Seneste nyheder

Investorerne er hårde ved Mærsk på bagkant af det årsregnskab, den danske rederigigant har offentliggjort torsdag morgen.

Rederiets aktier falder mellem fire og fem procent en halv time efter børsåbning.

I regnskabet har det præsenteret resultaterne for 2025, og så er det kommet med nogle forudsigelser for indeværende år.

Sidste år, hvor rederibranchen var præget af stor usikkerhed, faldt omsætningen, og overskuddet blev mere end halveret.

Mærsk regner med, at de svære betingelser også vil gøre sig gældende for indeværende år.

Det er blandt andet udsigten til, at der sendes for mange containerskibe på verdenshavene, i forhold til hvad der er behov for.

Derudover nævner selskabet også situationen omkring den travle handelsrute Suezkanalen, der så småt ser ud til at være sejlbar igen.

Mange selskaber trak sig fra ruten som følge af angreb på vestlige skibe. I stedet valgte man at sejle syd om Afrika.

Fordi ruten syd om Afrika er mere langsommelig, var det med til at trække kapacitet ud af markedet. Det fik fragtraterne til at stige og Mærsks indtjening til at vokse.

Men nu er der udsigt til, at ruten i løbet af 2026 vil blive gradvist genåbnet, og det kan altså få den modsatte effekt på fragtraterne.

Det er i det lys, man skal se Mærsks forventninger til året.

Det danske rederi regner blandt andet med, at driftsresultatet efter af- og nedskrivninger lander et sted mellem minus 1,5 milliarder dollar og et plus på en milliard dollar.

Også vindmølleproducenten Vestas er torsdag morgen kommet med friske regnskabstal samt en prognose for fremtiden.

Lidt efter klokken 09.30 er selskabets aktie nede med 1,6 procent.

Sidste år formåede man at løfte både omsætning og overskud, og de gode takter ventes at fortsætte i år.

Pandora og Danske Bank er ligeledes kommet med regnskaber. Aktierne stiger henholdsvis 3,4 og 2,2 procent.

Pensionsselskabet ATP har været udskældt for sin investeringsstrategi, der i 2024 resulterede i et negativt afkast af de investerede midler.

Men selskabet kom flot igen i 2025, hvor det lykkedes at forrente investeringsporteføljen med hele 19,5 procent.

Det viser ATP’s årsrapport, som er offentliggjort torsdag.

– Det solide afkast medvirker til at styrke ATP’s i forvejen stærke økonomi, og det er på den måde med til at sikre, at ATP altid kan udbetale den pension, vi har lovet danskerne, lyder det fra administrerende direktør Martin Præstegaard.

Af årsrapporten kan man se, at det er børsnoterede udenlandske aktier, der har bidraget mest til afkastet.

18,7 milliarder har ATP fået ind på den konto, mens børsnoterede danske aktier har givet et afkast på 2,8 milliarder.

Fast ejendom har indbragt 1,3 milliarder kroner, mens stats- og realkreditobligationer har haft et negativt afkast på 9,1 milliard kroner.

På trods af det høje investeringsafkast svandt den samlede formue i ATP sidste år, fordi man også har udbetalt en del.

Ved årsskiftet var der 694 milliarder i pengetanken mod 718 milliarder et år forinden.

ATP er en lovpligtig pensionsordning, som alle lønmodtagere med et timetal på mindst ni timer og deres arbejdsgivere betaler ind til.

Modtagere af overførselsindkomster er også medlemmer af ATP. I alt er 5.754.000 med i ordningen.

Den er med til at sikre, at man får en livslang, garanteret månedlig udbetaling som supplement til folkepensionen, når man stopper med at arbejde.

En fuld ATP-pension udgjorde ifølge årsrapporten 26.000 kroner i 2025.

Pensionerne er hævet med to procent fra årsskiftet.

ATP administrerer via Udbetaling Danmark også en række ydelser som boligstøtte, folkepension og barselsdagpenge.

Stadig flere patienter skal have erstatning for den alvorlige øjensygdom Naion som følge af brugen af Novo Nordisk-midlerne Wegovy og Ozempic.

Det viser nye tal fra Patienterstatningen, der har ansvaret for at afgøre sagerne.

Wegovy og Ozempic bruges til behandling af henholdsvis overvægt og diabetes.

En opdatering fra onsdag viser, at i alt 67 patienter har søgt erstatning, fordi de mener, at de har fået øjensygdommen som bivirkning af de to midler.

Patienterstatningen har indtil videre afgjort 19 af sagerne. I 11 af dem er patienter blevet tilkendt erstatning. 8 er afvist.

Sygdommen rammer den forreste del af synsnerven og kan give synstab.

Statistisk rammer det færre end 1 ud af 10.000 patienter, som bruger enten Wegovy, Ozempic eller Rybelsus. Alle er Novo-midler.

I slutningen af 2024 meddelte EU’s lægemiddelagentur (EMA), at det ville granske to studier, som pegede på en sammenhæng mellem brugen af midlerne og øjensygdommen Naion.

I midten af 2025 vurderede den europæiske bivirkningskomité Prac så, at øjensygdommen var en sjælden bivirkning ved semaglutid, der er det aktive stof i de tre midler.

Få måneder herefter blev det en del af midlernes indlægsseddel, og i november afgjorde Patienterstatningen de første sager.

Novo Nordisk sagde i den forbindelse, at selskabet tager alle indberetninger om bivirkninger ved brug af dets midler “meget alvorligt”.

– Baseret på alle tilgængelige datakilder og observationer har Novo Nordisk konkluderet, at “benefit-risk”-profilen for semaglutid stadig er positiv, lød det.

En “benefit-risk”-profil handler om at vurdere, hvorvidt et lægemiddels positive effekter opvejer dets negative sider.

Patienterstatningen mangler at afgøre 48 af de 67 ansøgninger.

Det er ikke alle patienter, der automatisk har ret til erstatning.

Alle sager skal vurderes individuelt, og loven kræver, at det skal være “overvejende sandsynligt”, at et lægemiddel er skyld i en bivirkning.

Det er staten, der står for at udbetale erstatning til patienter, der har fået medhold hos Patienterstatningen.

SF-profilen Jacob Mark stiller op til Folketinget ved det kommende valg senere i år.

Det siger han torsdag til TV 2 og Altinget.

For lidt over et år siden trak han sig ellers fra politik – blandt andet efter at have mistet noget af synet efter en stresssygemelding. Stressen truede på et tidspunkt med at gøre ham blind.

– Jeg havde brug for at trække mig, komme ud og få det godt igen. Det har jeg fået, siger han til TV 2.

– Og som jeg fik det godt igen, så kunne jeg mærke, at den der politiske sitren blev ved med at fylde, siger Jacob Mark.

Han var ved det seneste folketingsvalg i 2022 SF’s største stemmesluger med 31.235 personlige stemmer. Det var femteflest af alle politikere på tværs af partier.

1. december 2024 forlod han Folketinget for at få mere tid til sin familie. Han er gift med Holbæks borgmester, Christina K. Hansen (S), som han har en søn med.

Jacob Mark var herefter senior public affairs manager i energiselskabet Andel, inden han sidste år blev afdelingschef for den faglige og politiske afdeling, Natur og Miljø, i Danmarks Naturfredningsforening.

Nu vender han i en alder af 34 år tilbage til politik på et tidspunkt, hvor SF ligger godt til i meningsmålingerne og kan være i spil til en plads i regeringen efter næste valg.

Han har gjort sig tanker om, hvordan han kan undgå at ende i samme situation med stress, som han havnede i sidste gang.

– Jeg er overbevist om, at jeg har lært af, hvad der skete, og jeg har skrevet to bøger om det nu. Jeg kan mærke, at det, der brænder i mig, bare er en lyst til politik.

– Selvfølgelig er det da med sommerfugle i maven og en lille smule nervøsitet. Men når jeg har truffet beslutningen om at vende tilbage, er det selvfølgelig, fordi jeg tror, det kan bære, som det har gjort for andre, der er vendt tilbage fra stress, siger han til Altinget.

SF-formand Pia Olsen Dyhr siger til TV 2 News, at “det er rigtig dejligt, at Jacob har lyst til at stille op til Folketinget igen. Men også, at Jacob er så rask, at han kan stille op igen”.

Jacob Mark kom i Folketinget som 23-årig i 2015, og kort tid efter blev han gruppeformand for SF. Han blev ikke mindst kendt for sit engagement som børn- og undervisningsordfører.

Ifølge Altinget skal Jacob Mark efter planen opstilles i Nordsjællands Storkreds.

Næste folketingsvalg skal afholdes inden udgangen af oktober i år.

Mærsk havde et overskud efter skat på 2,9 milliarder dollar i 2025, hvilket svarer til knap 18,5 milliarder kroner.

Det viser årsregnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Det er mere end en halvering fra året forinden, og så er det rederigigantens mindste overskud siden 2020.

Også omsætningen faldt sidste år, hvor den landede på knap 54 milliarder dollar. Det er 2,7 procent mindre end i 2024.

Set i lyset af en række udfordringer er Vincent Clerc, der er topchef i Mærsk, tilfreds med, hvordan året gik, siger han i regnskabet.

– Vi leverede stærk performance og høj værdi for vores kunder i et år præget af fortsatte forandringer i forsyningskæder og verdenshandlen som følge af den geopolitiske udvikling, lyder det.

2025 har for Mærsk været præget af stor usikkerhed.

Det skyldes blandt andet, at der sendes flere nye fragtskibe ud på verdenshavene, end der egentlig er brug for til at dække efterspørgslen.

Det er med til at presse fragtraterne.

Og kigger man ind i 2026, tror Mærsk ikke på en bedring. Faktisk tværtimod.

– Med en kraftig eskalering af protektionisme flyttede handel og forsyningskæderne sig ind i centrum af det geopolitiske landskab i 2025, og 2026 ser ikke ud til at blive anderledes, lyder det i regnskabet.

Mærsk henviser blandt andet til de højere toldsatser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført på udenlandske varer.

Det danske rederi regner med, at driftsresultatet efter af- og nedskrivninger lander et sted mellem minus 1,5 milliarder dollar og et plus på en milliard dollar.

I regnskabet står det klart, at Mærsk ser sig nødsaget til at handle.

Rederiet vil igangsætte en fyringsrunde, der kommer til at ramme 1000 ansatte.

Man vil “forenkle organisationen og reducere virksomhedens administrationsomkostninger”, skriver selskabet i en meddelelse.

Det er ikke mange år siden, at Vestas var i knæ.

2022 var et katastrofeår for den jyske vindmølleproducent, hvor selskabet blev ramt af høje renter, inflation og logistikproblemer.

Men siden da er det gået støt fremad, og fremgangen fortsatte i 2025.

Her omsatte Vestas ifølge det årsregnskab, der er offentliggjort torsdag, for 18,8 milliarder euro eller godt 140 milliarder kroner. Det svarer til en fremgang på knap ni procent.

Også overskuddet efter skat voksede og udgjorde sidste år 780 millioner euro mod 494 millioner året forinden.

Samtidig forventer Vestas’ ledelse, at man i år vil kunne løfte omsætningen yderligere, så den ender mellem 20 og 22 milliarder euro.

Det har været en god forretning at drive bank i Danmark de seneste år, og 2025 var ingen undtagelse.

Det bekræfter Danske Bank i sit årsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Selv om bankens renteindtægter er faldet for første gang i flere år, ligger de historisk set fortsat på et højt niveau. Sidste år landede de på 36,6 milliarder kroner.

Det er kun blevet til en marginal tilbagegang på 0,2 procent sammenlignet med 2024, til trods for at det generelle renteniveau er langt lavere end for bare et par år siden.

Banksektoren har de seneste år været begunstiget af, at renterne steg i kølvandet på inflationskrisen i 2022.

Den stigende inflation, der nåede det højeste niveau i årtier, fik centralbanker – herunder Nationalbanken – til at hæve renterne i håbet om at slå inflationen ned.

Det betød, at bankerne samtidig hævede sine udlånsrenter.

I 2021 – året inden inflationen for alvor tog fat – havde Danske Bank til sammenligning renteindtægter for knap 22 milliarder kroner.

Der har altså været tale om en stigning på 67,2 procent siden da.

Indtjeningen er fulgt med op i perioden, og sidste år landede Danske Bank et overskud efter skat på 23 milliarder kroner.

Det er tre procent mindre end året forinden, men der er tale om bankens næsthøjeste overskud nogensinde.

– Resultatet er opnået primært på baggrund af robuste nettorenteindtægter og effektiv omkostningsstyring, siger Casten Egeriis, der er administrerende direktør i Danske Bank, i regnskabet.

– Samtidig var der en positiv effekt fra lave nedskrivninger på udlån, idet vores udlånsportefølje fortsat har en stærk kreditkvalitet.

Resultaterne får banken til at igangsætte et såkaldt aktietilbagekøbsprogram til en værdi af op mod 4,5 milliarder kroner.

Et aktietilbagekøb fungerer ved, at et selskab køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd.

Det er en måde for et selskab at fordele overskud til aktionærerne på.

Danske Bank forventer, at overskuddet efter skat ender på mellem 22 og 24 milliarder kroner i indeværende år.

Dronning Mary bliver 54 år torsdag, og det bliver markeret med et portræt af hende fra sidste år.

Kongehuset har således delt et billede af den nu 54-årige dronning fra marts 2025 på Instagram med en tilhørende kort lykønskning.

Det fremgår ikke, hvordan dronningen skal fejre sin fødselsdag torsdag, som er hendes tredje i rollen som dronning.

Dronning Mary blev født uden kongelige titler 5. februar 1972 på den australske ø Tasmanien af forældre, som nogle år forinden var emigreret fra Skotland, og som begge blev australske statsborgere i 1975.

Moderen døde efter en hjerteoperation, da Mary var 25 år.

Den danske dronnings eventyr har tilsyneladende været noget, flere ville tage del i. Op til tronskiftet 14. januar 2024 kunne man i britiske medier læse, at den kommende dronning Mary er skotsk.

Australske medier kaldte hende australsk, og samtidig er hun ofte blevet udråbt til at være hele Danmarks Mary.

Foruden tildelingen af dronningetitlen er der sket meget for Mary, siden danskerne for alvor lærte hende at kende, da hun blev forlovet med daværende kronprins Frederik i 2003.

Hun har lært dansk, er blevet mor til fire og har fundet sig til rette i rollen som protektor for omkring 25 organisationer inden for især social- og sundhedsområdet, men også kultur, udviklingsbistand og sport.

Hun kæmper for kvinders rettigheder, for udsatte og mod mobning i skolerne igennem Mary Fonden, som hun oprettede i 2007.

Inden dronning Marys arbejdsliv blev til protektioner og gallamiddage, havde hun en karriere inden for blandt andet reklamebranchen.

Hun afsluttede sine universitetsstudier i Tasmanien med en bachelorgrad i handel og jura i 1994 og kvalificerede sig efterfølgende til et certifikat i reklamevirksomhed og markedsføring.

Herefter flyttede dronningen med det borgerlige navn Mary Elizabeth Donaldson til australske Melbourne for at arbejde for et reklamefirma og senere som konsulent med kundeansvarlig ledelse.

Den retning i karrieren fortsatte i forskellige australske virksomheder frem til 2002, hvor hun var kortvarigt ansat hos Microsoft i Danmark.

Mødet med den unge kronprins Frederik på en bar i Sydney i forbindelse med OL i 2000 ender med en forlovelse i 2003 og dermed et farvel til det borgerlige liv med mere eller mindre normalt arbejde.

14. maj 2004 bliver kronprins Frederik og Mary Donaldson gift i Vor Frue Kirke i København

Det kan mærkes hos høreapparatkoncernen GN Store Nord, at Donald Trump har indført told på europæiske varer, og at forbrugerne holder igen med at bruge penge.

Regnskabet for 2025, der er offentliggjort torsdag, viser en tilbagegang i omsætningen på syv procent til 15,8 milliarder kroner.

En stor del af tilbagegangen skyldes dog beslutninger om at droppe en række udvalgte, ikke-profitable produkter.

Og kigger man alene på høreapparatforretningen, er der også tale om en lille vækst i salget på to procent.

Derimod må Enterprise-divisionen, der producerer headsets og lyd- og videoudstyr til kontorer og call-centre, se omsætningen gå otte procent tilbage.

Heller ikke Gaming-divisionen, der blandt andet omfatter Steelseries-brandet, kunne fastholde salget fra 2024.

Regnskabet viser alt i alt et resultat for renter, skatter og afskrivninger på 1,9 milliarder kroner. Det er omkring en kvart milliard eller 11 procent lavere end året forinden.

Jyske Banks renteindtægter er faldet godt syv procent til 8,84 milliarder kroner.

Det viser bankens årsregnskab for 2025 torsdag morgen.

Det er andet år i træk, at renteindtægterne falder.

Til gengæld har den set en stigning på omkring to procent i overskuddet efter skat, der er landet på 5,4 milliarder kroner.

Det er blandt andet et resultat af, at gebyr- og provisionsindtægterne er vokset i perioden.

En mand i 20’erne er død af sine kvæstelser efter en trafikulykke onsdag aften på Fyn.

Det skriver Avisen Danmark.

Det var forbipasserende, der slog alarm, da de fandt en bil på Faaborgvej, der lå på taget. En livløs person var i bilen.

– Politi, ambulance og redning kommer derud. Ulykken blev anmeldt klokken 23.55, men da man ankommer, konstaterer man, at der ikke er noget at gøre, siger vagtchef Sten Nyland fra Fyns Politi til Avisen Danmark.

Det er endnu uklart, hvad der har ført til trafikulykken. Det skal en bilinspektør undersøge.

Manden kom kørende sydpå på Faaborgvej. Han kørte af ukendte årsager ud i rabatten og op ad en skrænt, hvorefter bilen ramte et træ, skriver Avisen Danmark.

Ekstra Bladet beretter om billeder på stedet, der viser, hvordan bilen er rullet rundt og ødelagt.

De pårørende er underrettet.

Børn og unge helt ned til 12 år afpresses økonomisk efter at være blevet overtalt til at dele intime billeder eller videoer.

Det pointerer både banken AL Sydbank og organisationen Red Barnet, som begge oplever en stigning i disse hændelser.

Derfor vælger banken og organisationen nu at gå sammen om en advarselskampagne for at gøre opmærksom på denne tendens.

– Vi vil hellere advare en gang for meget end en gang for lidt, så vi kan passe på vores unge mennesker, siger Malene Morsing, der er afdelingsdirektør for bekæmpelse af finansiel kriminalitet i AL Sydbank.

AL Sydbank, der er resultatet af en fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i efteråret, har oplevet en stigning i såkaldte sextortion-sager med unge.

Sextortion er en sammentrækning af ordene sex og det engelske “extortion”, der betyder afpresning og betyder seksuel afpresning.

På tværs af de tre fusionerede banker blev der fra august til december sidste år registreret 15 sextortionsager med unge i aldersgruppen 13 til 27 år.

I januar i år lød tallet samlet set på 10 sager.

– Vi oplever, at de unge oplever en høj grad af skam, skyld og flovhed, og at de er meget ubekvemme ved at tale om det, siger Malene Morsing og understreger, at det derfor er vigtigt at hjælpe dem.

Det er ifølge banken særligt drenge og unge mænd, som i stigende grad udsættes for afpresning af kriminelle, der har narret dem til at dele nøgenbilleder eller -videoer for derefter at blive truet til at betale penge.

De trues med, at deres billeder eller videoer vil blive sendt til venner og familie, hvis de ikke overfører pengene.

– Vi skal have dem (de unge, red.) ud af det, fordi svindlerne er så kyniske, at de ikke stopper, selv om de får penge, siger Malene Morsing.

Banken henviser til råd fra Red Barnets SletDet Rådgivning, som hjælper børn, der henvender sig om ubehagelige oplevelser på nettet og digitale krænkelser.

Det gælder, at man ikke skal give afpresseren, hvad vedkommende efterspørger, da afpresseren oftest vil kræve mere.

Derudover skal man gemme beviser som screenshots af trusler og afpresserens brugernavn, så det kan anmeldes til sociale medier og politiet, så materialet kan fjernes og sagen efterforskes.

Man skal stoppe kontakten med afpresseren og blokere brugeren.

Malene Morsing henviser også særligt til, at voksne skal lytte og hjælpe de unge.

– Det her kan ske for rigtig mange unge mennesker, så der er ingen grund til at dømme dem, siger hun.

Den såkaldte New Start-traktat, der sætter grænser for antallet af strategiske atomsprænghoveder i Rusland og USA, er udløbet natten til torsdag dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Traktaten er Ruslands sidste våbenkontroltraktat med USA.

Det betyder, at der for første gang i over 50 år ikke er nogen begrænsning på arsenalet af langtrækkende atomvåben mellem de to lande. Det har der været siden 1972.

New Start er en traktat fra 2010. Den blev underskrevet af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og den daværende russiske præsident, Dmitrij Medvedev.

Traktaten varede 10 år – til og med den 5. februar 2021 – med mulighed for at parterne kunne forlænge den i op til yderligere fem år. Få dage før aftalen udløb i 2021, blev de to lande enige om en femårig forlængelse frem til 4. februar i år.

New Start forlængede Start-traktaten, som i 1991 blev underskrevet af USA’s daværende præsident, George H. W. Bush, og Mikhail Gorbatjov, der var leder af Sovjetunionen.

New Start lagde en begrænsning på alle russiske atomvåben med interkontinental rækkevidde, der kunne nå USA på cirka 30 minutter.

Ifølge traktaten kunne begge parter med kort varsel få lov at udføre inspektioner for at tjekke, at modparten levede op til aftalen.

Men den del har i praksis ikke eksisteret siden 2023, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, trak sig ud af den grundet USA’s støtte til Ukraine. Rusland invaderede nabolandet i februar 2022.

Putin har signaleret, at landet frivilligt vil overholde aftalens centrale loft i op til et år efter udløbet.

Han har dog sagt, at det kun vil ske, hvis USA gør det samme, og der vil ikke være tale om juridisk bindende forpligtelser eller gensidige inspektioner. Ifølge russiske embedsmænd har USA ikke givet noget formelt svar på Ruslands tilbud.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde 8. januar til The New York Times, at “hvis den udløber, så udløber den”.

Han sagde desuden, at han ønsker at inkludere blandt andet Kina i en ny aftale, der erstatter New Start.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, mener, at USA får langt mere med en ny rammeaftale om Grønland, end amerikanerne havde tidligere.

– Vi har helt klart fået meget mere, end vi havde i forvejen, siger J.D. Vance, da han bliver interviewet i The Megyn Kelly Show.

Vance uddyber dog ikke, hvad USA rent faktisk har fået.

USA’s præsident, Donald Trump, bekendtgjorde i januar, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en aftale om Grønland og Arktis. Det skete, efter at Trump i længere tid har gjort krav på øen.

Det er dog fortsat sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

J.D. Vance fortæller om det møde, som han havde i USA i midten af januar med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

– Vi havde en rigtig god samtale. Og det er sjovt, fordi europæerne er så venlige privat og er villige til at gå på mange kompromisser, og så angriber de os offentligt og siger, at de ikke vil samarbejde med amerikanerne. Undskyld, men det er alt sammen løgn, siger Vance i The Megyn Kelly Show.

– Vi ved allesammen, at den her situation bliver løst. Jeg tror, det er en løsning, der er god for Europa, og vigtigst af alt er det en løsning, der vil være god for USA. Men det er ikke sandt, at de ikke har indgået kompromisser og givet indrømmelser til USA, tilføjer Vance.

Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, åbnede for nylig lidt op om processen for den rammeaftale, der skal være løsningen på situationen mellem Danmark, Grønland og USA.

Jeff Landry fortalte til det amerikanske medie The New York Times, at rammeaftalen for Grønland bygger videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark.

I interviewet kalder Vance Danmark for “en af de bedre Nato-allierede”, men mener stadig, at Danmark har investeret alt for lidt i sikkerhed sammenlignet med russerne og kineserne.

Han taler om ejerskab af Grønland og opstiller et scenarie, hvor USA kommer til undsætning, fordi Rusland eller Kina påvirker et kritisk missilforsvarssystem.

– Men det får vi ikke noget for. Det er en unfair situation. USA har ikke noget ejerskab over Grønland, og vi får ikke nogen af fordelene.

– Så lad os omskrive reglerne lidt: Hvis USA skal forsvare hele verdens missilforsvarssystemer, så skal vi også have noget til gengæld, siger Vance.

Det er en god idé at køre efter forholdene torsdag, hvor kraftigt snevejr ventes at ramme store dele af landet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

– Det kraftige snevejr forventes til formiddag at ramme først i Østdanmark og senere større dele af landet. Forholdene kan ændre sig hurtigt – tjek trafikinfo.dk, lyder det.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel for snestorm og kraftigt snefald fra torsdag middag og et døgn frem.

Det drejer sig om Sjælland og øerne, Fyn og dele af Østjylland.

Kraftigt snefald defineres ved mere end 15 centimeter sne i løbet af seks timer.

I det nordlige Jylland er der udsendt et varsel om snestorm.

Det defineres ved en vindhastighed på over 10 meter i sekundet samt mellem 10 og 15 centimeter snefald i løbet af seks timer.

Mens der i flere dele af landet ventes mellem 10 og 20 centimeter sne, kan der lokalt på Djursland og Anholt falde op mod 30 centimeter.

– Der er i udbredt grad mulighed for et udbredt og længerevarende snefald over store dele af Danmark, skriver vagthavende meteorolog Rasmus Stoltze Hansen på DMI’s hjemmeside torsdag morgen klokken 05.00.

– Hvor præcist de største mængde sne ender med at falde, er fortsat usikkert, men på nuværende tidspunkt ligner det et bånd op gennem Sjælland via Djursland og til Nordjylland.

– Men snevejr bliver det uomtvisteligt, og det kommer også til at holde ved i noget tid.

DSB skriver torsdag morgen på sin hjemmeside, at der torsdag eftermiddag, fredag morgen og fredag eftermiddag kører færre supplerende myldretidstog mellem Helsingør og København H samt mellem København H og Kalundborg.

Det sker ifølge DSB på anmodning fra Banedanmark, der har drøftet vejrsituationen med DMI.

Ingen af landets politikredse melder tidligt torsdag morgen endnu om sne på vejene.

Næsten 200 mennesker er siden tirsdag blevet dræbt af bevæbnede mænd i separate angreb på landsbyer i det centrale og nordlige Nigeria.

Det oplyser lokale myndigheder, beboere og politi onsdag.

Værst er det gået ud over den centrale delstat Kwara, hvor bevæbnede mænd tirsdag dræbte mindst 170 mennesker, oplyser områdets folkevalgte repræsentant Saidu Baba Ahmed i et telefoninterview.

– Mens jeg taler med dig nu, er jeg i landsbyen sammen med militært personel, hvor vi sorterer lig og gennemsøger de omkringliggende områder efter flere, siger Ahmed.

Det er det dødeligste angreb registreret i år i området, der grænser op til Niger-delstaten. Det er et område, som i stigende grad er blevet mål for bevæbnede bander, der plyndrer landsbyer, bortfører beboere og stjæler husdyr.

Ifølge den lokale embedsmand samlede de bevæbnede mænd beboerne i landsbyen, bandt deres hænder på ryggen og henrettede dem. Saidu Baba Ahmed har delt billeder af lig, som det ikke har været muligt at verificere.

Landsbyboerne flygtede ud i det omkringliggende krat under angrebet, lyder det. De bevæbnede mænd satte ild til folks huse og butikker. Ifølge politiet er “adskillige” blevet dræbt, men det angiver ikke et konkret tal.

En repræsentant for Røde Kors har tidligere sagt til nyhedsbureauet AFP, at mindst 170 mennesker blev slået ihjel under angrebet.

Beboere i landsbyen fortæller, at de bevæbnede mænd krævede, at lokalbefolkningen opgav deres loyalitet over for den nigerianske stat og skiftede til sharia-islamisk lov.

Da landsbyboerne satte sig imod, blev de dræbt.

Delstaten Katsina har også været udsat for et blodigt angreb, hvor mindst 21 mennesker er blevet dræbt. Beboere og lokalt politi fortæller, at de bevæbnede mænd her gik fra hus til hus og skød deres ofre.

Nigeria er under pres for at genoprette sikkerheden, efter at USA’s præsident, Donald Trump, sidste år anklagede landet for ikke at beskytte kristne efter talrige islamistiske angreb og massebortførelser.

Amerikanske styrker ramte det, som de beskrev som terrormål, den 25. december.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, ser helst, at den tidligere Trump-støtte Marjorie Taylor Greenes plads i Repræsentanternes Hus overtages af den konservative anklager Clay Fuller.

Det skriver præsidenten natten til torsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Han (Clay Fuller, red.) støttes på det kraftigste af de mest respekterede Maga-krigere i Georgia, skriver Trump.

Greene meddelte i november, at hun ville trække sig fra sin post efter en bitter strid med præsidenten.

Inden da havde hun været medlem af Repræsentanternes Hus i næsten fem år.

Greene var tidligere en af præsident Donald Trumps mest trofaste støtter og har været en frontfigur i Trumps politiske Maga-bevægelse.

I slutningen af sidste år kom de to dog på kant med hinanden, og den amerikanske præsident kaldte Greene for en galning og trak sin støtte til hende.

Greene havde forinden anklaget Trump for at “intimidere” republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus før en afstemning om at frigive dokumenter relateret til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Hun har også sagt, at hun selv var blevet truet af Trump.

– At kæmpe for amerikanske kvinder, som blev voldtaget som 14-årige, udsat for menneskehandel og udnyttet af rige magtfulde mænd, burde ikke resultere i, at jeg bliver kaldt en forræder og truet af USA’s præsident, som jeg har kæmpet for, skrev hun i november i et opslag på det sociale medie X.

Greene kritiserede i efteråret også Det Republikanske Partis kurs under den føderale nedlukning, ligesom hun i 2025 var det første republikanske kongresmedlem, der omtalte krigen og den humanitære krise i Gazatriben som et folkedrab.

Hvem, der overtager hendes plads, afgøres ved et lokalt valg i Georgia 10. marts.

Støtten fra den amerikanske præsident ventes ifølge nyhedsbureauet Reuters at øge Fullers chancer for at vinde valget.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, opfordrer USA og Rusland til hurtigt at underskrive en ny atomaftale.

Det gør han i en udtalelse, der er offentliggjort på FN’s hjemmeside.

Den eksisterende New Start-traktat, der sætter grænser for antallet af strategiske atomsprænghoveder, står til at udløbe natten til torsdag.

Guterres kalder udsigten til traktatens udløb for et alvorligt øjeblik for international fred og sikkerhed.

– For første gang i mere end et halvt århundrede står vi over for en verden uden bindende begrænsninger på de strategiske atomarsenaler i Rusland og USA – de to stater, der råder over langt størstedelen af verdens samlede lager af atomvåben, skriver generalsekretæren i udtalelsen.

Han skriver samtidig, at aftalen ikke kunne udløbe på et værre tidspunkt.

– Risikoen for, at et atomvåben bliver taget i brug, er den højeste i årtier, skriver Guterres.

New Start blev underskrevet i 2010 af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og Dmitrij Medvedev, som er en af Vladimir Putins allierede og var russisk præsident på det tidspunkt.

Den er en fortsættelse af Start-traktaten, som blev underskrevet i 1991 af George H.W. Bush, som var præsident i USA, og af Mikhail Gorbatjov, som var leder af Sovjetunionen.

Traktaten indebærer, at begge parter med kort varsel kan få lov at udføre inspektioner for at tjekke, at modparten lever op til aftalen. Den del af aftalen droppede Putin i 2023 på grund af USA’s støtte til Ukraine.

Det russiske udenrigsministerium meddelte onsdag, at Rusland ikke længere ser sig selv som værende forpligtet af New Start-traktaten.

Samtidigt lød det fra ministeriet, at USA ikke har svaret på et forslag om at forlænge traktatens grænser for missiler og sprænghoveder.

– I bund og grund bliver vores forslag bevidst ignoreret, skrev ministeriet i en pressemeddelelse.

Hvis traktaten udløber, vil der for første gang siden 1972 ikke være begrænsninger på arsenalet af langtrækkende atomvåben mellem USA og Rusland, skriver Reuters.

Antonio Guterres opfordrer de to lande til hurtigst muligt at lande en ny atomaftale.

– Jeg opfordrer begge lande til straks at vende tilbage til forhandlingsbordet og blive enige om en ny rammeaftale, der genindfører målbare begrænsninger, mindsker risici og styrker vores fælles sikkerhed, skriver han.

Stifteren af Microsoft Bill Gates fortryder hvert minut, som han tilbragte med den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det siger Gates til 9News Australia i et interview.

I den seneste række dokumenter, der blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium i sidste uge, fremgår e-mails mellem Epstein og fremtrædende personer.

Der er også en e-mail, hvori Epstein påstår, at hans forhold til Gates bestod i alt fra at hjælpe Gates “med at skaffe stoffer for at håndtere konsekvenserne af sex med russiske piger til at facilitere hans ulovlige stævnemøder med gifte kvinder”.

Men mailen er falsk, siger Gates til 9News.

– Åbenbart sendte Jeffrey (Epstein, red.) en e-mail til sig selv. E-mailen blev aldrig sendt. E-mailen er falsk.

– Jeg ved ikke, hvad han tænkte dér. Prøvede han at angribe mig på én eller anden måde?

– Hvert minut, jeg brugte med ham, fortryder jeg, og jeg undskylder, at jeg brugte tid med ham, siger Bill Gates til mediet.

Han afviser desuden at have taget del i Epsteins forbrydelser. Epstein døde i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag om omfattende misbrug af mindreårige piger og menneskehandel.

Gates siger, at han mødte Epstein i 2011 og deltog i flere middage med ham i løbet af tre år, men at han aldrig besøgte hans ø eller havde forhold til kvinder i den forbindelse.

Microsoft-stifteren var fra 1994 til 2021 gift med Melinda Gates.

Hans ekskone sagde onsdag til mediet NPR, at de dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde i sidste uge, har skabt spørgsmål, som hun mener, at hendes eksmand skal være med til at besvare.

– For mig er det personligt svært, når de her detaljer dukker op. For det bringer minder tilbage om nogle meget smertefulde perioder i mit ægteskab.

– Uanset hvilke spørgsmål der stadig fremstår ubesvaret – om hvad kan jeg slet ikke begynde at vide alt om – så er de spørgsmål tiltænkt de personer, der er nævnt, og også min eksmand. Det er dem, der skal stå til ansvar for det – ikke mig.

Politiet har fået mange henvendelser, siden den drabsdømte flugtfange Philip Denié Dahl Petersen flygtede fra Vestre Fængsel natten til onsdag.

Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Jesper Schroll natten til torsdag.

– Vi får rigtig mange henvendelser fra borgere, der – ud fra det billede, der er offentliggjort – mener at have set en person, der ligner ham. Dem følger vi selvfølgelig op på løbende.

– Indtil videre har vi dog ikke haft held med at identificere, at det skulle være ham, siger Jesper Schroll.

Politiet bad om offentlighedens hjælp, i forbindelse med at Philip Denié Dahl Petersen, der ventede på at afsone en forvaringsdom, klatrede over ydermuren i Vestre Fængsel natten til onsdag. Personalet anmeldte flugten klokken 00.05.

Der er i den forbindelse blevet offentliggjort billeder og en beskrivelse af det tøj, som han havde på.

Han var iført sort hue, sort tætsiddende jakke og lange sorte tætsiddende bukser samt sorte sko med hvide såler.

Efterforskningslederen vil fortsat ikke oplyse, præcis hvordan Philip Denié Dahl Petersen kunne klatre over fængselsmuren, eller hvordan det blev opdaget, at han var væk.

Jesper Schroll vil ikke komme ind på, præcis hvilke efterforskningsværktøjer politiet benytter sig af. Han fortæller dog, at der er videoovervågning i og omkring fængslet.

– Så på den måde er der jo overvågning, der viser, hvad der er sket, siger han.

Han vil ikke komme ind på, hvorvidt politiet har besøgt adresser, som Philip Denié Dahl Petersen kunne skjule sig på.

– Men hvis vi vurderer, at han måtte være et sted, har vi den mulighed, at vi kan ransage. Det er de efterforskningsskridt, der kan være i værktøjskassen, hvis vi får en adresse, hvor vi mener, at han kan befinde sig, siger Jesper Schroll.

Vestre Fængsel på Vestre Fælled i København har ry for at være et af landets hårdeste fængsler at opholde sig i.

Philip Denié Dahl Petersen var indsat i fængslet, mens han ventede på, at der skulle komme en ledig plads til afsoning af forvaringsdommen. De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel.

Hvis man har oplysninger om Philip Denié Dahl Petersen eller mener at have set ham, kan man ringe til politiet på 114.