn af sæddonorer. Det konkluderer Styrelsen for Patientsikkerhed i et eftersyn, som blev offentliggjort sent onsdag aften.
Læs mere
Udland: Kongressen i USA vedtager omfattende sanktioner mod Rusland
Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at indføre sanktioner og told, der skal øge det økonomiske pres på Rusland. Senatet stemte i august for lovforslaget, der nu sendes videre til præsident Donald Trumps skrivebord.
Læs mere
Udland: Netanyahu vil fremsætte vidtgående love efter soldaterkritisk film
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil fratage alle israelere, der krænker israelske soldaters ære, deres statsborgerskab. Det sagde Netanyahu onsdag i et videoopslag på sociale medier.
Læs mere
Udland: Israel og Marokko vil åbne ambassader hos hinanden
Israel og Marokko er blevet enige om at åbne ambassader hos hinanden efter et møde mellem landenes udenrigsministre og USA’s FN-ambassadør i New York onsdag. Det skriver Israels regering på det sociale medie X.
Læs mere
Udland: Kvinder sagsøger Epsteins dødsbo for at opbevare billeder af dem
To kvinder, der som mindreårige fremgår på billeder fundet i pornografisk materiale beslaglagt hos Jeffrey Epstein, har anlagt et søgsmål med krav om erstatning fra den afdøde sexforbryders dødsbo. Det fremgår af dokumenter indleveret ved en domstol i New York.
Læs mere
Det sker i dag:
08:00 Tal for ledighed i august bliver offentliggjort
Beskæftigelsesministeriet offentliggør den sæsonkorrigerede ledighed for august måned.
Læs mere
09:15 Taxichauffør anklages for voldtægt af kunde
Retten i Glostrup ventes at afsige dom i en sag, hvor en mand anklages både for voldtægt og psykisk vold mod sin samlever og for som taxachauffør at have voldtaget en kunde. Manden er udenlandsk statsborger.
Læs mere
09:30 Svækket pensionist får dom i sag om ulykke ved søerne
Københavns Byret ventes at afsige sin dom i en straffesag mod en 76-årig bilist, der 30. april sidste år ved Sortedam Dossering i København påkørte en cyklist og flere andre.
Læs mere
10:15 Der afholdes retsmøde i sag om salg af Hamas-tøj
Varetægtsfængslingen udløber for to personer, der er varetægtsfængslet i en sag om salg af tøj, der efter anklagemyndighedens opfattelse billiger Hamas’ angreb mod Israel i oktober 2023.
Læs mere
11:00 SAS markerer 80-års jubilæum i København
SAS markerer torsdag sit 80-års jubilæum ved et arrangement i Københavns Lufthavn. Jubilæet byder blandt andet på taler og historiske nedslag.
Læs mere
11:30 Canadas premierminister taler i EU-Parlamentet
EU-Parlamentet holder 14.-17. september plenarsamling i Strasbourg. På dagsordenen i dag er blandt andet et besøg af den canadiske premierminister, Mark Carney.
Læs mere
Forslag om børn på sociale medier ventes præsenteret
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og teknologikommissær Henna Virkunnen ventes at præsentere et forslag kaldet “EU Kids Act” om sikkerhed for børn på internettet.
Læs mere
Avisernes forsider:
Avisen Danmark
I efteråret 2025 var Mette Klug så desperat, at hun opsøgte daværende læge Søren Flytlie fra Vejle. 80 dage efter deres første møde døde hun. Behandlingen har siden fået skarp kritik, og dødsfaldet bliver efterforsket. Nu står Mette Klugs familie frem for at fortælle om forløbet.
Berlingske
Efter historisk dårligt Pisa-resultat går Moderaterne enegang med et drastisk forslag. Partiet vil afskaffe Aula for at gøre op med en skadelig curlingkultur, give lærerne autoriteten tilbage og få forældrene ud af klasselokalet. Eksperter er skeptiske, mens Undervisningsministeriet afviser at kommentere.
https://www.berlingske.dk/politik/luk-aula-tre-ministre-har-taenkt-over-folkeskolens-problemer-og-fundet-frem-til-en-loesning (låst)
Børsen
Økonomien er i topform, og væksten i bnp er imponerende – sådan har det lydt i medierne og på Christiansborg. Men et centralt tal fortæller en anden historie. De såkaldte bytteforhold viser, at Danmarks velstand og købekraft står stort set stille, lyder det i en analyse fra Dansk Erhverv.
https://borsen.dk/nyheder/okonomi/skraemmende-tal-hoj-dansk-vaekst-men-velstanden-star-stille (låst)
Ekstra Bladet
Et ungt Venstre-håb, der lige er kommet i Folketinget, bliver ved med at gå i direkte opposition til partiets linje og ledelse. Den 28-årige Amanda Heitmann har igen og igen talt stik imod partilinjen.
Information
Von der Leyen åbner for et helt nyt transatlantisk forhold ved at sige, at Canada på sigt kan blive associeret medlem af EU. Hendes tale om Europas tilstand havde dog også flere farlige elementer, skriver Information i en leder.
https://www.information.dk/udland/leder/2026/09/unionens-transatlantiske-nybrud (låst)
Jyllands-Posten
Onsdag åbnede EU døren for at gøre Canada til unionens første “associerede medlem”. Det er både af lyst og af nød. Sidstnævnte skyldes én mand: Donald Trump, lyder det i en analyse.
Kristeligt Dagblad
Torsdag ventes der at falde dom i en meget omtalt sag om en trafikulykke ved Søerne i København. Undervejs blev føreren af bilen diagnosticeret med demens, og det gør det til en etisk svær og principiel sag at håndtere, siger eksperter.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/17-personer-kom-til-skade-da-76-aarig-mand-koerte-ind-i-fortovscafe-i-dag-falder-der-dom-i#login (låst)
Politiken
Nyt lovforslag skal spare tid og penge på at transportere vidner, anklagere og tiltalte til og fra retssalen. Forslaget vil ikke alene forringe retssikkerheden, men også tage magt fra domstolene, lyder kritikken.
https://politiken.dk/danmark/art10985184/Tiltalte-kan-d%C3%B8mmes-fra-f%C3%A6ngslet-via-video-i-ny-model-for-straffesager (låst)
Avisernes ledere:
Berlingske: Sådan giver vi Trump en ordentlig lussing
Den bedste nyhed for EU i to årtier er også Trumps største nederlag: Canada vælger Europa. De magiske ord i Ursula von der Leyens tale var det historiske tilbud til Canada om at blive “associeret medlem” af EU. Ordene yder ikke retfærdighed til rækkevidden af det skridt, som EU-kommissionsformanden tog.
https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-saadan-giver-vi-trump-en-ordentlig-lussing (låst)
Ekstra Bladet: Hold børnene udenfor
EU-udspillet om aldersgrænser på sociale medier er værd at bakke op om. Men kun hvis politikerne sørger for, at aldersgrænserne bliver bakket op af tekniske løsninger, der sikrer, at de bliver håndhævet. Kontrollen skal efterprøves, og platformene skal kunne straffes med bøder, som de kan mærke.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/hold-boernene-udenfor/11291887
Information: Unionens transatlantiske nybrud
Von der Leyen åbner for et helt nyt transatlantisk forhold ved at sige, at Canada på sigt kan blive et associeret medlem af EU. Talen i Strasbourg vil blive husket for, at hun greb bolden fra Carney og viste, at hun ikke er en ansigtsløs bureaukrat, men en politiker med sans for historiens vingesus.
https://www.information.dk/udland/leder/2026/09/unionens-transatlantiske-nybrud?check_logged_in=1 (låst)
Jyllands-Posten: Hjemløst borgerligt parti i Sverige må blive voksent
Udfaldet af det svenske valg kan ende med en regering, der er lige så mærkværdig som den danske. Og hvis Centerpartiet bliver hos de rød-grønne på grund af deres afsky for Sverigesdemokraterna, kan det paradoksalt nok hjælpe Magdalena Andersson til en socialdemokratisk ledet regering.
https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE19646610/et-hjemloest-borgerligt-parti-i-sverige-maa-blive-voksent/ (låst)
Kristeligt Dagblad: Ja tak til europæisk sikkerhedsråd
Europa må tage større ansvar for sin egen sikkerhed. Et nyt forslag om et europæisk sikkerhedsråd kan blive en del af løsningen, selv om det rummer væsentlige og uafklarede spørgsmål.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristeligt-dagblad-mener-ja-tak-til-europaeisk-sikkerhedsraad-der-dog-rummer-en-del (låst)
Politiken: Læren fra Bayeux
Bayeux-tapetets betydning for det øjeblikkelige forhold mellem Storbritannien og Frankrig kan ikke måles. Både motivet og selve den kulturelle udveksling mellem de to lande, der har været i krig med hinanden mange gange, minder umisforståeligt om vigtigheden af fredeligt samkvem mellem nationer.
https://politiken.dk/debat/ledere/art10978823/L%C3%A6ren-fra-Bayeux
Populære søgeord på Google:
bet365 champions league
bet365 sports betting
la liga
aalborg håndbold
laliga
Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.
https://trends.google.dk/trends
Udvalgte trends på X:
Macklemore
Ed Sheeran
Lukas Graham
Carrick
Canada
Kilde: X
https://x.com
Dagens vejr:
Torsdag: I de østlige egne kommer der først på dagen lidt eller måske nogen sol, men også spredte byger. Ellers bliver det skyet fra vest, efterhånden med regn eller byger til hele landet. I eftermiddags- og aftentimerne ventes der lokalt torden i Jylland. Temperaturen kommer op mellem 13 og 18 grader. Natten byder igen på et vekslende skydække og spredte byger. Temperaturen bliver mellem 9 og 15 grader.
Kilde: http://dmi.dk/danmark