Seneste nyheder

Organisationen Sex & Samfund i Norge afbryder samarbejdet med landets kronprinsesse, Mette-Marit.

Det oplyser Sex & Samfund i en udtalelse sendt til det norske medie VG.

Beslutningen er truffet af hensyn til ofre for seksuelle overgreb og af hensyn til alle dem, der står op for at forhindre seksuelle overgreb.

Beslutningen er også truffet af hensyn til modtagerne af Skamløsprisen, som Mette-Marit frem til nu har været protektor for.

Prisen tildeles personer, som har opfordret til mod og åbenhed omkring seksualitet.

I weekenden kom det frem, at den norske kronprinsesse har haft omfattende kontakt til den amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein, efter at han i 2008 blev dømt for handel med mindreårige piger.

I 2011 skrev Mette-Marit blandt andet til Epstein, at hun havde googlet ham, og at det “ikke så godt ud”. Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.

I 2012 skrev Mette-Marit til Epstein, at hun syntes, at han var “charmerende”.

Året efter spurgte hun ham, om ikke han snart kom og besøgte hende.

– Jeg savner dig, min vanvittige ven.

Ifølge det norske medie NRK har Mette-Marit mødt Epstein ved flere lejligheder, og hun e-mailede ofte med ham. Hun fortalte ham ifølge NRK om familielivet, hun spurgte om råd, og de talte om litteratur, forskning, meditation og sundhed.

Kronprinsessen har erkendt i en erklæring, at hun “udviste dårlig dømmekraft”.

– Jeffrey Epstein er selv ansvarlig for sine handlinger. Jeg må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvilken slags menneske han var, lød det fra Mette-Marit.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, istemte over for det norske medie NRK søndag aften, at Mette-Marit har udvist dårlig dømmekraft.

Sex & Samfund skriver i sin udtalelse mandag aften, at organisationen har truffet beslutningen om at afbryde samarbejdet med Mette-Marit, selv om den ikke kender til det fulde omfang af sagen omkring Mette-Marits kontakt til Epstein.

– Men samtidig mener vi, at det, der allerede er kendt, er uforeneligt med det, Skamløsprisen står for.

Også kronprinsessens protektion i Røde Kors i Norge er til diskussion efter de seneste afsløringer.

– Det er afgørende at tage tydelig afstand fra de overgreb, som Epstein blev dømt for, sagde Andreas Bjørnstad, der er kommunikations- og samfundsdirektør i Røde Kors, mandag middag til norsk TV 2 ifølge nyhedsbureauet NTB.

– Børn og unge skal være trygge ved, at samfundet har nultolerance over for seksuelle overgreb.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Kronprinsesse Mette-Marit er gift med den norske tronarving, kronprins Haakon, og er svigerdatter til Norges monark, kong Harald.

EU skal op i gear, hvis de 27 medlemslande skal blive mindre afhængige af lande uden for unionen til at skaffe såkaldte kritiske råstoffer.

Det konkluderer Den Europæiske Revisionsret i en særberetning mandag.

De kritiske råstoffer er i alt 34 råstoffer, som EU anser for at være forbundet med en høj forsyningsrisiko.

Mange af dem bruges til vedvarende energi, for eksempel vindmøller og solpaneler. Nogle vurderes også at have særlig strategisk betydning.

EU ønsker at forsøge at sikre, at importen af råstofferne kommer fra flere lande end blot nogle få – altså vil man diversificere importen.

Men her er der behov for, at der sættes yderligere ind. Det mener Keit Pentus-Rosimannus, som er det medlem af Revisionsretten, der har ansvar for revisionen.

– Uden kritiske råstoffer er der ingen energiomstilling, ingen konkurrenceevne og ingen strategisk autonomi. Desværre er vi lige nu i faretruende grad afhængige af, at nogle få lande uden for EU leverer disse råstoffer, siger hun i en pressemeddelelse.

– Det er derfor afgørende, at EU intensiverer sin indsats og mindsker sin sårbarhed på dette område, fortsætter hun.

Særberetningen fremhæver blandt andet en stor afhængighed af lande uden for EU angående de råstoffer, som er vigtige i omstillingen til grøn energi.

Her er det 10 af 26 stoffer, hvor EU er fuldt ud afhængig af import fra lande uden for EU.

For eksempel leverer Kina 97 procent af EU’s magnesium, mens Tyrkiet leverer 99 procent af EU’s bor, som anvendes i solpaneler.

Men ikke alene importen er en udfordring.

Forarbejdningen i EU er “påvirket af manglende teknologi og et faldende antal faciliteter i EU”, skriver revisorerne.

– Forordningen om kritiske råstoffer indeholder en høj ambition om, at 40 procent af de strategiske råstoffer skal forarbejdes i EU senest i 2030. EU synes at være langt fra at nå dette niveau, konstaterer revisorerne, som også kritiserer manglende genanvendelse af råstofferne.

Den Europæiske Revisionsret er en EU-institution. Den skal føre tilsyn med EU’s forvaltning af økonomi.

En 59-årig russisk kaptajn på et containerskib, der i marts sidste år påsejlede et tankskib ud for det nordøstlige England, er mandag kendt skyldig i uagtsomt manddrab ved en domstol i London.

Det skriver Reuters.

Ved sammenstødet i Nordsøen brød begge skibe i brand, og et besætningsmedlem på containerskibet – en 38-årig filippiner – mistede livet, da han faldt i havet.

Tankskibet med navnet “Stena Immaculate” sejlede under amerikansk flag og lå for anker 10. marts 2025, da det blev påsejlet. Skibet var lastet med 220.000 tønder flybrændstof.

Containerskibet “Solong” sejlede under portugisisk flag, var på vej fra Grangemouth i Skotland til Rotterdam i Holland og var lastet med alkohol.

Anklager Tom Little sagde ved retssagens begyndelse, at den russiske kaptajn havde gjort “absolut intet” for at forhindre sammenstødet.

Således havde “Solong” direkte kurs mod “Stena Immaculate” i mere end 30 minutter, inden containerskibet påsejlede tankskibet.

Kaptajnen nægtede sig skyldig i uagtsomt manddrab.

Skibet sejlede på autopilot, og ifølge kaptajnens forsvarer, James Leonard, havde den 59-årige russer forsøgt at slå skibets autopilot fra og skifte kurs inden ulykken, men uden held.

Det er uklart, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre.

Alarmsystemerne på “Solong” var slået fra, og hverken besætningen på “Solong” eller “Stena Immaculate” blev advaret om, at containerskibet havde kurs mod tankskibet, og at et sammenstød var nært forestående.

Den 59-årige kaptajn blev kendt skyldig i at forårsage det filippinske besætningsmedlems død ved grov forsømmelse.

Strafudmålingen finder sted torsdag ved Old Bailey Court i London.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff skal mødes onsdag og torsdag med repræsentanter for Rusland og Ukraine for at diskutere krigen i Ukraine.

Det oplyser en embedsmand fra Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Søndag meddelte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der skulle være møder mellem parterne i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, men planerne var på daværende tidspunkt ikke bekræftet af USA eller Rusland.

Det var oprindeligt planen, at forhandlingerne skulle have fundet sted søndag.

De tre parter mødtes senest fredag og lørdag i forrige uge – også i Abu Dhabi. Det var første gang siden krigens begyndelse i 2022, at repræsentanter for både USA, Rusland og Ukraine deltog i forhandlinger sammen.

Ved de seneste forhandlinger var spørgsmålet om territorier centralt, men ifølge Zelenskyj skete der ikke de store fremskridt på området.

– Indtil videre har vi ikke været i stand til at finde et kompromis i spørgsmålet om territorium – konkret vedrørende en del af det østlige Ukraine, sagde Zelenskyj efter møderne med USA og Rusland.

På møderne gentog Rusland sit krav om overtagelse af hele Donbas-regionen. Den ukrainske del af Donbas består af regionerne Luhansk og Donetsk.

Rusland hævder, at Donetsk hører til Rusland. Landet har under krigen indtaget store dele af – men ikke hele – regionen.

I 2022 afholdt Rusland folkeafstemninger i Donetsk, som er et centralt stridspunkt i Ukraine-forhandlingerne, og i de tre andre ukrainske regioner Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

Herefter hævdede Rusland, at et flertal af indbyggerne i de fire regioner havde stemt for at tilslutte sig Rusland, hvorefter det russiske styre meddelte, at det havde annekteret regionerne.

Folkeafstemningerne og de påståede annekteringer er ikke anerkendt internationalt.

Steve Witkoff, som rejser til Abu Dhabi på vegne af USA, havde ved de seneste møder følgeskab af Jared Kushner, der også er amerikansk rådgiver, og som desuden er præsident Donald Trumps svigersøn.

Der er ingen meldinger om, at Kushner skal med næste gang.

Inden møderne i De Forenede Arabiske Emirater skal Witkoff til Israel tirsdag, hvor han ifølge en israelsk embedsmand skal møde premierminister Benjamin Netanyahu.

De danske baneryttere i 4000 meter holdforfølgelsesløb er flyvende ved EM i tyrkiske Konya.

Det danske hold satte verdensrekord i tiden 3 minutter og 39,977 sekunder og er samtidig klar til finalen ved EM.

Kvartetten med Lasse Norman Leth, Frederik Rodenberg, Rasmus Lund og Tobias Aagaard besejrede Italien om en plads i finalen.

Tobias Aagaard var den eneste nye rytter i mandagens kvartet i forhold til søndagens hold i kvalifikationen.

Han erstattede Robin Skivild, og det blev det danske hold ikke dårligere af. Faktisk kørte danskerne over fire sekunder hurtigere end i kvalifikationen.

Tobias Aagaard viste søndag, at han tilhører den absolutte verdenselite i banecykling, da han vandt guld i udskilningsløbet.

Med den nykårede EM-guldvinder viste den danske kvartet en imponerende fart fra start til slut.

Italien var aldrig tæt på at kunne true danskerne og endte med at være over fem sekunder langsommere.

Den tidligere verdensrekord havde Australien, som kørte i tiden 3 minutter og 40,730 sekunder ved OL i Paris i 2024.

Det er første gang siden august 2021, at Danmark er i besiddelse af verdensrekorden.

I finalen skal Danmark møde Schweiz, og på papiret burde det være en overkommelig opgave for danskerne.

Schweizerne satte mandag en tid på 3 minutter og 44,754 sekunder. Det var lidt overraskende nok til at slå Storbritannien, som altså missede finalen og i stedet skal dyste om bronze mod Frankrig.

Briterne var faktisk foran både efter 1000 meter, 2000 meter og 3000 meter, men schweizerne leverede en god slutspurt og endte akkurat med sejren.

EM-finalen køres mandag aften.

Statsrevisorerne kritiserer mandag Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab for ikke at finde en midlertidig løsning på problemer med olie- og kemikalieforurening på havet.

Formand for Statsrevisorerne Mette Abildgaard (K) langer ud efter beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V).

– Det har været kendt i årevis, at Danmarks beredskab til at bekæmpe forurening på havet er så dårligt, at vi ikke overholder loven.

– Nu kan vi konstatere, at beredskabsministeren har opgivet at finde en løsning på, at Danmark ikke lever op til sine forpligtigelser, indtil man får nye skibe om seks år. Det skal vi have en forklaring på, siger hun i en skriftlig kommentar.

Den kontante kritik kommer efter et såkaldt opfølgende notat på en sag, der har kørt i nogle år.

For to år siden rettede Statsrevisorerne skarp kritik mod Forsvarsministeriet, der dengang havde ansvaret for at sikre havene mod forurening med olie og kemikalier.

Siden er ansvaret for at bekæmpe forureningen overgået til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Rigsrevisionen skriver i notatet, at ministeriet har konkluderet, at det ikke var muligt at finde midlertidige alternative alternativer til den langsigtede løsning, som allerede er fundet.

Med delaftalen om en flådeplan under forsvarsforliget fra 2024-2033 er der indgået en politisk aftale om, at Danmark skal anskaffe fire nye havmiljø- og minelægningsskibe. De skal erstatte de fire nuværende miljøskibe.

Ifølge ministeriet skal de nye skibe bidrage til, at Danmark kan efterleve gældende lovgivning og internationale forpligtelser på havmiljøområdet.

Problemet er bare, at de nye skibe måske først bliver leveret så sent som i 2032. Indtil da er der altså ikke tænkt i alternative løsninger til at bekæmpe forureningen.

– Der er dermed ikke fundet en midlertidig løsning på problemerne med beredskabet, sådan som forsvarsministeren stillede i udsigt i ministerredegørelsen, fordi en løsning ikke kunne vente til 2032.

– Rigsrevisionen kan konstatere, at beredskabet derfor frem til anskaffelsen af nye skibe ikke kan forventes at leve op til lovgivningen og internationale anbefalinger. Rigsrevisionen finder dette kritisabelt, men vurderer samtidig, at denne del af sagen ikke kan bringes videre, skriver Rigsrevisionen i notatet.

Det er ikke muligt at træne ben, baller og lænd på Glute Ham Developer-maskinerne i fitnesskæden Sats for tiden.

Den norske fitnesskæde har bedt alle sine 28 centre i Danmark om at fjerne træningsmaskinen, efter at en mand er kommet til skade på maskinen i et af Sats’ centre i Norge i november.

Det oplyser Sats til DR.

– Vi har instrueret alle vores centre i Norden, herunder også i Danmark, om midlertidigt at tage GHD-apparaterne ud af drift, indtil de er blevet inspiceret og kontrolleret af en servicetekniker, oplyser Sats’ PR-manager, Kristin Fjeld, til DR.

– Samtidig er der behov for tydeligere mærkning og information om korrekt brug. Dette arbejde er i gang nu, tilføjer hun.

Kristin Fjeld skriver i en e-mail til Ritzau, at Sats ser, at “apparatet lejlighedsvis bruges på måder, der afviger fra dets tilsigtede anvendelse”.

– GHD-apparatet er designet til rygløft i maveleje med træning af bagsiden af lårene og ballerne, men vi har for nylig set, at det også bruges til mavebøjninger i liggende stilling.

– Denne brug kan muligvis medføre øget risiko, hvis positionsvælgeren ikke er tilstrækkeligt fastgjort.

Sats bekræfter over for det norske medie Dagbladet, at der også var problemer med den pågældende maskine i 2024.

Dengang blev maskinen gennemgået og repareret.

– Efter hændelsen i november 2025 blev apparatet taget ud af brug igen, og det gennemgår nu en ekstraordinær inspektion af vores teknikere, siger Kristin Fjeld til Dagbladet.

Kristin Fjeld skriver til Ritzau, at Sats dagligt kontrollerer udstyret visuelt som en del af den regelmæssige rengøring af maskinerne.

– Derudover har vi månedlige gennemgange af alle træningsområder med ekstra fokus på udstyr, der er særligt udsat for slitage – såsom kabler, kroge og andre bevægelige dele. Eventuelle afvigelser registreres og følges straks op af vores eget tekniske team.

Derudover bruger centrenes personlige trænere også udstyret hver dag og melder ind, hvis de opdager noget ved maskinerne.

I et interview med Dagbladet fortæller den 62-årige nordmand Håkan Walldén, at han pådrog sig en hjernerystelse efter ulykken på maskinen i Sats’ center i Oslo i november.

Ifølge Håkan Walldén løsnede noget af maskinen sig, og han slog baghovedet ned i gulvet.

Personalet i fitnesscentret tilkaldte hjælp, og Håkan Walldén blev kørt til undersøgelse på hospitalet.

– Jeg kan huske, at de sagde, at jeg var heldig. Hvis faldet havde været lidt anderledes, kunne det være gået rigtigt galt. Jeg kunne være død, siger han til Dagbladet.

Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om otte initiativer, der skal styrke beskyttelsen af blandt andet folkevalgte politikere, offentligt ansatte og deres pårørende.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative og De Radikale.

Aftalen indeholder blandt andet, at politiet kan få mulighed for at flytte “meningstilkendegivende forsamlinger”, der finder sted tæt på en privat bolig.

Det betyder, at politiet kan give påbud om, at sådanne forsamlinger, eksempelvis demonstrationer, skal afholdes i en afstand af mindst 200 meter til en privat bolig.

Påbuddet kan tages i brug, hvis det vurderes, at det er rettet mod en beboer i boligen.

I oktober blev der for eksempel afholdt en propalæstinensisk demonstration foran statsminister Mette Frederiksens (S) private bolig i det indre København.

Den nye aftale forbedrer også politiets mulighed for at flytte demonstrationer, når dette sker for at varetage andre “væsentlige interesser”.

Herunder at beskytte andres rettigheder og friheder.

Aftalen indeholder også en særskilt strafferetlig beskyttelse af politikeres og offentligt ansattes pårørende.

Det kan fremover straffes, hvis man “uberettiget” kontakter pårørende.

Det skal ifølge aftalen også være en skærpende omstændighed, hvis kontakten er rettet mod et barn.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) understreger, at man aldrig skal acceptere, at folkevalgte og offentligt ansatte udsættes for vold, trusler og chikane på grund af deres arbejde.

– Det samme gælder naturligvis deres pårørende – og de helt almindelige mennesker, som bliver udsat for politisk motiveret kriminalitet alene på grund af deres arbejde, siger han i en pressemeddelelse.

Med aftalen vil det også være muligt for kommuner og regioner at bevilge “tryghedsskabende tiltag” til medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd.

Det kunne for eksempel være en overfaldsalarm.

Desuden vil kandidater til folketingsvalg og regions- og kommunalvalg også få en skærpet beskyttelse i straffeloven.

Den gælder i dag for aktive politikere.

Når en statslig samlefabrik til militærskibe er opført i Frederikshavn, skal den samle de fem nye arktiske patruljeskibe, som Forsvaret skal indkøbe for at erstatte de gamle skibe, som er slidte.

Det fremgår af en pressemeddelelse mandag fra Forsvarsministeriet.

– Med beslutningen om en byggestrategi, hvor vi får flere danske produktionsfaciliteter i spil samt en samlefacilitet i Frederikshavn, sikrer vi, at Danmarks position inden for skibsbygning styrkes, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Han uddyber, at det på længere sigt styrker Danmarks forsyningssikkerhed at samle skibene i Danmark.

For et år siden blev et politisk flertal enig om at købe tre nye arktiske skibe, der skulle erstatte de knap 40 år gamle skibe i Thetis-klassen. Siden blev det udvidet til to ekstra, som skulle bruges i Østersøen og i Arktis samt Grønland.

Flere politikere har kritiseret, at der endnu ikke er lavet en aftale med en leverandør.

Forsvarsministeriet oplyser mandag, at der skal komme en militærfaglig indstilling i forhold til, hvad de skal kunne, og at man skal blive enig om, hvem der skal bygge skibene.

Hvilken klasse og hvilke kapaciteter skibene skal udrustes med er en afgørende faktor i forhold til pris og de opgaver, de skal kunne løse.

Spørgsmålet er eksempelvis, hvilken dronekapacitet de skal have, og om de skal kunne spore og bekæmpe ubåde.

Det har tidligere været fremme, at det første nye skib efter planen skal være klar i 2030.

Der er også truffet beslutning om, at staten skal eje samlefaciliteten i Frederikshavn. Den skal udformes, så den i fremtiden vil kunne bruges til at producere større skibe end de arktiske skibe.

Beslutningerne er truffet med afsæt i en analyse fra et konsulenthus.

Forsvarsforligskredsen drøfter fortsat anskaffelse af nye fregatter, som er større og slagkraftige krigsskibe. Forsvarsministeren mener ikke, at Danmark er i stand til at bygge dem alene.

Danmark er en stor maritim nation, men råder ikke over værfter, der kan bruges til at bygge eller samle større maritime kapaciteter, har argumentet lydt.

Danmark er ved at opruste særligt sin tilstedeværelse i Arktis, ligesom regeringen og Forsvaret håber og venter, at også forsvarsalliancen Nato vil øge sin permanente tilstedeværelse.

Det skyldes i høj grad amerikanske krav, hvor USA’s præsident, Donald Trump, tidligere ikke har villet afvise at bruge magt til at overtage Grønland, men siden afvist det.

Danmark og Grønland forhandler i øjeblikket med USA om at finde en løsning.

Den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Marius Borg Høiby blev anholdt af politiet søndag aften, sigtet for en række nye lovbrud.

Politiet i Norges hovedstad, Oslo, bekræfter over for det norske medie NRK, at Høiby er blevet anholdt og sigtet for trusler med kniv, brud på tilhold og tilfælde af det, der i den norske straffelov kaldes kropskrænkelse.

Kropskrænkelse er at udøve vold eller på anden måde udsætte en person for en fysisk krænkelse.

Anholdelsen af Marius Borg Høiby skete blot to dage, inden han skal sidde på anklagebænken i en omfattende sag, hvor han er tiltalt for 38 lovovertrædelser, deriblandt fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Sagen begyndte, da han i august 2024 blev anholdt og sigtet for vold mod en ung kvinde.

Siden er anklagerne mod ham blevet flere, mens skandalen har grebet om sig og kastet mørke skygger over hele det norske kongehus.

Retssagen, hvor Høiby sidder på anklagebænken, begynder tirsdag den 3. februar i Oslo Tingrett.

Ellen Holager Andenæs, der er forsvarer for Høiby, har bekræftet over for det norske nyhedsbureau NTB, at den 29-årige bonusprins er blevet anholdt, og at politiet ønsker at varetægtsfængsle ham.

Hun ønsker ikke at oplyse, hvordan Høiby stiller sig over for de nye sigtelser, eller hvor han blev anholdt.

Den 29-årige nægter sig skyldig i de mest alvorlige af de forhold, han er tiltalt for – heriblandt voldtægt og mishandling.

Han erkender sig dog skyldig i vold mod en tidligere samlever samt for transport af cannabis.

En polsk chauffør på en svinetransport frifindes ved Retten i Kolding i en sag om 67 smågrise, der døde som følge af overophedning.

Manden var tiltalt for brud på dyrevelfærdsloven.

Men retten finder det ikke bevist, at chaufføren har handlet i strid med regler eller praksis på området.

Sagen går tilbage til september 2020, hvor chaufføren en tidlig morgen skulle transportere 680 smågrise fra en landmand i Skanderborg til en samlestald i Egtved.

Fra samlestalden skulle grisene eksporteres videre til aftagere i udlandet.

Grisene omkom ifølge eksperters vurdering som følge af overophedning, kredsløbskollaps og chok.

Nogle var døde ved ankomsten til samlestalden, mens andre øjeblikkeligt blev aflivet.

Dyrene blev ifølge anklageskriftet udsat for “den højeste grad af smerte, lidelse og angst”.

Den polske chauffør var tiltalt for “grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling”.

Temperaturen på et af lastbilens fem dæk blev målt til 38,4 grader under læsningen af grisene den pågældende septembermorgen.

Temperaturer over 28,9 grader er kritiske for grise, der ikke kan svede, fremgår det af en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd.

Specialanklager Pernille Moesborg krævede manden idømt 60 dages fængsel.

– Hans (chaufførens, red.) vigtigste opgave er at passe på de her grise, når han transporterer dem.

– Han burde have lyttet til lyde fra vognen. Var der uro? Han kunne også have tændt den mekaniske ventilation eller holdt en pause for at få luftet ud. Det gjorde han heller ikke, lød det fra anklageren i retten.

Chaufføren nægtede sig skyldig.

Hans advokat, Niels Christian Strauss, argumenterede i retten for, at både manden og vognmandsvirksomheden skulle frifindes.

Han henviste til, at der ikke er en lovbestemt maksimumtemperatur, når det gælder transporter under otte timer.

– Vi ved, at grisene har haft det varmt, men alle regler er blevet fulgt.

– Man kan ikke straffe min klient, når man ikke har fortalt ham, hvad han har gjort forkert, sagde advokaten.

Anklageren krævede selskabet idømt en bøde på mindst 50.000 kroner.

Men heller ikke her fik anklageren medhold af dommeren og de to domsmænd, der frifandt selskabet.

Frifindelsen ærgrer dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse Ditte Erichsen, der fra tilhørerpladserne har fulgt retssagen.

– Jeg er faktisk chokeret. For mig er det åbenlyst, at de her grise døde af mangel på luft. Der har ikke været en ventilation, der kunne holde temperaturen nede eller sørge for, at de fik ilt.

– Alligevel er der tilsyneladende ikke belæg i lovgivningen for, at nogen kan holdes ansvarlig. Det er jo absurd, siger Ditte Erichsen.

Hvis det er retstilstanden, er der efter dyrlægens vurdering tale om et “kæmpe hul i loven”, som politikerne bør lukke.

Pernille Moesborg siger efter domsafsigelsen, at hun vil nærlæse dommens præmisser.

– Så må vi på den baggrund vurdere, om vi skal tage dommen til efterretning eller indstille til, at den ankes, siger hun.

Iran har indkaldt alle europæiske ambassadører, efter EU torsdag satte Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.

Det oplyser Ismail Baghai, der er talsperson for det iranske udenrigsministerium ved et pressemøde mandag, skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge talspersonen er indkaldelsen af ambassadørerne den “mindste reaktion”. Baghai uddyber, at yderligere reaktioner vil komme, dog uden at blive mere specifik om, hvad disse vil være.

Blandt årsagerne til terrorstemplingen af Revolutionsgarden refererede EU-landene mere konkret til “sikkerhedsstyrkernes brug af vold, vilkårlige tilbageholdelser og intimideringstaktikker” over for demonstranterne.

– Undertrykkelse kan ikke stå ubesvaret hen. EU’s udenrigsministre har netop taget det afgørende skridt mod at udpege Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation, skrev EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i sidste uge på det sociale medie X om beslutningen.

– Ethvert regime, der dræber tusinder af sine egne borgere, arbejder mod sin egen undergang.

Revolutionsgarden blev oprettet af præstestyret i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker.

EU har tidligere sat Revolutionsgarden på en sanktionsliste med indefrysning af aktiver på grund af krænkelser af menneskerettigheder.

At sætte Revolutionsgarden på terrorlisten er dog en markant skærpelse.

Menneskerettighedsgruppen HRANA, der holder til i USA, oplyste i slutningen af januar, at mere end 26.000 mennesker er blevet anholdt i forbindelse med protesterne, som tog til i begyndelsen af det nye år.

Gruppen sagde desuden, at 5002 personer indtil videre er blevet bekræftet dræbt i forbindelse med demonstrationerne, hvor de iranske sikkerhedsstyrker er blevet anklaget for at skyde mod fredelige demonstranter.

Selv har de iranske myndigheder tidligere oplyst, at 3117 mennesker er blevet dræbt.

Mandag oplyser iranske myndigheder ifølge stats-tv, at også fire udlændinge af uoplyst nationalitet er blevet arresteret for “at deltage i optøjerne”, skriver AFP.

Myndighederne beskylder blandt andet Israel og USA for at have medvirket til de omfattende demonstrationer.

Statsrevisorerne retter mandag deres skarpeste kritik mod Forsvarsministeriet.

Det sker efter en beretning fra Rigsrevisionen om beskyttelse af de særligt væsentlige netværk, som Forsvarsministeriet bruger til at kommunikere om klassificeret information.

– Vi statsrevisorer retter en meget hård kritik i dag, det er faktisk den hårdest mulige kritik, vi kan tage i brug. Det gør vi, fordi de netværk, man bruger i Forsvaret til at kommunikere om klassificerede oplysninger, altså oplysninger, som har et særligt beskyttelsesbehov. De netværk er ikke sikre nok, de er ikke beskyttede nok.

– Når man ser på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, vi står i nu, så er det alvorligt. Det er også derfor, vi henleder Folketingets opmærksomhed på denne sag, siger Mette Abildgaard (K), der er formand for Statsrevisorerne.

Selve indholdet af kritikken er stemplet fortroligt og bliver ikke lagt frem.

Ifølge Rigsrevisionen har undersøgelsen givet anledning til en række kritiske bemærkninger.

Forsvarsministeriet har med henvisning til den “aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation” vurderet, at resultaterne ikke kan offentliggøres.

Den vurdering har Rigsrevisionen ikke haft grundlag for at tilsidesætte. I stedet er der afgivet et fortroligt notat til Statsrevisorerne.

Det er ellers sædvane, at Statsrevisorernes kritik offentliggøres, når der rettes alvorlige anmærkninger mod ministerier og styrelser.

Mette Abildgaard oplyser, at Statsrevisorerne, fordi oplysningerne er fortrolige, heller ikke kan drøfte dem med hele Folketinget.

Statsrevisorerne vil i stedet drøfte sagen med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Det er et udvalg med et medlem fra hvert af de syv største partier i Folketinget, og hvor Mette Abildgaard selv er medlem.

Forsvarsministeriet har nu to måneder til at svare på kritikken, hvilket formentlig også vil være fortroligt.

Mette Abildgaard regner med at se forbedringer.

– Jeg tror, de fleste danskere har en forventning om, at når Forsvarsministeriet har et behov for at udveksle klassificerede informationer, at det så foregår på måder, som er ekstremt sikrede.

– Det er oplysninger, der kan have store sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis de kommer ud, i mange tilfælde, siger hun.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpeget, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

EU-parlamentariker Anders Vistisen (DF) stiller op til Folketinget.

Det skriver han på Facebook.

Han bliver spidskandidat for Dansk Folkeparti i Nordjyllands Storkreds.

– Jeg stiller op for at holde Mette Frederiksen ansvarlig for hendes svigt på udlændingeområdet og for den måde, hendes regering igen og igen overhører danskerne uden for de store byer, skriver Vistisen.

Anders Vistisen skifter storkreds.

Ved folketingsvalget i 2022 stillede han op i Østjylland som spidskandidat. Dengang blev han slået af Nick Zimmermann, som fik omkring 300 flere stemmer.

Inden Anders Vistisen blev valgt til Europa-Parlamentet første gang i 2014, havde han job i et par år som juridisk konsulent i parlamentet.

– Det er vemodigt at tage afsked med arbejdet i Europa-Parlamentet, hvor jeg har kæmpet for danskernes interesser med alt, hvad jeg havde. Men jeg gør det med sindsro – for der står en stærk og loyal suppleant, DF’s næstformand, Majbritt Birkholm, er klar til at tage over og fortsætte det vigtige arbejde i Bruxelles, siger Anders Vistisen i en pressemeddelelse.

Der skal være folketingsvalg senest 31. oktober.

Den norske kronprinsesse Mette-Marits protektion i Norges Røde Kors er til diskussion efter de seneste afsløringer om kronprinsessens kontakt til den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Andreas Bjørnstad, der er kommunikations- og samfundsdirektør i Røde Kors, siger ifølge nyhedsbureauet NTB til norsk TV 2, at det er en alvorlig sag.

– Det er afgørende at tage tydelig afstand fra de overgreb, som Epstein blev dømt for. Børn og unge skal være trygge ved, at samfundet har nultolerance over for seksuelle overgreb, lyder det fra ham.

Han understreger, at det derfor er “vigtigt”, at kronprinsessen selv har udtrykt, at hun har udvist dårlig dømmekraft i sin kontakt med Epstein.

Kronprinsessen har været protektor siden 2005 og skal efter planen indtil videre fortsætte i rollen frem til 2030.

Det var i hvert fald indtil, det kom frem, at kronprinsessen nævnes hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag.

– Det er for tidligt for Røde Kors at vurdere, om det, som indtil nu er kommet frem, vil påvirke hendes kongelige protektion, siger Andreas Bjørnstad til norsk TV 2.

Danske kommuner har med brugen af Google-produkter ikke beskyttet folkeskoleelevers personoplysninger tilstrækkeligt.

Det vurderer Datatilsynet, der mandag har udtalt alvorlig kritik af 51 kommuner for kommunernes behandling af personoplysninger ved brug af Googles produkter til undervisning i folkeskolen.

Det skriver tilsynet i en nyhed, hvor det fremgår, at tilsynet dermed har truffet afgørelse i den såkaldte Chromebook-sag om 51 kommuners brug af Google-produkter.

En Chromebook er en bærbar computer, der kører med Googles Chrome-system.

Afgørelsen er sidste led i tilsynets sagskompleks om en række kommuners brug af Google Workspace for Education og Google Chrome Education til undervisningsformål i de danske folkeskoler.

Tilsynet har undersøgt kommunernes håndtering af det ansvar, der følger med brugen af Google som databehandler – altså den, der behandler oplysninger om borgerne.

Det er særligt med fokus på den data, som Google videresender til deres underdatabehandlere i tredjelande.

Pia Færch, der er kontorchef i Kommunernes Landsforening, KL, siger i en skriftlig kommentar, at kommunerne tager tilsynets pointer “meget alvorligt”.

– Vi har sammen med kommunerne lagt et stort arbejde i at sikre, at produkterne kan bruges i folkeskolen, siger hun med henvisning til en aftale, KL indgik med Google i 2024.

Der var tale om en aftale, som betød, at kommunerne ikke længere videregav personoplysninger, som der ikke er hjemmel til i dansk lovgivning, til Google.

KL vil nu sammen med det kommunalt ejede it-fællesskab Kombit kigge på, “hvad der skal til for, at vi kan lave den sidste vurdering af underdatabehandlingerne, som Datatilsynet efterlyser”, siger Pia Færch.

Datatilsynet blev opmærksom på sagen, da en far i 2019 klagede over, at man kunne se hans otteårige søns navn og skole på platformen YouTube.

Oplysningerne endte på YouTube, fordi en af sønnens venner havde lånt hans Chromebook og skrevet en besked på platformen.

Efterfølgende har Datatilsynet undersøgt kommunernes behandling af data i forbindelse med brug af Chromebooks og Google Workspace.

KL bider særligt mærke i, at tilsynets afgørelse mandag slår fast, at den databehandleraftale, KL har indgået med Google i 2024, lever op til reglerne.

– Folkeskolen anno 2026 kan ikke baseres på pen og papir, og derfor er det godt, at vi nu har fået afklaret, at kommunerne godt kan bruge de pågældende digitale løsninger i undervisningen, lyder det fra Pia Færch.

Tilsynet advarer dog kommuner om, at det formentlig vil være i strid med databeskyttelsesforordningen, hvis kommunerne ikke har konfigureret deres opsætning, som aftalen mellem Google og KL foreskriver.

Da selskabet GoMore så dagens lys i 2005, var det for at give danskerne muligheden for at få et lift af en fremmed bilist.

Siden har markedet for langdistancekørsel ændret sig, og GoMore taber i dag penge på sin samkørselsforretning.

Derfor lukker selskabet ved udgangen af februar den del af forretningen, lyder det mandag i en pressemeddelelse.

Konceptet om samkørsel har haft det svært, efter at markedet for langdistancekørsel blev dereguleret, lyder det fra GoMore.

Det gav busselskaberne muligheden for at tilbyde konkurrencedygtige priser, og derfor har de sat sig på en stor del af markedet.

Og så har coronakrisen haft varige konsekvenser for samkørslen.

– I dag udgør samkørsel mindre end én procent af GoMores forretning, og siden de store tab af passagerer under corona har konceptet været en underskudsforretning, siger selskabets administrerende direktør, Matias Møl Dalsgaard.

– Nu går den desværre ikke længere. For fortsat at kunne vokse som virksomhed og fokusere der, hvor vi for alvor kan gøre en forskel og indfri vores mission, er vi nødt til at træffe den svære beslutning at lukke samkørsel.

GoMore kommer fremover til at fokusere på den primære del af forretningen, der handler om privat biludlejning.

Det gik bedst for GoMores samkørselsforretning i årene mellem 2013 og 2018. Selskabet faciliterede mere end to millioner lift i Danmark.

Direktøren siger i meddelelsen, at han selv var en flittig bruger af konceptet.

– Jeg vil gerne takke alle jer, som gennem årene har bakket op om den gode, bundsympatiske og helt igennem positive idé, som samkørsel virkelig er, lyder det videre.

– Vi må bare erkende, at der samlet set ikke er nok opbakning til idéen til at sikre en bæredygtig forretning.

Moderaterne oplever efter nogle ugers optur tilbagegang i den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Her står Moderaterne til 5,0 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen.

For en uge siden blev Moderaterne målt til 7,0 procent. Men ellers har Moderaterne haft stor fremgang i det nye år. Partiet sluttede 2025 med 2,8 procent i Voxmeter-regi.

Også statsministerpartiet Socialdemokratiet går tilbage i den nye måling – fra 23,1 til 22,3 procent – mens der er fremgang for Venstre, det sidste parti i regeringen. Venstre står til 12,0 procent mod 10,8 procent for en uge siden.

Regeringen er som helhed de seneste uger gået frem i målingerne. Det skete efter en måned, hvor sagen om Grønlands fremtid har fyldt en stor del i dansk politik, efter at USA’s præsident, Donald Trump, havde gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

I den seneste uge er der blevet mere stille om Grønland, og der har været fokus på andre sager.

Eksempelvis blev der præsenteret en aftale om en såkaldt fødevarecheck, og i fredags præsenterede regeringstoppen sit udspil til en udvisningsreform, hvis formål er at udvise flere kriminelle udlændinge.

Der er en statistisk usikkerhed i forbindelse med den landspolitiske måling, som er udkommet mandag.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier er på +/-2,6 procentpoint. Det gør sig gældende for Socialdemokratiet. Hvad Moderaterne angår, er den på +/-1,4 procentpoint, og for Venstre er den på +/-2,0 procentpoint.

Målingen er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1001 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 26. januar til 1. februar.

De politiske partier følger generelt en del med i meningsmålingerne i disse tider, fordi der senere i år skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Joanna Rubinstein, der indtil nu var bestyrelsesformand for Sverige for UNHCR, har trukket sig fra sin stilling efter Epstein-sag.

Det bekræfter Ulrika Belin, der er kommunikationschef for Sverige for UNHCR, der er FN’s flygtningeorganisations (UNHCR) svenske partner, over for Expressen.

Ifølge mediet viser nye Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag, at Rubinstein i 2012 sammen med sin familie besøgte den nu afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins private ø.

I en mail fra december 2012 takker Rubinstein Epstein for hans gæstfrihed og “en vidunderlig frokost og en eftermiddag i paradis”.

Det viser et dokument offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

Epstein blev allerede i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Han døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Over for Expressen fortæller Rubinstein, at hun og hendes familie var på ferie i nærheden, da hun blev inviteret af Epstein.

Hun understreger desuden, at besøget var første og eneste gang, hun mødte Epstein.

Den nu tidligere FN-chef bekræfter ifølge mediet, at hun kendte til Epsteins dom fra 2008, da hun besøgte rigmandens caribiske ø.

– Det som senere er kommet frem om omfanget af overgrebene, er forfærdeligt og noget, som jeg på det kraftigste tager afstand fra, siger Rubinstein til Expressen.

Flere fremtrædende personer er i den seneste tid kommet i søgelyset efter offentliggørelse af flere Epstein-dokumenter.

Eksempelvis har den britiske politiker Peter Mandelson meldt sig ud af regeringspartiet Labour på grund af sine forbindelser til den nu afdøde seksualforbryder.

Også den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har måttet svare på flere spørgsmål, efter at hun ifølge norske medier hundredvis af gange blev nævnt i Epstein-dokumenterne.

En yngre mand stak i juni 2024 sin 25-årige barndomsven ihjel på en parkeringsplads ved Aarhus.

Mandag blev den i dag 26-årige Ahmed Abdirahman Ahmed idømt 12 års fængsel for drab. Det skriver Århus Stiftstidende.

Desuden udvises Ahmed Abdirahman Ahmed, der har somaliske forældre og har boet i Danmark, siden han var spæd. Udvisningen gælder for altid.

Dommen kom, efter at retten tidligere mandag kendte den 26-årige skyldig i drab.

Drabet fandt sted på en parkeringsplads ved Grøfthøjparken i Viby J i det sydlige Aarhus 26. juni 2024.

Det 25-årige offer døde efter at være blevet overfaldet og stukket flere gange med kniv. Han fik skader i ansigtet, brystet, ryggen og armene.

Ifølge TV2 Østjylland var nævningetinget enige om at kende den 26-årige skyldig.

Skyldkendelsen fastslår, at den 26-årige jagtede offeret rundt på parkeringspladsen.

Sagen har været behandlet over flere retsmøder i januar.

Der er ifølge skyldkendelsen afgivet troværdige, detaljerede og samstemmende forklaringer fra flere vidner, skriver TV2 Østjylland.

Retten har også lagt vægt på videooptagelser fra en parkeret Tesla, som viser offeret og den tiltalte på parkeringspladsen. Videoen er blevet afspillet for lukkede døre og er derfor ikke vist for pressen.

Den 26-årige har under retssagen nægtet sig skyldig i manddrab. Han har forklaret, at offeret havde en kniv, og at der var tale om nødværge.

Århus Stiftstidende har tidligere beskrevet, at den 26-årige mand og offeret kendte hinanden i forvejen. Den tiltalte har forklaret, at de havde været venner, siden de var små.

Ifølge mediet har sagens anklager i retten tegnet et billede, som tyder på, at de begge var medlemmer af en gruppering i det nordlige Aarhus.

I en afhøring med politiet efter drabet i 2024 spurgte en politibetjent den tiltalte, hvorfor han ikke løb væk, da han så, at offeret havde en kniv.

– Jeg har altid været den type, at hvis jeg trækker en kniv op, så gør jeg det for at dræbe, lød svaret ifølge Århus Stiftstidende.

Herefter konstaterede betjenten, at svaret ikke hang sammen med, at han fortalte, at drabet blev begået i selvforsvar.

Ahmed Abdirahman Ahmed anker dommen til landsretten. Han vil frifindes.