Seneste nyheder

31. oktober 2026

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Sverige: Valg til riksdag, regioner og kommuner

Bloggen starter klokken 17:00

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-c5nU

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6aa2bdfed66945ecac0b3dcc”></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Sygdomsramt Mattias Skjelmose melder fra til VM

Mattias Skjelmose melder afbud til VM i landevejscykling, der køres i slutningen af september i Canada.

Det fortæller han til TV 2 Sport før sidste etape af Vuelta a España.

Formstærke Anthon Charmig fra Uno-X er udtaget som afløser, afslører landstræner Michael Mørkøv over for TV 2 Sport.

Den danske Lidl-Trek-rytter har døjet med sygdom under den spanske grand tour, og han fortæller til mediet, at han glæder sig til at komme hjem.

– Det er nok ikke sundt i forhold til VM, men jeg meddelte Michael (Mørkøv, landstræner, red.) for en times tid siden, at jeg er nødt til at melde afbud, fordi min krop ikke kan mere, siger han til TV 2 Sport.

– Så jeg er nødt til at komme hjem og få noget pause, og jeg tror ikke, at jeg kan give det til landsholdet, som jeg burde kunne give.

Det var ellers forventningen, at Skjelmose skulle have en nøglerolle for Danmark i Montreal, hvor han sammen med Mads Pedersen var udset som kaptajn.

Det danske hold tæller udover Charmig også Andreas Kron, Michael Valgren, Mikkel Honoré, Søren Kragh Andersen, Mikkel Bjerg og Kasper Asgreen.

Sidste år blev Skjelmose nummer fire ved VM, hvor Tadej Pogacar løb med førstepladsen.

Det slovenske fænomen har dog også meldt afbud, efter at han tidligere i Vuelta a España styrtede, og det har åbnet kampen om VM-titlen i år.

Skjelmose kommer dog ikke til at være en del af kampen, når VM i linjeløb skal køres 27. september.

I Vuelta a España har han kørt efter en god placering i klassementet, men sygdom har i den sidste del af etapeløbet kostet ham dyrt.

Lørdag sluttede han mere end 25 minutter efter vinderen Mikel Landa og er faldet helt ud af top-10 i den samlede stilling.

I år har Skjelmose kørt to af de tre store grand tours i Vueltaen og Tour de France. Selv om det ikke er blevet til sejre i denne sæson, har den 25-årige rytter fra Amager leveret flere gode resultater.

Blandt andet blev det til en andenplads i det hollandske endagsløb Amstel Gold Race.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

NU/KORRFLASH

INFO: Artiklen “NET/INDONESIEN/SKIB+NV”, udsendt kl. 9:59 med overskriften “Redere leder efter 140 personer fra sunket skib i Indonesien” er korrigeret. Et ekstra “d” er indsat i “Reddere” i rubrik.

Politiet undersøger brand i bygning i Kolding

Politiet er søndag eftermiddag til stede på Stejlbjergvej i Kolding i forbindelse med en mindre bygningsbrand.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Branden er slukket, men politiet vil fortsat være til stede på adressen for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring branden.

– Der er etableret afspærring på stedet, og vi opfordrer personer i området til at respektere afspærringen og følge politiets anvisninger, lyder det på Politi Update.

Politiet har på nuværende tidspunkt ingen meldinger om tilskadekomne, oplyser vagtchef Michael Eldrup til Ritzau.

– Der er umiddelbart ikke nogen, der er kommet til skade i forbindelse med branden, men jeg kan ikke komme nærmere ind på det lige nu. Vi er ved at undersøge dernede, siger han.

Ifølge tvSyd viser billeder fra stedet en person, der bliver ført væk af politiet i DNA-dragt.

Det bekræfter vagtchefen ligeledes over for mediet.

Han kan ikke oplyse, om personen har noget med branden at gøre.

En DNA-dragt er en hvid heldragt, som politiet bruger til at sikre eventuelle kriminaltekniske spor.

RITZAU

Atletikpræsident står fast på russisk udelukkelse

Rusland må stadig nøjes med blot at kigge på, når de bedste atletikudøvere i verden konkurrerer om hæder og medaljer.

Det fastslog præsidenten i Det Internationale Atletikforbund (World Athletics), Sebastian Coe, atter søndag eftermiddag, da han på en presseseance i Budapest blev spurgt ind til emnet.

– Vores holdning har ikke ændret sig. Det handler om sportens integritet.

– Det her spørgsmål betyder meget for mig, og derfor kommer vores holdning heller ikke til at ændre sig, siger Sebastian Coe ifølge AFP.

Emnet har været betændt de seneste to måneder.

I juli ophævede Den Internationale Olympiske Komité (IOC) sin anbefaling til de internationale idrætsforbund om at udelukke russiske atleter.

Derefter blev russere lukket ind i varmen igen i flere sportsgrene – blandt andet gymnastik og kunstskøjteløb, hvor Rusland traditionelt er en stærk nation – men ikke i atletik.

Omgående meddelte Sebastian Coe, at russerne ville forblive udelukket, så længe der ikke var nogen fremskridt i fredsforhandlingerne med Ukraine.

Det blev ilde modtaget i Rusland, som håber at kunne have sine atleter med, når de olympiske kvalifikationskonkurrencer snart indledes. Derfor har russerne appelleret atletikafgørelsen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Sebastian Coe meddelte siden, at han personligt ville møde op til en høring i CAS for at forsvare atletikforbundets holdning.

Det betragter man fra russisk side som en personlig vendetta fra atletikpræsidenten.

– Det er helt åbenlyst, at det er blevet personligt for ham, siger Boris Yaryshevsky, der er direktør i Det Russiske Atletikforbund, ifølge Tass.

– Sebastian Coe taler ikke længere på vegne af World Athletics. Han taler for sig selv, når han siger, at han vil møde op i retten og forsvare synspunktet.

Rusland blev udelukket i marts 2022 efter russernes invasion af ukrainsk territorium i februar samme år.

RITZAU

SF om genopdragelsesrejser: – Forældre bør miste opholdstilladelsen

Tophistorien er skrevet og udgivet af Radio IIII. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

SF mener, at man bør kunne tage opholdstilladelsen fra forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejser.

Det siger udlændingeordfører for SF, Lise Müller, til Formiddag på Radio IIII.

– Jeg kan i hvert fald sige, at vi har konkrete planer om at få nedbragt antallet af genopdragelsesrejser. Det er rigtigt, at det er SF’s politik, og det har vi været med til at fremsætte.

Det er ikke første gang, at SF melder dette ud. Det gjorde de tilbage i 2018 sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Men dengang blev forslaget ikke til noget.

Det nye er, at SF nu er en del af en regering, som har tilkendegivet i sit regeringsgrundlag, at man ønsker at “styrke indsatsen mod genopdragelsesrejser”.

Alligevel er SF ikke klar til at stille forslaget, da man endnu ikke har fastlagt noget i regeringen, fortæller Lise Müller:

– Det er sådan, når man er del af en regering, så skal man blive enige om at fremsætte et lovforslag sammen. Og det er et arbejde, vi må tage internt i regeringen, før jeg kan sige, om det bliver fremsat eller ej.

– Jeg kan bare sige, at for SF’s vedkommende er det en rigtig god idé (at fremsætte forslaget, red.).

RADIO IIII har spurgt de tre andre regeringspartier, om de har samme holdning som SF, når det kommer til, om forældre bør kunne miste deres opholdstilladelse.

Udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen, er umiddelbart enig med SF.

– Jeg lytter altid, når SF foreslår stramninger. Jeg synes det der er en god en af slagsen. Der er for mange, der sender deres døtre på genopdragelsesrejser, det skal vi ikke finde os i. Så det vil jeg ikke på forhånd afvise overhovedet. Jeg synes det lyder som et godt forslag.

Udlændingeordfører for Radikale Venstre, Magnus Georg Jensen, samt udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammed Rona, er ikke vendt tilbage endnu.

https://radio4.dk/nyheder/sf-om-genopdragelsesrejser-foraeldre-boer-miste-opholdstilladelsen-nEqDC8VJmHzP810T17KJ

Redaktionel kontakt:

Charlotte Bech Mathiesen

tlf.: +4526806167

e-mail: chmat@radio4.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Radio IIII ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Danske aktier har ikke sat rekord i to år

I dag, søndag, er det præcis to år siden, at det danske C25-indeks senest satte rekord. Og det er på trods af, at aktiemarkederne i blandt andet USA og Asien har nået nye højder. Det fortæller Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension. Han kalder det for en kedelig milepæl. Ifølge aktiechefen skyldes det blandt andet, at de danske selskaber i store træk står uden for det globale boom i kunstig intelligens og teknologi. Men selskaberne er i gang med at vende udviklingen. I august ramte indekset det højeste niveau i over et halvt år. Fortsætter de gode takter, kan rekordtørken forhåbentlig snart være slut, lyder det fra aktiechefen.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Silkeborg IF og Viborg mødes i Superligaen

Bloggen starter klokken 13:50

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-c4Xy

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6a9fa07c2b6d8bf31358ed24″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Dronemistanke lukkede lufthavn i Litauen

Luftrummet over lufthavnen i den litauiske hovedstad, Vilnius, blev søndag lukket efter en mistanke om en drone.

Det oplyste Litauens myndighed for krisehåndtering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der blev sendt et jagerfly på vingerne mod lufthavnen fra Siauliai i det nordlige Litauen, hvor det italienske flyvevåben på nuværende tidspunkt har base under en Nato-mission.

Det svenske medie VG skriver, at der blev sendt en varsel til personer, der befandt sig i området.

Her lød det, at der muligvis var blevet spottet en drone, og at man derfor skulle finde et trygt sted, indtil der kom en ny melding.

Det kom der så kort efter klokken 13, hvor Litauens myndighed for krisehåndtering har meddelt, at drone-varslen er ovre.

RITZAU

Ny S-næstformand Christina Krzyrosiak Hansen har ikke planer om endnu et opgør mod Socialdemokratiets forbud mod dobbeltmandater, som hendes forgænger på posten ellers var bannerfører for.

Det siger hun søndag på Socialdemokratiets årsmøde, hvor hun er blevet endegyldigt valgt som ny næstformand.

– Jeg synes, at kongressen sidste gang sagde det ret klart, og det har jeg respekt for. Det skal man lytte til.

Syv ud af ti sclerosepatiener er nu kvinder

Flere og flere kvinder rammes af sclerose i forhold til mænd. Faktisk er næsten syv ud af ti patienter i dag kvinder. Det skriver Scleroseforeningen i en pressemeddelelse. Årsagen til den voksende kønsforskel kender man ikke, fordi der mangler forskning på området. Det fortæller forskningschef i Scleroseforeningen, Nana Folmann Hempler. Hun forklarer, at man i stedet kigger på miljø og livsstil, da vores gener ikke kan ændre sig så hurtigt. Nyheden lander i dag, søndag, hvor omkring 5000 personer samler penge ind til netop forskning i sygdommen.

En 19-årig mand er død efter alvorlig færdselsulykke i Holbæk

En 19-årig mand er afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke i Holbæk søndag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Den 19-åriges pårørende er underrettet. Han blev tidligere på dagen meldt i kritisk tilstand.

En 36-årig mand er også kommet til skade i forbindelse med ulykken. Han er kørt på hospitalet for at blive behandlet, men er ifølge politiet meldt uden for livsfare.

Ulykken involverer to biler og er sket på Kalundborgvej umiddelbart før rundkørslen ved Holbæk Vest.

Anmeldelsen indløb klokken 11.03.

Tidligere på dagen skrev Midt- og Vestsjællands Politi om ulykken på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Der arbejdes på stedet de næste par timer, hvorfor færdslen i og omkring rundkørslen vil være besværet, lød det fra Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Ulykkesstedet skal undersøges af en bilinspektør.

En bilinspektør undersøger køretøjer og ulykkessteder efter alvorlige trafikuheld. Undersøgelserne kan blandt andet slå fast, om der er foretaget opbremsninger eller lignende.

RITZAU

Demonstranter mødt op til indvielse af naturnationalpark

Søndag er flere demonstranter mødt op til indvielsen af Naturnationalpark Gribskov. De er utilfredse med det 22 kilometer lange hegn, der skal omkranse parken. Ifølge demonstranterne trives naturen nemlig bedre uden indhegning. Det skriver TV 2 Kosmopol. Da miljøminister Maria Reumert Gjerding holdt åbningstale, blev hun mødt af både buhråb og klapsalver. Nordsjællands Politi er også til stede ved indvielsen, fordi der på forhånd var varslet demonstrationer. Modstanden mod parken har tidligere ført til hærværk. Ifølge TV 2 Kosmopol har Naturstyrelsen i år registreret over 20 hændelser med blandt andet klippede hegn og ødelagte låse.

Demonstranter mødt op til indvielse af naturnationalpark

Flere demonstranter er søndag mødt op til indvielsen af Naturnationalpark Gribskov, der er Danmarks anden naturnationalpark.

Demonstranterne er mødt op med skilte med budskaber som “nej til hegn, ja til natur” og “befri naturen”, skriver TV 2 Kosmopol.

Naturnationalparken i Nordsjælland omfatter et 1300 hektar stort område i Gribskov vest for Esrum Sø og bliver omgivet af et 22 kilometer langt hegn.

Det er planen, at der udsættes stude, krondyr og elge i parken.

Det lange hegn har dog skabt utilfredshed blandt lokale. Ifølge TV 2 Kosmopol mener de fremmødte demonstranter, at naturen trives bedre uden indhegning.

Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) holdt klokken 10.00 en åbningstale, og her blev hun mødt af både buhråb og klapsalver, skriver TV 2 Kosmopol, som er til stede ved indvielsen.

Forud for søndagens indvielse var der varslet to demonstrationer. Derfor er Nordsjællands Politi til stede ved åbningen, oplyser mediet.

Indvielsen varer efter planen fra klokken 10.00 til klokken 13.00 søndag.

RITZAU

Levering af brevstemmer i Sverige er forsinket på valgdag

PostNord kan ikke nå at levere et rekordhøjt antal brevstemmer ved det svenske valg til tiden.

Det skriver flere svenske medier og nyhedsbureauet TT.

I alt har 3,6 millioner svenske vælgere stemt på forhånd. Stemmerne skulle ifølge TT have været leveret til valgstederne, når de åbnede søndag klokken 08.00.

Men i et område omkring Stockholm kan leveringen ifølge nyhedsbureauet blive forsinket med fire timer.

Ifølge PostNord skyldes det, at antallet af brevstemmer er steget mere end ventet.

– Vi bemærker, at presset har oversteget vores prognose. Normalt forventer vi, at forhåndsstemmerne vil stige med fem til ti procent hvert valg – vi er tættere på 20 procent nu, siger Anders Porelius, som er pressechef hos PostNord, til TT.

Valgstederne i Sverige åbnede klokken 08.00 søndag og lukker klokken 20.00. Inden søndag har vælgerne kunnet brevstemme.

Meningsmålinger pegede i begyndelsen af valgkampen på et sandsynligt regeringsskifte, og at den rød-grønne blok anført af Socialdemokraternas Magdalena Andersson var på vej til magten.

Men i valgkampens slutspurt er forspringet svundet ind. Fredag viste en meningsmåling, som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for Dagens Nyheter, nærmest dødt løb mellem de to blokke.

De første foreløbige resultater fra optællingen ventes offentliggjort omkring klokken 21.00.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Søndag den 13. september 2026.

Der er kulingvarsel for Fisker.

Farvandsudsigter, der gælder til mandag middag, udsendt klokken 10.30.

Østersøen omkring Bornholm:
Sydvest 4 til 9 m/s. Moderat sigt. I nat og i morgen formiddag nordvest 4 til 9 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Nordvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nordvest 5 til 10 m/s. God sigt. Sundet: Nordvest 4 til 9 m/s. God sigt.

Kattegat:
Nordvest 4 til 9 m/s. God sigt. I morgen formiddag i den nordlige del skiftende under 5 m/s. Og i den sydlige del vest 2 til 7 m/s. God sigt.

Skagerrak:
I den østlige del nord 2 til 7 m/s. Og i den vestlige del vest 7 til 12 m/s. God sigt. I nat nord 4 til 9 m/s. God sigt. I morgen formiddag i den østlige del syd 1 til 6 m/s. Og i den vestlige del syd 5 til 10 m/s. God sigt.

Fisker:
Kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag nordvest 7 til 12 m/s. Og i den sydvestlige del nordvest 3 til 8 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Nordvest 5 til 10 m/s. God sigt. I nat nordvest 5 til 10 m/s. Og i den sydvestlige del skiftende under 5 m/s. God sigt. I morgen formiddag i den vestlige del syd 2 til 7 m/s. Og i den østlige del nordvest 3 til 8 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1,5 m.

Kønsskævheden blandt sclerosepatienter er stigende, og andelen af kvinder i patientgruppen vokser, skriver Scleroseforeningen i en pressemeddelelse.

For 51 år siden var andelen af kvinder blandt sclerosepatienter 58,7 procent, mens andelen sidste år var steget til 69 procent.

En procent af alle kvinder får sygdommen, inden de fylder 90 år.

Årsagen til stigningen er ukendt, siger Scleroseforeningens forskningschef, Nana Folmann Hempler, og henviser til, at der mangler forskning i kønsskævheden.

Skader tvinger Odense til kort aftale med finne

Odense Bulldogs er så hårdt ramt af skader, at ishockeyklubben har set sig nødsaget til at lave en sjælden manøvre.

Fynboerne har således hentet den finske forward Karri Forsblom på en kontrakt, der blot strækker sig en måned frem i tiden.

Det oplyser Odense Bulldogs i en pressemeddelelse.

Direktør Ole Nielsen siger, at tilgangen er nødvendig, hvis holdet skal kunne stille op med fire angrebskæder i de kommende kampe.

De skadesplagede fynboer har indledt sæsonen med en sejr og to nederlag i Metal Ligaen. Holdet får mandag aften besøg af topholdet Frederikshavn.

RITZAU

Russisk droneangreb rammer nær polsk-ukrainsk grænse

Et russisk angreb har ramt tæt på den polsk-ukrainske grænse ved byen Jahodyn.

Det skriver den ukrainske udenrigsminister, Andrij Sybiha, i et opslag på X.

– Ruslands barbariske angreb på den ukrainsk-polske grænse i Jahodyn er ikke bare en fortsættelse af dets angreb på vores lands grænser. Det er Putins terror, som banker direkte på dørene til EU og Nato, skriver han.

Dariusz Sienicki, som er talsperson for de polske grænsevagter, siger til mediet Wirtualna Polska, at et russisk droneangreb har ramt omkring 800 meter fra den polske grænse. Det skriver det polske medie TVP.

Talspersonen oplyser, at grænseovergangen ved Dorohusk har været lukket i løbet af natten. Den er siden genåbnet.

Ingen er kommet til skade på den polske side af grænsen, oplyser en talsperson fra det polske indenrigsministerium ifølge TVP.

I sit opslag på X opfordrer Andrij Sybiha Ukraines allierede til at lægge fuld vægt bag sanktioner på Rusland.

– Fuldstændig handelsembargo. Fuldstændigt indrejseforbud. Fuldstændige sanktioner mod det militær-industrielle kompleks, skriver han.

Det militær-industrielle kompleks er en betegnelse, der beskriver det netværk af virksomheder og producenter, som fremstiller udstyr og teknologi til militæret.

Lørdag dræbte russiske luftangreb mindst ni personer i Ukraine. Det oplyste ukrainske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge lokale myndigheder i byen Kramatorsk, der ligger tæt ved frontlinjen i det østlige Ukraine, rettede Rusland lørdag tre gange inden for 90 minutter dødelige angreb mod civile indbyggeres biler.

Angrebene kostede ifølge myndighederne tre personer livet, mens yderligere fire personer blev såret.

I løbet af natten til søndag er mindst fem personer kommet til skade i russiske angreb på den ukrainske by Odessa. Det oplyser ukrainske embedsmænd ifølge Reuters.

RITZAU

Folkekirke og håndboldforbund slukker mobilen en hel dag

Skærmen fylder for meget, og nærværet for lidt. Sådan lyder det fra organisationen Headspace Danmark, der opfordrer til, at man slukker telefonen hele dagen i dag. Det sker som en del af en landsdækkende kampagne, hvor blandt andet Danmarks Håndboldforbund og Folkekirken på Lolland-Falster er med. På Instagram skriver håndboldforbundet, at de slukker skærmen og griber bolden. Målet er ifølge Headspace ikke at være imod skærme, men at skabe mere plads til nærvær. En undersøgelse fra Epinion viser desuden, at en tredjedel af både unge og forældre ønsker at bruge mobilen mindre.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]