Seneste nyheder

5. maj 2026

Moderaterne går tilbage i ny måling efter ugers optur

Moderaterne oplever efter nogle ugers optur tilbagegang i den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Her står Moderaterne til 5,0 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen.

For en uge siden blev Moderaterne målt til 7,0 procent. Men ellers har Moderaterne haft stor fremgang i det nye år. Partiet sluttede 2025 med 2,8 procent i Voxmeter-regi.

Også statsministerpartiet Socialdemokratiet går tilbage i den nye måling – fra 23,1 til 22,3 procent – mens der er fremgang for Venstre, det sidste parti i regeringen. Venstre står til 12,0 procent mod 10,8 procent for en uge siden.

Regeringen er som helhed de seneste uger gået frem i målingerne. Det skete efter en måned, hvor sagen om Grønlands fremtid har fyldt en stor del i dansk politik, efter at USA’s præsident, Donald Trump, havde gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

I den seneste uge er der blevet mere stille om Grønland, og der har været fokus på andre sager.

Eksempelvis blev der præsenteret en aftale om en såkaldt fødevarecheck, og i fredags præsenterede regeringstoppen sit udspil til en udvisningsreform, hvis formål er at udvise flere kriminelle udlændinge.

Der er en statistisk usikkerhed i forbindelse med den landspolitiske måling, som er udkommet mandag.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier er på +/-2,6 procentpoint. Det gør sig gældende for Socialdemokratiet. Hvad Moderaterne angår, er den på +/-1,4 procentpoint, og for Venstre er den på +/-2,0 procentpoint.

Målingen er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1001 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 26. januar til 1. februar.

De politiske partier følger generelt en del med i meningsmålingerne i disse tider, fordi der senere i år skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Svensk bestyrelsesformand trækker sig efter Epstein-sag

Joanna Rubinstein, der indtil nu var bestyrelsesformand for Sverige for UNHCR, har trukket sig fra sin stilling efter Epstein-sag.

Det bekræfter Ulrika Belin, der er kommunikationschef for Sverige for UNHCR, der er FN’s flygtningeorganisations (UNHCR) svenske partner, over for Expressen.

Ifølge mediet viser nye Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag, at Rubinstein i 2012 sammen med sin familie besøgte den nu afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins private ø.

I en mail fra december 2012 takker Rubinstein Epstein for hans gæstfrihed og “en vidunderlig frokost og en eftermiddag i paradis”.

Det viser et dokument offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

Epstein blev allerede i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Han døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Over for Expressen fortæller Rubinstein, at hun og hendes familie var på ferie i nærheden, da hun blev inviteret af Epstein.

Hun understreger desuden, at besøget var første og eneste gang, hun mødte Epstein.

Den nu tidligere FN-chef bekræfter ifølge mediet, at hun kendte til Epsteins dom fra 2008, da hun besøgte rigmandens caribiske ø.

– Det som senere er kommet frem om omfanget af overgrebene, er forfærdeligt og noget, som jeg på det kraftigste tager afstand fra, siger Rubinstein til Expressen.

Flere fremtrædende personer er i den seneste tid kommet i søgelyset efter offentliggørelse af flere Epstein-dokumenter.

Eksempelvis har den britiske politiker Peter Mandelson meldt sig ud af regeringspartiet Labour på grund af sine forbindelser til den nu afdøde seksualforbryder.

Også den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har måttet svare på flere spørgsmål, efter at hun ifølge norske medier hundredvis af gange blev nævnt i Epstein-dokumenterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mand idømt 12 års fængsel for knivdrab på barndomsven

En yngre mand stak i juni 2024 sin 25-årige barndomsven ihjel på en parkeringsplads ved Aarhus.

Mandag blev den i dag 26-årige Ahmed Abdirahman Ahmed idømt 12 års fængsel for drab. Det skriver Århus Stiftstidende.

Desuden udvises Ahmed Abdirahman Ahmed, der har somaliske forældre og har boet i Danmark, siden han var spæd. Udvisningen gælder for altid.

Dommen kom, efter at retten tidligere mandag kendte den 26-årige skyldig i drab.

Drabet fandt sted på en parkeringsplads ved Grøfthøjparken i Viby J i det sydlige Aarhus 26. juni 2024.

Det 25-årige offer døde efter at være blevet overfaldet og stukket flere gange med kniv. Han fik skader i ansigtet, brystet, ryggen og armene.

Ifølge TV2 Østjylland var nævningetinget enige om at kende den 26-årige skyldig.

Skyldkendelsen fastslår, at den 26-årige jagtede offeret rundt på parkeringspladsen.

Sagen har været behandlet over flere retsmøder i januar.

Der er ifølge skyldkendelsen afgivet troværdige, detaljerede og samstemmende forklaringer fra flere vidner, skriver TV2 Østjylland.

Retten har også lagt vægt på videooptagelser fra en parkeret Tesla, som viser offeret og den tiltalte på parkeringspladsen. Videoen er blevet afspillet for lukkede døre og er derfor ikke vist for pressen.

Den 26-årige har under retssagen nægtet sig skyldig i manddrab. Han har forklaret, at offeret havde en kniv, og at der var tale om nødværge.

Århus Stiftstidende har tidligere beskrevet, at den 26-årige mand og offeret kendte hinanden i forvejen. Den tiltalte har forklaret, at de havde været venner, siden de var små.

Ifølge mediet har sagens anklager i retten tegnet et billede, som tyder på, at de begge var medlemmer af en gruppering i det nordlige Aarhus.

I en afhøring med politiet efter drabet i 2024 spurgte en politibetjent den tiltalte, hvorfor han ikke løb væk, da han så, at offeret havde en kniv.

– Jeg har altid været den type, at hvis jeg trækker en kniv op, så gør jeg det for at dræbe, lød svaret ifølge Århus Stiftstidende.

Herefter konstaterede betjenten, at svaret ikke hang sammen med, at han fortalte, at drabet blev begået i selvforsvar.

Ahmed Abdirahman Ahmed anker dommen til landsretten. Han vil frifindes.

Forretningsmand fra Den sorte svane tiltalt

Forretningsmanden Martin Malm, som medvirker i TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”, er tiltalt for hvidvask og momssvig.

Hvidvasken drejer sig om sammenlagt 17 millioner kroner, mens der er rejst tiltale for momssvig for 6 millioner kroner.

Anklagemyndigheden ved National enhed for Særlig Kriminalitet rejste tiltale kort før jul, men på grund af et navneforbud i sagen har det ikke været tilladt at røbe identiteten på den tiltalte.

Men mandag har Retten i Glostrup valgt at ophæve navneforbuddet, som blev nedlagt ved et retsmøde tilbage i september 2024.

Ved mandagens retsmøde oplyste forsvarsadvokat Anders Boelskifte, at hans klient nægter sig skyldig.

De første mere end 100 frivillige tyvstarter forlænget værnepligt

Unge mænd og kvinder er mandag morgen mødt op på Haderslev Kaserne for at påbegynde deres værnepligt, som strækker sig over de næste 11 måneder.

Dermed har mere end 100 frivillige mandag tyvstartet på den nye forlængede værnepligt, der i princippet først træder i kraft til sommer.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der med forsvarsforliget i juni 2023 blev enige om at styrke værnepligten med flere værnepligtige, øget ligestilling og forlænget tjenestetid.

Med den længere værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

Det er ikke blot værnepligten på Haderslev Kaserne for hæren, der bliver taget hul på i februar.

Fremrykningen gælder også i Frederikshavn for søværnet og i Karup og Skalstrup for flyvevåbnet.

Alle værnepligtige, som begynder på den nye forlængede værnepligt i februar, har meldt sig frivilligt.

Chefen for værnepligtsprogrammet, oberst Kenneth Strøm, understreger, at den nye forlængede værnepligt giver mulighed for, at de værnepligtige kan løse andre funktioner end det, de kan i dag med fire måneders værnepligt.

– De kan i langt højere grad blive specialiseret end det, som man kan i værnepligten i dag, siger han.

– Det vil sige, at mange værnepligtige kommer til at indgå sammen med fastansatte for eksempel på søværnets skibe, siger han og nævner også muligheden for at være en del af droneafdelingen og jordbaseret luftforsvar.

Han fortæller, at de 11 måneder er inddelt i 5 måneders basisuddannelse og derefter 6 måneders yderligere uddannelse i operativ opgaveløsning.

De yderligere 6 måneders såkaldte specialisering vælger man allerede på Forsvarets Dag, der tidligere blev kaldt session.

– Her bliver man præsenteret for alle værnepligtslinjer, og der vælger man, hvad man godt kunne tænke sig at arbejde med, siger obersten.

Det er ønsket, at så mange som muligt bliver inspireret til at blive i Forsvaret efter deres værnepligt.

– Vi har mere end 40 uddannelser, som man kan vælge, så det at få folk ind på den rette hylde er centralt for os, siger Kenneth Strøm.

Medier: Rafah-grænseovergang til Gaza er åbnet

Rafah-grænseovergangen mellem Gaza og Egypten er åben for ind- og udrejse for personer til fods.

Det oplyser israelske myndighedspersoner til både nyhedsbureauet AFP og Reuters.

Meldingen kommer efter en “begrænset åbning” søndag.

Ifølge Reuters er mandagens melding om en åbning af overgangen dog ikke ensbetydende med, at alle, der gerne vil krydse grænsen, får mulighed for det.

Både Israel og Egypten forventes ifølge nyhedsbureauet at indføre begrænsninger på antallet af rejsende.

Derudover kræver Israel sikkerhedskontrol af palæstinensere, der rejser ind og ud, lyder det.

Ifølge det statslige egyptiske medie al-Qahera News, der er tilknyttet statens efterretningstjeneste, vil 50 mennesker kunne krydse grænsen fra Egypten til Gaza, ligesom 50 mennesker vil kunne krydse den modsatte vej, skriver AFP.

Amerikanske tech-aktier har lunet i danske pensionsopsparinger

Det samlede investeringsafkast for de danske forsikrings- og pensionsselskaber endte på 225 milliarder kroner i 2025.

Det viser en opgørelse fra Nationalbanken.

Til sammenligning lød afkastet på 344 milliarder kroner i 2024 og 337 milliarder kroner i 2023.

Afkastet i 2025 var blandt andet drevet af udenlandske aktier.

Andreas Østergaard Hartington, der er underdirektør i brancheforeningen for pensionsselskaber (F&P), peger på tech-aktierne som drivkraft.

– 2025 viser meget tydeligt, at globale aktier – særligt inden for teknologi – fortsat er en vigtig kilde til afkast for pensionsopsparingen, siger han i en skriftlig kommentar.

Det var formentlig ikke mange, der havde spået den udvikling for året, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, præsenterede sin toldplan.

I april præsenterede han told på en lang række importerede varer, og det fik aktierne til at styrtdykke. Det smittede af på de danske pensionsopsparinger.

Men siden rettede det hele sig op, og aktierne såvel som pensionsopsparingerne endte året med at være mere værd.

Ifølge Nationalbanken har det også været afgørende, at sektoren har afdækket sin valutarisiko.

Det foregår i praksis ved, at man aftaler at bytte dollar til kroner til en fast kurs engang i fremtiden.

På den måde ved selskabet nogenlunde, hvad investeringerne er værd i kroner, uanset hvordan dollaren opfører sig.

Nationalbanken forklarer, at valutaafdækningen overordnet set giver positive afkast i de år, hvor valutakurserne falder.

– At dollaren er faldet gennem året, har isoleret set givet kurstab på de amerikanske investeringer, men samtidig har sektorens omfattende afdækning af dollarpositioner udløst store gevinster, siger Andreas Østergaard Hartington.

– Valutaafdækning bidrog alene med 87 milliarder kroner til årets afkast.

Lægehelikopter fløj til ulykke på motorvejen

Herningmotorvejen er mandag morgen kun farbar i et spor ved Ikast i vestgående retning.

Det skyldes en ulykke, fremgår det af Vejdirektoratets hjemmeside.

Afspærringen er mellem afkørsel 37 Ikast Ø og 38 Ikast C.

På et tidspunkt var der helt spærret på motorvejen, men omkring klokken 08 er der et farbart spor.

Ulykkesstedet kan passeres med forsigtighed, skriver Vejdirektoratet.

DR P4 skrev tidligere, at en lægehelikopter landede på selve motorvejen, og at der holdt flere redningskøretøjer.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gorm Lauridsen fortæller, at en person er kommet til skade i ulykken. Han afviser dog umiddelbart at oplyse nærmere om vedkommendes tilstand.

– Jeg har fået en melding om, at der har været fire parter impliceret, siger Gorm Lauridsen, der ikke kan oplyse nærmere om årsagen til ulykken.

Politiet fik meldingen om ulykken klokken 07.03, og to timer senere er politiet fortsat på stedet.

Lidt senere skete et nyt uheld på motorvejen ved frakørslen til Bording. Det var umiddelbart ikke alvorligt, fortæller vagtchefen.

Danmark udbetaler millionstøtte til FN-organisation tidligt på året

Danmarks bidrag på 105 millioner kroner i 2026 til UNRWA, der er FN’s hjælpeorganisation for palæstinensere, og som står for den centrale infrastruktur for humanitære aktiviteter i Gaza, udbetales nu.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

– Vi bakker fuldt op om UNRWA’s uundværlige arbejde med at levere humanitær bistand, sundhed og uddannelse til millioner af palæstinensere i regionen – ikke mindst i Gaza.

– Støtten er afgørende, ikke mindst lige nu, hvor situationen i Palæstina er yderst skrøbelig, og UNRWA er under hårdt pres, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig kommentar.

Samlet set har Udenrigsministeriet udbetalt 578,1 million kroner til UNRWA siden 2023.

Støtten plejer at blive udbetalt senere på året, men i år får UNRWA altså hele den danske støtte i ét hug og tidligt på året.

Tilbage i 2024 var der stort postyr om UNRWA, som var udsat for kritik af Israel for at være for tæt forbundet med Hamas.

Konkret beskyldte Israel FN-organet for at have været involveret i Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Udenrigsministeriet valgte dog at fastholde sin støtte til organisationen, fordi den betragtes som den afgørende institution til at opretholde levevilkår i Gaza.

UNRWA var også til heftig debat i Folketinget efter afsløringer af, at flere ansatte har været affilierede med Hamas.

Primært sørger UNRWA for nødhjælp, husly og sundhedsydelser og giver blandt andet palæstinensiske børn undervisning.

Ifølge Udenrigsministeriet skal “kernebidraget til UNWRA” gå til fem indsatsområder. Det er foruden Gaza og Vestbredden, inklusive Østjerusalem, også Jordan, Libanon og Syrien.

UNRWA har i Gaza omkring 11.000 medarbejdere, skriver Udenrigsministeriet.

Taknemmelig Dalai Lama får Grammy for bedste lydbog

Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, er taknemmelig for at have vundet en pris ved søndagens amerikanske musikshow Grammy Awards.

Det skriver den 90-årige buddhist på sociale medie X.

Dalai Lama blev ved showet i Los Angeles tildelt prisen i kategorien for bedste lydbog, oplæsning og fortælling med bogen “Meditations: The Reflections of His Holiness the Dalai Lama”.

På dansk kan bogtitlen oversættes til “Meditationer: Hans hellighed Dalai Lamas refleksioner.”

– Jeg modtager denne anerkendelse med taknemmelighed og ydmyghed. Jeg ser det ikke som noget personligt, men som en anerkendelse af vores fælles, universelle ansvar, skriver Dalai Lama på X.

Den buddhistiske leder skriver videre, at fred, medfølelse og omsorg for miljøet er forudsætninger for, at verdens otte milliarder mennesker kan trives.

– Jeg er taknemmelig for, at denne Grammy-anerkendelse kan hjælpe med at sprede disse budskaber, skriver han.

Dalai Lama var ikke til stede i Los Angeles, hvor prisen ifølge nyhedsbureauet AFP blev modtaget af den canadisk-amerikanske musiker Rufus Wainwright, der har bidraget til lydbogen.

Dalai Lama, der lever i eksil i Indien, har gennem det meste af livet kæmpet for øget tibetansk selvstændighed fra Kina.

Han blev født ind i en bondefamilie i den tibetanske landsby Taksar i juli 1935.

Som toårig blev han identificeret som inkarnationen af den tibetanske buddhismes spirituelle leder. Det skete, efter at han havde udpeget et objekt, som tilhørte hans forgænger.

To år efter ankom han til Tibets hovedstad, Lhasa, hvor han officielt blev indsat som den 14. Dalai Lama.

I 1950 blev han som 15-årig indsat som statsleder, da den kinesiske hær invaderede Tibet.

I 1959 flygtede Dalai Lama til Indien efter et mislykket tibetansk oprør mod Kina. Her etablerede han en eksilregering.

Mens Kina mener, at Dalai Lama er en oprører og separatist, beskriver Dalai Lama sig selv som en “simpel buddhistisk munk”.

Farøbroen spærret for morgentrafik efter ulykke

Farøbroen er spærret i retning mod Lolland og Falster mandag morgen efter en ulykke.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Trafikken ledes fra ved afkørsel 41 Vordingborg. Det er muligt i stedet at benytte sig af Storstrømsbroen.

Men Vejdirektoratet gør opmærksom på, at der er særlige restriktioner for tung trafik, der vejer over 10 ton.

Der er tale om den gamle Storstrømsbro, der endnu er i brug, indtil den nye bro står klar en gang senere i år.

Ingeniøren beskrev allerede i 2011, at den gamle bro er så nedbrudt, at den maksimale vægt på køretøjer, der må krydse broen, er på ti ton.

18-årig mand stukket i kroppen med kniv bag McDonald’s

En 18-årig mand er natten til mandag blevet stukket ned i Rødovre.

Det fortæller vagtchef David Borchersen fra Københavns Vestegns Politi.

– Han er kørt på Rigshospitalet, hvor han er blevet opereret, siger vagtchefen og tilføjer, at manden er uden for livsfare.

Han er blevet stukket med et enkelt knivstik på Horshøjvej, der ligger bag McDonald’s på Jyllingevej i Rødovre, oplyser politikredsen.

– Han er blevet stukket i den ene side af kroppen et eller andet sted, siger vagtchefen.

Politiet efterforsker nu sagen og har foreløbig ingen anholdte.

– Vi træffer nogle personer derude, som kan relatere til den forurettede, og vores vurdering er, at de for nu ikke har det store ønske om at hjælpe med opklaringen af sagen. Så vi er ikke rigtig kommet så langt, siger David Borchersen.

– Vi har nogle vidner, vi skal have talt med, og så er der noget videoovervågning og andre ting, vi skal have kigget på, som måske kan være med til at belyse sagen, så vi kan se, hvad der er sket, tilføjer han.

Knivstikkeriet skal have fundet sted kort efter midnat natten til mandag.

Grammy-vært nævner Grønland i stikpille til Trump

Værten ved årets Grammy Awards, Trevor Noah, nævnte Grønland under prisuddelingen natten til mandag dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Efter at sangeren Billie Eilish havde modtaget prisen for Bedste Sang, sendte Noah to stikpiller på én gang til USA’s præsident, Donald Trump.

– Det her er en Grammy, som alle kunstnere ønsker sig – næsten lige så meget som Trump ønsker sig Grønland, hvilket giver mening. Altså, fordi Epsteins ø er væk, sagde Noah.

Komikeren refererer til, at Trump i begyndelsen af året flere gange har sagt, at han ønsker, at Grønland kommer under amerikansk kontrol “af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”.

Det har vakt røre i Danmark, i Grønland, i Europa og resten af verden.

Efter flere gange at have sagt, at “vi kommer til at få Grønland”, sagde han på World Economic Forum i Schweiz i midten af januar, at han ikke vil bruge magt til at få kontrol med det arktiske område.

Donald Trump er desuden flere gange blevet sat i forbindelse med den afdøde finansmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein. I sidste uge blev tusindvis af dokumenter med forbindelse til Epstein frigivet af USA’s justitsministerium.

Duoen Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell arrangerede i 2000’erne fester og sammenkomster for samfundets elite.

Blandt personer i deres omgangskreds var USA’s tidligere præsident Bill Clinton og den nuværende præsident Donald Trump, som begge siden har taget afstand fra Epstein.

Epstein ejede blandt andet en caribisk ø, hvor der ifølge anklager fandt overgreb sted – herunder mod mindreårige piger.

Der er ingen beviser for, at Trump nogensinde besøgte Epsteins ø. Trump har nægtet, at han har besøgt øen.

– Jeg har aldrig haft det privilegium at besøge hans ø, og jeg afslog det, sagde han ifølge Reuters til journalister i juli sidste år.

Det er dog bevist, at Trump rejste med Epsteins privatfly otte gange mellem 1993 og 1996.

Højrefløjskandidat vinder præsidentvalg i Costa Rica

Højrefløjskandidaten Laura Fernandez har fået flest stemmer ved søndagens præsidentvalg i Costa Rica.

Det står klart, efter at lidt over 81 procent af stemmerne er optalt.

39-årige Fernandez, der er regeringspartiets kandidat, får opbakning fra 48,94 procent af stemmerne. Den nærmeste kandidat, centrumpolitikeren Alvaro Ramos, har fået 33,02 procent.

Alvaro Ramos har erkendt nederlaget, samtidig med at Fernandez har erklæret sig som vinder af søndagens valg.

Vold relateret til narkotikahandel har været et af de store emner i valgkampen, da Costa Rica er blevet et transitland for narkokarteller fra Mexico og Colombia.

Fernandez er gået til valg på et ønske om at ændre landets forfatning og gennemføre en reform af domstolene.

Hun har også lovet strengere fængselsstraffe og at færdigbygge et stort fængsel. Derudover vil hun indføre undtagelsestilstand i områder, der er hårdest ramt af kriminalitet.

Vælgerne i det mellemamerikanske land kunne stemme på 20 forskellige kandidater ved søndagens valg.

Fernandez bliver støttet af den afgående præsident Rodrigo Chaves. Hun har været minister og stabschef under ham.

Hendes kritikere frygter, at hun vil forsøge at ændre forfatningen for at give sin mentor Chaves mulighed for at vende tilbage som præsident efter udløbet af hendes fireårige mandat.

Ifølge den nuværende forfatning er han forhindret i at stille op igen, før han har været fra magten i otte år.

Den tidligere præsident i Costa Rica Óscar Arias, som vandt Nobels fredspris i 1978, advarede søndag om, at “demokratiets overlevelse” stod på spil ved præsidentvalget.

AFP

Bad Bunny tordner mod Trumps omstridte betjente i Grammy-tale

Den puertoricanske megastjerne Bad Bunny sendte natten til mandag et direkte budskab til den omstridte immigrationsmyndighed ICE, da han modtog en Grammy for Bedste Latin-urbane Album ved prisuddelingen i Los Angeles.

– Før jeg takker Gud, vil jeg sige “Ud med ICE”, siger den 31-årige musiker ifølge AFP til stor jubel fra publikummet i den amerikanske storby.

– Vi er ikke vilde, vi er ikke dyr, vi er ikke fremmede. Vi er mennesker, og vi er amerikanere, siger han, en uge før han skal være hovednavn i halvlegsshowet ved NFL-finalen, Super Bowl.

Puerto Rico, hvor Bad Bunny er fra, er et selvstyrende amerikansk territorium.

ICE står i spidsen for gennemførelsen af USA’s præsident Donald Trumps planer om at masseudvise migranter, hvilket var et centralt løfte under Trumps valgkamp.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident for godt et år siden. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

For nylig er situationen eskaleret i Minneapolis i delstaten Minnesota. ICE og det føderale grænsepoliti har siden december lavet en fælles indsats i Minnesota med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

Det har ført til adskillige voldsomme razziaer, og to amerikanske statsborgere blev i januar dræbt i Minneapolis.

En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet. Det har udløst store demonstrationer.

Den amerikanske musiker Billie Eilish langede også ud efter ICE, da hun gik på scenen i Los Angeles for at modtage prisen i kategorien Bedste Sang for “Wildflower” fra albummet “Hit Me Hard and Soft” fra 2024.

Hun sagde, at “ingen er illegal i et stjålet land”, skriver nyhedsbureauet AP.

Bad Bunny valgte for nylig ikke at optræde i USA på sin seneste turné med begrundelsen om, at hans fans risikerede at blive udsat for føderale immigrationsrazziaer ved hans koncerter, skriver AP.

Flere kendte musikere – for eksempel Billie Eilish og Finneas – var mødt op til Grammy-uddelingen med badges med teksten “ICE OUT” (ud med ICE, red.).

Også Justin Bieber og hans hustru, Hailey Bieber, bar samme badge, skriver AP, som tilføjer, at parret normalt ikke udtaler sig om amerikansk politik.

Kendrick Lamar vipper Jay-Z af Grammy-tronen som mest vindende rapper

Rapperen Kendrick Lamar har natten til mandag væltet Jay-Z af pinden som den mest prisvindende rapper i Grammy Awards’ historie.

Det står klart, efter at han indtil videre har vundet fire priser under den 68. udgave af Grammys, skriver nyhedsbureauet AP.

Lamars samlede antal Grammys er nu 26. Jay-Z har 25.

Indtil videre har Lamar vundet fire priser. Det gælder Bedste Rapsang, Bedste Rapalbum, Bedste Rap Performance og Bedste Melodiske Rap Performance.

Med nomineringer i ni kategorier er Lamar den kunstner, der er nomineret flest gange ved årets prisuddeling.

– Det er en ære at være her, siger han i sin takketale, da han modtager prisen for Bedste Rapalbum for albummet “GNX”, der udkom i november 2024.

– Jeg er ikke god til at tale om mig selv, men jeg udtrykker det gennem musikken. Hiphop vil altid være lige her. Vi vil altid have kulturen med os, siger han ifølge AP.

Grammy-året går til og med 30. august det foregående år. Ved årets Grammys kunne værker, der blev udgivet mellem den 31. august 2024 og den 30. august 2025, dermed nomineres.

38-årige Lamar vandt fem Grammys ved prisuddelingen sidste år for sit hitnummer “Not Like Us”. Han er desuden kendt for sange som “All The Stars” og “Humble”.

Lamar er i år også nomineret for Bedste Sang for sangen “Luther”, som han har lavet med R&B-kunstneren SZA.

Dén pris tog Billie Eilish dog for sangen “Wildflower” fra albummet “Hit Me Hard and Soft” fra 2024.

Lamar er desuden nomineret i kategorien Bedste Album, hvor han er oppe imod Lady Gaga, Sabrina Carpenter, Justin Bieber og Bad Bunny.

Medier: Januar var første måned uden skuddrab i Sverige i otte år

For første gang i otte år er der gået en måned, hvor ingen er blevet skudt og dræbt i Sverige.

Det skriver de svenske aviser Expressen og Aftonbladet ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

I januar blev der således ifølge aviserne ikke begået nogen skuddrab i landet.

De officielle tal er endnu ikke udgivet for måneden. Sidst der gik en måned uden dødelige skyderier, var i marts 2018, skriver TT.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB stemmer tallene overens med andre mediers rapporteringer, heriblandt SVT Nyheters løbende opgørelse over skyderier.

Sidste år blev 44 personer skudt og dræbt i Sverige.

Ifølge NTB var 2022 det blodigste år. Her blev 62 personer dræbt af skydevåben.

382 personer er ifølge det norske nyhedsbureau blevet dræbt af et skydevåben i Sverige siden 2018.

Der bliver jævnligt begået skuddrab i Sverige, som er det land i Europa, hvor der begås flest drab med skydevåben i forhold til indbyggertallet.

Det fremgår blandt andet af en analyse fra Rockwool Fonden fra 2023.

Ifølge Sveriges kriminalpræventive råd, Brå, begyndte antallet af skuddrab at stige fra 2005.

Gennemsnittet for Europa er cirka 1,6 dødsfald per én million indbyggere. I Sverige er tallet fire personer per én million indbyggere.

I 2024 blev 45 personer ifølge Brå dræbt af skydevåben, hvilket udgjorde 49 procent af alle drab det år. 40 af de dræbte var mænd, mens fem var kvinder.

En undersøgelse af skuddrab i Sverige og andre europæiske lande fra 2021 viste, at der ikke i nogen af de andre lande i undersøgelsen var stigninger i antallet af skuddrab, der kunne måle sig med stigningen i Sverige.

Tværtimod faldt antallet af skuddrab i de 22 andre europæiske lande i samme periode, viste undersøgelsen.

Stigningen i antallet af skuddrab i Sverige blev næsten udelukkende registreret i aldersgruppen 20 til 29 år.

Mexico sender humanitær hjælp til kriseramte Cuba efter Trump-trussel

Mexico planlægger at sende humanitær hjælp til kriseramte Cuba – herunder fødevarer og andre produkter.

Det siger Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig arbejder Mexico på en diplomatisk løsning for at fortsætte med at kunne levere olie til øen på trods af Trumps trusler om told på lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

– Vi har aldrig drøftet spørgsmålet om olie med Cuba med præsident Trump, siger Sheinbaum, efter at hun talte i telefon med USA’s præsident, Donald Trump, torsdag.

Hun har tidligere advaret om en alvorlig humanitær krise i den kommunistiske østat.

Det Hvide Hus oplyste i sidste uge, at USA vil pålægge told på varer fra lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Trump underskrev torsdag et dekret, der fastlægger en proces, der har til hensigt at straffe lande, der leverer olie til Cuba.

Det fremgik ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba. Og toldsatsen blev heller ikke nævnt.

Tiltaget sker for at beskytte USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker, oplyste Det Hvide Hus.

Mexico er en af største olieleverandører til Cuba samt USA’s vigtigste handelspartner. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har Mexico allerede reduceret sine olieleverancer til Cuba de seneste dage efter pres fra USA.

Trumps administration har øget presset på Cuba, efter at USA fjernede Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fra magten i begyndelsen af januar.

Venezuela er hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte. Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi.

Trump og udenrigsminister Marco Rubio har ikke lagt skjul på, at de ønsker at udskifte magthaverne i Cuba.

Trump siger søndag, USA i øjeblikket forhandler med Cuba om at indgå en aftale – uden at nævne, hvad aftalen handler om.

– Cuba er en falleret nation. Det har landet været i lang tid, men nu har det ikke længere Venezuela til at holde sig oppe. Så vi taler med folkene fra Cuba, de øverste folk i Cuba, for at se, hvad der sker, siger Trump ifølge AFP.

– Jeg tror, vi kommer til at lave en aftale med Cuba.

Den caribiske østat befinder sig i øjeblikket i en af landets værste økonomiske kriser, siden revolutionen med Fidel Castro i spidsen i 1959, skriver dpa.

Britisk politiker forlader regeringsparti efter Epstein-sag

Den britiske politiker Peter Mandelson melder sig ud af regeringspartiet Labour på grund af sine forbindelser til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver BBC.

Den tidligere minister, som sidste år blev fyret som USA-ambassadør på grund af forbindelserne til Epstein, er nævnt i de nye Epstein-dokumenter, som fredag blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

De nye dokumenter antyder, at Epstein har sendt i alt 75.000 dollar til Mandelson over tre transaktioner i 2003 og 2004.

– Jeg er i denne weekend igen blevet sat i forbindelse med den forståelige furore omkring Jeffrey Epstein, og det beklager og ærgrer mig, skriver Peter Mandelson i et brev til Labours generalsekretær ifølge BBC.

Mandelson mener, at de seneste beskyldninger mod ham er falske, og at han ikke hverken husker eller har nogen dokumentation for, at Epstein skulle have overført penge til ham. Men han vil nu selv undersøge sagen, lyder det.

– Mens jeg gør dette, ønsker jeg ikke at forårsage yderligere forlegenhed for Labour-partiet, og jeg melder mig derfor ud af partiet.

– Jeg vil benytte denne lejlighed til endnu en gang at gentage min undskyldning til de kvinder og piger, hvis stemmer burde være blevet hørt for længe siden, skriver Mandelson videre ifølge BBC.

72-årige Mandelson er en erfaren Labour-politiker, der spillede en stor rolle i partiets succes under den tidligere leder Tony Blair som en tæt rådgiver.

Mandelson er mangeårigt tidligere medlem af Underhuset, har været EU-handelskommissær og har også været erhvervs- og handelsminister i Storbritannien.

Han blev udnævnt som ambassadør i USA i 2024 og begyndte i februar sidste år. Men i september blev han fyret, efter at der kom fokus på hans forhold til Epstein.

Jeffrey Epstein fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som seksualforbryder. E-mails afslørede, at Mandelson havde været i kontakt med Epstein efter dommen og havde sendt en række støttende beskeder til seksualforbryderen, skriver BBC.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York samme år.

Statsminister: Kronprinsesse har udvist dårlig dømmekraft i Epstein-sag

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har udvist dårlig dømmekraft.

Sådan lyder det fra landets statsminister, Jonas Gahr Støre, over for det norske medie NRK, efter at Mette-Marit er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret nævnes hun ifølge norske medier hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag.

– Kronprinsessen har selv udtalt, at hun har udvist dårlig dømmekraft, hvilket jeg er enig i, siger han.

Det er især e-mails, som Jeffrey Epstein og Mette-Marit har sendt til hinanden, der er blevet omtalt.

Samtidig erkendte kronprinsessen natten til lørdag, at hun lånte Epsteins bolig i Florida i fire dage. Turen fandt sted i begyndelsen af januar 2013 ifølge NRK.

I en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet NTB har kronprinsessen udtalt, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

Samtidig sagde hun, at hun “må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var”.

– Det beklager jeg på det kraftigste, og det er et ansvar, som jeg må tage. Jeg udviste dårlig dømmekraft og angrer, at jeg overhovedet havde kontakt med Epstein. Det er slet og ret flovt. Jeg ønsker at udtrykke min dybe sympati og solidaritet med ofrene for overgrebene, som Jeffrey Epstein begik, fortsatte hun.

Mette-Marit mødte Epstein ved flere lejligheder, og hun talte ofte med ham via e-mails ifølge NRK. Hun fortalte ham om familielivet, spurgte om råd, og de to talte om litteratur, forskning, meditation og sundhed.

Mediet skriver, at flere nordmænd havde tæt kontakt med rigmanden, hvilket statsministeren kommenterer:

– Jeg forstår, at mange reagerer på det, der kommer frem i dokumenterne. Det gør jeg også. Der er også kommet oplysninger frem i løbet af det sidste døgn, som ikke stemmer overens med det, der tidligere er kommet frem i offentligheden, siger Jonas Gahr Støre.

Ifølge mediet har også tidligere statsminister Thorbjørn Jagland haft en tættere kontakt med Epstein, end hvad der tidligere var kendt.

Støre mener, at også han har udvist dårlig dømmekraft. Det er Jagland selv enig i, skriver han i en sms til Aftenposten.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]