Seneste nyheder

28. juni 2026

Ung dansker får grand tour-debut i Giroen

Den 23-årige danske cykelrytter Rasmus Søjberg er officielt udtaget til sin første grand tour.

Således er han blandt de otte ryttere, som Decathlon tirsdag har offentliggjort på det sociale medie X til at køre Giro d’Italia, der begynder på fredag.

Søjberg skal være en del af holdets leadout omkring en anden dansk rytter, nemlig Tobias Lund Andresen.

Søjberg glæder sig til grand tour-debuten.

– Jeg har faktisk vidst det siden december, at det har været planen hele tiden, at jeg skulle køre sammen med Tobias som leadout, siger Rasmus Søjberg til Eurosport.

– Det er noget, alle drømmer om som professionel. Selvfølgelig vil alle gerne køre Touren, men for mig er Giroen et smukt løb, og et løb jeg altid har set og set frem til på tv.

Rasmus Søjberg blev i 2024 en overraskende dansk mester på landevej i en alder af bare 21 år, da han slog favoritten Kasper Asgreen på målstregen.

Giro d’Italia begynder på fredag og fortsætter frem til 31. maj.

De øvrige ryttere på Decathlon-holdet er Felix Gall, Tord Gudmestad, Gregor Mühlberger, Oliver Naesen, Callum Scotson og Johannes Staune-Mittet.

Aalborg Portland vinder milliardordre om at fange og lagre CO2

Cementproducenten Aalborg Portland har efter et langt og problemfyldt forløb vundet et udbud om statslig milliardstøtte fra den såkaldte CCS-pulje til at fange og lagre CO2.

Det skriver Energistyrelsen tirsdag på sin hjemmeside.

Aftalen indebærer årlig fangst, transport og lagring af 1,25 millioner ton CO2.

Energistyrelsen modtog også et bud fra Gaia ProjectCo, som altså ikke vandt buddet.

– Energistyrelsen har samtidig tilbudt selskabet Gaia ProjectCo P/S at være marginal byder, hvilket indebærer mulighed for tildeling af kontrakt med en reduceret mængde.

– Kontrakten dækker den resterende del af puljen, men ikke den fulde andel, som selskabet har ansøgt om. Dette har Gaia ProjectCo P/S valgt at takke nej til, skriver Energistyrelsen.

Gaia ProjectCo er et fælles selskab for Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

Oprindeligt havde 16 selskaber budt ind på opgaven, og i maj sidste år meddelte Energistyrelsen, at den havde udvalgt ti selskaber, der skulle deltage i udbuddet.

Et efter et valgte selskaberne imidlertid at trække sig, så Aalborg Portland på et tidspunkt så ud til at blive den eneste byder.

Frafaldet skyldtes ikke mindst, at udbuddet var skruet sådan sammen, at selskaberne kunne risikere klækkelige millionbøder, hvis de ikke overholdt de aftalte tidsfrister.

Staten har i alt afsat 28,7 milliarder kroner i CCS-puljen. CCS (carbon capture and storage) er en teknologi til at fange og opbevare CO2.

Regeringen og Folketinget havde regnet med, at støttepuljen ville give en CO2-reduktion på 2,3 millioner ton CO2 i 2030, men fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har siden nedtonet forventningerne.

– Det er klart, at min politiske drøm er at komme så tæt på de oprindelige målsætninger, men helt deroppe tvivler jeg ærlig talt på, at vi kommer med de bud, sagde han i februar til Ritzau.

Reduktionerne skal bidrage til, at Danmark i 2030 når målet om at have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent set i forhold til udledningerne i 1990.

Hos Dansk Fjernvarme, der er fjernvarmeselskabernes brancheorganisation, ærgrer direktør Kim Mortensen sig over, at “energisektoren ikke får mulighed for at levere yderligere reduktioner til 2030-målet ved brug af CO2-fangst”.

– Der ligger et kæmpe fangstpotentiale i sektoren, hvilket også viste sig ved, at ni ud af ti prækvalificerede aktører kom fra energisektoren. Ambitionerne og ønskerne er til stede, så det er et tab for Danmark, at de ikke bliver indfriet i denne omgang.

– For hvis Danmark skal nå klimamål og klimaneutralitet, skal der etableres CCS i energisektoren, siger Kim Mortensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fiji kæmper med et skyhøjt antal hiv-tilfælde.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sidste år var der over 2000 nye tilfælde af hiv registreret i østaten i den sydlige del af Stillehavet.

Det er en stigning på 26 procent sammenlignet med 2024, og der er tale om en af verdens hurtigst voksende hiv-epidemier, lyder det fra Unaids, som er FN’s program mod hiv og aids.

Den fijianske regering beskriver hiv-udbruddet som en national krise.

Dansk forhandler af togreservedele skal betale en million kroner i bøde

Den danske forhandler Diesel Motor Nordic har accepteret at betale en million kroner i bøde for sin rolle i en sag, hvor den sammen med den tyske motorproducent Deutz AG har overtrådt konkurrencereglerne.

Den ulovlige adfærd indebar, at DSB betalte overpris for reservedele og påvirkede togtrafikken i Danmark til gene for passagererne.

Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

– Sammen med Deutz forhindrede Diesel Motor Nordic en konkurrent i at få adgang til de unikke reservedele, der var nødvendige for at renovere IC3-tog.

– De to virksomheder tvang derved DSB til at købe reservedelene til en højere pris hos Diesel Motor Nordic. Den ulovlige adfærd betød, at flere tog var ude af drift i længere tid end nødvendigt til gene for togpassagererne, siger vicedirektør Tine Rønde i meddelelsen.

Sagen har stået på i mere end et årti.

I juni 2013 afgjorde Konkurrencerådet, at Deutz AG havde nægtet at levere reservedele til IC3-togene og hindret parallelimport af reservedele efter aftale med sin forhandler i Danmark – Diesel Motor Nordic.

Dermed overtrådte Diesel Motor Nordic forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i både dansk og europæisk lovgivning.

Både i 2013 og 2021 blev afgørelsen stadfæstet af først Konkurrencenævnet og siden i Sø- og Handelsretten.

Sagen blev anket videre til Østre Landsret, som i 2023 hjemviste sagen til fornyet behandling hos konkurrencemyndighederne.

Den dom ankede Konkurrencerådet til Højesteret, der i 2024 slog fast, at de to virksomheder havde overtrådt konkurrenceloven.

Spørgsmålet om sanktion mod Deutz AG afventer fortsat afgørelse ved domstolene.

Dansk Folkeparti afviser Nadja Natalie Isaksen

Løsgængeren Nadja Natalie Isaksen skal ikke være medlem af Dansk Folkeparti.

Det siger partiets gruppeformand, Alex Ahrendtsen.

– Selvfølgelig skal hun ikke ind i Dansk Folkeparti, siger Ahrendtsen.

– Det er slet ikke nogen diskussion, vi har. Det er en diskussion, som I i medierne har, siger han.

I søndags meldte Isaksen sig ud af Borgernes Parti og blev dermed løsgænger i Folketinget, som hun blev valgt ind i ved valget 24. marts.

Dermed er løsgængeren på forhånd blevet afvist af samtlige blå partier i Folketinget.

Nadja Isaksen har ikke sagt, at hun ønsker at være medlem af et nyt parti, og hun behøver ikke at gøre sig umage for at komme ind i Dansk Folkepartis gruppe.

– Vi har vores gruppe på 16 medlemmer, som vi er godt tilfreds med, siger Ahrendtsen.

Siden Isaksens afhop fra Borgernes Parti har Venstre slået fast, at det ikke bliver der, Isaksen har sin politiske fremtid.

– Jeg kan overhovedet ikke se for mig, at Venstres folketingsgruppe skulle ønske at optage en person, der har defineret danskhed som et genetisk spørgsmål, har gruppeformand Morten Dahlin (V) fastslået.

Han henviser blandt andet til, at det i marts kom frem, at Isaksen i sommeren 2025 havde skrevet på X, at folketingsmedlem for De Radikale Samira Nawa, der er født i Danmark af afghanske forældre, ikke er dansk.

I sidste måned skrev Isaksen så på Facebook, at hun har fortrudt ordvalget i sit opslag på X om Nawa.

Der er heller ikke plads til Nadja Natalie Isaksen i Liberal Alliance og hos De Konservative.

– Det er højst usandsynligt, at vi ville nå frem til at optage hende, skrev Liberal Alliances gruppeformand, Ole Birk Olesen, i en sms til Jyllands-Posten mandag, mens gruppeformand Mette Abildgaard (K) til samme medie skrev:

– Jeg ser ikke for mig, at Nadja bliver en del af vores folketingsgruppe.

Også Danmarksdemokraterne har til DR fortalt, at det bliver et “nej tak” til Isaksen som medlem.

Nadja Natalie Isaksen var det tredje medlem til at forlade Borgernes Partis folketingsgruppe siden valget 24. marts. Dermed er der kun formand Lars Boje Mathiesen tilbage.

Først blev folketingsmedlemmet Jacob Harris ekskluderet, fordi han ifølge partiet “ikke havde givet sandfærdige oplysninger til partiet og gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier”.

Efterfølgende var det Emilie Schytte, der trak sig. I samme omgang rettede hun kritik mod Boje Mathiesen.

Harris og Schytte er som Isaksen fortsat som løsgængere i Folketinget.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Isaksen, der er valgt ind i Sydjyllands Storkreds med 1301 personlige stemmer.

Tidligere FCK-træner er fyret i Rosenborg

Cheftræner Alfred Johansson er fortid i Rosenborg. Det oplyser den norske klub på sin hjemmeside.

Johansson blev i december 2023 hentet i FC København, hvor svenskeren var cheftræner for U19-holdet.

Nu er klubben kommet frem til at stoppe samarbejdet med ham efter en skidt start på sæsonen i den norske Eliteserie.

Den norske klub er ærgerlig over, at det må stoppe her.

– Resultaterne har ikke været gode nok, så det må desværre være sådan, siger formand Cecilie Gotaas Johnsen til klubbens hjemmeside.

Rosenborg ligger helt nede som nummer 14 i den bedste norske række efter blot fem point i sæsonens syv første kampe. I sidste sæson sluttede klubben på en syvendeplads.

Ifølge Rosenborg var det en enig bestyrelse, der gav sportsdirektør Alfred Finnbogason bemyndigelse til at stoppe samarbejdet med Alfred Johansson, der har haft flere roller i FCK’s ungdomsafdeling siden 2015.

Senere tirsdag formiddag præsenterer Rosenborg en ny træner.

Sigtet i sag om bortført baby havde spor af stoffer i blodet

En 37-årig mand, der er sigtet for at have bortført en baby i Haderslev i marts, havde spor af flere stoffer i blodet.

Det har retskemiske undersøgelser senere slået fast, fortæller specialanklager Anemarie Haahr på et retsmøde tirsdag.

Prøverne viste affaldsstoffer fra amfetamin, kokain og metadon.

Tirsdag er det blevet afgjort ved Retten i Sønderborg, at manden fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

Det kom også frem, at retskemiske undersøgelser har testet indholdet af en sutteflaske, som manden havde i lommen, da han blev anholdt.

Det kom dog ikke frem på retsmødet, hvad indholdet af sutteflasken var.

Den 37-årige, der er beskyttet af et navneforbud, blev anholdt på Hotel Norden klokken 19.20 9. marts. Her stod han ifølge politiet med den lille pige på armen. Pigen var omkring klokken 18 forsvundet fra Jomfrustien i Haderslev, hvor hun lå og sov i en barnevogn.

Pigen var kun iført overtøj og havde ikke ble på. Samtidig skulle den 37-årige have sagt, at han ikke havde gjort pigen noget, men at han havde tænkt sig at gøre noget.

Ud over bortførelsen er han sigtet for forsøg på voldtægt af barnet.

I et tidligere retsmøde er det kommet frem, at pigen er blevet undersøgt af specialister fra Odense Universitetshospital, og at der ifølge anklageren ikke er fundet sædrester på hende.

Manden nægter sig skyldig.

32-årig tiltalt for drab på toårigt barn i Høje Gladsaxe

En 32-årig mand er blevet tiltalt for at have dræbt et toårigt barn ved at have kastet barnet ud fra 7. sal i Høje Gladsaxe i december sidste år.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Det vides endnu ikke, hvornår sagen skal behandles ved retten.

Det var 21. december sidste år, at en toårig dreng mistede livet.

Efterfølgende blev den 32-årige anholdt, og i et grundlovsforhør den følgende dag erkendte han, at han havde kastet barnet i døden.

Moderaterne med formand Lars Løkke Rasmussen er mødt ind til forhandlinger om en regering hos fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Det sker i statsministerens embedsbolig på Marienborg nord for København.

Luftfartsselskabet SAS har i maj aflyst knap 1200 afgange på grund af høje brændstofpriser.

Det skriver branchemediet Check-in.dk tirsdag på baggrund af en optælling fra AeroRoutes, der følger ændringer i selskabers planlagte flyvninger.

I april aflyste SAS omkring 1000 afgange, og mandag bekræftede SAS, at der også sker aflysninger i maj – dog uden at komme med et tal.

Men ifølge branchemediet er der tale om en reduktion i maj fra 24.805 afgange til 23.633 afgange.

VM-matchvinder Groth jagter flere år på toppen efter skade

Starten på 2026 har ikke været den sjoveste for bordtennisspilleren Jonathan Groth, der mandag aften sørgede for dansk avancement til ottendedelsfinalen ved hold-VM i London.

I november blev han ramt af en håndledsskade, og han er først nu ved at spille sig tilbage i topform. I mellemtiden er han raslet ned som nummer 45 på verdensranglisten.

I en alder af 33 år gør han sig dog stadig forhåbninger om at komme tilbage, hvor det er sjovere.

– Jeg er ikke 20 år længere, så realistisk set er jeg gået ind i den sidste tredjedel af karrieren, men jeg håber stadig, at jeg kan have nogle rigtigt gode år på toppen. Måske kan jeg spille, indtil jeg er 40 år, da bordtennis er en meget teknisk og taktisk sport.

Det skal dog ikke være for enhver pris, at Groth strækker karrieren. Han har været oppe som nummer 15 i verden, og for under et år siden var han lige uden for top-20, og det er her, han allerhelst vil begå sig.

– Jeg vil i hvert fald gerne tilbage i top-40 og snuse til top-30 igen, hvor det er sjovt. Det er sjovere på højt niveau.

– De seneste måneder har ikke været så sjove, og det sætter da tankerne i gang. Kan jeg ikke komme tilbage på mit tidligere niveau, må jeg tage den derfra.

Landstræner Linus Mernsten tror stadig, at der kan være gode år tilbage i Groth.

– Når han er i form, har han tekniske evner som de færreste i verden. Men udviklingen er også hurtig og stor i verdenstoppen, så han skal lære nyt hele tiden for at følge med den nye generation.

– Så han skal vælge, om han vil forsøge at følge med eller stoppe, men det ser ud til, han gerne vil følge med, siger Mernsten.

Ved det igangværende hold-VM har Groth gjort rent bord med sejre. Mandag blev han afgørende, da Danmark indløste billet til ottendedelsfinalerne med en samlet sejr på 3-2 over Canada.

Groth vandt sine to kampe, blandt andet den altafgørende ved stillingen 2-2.

Onsdag spiller Danmark ottendedelsfinale mod enten Taiwan eller Serbien.

Efterspørgsel på mælkeprodukter driver vækst hos Novonesis

Øget efterspørgsel på mælkeprodukter har været med til at give Novonesis vækst i årets første kvartal.

Her har den danske biotekkoncern haft en organisk vækst på syv procent.

Det viser Novonesis’ regnskab for første kvartal, som er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

I kvartalet har Novonesis haft en omsætning på omkring 1,12 milliarder euro, svarende til over 8,3 milliarder kroner.

I regnskabet fremgår det, at det især er inden for mad og drikke, at væksten har trukket op. Her har der været en organisk vækst på 11 procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud, fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Novonesis producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Selskabet producerer også biobrændstof.

Inden for mad og drikkevarer er væksten især drevet af efterspørgsel inden for mælkeprodukter.

Der har blandt andet været en stigende efterspørgsel på friske mælkeprodukter med et højt proteinindhold, skriver Novonesis i regnskabet. Også inden for ost har der været vækst.

Godsejer i ny strid efter pløjning af kommunal jord

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

En kamp om et stykke land er tilsyneladende i gang i nærheden af byen Odder syd for Aarhus.

På en omkring 500 meter lang strækning har en omstridt godsejer, der gentagne gange har været i konflikt med kommunen, pløjet et stykke af kommunens jord.

Marken, der støder op til det offentlige areal langs en vej, er ejet af godsejer Johan Koed Jørgensen, der driver Aakær Gods. Og det er langt fra første gang, at godset dyrker landbrug ind på kommunens grund.

På trods af, at kommunen i 2024 og 2025 har gjort opmærksom på problematikken, har godset igen i år overskredet skellet og brugt den offentlige ejendom som landbrugsjord.

Odder Kommune blev i 2024 første gang opmærksom på, at dens areal blev opdyrket, efter at 31 af kommunens træer på det samme areal blev fældet ulovligt.

En sag, som senere udviklede sig til også at omhandle over 100 fældninger af træer på offentlige arealer flere steder i kommunen, og som godsejeren, Johan Koed Jørgensen, har erkendt at stå bag.

For at afgøre, hvis ejendom træerne stod på, fik kommunen skellet målt op, og her blev det tydeligt for kommunen, at godset havde overskredet skellet.

Hvor mange år før opmålingen godset har opdyrket det offentlige areal, det er Odder Kommune ikke klar over.

TV2 Østjylland har rakt ud til godsejer Johan Koed Jørgensen og Aakær Gods for at høre godsets side af sagen, og hvor længe godset har opdyrket arealet. Godset er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

For chefen for Teknik og Miljø i Odder Kommune, Helle Bøhl-Møller, er det tabet af natur i området, som gør sagen vigtig og værd at kæmpe.

– Det er super ærgerligt, fordi det er en af de grønne korridorer, vi har, så insekter kan transportere sig i landskabet, siger Helle Bøhl-Møller til TV2 Østjylland.

– Det bliver jo til nogle kvadratmeter, selvom det virker som en smal passage.

På trods af, at opmålingen blev foretaget i 2024, blev jorden også opdyrket sidste år, i 2025. Da valgte kommunen at slå afgrøderne på arealet ned.

Odder Kommune er igen opmærksom på hændelsen og vil række ud til lodsejeren med henblik på at etablere en dialog, fortæller Helle Bøhl-Møller.

Og så bliver afgrøderne slået ned igen.

– Vi reetablerer den grønne korridor ved at fjerne det, der er bearbejdet, siger Helle Bøhl-Møller.

– Og så har vi selvfølgelig en forventning om, at næste år så bliver vi på hver vores side af skellet.

Er det en hård nok konsekvens?

– Vores formål er hurtigst muligt at få genetableret arealet. Det er det vigtigste. At aktivere politiet, hvis nogen kører ud over deres markskel, det er ikke det, vi vil. Vi vil helst i dialog.

Selvom landmænd ofte bliver anklaget for at “tage en ekstra plovfure”, så har Knud Klausen, der er landinspektør ved landinspektørfirmaet LE34 i afdelingen for Landbrug og Godser, sjældent set lignende sager.

– Det er meget usædvanligt, at det sker gentagne gange, og at det er så meget, skellet overskrides, siger Knud Klausen.

– Sager med mindre overskridelser af skel sker af og til, men det er ikke en tendens, at landmænd er særligt slemme til at overskride skel. Heller ikke langs kommunale veje.

Ifølge ham, så fremgår det af matrikelregister og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs markdatabase, at afgrænsningen af det areal, som der er ansøgt EU-midler på basis af, er uændret i 2024 og 2025.

Han mistænker derfor, at overskridelsen af skellet kan skyldes, at markplanen, som GPS-styrede landbrugsmaskiner kører efter, heller ikke er blevet opdateret.

– De større godser kører typisk med GPS-styring, når de driver præcisionslandbrug, og opgaven bliver nogle gange udliciteret til maskinstationer, som ikke er vidende om skelforholdene.

– Men det kan jeg naturligvis ikke vide, om det er tilfældet her.

Uanset hvor længe opdyrkningen af arealet har stået på, så gør han det klart, at det ikke kan gøre godset berettiget til at drive landbrug på arealerne, da der ikke kan vindes hævd på offentlig vej.

https://www.tv2ostjylland.dk/odder/godsejer-i-ny-strid-efter-plojning-af-kommunal-jord-8477a

Redaktionel kontakt:

Alexander Kloppenborg Lunde

tlf.: +4561306324

e-mail: allu@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Russiske angreb dræber fem og afbryder gasforsyninger i Ukraine

Mindst fem mennesker er blevet dræbt i russiske missil- og droneangreb på de ukrainske regioner Poltava og Kharkiv.

Angrebene har ramt gasproduktionsfaciliteter og har ført til afbrydelser af gasforsyningerne til indbyggerne i de to regioner.

Det meddeler direktøren for det ukrainske energiselskab Naftogaz, Serhij Koretskyj, mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Foruden de fem dræbte er 37 personer blevet såret.

Tidligere lød det, at fire personer var blevet dræbt, og at 31 var såret efter et angreb på Poltava.

Foruden gasfaciliteterne er det ukrainske jernbanenet blevet beskadiget i de russiske angreb.

Henvendelser om påkørte hjorte er steget markant

Der har i Danmark været knap 4000 henvendelser om påkørsler af hjorte i de første fire måneder af 2026.

Det er 19 procent over de tilsvarende måneder i 2025, som ellers var rekordår med i alt 11.870 påkørsler.

Det oplyser Dyrenes Beskyttelse, der advarer om, at maj er en af de måneder med mange påkørsler af hjorte.

– Foråret og det lunere vejr gør, at dyrene generelt bliver mere aktive, siger Peter Gravlund Nielsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Samtidig begynder rålam at færdes alene, og det øger også risikoen for påkørsler, forklarer han.

Dyrenes Beskyttelse driver vagtcentralen 1812, der kan kontaktes om dyr i nød.

Den gør sig ifølge organisationen “klar til en travl måned”.

For månederne april og maj er nemlig sammen med oktober og november der, hvor dyrene er særligt aktive, og der sker mange påkørsler.

I 2025 var der 1140 påkørsler i maj, og i gennemsnit er der 300 flere sager i maj sammenlignet med månederne omkring.

Biolog Peter Gravlund Nielsen sagde i forbindelse med rekordåret 2025, at “det er svært at sige entydigt, hvad forklaringen er” på stigningen i henvendelser.

– Men det kan hænge sammen med, at der er kommet flere biler på vejene, sagde han.

– Det kan også spille ind, at flere bilister indberetter, når det sker, lød det videre.

Det danske delebilsfirma GoMore køber selskabet Getaround Europe.

Fusionen vil skabe den største såkaldte peer-to-peer-bildelingsplatform i Europa.

Det skriver GoMore i en pressemeddelelse.

Selskabet vil have aktiviteter i 11 lande, herunder Danmark, Sverige, Finland, Norge, Frankrig, Belgien og Østrig.

Bakken Bears er klar til 24. DM-finale på stribe

Det danske basketballflagskib Bakken Bears er for 24. sæson i træk klar til at spille finale om DM-titlen på herresiden.

Finalepladsen blev sent mandag sikret med en sejr på 110-67 over Horsens IC.

Dermed kom Bakken på 3-0 i semifinaleserien, der spilles bedst af fem kampe.

Sylvester Byrd førte an i udklasseringen med sine 24 point for Bakken.

Man skal tilbage til sæsonen 2001/02 for at finde en DM-finale uden Bakken. I de 23 efterfølgende finaler har Bakken vundet guld 18 gange, og det er blevet til fem sølvmedaljer.

I dette års finale venter enten Team FOG Næstved eller Svendborg. Efter de tre første kampe i semifinaleserien fører Næstved-holdet 2-1 efter mandagens hjemmesejr på 111-87. Fjerde semifinale spilles torsdag i Svendborg.

Vinder Bakken finalen, vil det være klubbens tiende DM-guld på stribe. Horsens IC var seneste klub til at bryde Aarhus-klubbens dominans tilbage i 2016.

Finaleserien begynder 14. maj.

Ni personer er mandag døde efter en eksplosion i en kulmine i det centrale Colombia.

Det oplyser landets nationale mineagentur ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Seks minearbejdere er reddet, og ni er døde som følge af en ulykke i en mine i Sutatausa i Cundamarca, lyder det.

Årsagen til eksplosionen var en ophobning af gas, lyder det fra agenturet, der ikke uddyber yderligere hvilke typer gas.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra returopgøret i semifinalen i Champions League i fodbold.

Bloggen starter 20:45

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cPTF

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=69e9e56c9142fcae1940e6fd”></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

USA dræber to mænd på formodet narkoskib i Det Caribiske Hav

USA’s militær har mandag dræbt to personer i et angreb på et mistænkt narkoskib i Det Caribiske Hav.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, United States Southern Command (Southcom), tirsdag på det sociale medie X.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet befandt sig på kendte narkosmuglerruter i Det Caribiske Hav og var involveret i narkosmugling. To mandlige narkoterrorister blev dræbt under aktionen, lyder det.

Ingen amerikanske soldater kom til skade, melder Southcom.

En video på 15 sekunder, der er tilføjet i opslaget, viser tilsyneladende en båd blive angrebet fra luften.

Ordren til angrebet blev givet af Southcoms øverstbefalende, Francis L. Donovan, fremgår det af opslaget.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte i september at angribe påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og den østlige del af Stillehavet.

Siden er der blevet udført adskillige angreb i området.

Ifølge USA er angrebene en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

USA har ikke umiddelbart fremlagt nogen definitive beviser for, at der er tale om såkaldte narkoskibe.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

Amerikansk militær har i forbindelse med tidligere angreb generelt omtalt besætningsmedlemmer om bord på skibene, der påstås at blive brugt til narkosmugling, som narkoterrorister.

I en beskrivelse fra 1987 på USA’s justitsministeriums hjemmeside dækker ordet narkoterrorisme over terrororganisationers eller oprørsgruppers involvering i narkohandel.

Venezuelas tidligere præsident, Nicolas Maduro, er eksempelvis tiltalt for narkoterrorisme i USA, efter at amerikansk militær i begyndelsen af januar tog landets daværende leder til fange.

Forud for aktionen havde Trump anklaget Maduro for at stå i spidsen for et narkokartel, hvilket den tidligere præsident har benægtet.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]