Seneste nyheder

31. oktober 2026

Tyskland tror ikke på begrænsning af kunstig intelligens

Tyskland anser ikke en begrænsning i udviklingen af kunstig intelligens for at være en holdbar løsning for Europa.

Det siger en talsperson for ministeriet for digitale anliggender mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi mener ikke, at en standsning i udviklingen er levedygtig løsning for Europa, lyder det fra talspersonen, der tilføjer, at en styrkelse af Europas digitale suverænitet netop kræver udvikling.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at topchef i Anthropic Dario Amodei kræver mindre fart på udvikling af kunstig intelligens.

Her har to af virksomhedens ansatte advaret om, at teknologien udgør en trussel mod menneskeheden.

Derfor opfordrer Amodei til, at AI-virksomheder sænker tempoet i udviklingen af modellers kapacitet, ligesom sikkerheden forbedres, lyder opfordringen.

RITZAU

Hver tiende elev består ikke dansk og matematik i 9. klasse

Hver tiende elev bestod hverken dansk eller matematik ved sommerens afgangsprøve i 9. klasse.

Det skriver DR, efter at resultaterne fra afgangsprøverne fra skoleåret 2025/2026 er udgivet.

Her fremgår det, at 10,5 procent af eleverne ikke får mindst 2 i dansk og matematik.

– Det er en for høj andel. For det betyder, at de i første omgang ikke får mulighed for at komme videre til ungdomsuddannelserne, siger skoleforsker ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen til DR.

Resultatet kommer, efter at en historisk ringe Pisa-undersøgelse blev offentliggjort i sidste uge.

Her fremgik det, at danske skoleelever går tilbage i niveau over en bred kam i både sproglige, matematiske og naturvidenskabelige fag.

Resultatet fra afgangsprøverne i skoleåret 2025/2026 viser en mindre tilbagegang fra året før.

Her var andelen af dumpede elever i dansk og matematik på 9,9 procent.

Til sammenligning var tallet næsten det samme i 2023/2024, hvor andelen var 10,1 procent.

Tilbage i 2018/2019 var andelen dog mindre med blot 6,9 procent.

Gennemsnittet fra 9.-klassernes afgangsprøver ligger på 7,3 procent.

Det er på niveau med de sidste fire år, skriver DR.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

42-årig siger, det var et uheld, da han påkørte barn på cykel

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

En 42-årig mand er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet frem til 8. oktober i en sag, hvor han er sigtet for bevidst at have påkørt en dreng på cykel.

Det besluttede dommeren efter et grundlovsforhør, hvor TV2 Østjylland var til stede.

Manden nægtede sig skyldig i bevidst at have ramt den 13-årige dreng, der kørte på cykel ad et stisystem i Aarhus-forstaden Vejlby, hvor manden ifølge sigtelsen jagtede ham i bil efter en kontrovers omkring noget larm.

Manden forklarede desuden, at drengen sammen med en flok andre drenge havde stået og kigget ind i hans lejlighed. Han siger, det var et uheld, at han ramte den pågældende cyklist.

Da drengen blev ramt, blev han slynget af cyklen, men han er ikke kommet alvorligt til skade. Sigtelsen går mere konkret på grov vold og fareforvoldelse.

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/bilist-korte-13-arig-ned-jagtede-drenge-rundt-pa-stier-59a4e

Redaktionel kontakt:

TV2 Østjylland

tlf.: 87424242

e-mail: redaktion@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Omfattende skader giver togaflysninger og store forsinkelser

Banedanmarks foreløbige prognose tyder på, at der vil være arbejde på strækningen mellem Ringsted og Slagelse frem til klokken 10 tirsdag formiddag som følge af en fejl i køreledningsanlægget ved Sorø.

Ifølge Banedanmark er skaderne “omfattende” og “meget komplekse”.

Et spor er genåbnet på strækningen, efter at DSB mandag middag måtte stoppe togdriften.

Ifølge DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, vil man prioritere internationale tog, InterCityLyn-tog og InterCity-tog.

DSB vil køre med supplerende togbusser mellem Ringsted og Slagelse – enkelte med stop i Sorø.

Banedanmark oplyser til Ritzau, at der vil være en “række aflysninger”, og at der derudover vil være forsinkelser frem til tirsdag klokken 10.00.

Banedanmark har indkaldt alt disponibelt materiale, oplyser Nicolai Sigsgaard, der er direktør for vedligehold i Banedanmark.

Et bærertov er faldet ned, og de dele, som tovet hænger i, er også blevet beskadiget.

– Det er bare nogle af de skader, vi ser på vores kørestrømsanlæg, siger Nicolai Sigsgaard.

Banedanmark fik meldingen om problemer på kørestrømsanlægget klokken 12.45 mandag.

I den forbindelse blev togdriften helt stoppet, indtil Banedanmark havde identificeret årsagen.

– Der kan vi se, at vi har omfattende skader på et af vores spor. Det betyder i øjeblikket, at vi kun har et farbart spor at køre i, siger Nicolai Sigsgaard.

RITZAU

Polen hiver formodet russisk militærdrone op af Østersøen

Det polske militær har fundet det, der lader til at være en russisk drone, i Østersøen.

Det skriver Polens forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, på X.

– Militæret har lokaliseret og bjærget en drone fra Østersøen i nærheden af stranden i Rusinowo tæt på Jaroslawiec. Foreløbige inspektioner indikerer, at det er en russisk militærdrone, skriver han ifølge Reuters.

Den russiske ambassade i Warszawa er ikke umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters.

Jacek Goryszewski, som er talsperson for den operationelle kommando i den polske hær, siger til den polske tv-station TVN24, at dronen kan være drevet ind fra internationalt farvand. Det skriver Reuters.

Talspersonen siger videre, at dronen lader til at være en Gerbera-drone. Det er en billig luftdrone med lang rækkevidde, som typisk er lavet af krydsfiner eller skum.

Gerbera-droner bruges ifølge Reuters typisk som lokkemad, men kan også bære sprængstof.

RITZAU

Minister reagerer på dryppende ligvæske på hospital

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Dryppende ligvæske, rådne vinduer, utætte faldstammer og forældet udstyr.

Sundhedsminister Ida Auken (S) reagerer nu på flere historier om nedslidte sygehuse.

– Det er alvorligt, når dele af sundhedsvæsenets bygninger og installationer er i så dårlig stand, at det har konsekvenser for patienter og personale, skriver sundhedsministeren til TV2 Østjylland.

Region Midtjylland har samlet set et renoveringsefterslæb på samlet set omkring to milliarder kroner.

På baggrund af aktindsigt har TV2 Østjylland fortalt om nogle af efterslæbets mest alvorlige og presserende sager.

Det gælder blandt andet utætte faldstammer på Regionshospitalet Horsens, rådne vinduer i et hjerneskadetilbud i Viby og en særlig ligopbevaringsboks på Regionshospitalet Horsens, der drypper og lugter forfærdeligt.

Regionsrådsformand Anders G. Christensen (V) har flere gange slået fast, at Region Midtjylland ikke selv har de to milliarder kroner, der skal til, hvis hele renoveringsefterslæbet skal barberes ned.

Derfor håber regionen at få pengene fra en sundhedsfond, Folketinget etablerede i 2024.

Sundhedsminister Ida Auken slår i et skriftligt svar fast, at det er et regionalt ansvar at sikre, at landets sygehuse er egnede til den behandling, som skal gennemføres.

Men om sundhedsfonden skriver hun videre:

– Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget har afsat 22 milliarder kroner til en sundhedsfond, som skal sikre et kvalitetsløft af bygninger og apparatur på sygehus i hele landet, skriver hun til TV2 Østjylland.

Den langsigtede udmøntning af pengene fra sundhedsfonden kommer, ifølge Sundhedsministeriet, til at ske fra 2028 til 2035.

https://www.tv2ostjylland.dk/oestjylland/minister-reagerer-det-er-alvorligt-a3b68

Redaktionel kontakt:

Michael Lauritsen

tlf.: +4530101105

e-mail: mila@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Europæiske ledere udpeger Rusland som den største trussel i Arktis

Rusland er den største langsigtede trussel mod stabilitet og sikkerhed i Arktis.

Det siger Finlands statsminister, Petteri Orpo, efter et topmøde om Arktis i Finland mandag.

– Vi er enige om, at EU skal øge sin økonomiske støtte til regionen og øge investeringerne i blandt andet kritiske råstoffer.

– Arktis skal forblive en fredelig region, som har fremgang og vækst, siger Petteri Orpo.

En lignende melding kommer fra EU’s præsident, António Costa.

– Arktis har strategisk betydning for Europa. Det, der sker i Arktis, har betydning for alle EU’s medlemmer.

– Danmark, Finland og Sverige er arktiske nationer. Arktisk sikkerhed er europæisk sikkerhed, siger António Costa.

Han lover, at EU vil være klar med investeringer og en kommende strategi for Arktis.

Den seneste strategi fra 2021 fokuserede på klima og økonomisk udvikling i et dengang fredeligt Arktis.

EU’s kommende strategi for regionen, som ventes at blive præsenteret i efteråret, skal have mere fokus på sikkerhed og stabilitet, siger Costa.

– Når det kommer til sikkerhed, så skal det have større betydning.

– Frihed til navigation i Arktis bliver truet, og Rusland er som en af de største arktiske nationer en driver af den trussel, siger Costa.

Også Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, udpeger Rusland som den største trussel efter flere “hybridangreb”, som ifølge Merz også har ramt Tyskland.

– Jeg er enig med mine kolleger i, at vi skal øge EU’s fokus i Arktis som et supplement til Natos engagement, siger Merz på det fælles pressemøde.

RITZAU

Mette F. går i rette med Trump og forsvarer ukrainske angreb

Statsminister Mette Frederiksen forsvarer nu Ukraines ret til at angribe russiske olieraffinaderier. Det sker, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, søndag opfordrede Ukraine til at stoppe angrebene, fordi det skaber mangel på diesel. Men Ukraine skal have mulighed for at ramme tilbage. Det siger Mette Frederiksen mandag til TV 2. Mandag har prisen på en liter diesel herhjemme ramt en rekord på over 19 kroner. Ifølge statsministeren skal løsningen på de høje priser dog findes i Mellemøsten, som også er med til at drive priserne opad.

Ingen tog mellem Slagelse og Ringsted efter fejl på kørestrøm

Lige nu kører der ingen tog mellem Ringsted og Slagelse. Det skyldes en fejl på kørestrømmen ved Sorø. Det oplyser DSB på sin hjemmeside her mandag eftermiddag. DSB arbejder i øjeblikket på at skaffe togbusser til strækningen, hvor enkelte vil stoppe i Sorø. Men det er endnu uvist, hvornår busserne er fremme. Banedanmark er i gang med at rette fejlen. De kender dog umiddelbart ikke årsagen til problemet, og de kan heller ikke give en tidshorisont for, hvornår togene kører igen.

Dommer blokerer igen for Trumps forsøg på at begrænse brevstemmer

En føderal domstol i USA har afvist Trump-administrationens ønske om at indføre en ny lov, som vil skærpe reglerne for brevstemmer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig er USA’s højesteret ved at tage stilling til Trump-administrationens anmodning om at omstøde en anden afgørelse, som blokerer for loven.

Det er distriktsdommer Carl J. Nichols, som har imødekommet en anmodning fra Demokraterne om at indføre et foreløbigt påbud, der blokerer loven.

– Ingen vedtægt giver postvæsenet beføjelsen til at udøve centrale dele af loven, skriver dommeren ifølge Reuters.

Den lov, som Trump-administrationen ønsker at indføre, vil i praksis betyde, at kun borgere, som fremgår på godkendte lister, kan afgive deres stemme med posten ved amerikanske valg.

I august ophævede den amerikanske højesteret en anden afgørelse, som blokerede for, at loven gennemføres.

Der skal være midtvejsvalg i USA den 3. november.

Her kæmper Republikanerne for at bevare flertallet i begge kamre i Kongressen.

En begrænsning af brevstemmerne vil sandsynligvis gavne Republikanerne uforholdsmæssigt meget, har Reuters tidligere skrevet.

Det skyldes, at demokratiske vælgere traditionelt set har været mere tilbøjelige til at brevstemme end republikanske vælgere.

Trump har længe kritiseret brugen af brevstemmer. Han mener, at valgsystemet er præget af svindel, men han har ikke fremlagt dokumentation.

Dekretet, som vil indskærpe reglerne for brevstemmer, blev udstedt i marts.

Det kræver, at USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed laver lister til delstaterne over borgere, der er stemmeberettigede.

Postvæsenet pålægges i dekretet kun at levere stemmesedler til vælgere på de godkendte lister.

RITZAU

I en sag om kidnapning af en kvinde, der blev holdt fanget i 19 timer og udsat for en stribe forbrydelser, er en mistænkt bagmand blevet anholdt i Marokko.

Det skriver DR mandag med henvisning til mediet Morocco World News.

Indespærringen foregik i en lejlighed i Avedøre ved København i foråret 2025.

Anholdelsen af den mistænkte, der er en 28-årig dansker, er sket i Tanger.

“Practical Magic 2”, som er instrueret af danske Susanne Bier, indtager førstepladsen på listen over det nordamerikanske billetsalg.

Dermed vipper den romantiske fantasyfilm “Spider-Man: Brand New Day” af pinden efter seks weekender i streg på toppen af listen.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt nyhedsbureauet AP.

Alle røde lamper blinkede, da Martins kræftsyge kone kom hjem

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Martin Grønkjær Dyrholm troede egentlig, at det kapitel var lukket.

Sidst lægen Søren Flytlie fyldte i hans liv, var hans hustru, Gitte Grønkjær Gindrup, stadig i live og alvorligt syg med kræft.

Hun havde opsøgt Søren Flytlie i håbet om at blive rask, men døde i 2021 i en alder af 47 år efter et længere kræftforløb.

Siden hørte Martin Grønkjær Dyrholm rygter om, at Søren Flytlie var rejst til udlandet.

Derfor blev han overrasket, da han for nylig åbnede en artikel fra TV2 Østjylland.

Her kunne han læse om en 69-årig kvinde, som før sin død var blevet behandlet af Søren Flytlie med blandt andet natron og nellikevand. Styrelsen for Patientklager har efterfølgende kritiseret behandlingen.

Og pludselig var Martin Grønkjær Dyrholm sendt tilbage til fortiden.

– Jeg tænkte: Forfærdelse. Og så førte det mig tilbage til 2020, hvor min hustru var alvorligt syg med kræft, siger han.

Gitte Grønkjær Gindrup havde allerede været igennem et kræftforløb, da sygdommen i 2020 vendte tilbage.

Hun blev opereret, men ønskede ifølge Martin Dyrholm ikke endnu et forløb med kemoterapi, da det havde været ekstremt hårdt for hende.

Derfor begyndte hun at søge efter andre muligheder for helbredelse.

– Hun ville gerne prøve at finde en alternativ måde at få heling på, på den lange bane, i stedet for at tage kemoterapi igen, fortæller Martin Grønkjær Dyrholm.

Den søgen førte hende til Søren Flytlie, som på det tidspunkt havde lægeautorisation.

Ifølge Martin Grønkjær Dyrholm betalte hans hustru 3.000 kroner for en konsultation i Søren Flytlies holistiske klinik i Aarhus.

Her anbefalede han forskellige kosttilskud og højdosis C-vitamin, som Gitte Grønkjær Gindrup efterfølgende fik intravenøst flere gange.

– Det kostede 1.500 kroner per gang, fortæller han.

Men det var især en anden anbefaling, der fik Martin Grønkjær Dyrholm til at reagere.

Gitte Grønkjær Gindrup havde to tænder, der tidligere var blevet rodbehandlet.

Ifølge Martin Grønkjær Dyrholm mente Søren Flytlie, at tænderne kunne have forbindelse til hendes kræftsygdom, og hun blev derfor sendt videre til en tandlæge, der også arbejdede ud fra en holistisk tilgang.

Efter besøget kom hun hjem med en anbefaling om at få fjernet de to tænder.

– Der blinkede alle røde lamper, siger Martin Grønkjær Dyrholm.

Han kontaktede derfor en god ven, der selv er tandlæge.

– Og så får vi det stoppet.

Gitte Grønkjær Gindrup beholdt sine tænder, og kort efter stoppede hun også med at få højdosis C-vitamin hos Søren Flytlie.

For Martin Grønkjær Dyrholm blev det dermed et relativt kort møde med den behandling, Søren Flytlie tilbød.

Men han husker tydeligt, hvordan hans kone havde det, når hun kom hjem fra konsultationerne.

– Gitte var jo meget opløftet, da hun kom derfra, fortæller han.

Ifølge Martin Grønkjær Dyrholm havde hun fået håb.

Søren Flytlie skriver i et skriftligt svar til TV2 Østjylland, at han mener, det er rimeligt, at Martin Grønkjær Dyrholms kritik bliver bragt.

Samtidig mener han også, at der er nuancer i den behandling, Gitte Grønkjær Gindrup fik.

– Jeg har gennem årene mødt mange mennesker med alvorlig og kompleks sygdom, som allerede havde været igennem mange forskellige behandlinger. Mit udgangspunkt har altid været et oprigtigt ønske om at hjælpe og undersøge, om der kunne være yderligere forhold, som var relevante at tage hånd om, skriver Søren Flytlie til TV2 Østjylland.

Han forklarer, at han har haft en faglig interesse for både behandling med intravenøs C-vitamin og for mundhulens betydning – herunder rodbehandlede tænder.

– Jeg forstår derfor godt, at man kan være kritisk over for denne tilgang, og jeg anerkender også, at der er en forskel på kliniske erfaringer og videnskabeligt dokumenterede årsagssammenhænge. Men jeg synes, det er vigtigt, at anbefalingen om at få vurderet eller eventuelt fjernet konkrete tænder ikke fremstilles som et tilfældigt eller meningsløst indgreb. Der lå en faglig overvejelse bag, skriver han.

Martin Grønkjær Dyrholm understreger, at han ikke er modstander af alternativ behandling.

Tværtimod.

Han har selv gjort brug af det og støttede også sin hustru i at undersøge mulighederne uden for det etablerede sundhedsvæsen.

– Jeg støttede Gitte hele vejen, også da jeg ikke længere var enig i hendes behandlingsvalg. Jeg blev ved hendes side som mand og pårørende, selv om jeg blev stadig mere bekymret, siger han.

For Martin Grønkjær Dyrholm går grænsen, når alvorligt syge mennesker får stillet en mulig helbredelse i udsigt uden dokumentation. Og den grænse, mener han, blev overskredet over for hans hustru.

– Hun søgte håbet, og det er der rigtig mange alvorligt syge mennesker, der gør. Det er der, jeg gerne vil have, der bliver gjort noget for at beskytte de alvorligt syge, siger han.

Gitte Grønkjær Gindrup fortsatte senere hos en anden alternativ behandler, inden hun døde den 17. marts 2021.

Martin Grønkjær Dyrholm har siden gået i den tro, at Søren Flytlie var rejst til udlandet og ikke længere behandlede patienter i Danmark.

Men TV2 Østjylland kunne for nylig fortælle, at Flytlie fortsat har beskæftiget sig med alternativ behandling. Det kom frem da Styrelsen for Patientklager kritiserede hans behandling af en 69-årig kvinde, som senere døde. En sag, som ifølge Vejle Amts Folkeblad også undersøges af Østjyllands Politi.

Det var den historie, som fik Martin Grønkjær Dyrholm til at reagere.

– Han fanger sårbare mennesker, som går i håbet om at finde en alternativ måde at blive rask på, siger han.

Hvad tænker du om, at han fortsat arbejder med alternativ behandling?

– Jeg synes jo, det er en katastrofe. For igen: Hvem beskytter de syge?, spørger han.

For Martin Grønkjær Dyrholm handler sagen ikke længere kun om det, hans egen familie oplevede, og derfor står han nu frem med sin historie.

Han mener ikke, at reglerne i tilstrækkelig grad beskytter alvorligt syge mennesker, når de søger behandling uden for det etablerede sundhedsvæsen.

– Det er lovgivningen, den er helt gal med, siger han.

For når alvorligt syge mennesker får håb om, at en alternativ behandling kan gøre dem raske, mener Martin Grønkjær Dyrholm, at de risikerer at miste noget langt mere værdifuldt end de penge, de betaler.

– Tid. De stjæler tiden fra de pårørende og fra patienten, siger han.

Hvorfor tror du, at alvorligt syge mennesker vælger alternativ behandling?

– Håbet. Der er jo ikke noget menneske, som ikke gerne vil være her for sin familie og for sig selv. Derfor går man ud og prøver at hive i alle de halmstrå, der overhovedet er at finde, siger han.

For Martin Grønkjær Dyrholm handler det om den dyrebare tid, hvor en patient kunne have søgt dokumenteret behandling eller fået en lægefaglig vurdering af sine muligheder.

Gitte havde sin frihed til at vælge kemo fra og alternativ behandling til. Er det ikke bedst sådan?

– Vi har vores egen frie vilje, men Gitte var ikke rationel. Hun levede i håbet, og hun ville gøre alt for at undgå kemoterapi, siger han.

Martin Grønkjær Dyrholm mener, at alvorligt syge mennesker befinder sig i en helt særlig sårbar situation. For når lægerne ikke længere kan love, at en behandling vil gøre dem raske, er det naturligt at lede efter andre muligheder.

Netop derfor mener han, at ansvaret hos dem, der tilbyder behandling til alvorligt syge, er stort.

Han ønsker strammere regler for alternative behandlere, der behandler mennesker med eksempelvis kræft. Konkret mener han, at det bør være et lovkrav, at de skal registrere sig i ‘Registreringsordning for alternative behandlere’ (RAB) og være underlagt tilsyn.

I dag er registreringen frivillig.

Mener du, det bør være ulovligt for alternative behandlere at behandle alvorligt syge mennesker?

– Ja. Jeg synes ikke, det bør være lovligt for de alternative behandlere, der ikke kan eller vil lade sig registrere i RAB.

Martin Grønkjær Dyrholm, ved, hvor stærkt håbet kan være, når døden lurer i kulissen. Han så det hos sin egen hustru, da hun for seks år siden ledte efter en vej til helbredelse.

Hans frygt er, at andre alvorligt syge gør det samme – og bruger dyrebar tid på det.

– Når man er alvorligt syg, så går man efter livet, siger han.

Søren Flytlie har i dag fået frataget sin danske lægeautorisation midlertidigt og kan derfor ikke arbejde som læge i Danmark.

https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/kraeftsyge-gitte-blev-anbefalet-at-fa-rykket-taender-ud-nu-advarer-hendes-mand-eb31f

Redaktionel kontakt:

Kathrine Emilie Kristensen

tlf.: +4527792365

e-mail: kakr@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

INFO: Ritzaus liveblog om det svenske valg lukker klokken 12.30.

En 42-årig mand påkørte ifølge politiet med vilje en 13-årig dreng søndag eftermiddag i Risskov.

Det skriver Østjyllands Politi i et uddrag af døgnrapporten.

Manden sigtes for grov vold og fareforvoldelse og fremstilles i grundlovsforhør.

Ifølge politiet var den 42-årige angiveligt blevet vred over larm fra nogle drenge og kørte derfor efter dem i sin bil, før han ramte den 13-åriges baghjul med bilen, hvorved den 13-årige blev slynget af cyklen.

Drengen kom umiddelbart ikke kritisk til skade.

19-årig har bygget et fire meter højt Eiffel-tårn i bedstefars have

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Et fire meter højt Eiffeltårn af træ står nu færdigt i en have i Randers.

Bag det står 19-årige Mikkel Rafn, der har brugt de seneste to år på at tegne, konstruere og bygge tårnet til sin bedstefar.

Men for Mikkel Rafn er det fire meter høje tårn mere end bare pynt i bedstefarens have.

Det er også et bevis på, at han kan mere, end han tidligere er blevet fortalt.

– Det skulle være et projekt, som var lidt udfordrende, så jeg kunne bevise over for folk, at man stadig kan udrette mange ting, selvom man fik at vide, at man ikke var godt i folkeskolen, siger han.

Mikkel Rafn er ordblind, og han fortæller, at han aldrig har følt sig særlig stærk fagligt i skolen.

Tværtimod har han flere gange oplevet at få at vide, at han skulle tage sig sammen, hvis han skulle blive til noget.

Men hvor skolen ikke altid har været hans stærkeste side, har han nu fundet noget andet, han er god til.

– Jeg har før fået fortalt, at jeg skulle tage mig gevaldigt sammen, hvis jeg skulle blive til noget, men nu står jeg har med et stykke håndværk, som der faktisk ikke er særlig mange, der kan lave, siger han.

Og når man spørger ham, hvorfor det lige præcist er Eiffeltårnet, som skal stå i bedstefarens have, så er svaret klart.

– Det er et helt fantastisk stykke håndværk, siger han.

Det er ikke første gang, Mikkel Rafn bygger et Eiffeltårn.

For fem år siden gik han og bedstefaren i gang med at bygge et mindre tårn sammen.

Siden har Mikkel Rafn taget idéen op igen. Denne gang er resultatet fire meter højt, og det skal nu stå i bedstefarens have.

Det betyder noget for den unge tømrer.

– Han er stolt af mig. Han er selv gammel tømrer, så jeg er glad for at det nu skal stå ovre hos ham, siger Mikkel Rafn.

Hans evner har ført ham til Tømrerlandsholdet, hvor nogle af Danmarks dygtigste tømrerlærlinge samles til træning og udvikling.

For ham betyder det noget, at andre kan se værdien i at have ham med på holdet, som han ellers ikke har følt før.

Mikkel Rafn håber, at hans historie kan give andre unge mod på at finde det, de selv er gode til.

– Jeg synes, at man skal finde ud af, hvad man vil, og når man har fundet det, så bliv ved. Hvis man brænder for det, kan man udrette noget stort, afslutter han.

Han håber samtidig, at flere vil få øjnene op for de muligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne.

– Man skal have respekt for de erhvervsuddannelser, for der er nogle dygtige håndværkere indimellem.

– Det er ikke bare mennesker som var dårlige på deres uddannelser, men faktisk nogle, som går op i deres håndværk, afslutter han.

https://www.tv2ostjylland.dk/randers/nu-star-hans-fire-meter-hoje-eiffeltarn-faerdigt-eab3f

Redaktionel kontakt:

TV2 Østjylland

tlf.: 87424242

e-mail: redaktion@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Novos tyr skifter retning for at følge nyt marked

Justeringen af Novos logo, så Apis-tyren fremover kigger mod højre og ikke mod venstre, afspejler den spilplade, som den danske medicinalvirksomhed opererer på.

Sådan lyder vurderingen fra senioranalytiker Søren Løntoft Hansen, der dækker Novo for AL Sydbank.

– Det fedmemarked, man har introduceret og bygget for nogle år siden, adskiller sig væsentligt fra det traditionelle medicinmarked, siger han og fortsætter:

– Det er meget mere forbrugerdrevet. Forbrugerne kommer selv ind til lægen og beder om at komme i behandling. Tidligere gik det den anden vej rundt.

– Det er en væsentlig ændring, og det kræver, at man tænker på en anden måde end på det traditionelle medicinmarked. Det tror jeg, man vil minde især de ansatte om.

Apis-tyren er en egyptisk gud, der symboliserer frugtbarhed og styrke.

Den har været brugt i Novos logo siden begyndelsen.

RITZAU

Far håber på handling: Her kører otte ud af ti for hurtigt

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Klokken er kvart i otte, og Lucas Benderfeldt fra Gjessø ved Silkeborg har pakket løbevognen med tasker, og hans datter har sat sig i vognen.

Ved siden af cykler hans femårige søn, og de tre er på vej mod vuggestue og børnehave.

– Problemet er, at vi skal krydse Rustrupvej for at komme til vuggestue og børnehave, og tit er der biler, der kører 70-80 kilometer i timen, siger Lucas Benderfeldt til TV2 Østjylland.

På Rustrupvej er der en fartgrænse på 40 kilometer i timen.

Derfor går de en omvej til institutionen for at undgå mest muligt af vejen, hvor der ifølge ham bliver kørt meget hurtigt.

– Det er utrygt, og jeg frygter, at det går virkelig galt en dag, når vi har eksempler på, at folk brager igennem byen, siger Lucas Benderfeldt.

Når han taler med andre forældre fra byen, så er det hans indtryk, at der er stor forskel på, hvor stort man opfatter problemet.

– Jeg kan høre på de andre, at de, som ikke skal krydse Rustrupvej, har tænkt mindre over det, men os på den anden side tænker meget over det. Men det er mit indtryk, at alle i en grad kender til det, siger han.

Trafikken langs Rustrupvej, der går gennem det meste af Gjessø, er ikke en ny udfordring.

Under en kontrol i år kørte 76,4 procent af bilisterne over de 40 kilometer i timen, som er tilladt på stedet. Det viser tal fra Silkeborg Kommune.

– Vi har været så heldige, at vi har fået chikaner på Rustrupvej for år tilbage, men vi har en del af vejen, hvor trafikken ikke er sænket, siger Jeppe Errebo Kjems, der er formand for Gjessø Lokalråd, til TV2 Østjylland.

Tidligere har Midt- og Vestjyllands Politi foretaget kontroller på vejen, efter en borgerhenvendelse.

Det var i 2024, hvor der blev givet sammenlagt 60 bøder og 13 klip over to kontroller af seks timer hver.

Trafikken gennem byen er et af de mest prioriterede punkter, når lokalrådet henvender sig til politikerne i Silkeborg Kommune.

En omfartsvej syd om byen er lokalrådets største ønske på den lange bane, forklarer Jeppe Errebo Kjems, og den har figureret i de to seneste kommuneplaner, der gik fra 2009 til 2020, og den nuværende, der strækker sig frem til 2032.

En kommuneplan tegner de overordnede mål for kommunen.

– Det er frustrerende, at den bliver skubbet. Nu har man snakket om den omfartsvej i mere end 15 år. Så det er frustrerende, men vi er godt klar over, det er en stor investering, siger Jeppe Errebo Kjems.

Men I har allerede fået chikaner og 2-minus-1-vej. Burde I ikke være tilfredse med det?

– Det kan man sige, men vi vil også gerne have vækst. Gjessø står til 350 nye boliger, og det samme gør nabobyen, og de skal nok have en bil eller to. Så vi vil gerne planlægge, før det sker, siger lokalrådsformanden.

På rådhuset i Silkeborg er man bekendt med trafikken gennem Gjessø, forklarer formand for Plan-, Vej- og Trafikudvalget, Kristian Pihl Lorentzen (V) til TV2 Østjylland.

– Kommunen har en opgave i at lave forholdene sådan, at trafikanter dæmper farten. Men vi er også nødt til at have hjælp fra politiet, siger han med henvisning til det, kommunen allerede har gjort på vejen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at man fartregulerer på steder, hvor der er registreret ulykker eller borgerhenvendelser.

På Rustrupvej har der været én soloulykke og en borgerhenvendelse i 2024.

– Vi opfordrer borgere, der føler det utrygt, til at lave en borgerhenvendelse. Det havde vi ved Rustrupvej i 2024, og der lavede vi to kontroller, siger Jørgen Christensen, der er politikommissær og leder af operativ færdsel ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Han forklarer desuden, at han synes, at kommunen allerede har gjort meget for at bilister skal sænke farten.

Udvalget lytter til lokalrådets forslag, forklarer Kristian Pihl Lorentzen (V), men det kniber med at få pengene til at række til alt det, som udvalget kunne ønske sig.

– Det er en prioritering, for der er mange steder, der er brug for at øge trafiksikkerheden. Det vigtige er, at vi er opmærksomme på, hvor skoen trykker, og prøver at få tingene gennemført, siger lokalpolitikeren.

Derfor skal borgerne i Gjessø ikke regne med, at det store ønske om en omfartsvej bliver opfyldt på den korte bane, lyder det.

– Jeg forstår godt, at man gerne vil have en omfartsvej, for det kunne lede trafik udenom byen. Men jeg må være ærlig at sige, at det ikke er om hjørnet. Vi har mange ønsker i kommunen og et stramt anlægsbudget.

– Men det er et ønske, der er registreret, og jeg er sikker på, at den bliver gennemført på et tidspunkt, siger Pihl Lorentzen (V).

https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/her-korer-otte-ud-af-ti-for-hurtigt-8700b

Redaktionel kontakt:

Gustav Norup Egsgaard

tlf.: 30306217

e-mail: gueg@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

En gårdejer i Hundested kontaktede søndag politiet på grund af en elg.

Det fremgår af et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi, der fik anmeldelsen søndag klokken 13.02.

Ifølge gårdejeren løb elgen rundt på grunden og ødelagde hegnet ved beboelsesejendommen. Den havde derfor retning mod Ullerup Skov.

Politiet registrerede anmeldelsen, men skriver, at det det ikke er politiets opgave at regulere elgens frie bevægelighed.

Dieselprisen stiger til rekordniveau

Mandag krydser dieselprisen 19 kroner per liter og når dermed det højeste niveau nogensinde.

Det oplyser bilejernes organisation FDM i en opdatering på sin hjemmeside.

Prisen på diesel stiger mandag med 20 øre til 19,19 kroner per liter.

Samtidig stiger benzinprisen mandag med 40 øre per liter, oplyser FDM.

Ifølge Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM, kommer stigningerne på baggrund af weekendens eskalering i krigen mellem USA, Iran og Israel.

Det har fået olieprisen til at stige mandag, hvilket påvirker brændstofpriserne.

– Det er det højeste, dieselbilejere har betalt for at tanke, udtaler Ilyas Dogru i en kommentar på FDM’s hjemmeside.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]