Torsdag aften rammer elpriserne det højeste niveau i lang tid.
Klokken 19 lyder den rene elpris på 3,5 kroner per kilowatt-time i både Øst- og Vestdanmark, skriver energiselskabet Norlys i en pressemeddelelse.
Det er den højeste timepris siden slutningen af juni, lyder det.
INFO: Ritzau liveblogger søndag den 13. september om valg til riksdag, regioner og kommuner i Sverige.
Bloggen starter klokken 17:00 søndag.
Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-c5nU
Redaktionel kontakt: 33 30 04 10
Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6aa2bdfed66945ecac0b3dcc”></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>
Vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen giver trafikale ændringer i aften- og nattetimerne i næste uge.
Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
Trafikken bliver ændret fra mandag den 14. september til fredag den 18. september.
Her vil der være dobbeltrettet trafik på broen fra klokken 19.00 om aftenen og frem til klokken 05.45 tidlig morgen. Hastighedsbegrænsningen sænkes derudover til 80 kilometer i timen.
Sund & Bælt varsler i den forbindelse også ventetid, da broen yderligere bliver lukket i 45 minutter i forbindelse med omlægningen af trafikken.
Trafikanter anbefales at krydse Storebæltsbroen uden for dette tidsrum.
Natarbejdet omfatter vedligehold af de ekspansionsfuger, der gør, at broen kan bevæge sig ved temperaturændringer.
– Storebæltsbroen er under konstant påvirkning fra både trafik og vejret. Derfor vedligeholder vi løbende broen for at sikre en stabil og pålidelig forbindelse, der altid er åben, siger teknisk chef i Sund & Bælt Kim Agersø Nielsen.
Det anslås, at omkring 37.000 trafikanter dagligt passerer broen.
Sidste år slog Storebælt ny rekord i antal passerede køretøjer.
14.148.000 køretøjer kørte over broen i 2025, hvilket er det højeste antal siden åbningen af broen i 1998.
Hidtil var rekorden i 2024, hvor 13.680.000 køretøjer passerede broen.
RITZAU
Det er endnu ikke officielt meldt ud, hvilket stadion der skal lægge græs til VM-finalen i 2030, men ifølge Marokko, der er medvært, er valget faldet på dem.
Det hævder Fouzi Lekjaa, formand for det marokkanske fodboldforbund, skriver Reuters.
– Provinsen Benslimane får æren af at være vært for VM-finalen i 2030, siger fodboldformanden torsdag ved et politisk arrangement i byen Bouznika.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har ikke officielt bekræftet, hvor finalen om fire år bliver placeret.
Benslimane er en by omkring 60 kilometer fra Casablanca. Her bygges et milliarddyrt stadion, der ventes at kunne rumme intet mindre end 115.000 tilskuere.
Uruguay, som i 1930 var den første VM-vært nogensinde, bliver i 2030 sammen med Paraguay og Argentina vært for hver en kamp i starten af turneringen.
Derefter rykker VM videre til de primære værtslande Spanien, Portugal og Marokko.
RITZAU
Den unge mand, der torsdag er offer for et knivstikkeri ved Herlev Gymnasium, er uden for livsfare.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Politi Update.
Statsminister Mette Frederiksen (S) fremhæver, at det går fremad med at få flere lærere optaget på læreruddannelsen.
– Det er lykkes fra kun at få dårlige meldinger til, at det går fremad. Det er vi meget taknemmelige over. Vi hører, at der er tilfredshed med den nye læreruddannelse, som er mere praktisk og mindre akademisk.
– Vi siger ikke, vi har løst alle problemer, men det går i den rigtige retning, siger hun.
Regeringen vil have et totalforbud mod mobiltelefoner og private skærme i landets skoler. Forbuddet skal gælde både i klasseværelset og ude i skolegården. Det siger statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i dag. Det nye forslag kommer efter, at den seneste Pisa-undersøgelse i tirsdags viste, at danske skoleelever klarer sig historisk dårligt. Ifølge statsministeren er der en tæt sammenhæng mellem de dårlige resultater, og at børn bruger alt for mange timer foran en skærm. For knap et år siden forsøgte politikerne også at lave mobilfrie skoler, men dengang nåede lovforslaget ikke at blive vedtaget.
Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er det digitaliserede børneliv skyld i dårligere færdigheder hos skoleelever.
– På trods af årtiers indsats for at løfte den danske skole, sakker vi nu bagud også sammenlignet med andre lande.
– Det er selvfølgelig på alle mulige måder stærkt foruroligende. Det store spørgsmål mange stiller sig er, hvad der er gået galt. På store spørgsmål er der sjældent kun et svar.
– I Danmark har vi et at de mest digitaliserede børneliv i verden, siger hun.
Mindre brug af digitale medier er et udmærket greb til at hjælpe med at få vendt udviklingen i de danske skoleelevers faglige niveau. Men det kan slet ikke stå alene og skal understøttes af andre initiativer.
Sådan lyder vurderingen fra Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, og som sidder i styregruppen for det danske Pisa-konsortium.
– Jeg er ikke uenig i, at det digitale har accelereret en udvikling. Det er uheldigt, at vi ligger helt i toppen i forhold til elevernes skærmforbrug.
– Vi skal have ændret på den balance. Men det kan ikke være det eneste greb, vi tager i anvendelse, siger han.
Resultaterne af den seneste Pisa-undersøgelse blev offentliggjort tirsdag. Den viste, at danske skoleelever aldrig har klaret sig dårligere i læsning, matematik og naturfag.
Det har fået politikere til igen at lufte krav om aldersgrænser for sociale medier og forbud mod mobiltelefoner.
Senere torsdag holder regeringstoppen et pressemøde i Statsministeriet på baggrund af resultaterne i Pisa-undersøgelsen.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen har den digitale udvikling påvirket forudsætningerne for såvel elever som lærere. Man får sine input meget hurtigt og fra mange forskellige kanaler.
– Det udfordrer koncentrationen, og det udfordrer også lærerens autoritet. I selve skolen fylder skærmene mere. Det betyder også, at man kæmper med koncentration og motivation.
– Det er en udviklingstendens, som måske ikke er hovedforklaringen, men det har accelereret nogle ting, siger han.
Andreas Rasch-Christensen peger på, at andre udfordringer i skolerne for eksempel er, at der er flere opgaver end tidligere, og at der er mangel på uddannede lærere.
– Det er en stor udfordring, fordi lærerne og lærernes kvalifikationer er det vigtigste for elevernes faglige udvikling, siger han.
Direkte adspurgt siger forsknings- og udviklingschefen, at også den omfattende nedlukning af skolerne i årene med covid-19 fra 2020 er “en medvirkende forklaringsfaktor”.
– Ved den seneste Pisa-undersøgelse (i 2023, red.) tror jeg, at vi tillagde det lidt større vægt end nu.
– Nu vil jeg sige, at det er en forklaringsfaktor på linje med en række andre. Men vi kan slet ikke alene forklare det her via corona, siger Andreas Rasch-Christensen.
Han hilser det velkomment, at der allerede er blevet holdt et møde i Undervisningsministeriet, hvor blandt andet Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening var inviteret.
– Det, at man sidder sammen omkring bordet i det lange helhedsorienterede træk, er rigtig positivt, siger han.
RITZAU
Den Europæiske Centralbank hæver som ventet sin ledende rente fra 2,25 procent til 2,50 procent, fremgår det af rentemeddelelse.
Retten i Odense har torsdag idømt en 20-årig mand fire måneders fængsel for tilbage i april at have sendt en trusselsmail til 11 efterskoler.
Manden slipper for at afsone størstedelen af dommen mod at undergive sig tilsyn fra myndighederne samt misbrugsbehandling, oplyser retten til Ritzau.
Det var en e-mail med ordet “hævn” i emnefeltet, som den 16. april i år udløste alarm på en række efterskoler. Politiet meldte imidlertid ud samme dag, at man anså truslerne for at være tomme.
I forbindelse med retssagen mod den 20-årige mand er det kommet frem, hvad der stod i trusselsmailen:
“Der er en blanding af C4, Semtex og RDX gravet under skolen de sidste par nætter”, lød det indledningsvist i mailen, som fortsatte:
“Jeg vil ik’ rigtig andet end bare fortælle jer det, inden jeg får min hævn og glæde”.
C4, Semtex og RDX er alle typer af formbart sprængstof, der også er kendt som plastisk sprængstof.
Den truende mail blev afsluttet med ordene:
“PS Jeg har plantet kilovis, så hvis I finder noget, så vær sikker på, der ligger mere”.
Egentlig var det meningen, at sagen skulle have været gennemført som en tilståelsessag i løbet af sommeren. Men de planer blev ændret, da man vurderede, at der alligevel ikke forelå en reel tilståelse i sagen.
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi valgte derfor at rejse tiltale og føre sagen for retten.
Retten i Odense udmålte straffen til fire måneders fængsel, men kun 30 dage skal afsones, mens resten gøres betinget.
Den dømte skal altså ikke afsone de sidste tre måneder, hvis han dels holder sig fra at begå noget strafbart i et år og dels indvilger i at underkaste sig et tilsyn fra Styrelsen for Danmarks Fængsler samt deltage i misbrugsbehandling.
RITZAU
Torsdag er en 24-årig mand blevet idømt ti års fængsel for et skyderi mod et rockerklubhus i Randers sidste år. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. Ingen kom til skade under skyderiet. Men fordi retten vurderer, at manden har tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia, og at skyderiet kunne starte en bandekonflikt, bliver straffen fordoblet. Specialanklager Dorthe Lysgaard kalder det en meget alvorlig sag, hvor der blev brugt en automatriffel for at optrappe en konflikt. Ud over fængselsstraffen har den dømte fået forbud mod at opholde sig i Randers Kommune i otte år. Han har anket dommen.
Danske skoleelever har aldrig klaret sig dårligere i læsning, matematik og naturfag. Det viste den seneste Pisa-undersøgelse, som blev offentliggjort tirsdag. Det har fået politikere til at kræve forbud mod mobiltelefoner og aldersgrænser på sociale medier. Men mindre skærmtid kan slet ikke stå alene. Sådan lyder vurderingen fra Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College. Han peger på, at manglen på uddannede lærere og nedlukningerne under corona også er medvirkende årsager til det faldende niveau. Senere torsdag holder regeringen et pressemøde om de dårlige resultater.
Verdens måske mest omdiskuterede kunstskøjteløber får ikke lov til at stille op ved internationale konkurrencer.
20-årige Kamila Valieva, hvis fireårige dopingkarantæne udløb i december 2025, nægtes at stille op under neutralt flag, hvilket har været muligt for nogle russiske atleter.
Det har Den Internationale Skøjteunion (ISU) besluttet torsdag, skriver BBC.
Russiske atleter har været udelukket fra at konkurrere under russisk flag siden invasionen af Ukraine i 2022. Regler i ISU har dog tilladt, at russere kan deltage som neutrale atleter.
Men Kamila Valieva lever ikke op til kravene for at modtage det grønne lys, lyder vurderingen fra skøjteunionen.
Det oplyses ikke specifikt, hvad årsagen er til unionens afvisning.
Valieva var blot 15 år, da hun i december 2021 – mindre end to måneder før vinter-OL i Beijing – afgav en dopingprøve, der indeholdt det præstationsfremmende og ulovlige stof trimetazidin, der er et præparat til hjertepatienter.
Det positive prøveresultat kom frem, dagen efter at Valieva sammen med resten af det russiske kunstskøjtehold vandt guld i OL’s holdkonkurrence.
Hun forklarede, at hun utilsigtet havde indtaget stoffet i en jordbærdessert. Den skulle hendes bedstefar have tilberedt på samme spækbræt, som han normalt knuser sin medicin på.
Den forklaring godtog hverken antidopingmyndighederne eller Den Internationale Sportsdomstol (CAS). En CAS-afgørelse medførte, at Valievas resultat fra OL-holdkonkurrencen blev fratrukket den samlede score.
Derfor blev Rusland rykket fra guld til bronze, og USA’s skøjteløbere fik med mere end to års forsinkelse tildelt guldmedaljerne.
Valievas fire år lange karantæne udløb 25. december sidste år.
Midtvejs i karantænen sagde hun til det russiske nyhedsbureau Ria Novosti ifølge AFP, at hun agtede at fortsætte sin elitesportskarriere, når karantænen var udløbet.
RITZAU
Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
De seneste demonstrationer mod den netop vedtagede kvælstoflovgivning for landbruget har fået en mindre samling landmænd til at råbe op.
Organisationen Frie Bønder – Levende Land vil nemlig ikke repræsenteres i debatten af hvervets største interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, som de mener varetager alt andet end deres interesse for hvordan landbrugsjord udnyttes.
– De taler på landbrugets vegne med stort L. Det mener vi, er en stor fejl, siger Anders Behrend, næstforperson i Frie Bønder – Levende Land og landmand til TV2 Østjylland.
Han driver det økologiske Jordbruget Soldug på Mols i Syddjurs med to venner, hvor de sammen dyrker klimavenlige grøntsager til salg til restauranter, kantiner og private.
Organisationen Frie Bønder – Levende Land tæller omkring 500 medlemmer.
Og de metoder som deres medlemmer anvender adskiller sig væsentligt fra det konventionelle landbrugs dyrkning, forklarer han.
– I Danmark udpiner vi jorden rigtig meget, for at producere mest muligt, uden at have fokus på vandmiljø og klima. Vi er for naturhensyn, miljø og klima over profit, siger Anders Behrend.
Kvælstofloven er god
Vrede traktorførende landmænd fyldte i sidste uge godt i de aarhusianske gader i protest mod forslaget om den såkaldte gødskningslov.
Loven, som skal begrænse mængden af kvælstof der må bruges som gødning på markerne, blev dog alligevel stemt igennem den 3. september.
Vedtagelsen blev hilst velkommen af Frie Bønder – Levende Land. De havde på forhånd gjort det klart, at Landbrug & Fødevarer ikke repræsenterer et flertal af landets jordbrugere.
– Mange af os er trætte af, at Landbrug & Fødevarer taler på vores vegne, uden at vi er enige med dem. Som for eksempel, at de siger nej til gødskningsloven, når vi faktisk er nogle som mener, at vi skal sige ja til den. Og vi mener, at den er nødvendig, siger Anders Behrend.
Han mener, at der mangler andre synspunkter i debatten end dem, Landbrug og Fødevarer repræsenter.
Men du taler med et medie lige nu. Du har da en stemme ligeså meget som dem?
– Historisk set er Landbrug & Fødevarer dem, der næsten altid får lov at tale på hele landbrugets vegne. Det er også dem der har indflydelse på, hvordan studieloven er lavet på de forskellige landbrugsuddannelser. Selvfølgelig skal de lyttes til, men de repræsenterer kun nogle og ikke alle.
Klimahensyn og økologi øger pris
Ifølge Anders Behrend kan han leve af sit landbrug, hvor han arbejder fuldtid. Men han erkender også, at der er mange forudsætninger der skal opfyldes for at dyrke jorden som på Jordbruget Soldug.
For det første er hans landbrug startet uden gæld. Derudover forpagter de knapt syv hektar jord for en lokal lodsejer, som de kan dyrke på.
– Og så har vi har én hektar med grøntsager. Det er det jeg lever af, siger han.
Derudover kan hans model ikke direkte overføres til landbrug der supplerer grossister, da omkostningerne i så fald vil stige. Og hos Jordbruget Soldug koster et kilo kartofler for eksempel mellem 35-50 kroner kiloet.
– Vi er startet uden gæld, så al indtjening går til os selv. Men den gængse landmand kan jo godt have en stor gæld, der er svær at komme ud af. En gård og jord koster mange millioner, og hvis du skal tage et lån for at finansiere det, så er det klart, at der er andre faktorer, der gør sig gældende.
– Derfor er det meget vigtigt, at der i den her diskussion om gødskningsloven, der skal vi også forstå, at gæld er et stort spørgsmål. For der er måske mange konventionelle landmænd der er imod gødskningsloven, fordi de har svært ved at se sig ud af gælden, og dem skal vi også lytte til, siger Anders Behrend.
Kritiseret organisation ønsker mangfoldighed
Landbrug & Fødevarer har protesteret over gødskningsloven, og har direkte anråbt regeringen i et åbent brev om, at loven vil true den danske fødevareproduktion. Derfor har foreningen modsat sig loven.
Foreholdt for kritikken fra Frie Bønder om, at Landbrug & Fødevarer taler på hele erhvervets vegne, siger viceformand, Martin Hjort Jensen, at mangfoldige synspunkter i landbruget er vigtigt.
– Jeg synes, vi gør os umage for at favne bredt. Det er sådan i vores erhverv, at vi har forskellige interesser, fora og organisationer, som også arbejder for at forbedre landbrugets sag. Vi er den største, men jeg synes at mangfoldigheden af de stemmer der taler nu, underbygger vel egentlig bare den mangfoldighed, der er i vores erhverv, siger Martin Hjort Jensen til TV2 Østjylland.
https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/jubler-over-forhadt-ny-lov-877cb
Redaktionel kontakt:
David Essenbæk Jakobsen
tlf.: +4521212025
e-mail: daja@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)
Det kunne være blevet en dyr regning for advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, hvis det store advokatfirma torsdag tabte i Højesteret.
For konkursboet efter O.W. Bunker havde lagt sag an mod Gorrissen Federspiel med et krav om erstatning på over 64 millioner amerikanske dollar.
Med renter ville det kunne løbe op i over 600 millioner danske kroner.
Men torsdag middag kan advokatfirmaet ånde lettet op.
Højesteret frifinder Gorrissen Federspiel.
Retssagen skyldtes, at en advokatpartner, der var kurator i O.W. Bunker-konkursboet, ved en fejl ikke rettidigt søgte om forlængelse af en suspensionsaftale, der udløb i 2016.
Men Højesteret kommer frem til, at konkursboet ikke led et tab. Derfor har det ikke krav på erstatning.
I stedet pålægger Højesteret konkursboet at betale sagsomkostninger til Gorrissen Federspiel på samlet fem millioner kroner.
Da sagen var for Østre Landsret i 2025, var det ligeledes en frifindelse.
RITZAU
Der er kommet et nyt tvist i en sag mod komiker og vært Jonatan Spang, der sidste år blev politianmeldt af fem kvinder.
En af de fem kvinder er nu selv blevet sigtet i sagen, hvor Jonatan Spang skulle være forurettet.
Det erfarer Ritzau. Oplysningen om sigtelsen bekræftes af advokat Julie Stage, der er forsvarer for Jonatan Spang.
– Jeg kan bekræfte, at en af kvinderne, som har anmeldt Jonatan Spang, er blevet sigtet for en række forhold i sagen. Af hensyn til politiets videre efterforskning kan jeg ikke oplyse, hvad sigtelserne går ud på, skriver hun til Ritzau.
Københavns Politi vil hverken be- eller afkræfte, at endnu en person er sigtet i sagen.
Den i dag 48-årige komiker blev sidste år meldt til politiet af fem kvinder for seksuelle overgreb, voldtægt eller vold af fysisk eller psykisk karakter.
Sagen begyndte for alvor at rulle, da det i september sidste år kom frem, at Jonatan Spang var blevet fyret som vært på DR-programmet “Tæt på sandheden” efter anklager om overgreb.
Overgrebet skulle have fundet sted i 2009 mod en pige, der dengang var 15 år. Jonatan Spang var 31 år på tidspunktet.
Jonatan Spang har skrevet på Instagram, at han burde have handlet mere ansvarligt dengang og aldrig have indledt en relation med “så ungt et menneske”.
Måneden efter, da det kom frem i medierne, at endnu en kvinde havde politianmeldt ham, skrev komikeren på Instagram, at han var “blevet gjort bekendt med nye beskyldninger”.
– Det er historier og anklager, som jeg ikke kan genkende, og jeg har ikke yderligere at tilføje, før politiet har undersøgt anklagerne.
– Sagens alvor taget i betragtning håber jeg, at medierne også vil afvente politiet, skrev han.
I november sidste år var der samlet fem kvinder, der havde anmeldt Jonatan Spang.
Kvinden, der er sigtet, har ifølge Ritzaus oplysninger ikke anmeldt Spang for en seksualforbrydelse.
Komikeren ønsker ikke at udtale sig efter den seneste udvikling i sagen. Det oplyser hans advokat.
Ritzau har kontaktet advokat Mette Maria Lorentzen, som den sigtede kvinde har fået beskikket som forsvarer.
Hun vil hverken be- eller afkræfte, at hun er forsvarer for kvinden.
– Jeg kan ikke udtale mig om den sag, siger hun til Ritzau.
Derfor er det uvist, hvordan kvinden forholder sig til sigtelserne.
Det har ikke været muligt for Ritzau at opklare, hvad kvinden præcis er sigtet for.
Sigtede eller tiltalte får som udgangspunkt beskikket en forsvarer i straffesager, hvor der er udsigt til fængsel i over 30 dage.
At advokaten er beskikket, betyder, at vedkommende er udpeget af retten til at forsvare den pågældende i en straffesag.
De fem kvinder fik sidste år den samme bistandsadvokat – Helle Hald. Men Københavns Byret afgjorde 4. juni ifølge Politiken, at de ikke måtte have samme bistandsadvokat.
Byretsafgørelsen kom, efter at Julie Stage havde ytret bekymring om, at de fem kvinder gensidigt kunne påvirke hinanden eller afstemme forklaringer.
Jonatan Spang er fortsat sigtet i relation til anmeldelserne fra de fem kvinder.
Advokat Julie Stage vil ikke kommentere, hvorvidt hun mener, at den seneste udvikling får en betydning for sigtelserne mod Spang.
RITZAU
Gæster stod torsdag morgen i kø foran British Museum i den britiske hovedstad, London, hvor en udstilling med et kunstværk fra middelalderen, der viser scener fra den normanniske erobring af England, åbner.
Det er første gang, at værket Bayeux-tapetet vises uden for Frankrig.
Spændte besøgende med billetter til første dag af den udsolgte udstilling stod foran museet, mens nogle af museets ansatte havde iført sig middelalderkostumer.
– Det er tilbage for første gang i 950 år, siger den 46-årige Catherine Pitt foran museet, mens hun venter på at komme ind.
Værket er udlånt fra Frankrig efter flere års diplomatisk arbejde. Udstillingen, der varer til juli næste år, er blevet hyldet som et symbol på fornyede tætte bånd mellem Frankrig og Storbritannien.
Bayeux-tapetet forestiller Slaget ved Hastings i 1066 og er 70 meter langt.
Det menes at være fremstillet i England for næsten 1000 år siden, inden det blev bragt til Bayeux i Frankrig.
British Museum har indtil videre solgt 100.000 billetter til udstillingen.
Der er 627 figurer og mere end 700 dyr afbilledet på Bayeux-tapetet.
På udstillingen i London ligger værket fladt i en glasmontre.
I Bayeux i Frankrig, hvor det sædvanligvis er udstillet, hænger det vertikalt.
Konservatorer så nervøst til, da værket i lastbil blev transporteret fra Bayeux til London i juli.
I sidste uge sagde Frankrig, at der var blevet observeret to løse tråde i et eftersyn af værkets stand.
British Museum siger dog, at broderiet praktisk talt er uændret med brud på tråde, der maksimalt måler et par millimeter, og som ikke anses som betydelig skade.
Billetholdere får lov til at bruge 40 minutter på at se udstillingen i London, der kan besøges frem til sommeren 2027.
Storbritanniens kong Charles har sagt, at Frankrigs udlån af værket er “et værdifuldt symbol på tillid i en tid, hvor tillid mellem nationer desværre ser ud til at være en mangelvare”.
I Storbritannien er udstillingen en stor begivenhed.
London Museum sælger viskestykker, forklæder og krus med scener fra Bayeux-tapetet, mens en pub i det centrale London har hængt deres eget otte meter lange “Beer Tapestry”, der fortæller historien om ølbryggeri.
RITZAU/AFP
Dronning Margrethe er torsdag formiddag blevet udskrevet fra Rigshospitalet. Hun er nu tilbage på Fredensborg Slot.
Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.
Dronning Margrethe “befinder sig vel” og skal tage den med ro i den kommende tid, lyder det yderligere i meddelelsen.
Søndag blev dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet efter et ildebefindende.
Kongehuset oplyste sent søndag eftermiddag, at dronningen var blevet indlagt, og at der var blevet konstateret en ny blodansamling i hofteregionen samt mild dehydrering.
RITZAU
Et nyt digitalt Danmarkskort skal hjælpe tidligere anbragte med at finde frem til deres gamle sagsakter og blive klogere på deres opvækst.
Det oplyser Rigsarkivet i en pressemeddelelse.
Formålet er at skabe et bedre overblik over anbringelsessager fra børnehjem, opholdssteder og kommuner, og hvor man skal henvende sig for at få adgang til dem.
– Det er et vigtigt værktøj, fordi man nu kan få lettere adgang til oplysninger, der kan være med til at belyse ens barndom, siger Mai-Britt Lauritsen, der er arkivar og projektleder i Rigsarkivet.
Kortet, der er navngivet De Anbragtes Danmarkskort, samler oplysninger om 763 anbringelsesinstitutioner og kommunale sager fra perioden 1945 til 2006.
Projektet har modtaget økonomisk støtte fra blandt andet Aage og Johannes Louis-Hansens Fond samt Augustinus Fonden, fremgår det af meddelelsen.
RITZAU