Seneste nyheder

En 58-årig dansk kvinde er ved en norsk domstol idømt fængsel i to år og seks måneder for svindel og frihedsberøvelse af en ældre norsk kvinde.

Det fremgår af en dom fra Nordmøre og Romsdal Tingrett, som Ritzau har fået indsigt i.

Den ældre kvinde fik besked på, at nogen havde været inde på hendes konto, og at hun skulle samarbejde for at sikre, at hendes penge ikke gik tabt.

Kvinden fik også besked på, at en kvinde ved navn Helle, der var fra Interpol, ville komme hjem til hende for at hjælpe.

Retten finder det bevist, at den 58-årige Christina Matras mødte op på en 77-årig norsk kvindes adresse og udgav sig for at være fra Interpol og på den måde fik adgang til kvindens bankoplysninger.

Kvinden blev lokket til at overføre 3,1 millioner danske kroner til en konto i Tyrkiet og blev også overtalt til at rejse til Tyrkiet med den 58-årige, der derfor også er dømt for frihedsberøvelse.

Den 58-årige kvinde var tiltalt efter en strafskærpende paragraf i den norske straffelov, der kan bruges, hvis en lovovertrædelse er begået som led i en organiseret kriminel gruppe.

– Sagen bærer præg af en professionel og systematisk ordning, hvor der kan påvises et tydeligt mønster og en klar arbejdsdeling mellem aktørerne, lyder det i den norske dom.

Derfor er hun blevet dømt efter paragraffen.

Retten er nået frem til, at Christina Matras var en del af en organiseret kriminel gruppe, der bestod af bagmænd, operatører i et callcenter og personer, der fungerede som såkaldte “feltaktører”.

Selv havde hun ifølge retten en operativ rolle i gennemførelsen af svindlen. Hendes ansvar var at opsøge forurettede, opretholde den usande historie over for forurettede og sørge for det praktiske.

Den 58-årige er også dømt for frihedsberøvelse ved at have givet den ældre kvinde instrukser om ikke at forlade sit hjem og efterfølgende om at rejse til Tyrkiet.

De instrukser blev givet, mens hun udgav sig for at være fra politiet.

Selv om den 77-årige kvinde ikke fysisk var forhindret i at bevæge sig og heller ikke oplevede sig som frihedsberøvet, var hendes bevægelsesfrihed ikke til stede, er retten nået frem til.

– Forestillingen om, at hun skulle samarbejde med politiet, og at hun skulle tage til Tyrkiet for at få sine penge tilbage, samt at hun skulle efterkomme ordrerne, som blev givet, for at politiet kunne fange bedragerne, indebar en effektiv og gennemgribende hindring for forurettedes frie bevægelighed, lyder det i dommen.

Det norske medie NRK skriver, at kvinden, der gennem sagen har nægtet sig skyldig, har anket dommen.

Christina Matras er tidligere i en lignende sag i Københavns Byret blevet idømt fængsel i fire år og seks måneder.

For første gang siden Tom Kristensens niende og sidste Le Mans-triumf i 2013, var der i 2024 igen en dansker, der vandt 24-timersløbets kongeklasse.

Nicklas Nielsen kørte sin og holdkammeraternes Ferrari over målstregen på Circuit de la Sarthe og skrev et fremtrædende kapitel i historien om dansk Le Mans-tradition.

Sidste år gik det knap så godt. Nicklas Nielsens Ferrari havnede på fjerdepladsen og blev senere diskvalificeret. Og selv om Ferrarierne igen i år er favoritter, tør den danske racerkører ikke spå om en ny sejr.

– Konkurrencen er virkelig intensiveret, og jeg forventer et ekstraordinært hårdt 24-timersløb i år, siger Nicklas Nielsen i en pressemeddelelse.

Ferrari har vundet Le Mans tre år i træk, men på det seneste har den italienske bilfabrikant fået kamp til hårene.

I det sidste World Endurance Championship-løb før Le Mans, 24-timersløbet på belgiske Spa, blev Ferrari slået af to BMW’er.

I den BMW, der sluttede på andenpladsen, sad den tidligere Formel 1-kører Kevin Magnussen, og han er optimist forud for årets Le Mans.

– Hvis vi kan fortsætte stilen og gennemføre et stabilt løb med den rigtige strategi og uden fejl, kan det godt blive et Le Mans, hvor vi er med i kampen om de gode resultater, siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.

Foruden Ferrari og BMW forventes især Toyota at blande sig helt fremme, men Ferrari har med de seneste års dominans gode kort på hånden.

– Med tre sejre i træk har Ferrari vist, at vi har en konkurrencedygtig bil på Le Mans, og samtidig har hele holdet opbygget værdifuld erfaring år efter år. Det er nogle af de styrker, som vi tager med os ind til årets løb. Så må vi se, hvordan det hele udvikler sig, siger Nicklas Nielsen.

Foruden Nicklas Nielsen og Kevin Magnussen stiller Marco Sørensen og Malthe Jakobsen op i kongeklassen Hypercar. I de to lavere rangerede klasser stiller Mikkel Jensen, David Heinemeier Hansson, Michael Jensen, Theodor Jensen, Conrad Laursen og Benjamin Goethe op.

Der var glæde at spore, da DR-dokumentaren “Grønlands hvide guld” i maj modtog førsteprisen ved Edinburgh Film Awards.

Men filmfestivalen er efter alt at dømme et fupnummer og eksisterer ikke i virkeligheden.

Det skriver faktamediet TjekDet.

TjekDet har undersøgt filmfestivalen og har konstateret, at en iransk mand står bag Edinburgh Film Awards og flere andre falske filmfestivaler. Det gør manden ved at uddele falske vindercertifikater og indkassere pengesummer gennem tilmeldingsgebyrer, lyder det.

Op mod 50 falske filmfestivaler kan således spores til manden bag Edinburgh Film Awards, skriver mediet.

Ifølge TjekDet indeholder Edinburgh Film Awards’ hjemmeside flere tegn på, at festivalen ikke er reel.

Der mangler kontaktoplysninger og oplysninger om, hvor og hvornår festivalen afholdes, og hvem der sidder i den internationale jury, som festivalen påstår, eksisterer.

Desuden er den skotske hovedstad, Edinburgh, flere steder på festivalens hjemmeside stavet forkert – “Edinburg”.

Produktionsselskabet bag dokumentaren, Wintertales, oplyser til TjekDet, at man aldrig har været til nogen begivenhed i forbindelse med prisuddelingen – hverken fysisk eller online. Det foregik ved, at Wintertales først fik en mail om, at de var semifinalister, og senere fik de at vide, at de havde vundet prisen.

Filmprisen blev ellers beskrevet i flere grønlandske medier og Berlingske.

Også den grønlandske politiker Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq bemærkede prisuddelingen.

– Tillykke. Selv om den ikke længere må vises på DR i Danmark, har den vundet en dokumentarkonkurrence i udlandet, skrev hun på Facebook efter kåringen.

“Grønlands hvide guld” udkom i februar sidste år og handler om Danmarks minedrift i Grønland gennem mere end 100 år.

Dokumentaren blev fjernet af DR efter ti dage efter heftig debat og kritik fra økonomer og politikere for en misvisende fremstilling af omsætning og fortjeneste for den danske stat.

Blandt andet fordi det i dokumentaren kunne fremstå som om, at kryolitminen i Grønland har givet et afkast på op mod 400 milliarder kroner til Danmark.

Flere økonomer har dog påpeget, at beregningerne er komplekse, og at det er vigtigt at skelne mellem fortjeneste og omsætning.

Iran har været for længe om at forhandle en aftale, der ville være god for landet, så nu må det betale prisen.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social.

– Bøllen (the bully) fra Mellemøsten er DØD!!!

– De har været for længe om at forhandle en aftale, som ville være god for dem, så nu er de nødt til at betale prisen, skriver Trump.

Han skriver også, at store dele af det iranske militær er så godt som udslettet.

– Irans militær er et fuldstændigt og totalt rod. Meget af det, såsom deres flåde og luftvåben, eksisterer ikke engang længere.

– De er blevet totalt besejret, skriver Trump.

Advarslen fra Trump står i stærk kontrast til en optimistisk udtalelse, som præsidenten kom med natten til tirsdag dansk tid.

Her sagde han på vej hjem fra en finale i basketligaen NBA i Madison Square Garden i New York, at en fredsaftale mellem USA og Iran var på trapperne.

Det var ifølge det amerikanske medie CNN 37. gang, at præsidenten sagde, at en fredsaftale var tæt på.

Siden ændrede situationen sig. Efter at Iran skød en amerikansk militærhelikopter ned nær Hormuzstrædet tirsdag morgen, iværksatte USA en række angreb mod Iran tirsdag aften.

Iran svarede igen med angreb på amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Efter Trumps opslag på Truth Social onsdag eftermiddag rapporterer tv-stationen Fox News ifølge Reuters, at Trump har sagt i en telefonsamtale med mediet, at han måske vil give ordrer til nye angreb mod Iran.

De skal rettes mod Irans kraftværker og broer, fordi landet har været for langsomt om at indgå en aftale, lyder det ifølge Fox News.

Krigen i Iran begyndte med amerikanske og israelske luftangreb i slutningen af februar, hvor Irans daværende leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.

En våbenhvile mellem USA og Iran trådte i kraft 8. april, men alligevel har der siden været flere angreb mellem parterne.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Tårerne strømmer ned ad kinderne, når tangen løsner tænderne fra tandkødet og trækker dem ud.

Tænder, der kunne være reddet, men som nu bliver erstattet med et gebis, fordi det er billigere for kommunen.

Sådan lyder kritikken fra tandlæge Morten Skov Hansen.

– Folk græder, hvis de får trukket deres tænder ud. Det er en virkelig voldsom og uhyggelig måde at behandle mennesker på, siger han til TV2 Østjylland.

Ifølge ham svigter Silkeborg Kommune systematisk deres ansvar over for udsatte borgere. Fokusset på at gøre det så billigt som muligt står i vejen for en værdig behandling, lyder det.

– Det svarer til at få amputeret sine ben og få kørestol, selvom man har ben, der fungerer nogenlunde. En kørestol er ikke en god erstatning for ben, siger tandlægen.

Silkeborg Kommune kan man ikke genkende kritikken og afviser, at borgere bevidst tilbydes dårlig behandling.

Venter i mange måneder
Debatten om kommunens håndtering af tandtilskud kommer samtidig med, at regeringen og støttepartierne har varslet en reform af tandplejen, som skal være “gratis for alle danskere” om “maksimalt ti år”.

Som det er nu, gør loven det muligt for socialt udsatte borgere at få en økonomisk håndsrækning til tandproblemer. Det kræver, at en tandlæge vurderer, hvad der skal laves og sender det ind til kommunen.

Her har Morten Skov Hansen gentagende gange oplevet behandlingstider på op til otte måneder, hvor patientens tænder kun er blevet dårligere.

Og i sidste ende er hans behandlingsplan alligevel blevet kasseret. TV2 Østjylland har gennemgået dokumentation fra flere af de sager, som Morten Skov Hansen henviser til.

– De overruler min vurdering af patienten, hvorefter kommunens egen tandlægekonsulent, uden at have set patienten, foreslår en billigere løsning, som i samtlige tilfælde er at trække folks tænder ud og give dem gebis, siger han.

Er det ikke i orden, at kommunen kun giver tilskud til den tilstrækkelige løsning?

– Jo, men hvad er en tilstrækkelig løsning? Formålet er at hjælpe borgeren, og det gør man ikke ved at give dem en kørestol i stedet for ben, siger han.

For der findes billigere løsninger, men Morten Skov Hansen mener ikke, at kommunens forslag er et reelt alternativ.

Ifølge ham er der tale om såkaldt magtfordrejning, når kommunen opstiller det, han kalder “et falsk alternativ”.

– Jeg skal som tandlæge udføre en behandling, som følger den faglige standard. At trække tænder ud, som kan bevares, er ikke at overholde den faglige standard, siger han.

– Det tager tilsvarende lang tid for mig at lave en dyrere løsning, så hvis jeg bare ville tjene penge, så havde jeg bare trukket tænderne ud.

Kommunen afviser kritikken og fastholder, at afgørelserne træffes efter lovgivningen.

I et skriftligt svar kalder Silkeborg Kommune det “helt normal praksis”. For selvom borgerne ganske rigtigt har krav på et tilskud, skal behandlingen ifølge loven være “nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet”.

– Derfor vil der være afgørelser, hvor den billigste og tilstrækkelige behandling er at trække en tand ud for at erstatte den med en aftagelig protese. Det er det, lovgivningen giver tilskud til, oplyser kommunikationschef Hans Mogensen.

Det dækker for eksempel ikke behandlinger af kosmetisk karakter, har Social- og Integrationsministeriet tidligere slået fast. Heller ikke selvom det for eksempel kunne fremme chancen for et job.

– En tandlæge kan derfor godt vurdere, at en anden behandling er mere optimal end det, loven giver tilskud til, for eksempel for at bevare flere tænder længst muligt eller af kosmetiske grunde. Men det giver loven ikke tilskud til, lyder det fra kommunikationschefen.

Med hensyn til de lange behandlingstider mener Hans Mogensen, at det er usædvanligt, men noget der kan forekomme i komplekse og meget dyre tandbehandlingssager. Her bliver der blandt andet indhentet en second opinion fra en anden tandlæge.

Formanden for klinikejere i Tandlægeforeningen, Signe Barslev Rasmussen, genkender Morten Skov Hansens kritik, som også giver genlyd i andre kommuner. Som ejer af tandlægeklinikker i Silkeborg og Aarhus deler formanden frustrationen, selvom det langt fra er i alle sager, understreger hun.

Det er rimeligt, at kommunen har en godkendelsesproces, så pengene ikke bliver brugt unødigt. Men Signe Barslev Rasmussen savner mindre kassetænkning og større frihed til individuelle løsninger, lyder det.

– Alle skal ikke have en ‘Rolls Royce-model’, men i nogle tilfælde kan man godt have en følelse af, at det er økonomien, der fylder mest, siger hun.

Både tandlægen og formanden peger ligeledes på, at der er tale om ressourcesvage borgere, som har svært ved at finde hoved og hale i dokumentationskrav, frister og klagemuligheder.

– Flere borgere giver op undervejs, siger formanden.

En del af problemet er, at der er flere måder at tolke lovgivningen på. Og det er da også her, en del af løsningen kunne ligge, mener Signe Barslev Rasmussen.

– Den kunne defineres tydeligere, og så mener jeg også, at man skal have en dialog om, hvilken indflydelse tænder har her i 2026. Det er ikke kun en funktionel ting, men en del af ens sundhed og identitet, siger hun.

Hun håber, at regeringens varsel om “gratis tandpleje for alle danskere” vil gøre hjælpen lettere tilgængelig. Særligt for gruppen af udsatte borgere.

– Jeg håber inderligt, at pengene kan bruges direkte på tandsundhed og ikke fortabes i flere ansøgningsprocesser og administrativt bøvl for både borgere og os, siger hun.

https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/uhort-voldsomt-e417b

Redaktionel kontakt:

Anne Troensegaard Bentsen

tlf.: +4520897965

e-mail: antr@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Der er langt mellem de europæere, der ser USA som en allieret. Og i 15 europæiske lande tror flertallet ikke på, at amerikanerne ville komme dem til undsætning, hvis deres land skulle blive angrebet.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget for tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR), skriver det britiske medie The Guardian.

Én ud af ti respondenter har svaret, at de anser USA for at være en allieret.

Med andre ord: Ni ud af ti vil ikke beskrive USA som en allieret, selv om USA er en del af forsvarsalliancen Nato ligesom de fleste europæiske lande.

19.481 personer fra 15 lande har svaret på undersøgelsen.

Respondenterne bor i henholdsvis Bulgarien, Danmark, Estland, Frankrig, Holland, Italien, Polen, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.

I alle lande svarer et mindretal, at de forventer, at USA vil forsvare dem, hvis deres land bliver angrebet udefra.

Polen er det af de 15 lande, hvor der er størst tiltro til amerikanerne. Her tror 37 procent, at USA vil forsvare dem.

Spanien har mindst tiltro til USA. Her svarer 12 procent, at de forventer, at USA træder til, hvis de skulle blive angrebet.

Blandt de danske respondenter svarer 20 procent – eller hver femte – at de forventer, at USA forsvarer dem i tilfælde af et angreb.

Det er en gammel drengedrøm, der går i opfyldelse for Thomas Nørgaard, når han første gang skal stå i spidsen for Brøndbys hold i Superligaen.

Den kommer blot mange år senere, end hvad den oprindelige plan gik på, da den nyudnævnte cheftræner for klubben på den københavnske vestegn havde store håb for en fremtid som spiller.

– Jeg var en 15-årig dreng fra Herlev, som tog turen til akademiet i Brøndby med alle de drømme, man har, når man håber på en dag at stå på Brøndby Stadion, lyder det fra den i dag 44-årige træner til brondby.com.

– Det lykkedes ikke som spiller, så nogle gange må man finde en anden vej til sine drømme. Jeg vidste tidligt, at jeg ville være fodboldtræner, og gennem næsten 25 år har jeg arbejdet målrettet på at blive dygtig nok til at stå her i dag.

Han var anfører for Brøndbys U17- og U19-hold, før det blev klart, at han ikke ville få chancen i Superligaen. I 2001 skiftede han tilbage til barndomsklubben i Herlev.

Thomas Nørgaard fik sit første cheftrænerjob som 31-årig, og siden har han arbejdet sig frem i den danske trænerverden.

Nu har trænerkarrieren ført ham retur til Brøndby, hvor han afløser Steve Cooper, der blev fyret efter seneste sæson.

Nørgaard indtager jobbet med en klar mission om at præge holdets udtryk på banen.

– Jeg kommer ind for at være med til at udvikle og styrke et udtryk, som fansene kan identificere sig med, siger han.

– For mig handler det om et hold, der spiller med mod, fremadrettethed og energi. Både i måden vi angriber kampene på og i det udtryk, vi viser undervejs.

Holbæk Kommunes borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, skriver onsdag på Facebook, at hun melder sit kandidatur som næstformand i Socialdemokratiet.

– I vores parti har vi en tradition for, at posten besættes af en fra det kommunale bagland, så vi altid husker at have en tæt forbindelse mellem det lokalpolitiske arbejde og det politiske arbejde på Christiansborg.

– Det er med både stolthed, ydmyghed og en stor portion sommerfugle i maven, at jeg på opfordring fra flere socialdemokratiske borgmesterkolleger har meldt mit kandidatur som Socialdemokratiets nye næstformand, skriver hun.

Socialdemokratiet har sædvanligvis to næstformænd, men den ene plads er lige nu ledig, efter at tidligere Køge-borgmester Marie Stærke er stoppet både som næstformand og i politik.

Hun sagde i februar farvel som næstformand for at blive lobbyist hos konsulentvirksomheden Rud Pedersen.

Folketingsmedlem Mogens Jensen har den anden post som næstformand.

33-årige Christina Krzyrosiak Hansen har været borgmester i Holbæk siden kommunalvalget i 2017, og hun høster høje stemmetal ved hvert kommunalvalg.

Ved kommunalvalget i 2021 fik hun 18.590 personlige stemmer, hvilket svarede til 46,5 procent af alle gyldige stemmer, der blev afgivet i kommunen.

Ved sidste års kommunalvalg faldt hendes personlige stemmetal en smule til 15.785, men det var alligevel nok til at gøre hende til den største stemmesluger i landet, når man måler i procent på andelen af personlige stemmer i kommunerne.

Tirsdag stoppede hun som formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening. Hun blev i stedet formand for Klima-, Natur- og Planudvalget i KL.

Skiftet skyldes, at hendes mand, Jacob Mark (SF), netop er blevet minister for blandt andet børneområdet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) giver på Facebook opbakning til Christina Krzyrosiak Hansen.

– Jeg har kendt Christina i mange år. Først som en ung og ambitiøs socialdemokrat. I dag som en dygtig borgmester og en hårdtarbejdende politiker. Hun er en stærk socialdemokratisk stemme.

– Med et stort engagement i vores fælles velfærd. Forståelse for det kommunale bagland. I det parti, vi begge holder så meget af, siger Mette Frederiksen, der erklærer sig “glad for, at Christina melder sig klar på endnu flere opgaver”.

Den danske regering er “åben for” at sanktionere den israelske sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, og der skal sendes et stærkere signal til Israel, lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Flere europæiske lande har de seneste uger varslet sanktioner mod Israel som følge af israelske bosætteres fremfærd på Vestbredden.

– Fra dansk side er vi åbne over for at sanktionere Ben-Gvir, altså den minister, som helt tydeligt står i spidsen for de her ulovlige bosættelser og anpriser dem, siger Lars Løkke Rasmussen efter et møde i Europaudvalget onsdag.

Udenrigsministeren deltager mandag i et møde med EU’s udenrigsministre.

På mødet skal ministrene blandt en del andet tale om situationen på Vestbredden. Løkke øjner en åbning for større enighed i EU-kredsen efter regeringsskiftet i Ungarn, som tidligere har blokeret flere sager.

– Jeg har rakt ud til Kaja Kallas (EU’s udenrigschef, red.) forud for det møde for at prøve på at få hende, altså udenrigstjenesten og EU-Kommissionen, til at komme med nogle konkrete forslag, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den danske regering vil være mere i offensiven på denne dagsorden end den tidligere SVM-regering, lyder det fra udenrigsministeren.

– I fortsættelse af den tidligere regerings linje, som har været, at Europa har størst indflydelse, hvis vi taler med samme stemme, så er det den nye danske regerings position, at vi skal prøve at fremkalde altså en tydeligere stemme i Europa, siger Lars Løkke Rasmussen.

Tirsdag meddelte en række lande, at de vil koordinere sanktioner mod Israel.

Frankrig, Storbritannien, Norge og Canada vil sanktionere israelske netværk, der er involveret i voldelige handlinger på Vestbredden.

Tiltagene er koordineret med Australien og New Zealand, der i sidste uge annoncerede nye sanktioner.

Lagmandsretten har besluttet, at kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

Det skriver flere norske medier, heriblandt NRK.

Dermed omgør lagmandsretten afgørelsen fra Oslo tingrett, der mandag aften besluttede at løslade Marius Borg Høiby.

– Lagmandsretten er kommet frem til, at der fortsat foreligger en høj grad af sandsynlighed for, at Høiby vil begå nye strafbare handlinger, hvis han løslades, lyder det ifølge NRK blandt andet i afgørelsen.

Mandag konkluderede en dommer i tingretten ellers, at det ville være “uforholdsmæssigt indgribende” for ham at forblive varetægtsfængslet. Det skrev det norske medie VG.

Men den kendelse kærede den norske anklagemyndighed.

Marius Borg Høiby anmodede retten om at blive løsladt fra varetægtsfængslingen for at bruge tid med sin mor, kronprinsesse Mette-Marit.

Mette-Marit er alvorligt syg med lungefibrose. Hun blev i sidste uge sat på en liste over personer, der hurtigst muligt skal gennemgå en lungetransplantation.

Marius Borg Høibys forsvarer, Ellen Holager Andenæs, fortæller til NRK, at de er “meget skuffede over afgørelsen og finder den næsten uforståelig”.

Alligevel kommer Høiby ikke til at kære afgørelsen til den norske højesteret, oplyser forsvarsadvokaten onsdag eftermiddag til flere norske medier.

De “ser ingen fejl i kendelsen af en art, der danner grundlag for at anke til højesteret”, lyder det ifølge NRK.

Høiby har siddet varetægtsfængslet siden februar, hvor retssagen mod ham startede.

Han er blandt andet tiltalt for fire voldtægter, mishandling i nære relationer, vold og brud på narkotikalovgivningen. Der falder dom i sagen den 15. juni klokken 08.30.

I retsmødet mandag forklarede Høiby, at han er helt stoffri og har været det “over en periode”.

– Jeg skal ikke i byen. Jeg vil ikke hjem, fordi jeg vil ud og feste.

– Det at være samlet som familie i sådan en tid er meget vigtigt, sagde Høiby ifølge NRK.

Men den norske landsret har blandt andet vurderet, at Høiby primært er stoffri, fordi han sidder i fængsel.

– Som lagmandsretten ser det, er det ikke et spørgsmål om vilje, men et spørgsmål om evne, livsmønster og risikofaktorer, lyder det i kendelsen ifølge mediet VG.

Halvanden måned efter at der blev affyret en panserværnsraket mod et rækkehus i Glostrup, er to mænd blevet anholdt og sigtet i sagen.

Retten i Glostrup har berammet et retsmøde onsdag klokken 13.15, hvor anklagemyndigheden vil kræve de to mænd varetægtsfængslet i sagen.

Det fremgår ved 11-tiden ikke, hvad de to mænd præcist er sigtet for, ligesom politiet endnu ikke har meldt offentligt ud om anholdelserne endnu.

Den voldsomme episode med panserværnsraketten udspillede sig natten til den 23. april på Rødkælkevej på den københavnske vestegn. Trods det voldsomme våben kom ingen til skade.

Se & Hør har tidligere skrevet, at angrebet bunder i en konflikt i rockermiljøet, nærmere bestemt mellem personer, der har forbindelse til Hells Angels’ afdeling i Kokkedal, og personer, der tidligere har været en del af Hells Angels i Danmark, men som er flyttet til udlandet.

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Onsdag den 10. juni 2026.

Der er kulingvarsel for Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til torsdag middag, udsendt klokken 10.15.

Østersøen omkring Bornholm:
Syd 6 til 11 m/s. Og i den sydvestlige del øst 4 til 9 m/s. God sigt. I aften i den vestlige del nordvest 8 til 13 m/s. Og i den østlige del syd 6 til 11 m/s. God sigt. I nat syd 5 til 10 m/s. God sigt. I morgen formiddag nord 5 til 10 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Kuling fra syd 10 til 15 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag nordvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Kuling fra sydvest 13 til 18 m/s. God sigt. I aften og i nat nordvest 5 til 10 m/s. God sigt. I morgen formiddag nord 4 til 9 m/s. God sigt. Sundet: Sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I aften og i nat vest 3 til 8 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 2 til 7 m/s. God sigt.

Kattegat:
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag sydvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 2 til 7 m/s. God sigt.

Fisker:
Vest 6 til 11 m/s. God sigt. I morgen formiddag syd 7 til 12 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
I den vestlige del vest 6 til 11 m/s. Og i den østlige del kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt. I aften vest 3 til 8 m/s. Og i den sydøstlige del vest 7 til 12 m/s. God sigt. I nat kuling fra vest 9 til 14 m/s. Og i den sydvestlige del sydvest 2 til 7 m/s. God sigt. I morgen formiddag nordvest 7 til 12 m/s. Og i den sydvestlige del sydvest 3 til 8 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1 m.

Fem personer er blevet sigtet i en sag om illegal produktion af cigaretter, hvor skattemyndighederne angiveligt blev snydt for cirka 62 millioner kroner.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Sigtelserne blev rejst tirsdag, da NSK i en aktion foretog anholdelser og ransagninger i samarbejde med Københavns Politi, Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Grønlands Politi.

Også Skattestyrelsen og Toldstyrelsen har været med i aktionen.

Fire af de sigtede er mænd, som onsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Viborg. Her vil en anklager kræve dem varetægtsfængslet i sagen.

To af mændene, der er 56 og 40 år, indrettede ifølge politiet en professionel cigaretfabrik på en adresse i Midtjylland, og de fremstillede og opbevarede mindst 32.160.000 cigaretter, lyder det.

Politiet formoder, at de overlagt har snydt statskassen for cirka 62 millioner kroner, som ikke er betalt i tobaksafgifter.

De to andre mænd – en 33-årig og en 30-årig – er for deres del sigtet for at have opbevaret mindst 9,6 millioner ulovligt producerede cigaretter og materialer til brug for fremstilling af yderligere 21,3 millioner cigaretter.

Den femte mistænkte i sagen er en kvinde, som er sigtet for hvidvask.

Ifølge politiet hvidvaskede hun mindst 185.000 kroner ved at udstede falske fakturaer. Ifølge sigtelsen er hvidvasken sket som led i, at kvinden var ansat i en legal virksomhed ejet af den 56-årige.

Desuden har politiet også tidligere anholdt en litauisk mand i sagen. Han er sigtet for transport af én million illegale cigaretter og sidder varetægtsfængslet.

Politiet fortæller, at det har efterforsket sagen siden sommeren sidste år.

– Nu har vi slået til og foretaget anholdelser af personer, som vi formoder, er centrale aktører i sagen, siger Michael Kjeldgaard, ledende politiinspektør i NSK, i pressemeddelelsen.

Der har været flere sager om illegale cigaretfabrikker.

For tiden behandler Retten i Holbæk den hidtil største, der handler om 216 millioner cigaretter.

33-årige Mikkel Svendsen straffes med 12 års fængsel for medvirken til drabsforsøg begået i juni 2025, hvor en 39-årig mand og en 20-årig kvinde blev ramt af flere skud fra en AK-47.

Det har Retten på Frederiksberg afgjort onsdag.

To mænd på henholdsvis 32 og 28 år, der også var tiltalt for medvirken til drabsforsøget, er blevet frifundet.

Den 39-årige mand og 20-årige kvinde befandt sig i en lejlighed på Teglholmsgade i København, da der natten til den 2. juni sidste år blev affyret skud gennem ruden til stuen.

Flere medier, herunder Ekstra Bladet, har tidligere beskrevet, at den 39-årige mand er medlem af rockerklubben Hells Angels. Ifølge Ekstra Bladet er den 20-årige kvinde rockerens kæreste.

De blev begge ramt af flere skud i baglår, overkrop og hals, men slap med livet i behold.

En 21-årig mand fra Vestjylland har siden tilstået drabsforsøget og blev i december idømt 12 års fængsel.

Den 33-årige Mikkel Svendsen, der onsdag er blevet dømt for have medvirket, havde ifølge retten en styrende og koordinerende rolle i at bringe den 21-årige til København.

Retten lægger vægt på, at han blandt andet har hjulpet med at indlogere den 21-årige i en lejlighed på København, ligesom han har udstyret manden med et el-løbehjul, der skulle bruges under drabsforsøget.

Han bestilte desuden en taxa, der kørte den 21-årige vestjyde mod gerningsstedet.

Mikkel Svendsen frifindes dog for medvirken til drabsforsøg på rockerens 20-årige kæreste.

Retten mener nemlig ikke, at han vidste, at hun befandt sig i lejligheden på Teglholmsgade.

Den 33-årige har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke dommen på 12 års fængsel. Det skal i givet fald ske inden for 14 dage.

De to andre mænd på henholdsvis 32 og 28 år, der også var sigtet for medvirken, frifindes, da de efter rettens opfattelse ikke kendte til drabsplanerne.

Den 32-årige mand indvilligede i at låne sin lejlighed ud til den 21-årige vestjyde forud for drabsforsøget.

Han har i retten forklaret, at han ikke kendte til 21-åriges planer om at begå drab, da han lånte sin lejlighed ud.

Den 28-årige mand hjalp blandt andet med at levere det el-løbehjul, der blev brugt under drabsforsøget, ligesom han leverede en oplader til samme.

Retten mener dog ikke, at han nødvendigvis vidste, hvad det skulle bruges til.

Formanden for Danske Regioner, Mads Duedahl (V), siger onsdag formiddag før forhandlinger om regionernes økonomi, at han forventer en aftale med regeringen “inden for de kommende uger”.

– Med den tidsramme, der ligger foran os, så bliver det vel det, man kalder en smal aftale. En relativt kort tekst og meget konkret i forhold til, hvad man ønsker at få løst på den korte bane, siger han.

– Det er fint for os, for vi er klar til at komme i gang. Vi står klar til at implementere en fantastisk spændende sundhedsreform, men det kræver lige, at vi får denne aftale på plads og bliver enige om økonomien til at implementere aftalen, siger han.

Senere onsdag skal Kommunernes Landsforening (KL) også forhandle med den nyudnævnte økonomi- og indenrigsminister, Pia Olsen Dyhr (SF).

Hendes ministerium har overtaget ansvaret for at forhandle de årlige økonomiaftaler med KL og Danske Regioner fra Finansministeriet.

Økonomiaftalerne plejer at blive indgået i maj, men på grund af folketingsvalget i marts og de efterfølgende mere end to måneder lange regeringsforhandlinger går forhandlingerne først i gang nu.

Pia Olsen Dyhr bliver før forhandlingerne med Danske Regioner spurgt, om den nye regering kommer til at være lige så rundhåndet, som SVM-regeringen var ved de seneste to års økonomiforhandlinger.

– Vi har sagt, at vi ser ind i et demografisk træk. Vi lægger også ind i regeringsgrundlaget, at vi skal kigge ind i noget mere. Det kommer vi til at diskutere i de konkrete forhandlinger, siger hun.

En række opgaver på det specialiserede område er blevet flyttet over til regionerne fra kommunerne.

– Der er store udfordringer på området, og vi hjælper gerne med at løse det, siger Mads Duedahl.

– Men det er også vigtigt at forventningsafstemme, at bare fordi man flytter en opgave, så bliver den ikke lettere af den grund, siger han.

Pia Olsen Dyhr bliver inden forhandlingerne også spurgt en del gange om, hvorvidt alle danskere kan se frem til at få gratis tandlæge senest i 2035, sådan som Enhedslisten har proklameret.

Pia Olsen Dyhr svarer lige så mange gange, at det er regeringens “ambition”, at der skal være gratis tandpleje for alle om ti år.

– Det er ambitionen fra regeringens side, men der kan ske alt muligt, det har vi set tidligere.

– Lige pludselig dukkede corona op, så dukkede der en krig i Ukraine op. Det er regeringens ambition, fordi vi gerne vil gøre tandpleje gratis for danskerne, siger hun.

En ekspertkommission skal nedsættes i år, og den skal anvise en præcis model, der skal sigte efter, at det er fuldt indfaset i 2035. Det skal ske “under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten”, som der står i regeringsgrundlaget.

Der bliver frem mod 2030 afsat mindst fire milliarder kroner til gratis tandpleje. Ordningen begynder næste år, hvor førtidspensionister og forskellige grupper af udsatte mennesker bliver omfattet.

Selv om der er faldet regn de seneste dage, er store dele af Danmark tørrere end normalt på denne årstid.

Det skriver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, i en pressemeddelelse.

Store dele af Jylland og især Østsjælland er markeret som meget tørt eller ekstremt tørt, når det gælder de øverste jordlag.

Det er her planter og afgrøder henter vand for at vokse.

Det skyldes ifølge GEUS, at vinteren og foråret har budt på mindre nedbør end sædvanligt.

Pakistans militær har onsdag dræbt mindst 26 militante i Afghanistan.

Angrebene var rettet mod “gemmesteder” i grænseområderne.

Det meddeler Pakistans informationsminister, Attaullah Tarar, på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var ifølge Københavns Politi to 18-årige kvinder, som forsynede en teenagedreng med en AK-47-automatriffel, som han mandag aften affyrede mod en lejlighedsdør i Nordvest.

Tirsdag aften blev de to kvinder anholdt og sigtet for medvirken til drabsforsøg.

Det oplyser Københavns Politi onsdag morgen.

– De to kvinder blev anholdt i aftes og mistænkes for at have overdraget det gerningsvåben, der blev anvendt ved skudepisoden, til gerningsmanden, skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den ene kvinde er tyrkisk statsborger, mens den anden er ukrainer.

Begge bliver onsdag formiddag stillet for en dommer i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs dommervagt i Vestre Fængsel. Her ventes en anklager at kræve dem varetægtsfængslet.

Skyderiet fandt sted mandag aften kort efter klokken 20.

Her rettede en 17-årig dreng en AK-47-automatriffel mod entrédøren til lejligheden i Bispeparken, der ligger i Københavns Nordvestkvarter.

Mindst 11 skud blev affyret mod døren. Skuddene gik igennem entrédøren og døren til toilettet i lejligheden.

Ingen blev dog ramt, da sagens forurettede gemte sig inde i lejlighedens stue.

Kort efter skyderiet blev den 17-årige anholdt, og tirsdag erkendte han i retten, at det var ham, der skød.

Han nægter dog, at der var tale om drabsforsøg.

Dommeren, der varetægtsfængslede ham i fire uger, begrundede da også kun fængslingen med, at der er mistanke om, at han har gjort sig skyldig i fareforvoldelse – at have udsat andres liv og førlighed for fare.

I sagen har Københavns Politi også haft tilbageholdt to 14-årige drenge.

De er under den kriminelle lavalder og kan derfor ikke retsforfølges. I stedet er de sociale myndigheder blevet inddraget.

Myndighederne i Hongkong har rejst tiltale mod syv personer og to virksomheder i forbindelse med en brand i et boligkompleks i november 2025, som kostede 168 mennesker livet.

Det oplyser regeringen i Hongkong i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Branden var den dødeligste beboelsesbrand i verden siden 1980.

De mistænkte personer og virksomheder er tiltalt for 25 forhold, der blandt andet omfatter uagtsomt manddrab, hvidvask og skatteunddragelse.

Desuden skal de tiltalte have forsøgt at hindre rettens gang, og de skal have konspireret om at begå bedrageri, fremgår det af tiltalen.

Branden bredte sig mellem syv højhuse i boligkomplekset Wang Fuk. Kun ét højhus i bebyggelsen gik fri.

Højhusene var i gang med at blive renoveret.

Ved offentlige høringer er det efterfølgende kommet frem, at stort set alle sikkerhedsforanstaltninger fejlede under branden på grund af menneskelige fejl, skriver AFP.

Blandt andet var brandalarmerne deaktiveret i syv ud af otte højhuse.

De tiltalte er flere chefer og inspektører fra et konsulentfirma, der var involveret i renoveringen af bebyggelsen, samt den primære entreprenør på renoveringsprojektet.

Efterforskningen af branden har især haft fokus på sikkerhedsnet, som var spændt ud på de stilladser, der var opsat rundt om bygningerne, og fund af cigaretskodder på byggepladsen.

Mistanken har været, at sikkerhedsnettene var letantændelige og medvirkede til, at ilden hurtigt bredte sig mellem højhusene.

Der blev således ikke anvendt brandhæmmende sikkerhedsnet ved renoveringen, som ellers er et krav i Hongkong. Det kom frem i forbindelse med undersøgelsen tidligere i år.

Desuden var vinduerne i bygningerne dækket af skumplader, som kan have medvirket til, at ilden bredte sig til lejlighederne inde i bygningerne.

Indtil videre har efterforskerne peget på, at en tændt cigaret udløste branden.

Mens 168 mistede livet i branden, mistede flere tusinde mennesker deres hjem. De blev genhuset i midlertidige boliger.

Inflationen steg i maj for tredje måned i træk.

I maj steg det samlede forbrugerprisindeks således med 1,9 procent i forhold til samme måned året før.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I april lød stigningen på 1,4 procent.

I både marts og april var det især brændstofpriserne, som var med til at få priserne til at stige.

I maj er det særligt prisstigninger på hotelovernatninger, som bidrager til den højere inflation. Det skriver Danmarks Statistik.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, peger på, at krigen i Iran og blokeringen af Hormuzstrædet har fået priserne på gas, benzin og diesel til at stige.

– Set med de positive briller er der dog endnu ikke tegn på, at blokeringen af Hormuzstrædet har ført til et mere generelt opadgående prispres i dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

I løbet af tre måneder er inflationen steget fra 0,7 procent til 1,9 procent.