Seneste nyheder

Til dem, der ikke har fået udlevet en sportsdrøm, og til dem, der har et kæmpe samlergen, kommer der nu en særlig auktion.

Auktionshuset Bruun Rasmussen fortæller nemlig i en pressemeddelelse, at en af verdens første OL-medaljer kommer på auktion i Danmark.

Meddelelsen kommer, på dagen hvor vinter-OL bliver skudt i gang i de italienske byer Milano og Cortina d’Ampezzo. Medaljen, der er tale om, er dog langt ældre end opfindelsen af vinter-OL, der først kom til verden i 1924.

– Det er ekstremt sjældent, at et eksemplar af denne kaliber dukker op.

– For samlere af olympiske genstande må dette siges at være en sand kronjuvel, siger Christian Grundtvig, afdelingsleder for mønter og medaljer hos auktionshuset.

Medaljen blev uddelt til det allerførste OL, der blev afholdt i 1896 i Athen.

14 nationer deltog i ni sportsgrene, heriblandt Danmark. Danskeren Viggo Jensen vandt i vægtløftning ved dette OL, og han er dermed Danmarks første OL-vinder.

Det vides ikke, om medaljen på auktionen er hans medalje.

Medaljen kommer på onlineauktion på Bruun Rasmussens hjemmeside, hvor man allerede kan byde fra fredag, og medaljen er vurderet til 200.000-300.000 kroner.

Auktionen lukker 1. marts klokken 14.45.

Snestormen slipper formentlig ikke sit tag på den nordjyske del af landet og Djursland før ud på aftenen.

For varslet om snestorm gælder frem til klokken 21 for Frederikshavn, Jammerbugt, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Rebild, Mariagerfjord, Randers, Norddjurs og Syddjurs.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside fredag formiddag.

I områderne forventer DMI snestorm med en vind på 10-13 meter i sekundet fra øst og samtidigt snefald. I perioder vil der være mellem 10 og 15 centimeter sne på seks timer.

Sammenlagt vil der være 20 til 30 centimeter sne i varslingsperioden, der gælder fra klokken 04.05 fredag morgen til klokken 21.

Desuden melder DMI om risiko for snestorm i Vesthimmerland, Viborg, Favrskov, Skanderborg og Aarhus – ligeledes ind til klokken 21.

Her går meldingen på, at der i perioder vil falde over ti centimeter sne på seks timer samt en vind på ti meter i sekundet.

På Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm er der risiko for let isslag.

En ung kvinde er mistænkt for at have indgået i et østjysk narkonetværk, hvor hun som såkaldt hvidt bud har solgt i omegnen af et halvt kilo kokain.

Hun er fredag formiddag blevet stillet for en dommer ved Retten i Aarhus sammen med tre mænd, som er anholdt i samme efterforskning.

Mændene er sigtet for at have håndteret en endnu større mængde af det ulovlige stof. Mistanken mod dem går på, at de i forening har solgt knap otte kilo kokain, skriver Østjyllands Politi fredag i sin døgnrapport.

Narkobetjente slog til i en koordineret aktion torsdag formiddag mod de fire anholdtes bopæle i henholdsvis Aarhus C, Odder, Brabrand og Åbyhøj.

Den anholdte kvinde er 19 år, mens mændene er henholdsvis 25, 26 og 30 år.

Ved politiets aktion blev yderligere to kvinder på 19 og 23 år samt en mand på 28 år anholdt og sigtet.

Anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke har været juridisk grundlag for at kræve dem varetægtsfængslet, og de er derfor blevet løsladt igen.

De er imidlertid stadig sigtet i forbindelse med efterforskningen. Østjyllands Politi oplyser ikke nærmere om, hvad sigtelsen mod de tre går ud på.

Den 19-årige kvinde, som er blandt de fire, der stilles for en dom, mistænkes som nævnt for at være et såkaldt hvidt bud.

Det er en betegnelse for en form for tilkaldepusher, der på bestilling leverer stof til kunden.

De hvide bude befinder sig normalt nederst i hierarkiet i en narkoorganisation.

Østjyllands Politi har ikke oplyst nærmere om, hvordan de fire mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Ørsted har betalt knap 33 millioner kroner til virksomhedens tidligere topchef Mads Nipper, efter at han blev fyret i starten af 2025.

Det viser en aflønningsrapport, der er blevet offentliggjort sideløbende med årsregnskabet fredag morgen.

Beløbet består af en fratrædelsesgodtgørelse på knap 16,6 millioner kroner og en næsten identisk udbetaling under hans fratrædelsesperiode.

Fratrædelsesperioden løb fra februar sidste år og frem til januar i år. Han var ikke længere ansat i Ørsted i perioden.

Mads Nipper, der også har topstillinger i Lego og Grundfos på cv’et, er i dag bestyrelsesformand i mineudstyrsproducenten FLSmidth.

Ørsteds fyring af Nipper blev på daværende tidspunkt begrundet med, at der var brug for friske øjne på selskabets forretning, der havde været ramt af massive nedskrivninger.

Derudover havde selskabets aktiekurs taget nogle tæsk.

Mads Nipper startede i Ørsted i begyndelsen af 2021. Dengang blev selskabets aktie handlet til en kurs omkring 1350.

Omkring fyringen var kursen faldet til under 300 kroner.

Som erstatning hentede selskabet Rasmus Errboe fra egne rækker. Han kom fra en position som viceadministrerende direktør og kommerciel direktør.

– Jeg har et indgående kendskab til vores industri, og sammen med vores dygtige medarbejdere vil jeg og ledelsen arbejde utrætteligt på at skabe værdi for vores kunder, vores aktionærer og vores øvrige interessenter, sagde han dengang.

Tidligere har Errboe også været økonomidirektør i Ørsteds globale offshoredivision, og så var det ham, der både stod i spidsen for børsnoteringen i 2016 og frasalget af olie- og gasforretningen i 2017.

Fredag har han været med til at fremlægge energikoncernens årsregnskab for 2025, hvor Ørsted havde et overskud på 3,2 milliarder kroner.

Nedskrivninger i både USA og Europa har dog været med til at trække resultatet ned.

En forening, som Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, var med til at stifte, er blevet politianmeldt af myndighederne.

Det skriver Zetland fredag.

Politianmeldelsen kommer fra Indsamlingsnævnet, et uafhængigt nævn under Justitsministeriet, hvis medlemmer inkluderer en retspræsident og en politichef.

Indsamlingsnævnet har i flere måneder mistænkt foreningen, der bærer navnet “Foreningen af 8. januar 2021”, for at have afleveret urigtige regnskaber to år i træk, skriver Zetland.

Foreningens formand, Anders Skovbølling, bekræfter over for Zetland, at foreningen er blevet politianmeldt, men han afviser, at foreningen har gjort noget forkert.

På foreningens nyoprettede Linkedin-side skriver han uddybende:

– I forlængelse af, at formandsrollen for nylig er blevet overdraget til undertegnede, kontaktede vi i sidste uge på eget initiativ Indsamlingsnævnet både skriftligt og telefonisk for at sikre, at nævnet havde modtaget det ønskede materiale.

– Det er derfor både overraskende og uforståeligt, at Indsamlingsnævnet dagen efter vores seneste skriftlige henvendelse har indgivet en politianmeldelse med anmodning om bistand til at indhente oplysninger. Politianmeldelsen går således ikke på, at Indsamlingsnævnet har konstateret nogle særlige forhold, men alene med henblik på at få supplerende dokumentation, hvilket foreningen var fuldt ud indstillet på at bidrage til.

Frihedsbrevet og Zetland har tidligere fortalt, hvordan foreningen har haft til formål at indsamle millioner til Moderaterne uden at afsløre donorernes navne.

Juraprofessor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller siger til mediet, at de tilgængelige oplysninger i sagen tyder på, at foreningen har brudt indsamlingsloven.

– Min vurdering er, at der er noget her, der ser ud til at være i strid med indsamlingsloven, og at der derfor er begået noget strafbart.

– Hvorvidt det så er tilfældet, har vi jo i første omgang politiet til at undersøge – og i sidste omgang domstolen til at afgøre, siger Sten Schaumburg-Müller.

Hverken Indsamlingsnævnet eller Københavns Politi vil svare på spørgsmål om anmeldelsen, og dens indhold er derfor indtil videre ikke tilgængeligt for offentligheden.

Overtrædelser af indsamlingsloven straffes sædvanligvis med bøde.

Lars Løkke Rasmussen har ifølge Zetland ikke ønsket at stille op til et interview.

Det har været et ganske begivenhedsrigt år for det danske energiselskab Ørsted, der endte 2025 med et overskud på knap 3,2 milliarder kroner.

Det viser årsregnskabet fredag morgen.

Til sammenligning lød overskuddet på blot 16 millioner kroner året forinden.

Allerede fra begyndelsen af 2025 stod det klart, at der ville blive tale om et travlt år.

Selskabet skiftede i starten af året ud på topposten, og dermed fik en ny mand – Rasmus Errboe – ansvaret for at skulle lægge arm med den amerikanske Trump-administration.

USA’s præsident, Donald Trump, gjorde det klart i starten af 2025, at han hellere så USA fokusere på olie og gas frem for grøn omstilling og vindmøller.

Holdningen mærkede Ørsted på egen krop, da opførelsen af havvindmølleparken Revolution Wind ud for den amerikanske kyst blev sat på hold af landets myndigheder i september.

Få måneder senere blev der så nedlagt et regulært byggestop på en række havvindprojekter, herunder Revolution Wind og et andet Ørsted-projekt ved navn Sunrise Wind.

I fredagens årsregnskab oplyser Ørsted, at de amerikanske benspænd har ført til en samlet nedskrivning på 1,1 milliard kroner.

USA’s indenrigsministerium har tidligere begrundet beslutningen med en bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelse.

Beslutningen om at sætte projekterne på pause skal der tages stilling til ved en domstol. Indtil videre har Ørsted fået en dommers ord for, at selskabet må bygge videre, indtil der ligger en endelig afgørelse i hovedsagen.

Ørsteds forretningsmodel går ud på at opføre store nye vindmølleparker for derefter at sælge ud af sine ejerandele for at skabe kapital til at kunne gøre det hele forfra.

Derfor er det afgørende, at selskabet når i mål med projekter som de amerikanske.

Overskuddet er også påvirket af en nedskrivning på 1,6 milliarder kroner i forbindelse med det nylige frasalg af selskabets europæiske landvindforretning.

Det fremgår også af årsregnskabet, at energikoncernen omsatte for godt 73,2 milliarder kroner sidste år, hvilket er mere end to milliarder højere end i 2024.

Derudover endte driftsresultatet før af- og nedskrivninger på 25,1 milliard kroner. Det ventes at vokse til mindst 28 milliarder kroner i 2026.

Rasmus Errboe, topchef i Ørsted, siger i regnskabet, at han er tilfreds med, hvordan året gik.

– Jeg er tilfreds med de store skridt, vi har taget for at skabe et stærkere, mere fokuseret og mere konkurrencedygtigt Ørsted, selv om vi fortsat har meget arbejde foran os.

Prinsesse Marie fejrer fredag sin 50-års fødselsdag sammen med familien i den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Her er der også delt en serie af billeder, som blev taget i Vedbæk i begyndelsen af januar i år, da familien var på juleferie i Danmark.

På billederne ses både prinsesse Marie, prins Joachim og deres to børn, grev Henrik og komtesse Athena.

Familien bor til daglig i Washington D.C., hvor prins Joachim er forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché.

Han fungerer som bindeled mellem danske ministerier og den amerikanske forsvarsindustri, ligesom han også hjælper danske våbenvirksomheder med at knytte kontakter til potentielle kunder i USA.

Prinsens kontrakt løber frem til sommeren næste år, og herefter flytter familien ifølge prinsesse Marie hjem til Danmark.

Det skrev Billed-Bladet torsdag.

– Lige nu bliver vi, som I ved, halvandet år mere i USA. Så kan børnene blive færdige med deres skolegang. Henrik bliver færdig med gymnasiet, han bliver 18 år, og så flytter vi tilbage, sagde prinsessen til Billed-Bladet.

Prinsesse Marie og prins Joachim boede på Schackenborg Slot de første år af deres ægteskab efter brylluppet i 2008.

I 2014 flyttede de til Klampenborg, og i 2020 flyttede de til Frankrigs hovedstad, Paris. Her boede de til efteråret 2023, hvor de flyttede til USA.

Prinsesse Marie er født 6. februar 1976 i Paris.

Hun gik i grundskole i Paris, inden hun i 1989 flyttede på en kostskole i Schweiz. Her gik hun frem til sin studentereksamen i 1994.

Efterfølgende arbejdede hun i forskellige assistentroller hos blandt andet kosmetikfirmaet Estée Lauder i Paris og hos reklamebureauet DoubleClick i New York.

Prinsesse Marie og prins Joachim mødte ifølge Billed-Bladet første gang hinanden på en jagt i Danmark. Deres forlovelse blev offentliggjort i 2007, før de blev gift den 24. maj 2008.

Gymnasier landet over lukker fredag på grund af store snemængder. I stedet bliver undervisningen mange steder virtuel.

Det gælder blandt andet Danmarks største gymnasium, Silkeborg Gymnasium.

– Der er ingen grund til, at jer, der bor så langt væk, skal ud at køre med offentlig transport eller bil på snefyldte og glatte veje, skriver skolens rektor, Tina Riis Mikkelsen, i en besked ifølge Midtjyllands Avis.

Samme beskyd lyder fra Rosborg Gymnasium i Vejle og Fredericia Gymnasium.

På Helsingør Gymnasium er der også snelukket. Her er første modul aflyst, men derefter er det op til de enkelte lærere, om det giver mening at gennemføre undervisningen virtuelt eller ej.

Beskeden er sendt ud til gymnasieeleverne af rektor Claus Ellekær Sommer-Madsen, skriver TV 2 Kosmopol.

Helsingør Gymnasium holder fredag aften årets fastelavnsfest, og den ser ifølge rektoren ud til at blive afviklet som planlagt, skriver mediet.

I Nordsjælland fraråder politiet i det hele taget al unødig udkørsel. Derfor er undervisningen på alle skoler i Rudersdal aflyst.

Det oplyser kommunens skolechef, Martin Gredal, til DR.

Skolerne tilbyder kun nødpasning som et tilbud til familier med et særligt behov, hvor forældrene ikke har andre pasningsmuligheder.

Nødpasningen bemandes af de medarbejdere, der har mulighed for at komme frem, skriver DR.

Alle bybusser i Aarhus og Horsens er indstillet på grund af snevejret. Stort set al busdrift på Djursland er også indstillet, og letbanen i Aarhus har indstillet al kørsel.

Det oplyser Britta Charmig, der er presseansvarlig hos Midttrafik.

– Resten kører med forsinkelser. Rejseplanen og Midttrafik Live er gode værktøjer at bruge her til morgen, siger hun.

Hun fortæller desuden, at hjemmesiden midttrafik.dk er nede på grund af en opdatering.

– Midttrafik Live er ikke nede, så man kan gå ind på sin bus- eller letbaneafgang og kigge dér eller på Rejseplanen, siger hun.

Der er ingen tidshorisont for, hvornår busserne eller letbanen kommer til at køre igen, siger Britta Charmig.

– Det, vi hører, er, at der er mange lastbiler, der sidder fast, så de sidder og spærrer, og derfor kan busserne ikke komme frem.

– Det er jo et spørgsmål om, hvordan den generelle trafik udvikler sig, og så vil busserne selvfølgelig komme i gang, i takt med at der bliver ryddet, og det er farbart, siger hun.

Flere af landets politikredse har frarådet al unødvendig udkørsel på grund af glatte veje og snefygning. Blandt dem er Østjyllands Politi.

Omkring 06.45 skriver kredsen på meddelelsestjenesten Politi Update, at det er en god idé at forberede sig inden, hvis man alligevel kører afsted.

– Tag tæpper, mad- og drikkevarer, varmt tøj, livsvigtig medicin og skovl med i bilen, så du er bedre rustet, hvis du skulle sidde fast undervejs.

– Der er stadig meget glatte veje og en del sne på vejene mange steder, men der kan være lokale forskelle. Heldigvis er der ganske få færdselsuheld i kredsen indtil videre, lyder det.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har fredag morgen varslet kraftigt snefald i dele af Østjylland. Varslet gælder frem til fredag middag.

Der forventes overordnet set at falde mellem 10 og 20 centimeter sne – lokalt over 30 centimeter sne.

I Nordjylland har DMI udsendt et varsel om snestorm frem til fredag eftermiddag. På den sydligste del af Sjælland er der udsendt en risikomelding for isslag.

Et par er natten til fredag blevet dræbt i et russisk droneangreb i regionen Zaporizjzja i det sydlige Ukraine.

Det melder regionens militærchef, Ivan Fedorov, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

De dræbte er en 49-årig mand og en 48-årig kvinde. De blev dræbt, da deres hjem i byen Vilnjansk blev angrebet, siger Ivan Fedorov.

En 14-årig dreng er desuden blevet såret i et separat angreb i centrum af Zaporizjzja, lød det tidligere natten til fredag fra Fedorov i et andet opslag.

Foreløbige oplysninger har indikeret endnu et russisk angreb på de yderlige forstæder til Ukraines næststørste by, Kharkiv, men der er endnu ingen meldinger om tilskadekomne.

Sådan lyder meldingen fra Kharkivs militærchef, Oleh Synjehubov, ifølge AFP.

Meldingerne om angrebene kommer, efter at russiske og ukrainske embedsmænd i denne uge holdt møder i Abu Dhabi med USA som mægler. Formålet med møderne var at afslutte den næsten fire år lange krig.

De to dages forhandlinger i Abu Dhabi førte til den første fangeudveksling i fire måneder. Parterne blev enige om at udveksle 314 krigsfanger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har ifølge AFP kaldt samtalerne komplicerede og opfordret til hurtigere fremskridt.

Han har videre sagt, at forhandlingerne vil forsætte i de kommende uger – sandsynligvis i USA. Det skriver Reuters.

Kampene mellem Rusland og Ukraine er genoptaget, efter at Rusland i sidste uge meddelte, at det havde accepteret en amerikansk anmodning om ikke at angribe den ukrainske hovedstad, Kyiv i syv dage. Pausen sluttede søndag.

Ukraine har beskyldt Rusland for bevidst at angribe energiinfrastruktur og forårsage strømafbrydelser, der har haft enorme konsekvenser i det krigshærgede land, hvori temperaturen i januar og februar har været langt under frysepunktet.

Weekenden begynder med en ordentlig omgang sne til store dele af landet, og der kan lokalt falde op til 30 centimeter sne.

Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Hans Peter Wandler.

– Torsdag bevægede et snevejr sig op over landet fra syd, og det ligger fortsat og sner over de centrale og østlige egne.

– Snevejret fortsætter over de nordlige egne det meste af dagen, men i de sydlige egne vil temperaturerne så småt begynde at stige en lille smule, og nedbøren vil kunne gå over i slud eller regn, siger han.

Mængden af sne vil kunne give store trafikale problemer og glatte veje mange steder, siger Hans Peter Wandler.

– Det er både sne, der kan ligge i driver på veje, som ikke er blevet ryddet endnu, og selvfølgelig også isglatte veje, der kan påvirke trafikken, siger han.

DMI har udsendt et varsel om snestorm i Nordjylland. Her kan der falde op til 20 centimeter sne fredag. I Østjylland, Fyn og Sjælland er der udsendt et varsel om kraftigt snefald.

På den sydligste del af Sjælland er der udsendt en risikomelding for isslag.

Isslag er en særlig farlig form for regnvejr, der underafkølet rammer overfladen af en vej, som derefter omgående fryser til is.

Det breder sig til resten af Fyn og Sjælland i løbet af formiddagen, siger Hans Peter Wandler.

– Hvis man skal ud i trafikken, skal man lige sætte sig ind i vejrsituationen og undersøge, hvad ens egen politikreds skriver, og man skal kigge inde på Vejdirektoratets hjemmeside.

Vejdirektoratet har skrevet på det sociale medie X, at morgenmyldretiden kan blive vanskelig.

Lørdag og søndag er snefaldet begrænset, og temperaturen stiger lidt, siger Hans Peter Wandler.

– Det vil være skyet, og stedvis vil der kunne være lidt sne af og til. Over de sydlige egne vil det måske falde som slud eller regn.

Hvis man tager på vinterferie i weekenden, er det en god idé at pakke det varme tøj i tasken, siger Hans Peter Wandler.

Temperaturen ligger omkring frysepunktet, og vinden bliver let til frisk, lyder det.

– Søndag kan det måske blive en grad eller to koldere igen, så det nedbør, der kan falde, vil være sne, men det ser ikke ud til at blive de store mængder, siger meteorologen.

Vintervejret har bidt sig fast med sne og blæst flere steder i landet, og det får fredag morgen enkelte politikredse til at fraråde al unødig udkørsel.

Det gælder både i Nordsjælland, i Østjylland samt i Sydsjælland og på Lolland og Falster.

– Vi fraråder nu unødig udkørsel i hele Østjyllands politikreds på grund af meget glatte veje og udfordringer med fremkommeligheden mange steder i det østjyske, skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

I Nordsjælland har politiet frarådet al unødig udkørsel siden tidligt natten til fredag.

Vurderer man som trafikant, at det alligevel er nødvendigt at køre ud, anbefaler kredsen, at man medbringer tæpper, skovl og andre hjælpemidler.

Det kan nemlig tage noget tid, før vejhjælpen når frem, skriver kredsen.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lyder det fredag morgen på Politi Update:

– Vi fraråder nu al unødig udkørsel i hele politikredsen på grund af isglatte veje og udfordringer med fremkommeligheden mange steder.

Vejdirektoratets Trafikinfo melder fredag morgen om vanskelige trafikforhold over det meste landet.

Der er blandt andet risiko for isslag, skriver Vejdirektoratet i et opslag på X.

– Isslag kan komme pludseligt og give ekstremt glatte veje, skriver styrelsen og opfordrer trafikanter til at køre med stor forsigtighed.

De glatte veje har i nat ført til, at både lastbiler og personbiler har været involveret i glatføreuheld.

Det gælder blandt andet på Sydmotorvejen, hvor en lastbil ud på de tidlige morgentimer gled af vejbanen og ramte et autoværn.

Det fortæller Lars Denholt, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Tidligere på natten gled både en personbil og en lastbil desuden i grøften i samme politikreds.

Også i København er politiet i nat rykket ud til uheld, der har været forårsaget af glatte veje. Det fortæller vagtchef Anette Ostenfeldt.

Der er tale om to mindre uheld. Ved det ene uheld gled en bil op i en anden bil, mens en bil i det andet tilfælde gled af vejbanen, fortæller hun.

Nogenlunde ens er meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

– Vi har kun haft to færdselsuheld, hvor der har været mindre materiel skade. En bil har påkørt et autoværn, og en lastbil har mistet vejgrebet og er endt i grøften, siger vagtchef Brian Stahl fredag morgen.

Også i det nordjyske har glat føre givet trafikale udfordringer. Her væltede en lastbil på E45 i nat nær afkørsel Hobro N.

Tidligt fredag morgen er kun én vognbane farbar i sydgående retning, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

Der er kun én vognbane farbar i sydgående retning på E45 nær afkørsel Hobro N, efter at en lastbil er væltet på grund af glat føre.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

– Den har sat sig i rabatten og ligger på tværs af nødsporet i det sydgående spor. Der er rednings- og bjærgningskøretøjer på vej derud, men der går noget tid med det i det her vejr, siger han.

Hverken lastbilchaufføren eller andre er kommet til skade i uheldet, lyder det videre.

– Der har været en ambulance ude at tilse ham, men det var ikke noget, der var behandlingskrævende, så han slap med skrækken, siger Jesper Sørensen.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 02.50. Det fandt sted mellem afkørsel Hobro N og rasteplads Senhøj på Nordjyske Motorvej ud for byen Døstrup.

Der er tale om et glatføreuheld som følge af vejret, siger vagtchefen.

– Jeg har ikke nogen tidshorisont på, hvor lang tid det er aktuelt.

– Vores beredskabsstab har udsendt råd og vejledninger angående vejret. Vi opfordrer til, at man tager sig i agt, følger vejrsituationen, kører i god tid og holder afstand, siger Jesper Sørensen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om snestorm og kraftigt snefald, der gælder fra torsdag middag og frem til fredag aften. Der er også udsendt et varsel om risiko for isslag på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

USA’s militær har dræbt to personer i et angreb på en mistænkt narkobåd i det østlige Stillehav torsdag.

Det skriver U.S. Southern Command, der har ansvaret for USA’s militære aktiviteter i Latinamerika og Caribien, på det sociale medie X.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling, skriver militæret på X.

Det amerikanske militær betegner de to dræbte som narkoterrorister. De dræbtes nationalitet og køn bliver ikke oplyst.

Ingen amerikanske militærfolk er kommet noget til under angrebet, lyder det.

I opslaget deler militæret også en sort-hvid video, der angiveligt viser angrebet. Her kan man se en båd, der bliver ramt på havet og efterfølgende bryder i brand.

USA har siden september sidste år bombet en række påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og Stillehavet for at stoppe narkosmugling mod USA. Ifølge nyhedsbureauet AFP har militæret udført flere end 30 forskellige angreb.

Mindst 110 mennesker er blevet dræbt i angrebene, skriver AFP.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene. Og det har mødt kritik fra blandt andet FN.

Fra flere rettighedsgrupper og menneskerettighedseksperter i FN har det lydt, at angrebene kan være i strid med international lov.

Angrebene på fartøjer i Stillehavet og Det Caribiske Hav er ifølge USA en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

Det første kendte angreb skete den 3. september i det sydlige Caribien, hvor 11 personer mistede livet.

Den norske prinsesse Ingrid Alexandra, der en dag skal overtage tronen efter sin far, kronprins Haakon, langer i et privat opslag på det sociale medie Instagram hårdt ud efter medierne.

Det skriver det norske medie NRK.

– Jeg valgte at poste det her. Fordi jeg er ved at blive fuldstændig vanvittig. Hvornår er nok nok?, spørger hun i opslaget.

I opslaget, der er delt på en privat Instagram-konto med omkring 800 følgere, nævner hun sin halvbror, Marius Borg Høiby, og sin mor, kronprinsesse Mette-Marit, sin far, kronprins Haakon, og sin bror, prins Sverre Magnus.

– Det handler ikke om nogen sag, ikke Marius, ikke mor eller far eller Magnus. Det handler om personangreb. Det kunne gælde hvem som helst. Men det gælder ofte os, skriver prinsessen.

Hun skriver ifølge NRK også, at “det er vigtigt ikke at fremsætte beskyldninger, som du ikke har noget grundlag for”.

NRK specificerer i artiklen, at det ikke fremgår tydeligt af opslaget, om prinsessen refererer til nogen specifikke beskyldninger.

Det norske kongehus har været i modvind den seneste tid, eftersom der i sidste uge blev udgivet nye dokumenter relateret til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

I 2008 blev Epstein dømt for at købe seksuelle ydelser af en mindreårig og døde i fængslet i 2019, mens han stod anklaget i en sag om menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindreårige.

Af dokumenterne fremgik det, at kronprinsesse Mette-Marit havde et tættere forhold til den dømte sexforbryder, end hun tidligere havde givet udtryk for.

I dokumenterne er lange korrespondancer over flere år, og kronprinsessen og Epstein udvekslede ifølge dokumenterne billeder samt mødtes adskillige gange flere steder i verden.

Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har desuden været i mediernes søgelys i en straffesag.

Tirsdag begyndte en retssag imod ham for voldtægt af fire forskellige kvinder, seksuelt krænkende adfærd, vold, hensynsløs adfærd og mishandling i nære relationer.

Han har erklæret sig skyldig i flere tiltalepunkter mod ham såsom at køre uden kørekort, brud på besøgsforbud og grov narkotikaovertrædelse – men afviser de mest alvorlige anklager.

Høiby blev søndag aften anholdt og varetægtsfængslet i fire uger for nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af besøgsforbud og kropskrænkelse, der skulle være blevet begået i weekenden forinden.

Torsdag kom det frem under retssagen, at han havde søgt på sit eget navn og ordet “voldtægt” på Google, inden han blev sigtet for overgreb.

Det kom også frem, at han har set porno, hvor voldtægt og bevidstløshed har været de centrale temaer.

USA’s præsident Donald Trumps administration har torsdag lanceret en hjemmeside, der skal give indbyggere i USA adgang til receptpligtig medicin til lavere priser.

Det fortæller Trump tidligt natten til fredag på et pressemøde, der bliver sendt direkte på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

– I vil se tal, som I ikke vil tro på, siger Trump på pressemødet.

Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy og diabetesmiddel Ozempic fremgår på hjemmesiden, ligesom Trump nævner den danske medicinalvirksomhed på pressemødet.

– Novo Nordisk kommer til at sænke priserne kraftigt, siger den amerikanske præsident.

Den danske medicinalvirksomhed er blandt i alt 16 virksomheder, der i løbet af de seneste måneder har indgået aftaler med Trumps administration om at sænke priserne på deres lægemidler i USA.

De receptpligtige midler vil både blive solgt til lavere priser gennem den offentlige sygeforsikring Medicaid og på den netop lancerede hjemmeside, TrumpRx.gov.

Til gengæld vil virksomhederne slippe for at skulle betale amerikansk importtold, skriver Reuters.

Ifølge Trumps administration vil amerikanere i gennemsnit skulle betale mellem 149 til 350 dollar om måneden mindre for deres receptpligtige medicin. Det svarer til mellem 945 og 2220 kroner.

På den nye hjemmeside fremgår det, at den laveste dosis af Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy gennem hjemmesiden vil koste 349 dollar om måneden.

Uden brug af hjemmesiden og uden dækning af en forsikring ligger prisen ifølge hjemmesiden på 1349 dollar, hvilket svarer til omkring 8555 kroner.

Lægemidlerne kan ikke købes direkte på den nye platform. Hjemmesiden vil i stedet fungere som en slags mellemmand, der forbinder forbrugere direkte med lægemiddelproducenterne, skriver CNN.

Ifølge både CNN og nyhedsbureauet Reuters er det dog uklart, hvor meget de amerikanske forbrugere reelt kommer til at spare.

Hjemmesiden er tiltænkt de amerikanere, der ikke allerede er tilmeldt Medicare eller en lignende offentlig forsikring.

Eksperter siger til CNN, at priserne på blandt andet vægttabsmedicin, der ikke er bredt dækket af forsikringsselskaberne i USA, vil blive mere overkommelige.

Når det gælder mange andre typer receptpligtig medicin, vil mange forbrugere kunne slippe billigere, hvis de går gennem deres forsikring, vurderer eksperterne.

Natos forsvarsministre vil sandsynligvis drøfte tiltag til at styrke sikkerheden omkring Grønland, når de mødes næste uge i Bruxelles.

Det fortæller Storbritanniens forsvarsminister, John Healey.

Mødet bliver afholdt i Belgiens hovedstad torsdag 12. februar og bliver ledet af Natos generalsekretær, Mark Rutte.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange sagt, at han ønsker at overtage Grønland, og han har beskyldt de europæiske allierede – herunder Danmark – for ikke at have sikret området tilstrækkeligt.

Trumps udtalelser har udløst en diplomatisk strid mellem USA, Danmark og Grønland og har belastet Nato-alliancen.

Spændingerne er aftaget, efter at Natos generalsekretær meddelte, at han havde drøftet med Trump, hvordan Nato-landene kunne samarbejde om sikkerheden i Arktis. Detaljerne i denne rammeaftale er dog stadig uklare.

Nato er allerede begyndt at planlægge Nato-missionen “Arctic Sentry”, der beskrives som en mission for øget overvågning i regionen.

Nato-missionen er en måde “for os som Nato-lande at vise præsident Trump, at vi allerede er i gang med at øge sikkerheden omkring Grønland, og at vi accepterer og er enige i, at han har en legitim sikkerhedsbekymring”, siger Healey.

– Trump har påpeget en udfordring. Det, vi viser ham, er, at Nato allerede arbejder på dette, siger den britiske forsvarsminister og tilføjer, at Nato-landene vil intensivere indsatsen yderligere.

– Jeg forventer flere drøftelser på Nato-forsvarsministrenes møde i Bruxelles i næste uge, lyder det.

Der er endnu ikke noget officielt program for mødet mellem Natos forsvarsministre.

USA mener, at Danmark har investeret alt for lidt i sikkerhed sammenlignet med Rusland og Kina.

Det sagde USA’s vicepræsident, J.D. Vance, natten til torsdag i The Megyn Kelly Show.

Han mener, at landet skal have noget til gengæld, når det vil komme til undsætning, hvis et af Natos missilforsvarssystemer skulle blive påvirket af russerne eller kineserne.

– Men det får vi ikke noget for. Det er en unfair situation. USA har ikke noget ejerskab over Grønland, og vi får ikke nogen af fordelene.

– Så lad os omskrive reglerne lidt: Hvis USA skal forsvare hele verdens missilforsvarssystemer, så skal vi også have noget til gengæld, sagde J.D. Vance.

Reuters

Blodspor fra 84-årige Nancy Guthrie, som er mor til en landskendt tv-vært i USA, er blevet fundet på verandaen ved kvindens hjem i Tucson i den amerikanske delstat Arizona.

Det fortæller den lokale sherif Chris Nanos på et pressemøde torsdag på baggrund af indledende DNA-test.

Nancy Guthrie forsvandt fra sit hjem for få dage siden. Hun blev sidst set den 31. januar, da hun blev sat af ved sin bolig i Tucson af familiemedlemmer efter at have spist middag med dem.

Dagen efter blev hun meldt savnet.

Efterforskerne formoder, at den forsvundne kvinde stadig er i live.

– Lige nu tror vi, at Nancy stadig er derude. Vi vil have hende hjem, siger Chris Nanos til journalister torsdag.

Nancy Guthrie kunne ikke have forladt sit hjem uden hjælp, da hun er meget dårligt gående. Det fik efterforskerne til at konkludere, at hun var blevet bortført.

Nancy Guthrie er mor til Savannah Guthrie, som er blandt USA’s mest kendte tv-værter – blandt andet på grund af sin rolle som vært på NBC-programmet Today, som hver morgen serverer nyheder til millioner af amerikanere.

Sagen har fået massiv medieopmærksomhed i særligt amerikanske medier, hvor snesevis af journalister og tv-hold er strømmet til den ellers stille forstad i byen, hvor kvinden bor.

Den ældre kvindes helbred er i fare, da hun tager medicin.

– Hun har brug for daglig medicin. Vi ved ikke, om hun får sin medicin. Det kan i sig selv vise sig at være dødeligt, siger Chris Nanos ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sheriffen siger i et andet interview med CNN, at han straks satte sine drabsefterforskere på sagen, da familien fortalte ham, hvad der var sket. Det bliver beskrevet som et usædvanligt skridt, da der ikke er fundet noget lig.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han har talt med Savanna Guthrie for at sige til hende, at alle føderale retshåndhævende myndigheder vil stå til familiens og de lokale efterforskeres rådighed.

Savanna Guthrie offentliggjorde onsdag en video online, hvor hun bønfaldt om, at hendes mor kunne komme hjem. Hun opfordrede den eller dem, der måtte holde hendes mor fanget, om at række ud til familien.

Et påstået brev om løsesum er i denne uge blevet sendt til flere amerikanske medier og bliver i øjeblikket undersøgt af FBI. Ægtheden af brevet er endnu ikke fastslået.

FBI har udlovet en dusør på 50.000 dollar for afgørende oplysninger i sagen.

Reuters

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, er sent torsdag ankommet til Oman, hvor der fredag skal være atomforhandlinger med USA.

Det rapporterer det iranske statslige nyhedsbureau IRNA.

Her skal han mødes med Steve Witkoff, USA’s særlige udsending til Mellemøsten.

Irans udenrigsminister bekræftede onsdag på det sociale medie X, at atomforhandlinger med USA var planlagt til at begynde fredag klokken 10 i Omans hovedstad, Muskat.

Det bliver det første møde mellem de lande, siden USA i juni sluttede sig til Israels krig mod Iran, hvor flere atomanlæg blev angrebet.

USA vil undersøge, hvorvidt der er udsigt til diplomatisk fremgang i spørgsmålet om blandt andet Irans omstridte atomprogram.

Mødet kommer efter flere ugers stridigheder mellem USA og Iran i kølvandet på de voldsomme demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran, som kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Andre mener, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

USA’s præsident, Donald Trump, har længe ønsket, at Iran kommer til forhandlingsbordet omkring en atomaftale, da han ikke ønsker Iran som atommagt.

Trump har tidligere truet med et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod tre iranske atomkraftværker i juni sidste år, hvis ikke iranerne snart får forhandlet en ny atomaftale på plads med USA.

Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.

USA og Iran forhandlede i foråret sidste år om at lande en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran.

Forhandlingerne gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

AFP

E-handelsgiganten Amazon omsatte sidste år for svimlende 716,9 milliarder dollar, hvilket er 12 procent mere end året før.

Samtidig voksede resultatet efter skat til 77,7 milliarder dollar. Det er en stigning på over 30 procent sammenlignet med 2024.

Det viser Amazons årsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag aften.

Det er særligt succesen hos datterselskabet Amazon Web Services (AWS), der leverer it-løsninger, som er skyld i, at Amazons omsætning er steget.

Salget hos datterselskabet steg således med 20 procent til 128,7 milliarder dollar. Alene i fjerde kvartal voksede omsætningen hos AWS med 24 procent.

– Denne vækst sker, fordi vi fortsætter med at innovere hurtigt og identificere og løse kundernes problemer, siger direktør Andy Jassy.

På grund af stor efterspørgsel efter blandt andet chips og satellitter i lavt kredsløb om Jorden forventer Amazon at investere omkring 200 milliarder dollar i anlægsudgifter i 2026 – altså over 1,2 billioner danske kroner.

Beløbet svarer til over 40 procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt (bnp) i 2024.

Andy Jassy forudser et stærkt langsigtet afkast af den investerede kapital, som primært skal bruges på datacentre og AI-relateret udstyr.

Men beløbet er langt højere, end det var ventet, og det falder ikke i god jord hos investorerne, der sender aktien ned med over ni procent i eftermarkedet.

Amazon har med årsregnskabet også fremlagt forventninger til første kvartal 2026, som målt på driften heller ikke imponerer hverken analytikere eller investorer, skriver MarketWire.

I sit årsregnskab fremhæver Amazon en lang række højdepunkter fra 2025.

Blandt dem er, at Amazon blev kåret som USA’s billigste detailhandler for niende år i træk af analysefirmaet Profitero.

Amazons onlinepriser var ifølge analysen i gennemsnit 14 procent billigere sammenlignet med andre store detailkæder.