Tophistorien er skrevet og udgivet af Byrummonitor. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Det almene boligsystem i København er uigennemskueligt og favoriserer dem, der har råd og overskud til at skrive sig op i mange forskellige boligselskaber.
Det mener overborgmester Sisse Marie Welling (S), der til mediet Byrummonitor siger, at hun vil have lavet ventelistesystemet for almene boliger om.
– Vi har mere end 20 forskellige almene boligselskaber i København. Langt de fleste af dem har egne ventelister, og samtidig koster en enkelt opskrivning ofte omkring 200 kroner om året. Derfor kan det også være en meget dyr fornøjelse at skrive sig op til almene boliger, siger overborgmesteren i et interview med Byrummonitor.
– Særligt når vi i fremtiden kommer til at bygge rigtig mange nye almene boliger i vores by, er det vigtigt, at vi får set på, hvordan man gør det nemmere og mere gennemsigtigt at blive skrevet op til en almen bolig. Og også at vi får set på, hvordan man sørger for, at det ikke er pengepungen, der afgør, hvor mange forskellige boligafdelinger man kan skrive sig op til.
Hun peger på, at nogle byer har én fælles opskrivning til almene boliger, bl.a. Aarhus.
– Det kunne jeg også godt drømme om i en by som København. Det ville gøre det nemmere og mere transparent, siger Sisse Marie Welling.
– Ellers bliver det sådan noget med, at man skal være født ind i en boligafdeling og være heldig at være opskrevet på det rigtige tidspunkt, før man
kan være så heldig at få lov til at få en almen bolig.
I et skriftligt svar bakker også Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S), op om idéen og kalder systemet for “uoverskueligt”.
– Almene boliger får offentlig støtte og løser en vigtig samfundsmæssig opgave. Derfor er det rimeligt at stille krav om, at de boligsøgende på en enkelt måde kan finde vej til ledige, almene boliger, skriver han.
Martin Vinæs, professor på Aarhus Universitet og forsker i boligpolitik, kalder forslaget en god idé.
– Det tænker jeg helt sikkert kunne give mening. I dag er der mange forskellige indgange, og det gør det alt andet lige mere forvirrende. Og vi ved fra forskning i, hvordan folk bruger offentlige ydelser, at administrative barrierer typisk rammer folk med kortere uddannelser og færre ressourcer, fordi de har sværest ved at navigere i de her systemer, siger han.
Overborgmester Sisse Marie Weling kan dog ikke tvinge de almene boligselskaber til at lave systemet om.
–
Almene boligselskaber er deres egne aktører, og derfor kræver det også, at det er noget, de gerne vil være med til. Det er ikke noget, vi kan påtvinge dem fra rådhusets side, siger Sisse Marie Welling.
Bent Madsen, adm. direktør i brancheorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger, mener, at kritikken rammer skævt.
– Det grundlæggende problem er jo, at der mangler boliger, og det kan vi ikke tale os ud af, siger han.
Bent Madsen fremhæver, at Københavns Kommune i dag har ret til at anvise hver tredje ledige almene familiebolig til borgere i en akut boligkrise. via den boligsociale venteliste.
Dertil er der regler, der betyder, at hver tiende almene bolig er øremærket efter reglerne om såkaldt fleksibel udlejning til eksempelvis personer i fast arbejde eller studerende.
– Fordi der er de velbegrundede sociale hensyn i det, kan systemet være lidt kompliceret, men det er jo også noget, der er aftalt med kommunen, siger Bent Madsen,
Bent Madsen siger, at han ikke kan genkende billedet af, at det er pengepungen, der skulle afgøre, om man skriver sig op til en almen bolig eller ej, selv om BL ikke har tal for indkomsterne for dem, der står på ventelisterne.
– Det grundlæggende problem er jo, at der mangler boliger, og det kan vi ikke tale os ud af, siger Bent Madsen.
Mikkel Warming, formand for Boligselskabet AKB København, afviser også, at økonomi er afgørende for, hvem der står på ventelisterne til almene boliger.
Han mener samtidig, at én fælles opskrivning vil være vanskelig at indføre, fordi mange boligorganisationer har boliger på tværs af kommunegrænser.
»Hvis man taler om en Københavns- eller Frederiksberg-opskrivning, er det et administrativt helvede,« siger Mikkel Warming.
Han peger også på, at boligorganisationerne har et ansvar over for de mennesker, der år efter år har betalt gebyr for at stå på venteliste.
»Uanset hvordan man indretter et ventelistesystem, så bliver der ikke flere ledige boliger af den grund,« siger han.
FAKTA
• Der er omkring 80.000 almene boliger i København. De udgør omkring 20 procent af boligmassen.
• Man skriver sig som udgangspunkt op hos de enkelte boligorganisationer – i dag har København nemlig ingen fælles venteliste.
• Man kan som udgangspunkt skrive sig op, når man fylder 15 år.
• Københavns Kommune kan anvise op til hver tredje ledige almene familiebolig til borgere med akut boligsocialt behov.
Redaktionel kontakt:
Max Læbo Wulff
tlf.: 61509081
e-mail: max.wulff@pol.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Byrummonitor ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)