Seneste nyheder

Anmelderne er begejstrede for anden sæson af thrillerserien “Kastanjemanden”, der med undertitlen “Tælle til en, tælle til to”, som har premiere på streamingtjenesten Netflix torsdag.

B.T. kvitterer med fem ud af seks stjerner.

– “Kastanjemanden 2” er en god gammeldags dansk tv-krimi, som danskerne elsker det, og det vil ikke overraske, hvis der også kommer en 3’er, lyder det fra anmelder Kristian Dam Nygaard.

Han fremhæver blandt andet skuespilpræstationerne.

– Én af seriens nye ansigter, som jeg ikke vil afsløre her, kan derudover ikke roses nok. Her er simpelthen tale om et karrierepeak, lyder vurderingen fra B.T.

– Vedkommende har en central rolle, da serien undervejs pludselig skifter gear med en højspændt, neglebidende sekvens, der er noget af det vildeste, jeg har set i dansk tv.

Anden sæson tager sin begyndelse, da en kvinde meldes savnet.

I efterforskningen finder politiet ud af, at hun har været udsat for voldsom stalking, ved at en ukendt gerningsmand har leget en form for ufrivillig gemmeleg med hende og har fotograferet hende i private situationer.

Billederne og videoerne har gerningsmanden sendt til hende sammen med en tælleremse. Da kvinden findes dræbt, trækker mordet tråde til en uopklaret drabssag på en gymnasieelev to år tidligere, lyder det om handlingen.

“Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to” er filmatiseringen af Søren Sveistrups krimi “Tælle til en, tælle til to” fra 2024.

Søren Sveistrups debutroman, “Kastanjemanden”, blev filmatiseret i 2021 og havde Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard i rollerne som efterforskerne Naia Thulin og Mark Hess.

De genoptager rollerne i “Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to”.

Ifølge Filmmagasinet Ekko udstråler Danica Curcic “varme og ihærdig professionalisme i rollen som fortravlet alenemor med en teenagedatter, der higer efter en ny familiestruktur”.

Mikkel Boe Følsgaard er “perfekt som den indesluttede arbejdsnarkoman Mark, der altid må flygte, når de svære følelser kommer for tæt på”, lyder det fra filmmagasinet, der giver fire ud af seks stjerner.

– Visse steder glider genkendeligheden over i forudsigelighed. Indtil den ikke gør det, skriver anmelder Anders Vedby Jørgensen.

– For midt i sæsonen indtræffer en uventet og modig drejning som følge af en mesterligt orkestreret sekvens, der er noget af det mest neglebidende, jeg kan huske at have set i en dansk produktion.

Franske Paris Saint-Germain kan genvinde Champions League-titlen. Med 1-1 ude mod Bayern München vinder PSG samlet 6-5 over de tyske mestre og er klar til finale mod Arsenal.

Kampen i München kunne ikke leve op til den vanvittige 5-4-kamp i Paris for en uge siden. Men det kan PSG-spillerne være helt ligeglade med.

Bayern savnede den skarphed, som holdet har vist hele sæsonen, og PSG spillede en klog returkamp.

Det giver en fortjent tur til Budapest 30. maj, hvor denne sæsons finale skal spilles.

De forsvarende CL-mestre fik en drømmestart på opgøret. Efter et par minutter blev Bayerns høje bagkæde overspillet, så Khvicha Kvaratskhelia kom fri i den ene side.

Foran mål fandt han Ousmane Dembele, som hamrede kuglen op i nettaget til 1-0.

Ikke at det ændrede på opgaven for Bayern. Der skulle blot findes et mål mere.

Tyskerne forsøgte at sætte sig på kampen, og de havde også et overtag i boldbesiddelse. Men skarpheden omkring PSG’s felt var under vanlig standard.

Matvey Safonov i PSG-målet blev kun sat på arbejde nogle få gange, og kun en enkelt gang før pausen måtte han diske op med en decideret god redning.

Samtidig var PSG farlige på kontra med den lynhurtige frontlinje. Et par gange måtte Manuel Neuer vise sin klasse i Bayern-målet.

Hjemmeholdet intensiverede presset efter pausen, men de nykårede tyske mestre havde svært ved at blive rigtigt farlige.

PSG’s defensiv stod godt, og når Bayern ikke fik sat kombinationerne sammen i højt nok tempo, var det relativt problemfrit for franskmændene at afmontere de tyske tilnærmelser.

Først i dommerens tillægstid viste en ellers anonym Harry Kane, hvorfor han regnes som en af verdens bedste angribere.

I feltet modtog han bolden og hamrede udligningen ind, men det var for sent til at ændre på det samlede resultat.

De to hollandske krydstogtpassagerer, der er døde af hantavirus, havde rejst i flere lande i Sydamerika, inden de gik om bord på det krydstogtskib, der har været ramt af et dødeligt smitteudbrud.

Det oplyser det argentinske sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ægteparret ankom til Argentina i slutningen af november sidste år, rejste derefter til Chile og Uruguay, før de vendte tilbage til Argentina 27. marts.

Krydstogtskibet MV “Hondius” sejlede fra Argentina 1. april.

Storebæltsbroen er nu genåbnet, efter at den tidligere på aftenen var lukket i begge retninger på grund af et uheld.

Det oplyser Vejdirektoratet i et opslag på det sociale medie X onsdag aften omkring klokken 23.03.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi skrev onsdag aften klokken 22.10 på meddelelsestjenesten Politi Update, at Storebæltsbroen var lukket, fordi der var ild i en lastbil lastet med jern omkring den vestlige pylon.

Der var ingen meldinger om personskade.

Ifølge Sund & Bælt, der er selskabet bag blandt andet Storebæltsbroen, passerer omkring 36.000 køretøjer dagligt forbindelsen mellem Fyn og Sjælland.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby kritiserer onsdag en norsk dommers afgørelse om, at han ikke må afsone resten af sin varetægtsfængsling med fodlænke i et hus ved godset Skaugum, hvor det norske kronprinsepar også bor.

Det gør han i et debatindlæg, som det norske medie Nettavisen har bragt.

Marius Borg Høiby mener blandt andet, at dommeren havde truffet en afgørelse, inden han fik mulighed for at forklare sig.

– Både under hovedforhandlingen i min sag og under forhandlingerne i dag har jeg haft et ønske om at holde min familie udenfor, skriver Marius Borg Høiby og tilføjer:

– Under dagens retsmøde udtalte jeg, at jeg ønskede at tilbringe tid sammen med et familiemedlem, der lider af en alvorlig sygdom. At dommeren vælger at understrege, at der er tale om min mor, anser jeg for en unødvendig præcisering.

Marius Borg Høiby er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit. Hun lider af den kroniske lungesygdom lungefibrose.

I debatindlægget skriver Marius Borg Høiby, at han sidder varetægtsfængslet, fordi der er risiko for, at han overtræder et tilhold mod sin ekskæreste.

Han skriver, at det for ham vil være “helt utænkeligt at bryde nogle betingelser”, der ville være fastsat i en afgørelse om afsoning af varetægtsfængsling med fodlænke.

– I Oslo fængsel sidder jeg isoleret og næsten helt uden social kontakt med andre mennesker. Dette skyldes, at anklagemyndigheden og dommeren i dag er bange for, at min eks skal modtage en sms eller et opkald fra mig.

– Det er så absurd og urimeligt, at der ikke findes ord i mit ordforråd til at udtrykke min frustration, lyder det i debatindlægget.

Der ventes at falde dom i sagen mod Marius Borg Høiby i juni.

Anklagemyndigheden kræver syv år og syv måneders fængsel for de 40 punkter, han er tiltalt for, hvoraf 39 ønskes dømt.

Tiltalen omfatter blandt andet fire voldtægter, mishandling i nære relationer, vold og seksuelt krænkende optagelser.

Marius Borg Høibys forsvarere mener, at han bør frikendes for de alvorligste tiltalepunkter som voldtægt og mishandling og dømmes til fængsel i 18 måneder for de tiltalepunkter, hvor han har erkendt skyld.

Der er nogle “organisatoriske udfordringer” i Borgernes Parti, som er ledet af Lars Boje Mathiesen.

Det siger Nadja Natalie Isaksen nu til DR og tilføjer, at “projektet er imploderet”.

Hun vil ikke forholde sig til Lars Boje Mathiesens lederskab.

– Men jeg forstår godt spørgsmålet, siger hun til DR.

Mediet har også spurgt Nadja Natalie Isaksen, hvorfor hun ikke fortælle, hvorfor hun har meldt sig ud.

– Lars (Boje Mathiesen, red.) har serveretten på det her. Det er hans parti, så han må fortælle, hvorfor partiet er mislykket, som det er nu, svarer hun DR.

Nadja Natalie Isaksen meldte sig søndag ud af Borgernes Parti som det tredje folketingsmedlem siden valget den 24. marts. Kun stifter og partiformand Lars Boje Mathiesen er tilbage.

Da Nadja Natalie Isaksen meddelte offentligheden sit exit i et opslag på det sociale medie Facebook søndag, skrev hun, at Borgernes Parti ikke er blevet det, hun havde håbet på.

– De nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med politik er ikke længere til stede. Fokus er i for høj grad flyttet væk fra det, det hele burde handle om: politik.

Hun tilføjede, at beslutningen var truffet i “god dialog” med Lars Boje Mathiesen og efter grundige overvejelser.

Nadja Natalie Isaksen siger videre til DR, at hun – som allerede meldt ud – vil fortsætte som løsgænger i Folketinget.

– Jeg forstår godt, at folk er skuffede over mig. Og skuffede over partiet helt generelt, tilføjer hun i interviewet.

Partiet, der nu er en enmandshær med Lars Boje, kom ind i Folketinget med fire mandater. Men kort tid efter valget blev Jacob Harris ekskluderet, fordi han ifølge partiet “ikke havde givet sandfærdige oplysninger til partiet og gentagne gange havde handlet i modstrid med partiets værdier”.

Efterfølgende var det Emilie Schytte, der trak sig. I samme omgang rettede hun kritik mod Lars Boje Mathiesen.

Ligesom Nadja Natalie Isaksen har Jacob Harris og Emilie Schytte hver taget deres respektive mandater med sig og er nu løsgængere i Folketinget.

En af de syge passagerer fra krydstogtskibet, der er ramt af den dødelige hantavirus, menes at være landet med fly i Hollands hovedstad, Amsterdam.

Det skriver nyhedsbureauet AFP. Oplysningen er endnu ikke bekræftet af myndighederne.

Tidligere på dagen blev tre syge passagerer evakueret fra skibet for at modtage medicinsk behandling i Holland.

Et fly med to andre passagerer landede ifølge AFP på øen Gran Canaria onsdag eftermiddag.

Spanske embedsmænd har ifølge nyhedsbureauet sagt, at flyet landede af tekniske årsager.

Det spanske sundhedsministerium har meddelt, at det kræver et nyt fly for at fragte patienterne til Holland.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har oplyst, at der blandt de tre evakuerede passagerer er tale om to syge besætningsmedlemmer og en anden person, der har været i kontakt med et af de bekræftede tilfælde af hantavirus.

WHO blev i lørdags informeret om, at tre passagerer om bord på krydstogtskibet MV “Hondius” var døde. Den formodede årsag var hantavirus.

Den sjældne sygdom overføres normalt fra inficerede gnavere som mus og rotter via urin, ekskrementer eller spyt.

Test har dog påvist, at der på krydstogtskibet er tale om Andes-virus, som er den eneste form for hantavirus, der kan overføres mellem mennesker.

Clara Tausons tennismæssige kvaliteter og potentiale har været åbenlyst længe. Fysikken har dog holdt hende tilbage, og især ryggen har været en tilbagevendende kilde til ufrivillige pauser.

Store dele af 2022 og 2023 blev spoleret af rygproblemer, men i 2025 fik hun endelig bugt med problemerne og stormede frem til verdensranglistens 12.-plads. Dog kun for at løbe ind i nye problemer i slutningen af året.

Onsdag er hun klar til at spille sin første single siden marts. Det sker ved WTA-turneringen i Rom. Men problemerne med ryggen går meget længere tilbage end det tidlige forår.

– Det har været ryggen, der har irriteret mig i et meget langt stykke tid. Det har gjort, at jeg overhovedet ikke har kunnet spille optimalt. Det har stået på i seks-syv måneder, fortæller Tauson til TV 2 Sport.

– Siden US Open (september 2025, red.) har jeg døjet rimelig kontinuerligt med ryggen. Jeg havde det egentlig godt under pre-season, hvor jeg fik lagt noget godt arbejde i det, men allerede i Australien var det ikke særlig godt.

Nu skal ryggen atter stå sin prøve. Den 23-årige dansker spillede en double for to uger siden i Madrid, men kun for at trække sig fra singlerækken efterfølgende.

Onsdag møder hun ukraineren Oleksandra Oliynykova, der er nummer 68 i verden, på gruset i Rom. Selv rangerer Tauson aktuelt som nummer 18.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Bayern München møder Paris i Champions League-semifinale

Bloggen starter klokken 20:45

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cPTG

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=69e9e62b4d685ce91ffc37d2″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Israels militær har onsdag for første gang i flere uger angrebet Libanons hovedstad, Beirut.

Målet for angrebet var et højtstående medlem af den militante Hizbollah-bevægelse. Det skriver Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på det sociale medie X.

– Den israelske hær har angrebet Beirut for at ramme lederen af Hizbollahs Radwan-styrke i et forsøg på at neutralisere ham, skriver Netanyahu og tilføjer:

– Radwan-agenter under hans kommando var ansvarlige for beskydningen af israelske samfund og angreb på israelske soldater.

Han nævner ikke navnet på lederen af Radwan-styrken.

Ifølge AFP er der tale om Malek Ballout. Det oplyser en unavngiven kilde tæt på gruppen til nyhedsbureauet.

– Malek Ballout, operationslederen af Radwan-styrken, blev dræbt, siger kilden til AFP.

Radwan-styrken er Hizbollahs eliteenhed.

Den britiske prinsesse Catherine skal ifølge flere internationale medier, herunder BBC, på sit første officielle besøg i udlandet, efter at hun i 2024 oplyste, at hun var i behandling for kræft.

Den 13. og 14. maj skal hun til Italien med The Royal Foundation Centre for Early Childhood, som hun grundlagde i 2021.

Organisationen arbejder for, at børn får den bedste start på livet.

Ifølge mediet Sky News var prinsesse Catherine sidst i udlandet i forbindelse med et officielt engagement i 2022.

GN Store Nord nedjusterer forventningerne til årets indtjening, efter at selskabet har solgt sin høreapparatsforretning fra.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse onsdag aften.

Nu regner GN Store Nord med en organisk vækst i 2026 på mellem 0 og 6 procent. Tidligere var forventningen en vækst på mellem 2 og 8 procent.

Selskabet har samtidig offentliggjort sit regnskab for første kvartal – det første siden frasalget af Hearing-divisionen.

I perioden har GN Store Nord omsat for 2,1 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på næsten ni procent sammenlignet med året inden.

Omsætningen medregner ikke salget i selskabets høreapparatsforretning.

Frasalget af divisionen blev annonceret i marts, da selskabet kunne meddele, at man havde indgået en aftale med italienske Amplifon om en handel på 17 milliarder kroner.

Hearing-divisionen omsatte i første kvartal for knap 1,8 milliarder kroner, en stigning på tre procent, men høreapparatsforretningen indgår nu som ophørende aktiviteter i regnskabet.

Salget i selskabets to øvrige divisioner – Gaming og Enterprise – gik i første kvartal tilbage med henholdsvis seks og ni procent.

Forretningen Gaming fokuserer på gamingudstyr, mens Enterprise blandt andet dækker over hovedtelefoner.

Driftsresultatet endte på seks millioner kroner sammenlignet med 129 millioner kroner året inden.

Medregnes Hearing-divisionen, vil driftsresultatet lyde på 306 millioner kroner.

Administrerende direktør, Peter Karlstromer, siger i regnskabet, at selskabet navigerer i et marked, der er “mere udfordrende end normalt”.

Det gælder især i Europa, Mellemøsten og Afrika.

– Vi leverer gode resultater på vores prioriteter: Enterprise udnytter den vellykkede lancering af Evolve3, Gaming fastholder sin positive udvikling i markedsandele trods en afdæmpet forbrugerstemning, og vores Hearing-forretning leverer fortsat stærk organisk vækst, mens vi forbereder os på frasalget til Amplifon, siger han.

Pengene fra salget af høreapparatsforretningen skal gå til at reducere GN Store Nords gæld, ligesom der også skal investeres i de to resterende divisioner.

Handlen mangler at få grønt lys fra konkurrencemyndighederne, og den forventes endeligt afsluttet inden udgangen af året.

Der er tale om “en ren hetz” fra medierne mod Borgernes Parti og formand Lars Boje Mathiesen.

Det skriver formanden selv i et opslag på Facebook efter flere dages tavshed, siden folketingsmedlem Nadja Natalie Isaksen forlod partiet i weekenden.

– Medierne er åbenbart kommet dertil, hvor de ligeglade med, at de lyver, så længe det handler om mig, og bare det giver likes, clicks og bakker op om deres dagsorden, skriver han i opslaget.

Han henviser blandt andet til artikler i forskellige medier, der omhandler reglerne for gruppestøttemidler til et folketingsparti.

Ifølge Boje handler det blandt andet om, at overskrifterne har en ordlyd af, at det er penge, der tilfalder ham, selv om det ikke er sandt. Pengene tilfalder folketingsgruppen.

Han skriver ikke i opslaget, hvilke medier eller konkrete overskrifter der er tale om.

En række medier har tirsdag og onsdag berettet om, at partiet det kommende år vil kunne modtage gruppestøttemidler svarende til et parti, der har fire medlemmer i sin folketingsgruppe, selv om partiet nu kun har et medlem – Lars Boje Mathiesen.

Folketingets partier bruger gruppestøtten til at betale løn til eksempelvis medlemssekretærer og rådgivere. Pengene skal bruges på udgifter til arbejdet i Folketinget.

Bliver alle pengene ikke brugt, skal de betales tilbage igen.

Nadja Natalie Isaksen var det tredje medlem til at forlade Borgernes Partis folketingsgruppe siden valget 24. marts.

Hun meddelte sin afsked med partiet søndag, hvorefter flere medier – herunder også Ritzau – forgæves har forsøgt at få en kommentar fra formand Lars Boje Mathiesen.

I Facebook-opslaget nævner partiformanden ikke Isaksen.

Boje skriver, at i denne uge lader han medierne “skrive løs”.

– I næste uge så går vi i gang, skriver han og henviser derefter til en nyoprettet Youtube-kanal, hvor “en del nyt kommer til at foregå”.

Partiet, der nu er en enmandshær med Lars Boje, kom ind i Folketinget med fire mandater.

Men kort tid efter valget blev folketingsmedlemmet Jacob Harris ekskluderet, fordi han ifølge partiet “ikke havde givet sandfærdige oplysninger til partiet og gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier”.

Efterfølgende var det Emilie Schytte, der trak sig. I samme omgang rettede hun kritik mod Boje Mathiesen.

Harris, Schytte og Isaksen har taget hver sit mandat med og er nu løsgængere i Folketinget.

Ritzau har igen onsdag aften forsøgt at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen.

Den tidligere landsholdsspiller Michael Damgaard skrev sidste sommer kontrakt med storsatsende HØJ Elite, der netop var rykket op i ligaen.

Sportsligt er det ikke blevet en succes, og den rutinerede back har luftet sin utilfredshed undervejs. Nu bekræfter han også, at han er fortid i klubben efter indeværende sæson.

– I HØJ Elite stopper jeg (denne sommer, red.), bekræfter Damgaard over for TV 2 Sport forud for onsdagens vigtige opgør ude mod KIF Kolding.

Vinder HØJ eller får uafgjort, bliver det til mindst endnu en sæson mere i ligaen. Taber HØJ, skal en tredje og afgørende kamp afgøre skæbnen.

Damgaard har siddet meget på bænken i denne sæson, på trods af at han blev hentet til klubben som en stor profil med et årti i bagagen fra den tyske storklub Magdeburg.

Derudover har han været med til at vinde både OL og VM med Danmark.

Han er blevet 36 år og har endnu ikke fremtiden på plads. Men han slår fast, at han “mere end noget andet” ønsker at fortsætte karrieren.

– Jeg føler mig meget, meget motiveret til at fortsætte efter det her år, siger han til TV 2 Sport.

En – nu tidligere – medarbejder fra Kolding Kommune har uretmæssigt søgt på omkring 200 personers private oplysninger i kommunens database.

Det skriver TV Syd.

Kommunens økonomichef, John Burchardt, opfordrer nu borgere, der har modtaget en underretning om snageriet, til at være opmærksomme på deres bankkonto.

– I den konkrete sag vurderer vi faktisk, at risikoen nok er lille for, at oplysningerne er blevet misbrugt, tilføjer han til mediet.

Den pågældende medarbejder er blevet bortvist og politianmeldt.

Kolding Kommune opdagede snageriet, da en borger henvendte sig i forbindelse med en aktindsigt, hvor borgeren gerne ville vide, hvem der havde søgt på vedkommende.

Det lavede kommunen så en opgørelse over og så her, at den pågældende – nu tidligere – medarbejder havde søgt uretmæssigt på en lang række borgere.

Kolding Kommune indførte ellers for nogle år siden en stikprøvekontrol, efter at man oplevede at to medarbejdere uretmæssigt havde søgt på oplysninger, som de ikke havde en faglig baggrund til, skriver TV Syd.

Hver sjette elev måtte tirsdag på grund af it-problemer vente med at komme i gang med den skriftlige afgangsprøve i dansk i folkeskolens 9. klasse.

Nogle skoler endte med at aflyse prøverne helt, og der arrangeres nu ekstraordinære omprøver, der skal afholdes i juni.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) står bag omprøverne, som skolerne dermed får mulighed for at tilbyde.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

– Som følge af problemerne har skolens leder mulighed for at tilbyde en omprøve, som STUK ekstraordinært arrangerer den 3. eller 4. juni.

– STUK har onsdag formiddag udsendt information til alle skoler med vejledning om eventuel omprøve, skriver ministeriet på sin hjemmeside.

Det er skolens leder, der beslutter, om eleverne skal tilbydes en omprøve.

Det afhænger af, hvorvidt der har været væsentlige fejl og mangler i forbindelse med prøven, der kan have haft betydning for karakterfastsættelsen, lyder det.

Ministeriet kan ikke sige præcist, hvor mange elever der var berørt af problemerne. Det skyldes, at fejlen var relateret til it-leverandøren EasyIQ.

Ifølge ministeriet løste mange skoler hurtigt problemerne ved at anvende beredskabsløsninger, som ministeriet har “kommunikeret til skolerne forud for prøverne”.

Stort set alle folkeskoler i Silkeborg endte med at aflyse prøverne. Det sagde Rasmus Andreasen, skolechef ved Silkeborg Kommune, til TV 2 Østjylland.

– Stort set alle folkeskoler i Silkeborg har måttet aflyse eksamen her til morgen. Det er simpelthen ikke fair for eleverne at skulle gennemføre en eksamen uden de vanlige hjælpemidler, lød det.

EasyIQ bekræftede i en pressemeddelelse sendt til Ritzau problemerne.

– Nedbruddet opstod på et kritisk tidspunkt og betød, at berørte lærere og elever i en periode ikke havde adgang til systemet.

– Som følge heraf har skriftlige prøver i dansk i 9. klasse ikke kunnet gennemføres som planlagt for de berørte brugere, skrev EasyIQ tirsdag formiddag.

Skoleelever skal tale dansk og kun dansk på danske ungdomsuddannelser – hvis ikke skal de bortvises fra skolen.

Det mener Danmarksdemokraterne, der foreslår tre initiativer til at gøre op med negativ social kontrol, siger formand Inger Støjberg.

– For mig er det fuldstændig ligegyldigt, om de taler om, hvem der vinder det danske mesterskab i fodbold, eller om de taler om Koranens forskrifter. Når man er på en dansk ungdomsuddannelse, så skal man tale dansk, siger hun.

Initiativerne kommer, efter at Berlingske har beskrevet om problemer med negativ social kontrol på tre skoler i hovedstadsområdet – alle tre hvor i hvert fald en fjerdedel af eleverne har ikke-vestlig baggrund.

Berlingske har gennem aktindsigt i tilsynsdokumenter kunnet konstatere, at skolerne blandt andet beretter om elever, der overvåger andre og vurderer, hvem der er “en god og en dårlig muslim”.

Støjberg uddyber, at kravet om, at der udelukkende skal tales dansk, er for blandt andet at imødekomme, at lærerne kan følge med i, hvad der bliver talt om og dermed også opsnappe, om der er tale om negativ social kontrol.

– Hvis man er så vild med at tale arabisk eller engelsk eller tysk, så må man jo gøre det, når man kommer hjem, siger hun.

Hun mener ikke, at det er en udfordring at vurdere, hvornår der er tale om dumsmarte bemærkninger mellem elever, mobning eller negativ social kontrol.

– Det handler om, at vi i alt for mange år har vendt det blinde øje til, og at der har været manglende konsekvens. Man har simpelthen været for blød og ikke turde sætte foden ned, og det går bare ikke, tilføjer hun.

Derudover foreslår Danmarksdemokraterne også, at elever, der udøver negativ social kontrol, skal bortvises konsekvent, og der skal være konsekvente indberetninger i de tilfælde, hvor unge kvinder dukker op med “islamisk tørklæde”.

Novo-aktien lukker onsdag med en stigning på 2,5 procent, efter at medicinalselskabet onsdag morgen fremlagde sit regnskab for første kvartal.

En kvinde er onsdag kommet alvorligt til skade, efter at hun som fører af en personbil er stødt frontalt sammen med en lastbil på Koldingvej i Vejen.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jan Lolk.

Kvinden er kørt til behandling på Kolding Sygehus. Hendes tilstand er ikke kritisk, lyder det fra vagtchefen.

Han kan ikke oplyse alderen på kvinden, men hendes pårørende er underrettet.

Politiet er ved at være færdig med arbejdet på stedet, men det opfordrer til, at bilister søger andre veje.

– Man kan godt komme til at holde i kø. Så jeg tænker, at det den næste time vil være en god idé at finde en anden rute, siger Jan Lolk.

Det franske hangarskib “Charles de Gaulle” er onsdag på vej mod Det Røde Hav.

Her skal det forberede en mulig mission om at genoprette sejladsen gennem Hormuzstrædet.

Det oplyser den franske præsident Emmanuel Macrons kontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

Frankrigs ønske er, at situationen omkring Hormuzstrædet holdes adskilt fra forhandlinger mellem USA og Iran, lyder det.

Tirsdag blev et skib fra det franske rederi CMA CGM angrebet, mens det sejlede gennem Hormuzstrædet, og besætningsmedlemmer kom til skade. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

De tilskadekomne besætningsmedlemmer blev evakueret og modtog lægehjælp.

Siden USA angreb Iran for mere end to måneder siden, har skibstrafikken i det strategisk vigtige Hormuzstrædet stort set ligget stille.

Hundredvis af fartøjer kan ikke komme igennem strædet, og omkring 20 procent af den globale oliehandel står stille.

USA indledte mandag det, der af landets præsident, Donald Trump, er døbt “Project Freedom”, og som skulle have til formål at eskortere skibe ud af Hormuzstrædet.

Den operation satte Trump på pause for at afsøge muligheden for at indgå en fredsaftale med Iran.

CMA CGM oplyste i april, at et af dets skibe havde været mål for varselsskud i Hormuzstrædet, og at ingen om bord på skibet var kommet til skade.

Det franske rederi, der er verdens tredjestørste containerrederi, har indikeret, at 14 af dets skibe har været strandet i området, siden krigen startede.