Seneste nyheder

Norges regering har tirsdag godkendt genåbningen af tre nedlagte gasfelter med planlagt opstart i 2028.

Det skriver Norges energiministerium på sin hjemmeside.

De tre gasfelter, Vest Ekofisk, Albuskjell og Tommeliten Gamma blev lukket i 1998, men genåbningen vil ifølge Norges energiminister, Terje Aasland, bidrage til energisikkerheden i Europa.

– Norsk produktion af olie og gas er et vigtigt bidrag til Europas energisikkerhed.

– Udbygning af nye gasfelter bidrager til, at Norge kan opretholde høje leverancer på længere sigt. Dette er blevet vigtigere efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine og konflikten i Mellemøsten, siger Terje Aasland.

Gassen fra de tre felter, der alle ligger i den sydlige del af Nordsøen, vil blive eksporteret til Storbritannien og Tyskland.

Det er planen, at der skal hives gas op fra undergrunden frem til 2048.

Regeringen vil investere 19 milliarder norske kroner – 13,1 milliarder danske kroner – på at udbygge fire havneanlæg som en del af genåbningen af de tre felter.

Samtidig med at de gamle felter genåbnes, har regeringen godkendt, at olieselskaber kan få lov til at søge efter olie og gas på 70 nye blokke på havbunden.

De nye blokke ligger i Nordsøen, Norskehavet og Barentshavet.

Flere af områderne ligger ifølge mediet NRK tæt på kysten. Statens miljøeksperter fraråder kraftigt at udbyde de mest kystnære områder, skriver NRK.

Oppositionspolitikeren Lars Halbrekken fra Sosialistisk Venstreparti (SV) kritiserer regeringens beslutning.

– Hvis der gives tilladelser til at bore efter olie her, lægger regeringen med åbne øjne op til en gigantisk miljøkatastrofe. Det er ikke til at tro, siger Lars Halbrekken til NRK.

Priserne på gas og olie er de seneste måneder steget kraftigt, efter at USA og Israel den 28. februar indledte militære angreb mod Iran.

Konflikten har betydet, at trafikken i Hormuzstrædet i en lang periode har været lukket.

Omkring en femtedel af verdens normale olieforbrug passerede før konflikten gennem strædet.

Det spanske sundhedsministerium oplyser tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det vil tage imod krydstogtskibet “Hondius” på en af De Kanariske Øer, som hører under landet.

Om bord på skibet er flere passagerer, som formodes at være smittede med hantavirus.

Beslutningen er truffet “i overensstemmelse med international lov og humanitære principper”, oplyser de spanske myndigheder.

“Hondius” har kastet anker ud for Kap Verdes hovedstad, Praia. Passagererne og besætningen er blevet nægtet adgang til den vestafrikanske øgruppe.

– De Kanariske Øer er det nærmeste sted med de nødvendige kapaciteter, lyder det i en erklæring fra de spanske myndigheder ifølge Reuters.

– Spanien har en moralsk og juridisk forpligtelse til at hjælpe disse mennesker, blandt hvilke der også er adskillige spanske statsborgere.

Ifølge nyhedsbureauet AFP vil krydstogtskibet ankomme til en af De Kanariske Øer, som ligger cirka 1500 kilometer nord for Kap Verde-øerne, om “tre til fire dage”.

Det er endnu ikke besluttet hvor.

Her vil et hold af læger tage imod passagererne og besætningen, undersøge og behandle dem og overføre dem til de lande, de kommer fra.

Foruden Spanien er der blandt andet også passagerer fra Storbritannien og USA samt besætningsmedlemmer fra Filippinerne om bord.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er to af besætningsmedlemmerne “alvorligt syge”, mens en tredje person har været i kontakt med en tysk kvinde, der døde om bord 2. maj. Kvindens lig befinder sig stadig på krydstogtskibet.

Et hollandsk ægtepar er angiveligt også døde af virusset.

Kap Verdes sundhedsministerium oplyste tidligere tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de tre personer, som formodes smittede, ventes at blive evakueret “de kommende timer” af to ambulancefly.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bliver de bragt til Holland for at få den fornødne lægehjælp.

Hantavirus kan medføre to forskellige sygdomme: Den ene rammer lungerne, den anden påvirker nyrerne.

Sygdommen, der påvirker lungerne, får mest opmærksomhed, da den har en høj dødsrate på 40 procent. Den er karakteriseret ved at medføre lungeødem – en væskeophobning – efterfulgt af lunge- og hjertesvigt.

Sygdommen, der rammer nyrerne, er mindre farlig. Den forekommer dog hyppigere og er årsag til omkring 200.000 indlæggelser om året på verdensplan.

Hantavirus forekommer hos gnavere. Men mennesker kan blive smittet gennem kontakt med inficerede dyr eller deres ekskrementer. Det kan også ske gennem bid eller indånding af støv, der indeholder forurening fra gnavere.

Politi og øvrige myndigheder har forladt Hedensted Station efter en personpåkørsel tirsdag aften.

Det skriver Sydøstjyllands Politi natten til onsdag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Det nævnes ikke, om nogen er kommet til skade i forbindelse med påkørslen.

– Togtrafikken kører igen fra og til Hedensted Station. Politi og øvrige myndigheder er færdige med arbejdet på stedet, skriver Sydøstjyllands Politi klokken 02.14.

– Vi har ikke yderligere oplysninger for nuværende, lyder det videre.

Al togdrift blev tirsdag aften indstillet på strækningen omkring Hedensted Station, efter at Sydøstjyllands Politi klokken 22.58 meddelte, at der var sket en personpåkørsel.

Det fremstår uklart, om personpåkørslen omfatter en eller flere personer.

Ritzau arbejder på at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

DSB skrev klokken 23.00 på sin hjemmeside, at togdriften mellem Fredericia og Aarhus H var indstillet, og at der blev arbejdet på at skaffe togbusser.

Natten til onsdag er der ingen akutte ændringer i togdriften, fremgår det på hjemmeside.

Hedensted ligger i det sydøstlige Jylland mellem Vejle og Horsens.

Mindst 25 personer er tirsdag blevet dræbt i det østlige Ukraine efter russiske angreb.

Det melder ukrainske embedsmænd ifølge Reuters.

I et angreb, der betegnes som et af de værste i år, har 12 personer mistet livet i byen Zaporizjzja, der ligger i det sydøstlige Ukraine. Det melder regionens guvernør, Ivan Federev, på beskedtjenesten Telegram.

Guvernøren fortæller, at yderligere 20 personer er såret.

Flere bygninger og et autoværksted er blevet beskadiget i angrebet, og en butik stod i brand.

Det er stadig op til Odenses håndboldkvinder selv at afgøre, om man vil have fordel af hjemmebane i en eventuel tredje DM-semifinale.

Med en sejr hjemme over Horsens på 34-31 sørgede de forsvarende mestre for, at det først i sidste spillerunde af slutspillet bliver afgjort, om det er Odense eller Ikast, der vinder gruppen. Og som dermed får fordel af hjemmebane i semifinalerne.

Allerede før kampen mod Horsens stod det klart, at Odense og Ikast bliver de to hold fra gruppen, som skal spille semifinaler.

De forsvarende mestre tabte dog i slutspillet udekampen mod Ikast, og efter at Ikast tirsdag slog Viborg HK 31-27, er holdet ét point foran Odense før sidste spillerunde.

De to tophold mødes på Fyn i sidste slutspilsrunde, og derfor kan Odense med en sejr tage gruppesejren. Fra den anden gruppe går Team Esbjerg og Nykøbing Falster videre til semifinalerne.

Trods en ujævn præstation i de sidste 40 minutter af kampen mod Horsens fik fynboerne bjærget sejren.

Med Elma Halilcevic, Mie Højlund og Lysa Defo som de mest aktive målscorere, gik hjemmeholdet til pause med en føring på 20-15 efter en målrig første halvleg.

Føringen kunne og burde dog have været større halvvejs. Efter godt 21 minutter var Odense foran 16-8.

Favoritterne kom helt skævt fra land efter pausen. Niveauet havde taget et pludseligt dyk, og gæsterne kom på 22-24.

Det lykkedes Odense at få sat prop i nedturen. Føringen kom igen op på fire-fem mål, før der igen i slutfasen kom spænding tilbage.

Med små tre minutter igen scorede Horsens til 30-32, men tættere på kom gæsterne ikke.

Landsholdsfløjen Elma Halilcevic blev topscorer med ni mål på ti forsøg.

Multikunstneren Anders Matthesen er tirsdag blevet udnævnt til Årets Æreshåndværker ved Håndværkerforeningens medaljeoverrækkelse.

En hæder, som Matthesen er “megastolt over at modtage”.

– Jeg er selvlært inden for standup og laver tingene selv, siger han ifølge Håndværkerforeningen.

– Jeg er glad for, at andre ser det store arbejde, der ligger bag, og anerkender, at det her kræver noget.

Kong Frederik var til stede ved uddelingen på Københavns Rådhus sent tirsdag eftermiddag og lykønskede ifølge et opslag delt på kongehusets Instagram-profil “hver enkelt medaljemodtager personligt”.

Håndværkerforeningen har uddelt Årets Æreshåndværker siden 1973 for at hylde “personligheder, der yder en ganske særlig indsats til gavn for det danske samfund”.

Årets Æreshåndværker findes “uden for håndværkets kreds” – tidligere er hæderen blevet tildelt skuespiller Trine Dyrholm, astronaut Andreas Mogensen og senest musiker Anne Linnet.

Modtageren får et æresmesterbrev og en sølvmedalje magen til den, de unge håndværkere modtager for et særligt fremragende svendestykke.

For ud over at uddele prisen som Årets Æreshåndværker hylder Håndværkerforeningen også “nyuddannede håndværkere, der gennem deres svendeprøver har vist flid, dygtighed og en enestående faglighed inden for deres fag”.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Arsenal møder Atlético Madrid i Champions League-semifinale

Bloggen starter klokken 20:45

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cPTF

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=69e9e56c9142fcae1940e6fd”></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er i gang med at opspore passagerer, som i slutningen af april rejste med det samme fly som en kvinde, der døde af hantavirus.

Det oplyser WHO til nyhedsbureauet AFP.

Den 69-årige kvinde rejste sammen med sin 70-årige mand med krydstogtskibet “Hondius”, som lige nu ligger for anker ud for Kap Verdes hovedstad, Praia, efter at flere passagerer har fået påvist hantavirus.

Kvindens mand blev syg 6. april og døde 11. april. Hans lig blev fjernet fra skibet 24. april på den britiske ø Sankt Helena, skriver AFP.

Kvinden følte sig utilpas og gik i land, men fik det værre under flyveturen til Johannesburg 25. april. Hun døde, da hun ankom til hospitalet i Johannesburg 26. april.

Nogle dage senere viste det sig, at hun var testet positiv for hantavirus.

Om bord på flyet var seks besætningsmedlemmer og 82 passagerer.

Nu er “kontaktopsporing af passagererne iværksat”, oplyser WHO.

De sydafrikanske myndigheder har bedt luftfartsselskabet Airlink, som driver ruten, om at underrette de rejsende og bede dem henvende sig til sundhedsmyndighederne, skriver AFP.

Et tredje offer var en tysk kvinde, som døde om bord 2. maj. Hendes lig er stadig på skibet.

Skibets hollandske operatør, Oceanwide Expeditions, oplyser til AFP tirsdag, at der ikke er opdaget nye virustilfælde med symptomer om bord.

WHO meddelte tirsdag, at tre personer, som formodes smittet, bliver bragt til Holland via Kap Verde. I Holland skal de have den fornødne lægehjælp.

Verdenssundhedsorganisationen mistænker, at hantavirus kan have spredt sig mellem personer om bord på krydstogtskibet.

Hantavirus er en stor gruppe af virus, der ellers forekommer hos mus og rotter.

Det kan smitte mennesker ved indånding af forstøvet spyt, urin og ekskrementer, som indeholder virus. Smitten kan også ske ved bid fra mus.

Hos mennesker kan hantavirus forårsage potentielt dødelige lunge- og/eller nyreinfektioner.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Radio IIII. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Den danske komiker Brian Mørk har i løbet af de seneste 12 måneder kun tjent lidt mere end 100.000 kroner sammenlagt.

Det fortæller han i ”Eftermiddag” på RADIO IIII:

– Indenfor de seneste 12 måneder der passer det ret godt. Det har så svunget en lille smule indenfor de seneste 5 år, hvor den (årslønnen, red.) nogle gange har lagt på 200.000 eller 250.000 kroner.

Den relativt lave årsløn skyldes, at han har fået tilbudt færre jobs, siden han endte i en shitstorm i 2021, efter han kommenterede anklagerne om seksuelle overgreb begået af Naser Khader med, at kvinder skulle være bedre til at sige fra.

– Vil du betragte dig selv som fattig?

– Jaja, selvfølgelig vil jeg det, siger Brian Mørk og tilføjer:

– Jeg har ikke råd til noget.

Selvom Brian Mørk ikke tjener alverden, så skal han stadig have hverdagen til at hænge sammen for ham og sine to voksne hjemmeboende børn. Og det kræver sit, forklarer komikeren:

– Jeg køber meget småt ind. Jeg køber ind, hvor det er billigst.

– Jeg bor i et hus, hvor min hoved varmekilde er brænde, så jeg ikke har den stor elregning.

Brian Mørk fortæller desuden i interviewet, at han har en meget lav husleje.

Komikeren erkender dog, at han ville kunne gøre noget for selv at få en højere løn:

-Jeg kunne holde helt op med at være standup komiker og få et job som hvilket som helst andet, så ville jeg have flere penge. Men vi har jo klaret os indtil videre.

Lyt til interviewet her: https://radio4.dk/podcasts/radio4-eftermiddag/2-brian-m-rk-afsl-rer-rsl-n

https://radio4.dk/nyheder/S58uarCyAXq7RZWlCwT6

Redaktionel kontakt:

Charlotte Bech Mathiesen

tlf.: 26806167

e-mail: chmat@radio4.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Radio IIII ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Sygdommen tularæmi, der også kaldes harepest, er blevet konstateret hos en død hare fundet på Kalvebod Fælled på Amager i april.

Det skriver Dansk Veterinær Konsortium, der hører under Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.

Tularæmi rammer især harer og små gnavere, lyder det, men sygdommen kan smitte til mennesker.

Mellem 2013 og 2024 blev der registreret 109 tilfælde hos mennesker i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

I 2024 fik 28 personer diagnosticeret tularæmi, hvilket var det højeste antal årlige tilfælde i perioden. Tularæmi blev påvist hyppigere hos mænd og blandt personer i alderen 40 til 49 år, skriver SSI.

TV 2 Kosmopol har talt med Anne Sofie Vedsted Hammer, der er lektor ved Sektion for Parasitologi og Patobiologi på Københavns Universitet, og hun kalder det “bekymrende”, at der ses en stigning i antallet af smittede dyr og mennesker.

– Selv om tallene kan virke små, er det, at vi ser en stigning i tallene, bekymrende i sig selv, siger Anne Sofie Vedsted Hammer til regionalmediet.

Sygdommen kan give feber, hævede lymfeknuder og sårdannelser hos mennesker.

– Den kan være alvorlig, men kan behandles effektivt med antibiotika, hvis den opdages tidligt, skriver Dansk Veterinær Konsortium i pressemeddelelsen.

– Selv om smitterisikoen for mennesker fortsat vurderes som lav, understreger fundene behovet for opmærksomhed ved kontakt med syge eller døde dyr – også i områder tæt på byer, lyder det.

For netop kontakt med smittede dyr eller deres kadavere kan smitte mennesker. Sygdommen kan også overføres via flåter og myg og i nogle tilfælde via forurenet vand.

I 2025 blev der også fundet harepest hos harer i Brøndby og Ekebjerg i Nordvestsjælland.

Flere erhvervsdrivende i Mjølnerparken på Nørrebro i København har ifølge politiet følt sig nødsaget til at lukke deres forretninger, efter at der den seneste tid har været “enkelte episoder”, hvor personer har skabt utryghed i området.

Det skriver Berlingske.

Bageriet Benji, baren Jojo og barbersalonen Humble Barbers har midlertidigt lukket, få dage efter at “en gruppe unge mænd tilsyneladende opførte sig truende foran de tilstedeværende på en bar”.

Det oplyser Københavns Politi til avisen og tilføjer, at hændelsen nu bliver undersøgt nærmere.

Derudover vil politiet være mere synligt til stede i området – mere end betjentene allerede i forvejen er.

– Vi er samtidig i dialog med flere lokale aktører, så vi sammen kan modvirke den utryghed, som flere har oplevet, for det hører ingen steder hjemme, siger politikommissær Thomas Ahlburg til Berlingske.

Ifølge en intern medarbejderbesked, som TV 2 Kosmopol er i besiddelse af fra baren JoJo, skyldes lukningen en hændelse i weekenden.

Der står ifølge mediet, at “det tilsyneladende ser ud til, at hændelsen kan være relateret til en bandekonflikt”.

I medarbejderbeskeden står der desuden ifølge TV 2 Kosmopol, at hændelsen ikke var direkte rettet mod hverken baren eller personalet, men at man ikke vil tage nogen chancer med sikkerheden.

Mjølnerparken er en almen bebyggelse.

Stedet blev i 2023 taget af Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over parallelsamfund, da området havde under 1000 beboere.

Ifølge myndighederne forstås et parallelsamfund som et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to ud af fire kriterier også er opfyldt.

Blandt kriterierne er, at andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, overstiger 40 procent.

Et andet kriterie er, at andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

Tre personer, der formodes at være smittet med hantavirus, evakueres inden længe fra et krydstogtskib, der ligger for anker ved øgruppen Kap Verde i den sydlige del af Atlanterhavet.

Det siger Verdenssundhedsorganisationens (WHO) repræsentant for Kap Verde, Ann Lindstrand, til nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om to personer med symptomer, oplyser WHO-repræsentanten – samt en nær kontakt, som ikke har symptomer.

Evakueringen sker via Kap Verde, lyder det.

De hollandske medier De Telegraaf og NL Times skriver, at de tre personer bringes til Holland for at modtage lægehjælp. En af dem er hollandsk statsborger, oplyser det hollandske udenrigsministerium ifølge medierne.

Blandt omkring syv smittede om bord har tre personer mistet livet. To af dem udgjorde et ældre hollandsk ægtepar.

Manden blev syg 6. april og døde 11. april. Hans lig blev fjernet fra skibet 24. april på den britiske ø Sankt Helena, skriver AFP.

Kvinden følte sig utilpas og gik i land, men fik det værre under en flyvetur til Johannesburg og døde på hospitalet 26. april. Hantavirus blev bekræftet 4. maj.

Det tredje offer var en tysk kvinde, som døde om bord 2. maj. Hendes lig er stadig på skibet.

Der opstod tidligere tirsdag forvirring om, hvor krydstogtskibet skal sendes hen.

Tidligere på dagen meddelte WHO nemlig, at Spanien havde indvilliget i at tage imod skibet og undersøge det på De Kanariske Øer.

Men det modsagde det spanske sundhedsministerium, der oplyste, at Spanien ikke havde taget en beslutning. Man ville først afvente epidemiologiske prøver, lød det.

Symptomerne blandt passagererne på MV “Hondius” opstod i perioden fra 6. til 28. april. De pågældende passagerer fik blandt andet feber, problemer med maven, lungebetændelse og akut lungesvigt.

Passagererne og besætningen er blevet nægtet adgang til Kap Verde og befinder sig derfor i isolation på skibet.

Passagerer fra Storbritannien, Spanien og USA samt besætningsmedlemmer fra Filippinerne er blandt de 147 personer om bord på krydstogtskibet.

Alarmsystemerne på de psykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital er gået ned efter en opdatering af overfaldstelefonerne mandag.

Ifølge TV2 Østjylland er medarbejderne i stedet blevet udstyret med plastikfløjter, som de skal puste i, hvis de skal slå alarm.

Ledende overlæge Peter Møller Andersen siger til mediet, at han i sine 32 år aldrig har oplevet “noget så bizart”.

Ifølge en intern e-mail, som TV2 Østjylland har set, er systemerne tidligst oppe at køre igen onsdag.

Superligaklubben AGF kan potentielt vinde det danske mesterskab for første gang i 40 år i weekenden, og allerede nu er der lagt trafikale planer.

Hvis fodboldklubben vinder Superligaen søndag, vil den centrale vej Busgaden blive lukket for bustrafik natten til mandag.

Det oplyser Midttrafik til DR.

– Busserne bliver omdirigeret, så de kører udenom. Vi har forberedt både kort og information, som kan publiceres umiddelbart efter, at der foreligger et resultat, oplyser trafikselskabet til DR.

Lukningen vil træde i kraft fra klokken 20 og frem til mandag klokken 05.

Ved tidligere fodboldfejringer har Busgaden været fyldt til bristepunktet.

Da AGF vandt bronze i 2020, var der således stor fest, hvilket skabte trafikale udfordringer for busserne.

Ved EM i fodbold året efter viste billeder desuden, hvordan fodboldfans hoppede oven på busser ved Busgaden, da Danmark spillede sig i EM-semifinalen.

AGF kan søndag aften snuppe guldmedaljer, når klubben møder Brøndby IF på udebane klokken 18.

Hvis FC Midtjylland ikke vinder mod FC Nordsjælland tidligere på dagen, kan aarhusianerne vinde mesterskabet for første gang siden 1986.

DR-dramaet “Uniformen” får en sæson to.

Det oplyser public service-stationen tirsdag i en pressemeddelelse.

Ifølge mediet selv havde første sæson, som kunne ses på DR tidligere på året, “i gennemsnit samlet knap 1,2 millioner danskere foran skærmen”.

– Vi er glade for, at “Uniformen” har ramt både det brede og det unge publikum, samtidig med at serien har stærke samfundsrelevante temaer.

– Den vej vil vi gerne videre ud ad i en ny sæson, siger DR’s dramachef, Henriette Marienlund, i pressemeddelelsen.

“Uniformen” udspiller sig på Politiskolen og følger en række elever og deres undervisere og ledelsen.

I seriens anden sæson fortsætter historien på Politiskolen.

Her vil seerne både møde nye og velkendte ansigter, lyder det fra DR, som endnu ikke sætter navne på skuespillerne, der trækker i uniformen i anden sæson.

Første sæson havde blandt andre Lene Maria Christensen, Peter Gantzler, Jacob Lohmann og Jakob Cedergren på rollelisten.

Politieleverne blev spillet af blandt andre Soheil Bavi, Clara Rosager, Mathilde Arcel Fock, Marco Ilsø og Gustav Giese.

Det er seriens skabere, manuskriptforfatterne Oscar Giese og Anders August, som fortsætter fortællingen.

– I “Uniformen” er vi fascinerede af de dilemmaer, der opstår, når man som menneske skal blive en del af ordensmagten, siger de og fortsætter:

– Det er et komplekst fag, der rummer et stort ansvar, der kan være vanskeligt at navigere i, og denne tematik vil vi træde endnu længere ind i.

Første sæson følger dels skolens nye rektor og dels en af de unge politielever, som under en aktion skyder en ung mand, som senere dør af sine kvæstelser.

Optagelserne af anden sæson af “Uniformen” begynder i foråret 2027 i Storkøbenhavn. Resultatet forventes at ramme skærmen i begyndelsen af 2028.

Den fængslede iranske nobelprismodtager Narges Mohammadi, som fredag blev overført til et hospital i det nordvestlige Iran, “svæver mellem liv og død”.

Det siger hendes advokat Chirinne Ardakani, som har base i den franske hovedstad, Paris, på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi kæmper ikke kun for Narges’ frihed, vi kæmper, så hendes hjerte kan fortsætte med at slå, siger Ardakani.

Den 54-årige Mohammadi blev hædret med Nobels fredspris i 2023 for at have ført kampagne mod dødsstraf i Iran.

De seneste to årtier er hun røget ind og ud af fængsel for sin aktivisme.

Senest blev hun fængslet i december.

Hun lider af en hjertesygdom og blev 24. marts og 1. maj ramt af to formodede hjertestop, oplyser hendes støtter ifølge AFP.

Efter den seneste hændelse blev hun hastet til et hospital i byen Zanjan for behandling.

Der er tale om en “hidtil uset forværring” af hendes helbredstilstand, siger advokaten Chirinne Ardakani.

– Vi har aldrig været så bange for Narges’ liv. Hun kan forlade os når som helst.

Ifølge hendes tilhængere har hun tabt 20 kilo i fængslet og har talevanskeligheder, skriver AFP.

Efter fængslingen i december fik Mohammadi i februar domme på sammenlagt syv år og seks måneders fængsel for at have deltaget i en forsamling, sammensværgelse med henblik på at begå forbrydelser og propagandaaktiviteter.

Den Norske Nobelkomité opfordrede i februar kraftigt til, at myndighederne i Iran øjeblikkeligt løslod Mohammadi.

Komitéen sagde, at hun var blevet udsat for grov vold og havde stærke smerter.

I weekenden sagde Narges Mohammadis bror Hamideza Mohammadi, som bor i Norge, til BBC, at han frygter, at hans søster er ved at dø.

Han anklagede styret i Iran for bevidst at forhindre søsteren i at få den lægehjælp, hun behøver.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at regimet har besluttet sig for bare at slippe af med folk som Narges og andre aktivister, sagde han til BBC.

De iranske myndigheder har ikke offentligt eller over for familien kommenteret beskyldningerne.

Luftforsvaret i De Forenede Arabiske Emirater er tirsdag eftermiddag dansk tid “aktivt i gang med at imødegå” missil- og droneangreb fra Iran.

Det skriver landets forsvarsministerium på den sociale platform X.

I en udtalelse fra ministeriet lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters, at angrebene er en “alvorlig eskalering” og udgør en direkte trussel mod landets sikkerhed.

Mandag oplyste De Forenede Arabiske Emirater også, at landets luftforsvar afværgede iranske angreb.

Samme dag udløste et droneangreb en brand på et olieanlæg i Fujairah i Emiraterne. Det er tæt på Hormuzstrædet, som i øjeblikket er centrum for spændinger mellem USA og Iran.

Tirsdag aften dansk tid afviser Iran at have rettet angreb mod Emiraterne i “de seneste dage”. Sådan lyder meldingen fra iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya, skriver Reuters.

Det iranske militær advarer dog om et “knusende modsvar”, hvis Emiraterne retter angreb den anden vej.

Siden krigen mellem de to parter brød ud i februar, er De Forenede Arabiske Emirater, som er en af USA’s allierede i regionen, blevet ramt af over 2800 missiler og droner, melder AFP.

Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet har været stærkt begrænset, siden USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar.

USA og Iran indgik en aftale om våbenhvile 8. april. I første omgang varede den 14 dage, men den er siden blevet forlænget på ubestemt tid.

Mandagens angreb mod Emiraterne var ifølge nyhedsbureauet dpa de første i fire uger.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede søndag, at USA dagen efter ville begynde at hjælpe strandede skibe ud gennem Hormuzstrædet.

Efterfølgende var der forskellige meldinger om henholdsvis amerikanske og iranske skibe, der var blevet angrebet i Hormuzstrædet.

Tirsdag aften dansk tid har den amerikanske præsident, Donald Trump, opfordret Iran til at “gøre det kloge” og indgå en aftale for at stoppe krigen.

– De burde gøre det kloge, for vi vil ikke ind og slå flere mennesker ihjel. Virkelig ikke, sagde Trump til den fremmødte presse på sit kontor i Det Hvide Hus.

Han afviste at svare på, hvad Iran vil skulle gøre for at bryde våbenhvilen.

– Det finder I ud af. De ved, hvad de skal gøre. Endnu vigtigere faktisk ved de, hvad de ikke skal gøre.

Østre Landsret har tirsdag afsagt dom i den hidtil største sag om økonomisk kriminalitet på baggrund af falske fakturaer. Dermed er et forløb på mere end ni år slut.

Læs om forløbet her:

* 10. oktober 2017 deltog betjente fra Aktionsstyrken i Politiets Efterretningstjeneste (PET) i anholdelser på A-Hotels i Brøndby.

* I alt blev 39 adresser ransaget i København, på Sjælland, på Lolland, i Østjylland og i Tyskland. 18 mænd blev anholdt.

* Forarbejdet var gjort af den daværende politienhed Særlig Efterforskning Øst. Sagen blev kaldt “Operation Greed”, altså grådighed.

* Anklagemyndigheden rejste tiltale i november 2018 for unddragelse af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag og for groft hæleri, som i dag falder under hvidvaskbestemmelsen. 17 mænd og tre selskaber kom under anklage.

* Efter 153 retsmøder og afhøring af 162 vidner afsagde Københavns Byret dom 18. august 2022.

* 16 mænd blev fundet skyldige og idømt fængsel. Den længste straf var syv år, den korteste 40 dage. En blev frifundet.

* Østre Landsret indledte ankesagen 23. januar 2024. Den har drejet sig om 13 mænd og et selskab. Efter 120 retsmøder er dommen afsagt tirsdag.

Kilder: Politiet, anklagemyndigheden, Ritzau, domstolene.

Hovedmanden i Danmarks største sag om svindel med falske fakturaer idømmes tirsdag af Østre Landsret fængsel i syv år.

De langtrukne regeringsforhandlinger har skabt udfordringer for den politiske festival Folkemødet.

Det fortæller Maria Obel Billeskov, der er presse- og kommunikationsansvarlig for Folkemødet.

– Det er primært, i forhold til at det er svært for arrangørerne. De har svært ved at planlægge deres events, når de ikke ved, hvem der eksempelvis er ministre og sidder i forskellige udvalg.

Folkemødet afholdes i år i Allinge på Bornholm fra 11. til 13. juni.