Seneste nyheder

1. november 2026

Efterårsvejret har indfundet sig, og den kommende weekend byder således både på skyer, regn og sol.

Det siger Klaus Larsen, der er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), fredag morgen.

– Temperaturerne gør, at jakken nok skal frem fra klædeskabet, og at man til tider vil skulle have en paraply med, siger han.

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Fredag den 11. september 2026

Udsigt, der gælder til lørdag morgen, udsendt kl. 05.20 Fyn:
Først tørt og en overgang mulighed for lidt sol, efterhånden dog skyet og i løbet af eftermiddagen stedvis lidt regn eller enkelte byger vestfra. Temp. op mellem 14 og 17 grader, og let til frisk vind fra syd og sydvest. I aften mest skyet og stedvis lidt regn, men i nat efterhånden tørt de fleste steder og vekslende skydække. Temp. ned mellem 11 og 15 grader, og svag til jævn vind omkring vest.

København og Nordsjælland:
Tørt og lidt eler nogen sol. Temp. op mellem 16 og 19 grader, og svag til jævn vind fra syd og sydvest. I aften mest skyet og stedvis lidt regn, men i nat efterhånden tørt de fleste steder og vekslende skydække. Temp. ned mellem 11 og 15 grader, og svag til jævn vind omkring vest.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Mest tørt og lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 15 og 18 grader, og let til frisk vind fra syd og sydvest. I aften mest skyet og stedvis lidt regn, men i nat efterhånden tørt de fleste steder og vekslende skydække. Temp. ned mellem 11 og 15 grader, og svag til jævn vind omkring vest.

Bornholm:
Tørt og først mest skyet, men i løbet af formiddagen kommer der lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 16 og 18 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest. I aften endnu sol og tørt, i nat vekslende skydække. Temp. omkring 15 grader, og svag til jævn vind mest fra sydvest og vest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ritzau morgenbrief

Topnyheder:

Udland: Studie skal undersøge helbredskonsekvenser for børn fra 9/11

Omkring 25.000 børn boede eller gik i skole i det sydlige Manhattan den 11. september 2021, da to fly fløj ind i World Trade Center. De kan være blevet udsat for giftigt støv, men kun få blev fulgt i sundhedsundersøgelser. Studie skal undersøge de langsigtede helbredskonsekvenser for børnene.

Læs mere

Indland: Stærk torskefangst ventes at give øget vækst i Grønland

Efter tre år med en vækst på under én procent forventer Økonomisk Råd i Grønland, at økonomien vil vokse med 1,3 procent i 2026 og 1,5 procent i 2027. Det fremgår af en rapport, der blev offentliggjort torsdag. Det er særligt torskefiskeriet, der bidrager til den forventede stigning, fremgår det.

Læs mere

Nyheder:

Udland: Bush markerer 25-årsdag med udstilling af egne 9/11-malerier

25 år efter angrebene den 11. september 2001 udstiller den tidligere amerikanske præsident George W. Bush, der er kunstmaler, 16 værker inspireret af hændelsen.
Udstillingen finder sted på George W. Bushs præsidentmuseum i Dallas i den amerikanske delstat Texas.

Læs mere

Udland: Hongkong-aktivister idømmes fængselsstraffe

En domstol i Hongkong har fredag idømt tre aktivister, der har arrangeret årlige mindehøjtideligheder for massakren på Tiananmen-pladsen, fængsel. Retssagen er blevet fordømt af FN, menneskerettighedsorganisationer og flere udenlandske regeringer.

Læs mere

Udland: Fem meldes dræbt i angreb mod storcenter i det centrale Ukraine

Mindst fem personer er blevet dræbt, og knap 70 er blevet såret, efter at et russisk angreb torsdag ramte et storcenter i Pavlohrad i det centrale Ukraine, siger ukrainske embedsmænd. I Ukraines hovedstad, Kyiv, har myndighederne natten til fredag også meldt om angreb.

Læs mere

Udland: Skælv registreret i Libanon efter angreb mod Hizbollah-tunneler

Israel har ødelagt tunneler, som Hizbollah havde bygget under den strategisk vigtige højderyg Ali al-Taher i det sydlige Libanon, siger premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Israel Katz i en udtalelse. USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) har oplyst, at der blev registreret en rystelse med en beregnet størrelse på 4,1 i området.

Læs mere

Udland: Maduros fængslede hustru vil i husarrest grundet hjerteproblemer

Den afsatte venezuelanske leder Nicolás Maduros hustru, Cilia Flores, har anmodet om at blive løsladt fra et fængsel i New York i USA og i stedet blive sat i husarrest. Det sker med henvisning til, at hun har hjerteproblemer.

Læs mere

Det sker i dag:

09:30 Ung mand var falsk betjent og svindede for mere end to millioner

Københavns Byret har retsmøde i sagen mod en 20-årig mand, der sigtes for at have optrådt som falsk betjent i forbindelse med kontaktbedragerier. Den 20-årige ventes at tilstå.

Læs mere

09:30 Stofmisbruger blev kørt væk af betjente og kørt ihjel

Københavns Byret fortsætter en straffesag mod to politibetjente. De er tiltalt for at have misbrugt deres magt i forhold til en hjemløs stofmisbruger, som 3. januar 2022 blev kørt væk af betjentene og sat af på Amager. Her blev manden ramt af en lastvogn og dræbt. Dommen ventes til december.

Læs mere

20:00 Der afholdes partilederdebat på SVT inden riksdagsvalget

De svenske partiledere mødes på tv-kanalen SVT til den sidste debat inden valget til Riksdagen søndag.

Læs mere

Det er 25-årsdag for angrebet på World Trade Center

Den 11. september 2001 blev World Trade Center i New York og forsvarsministeriet Pentagon uden for forbundshovedstaden Washington D.C. ramt af angreb udført med kaprede fly. Det kostede omkring 3000 mennesker livet.

Læs mere

Tidligere præsidenter deltager i 11. september-markering i USA

De tidligere amerikanske præsidenter Joe Biden, George W. Bush, Barack Obama og Bill Clinton ventes at deltage i en mindeceremoni ved Ground Zero i New York Også Hillary Clinton ventes at deltage. Præsident Donald Trump deltager i en mindehøjtidelighed ved Pentagon.

Læs mere

Domstol ventes at træffe beslutning om Galschiøt-skulptur

Fredag bliver det efter planen afgjort af en dommer i Hongkong, hvad der skal ske med billedkunstner Jens Galschiøts skulptur “Skamstøtten”. Den blev udlånt til demokratibevægelsen i Hongkong i 1997, hvor den blev udstillet. I 2021 blev den konfiskeret, og siden har Jens Galschiøt forsøgt at få den hjem igen.

Læs mere

Nordiske og baltiske udenrigsministre mødes i Kyiv

De nordiske og baltiske udenrigsministre besøger Kiev den 11.-12. september.

Læs mere

Avisernes forsider:

Avisen Danmark

Trods syv år med socialdemokratisk ledelse i undervisningspolitikken har danske elever aldrig klaret sig dårligere ifølge PISA-målingen. Både eksperter og en politisk modstander advarer dog mod at gøre Mette Frederiksen til syndebuk.

Berlingske

Antallet af sager om vold og trusler mod offentligt ansatte med børn under 15 år som mistænkte er steget fra 41 til 183 sager over ti år. “De fysiske episoder er virkelig taget til,” siger formand for offentligt ansatte.

Børsen

“Et markant strategisk skifte,” kalder analytiker Mærsks planer om større kapacitet i rederiets flåde. Flere advarer om timingen, og det kan komme til at gøre ondt, før det gør godt.

https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/maersk-aendrer-kurs-pa-havet-analytikere-advarer-om-betydelig-risiko (låst)

Ekstra Bladet

Livet var i forvejen præget af brutal modgang for 46-årig mand, der i 2022 blev kørt ihjel under en lastvogn, og som nu er hovedperson i en opsigtsvækkende retssag mod to betjente.

Information

Verden står ret pludseligt med en ny teknologi, der spreder sig med en hast og styrke, der overgår alle andre teknologiske spring gennem vores historie. Den kunstige intelligens truer selve menneskeheden, siger techgiganternes egne eksperter. Men den har en akilleshæl.

https://www.information.dk/udland/2026/09/kan-slukke (låst)

Jyllands-Posten

Angrebet på USA den 11. september 2001 satte gang i en intens kamp mod terror, som samtidig blev båret af håbet om at udbrede demokrati. Status efter 25 år er nedslående, lyder det i analyse.

Kristeligt Dagblad

Samfundet tager ansvaret for at få sine borgere i jorden, hvis familien ikke kan. Og i København sker det oftere end i landets andre store byer.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/andelen-af-kommunale-bisaettelser-er-naesten-tredoblet-i-koebenhavn (låst)

Politiken

Terrornetværket al-Qaeda kaprede mere end fire fly, da det 11. september 2001 angreb USA. Det kaprede også USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det gav plads til Kina og Rusland.

Avisernes ledere:

Berlingske: Ubehagelig sandhed står tilbage efter 25 års kamp mod terror

Det har taget tid at hærde vores viljer til at forsvare vores værdier om frie og åbne samfund, demokrati og retsstat. Det er alle de værdier, Putin er antitesen af, og de værdier, som fremprovokerer et uhyggeligt had fra islamisternes side.

Ekstra Bladet: Meld ham til politiet

Sikandar Siddique bør slet og ret meldes til politiet. Så kan vi finde ud af, hvad byretten mener. Og hvad den slags svindelnumre i givet fald skal koste af straf.
Og om partiet bare kan beholde mandatet, som om intet var hændt. Hvis ikke det, Sikandar Siddique har gjort, er ulovligt, så bør loven laves om.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/meld-ham-til-politiet/11285629

Information: Et skandaløst svigt

En alarmerende beretning fra Rigsrevisionen efterlader den mistanke, at systemet ikke reelt har ønsket en effektiv kontrol. At hensynet til erhvervet er blevet prioriteret over drikkevandet. Det kan selvfølgelig ikke få lov at fortsætte.

https://www.information.dk/indland/leder/2026/09/skandaloest-svigt (låst)

Jyllands-Posten: Verden fandt aldrig helt sig selv igen efter den dag

Ingen kunne forudsige, hvordan angrebene den 11. september 2001 ville ændre verden. Kun fornemme, at verden med ét var en anden. Det var så svært for vesterlændinge at indse, at hadet mod Vesten tilsyneladende var så indædt og dybt, at man var parat til at ofre tusindvis af civile liv.

Kristeligt Dagblad: Den 11. september 2001 blev et bevis på Vestens livskraft

De lykkelige år efter Murens fald blev brat afsluttet med det islamistiske angreb på Vestens hovedkvarter for 25 år siden. Vesten er fortsat under belejring, men vores fjender undervurderer, hvor stærk en kultur, Vesten hviler på.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/den-11-september-2001-blev-et-bevis-paa-vestens-livskraft (låst)

Politiken: Frihed i en terrortid

Heldigvis er truslen fra den islamistiske terrorisme i dag på et helt andet niveau end for 25 år siden. Men netop derfor må vi nu genoverveje det samfund, som kampen skabte. Målet var at forsvare friheden, ikke selv at låse den inde.

Populære søgeord på Google:

h&m

tv2

merete riisager

død

bayern – bodø/glimt

Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte trends på X:

DOGE

Charlie Kirk

#99LIVEDrPONGxPERTHSANTA

Sabah

PISA

Kilde: X

https://x.com

Dagens vejr:

Fredag: I den vestlige del af landet bliver det skyet med regn og byger fra vest, men ellers mest tørt og perioder med lidt eller nogen sol. Temperaturerne kommer op mellem 14 og 19 grader, og vinden bliver sydlig og let til frisk – ved kysterne stedvis op til hård vind. Om aftenen bliver det mest skyet og stedvis med lidt regn. Om natten bliver det efterhånden tørt de fleste steder med et vekslende skydække.

Kilde: http://dmi.dk/danmark

Hongkong-aktivister bag mindehøjtidelighed idømmes fængselsstraffe

En domstol i Hongkong har fredag idømt tre aktivister, der har arrangeret årlige mindehøjtideligheder for massakren på Tiananmen-pladsen, fængsel.

Der er tale om fængselsstraffe på mellem fem år og syv år og tre måneder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP tidligt fredag dansk tid.

Retssagen er blevet fordømt af FN, menneskerettighedsorganisationer og flere udenlandske regeringer, skriver AFP.

Aktivisterne er den 69-årige Lee Cheuk-yan, den 41-årige Chow Hang-tung og den 74-årige Albert Ho.

De blev i august kendt skyldige i “tilskyndelse til undergravning”.

De har siddet bag tremmer, siden de i 2021 blev tiltalt i henhold til en national sikkerhedslov for at organisere mindehøjtidelighederne for massakren på Tiananmen-pladsen i Beijing i 1989.

Tiananmen-pladsen er også kendt som Den Himmelske Freds Plads.

RITZAU

George W. Bush mindes 9/11 med udstilling af egne malerier

I dag er det præcis 25 år siden terrorangrebene den 11. september. Det markerer USA’s tidligere præsident George W. Bush med pensel og lærred. Han udstiller nemlig 16 af sine egne malerier, der er inspireret af hændelsen. Udstillingen foregår på hans præsidentmuseum i Texas. Malerierne viser blandt andet det øjeblik, hvor han fik at vide, at fly nummer to havde ramt World Trade Center. Ifølge udstillingen har Bush valgt at fokusere på amerikanernes sammenhold frem for frygt.

25 år efter terrorangrebene den 11. september 2001 udstiller den tidligere amerikanske præsident George W. Bush, der er i dag er en engageret kunstmaler, 16 malerier inspireret af hændelsen.

Det skiver nyhedsbureauet AFP.

Særudstillingen finder sted på George W. Bushs præsidentmuseum i Dallas i den amerikanske delstat Texas.

Bush blev taget som præsident mindre end otte måneder før angrebet, der blev definerende for hans tid i embedet.

Maduros fængslede hustru vil i husarrest grundet hjerteproblemer

Den afsatte venezuelanske leder Nicolás Maduros hustru, Cilia Flores, vil ud af fængslet i New York. Hun anmoder nu om at komme i husarrest på grund af hjerteproblemer. Amerikanske specialstyrker anholdt hende og hendes mand i januar, og de er anklaget for at smugle  kokain ind i USA. Ifølge hendes forsvarsadvokat, Mark Donnelly, lider hun af alvorlige hjerteproblemer, som kan kræve en operation. I et dokument lyder det, at hun ikke kan få den nødvendige lægehjælp i fængslet. Derfor anmoder advokaten om husarrest med fodlænke og overvågning. Både Maduro og Flores afviser anklagerne mod dem.

Maduros fængslede hustru vil i husarrest grundet hjerteproblemer

Den afsatte venezuelanske leder Nicolás Maduros hustru har anmodet om at blive løsladt fra et fængsel i New York i USA og i stedet blive sat i husarrest.

Det sker med henvisning til, at hun har hjerteproblemer.

Cilia Flores blev i januar sammen med Maduro pågrebet af amerikanske specialstyrker i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Før tilfangetagelsen var Flores “ved godt helbred”, og hun tog ingen fast medicin bortset fra en månedlig indsprøjtning, siger Mark Donnelly, som er advokat for Cilia Flores, i et dokument.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilken slags månedlig indsprøjtning der er tale om.

I det føderale fængsel i bydelen Brooklyn, hvor hun og hendes mand sidder fængslet, mens de afventer retssagen mod dem, har Cilia Flores dog oplevet helbredsproblemer, lyder det.

Ifølge den 69-årige Flores’ hold af forsvarsadvokater lider hun af alvorlige hjerteproblemer, som kræver en røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer og måske en operation.

RITZAU/AFP

Fem meldes dræbt i angreb mod storcenter i det centrale Ukraine

Mindst fem personer har mistet livet, og knap 70 er såret efter et russisk angreb mod et storcenter i Ukraine. Angrebet ramte byen Pavlohrad torsdag ved højlys dag. Det oplyser den ukrainske indenrigsminister, Ivan Vyhivskyj, ifølge nyhedsbureauet AFP. Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, kalder angrebet for bevidst terror mod civile. Rusland afviser dog at gå bevidst efter civile mål. Samtidig melder russiske embedsmænd om et ukrainsk droneangreb på den anden side af grænsen, som har dræbt mindst én person. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fem meldes dræbt i angreb mod storcenter i det centrale Ukraine

Mindst fem personer er blevet dræbt, og knap 70 er blevet såret, efter at et russisk angreb torsdag ramte et storcenter i Pavlohrad i det centrale Ukraine.

Det siger ukrainske embedsmænd, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Russerne ramte et indkøbscenter i centrum af Pavlohrad. Det skete ved højlys dag, mens gaderne var fyldt med mennesker, skriver indenrigsminister Ivan Vyhivskyj på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Oleksandr Ganja, som er guvernør i regionen, siger, at angrebet har kostet fem personer livet. 67 personer er desuden blevet såret – heriblandt otte børn, melder han.

Ifølge guvernøren er der også blevet rapporteret om skader på erhvervsejendomme og flere køretøjer.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger guvernøren på Telegram, at russiske styrker brugte blandt andet droner til at ramme i alt fem distrikter i Pavlohrad.

Byen har fungeret som en vigtig forsyningsrute for det ukrainske militær mellem det centrale Ukraine og frontlinjerne i øst.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, kalder angrebet “bevidst terror mod civile”.

– Rusland angriber på systematisk vis steder, hvor landet ved, at mennesker vil opholde sig i deres dagligdag, for at maksimere antallet af ofre, sprede frygt og lægge pres på det ukrainske samfund, siger han.

– Rusland mener, at vedvarende angreb på civile kan udmatte ukrainerne og tvinge Ukraine til at give indrømmelser, lyder det videre.

Rusland har tidligere afvist, at landet bevidst går efter civile mål.

RITZAU

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Torsdag den 10. september 2026.

Udsendt kl. 23.15

Østersøen:
Lørdag
Sydvest 6 til 11 m/s.
Søndag
Om dagen sydvest 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 3 til 8 m/s.
Mandag
Sydvest 5 til 10 m/s.
Tirsdag
Om dagen kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten vest 7 til 12 m/s.
Onsdag
Vest 8 til 13 m/s.

Indre danske farvande:
Lørdag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Søndag
Nordvest 4 til 9 m/s.
Mandag
Om dagen vest 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten syd 6 til 11 m/s.
Tirsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Onsdag
Om dagen vest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 9 til 14 m/s.

Skagerrak:
Lørdag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Søndag
Om dagen vest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten i den østlige del vest 1 til 6 m/s. I den vestlige del vest 6 til 11 m/s.
Mandag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Tirsdag
Kuling fra sydvest 13 til 18 m/s.
Onsdag
Kuling fra vest 12 til 17 m/s.

Nordsøen:
Lørdag
Kuling fra sydvest 11 til 16 m/s.
Søndag
Om dagen kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Fladen nordvest 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 5 til 10 m/s. Fisker kuling fra nordvest 9 til 14 m/s.
Mandag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 13 til 18 m/s.
Tirsdag
Kuling fra nordvest 12 til 17 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra nordvest 12 til 17 m/s. Dogger og Humber nordvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 10 til 15 m/s.

Skælv registreret i Libanon efter angreb mod Hizbollah-tunneler

En massiv eksplosion i det sydlige Libanon har været så kraftig, at den udløste et kælv. Samtidig melder Israel at have sprængt et stort tunnelsystem i luften. Tunnelerne tilhørte Hizbollah og var over to kilometer lange, siger landet ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag aften. Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Israel Katz, var der tale om strategisk terrorinfrastruktur fyldt med våben. Amerikanske myndigheder registrerede en rystelse på 4,1. Israel siger, at de nu har fuld kontrol over det strategisk vigtige bjergområde, både over og under jorden.

Skælv registreret i Libanon efter angreb mod Hizbollah-tunneler

Israel har ødelagt vigtige tunneler, som det Iran-støttede Hizbollah havde bygget under den strategisk vigtige højderyg Ali al-Taher i det sydlige Libanon.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og landets forsvarsminister, Israel Katz, i en fælles udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP torsdag aften.

– Det er strategisk terrorinfrastruktur, som blev bygget over to årtier med iransk finansiering og planlægning, lød det i udtalelsen.

Israel har dermed opnået “operationel kontrol over Ali al-Taher-højderyggen – både over og under jorden”, siger de israelske ledere.

USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) har samtidig oplyst, at der blev registreret en rystelse med en beregnet størrelse på 4,1 i området.

Det skete, efter at det statslige nyhedsbureau NNA i Libanon havde rapporteret, at Israel havde stået bag en “massiv eksplosion” på Ali al-Taher-højderyggen i Nabatieh-regionen.

Eksplosionen “forårsagede rystelser og en kraftig buldren”, lød det fra NNA.

RITZAU

Stærk torskefangst ventes at give øget vækst i Grønland

Det ser lysere ud for den grønlandske økonomi. Efter flere år med lav vækst forventer Økonomisk Råd i Grønland nu, at økonomien vil vokse. Det fremgår af en rapport, der er offentliggjort torsdag. Det er særligt et stærkt torskefiskeri, der trækker op. Der bliver nemlig fanget mange flere torsk, og de bliver handlet til en højere pris. Men selvom det går den rigtige vej, er der stadig alvorlige udfordringer. I fremtiden vil en ældre befolkning nemlig presse de offentlige finanser. Derfor er der et stort behov for reformer, lyder det i rapporten.

Dorgu assisterer i Uniteds afklapsning af AGF’s banemænd

Patrick Dorgu fik en afgørende fod med i sin Champions League-debut, hvor Manchester United tog en overbevisende sejr over Sabah.

Mestrene fra Aserbajdsjan spillede sig i den bedste europæiske turnerings ligaspil efter blandt andet at have slået de danske mestre fra AGF.

Torsdag fik holdet dog en svær CL-premiere på Old Trafford mod Manchester United, som vandt 4-0.

Patrick Dorgu startede inde som venstreback i Michael Carricks startopstilling.

Det så midtvejs i første halvleg ud til at være en god beslutning, da den 21-årige danske landsholdsspiller fik en afgørende rolle.

Fra venstre side sendte Dorgu et præcist indlæg ind til holdkammeraten Matheus Cunha, som bragte Manchester United foran 1-0.

Godt et kvarter senere fordoblede det engelske hjemmehold føringen.

Youri Tielemans modtog bolden inde i feltet og lagde den tilbage til Bruno Fernandes. Den portugisiske anfører var sikker i sin afslutning.

Manchester United havde i den grad fået overtaget, og kort før pausen spillede Bryan Mbeumo en god bold videre til Benjamin Sesko. Den slovenske angriber gik forbi målmanden og gav United en 3-0-føring inden pausen.

I anden halvleg scorede Manchester United et mærkværdigt mål.

Først lobbede Bruno Fernandes en høj bold ind i feltet fra et frispark til Joshua Zirkzee, som med hælen lagde bolden ind mod mål.

Her blev den først reddet på stregen af en Sabah-forsvarer, men Sabah-keeper Stas Pokatilov mistede orienteringen over bolden, og Lisandro Martinez kunne blot prikke den det sidste stykke over stregen til slutresultatet 4-0.

RITZAU

Midt- og Vestsjællands Politi har torsdag aften fundet flere patronhylstre ud til Køge Bugt.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet rykkede ud til stedet efter en anmeldelse fra en 47-årig mand, der under en fisketur i Køge Bugt hørte flere skud blive affyret tæt ved sin båd.

Portugisiske brødre knækker GOG i Champions League

GOG fik en svær start på Champions League-sæsonen.

I første kamp var den danske håndboldklub på besøg i portugisiske Lissabon, hvor fynboerne fik en øretæve af Sporting CP, som vandt 43-33 torsdag aften.

Det portugisiske brødrepar Martim og Francisco Costa voldte store problemer for GOG’s defensiv, som ikke havde noget modsvar.

Tilsammen scorede Costa-brødrene 20 mål og sikrede Sporting sejren.

GOG har dermed lagt sig sammen med svenske Kristianstad i bunden af gruppen efter første runde.

Det portugisiske hjemmehold lagde sig hurtigt i front og var allerede midtvejs i første halvleg foran 10-5 mod GOG.

Martim Costa dominerede og ramte stort set alle sine skud, og på den måde kunne holdet gå til pause med en komfortabel 21-13-føring.

GOG kom ud til anden halvleg med fornyet energi, hvor både Oli Mittun og Manuel Zehnder leverede vigtige mål, der holdt GOG i live.

Midt i anden halvleg havde gæsterne fra Fyn reduceret den portugisiske føring til fem, men GOG manglede modsvaret til Martim og Francisco Costa, som begge lavede mål på samlebånd.

Den 23-årige Martim Costa sluttede kampen med 11 mål, mens den 21-årige Francisco Costa scorede 9 mål.

Det kunne GOG og Mittun, der ellers scorede otte mål, ikke hamle op med. Fynboerne åbnede dermed Champions League-sæsonen med et stort nederlag.

Dermed har alle tre danske hold i årets udgave af herrernes Champions League taget hul på den europæiske turnering.

Skanderborg AGF tabte sin første kamp til Barcelona, mens Aalborg Håndbold spillede uafgjort mod Paris Saint-Germain.

RITZAU

De over en halv million arbejdsløse i Sverige skaber uenighed ved en partilederdebat på TV4 kort før det svenske valg.

Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, anklager Socialdemokraternas leder, Magdalena Andersson, for at være sur hele tiden.

– Hvorfor er du så sur hele tiden?, spørger han.

Andersson svarer ifølge TV4.

– Ved du, hvorfor jeg er så sur? Det bliver jeg, når jeg møder unge mennesker, som skal starte deres voksenliv i arbejdsløshed og ikke kommer ind på arbejdsmarkedet.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Torsdag den 10. september 2026.

Udsigt, der gælder til fredag aften, udsendt kl. 17.10

I aften tørt og lidt eller nogen sol. I nat efterhånden mest skyet vestfra og i Jylland stedvis enkelte byger, ellers tørt. Svag til jævn vind fra vest og sydvest, efterhånden drejende til syd, ved kysterne op til frisk vind, ved Vestkysten op til hård vind. Temp. ned mellem 7 og 13 grader.

Fredag i den vestlige del af landet skyet med regn og byger fra vest, ellers mest tørt og perioder med lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 14 og 19 grader, og let til frisk sydlig vind, ved kysterne stedvis op til hård vind, i Jylland drejer vinden ud på eftermiddagen til vest og aftager noget.

Politi finder patronhylstre efter far og søn hørte skud på fisketur

Midt- og Vestsjællands Politi har torsdag aften fundet flere patronhylstre for enden af Billesborgvej ud til Køge Bugt.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet rykkede ud til stedet klokken 17.53 efter en anmeldelse fra en 47-årig mand, der var på fisketur i området med sin seksårige søn.

Under fisketuren hørte de flere skud blive affyret tæt på båden.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med sagen, og den 47-årige mand fik sejlet båden i land, efter at han underrettede politiet.

Politiet kalder det for en meget alvorlig sag.

– Der er tale om en ganske alvorlig anmeldelse, hvor flere skud er blevet affyret ud over vandet og har været tæt på båden, hvor en far og søn befandt sig, udtaler Søren Danielsen, der er vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har i løbet af aftenen været til stede med flere patruljebiler og politihunde, og der vil blive arbejdet på stedet “et stykke tid endnu”.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke nogen konkret mistanke om, hvem der har stået bag skuddene.

– Derfor vil vi rigtig gerne høre fra alle, der har været i området i tidsrummet omkring klokken 17.53, siger Søren Danielsen.

Billesborgvej går fra Herfølge og ud til kysten og ligger cirka fem kilometer syd for Køge.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]