Seneste nyheder

28. juni 2026

Danske Ambu, der sælger hospitalsudstyr til hele verden, omsatte for knap 1,6 milliarder kroner i andet kvartal.

Det viser dets skæve kvartalsregnskab onsdag morgen.

Det er en anelse mere end i samme periode sidste år.

Til gengæld har selskabet været udfordret på driften, og derfor er der blev skåret en del af overskuddet.

Det landede på 121 millioner kroner mod 188 millioner kroner i samme periode i 2025.

Regeringsforhandlinger slår rekorden fra 2022

De igangværende regeringsforhandlinger, som har fundet sted efter folketingsvalget 24. marts, er de længste af sin slags nogensinde.

Onsdag er der således gået 43 dage siden valget.

Den hidtidige rekord er fra 2022, hvor der gik 42 dage efter valget 1. november det år, før Mette Frederiksen (S) kunne annoncere, at en ny regering kunne dannes. Det blev til SVM-regeringen.

Selve regeringsdannelsen dengang skete to dage efter, altså efter 44 dage.

Mandag og tirsdag i denne uge har Moderaterne gæstet Marienborg, statsministerens embedsbolig, hvor Mette Frederiksen, som igen er kongelig undersøger og forhandlingsleder, forsøger at danne en ny regering.

Foruden Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater, forhandler hun med partierne i rød blok. Umiddelbart er der udsigt til en regering bestående af S, SF, Moderaterne og De Radikale, der vil få Enhedslisten og Alternativet som støtter.

Mette Frederiksen er vant til lange regeringsforhandlinger og regeringsdannelser.

Foruden de igangværende forhandlinger og dem i 2022 var hun også kongelig undersøger efter 2019-valget. Dengang gik der 22 dage, før S-regeringen kunne dannes, og det er også blandt de længste regeringsdannelser nogensinde.

Tirsdag forlod Moderaterne anført af politisk leder Lars Løkke Rasmussen Marienborg efter over syv timers forhandling ifølge DR. Endnu en gang var det uden at sige ord til den fremmødte presse.

Fredag i sidste uge forhandlede Moderaterne og Socialdemokratiet ligeledes i over syv timer.

De blå partier er sat uden for indflydelse i øjeblikket. Venstre og De Konservative har ganske få gange været til forhandlinger efter valget.

De Konservative har meddelt, at de ikke forventer at blive inviteret til flere forhandlinger, mens Venstre ikke har meldt sig helt ud, men ikke har været inde ved forhandlingsbordet den seneste tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods VM-fravalg står ishockeytalent foran intens sommer

Han leverede et mål og tre assister i fire landskampe, men det var alligevel ikke nok til at fortsætte i ishockeylandsholdets VM-træningslejr for stortalentet Mads Kongsbak Klyvø.

Teenageren var en af de spillere, der blev sorteret fra, da landstræner Mikael Gath tirsdag justerede truppen en sidste gang, inden det endelige VM-hold bliver udtaget.

Det sker efter to testkampe mod Slovakiet i den kommende weekend.

Klyvø, der søndag fyldte 19 år, nåede dog at sætte et solidt aftryk i sine første uger som A-landsholdsspiller.

– Mads har gjort det virkelig godt. Både i kampene mod Letland og Finland, hvor han havde en del offensivt spil, og mod Norge, hvor han var lidt mere i egen zone. Han har en meget lys fremtid, spår Mikael Gath.

Mads Kongsbak Klyvø har længe været anset som en fremtidens mand i dansk ishockey.

Han var blot 15 år, da han for første gang optrådte for Frederikshavn i Metal Ligaen. Siden kom han til Frölunda i Sverige, fik debut i den bedste svenske række og blev NHL-draftet.

Fra næste sæson bliver han en fast del af seniortruppen hos Frölundas nykårede Champions League-mestre.

– Det bliver superfedt. Jeg tror, det er et mål for alle ungdomsspillere i klubben, at de på et tidspunkt skal spille på førsteholdet, siger Mads Kongsbak Klyvø.

– Jeg skal stadig lære at spille seniorishockey. Det handler om at træffe gode beslutninger med pucken og være bedre til at overveje de forskellige risici på banen.

– Alt går bare hurtigere. Det er noget, jeg skal vænne mig til, men det kommer helt naturligt, når jeg træner og spiller kampe, mener han.

Sidste sommer blev han draftet til NHL som den 28. dansker i ishockeyhistorien.

Det var Stanley Cup-vinderen Florida Panthers, der pegede på nordjyden i fjerde draftrunde, og siden har han været i ugentlig kontakt med en slags mentor fra Florida-organisationen.

En del af sommeren skal han tilbringe i USA, hvor han ligesom sidste år skal på talenttræningslejr sammen med de øvrige spillere, der er draftet af Florida Panthers.

Det handler primært om at se faciliteterne og lære de andre spillere og organisationen at kende. Der er ingen planer om, at han allerede nu skal flytte til USA.

– Nej, det er ikke tanken. De skal også først tilbyde mig en kontrakt, før de kan bestemme over mig. I første omgang er det Sverige, det gælder, fastslår Mads Kongsbak Klyvø.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra returopgøret i semifinalen i Champions League i fodbold.

Bloggen starter 20:45

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cPTG

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=69e9e62b4d685ce91ffc37d2″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Politiet rykkede natten til onsdag ud til en brand foran et pizzeria på Gammel Køge Landevej i Hvidovre.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegn Bo Nyberg Ris.

– Det er et pizzeria, hvor der for 14 dages tid siden også blev skudt mod facaden.

– Der er en rude, der er brandskadet udvendigt, og der har været ild i fortovet. Den var gået ud, da vi kom frem, og der er ingen skader inde i butikken, siger han.

Nye anklager er rejst mod formodet gerningsmand bag Bondi-drab

En mand, der er anklaget for drab på 15 personer i et skyderi i december på stranden Bondi Beach i den australske storby Sydney, står over for en række nye anklager.

Det viser retsdokumenter onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er ifølge AFP rejst yderligere 19 anklager mod den formodede gerningsmand Naveed Akram.

De nye anklager omhandler blandt andet flere tilfælde af skydning med hensigt om at dræbe.

En anden anklage går desuden på at modsætte sig anholdelse ved at affyre skydevåben.

To gerningsmænd stod bag masseskyderiet på Bondi Beach, hvor de skød ind i en menneskemængde, som fejrede den første dag af chanukah, der er en jødisk højtid. 15 personer døde.

Naveed Akrams 50-årige far, Sajid Akram, blev dræbt af politiet, efter at et stort antal betjente var rykket ud til stranden.

Den 24-årige søn blev også skudt af politiet, men han overlevede. To dage efter angrebet vågnede han efter at have ligget i koma.

Naveed Akram blev sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet, blandt andet for at have begået en terrorhandling og 15 tilfælde af drab.

Onsdag afslører retsdokumenter yderligere 19 sigtelser mod Naveed Akram.

Ifølge mediet Canberra City News drejer det sig om ti tilfælde af skydning med hensigt om at dræbe.

Seks af de nye sigtelser går på, at Naveed Akram skulle have modsat sig anholdelse ved at affyre skydevåben.

Naveed Akram er endnu ikke blevet pålagt at komme med en tilkendegivelse om, hvorvidt han vil erklære sig skyldig eller uskyldig i anklagerne.

I retsdokumenter, der kom frem i december, oplyste australsk politi, at faren og sønnen optog en video før skyderiet på den kendte strand i Sydney.

Siddende foran et Islamisk Stat-flag fremsagde de i videoen et vers fra Koranen, fremgår det af dokumenterne.

Andre retsdokumenter har vist, at de to formodede gerningsmænd besøgte Bondi Beach den 12. december – to dage før angrebet fandt sted.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Onsdag d. 6. maj 2026.

Udsigt, der gælder til torsdag morgen, udsendt kl. 04.40.

Mest tørt med nogen eller en del sol, men i perioder stedvis mere skyet og på Bornholm måske lidt regn. Temp. mellem 11 og 16 grader, lidt køligere ved kyster med pålandsvind. I aften tørt med sol mange steder og i nat mest klart vejr. Temp. mellem frysepunktet og 7 graders varme. Hele perioden svag til frisk vind nord- og nørdøstlig eller skiftende vind.

Samsungs værdi stiger til 1000 milliarder dollar for første gang

Markedsværdien af den sydkoreanske virksomhed Samsung Electronics er natten til onsdag dansk tid braget op forbi 1000 milliarder dollar for første gang.

Selskabets aktie steg næsten 12 procent i morgenhandlen på den asiatiske børs onsdag, hvilket gjorde, at værdien passerede den historiske milepæl på 1000 milliarder dollar.

Sammen med rivalen SK Hynix er Samsung blevet en nøglespiller i leveringen af de chips, som efterspørges af virksomheder, der arbejder med AI-industriens hastige udvikling.

SK Hynix steg samtidig omkring ti procent.

Samsung fremlagde i sidste uge et rekordregnskab for første kvartal.

Driftsresultatet steg med 750 procent i forhold til året før og nåede et rekordhøjt niveau for første kvartal på 38,43 milliarder dollar. Det svarer til 245,3 milliarder kroner.

Årsagen til det stærke resultat er ifølge selskabet “innovationer inden for AI-teknologi og en proaktiv markedsrespons”.

Det tilføjede desuden i regnskabet, at man forventer en fortsat “stærk efterspørgsel på hukommelseschips” gennem andet kvartal, mens udbygningen af AI-infrastruktur fortsætter med uformindsket styrke.

Virksomheden rider på en bølge af efterspørgsel på kunstig intelligens. Det har også sendt Sydkoreas Kospi-indeks op med omkring fem procent, hvilket har sat rekord ved børsåbningen.

Samsungs aktier er steget omkring 300 procent det seneste år, mens AI-boomet har sat skub i den sydkoreanske vækst.

Ifølge Bloomberg er Samsung det andet asiatiske selskab til at ramme en markedsværdi på 1000 milliarder dollar. Kun Taiwan Semiconductor Manufacturing (TSMC) har ramt samme milepæl.

Sydkoreas regering presser på for at blive en af verdens førende AI-magter sammen med USA og Kina.

Samsung er det næstmest værdifulde selskab i Asien efter TSMC.

TSMC producerer ligesom Samsung Electronics mikrochips.

Samsung Electronics er flagskibet i det enorme sydkoreanske Samsung-konglomerat. Det er den største af de familiekontrollerede koncerner, der dominerer sydkoreansk erhvervsliv.

AFP

Arteta mærker ny energi i Arsenal på nippet til historisk bedrift

Arsenal sikrede sig tirsdag aften en plads i finalen i Champions League i det, der kan ende som en historisk sæson.

Med en 1-0-sejr hjemme i London over Atlético Madrid spillede Arsenal sig i finalen, hvor enten Bayern München eller de forsvarende mestre fra Paris Saint-Germain venter.

Sideløbende med succesen i Europa har Arsenal i den hjemlige liga kurs mod et sjældent engelsk mesterskab.

Arsenals cheftræner, Mikel Arteta, har svært ved at skjule glæden over holdets situation, efter at London-klubben gennem en lang årrække har kæmpet med at vinde de helt store titler.

– Alle kan mærke, at der er sket et skift i energi, troen – i det hele.

– Lad os bruge det på den rigtige måde og forstå, at sværhedsgraden i det, vi forsøger at opnå, er enorm. Det handler om marginaler. Men vi har evnen og stor tro på, at vi kan gøre det, siger Mikel Arteta.

Arsenal har aldrig vundet Champions League, og det seneste engelske mesterskab blev hentet i 2004.

Hvis holdet vinder begge titler, vil det være den største bedrift i klubbens 140-årige historie.

Da Mikel Arteta uden cheftræner-erfaring blev ansat i Arsenal i 2019, befandt klubben sig et helt andet sted.

Dengang havde spanieren, der kom fra et assistentjob hos ligakonkurrenten Manchester City, slet ikke gjort sig tanker om, hvor klubben ville befinde sig få år senere.

– Jeg forestillede mig det ikke rigtigt, for vi spillede ikke med i Europa i begyndelsen. Så det er en stor præstation.

– Vi har bygget det op lidt efter lidt. Vi har hele tiden troet på de ting, vi arbejder med. Nu skal vi holde fast i det, siger Mikel Arteta.

Hvem Arsenal skal møde i Champions League-finalen 30. maj i Ungarns hovedstad, Budapest, bliver afgjort onsdag aften.

Her tager Bayern München imod de forsvarende mestre fra Paris Saint-Germain i den anden semifinaleduel. Det første opgør i Frankrig endte 5-4 til PSG.

I den engelske Premier League har Arsenal et forspring på fem point til Manchester City på andenpladsen. City har spillet en kamp færre end Arsenal.

Hvis London-klubben vinder de næste tre kampe mod West Ham, Burnley og Crystal Palace, er holdet engelsk mester. Seks dage efter den sidste ligakamp venter Champions League-finalen.

AFP

Politi opretter enhed til bedre beskyttelse af Londons jøder

Politiet i den britiske hovedstad, London, opretter en særlig enhed, der skal styrke indsatsen for at beskytte de jødiske samfund.

Det skriver politiet i London natten til onsdag i en pressemeddelelse.

Det sker ifølge politiet, efter at der i weekenden blev foretaget en række anholdelser relateret til antisemitiske hændelser.

– Den nye enhed samler lokalpoliti, specialiseret beskyttelse og antiterror-kapaciteter og skaber en mere synlig, efterretningsbaseret og koordineret tilstedeværelse med fokus på at beskytte de jødiske samfund i hele London, skriver politiet.

Enheden kommer i første omgang til at bestå af omkring 100 ekstra betjente, fremgår det.

Politiet i den britiske hovedstad oplyser, at det i løbet af de seneste fire uger har anholdt omkring 50 personer i forbindelse med antisemitiske hændelser.

Heraf er otte personer blevet sigtet.

Senest tirsdag oplyste politiet om en hændelse, der formodes at være motiveret af antisemitisme, da der i de tidligere morgentimer var blevet sat ild til en forhenværende synagoge i det østlige London.

Onsdag i sidste uge blev to jødiske mænd overfaldet med kniv i London-bydelen Golders Green, der er hjemsted for et af hovedstadens jødiske samfund. En 45-årig mand er sidenhen blevet sigtet for drabsforsøg.

I samme bydel blev der i marts sat ild til fire ambulancer fra den jødiske ambulancetjeneste Hatzola.

Den nyoprettede enhed vil i begyndelsen primært fokusere på at beskytte de jødiske samfund.

Formålet med enheden er samtidig at udarbejde en model for, hvordan politiet skal reagere, når spændingerne tager til mod specifikke samfundsgrupper, fremgår det.

– En fast langsigtet model, der bygger på lokale teams, vil være langt mere effektivt end gentagne akutte indsatser, idet den mindsker risikoen og skaber varig tryghed, siger Mark Rowley, der er politichef i London, i pressemeddelelsen.

Rubio opfordrer til at stemme for FN-resolution mod Iran

En amerikansk FN-resolution, der kræver, at Iran indstiller angreb og placeringen af miner i Hormuzstrædet, er en test af FN’s brugbarhed.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge nyhedsbureauet Reuters under et pressemøde i Det Hvide Hus.

– Jeg mener, at det er en reel test af FN som fungerende institution, siger Rubio.

Medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd indledte tirsdag lukkede drøftelser om teksten, som USA har udarbejdet sammen med Bahrain, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Kuwait og Qatar.

I april faldt en lignende resolution fra Bahrain med støtte fra USA til jorden, efter at Rusland og Kina gjorde brug af deres vetoret i Sikkerhedsrådet.

Resolutionen ville ifølge Reuters bane vej for en legitimering af amerikansk militærs indgriben mod Iran.

Rubio opfordrer under pressemødet indtrængende Kina og Rusland til ikke at nedlægge veto mod forslaget igen.

– Ingen ønsker at se den her resolution blive blokeret af veto igen, og vi har foretaget nogle mindre justeringer i sprogbruget. Jeg ved ikke, om det vil afværge et veto eller ej.

– Jeg har over for både kineserne og russerne argumenteret for, at det er i deres egen interesse, at den her resolution vedtages, og at der lægges pres på Iran, siger Rubio.

Det nye udkast undgår eksplicitte vendinger om magtanvendelse, men giver Sikkerhedsrådet mulighed for at indføre foranstaltninger, der går fra sanktioner til militære skridt.

Et udkast til resolutionen, som Reuters har set, fordømmer Irans påståede krænkelser af den nuværende våbenhvile samt landets “fortsatte handlinger og trusler med mål om at lukke, hindre eller pålægge afgifter” på den frie sejlads gennem Hormuzstrædet.

– Alt, hvad vi beder dem om, er at fordømme det: at opfordre Iran til at holde op med at sprænge skibe i luften, at fjerne minerne og tillade humanitær hjælp at komme igennem, siger Rubio under pressemødet.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, skal ifølge udkastet rapportere tilbage om overholdelsen inden for 30 dage, hvorefter Sikkerhedsrådet igen vil samles og overveje yderligere tiltag, herunder mulige sanktioner.

Der er 15 medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Fem af dem har permanente pladser, nemlig de allierede fra Anden Verdenskrig, Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA.

OpenAI-præsident: Elon Musk var fysisk truende over for mig

OpenAI’s medstifter og præsident, Greg Brockman, følte sig truet fysisk af rigmanden Elon Musk under et møde med rigmanden i 2017.

Det siger Brockman ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag foran en jury i retssagen mellem Musk og selskabet, der står bag ChatGPT.

– Jeg troede faktisk, at han ville slå mig, siger han under et retsmøde i den amerikanske delstat Californien.

Udtalelsen fra Brockman kommer på anden dag af den civile retssag, der udspringer af et søgsmål, som Musk har anlagt mod OpenAI og selskabets direktør, Sam Altman.

Tesla- og SpaceX-stifteren bidrog med en donation på 38 millioner dollar til at opbygge OpenAI, der i dag har en værdiansættelse på 850 milliarder dollar.

Brockman siger ifølge nyhedsbureauet Reuters i retten, at mødet med Musk i 2017 startede godt.

Men da mødets dagsorden bevægede sig videre til en potentiel ejerstruktur for OpenAI, som Musk ikke brød sig om, ændrede stemningen sig.

Ifølge Brockman rejste Musk sig op og gik hen imod ham så hurtigt, at han var bekymret for, at Musk ville slå ham. I stedet stormede Musk ud, mens han sagde, at han ville tilbageholde nye donationer, indtil sagen var afklaret.

Brockman siger videre, at Musks kontrol med OpenAI skulle hjælpe ham med at skaffe 80 milliarder dollar – 510 milliarder kroner – til at kolonisere Mars.

– Han sagde, at han havde brug for 80 milliarder dollar til at skabe en by.

– I sidste ende havde han brug for fuld kontrol, siger han ifølge Reuters.

Brockman tilføjer, at Musk sagde, at han selv ville bestemme, hvornår han ville give afkald på den fulde kontrol.

Musk mener, at OpenAI’s direktør, Sam Altman, og hans medstiftere af OpenAI gik bag om ryggen på ham, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

OpenAI hævder modsat, at Musk forlod selskabet frivilligt efter et mislykket forsøg på at overtage kontrollen. Siden har Musk oprettet sin egen AI-virksomhed, xAI.

Musk forlanger 150 milliarder dollar i erstatning, der skal betales til nonprofitorganisationen OpenAI, og at Altman og Brockman fjernes fra deres ledende stillinger. Musk forlod bestyrelsen i februar 2018.

Trump sætter USA’s eskortering af skibe i Hormuzstrædet på pause

USA’s præsident, Donald Trump, vil sætte USA’s eskortering af skibe i Hormuzstrædet på en kort pause for at afsøge muligheden for at indgå en aftale med Iran.

Det skriver Trump natten til onsdag dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten har kaldt operationen med eskortering af skibe i Hormuzstrædet for “Project Freedom”.

– “Project Freedom” (eskorteringen af skibe gennem Hormuzstrædet, red.) bliver sat på pause i en kort periode for at se, om aftalen kan færdiggøres og underskrives, skriver Donald Trump.

Præsidenten oplyser, at USA vil opretholde blokaden af Hormuzstrædet.

USA’s militær har de seneste uger blokeret ind- og udsejlingen til iranske havne i et forsøg på at presse Iran.

Donald Trump skriver, at den amerikanske eskortering af skibe i strædet sættes på pause efter gensidig aftale efter anmodninger fra Pakistan og andre lande.

Præsidenten tilføjer, at der samtidig er sket store fremskridt mod det, som han betegner som en fuldstændig og endelig aftale med Iran.

Donald Trump har tidligere krævet, at Iran i en aftale skal acceptere, at man ikke arbejder henimod at få atomvåben.

Der har ikke været fysiske forhandlinger mellem USA og Iran siden et møde i Pakistans hovedstad, Islamabad, den 11. april. Forhandlingerne fandt sted få dage efter, at landene havde indgået en våbenhvile.

Dengang rejste den amerikanske delegation med vicepræsident J.D. Vance i spidsen hjem uden en fredsaftale.

Kort efter annoncerede Trump en amerikansk flådeblokade af iranske havne.

Mandag begyndte USA at eskortere strandede skibe ud af Hormuzstrædet.

Blandt andet blev et Mærsk-ejet skib, der sejler under amerikansk flag, mandag eskorteret gennem strædet af det amerikanske militær.

Hagl fra mistænkt for attentat mod Trump sad i vesten på agent

Anklagen mod en formodet gerningsmand bag et angrebsforsøg ved en korrespondentmiddag i Washington D.C. den 25. april er blevet udvidet.

Han anklages nu også for at have skudt mod en Secret Service-agent.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Anklagen lægges oven i tre andre punkter, der blev rejst mod den 31-årige Cole Tomas Allen, da han mødte i retten to dage efter hændelsen.

Den føderale anklager i sagen, Jeanine Pirro, udtalte i weekenden, at efterforskere har fundet et hagl fra ammunitionen i Allens våben, som sad “filtret ind i fibrene på Secret Service-agentens vest”, skriver AFP.

Han er nu tiltalt for fire lovovertrædelser. Den mest alvorlige er forsøg på et attentat mod USA’s præsident, Donald Trump.

Han er også anklaget for at have transporteret skydevåben og ammunition på tværs af delstatsgrænser med intention om at begå en voldelig forbrydelse.

Derudover er han anklaget for brug, besiddelse og affyring af et skydevåben under en voldelig handling.

Anklageskriftet, som blev læst op af en føderal jury tirsdag, tiltaler formelt Allen for overfaldet på agenten.

Allen forholdt sig under det forrige retsmøde ikke til skyldsspørgsmålet.

Han risikerer at komme i fængsel på livstid, hvis han bliver kendt skyldig i forsøget på at dræbe Trump under en årlig korrespondentmiddag på Washington Hilton Hotel i USA’s forbundshovedstad den 25. april.

Her trængte Allen gennem et sikkerhedskontrolpunkt på hotellet og affyrede flere skud.

Sikkerhedsfolk afgav adskillige skud mod Allen, men han blev ikke ramt, oplyser justitsministeriet i meddelelsen om den ekstra tiltale.

Han pådrog sig dog en mindre knæskade, da han “faldt til jorden, blev tilbageholdt af politiet og anholdt,” lyder det ifølge AFP.

Trump, førstedame Melania Trump og vicepræsident J.D. Vance blev hurtigt evakueret.

2600 mennesker skulle have deltaget ved den årlige korrespondentmiddag. Trump har tidligere boykottet middagen, men besluttede i år at deltage.

Han kom ikke noget til under det fejlslagne angreb og har efterfølgende opfordret til, at middagen bliver flyttet til en anden dato.

OVERBLIK: Det ved vi om smitteudbrud på krydstogtskib

Der er ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bekræftet i alt fem tilfælde af hantavirus ud af i alt otte mistænkte.

Udgangspunktet for smitten har været krydstogtskibet MV “Hondius”, hvor der er sket tre dødsfald som følge af formodet smitte.

Læs her, hvad vi ved om skibet og det formodede smitteudbrud om bord.

* 6. april blev en 70-årig hollandsk mand syg om bord på skibet, der havde omkring 147 personer om bord.

* 11. april afgik manden ved døden.

* 24. april blev hans lig fjernet fra skibet og sendt i land på den britiske ø Sankt Helena. Hans 69-årige hustru følte sig utilpas og gik i land sammen med hans lig. Hun fløj fra øen til Sydafrika.

* 26. april døde hun på hospitalet i Johannesburg. Testresultater viste den 4. maj, at hun havde hantavirus i kroppen, oplyste hollandske myndigheder.

* 28. april udviste en tysk kvinde symptomer på hantavirus.

* 2. maj døde den tyske kvinde om bord på skibet. Hendes lig er stadig om bord. Samme dag testede en britisk passager, der var blevet evakueret, positiv for hantavirus i Johannesburg.

* 3. maj ankom skibet til Kap Verdes hovedstad, Praia, hvor WHO oplyste, at det reagerer på et formodet udbrud af hantavirus på skibet. Kap Verdes myndigheder vil ikke lade passagererne gå i land.

* 5. maj meddelte spanske myndigheder, at skibet har fået tilladelse til at lægge til på De Kanariske Øer.

* 6. maj har WHO oplyst, at der er tale om smitte med Andres-virus, der er en variant af hantavirus. Typen af virus kan smitte mellem mennesker, men det kræver tæt fysisk kontakt.

* 6. maj afviser De Kanariske Øers leder, Fernando Clavijo, at tage imod krydstogtskibet. Han kræver samtidig et møde med Spaniens premierminister, Pedro Sánchez.

* 7. maj oplyser WHO på et pressemøde, at der er bekræftet fem smittetilfælde af hantavirus ud af i alt otte mistænkte.

* 7. maj deler operatøren af skibet en liste, der bekræfter, at en dansker har været om bord på MV “Hondius”, men stod af på øen Sankt Helena 24. april.

* 7. maj skriver Styrelsen for Patientsikkerhed, at den er i tæt kontakt med en dansker, der har været om bord på skibet, og nu er i selvisolation i Danmark. Personen er symptomfri.

* 7. maj kommer det frem, at en hollandsk kvinde er indlagt i Amsterdam med mulige symptomer på hantavirus. Hun var stewardesse på et fly, som en smittet 69-årig kvinde kortvarigt var om bord på 25. april.

Kilder: Reuters, AFP, WHO, Styrelsen for Patientsikkerhed, Oceanwide Expeditions og Associated Press (AP).

Norge vil eksportere gas fra lukkede gasfelter til Europa

Norges regering har tirsdag godkendt genåbningen af tre nedlagte gasfelter med planlagt opstart i 2028.

Det skriver Norges energiministerium på sin hjemmeside.

De tre gasfelter, Vest Ekofisk, Albuskjell og Tommeliten Gamma blev lukket i 1998, men genåbningen vil ifølge Norges energiminister, Terje Aasland, bidrage til energisikkerheden i Europa.

– Norsk produktion af olie og gas er et vigtigt bidrag til Europas energisikkerhed.

– Udbygning af nye gasfelter bidrager til, at Norge kan opretholde høje leverancer på længere sigt. Dette er blevet vigtigere efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine og konflikten i Mellemøsten, siger Terje Aasland.

Gassen fra de tre felter, der alle ligger i den sydlige del af Nordsøen, vil blive eksporteret til Storbritannien og Tyskland.

Det er planen, at der skal hives gas op fra undergrunden frem til 2048.

Regeringen vil investere 19 milliarder norske kroner – 13,1 milliarder danske kroner – på at udbygge fire havneanlæg som en del af genåbningen af de tre felter.

Samtidig med at de gamle felter genåbnes, har regeringen godkendt, at olieselskaber kan få lov til at søge efter olie og gas på 70 nye blokke på havbunden.

De nye blokke ligger i Nordsøen, Norskehavet og Barentshavet.

Flere af områderne ligger ifølge mediet NRK tæt på kysten. Statens miljøeksperter fraråder kraftigt at udbyde de mest kystnære områder, skriver NRK.

Oppositionspolitikeren Lars Halbrekken fra Sosialistisk Venstreparti (SV) kritiserer regeringens beslutning.

– Hvis der gives tilladelser til at bore efter olie her, lægger regeringen med åbne øjne op til en gigantisk miljøkatastrofe. Det er ikke til at tro, siger Lars Halbrekken til NRK.

Priserne på gas og olie er de seneste måneder steget kraftigt, efter at USA og Israel den 28. februar indledte militære angreb mod Iran.

Konflikten har betydet, at trafikken i Hormuzstrædet i en lang periode har været lukket.

Omkring en femtedel af verdens normale olieforbrug passerede før konflikten gennem strædet.

Spanien vil tage imod skib med hantavirus-smittede turister

Det spanske sundhedsministerium oplyser tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det vil tage imod krydstogtskibet “Hondius” på en af De Kanariske Øer, som hører under landet.

Om bord på skibet er flere passagerer, som formodes at være smittede med hantavirus.

Beslutningen er truffet “i overensstemmelse med international lov og humanitære principper”, oplyser de spanske myndigheder.

“Hondius” har kastet anker ud for Kap Verdes hovedstad, Praia. Passagererne og besætningen er blevet nægtet adgang til den vestafrikanske øgruppe.

– De Kanariske Øer er det nærmeste sted med de nødvendige kapaciteter, lyder det i en erklæring fra de spanske myndigheder ifølge Reuters.

– Spanien har en moralsk og juridisk forpligtelse til at hjælpe disse mennesker, blandt hvilke der også er adskillige spanske statsborgere.

Ifølge nyhedsbureauet AFP vil krydstogtskibet ankomme til en af De Kanariske Øer, som ligger cirka 1500 kilometer nord for Kap Verde-øerne, om “tre til fire dage”.

Det er endnu ikke besluttet hvor.

Her vil et hold af læger tage imod passagererne og besætningen, undersøge og behandle dem og overføre dem til de lande, de kommer fra.

Foruden Spanien er der blandt andet også passagerer fra Storbritannien og USA samt besætningsmedlemmer fra Filippinerne om bord.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er to af besætningsmedlemmerne “alvorligt syge”, mens en tredje person har været i kontakt med en tysk kvinde, der døde om bord 2. maj. Kvindens lig befinder sig stadig på krydstogtskibet.

Et hollandsk ægtepar er angiveligt også døde af virusset.

Kap Verdes sundhedsministerium oplyste tidligere tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de tre personer, som formodes smittede, ventes at blive evakueret “de kommende timer” af to ambulancefly.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bliver de bragt til Holland for at få den fornødne lægehjælp.

Hantavirus kan medføre to forskellige sygdomme: Den ene rammer lungerne, den anden påvirker nyrerne.

Sygdommen, der påvirker lungerne, får mest opmærksomhed, da den har en høj dødsrate på 40 procent. Den er karakteriseret ved at medføre lungeødem – en væskeophobning – efterfulgt af lunge- og hjertesvigt.

Sygdommen, der rammer nyrerne, er mindre farlig. Den forekommer dog hyppigere og er årsag til omkring 200.000 indlæggelser om året på verdensplan.

Hantavirus forekommer hos gnavere. Men mennesker kan blive smittet gennem kontakt med inficerede dyr eller deres ekskrementer. Det kan også ske gennem bid eller indånding af støv, der indeholder forurening fra gnavere.

Togdrift blev indstillet ved Hedensted efter påkørsel

Politi og øvrige myndigheder har forladt Hedensted Station efter en personpåkørsel tirsdag aften.

Det skriver Sydøstjyllands Politi natten til onsdag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Det nævnes ikke, om nogen er kommet til skade i forbindelse med påkørslen.

– Togtrafikken kører igen fra og til Hedensted Station. Politi og øvrige myndigheder er færdige med arbejdet på stedet, skriver Sydøstjyllands Politi klokken 02.14.

– Vi har ikke yderligere oplysninger for nuværende, lyder det videre.

Al togdrift blev tirsdag aften indstillet på strækningen omkring Hedensted Station, efter at Sydøstjyllands Politi klokken 22.58 meddelte, at der var sket en personpåkørsel.

Det fremstår uklart, om personpåkørslen omfatter en eller flere personer.

Ritzau arbejder på at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

DSB skrev klokken 23.00 på sin hjemmeside, at togdriften mellem Fredericia og Aarhus H var indstillet, og at der blev arbejdet på at skaffe togbusser.

Natten til onsdag er der ingen akutte ændringer i togdriften, fremgår det på hjemmeside.

Hedensted ligger i det sydøstlige Jylland mellem Vejle og Horsens.

Mindst 25 personer er tirsdag blevet dræbt i det østlige Ukraine efter russiske angreb.

Det melder ukrainske embedsmænd ifølge Reuters.

I et angreb, der betegnes som et af de værste i år, har 12 personer mistet livet i byen Zaporizjzja, der ligger i det sydøstlige Ukraine. Det melder regionens guvernør, Ivan Federev, på beskedtjenesten Telegram.

Guvernøren fortæller, at yderligere 20 personer er såret.

Flere bygninger og et autoværksted er blevet beskadiget i angrebet, og en butik stod i brand.

Odense holder presset på Ikast med ujævn pligtsejr

Det er stadig op til Odenses håndboldkvinder selv at afgøre, om man vil have fordel af hjemmebane i en eventuel tredje DM-semifinale.

Med en sejr hjemme over Horsens på 34-31 sørgede de forsvarende mestre for, at det først i sidste spillerunde af slutspillet bliver afgjort, om det er Odense eller Ikast, der vinder gruppen. Og som dermed får fordel af hjemmebane i semifinalerne.

Allerede før kampen mod Horsens stod det klart, at Odense og Ikast bliver de to hold fra gruppen, som skal spille semifinaler.

De forsvarende mestre tabte dog i slutspillet udekampen mod Ikast, og efter at Ikast tirsdag slog Viborg HK 31-27, er holdet ét point foran Odense før sidste spillerunde.

De to tophold mødes på Fyn i sidste slutspilsrunde, og derfor kan Odense med en sejr tage gruppesejren. Fra den anden gruppe går Team Esbjerg og Nykøbing Falster videre til semifinalerne.

Trods en ujævn præstation i de sidste 40 minutter af kampen mod Horsens fik fynboerne bjærget sejren.

Med Elma Halilcevic, Mie Højlund og Lysa Defo som de mest aktive målscorere, gik hjemmeholdet til pause med en føring på 20-15 efter en målrig første halvleg.

Føringen kunne og burde dog have været større halvvejs. Efter godt 21 minutter var Odense foran 16-8.

Favoritterne kom helt skævt fra land efter pausen. Niveauet havde taget et pludseligt dyk, og gæsterne kom på 22-24.

Det lykkedes Odense at få sat prop i nedturen. Føringen kom igen op på fire-fem mål, før der igen i slutfasen kom spænding tilbage.

Med små tre minutter igen scorede Horsens til 30-32, men tættere på kom gæsterne ikke.

Landsholdsfløjen Elma Halilcevic blev topscorer med ni mål på ti forsøg.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]