Seneste nyheder

Cuba vil indføre en række beredskabsforanstaltninger, der skal sikre, at landet kommer igennem en potentiel energikrise.

Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, for nylig har indført tiltag, der skal begrænse Cubas adgang til udenlandsk olie.

Cubas handelsminister, Oscar Fraga-Pérez, siger fredag, at det kommunistiske styre vil prioritere brændstof til sundhedsvæsnet, forsvaret og fødevare- og vandforsyningen.

Foranstaltningerne skal sikre, at forbruget af brændstof begrænses.

For at mindske forbruget indfører regeringen også en fire-dages arbejdsuge, så der kun skal arbejdes fra mandag til torsdag i statsejede virksomheder, skriver nyhedsbureauet AFP.

Skoledage bliver også forkortet, og universiteternes krav om fysisk fremmøde mindskes.

Elektriciteten i det cubanske elnet vil primært stamme fra indenlandsk råolie og solenergi, lyder det.

Oscar Fraga-Pérez fortæller, at Cuba fremadrettet vil fortsætte investeringerne i solenergiprojekter.

Samtidig decentraliserer regeringen importen af brændstof, og handelsministeren opfordrer alle, der har mulighed for at importere brændstof, til at gøre det.

I sidste uge underskrev USA’s præsident, Donald Trump, et dekret, der har til hensigt at straffe lande, der leverer olie til Cuba. Varer fra de pågældende lande vil blive pålagt en amerikansk importtold.

Trump nævnte ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba eller en specifik toldsats.

Tiltaget skal ifølge Det Hvide Hus beskytte USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker.

Det Hvide Hus beskylder blandt andet det kommunistiske styre i Cuba for at huse et russisk efterretningsanlæg, som ifølge Det Hvide Hus har til formål at stjæle følsomme oplysninger omkring USA’s nationale sikkerhed.

Den amerikanske regering mener også, at Cuba tilbyder et fristed til de militante grupper Hizbollah og Hamas.

Cubas største leverandør af olie var indtil for nylig Venezuela, men det har ændret sig, efter at USA i begyndelsen af januar fjernede Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, fra magten.

Reuters

USA’s forsvarsministerium afslutter al militær træning, alle stipendier og certifikatforløb på det prestigefyldte Harvard University.

Det skriver USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på det sociale medie X.

Årsagen er, at Harvard ifølge Hegseth er “woke”, og det er hans ministerium ikke, siger han i en video vedhæftet opslaget.

– Alt for mange fakultetsmedlemmer hader åbenlyst vores militær.

– De sætter vores væbnede styrker i et negativt lys og undertrykker enhver, der udfordrer deres venstreorienterede politiske holdninger, mens de opkræver enorme beløb i føderal støtte. Det er ikke det værd, siger Hegseth i opslaget.

USA’s præsident Donald Trumps administration har slået hårdt ned på amerikanske topuniversiteter, heriblandt Harvard.

Årsagen er især propalæstinensiske demonstrationer mod den amerikanske allierede Israels angreb på Gaza. Demonstrationerne har fået Trump-administrationen til at beskylde universiteterne for at skabe rum til antisemitisme.

Trump-administrationen har desuden kritiseret Ivy League-universiteternes mangfoldighedsprogrammer, politikker for transkønnede samt klimainitiativer.

– Vi kommer til at evaluere alle eksisterende kandidatuddannelser for aktive medlemmer af militæret på alle Ivy League-universiteter og andre civile universiteter, siger Hegseth i en pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside.

– Målet er at afgøre, om de rent faktisk leverer omkostningseffektive, strategiske uddannelser til fremtidige ledere, når man sammenligner med for eksempel offentlige universiteter og vores militære kandidatuddannelser, siger han.

Officerer og civile ansatte i det amerikanske forsvar har hidtil kunnet tage kortere uddannelsesforløb eller hele kandidatuddannelser på Harvard, mens de var i aktiv tjeneste, for at opkvalificere sig inden for blandt andet ledelse, sikkerhedspolitik og offentlig administration.

Harvard har ikke umiddelbart reageret på nyhedsbureauet Reuters’ anmodning om en kommentar efter Hegseths opslag.

Universitetet har tidligere sagsøgt Trump-administrationen for at forsøge at indefryse den føderale finansiering til universitetet. I september afgjorde en dommer, at tilbageholdelsen af midlerne var ulovlig.

Frankrigs anklagemyndighed for økonomisk kriminalitet har iværksat en indledende efterforskning af den tidligere minister Jack Lang og hans datter Caroline Lang.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De to vil blive efterforsket for hvidvaskning af udbytte fra groft skattesvig på grund af deres formodede økonomiske forbindelser til den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein, oplyser anklagemyndigheden.

86-årige Lang var kulturminister i Frankrig fra 1988 til 1993 og uddannelsesminister fra 1992 til 1993 og 2000 til 2002.

Han er kommet under pres for at trække sig fra sin post som leder af det førende fransk kulturinstitut Institut du Monde Arabe (IMA) i Paris på grund af de formodede forbindelser til Epstein.

Frankrigs udenrigsministerium, der står for halvdelen af kulturinstituttets budget, har indkaldt ham til et møde søndag, siger udenrigsminister Jean-Noël Barrot til AFP.

– De første elementer, der dukker op i de her dokumenter, er nye og ekstremt alvorlige, siger han og understreger, at de vil kræve en grundig undersøgelse.

Lang er den mest prominente franske person, der er nævnt i den seneste amerikanske offentliggørelse af dokumenter med relation til Epstein-sagen.

Epstein blev fundet død i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag om omfattende misbrug af mindreårige og menneskehandel.

En omtale i Epstein-dokumenterne betyder ikke nødvendigvis, at man er skyldig i nogen lovovertrædelser.

Ifølge franske medier har Lang gentagne gange henvendt sig til Epstein for at få økonomisk støtte eller tjenester. Hans datter Caroline Langs navn fremgår af firmadokumenter fra et offshore-selskab, som hun ejede sammen med Epstein.

Caroline Lang, der er filmproducer, trak sig mandag som formand for den franske brancheorganisationen Independent Production Union grundet sine egne forbindelser til Epstein.

Jack Lang har nægtet ethvert kendskab til Epsteins forbrydelser. Ifølge BBC sagde han tidligere på ugen til franske medier, at han ikke kendte noget til Epsteins kriminelle fortid, da Lang mødte ham “for omkring 15 år siden”.

Finansmanden blev i 2008 dømt for at hverve en mindreårig til prostitution.

De var ikke venner, sagde Lang.

– Jeg vidste intet om ham. Manden var passioneret omkring kunst, kultur og film, lød det fra Lang.

Laurent Merlet, der er advokat for Lang, siger til AFP, at søndagens møde med udenrigsminister Jean-Noël Barrot blot er et møde med Langs tilsynsmyndighed.

– Formålet er at forstå hans side af historien, siger han og afviser, at Epstein-dokumenterne beviser et tæt venskab mellem Lang og Epstein.

Islamisk Stat tager skylden for et dødeligt angreb mod en moské i Pakistans hovedstad, Islamabad, fredag.

Det siger den militante islamistiske gruppe på sin kanal på Telegram.

Mindst 31 blev dræbt, og 170 såret, da en selvmordsbomber angreb den shiamuslimske moské, oplyser politi og embedsmænd.

Angrebet skete, samtidig med at der var fredagsbøn i moskéen, som ligger i en forstad til Islamabad.

Selvmordsbomberen “sprængte sig selv i luften i den sidste række af bedende”, skriver forsvarsminister Khawaja Asif på X.

Ministeren siger, at bomberen tidligere havde rejst til Afghanistan, og beskylder uden beviser nabolandet Indien for at støtte angrebet.

Indiske myndigheder har fordømt angrebet. De affejer beskyldningerne fra den pakistanske minister som “grundløse”.

Ved Islamabads største offentlige hospital ventede familiemedlemmer på nyt om deres nærmeste både uden for bygningen og inde i de fyldte hospitalsgange.

46-årige Sarfraz Shah fortalte, at han var taget til moskéen sammen med sin yngre bror, 39-årige Manzar. Det plejer de at gøre hver fredag.

– Jeg hørte skud, og jeg forsøgte at forstå, hvad der var sket, da der var en kæmpe eksplosion, sagde Shah.

– Folk blev kastet omkring. Der var røg. Ingen vidste, hvad der skete. Så var der blod over det hele.

Shiamuslimer er en minoritet i det overvejende sunnimuslimske Pakistan og har jævnligt været mål for militante angreb.

Islamisk Stat og gruppen Tehreek-e-Taliban Pakistan har blandt andet gennemført angreb mod shiamuslimer.

Reuters

Det amerikanske aktieindeks Dow Jones har fredag for første gang nogensinde passeret de 50.000 point.

Især Nvidia og andre chipselskaber er med til at trække indekset i vejret.

Indeksværdien er en afspejling af det overordnede kursniveau for de 30 virksomheder på indekset.

Indekset nåede milepælen, på trods af at det har været en uge med uro om AI-aktier.

Flere softwareselskaber har denne uge været præget af bekymringer om, hvorvidt kunstig intelligens kan skabe øget konkurrence og mindskede overskud, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men selv om nogle investorer har solgt ud af deres aktier, så har andre stået klar til at købe, vurderer Ross Mayfield, som er analytiker hos investeringsselskabet Baird.

– Handlen har været volatil, siger analytikeren – altså har den været præget af op- og nedture.

– Der har været frasalg til tider, men jeg tror, at der er nok beviser for, at der en ægte efterspørgsel på AI-produkter, fortsætter han.

– Så når der er denne her form for frasalg, så tror jeg, at der er et bundniveau, hvor en særlig gruppe investorer træder ind og begynder at købe de her aktier, siger Mayfield til Reuters.

Dow Jones har været offentliggjort dagligt siden 3. juli 1883 og er på den måde verdens ældste aktiemarkedsindeks, fremgår det af Lex – Danmarks Nationalleksikon.

Mens de fleste aktier har trukket Dow Jones i vejret fredag, ligger tech-giganten Amazon i den anden ende.

Amazon var fredag nede med omkring syv procent efter at have præsenteret regnskab og enorme investeringsplaner.

På grund af stor efterspørgsel efter blandt andet chips og satellitter i lavt kredsløb om Jorden forventer Amazon at investere omkring 200 milliarder dollar i anlægsudgifter i 2026 – altså over 1200 milliarder danske kroner.

Beløbet svarer til over 40 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) i 2024.

Britisk politi har fredag ransaget to adresser med forbindelse til den tidligere britiske minister og USA-ambassadør Peter Mandelson.

Ransagningen sker som led i en efterforskning af embedsmisbrug.

Mistanken om embedsmisbrug skyldes, at der er kommet flere oplysninger frem om Mandelsons relation til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Fredag i sidste uge offentliggjorde USA’s justitsministerium nemlig yderligere Epstein-dokumenter. De kastede nyt lys på forholdet mellem de to.

Mandelson var ikke bare venner med Epstein. Han gav ham muligvis også fortrolige oplysninger.

Således sendte Mandelson tilsyneladende mails til Epstein, som indeholdt orienteringer om, hvordan den britiske regering ville håndtere den globale finanskrise i 2008. På det tidspunkt var Mandelson erhvervsminister.

Fredag siger det britiske politi, at det udfører ransagninger på to adresser – en i Wiltshire i det sydlige England og en i Camden i London.

Siden ministertiden er Mandelson fortsat med at spille en vigtig rolle i britisk politik, og han blev udnævnt som ambassadør i januar 2025.

Men han blev fyret fra posten i september, efter at det var kommet frem, at han havde haft et venskab med Jeffrey Epstein.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, har undskyldt for, at han udpegede Mandelson som ambassadør i USA.

– Undskyld, for at jeg troede på Mandelsons løgne og udpegede ham, sagde Starmer i en tale tidligere på ugen.

Mandag forlod Mandelson sit parti, Labour, og tirsdag forlod han Overhuset i det britiske parlament, hvor han var livsvarigt medlem.

I 2008 blev Epstein dømt for at købe seksuelle ydelser af en mindreårig. Han døde i fængslet i 2019, mens han stod anklaget i en sag om menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindreårige.

Reuters

En 19-årig kvinde er fredag blevet stukket med kniv på Klakringsvej i Juelsminde og bragt på sygehuset.

Det oplyser Sydøstjyllands politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den unge kvinde skulle være uden for livsfare, skriver politiet.

En mistænkt gerningsmand er anholdt og er i politiets varetægt.

Der er tale om en 32-årig mand, oplyser politiet til Vejle Amts Folkeblad.

Politiet vil gerne høre fra vidner i sagen.

– Til sagen søger vi vidner, der har set noget mistænkeligt, set uro eller tumult, i området omkring Klakringvej/Savværksvej i Juelsminde i tidsrummet i dag klokken 11.00-12.00.

– Har vidner oplysninger, bedes de straks ringe 114, skriver politiet.

Sydøstjyllands politi er fredag eftermiddag på stedet og vil være det “i længere tid”, lyder meldingen kort efter klokken 15.

I et grundlovsforhør skal en dommer lørdag afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle den anholdte.

Hvor mange knivstik, den unge blev ramt af, har politiet ikke oplyst. Det samme gælder relationen mellem offer og gerningsmand.

Ved en fejl er fotos af biler og nummerplader slettet hos politiet.

Fejlen blev opdaget 21. januar. Billedfiler fra to år tilbage fra systemet med automatisk genkendelse af nummerplader er væk.

Det oplyser Rigspolitiet i en orientering, som Folketingets retsudvalg har modtaget fredag.

Fejlen kan få konsekvenser for igangværende efterforskninger hos politiet, fremgår det.

Systemet kaldes ANPG (Automatisk Nummerpladegenkendelsessystem) og regnes for at være et vigtigt redskab for politiets forsøg på at afdække kriminalitet.

Kameraer er monteret på flere vejstrækninger, og der findes også mobile kameraer i politiets biler.

Ved systemets aflæsning og registrering af nummerplader kan politiet forsøge at fastlægge for eksempel en mistænkts færden.

Med fejlen er billedfiler både med såkaldte hits i forhold til mistænkte og no-hits forduftet.

Men hvis de er blevet sikret i andre af politiets systemer, er de fortsat til stede, forklarer Rigspolitiet i orienteringen af Folketinget.

Fejlen kan dog få konsekvenser for både igangværende og fremtidige efterforskninger, erkender man.

Rigspolitiet er i gang med sammen med politikredsene at klarlægge, hvilke efterforskninger der er blevet ramt.

En ekstern specialist i at genskabe data har vurderet, at der er “en vis sandsynlighed for”, at en stor del af data kan reetableres over nogle måneder.

Redegørelsen giver ikke noget svar på, hvordan fejlen kunne ske. Og Rigspolitiet oplyser ikke noget om antallet af slettede billedfiler.

Men justitsminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et følgebrev til retsudvalget, at det er hans “klare forventning”, at myndighederne i videst muligt omfang sikrer, at fejlen ikke rammer igangværende efterforskninger.

Såvel Datatilsynet, Bevismiddeltilsynet og Rigsadvokaten har fået besked af Rigspolitiet.

Regler sikrer, at overvågningsbillederne ikke gemmes til evig tid.

Hvis der er tale om hits, må de gemmes i en periode fra tre måneder og op til to år afhængigt af hvilken hitliste, køretøjer står på.

En 25-årig kvindelig politibetjent, der i sidste uge blev påkørt af en lastbil på Sønderjyske Motorvej, er erklæret uden for livsfare.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

En 43-årig mandlig politibetjent blev dræbt i ulykken.

Den fandt sted natten til den 29. januar, hvor de to betjente rykkede ud til motorvejen efter en anmeldelse om en soloulykke som følge af glatføre.

Da de var ved at have overstået arbejdet på stedet, blev de påkørt af en lastbil.

Den 25-årige kvinde, der er under uddannelse, er fortsat indlagt på intensiv afdeling på Odense Universitetshospital.

Hendes tilstand er fortsat kritisk, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politikredsen har af kvindens familie fået tilladelse til at kunne give en orientering om hendes tilstand, fremgår det.

– Familien takker samtidig for de mange venlige hilsner, som borgerne har sendt i forbindelse med ulykken, men appellerer samtidig til, at de fortsat får ro i forhold til den aktuelle situation.

Føreren af lastbilen – en 40-årig mand – er blevet sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

Bestemmelserne om uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse indebærer begge, som det fremgår af betegnelsen, at der foreligger strafskyld i form af uagtsomhed.

Et opslag med en video, hvor Obama-parret er afbildet som aber, er blevet fjernet fra præsident Donald Trumps sociale medie Truth Social

Det siger en embedsmand i Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Vedkommende forklarer, at opslaget blev lavet ved en fejl af en ansat under Trump.

I videoen ser man et kort øjeblik Obama-parrets ansigter på dansende abekroppe i en jungle.

Sekvensen førte til hård kritik fra flere politikere, som kaldte videoen racistisk.

I et opslag på X skrev Californiens guvernør, demokratiske Gavin Newsom:

– Modbydelig opførsel af præsidenten. Alle republikanere bør fordømme dette. Nu.

Også visse republikanere kritiserede videoen, der omhandler påstande om valgsvindel ved det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Tim Scott, som er den eneste sorte senator i Det Republikanske Parti, kaldte ifølge AFP fredag videoen for “det mest racistiske, jeg har set komme fra Det Hvide Hus.”

Det Hvide Hus affejede i første omgang kritikken af videoen.

Pressekretær Karoline Leavitt sendte en udtalelse til nyhedsbureauet AFP om videoen, hvor hun forklarede abesekvensen med, at det var en henvisning til et meme.

– Det er fra en meme-video på internettet, der viser præsident Trump som junglens konge og demokrater som karakterer i Løvernes Konge, sagde Leavitt i udtalelsen.

– Stop venligst det falske ramaskrig, og rapportér om noget i dag, som rent faktisk betyder noget for den amerikanske offentlighed, tilføjede pressesekretæren.

Trump har gennem årene haft et anstrengt forhold til Obama.

Sidste år delte Donald Trump en AI-genereret video af Obama, som viste den tidligere præsident blive anholdt i Det Ovale Kontor og senere befinde sig i en fængselscelle iført en orange heldragt.

Barack Obama er den eneste sorte præsident i amerikansk historie og sad på posten fra 2009 til 2017.

Trump har mange gange sat spørgsmålstegn ved, om Obama er født i USA, også efter at den tidligere amerikanske præsident i 2011 offentliggjort sin fulde fødselsattest.

Også i december blev Trump beskyldt for racisme, da han omtalte somaliere som “skrald”, der ikke bør være i USA.

Megafood tilbagekalder Korean Street Topokki med smagen sweet-spicy, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Nudelproduktet vil have en angivet bedst før-dato som lyder 15. april 2027. Tilbagekaldelsen er udelukkende gældende for smagsvarianten sweet-spicy.

Nudlerne er tilbagekaldt på grund af forhøjet indhold af Bacillus cereus-bakterier, hvilket i visse tilfælde kan føre til kvalme, opkast og diarré.

Produktet tilbagekaldes af hensyn til forbrugersikkerheden.

Hvis man har købt det omtalte produkt, så anbefales man at kassere nudlerne, eller returnere dem til butikken, hvor man har købt dem.

Andre partier af produktet er ikke berørt af tilbagekaldelsen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, i hvilke butikker produktet er blevet solgt.

EU-Kommissionen har fremlagt en 20. sanktionspakke mod Rusland.

Den indeholder et komplet forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

Det siger formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fredag.

– Rusland kommer kun til forhandlingsbordet med oprigtige intentioner, hvis det bliver presset til det. Det her er det eneste sprog, Rusland forstår, siger hun.

– Derfor skruer vi op i dag, fortsætter von der Leyen.

Rusland eksporterer over en tredjedel af sin olie via vestlige tankskibe og via vestlige shippingtjenester. Det meste af det går til Indien og Kina.

Et forbud vil sætte en stopper for den handel, som hovedsageligt sker via EU-lande som Grækenland, Cypern og Malta.

Forslag til sanktionspakker skal godkendes af medlemslandene, inden de kan træde i kraft.

Anonyme kilder sagde i december til nyhedsbureauet Reuters, at der har været overvejelser om at udskifte et prisloft, som aktuelt er gældende, med det foreslåede forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

Det skal mindske de russiske olieindtægter, som blandt andet går til at finansiere krigen mod Ukraine.

Den fremlagte sanktionspakke indeholder også flere andre elementer.

Blandt andet foreslås et nyt importforbud mod metaller, kemikalier og kritiske mineraler, som ikke på nuværende tidspunkt er sanktionsbelagte. Derudover er der planer om at lægge yderligere begrænsninger på europæisk eksport til Rusland.

20 yderligere regionale russiske banker skal ifølge forslaget sanktioneres.

Der er også planer om tiltag mod kryptovalutaer.

Reuters

Selv om dansk økonomi står på et solidt grundlag med lav ledighed og rekordhøj beskæftigelse, har flere lønmodtagere valgt at forsikre sig mod ledighed.

I 2025 så de danske a-kasser en stigning på 25.000 medlemmer, hvilket er den højeste medlemsvækst i fire år.

Det viser en analyse, som a-kassen og fagforeningen Krifa har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mads Nørgård, der er seniorøkonom hos Krifa, peger blandt andet på den usikkerhed, som USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at skabe med trusler om højere told.

– Lønmodtagerne reagerer tydeligvis på den globale usikkerhed, diverse toldtrusler og geopolitiske spændinger, siger han.

– Udviklingen er bemærkelsesværdig, fordi lønmodtagernes adfærd snarere formes af fremtidige forventninger og øget risiko for arbejdsløshed, end af konkrete faktuelle data.

Ved udgangen af 2025 var 2.267.397 lønmodtagere medlem af en a-kasse. Det svarer til cirka syv ud af ti lønmodtagere. Det er ifølge Krifa det højeste antal nogensinde.

Mads Nørgård vurderer også, at mediehistorier om fyringsrunder i store virksomheder kan have haft en betydning for udviklingen.

– Derudover er der snak om, at kunstig intelligens kommer og tager folks job, siger han.

Krifa har i sin analyse også kigget på den såkaldte jobomsætning, der viser, hvor mange der har skiftet job i 2025.

Jobomsætningen lå på omkring en million årligt efter coronaperioden, men den var sidste år faldet til cirka 840.000. Tallene er blevet hentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Faldet ses særligt i den private sektor, hvor jobomsætningen er faldet med omkring 17 procentpoint mod 12 procentpoint i den offentlige sektor siden topniveauet i 2021-2022, skriver Krifa.

– Faldet kan afspejle, at virksomhederne har skruet ned for rekrutteringsaktiviteten, siger Mads Nørgård.

– Men da beskæftigelsen samtidig er steget, er nedgangen formentlig i højere grad udtryk for, at risikovilligheden er aftagende, og at lønmodtagerne er mindre tilbøjelige til at søge nye jobmuligheder.

Atomforhandlinger mellem USA og Iran gennem mæglere fra Oman er ovre fredag, men der er enighed om at fortsætte.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vores holdninger blev udvekslet i en meget god stemning, og den anden parts synspunkter blev delt med os, siger han til iransk stats-tv.

Det står ikke umiddelbart klart, hvornår forhandlingerne starter op igen. Det vil blive besluttet senere, siger Araghchi.

Forhandlingerne fandt sted i Omans hovedstad, Muskat.

Det var det første møde mellem de to lande, siden USA i juni sluttede sig til Israels krig mod Iran, hvor flere atomanlæg blev angrebet.

Situationen mellem de to lande har været særdeles anspændt.

Der har været flere ugers stridigheder mellem USA og Iran i kølvandet på voldsomme demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

Men fredag taler Araghchi om en “god start på forhandlingerne”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Og der er en forståelse af, at forhandlingerne fortsætter. Det vil blive besluttet i de to hovedstæder, hvordan der koordineres om fortsættelsen, siger Aragchi til iransk stats-tv.

Embedsmænd fra de to parter vender således hjem til yderligere drøftelser, og “muren af mistillid” skal overvindes, forklarer ministeren.

USA og Iran forhandlede i foråret sidste år om at nå frem til en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran.

Forhandlingerne gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Der er godt nyt til de F1- og F3-lånere, der skal have ny rente på deres realkreditlån 1. april.

De skal nemlig betale mindre i rente fremover, end de har gjort hidtil.

Det viser udfaldet af de renteauktioner, der er afholdt i denne uge hos blandt andet Totalkredit og Realkredit Danmark.

Det endte med en rente på 2,27 procent for F1-lånet med afdrag. Det er en smule lavere end den nuværende rente på 2,42 procent.

– Besparelsen vil være cirka 40 kroner om måneden efter skat per lånt million kroner, hvis lånet er med afdrag. Er lånet afdragsfrit, ligger besparelsen på 90 kroner, siger Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

Boligejere, der har et F3-lån med afdrag, skal de næste tre år betale 2,39 procent i rente, hvilket til gengæld er en mærkbar besparelse sammenholdt med de 3,29 procent, de betaler lige nu.

F5-lånerne må derimod forberede sig på en noget højere rente, end de har været vant til.

For hvor de – hvis de var kunder hos Realkredit Danmark – for fem år siden låste renten fast på minus 0,16 procent, skal de de kommende fem år betale 2,64 procent i rente.

– Til gengæld kan de glæde sig over deres heldige valg i 2021, for i løbet af de fem år har de opnået en samlet rentebesparelse på op til 102.000 kroner per million i forhold til de låntagere, som valgte etårig rentebinding i 2021 og har holdt fast i dette valg i dag, bemærker Nicolas Norby, der er chefanalytiker hos Realkredit Danmark.

Renteændringerne kommer til at berøre 17.000 kunder i Totalkredit, mens det i Realkredit Danmark er lån for sammenlagt 28 milliarder kroner, der skal refinansieres.

Endnu en død kaskelothval er skyllet i land ved en dansk kyst, skriver DR Nyheder.

Det er sket ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg.

Skovfoged i Naturstyrelsen Henrik Lykke Sørensen bekræfter over for DR, at der er tale om en kaskelothval.

Sidste weekend blev en død kaskelothval fundet ved kysten nær Ålbæk syd for Skagen.

Der var tale om en hankaskelot på 13,7 meter.

Hvalen blev tidligere på ugen bjærget, og maven viste sig at indeholde store mængder fiskenet.

Fiskenettet har blokeret hvalens spiserør, og det antages, at hvalen døde af sult.

Kaskelothvalen ved Blåvandshuk ligger over en kilometer fra kysten.

Naturstyrelsen har ifølge DR ikke taget stilling til, om hvalen kan eller skal bjærges.

Dødsårsagen er endnu ukendt.

Naturstyrelsen fraråder ifølge DR, at man forsøger at komme nær den døde hval, da der mellem kysten og hvalen er kraftigt strømmende vand.

Styrelsen anbefaler i stedet, at man observerer den i kikkert fra kysten.

Det amerikanske rockband Twisted Sister aflyser på sommerens Copenhell. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse fredag.

Fredagens hovednavn har aflyst deres 50-års jubilæumsturné. Det skyldes, at bandets forsanger, Dee Snider, har måttet forlade gruppen på grund af længere tids helbredsproblemer.

Bandet, som ellers skulle have startet deres koncertturné 25. april i Brasilien, er blevet nødt til at aflyse alle deres planlagte koncerter på deres kommende turné.

Twisted Sister oplyser på bandets hjemmeside, at et liv fyldt med optrædener har taget hårdt på Dee Sniders krop og sjæl, hvilket har ført til, at forsangeren har valgt at forlade musikgruppen.

Den danske metalfestival, Copenhell, arbejder på højtryk for at finde en erstatning for hovednavnet, oplyser festivalen.

Festivalen vil melde ud, så snart der er fundet en erstatning.

Region Syddanmark varsler nu dagbøder på mellem 150.000 og 870.000 kroner over for totalentreprenøren bag det forsinkede supersygehus i Odense.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Planen er fortsat, at det nye supersygehus skal tages i brug i slutningen af 2027.

Men en konkurs hos en underentreprenør har skabt bekymring i regionen for, om tidsplanen kan overholdes.

På den baggrund varsler regionen dagbøder, der vil blive udløst, hvis de aftalte afleveringsterminer på seks delprojekter ikke overholdes.

Det første delprojekt skal efter planen afleveres 31. juli i år, mens de øvrige projekter har deadlines i efteråret og vintermånederne.

Entreprenøren har tiden frem til afleveringsterminen til at indhente det tabte arbejde. Hvis det ikke sker, træder boden i kraft.

Varslet om dagbod er ifølge regionens pressemeddelelse et “ofte anvendt værktøj i byggebranchen og et greb, som begge parter har nikket ja til, da man lavede en kontrakt”.

– Nu har der været en situation, som ingen af os kunne have forudset, men som rammer os begge.

– Og varslingen skal derfor ses som en opfordring til at speede arbejdet en smule op, så vi kan få indhentet det tabte, siger regionsformand Bo Libergren (V) i pressemeddelelsen.

Det var kort før jul, at underentreprenøren Tekno Fire ApS gik konkurs, og hver sjette håndværker på byggeriet forsvandt.

Totalentreprenøren – Odense Hospital Project Team – gik straks efter konkursen i gang med at finde andre folk, der kunne træde til.

Arbejdsstyrken er tæt på genoprettet, skriver regionen i pressemeddelelsen.

Totalentreprenøren vil ifølge regionen i løbet af februar komme med en analyse af de konsekvenser, konkursen har haft for tidsplanen.

Det er ikke første gang, at Region Syddanmark varsler dagbøder mod totalentreprenøren. Det skete også i maj 2023, da nogle mellemterminer var i fare for at blive overskredet.

Her trådte dagbøderne i kraft 18. december 2023. Et år senere indgik regionen og totalentreprenøren en aftale om en ny tidsplan.

Daværende regionsformand Stephanie Lose (V) tog første spadestik til Nyt OUH, som projektet er døbt, tilbage i 2016.

Dengang var forventningen, at sygehuset skulle være klar til at tage imod patienter i 2022.

En veninde til en kvinde, som ifølge den norske anklagemyndighed er blevet voldtaget af Marius Borg Høiby, har fredag afgivet forklaring i retten.

Her fortalte hun om en samtale, som de to veninder havde efter den formodede voldtægt, som ifølge tiltalen blev begået under en efterfest.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

– Jeg fik ikke noget at vide om noget, som skete under efterfesten, andet end at hun sagde, at det var hyggeligt, lød det fra veninden.

Det var Marius Borg Høiby, der holdt efterfesten. Den fandt sted i december 2018 i kælderen under det norske kronprinsepars bolig, Skaugum, uden for den norske hovedstad, Oslo.

Marius Borg Høiby er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit.

Han er tiltalt for at have voldtaget kvinden ved et andet forhold end samleje.

På billeder og videooptagelser fra episoden, som politiet har fundet på Marius Borg Høibys telefon, ser kvinden ud til at sove.

Selv har hun forklaret, at hun ikke husker episoden, at der er et hul i hendes hukommelse fra efterfesten, og at hun har mistanke om, at hun fik et stof inden hændelsen, uden at hun vidste det.

Dommer Jon Sverdrup Efjestad spurgte veninden, om hun havde hørt om, at kvinden skulle have haft et “blackout” under efterfesten hos Marius Borg Høiby.

– Sagde hun noget til dig om, at hun havde en form for blackout, eller at hun besvimede til festen?, spurgte dommeren.

– Nej, det kan jeg ikke huske, svarede veninden ifølge NTB.

Marius Borg Høiby fortalte tirsdag i retten, at han og kvinden havde sex i kælderen under Skaugum-residensen den pågældende nat, og at kvinden var vågen. Men han kan ikke huske, at han skal have udsat kvinden for de seksuelle handlinger, som er beskrevet i tiltalen.

Han nægter sig skyldig i voldtægt. Det gælder både for kvinden fra efterfesten og tre andre kvinder, som han ifølge anklagemyndigheden også har voldtaget.

TikTok skal ændre sit “afhængighedsskabende design”, hvis virksomheden bag den sociale platform vil undgå store bøder fra EU.

Det meddeler EU-Kommissionen fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kommissionen mener, at selskabet bryder EU’s forordning om digitale tjenester.

TikTok er ejet af ByteDance, som er grundlagt i Kina. I dag er ByteDance ejet af kinesiske og internationale investorer.

En foreløbig undersøgelse foretaget af EU-administrationen viser, at “TikTok ikke har vurderet tilstrækkeligt nok, hvordan funktioner på appen kan bidrage til afhængighed og skade brugernes fysiske og psykiske helbred, særligt hos børn og sårbare voksne.”

Kommissionen vurderer, at TikTok er nødt til at ændre sit grundlæggende design. Det omfatter blandt andet, at virksomheden skal deaktivere afhængighedsskabende funktioner som “infinite scroll” over tid.

Derudover skal TikTok indføre effektive “skærmpauser” og tilpasse appens anbefalingssystem.

Et anbefalingssystem henviser til en algoritme, der automatisk analyserer brugerdata for at levere personligt tilpasset indhold.

EU-Kommissionens ledende næstformand for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, Henna Virkkunen siger:

– TikTok bliver nødt til at gribe ind, og de bliver nødt til at ændre appens design i Europa for at beskytte vores mindreårige og deres trivsel.

TikTok er et socialt medie, hvor brugere kan se og dele korte videoer. Appen havde i 2025 omkring 1,9 milliarder registrerede brugere ifølge statistikhjemmesiden Statista.

Sidste år fik Elon Musks sociale medie X en bøde på 120 millioner euro, som svarer til 893 millioner danske kroner. Det var første gang, EU uddelte en bøde for overtrædelse af lovgivningen.

Ifølge EU omhandlede lovovertrædelserne blandt andet det blå verifikationstegn, som indikerer, at en X-bruger er “verificeret”.

Tidligere var det forbeholdt offentlige personer og virksomheder, men blev senere ændret til, at alle brugere kunne få det blå flueben mod betaling.

EU dømte det til at være et “vildledende design”.