Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
De seneste demonstrationer mod den netop vedtagede kvælstoflovgivning for landbruget har fået en mindre samling landmænd til at råbe op.
Organisationen Frie Bønder – Levende Land vil nemlig ikke repræsenteres i debatten af hvervets største interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, som de mener varetager alt andet end deres interesse for hvordan landbrugsjord udnyttes.
– De taler på landbrugets vegne med stort L. Det mener vi, er en stor fejl, siger Anders Behrend, næstforperson i Frie Bønder – Levende Land og landmand til TV2 Østjylland.
Han driver det økologiske Jordbruget Soldug på Mols i Syddjurs med to venner, hvor de sammen dyrker klimavenlige grøntsager til salg til restauranter, kantiner og private.
Organisationen Frie Bønder – Levende Land tæller omkring 500 medlemmer.
Og de metoder som deres medlemmer anvender adskiller sig væsentligt fra det konventionelle landbrugs dyrkning, forklarer han.
– I Danmark udpiner vi jorden rigtig meget, for at producere mest muligt, uden at have fokus på vandmiljø og klima. Vi er for naturhensyn, miljø og klima over profit, siger Anders Behrend.
Kvælstofloven er god
Vrede traktorførende landmænd fyldte i sidste uge godt i de aarhusianske gader i protest mod forslaget om den såkaldte gødskningslov.
Loven, som skal begrænse mængden af kvælstof der må bruges som gødning på markerne, blev dog alligevel stemt igennem den 3. september.
Vedtagelsen blev hilst velkommen af Frie Bønder – Levende Land. De havde på forhånd gjort det klart, at Landbrug & Fødevarer ikke repræsenterer et flertal af landets jordbrugere.
– Mange af os er trætte af, at Landbrug & Fødevarer taler på vores vegne, uden at vi er enige med dem. Som for eksempel, at de siger nej til gødskningsloven, når vi faktisk er nogle som mener, at vi skal sige ja til den. Og vi mener, at den er nødvendig, siger Anders Behrend.
Han mener, at der mangler andre synspunkter i debatten end dem, Landbrug og Fødevarer repræsenter.
Men du taler med et medie lige nu. Du har da en stemme ligeså meget som dem?
– Historisk set er Landbrug & Fødevarer dem, der næsten altid får lov at tale på hele landbrugets vegne. Det er også dem der har indflydelse på, hvordan studieloven er lavet på de forskellige landbrugsuddannelser. Selvfølgelig skal de lyttes til, men de repræsenterer kun nogle og ikke alle.
Klimahensyn og økologi øger pris
Ifølge Anders Behrend kan han leve af sit landbrug, hvor han arbejder fuldtid. Men han erkender også, at der er mange forudsætninger der skal opfyldes for at dyrke jorden som på Jordbruget Soldug.
For det første er hans landbrug startet uden gæld. Derudover forpagter de knapt syv hektar jord for en lokal lodsejer, som de kan dyrke på.
– Og så har vi har én hektar med grøntsager. Det er det jeg lever af, siger han.
Derudover kan hans model ikke direkte overføres til landbrug der supplerer grossister, da omkostningerne i så fald vil stige. Og hos Jordbruget Soldug koster et kilo kartofler for eksempel mellem 35-50 kroner kiloet.
– Vi er startet uden gæld, så al indtjening går til os selv. Men den gængse landmand kan jo godt have en stor gæld, der er svær at komme ud af. En gård og jord koster mange millioner, og hvis du skal tage et lån for at finansiere det, så er det klart, at der er andre faktorer, der gør sig gældende.
– Derfor er det meget vigtigt, at der i den her diskussion om gødskningsloven, der skal vi også forstå, at gæld er et stort spørgsmål. For der er måske mange konventionelle landmænd der er imod gødskningsloven, fordi de har svært ved at se sig ud af gælden, og dem skal vi også lytte til, siger Anders Behrend.
Kritiseret organisation ønsker mangfoldighed
Landbrug & Fødevarer har protesteret over gødskningsloven, og har direkte anråbt regeringen i et åbent brev om, at loven vil true den danske fødevareproduktion. Derfor har foreningen modsat sig loven.
Foreholdt for kritikken fra Frie Bønder om, at Landbrug & Fødevarer taler på hele erhvervets vegne, siger viceformand, Martin Hjort Jensen, at mangfoldige synspunkter i landbruget er vigtigt.
– Jeg synes, vi gør os umage for at favne bredt. Det er sådan i vores erhverv, at vi har forskellige interesser, fora og organisationer, som også arbejder for at forbedre landbrugets sag. Vi er den største, men jeg synes at mangfoldigheden af de stemmer der taler nu, underbygger vel egentlig bare den mangfoldighed, der er i vores erhverv, siger Martin Hjort Jensen til TV2 Østjylland.
https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/jubler-over-forhadt-ny-lov-877cb
Redaktionel kontakt:
David Essenbæk Jakobsen
tlf.: +4521212025
e-mail: daja@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)