Seneste nyheder

26. oktober 2026

Avisledere giver Macron medansvar for problemer bag optøjer

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har et medansvar for weekendens voldelige optøjer i landet. Det skriver flere danske lederskribenter i onsdagens aviser. Hundredtusindvis af franskmænd gik på gaden for at demonstrere mod høje leveomkostninger og nedslidte gymnasier. Men det endte i hærværk og plyndringer. Ifølge chefredaktør på Berlingske, Pierre Collignon, mangler præsidenten selverkendelse. Han skriver, at uløste integrationsproblemer har skabt et dybt splittet land. Også i Jyllands-Posten og Ekstra Bladet lyder der hård kritik. Her skriver lederskribenterne, at regeringen har reageret for sent, og at optøjerne kan få stor betydning for forårets præsidentvalg.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har et medansvar for de frustrationer og udfordringer, der i weekenden førte til voldelige demonstrationer flere steder Frankrig.

Det skriver flere danske lederskribenter i onsdagens aviser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En mand, der angiveligt påkørte det australske parlamentsmedlem Helen Haines med sin bil uden for hendes valgkredskontor mandag, har nogle psykiske problemer.

Det oplyser hans advokat ifølge nyhedsbureauet Reuters under et retsmøde onsdag.

Manden er 43 år gammel og hedder Brendan Nugent. Han er onsdag blevet anklaget for særlig hensynsløs kørsel med personskade til følge, forsætlig grov vold og vold mod en offentlig tjenestemand.

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Onsdag den 21. oktober 2026

Udsigt gældende til torsdag morgen, udsendt kl. 05.20

Fyn:
Mest skyet og perioder af lidt regn. I løbet af dagen mere udbredt regn fra sydøst. Temp. omkring 10 grader og svag til frisk vind fra sydøst. I aften og i nat fortsat skyet og perioder af regn. Temp. omkring 10 grader og vinden drejer til syd og bliver let til jævn, op til frisk langs kyster.

København og Nordsjælland:
Mest skyet og perioder af regn. I løbet af dagen mere udbredt regn fra øst. Temp. omkring 11 grader og svag til frisk vind fra sydøst. I aften og i nat fortsat skyet og perioder af regn. Temp. omkring 11 grader og vinden drejer til syd og bliver svag til jævn.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Mest skyet og perioder af regn. I løbet af dagen mere udbredt regn fra øst. Temp . omkring 11 grader og svag til frisk vind fra sydøst. I aften og i nat fortsat skyet og perioder af regn. Temp. omkring 10 grader og vinden drejer til syd og bliver svag til jævn.

Bornholm:
Først lidt skyet men ellers en del sol og temp. omkring 12 grader. Vinden bliver let til frisk fra sydøst. I aften og i nat perioder af skyet vejr. Temp. omkring 12 grader og vinden drejer til syd og bliver let til frisk.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Onsdag den 21. oktober 2026.

Udsigt, der gælder til torsdag morgen, udsendt kl. 04.55

Om formiddagen ventes der perioder med lidt sol i de centrale og nordvestlige egne. Ellers bliver det skyet med perioder af vedvarende regn. Først på dagen ventes lidt regn i de nordøstlige egne, og efterhånden breder et nyt regnområde sig ind over landet fra sydøst. Temp. mellem 8 og 13 grader, varmest mod øst. Vinden bliver svag til jævn fra sydøst, ved kysterne op til frisk. I aften fortsat mest skyet med regn, men i løbet af natten klarer det lidt op fra sydvest. Temp. ned mellem 7 og 12 grader. Vinden bliver svag til frisk, mest fra sydvest, og langs Vestkysten tiltager den efterhånden til hård vind fra syd.

Bolsonaro vil have annulleret Lulas kandidatur efter påstået propaganda

Den brasilianske valgkamp spidser til forud for den afgørende valgrunde på søndag. Præsidentkandidat Flávio Bolsonaro har anmodet landets valgmyndighed om at annullere rivalen præsident Luiz Inácio Lula da Silvas kandidatur. Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet AFP. Bolsonaro mener, at Lula har udsendt ulovlig propaganda via WhatsApp. Men Lulas lejr slår igen. En kilde oplyser til AFP, at hans kampagnestab vil anmode om at få annulleret Bolsonaros kandidatur. Hans stab anklager techgiganten Meta for at undertrykke Lulas indhold. Meta afviser at favorisere nogen.

De regerende mestre fra New York Knicks får en skidt start på den nye sæson i den nordamerikanske basketliga NBA.

På hjemmebanen i Madison Square Garden taber mestrene med 100-106 til Philadelphia 76ers.

Kong Charles roser Omans fredsbestræbelser under statsbesøg

Kong Charles har tirsdag rost Omans fredsmæglingsforsøg i Mellemøsten.

Det skete, da sultan Haitham bin Tariq indledte et statsbesøg i Storbritannien, som er det første statsbesøg fra en omansk regent i næsten 50 år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ved en middag på slottet Windsor Castle fremhævede den britiske monark de mangeårige diplomatiske, militære og royale bånd mellem landene.

Han roste også Omans “ædle bestræbelser” på at bidrage til at genåbne Hormuzstrædet i Mellemøsten.

– Jeg vil især gerne fremhæve Omans vedvarende engagement som en betroet samtalepartner for alle parter på et tidspunkt, hvor konflikten på så smertefuld vis er vendt tilbage til regionen, sagde Charles til de omkring 160 gæster ved middagen.

– Omans rolle i hele Golfregionen og landets “konstruktive neutralitet” – som du selv formulerede det – har betydning langt ud over Hormuzstrædet og fortjener vores allerstørste respekt, tilføjede den britiske konge i en skåltale for den omanske sultan.

Det er det første statsbesøg fra Omans sultan i Storbritannien i 44 år.

Det sker, mens Mellemøsten er præget af uroligheder udløst af krigen mellem USA og Iran.

RITZAU

Burkina Fasos militærjunta genindfører dødsstraf

Militærjuntaen i Burkina Faso har genindført dødsstraf.

Det oplyser landets justitsministerium tirsdag efter en afstemning i det vestafrikanske lands parlament.

Medlemmerne af parlamentet er ikke folkevalgte.

Den nye straffelov “har til formål at styrke den offentlige orden, styrke nationens grundlæggende værdier og garantere sikkerheden for borgere og ejendom” i landet, lyder det fra ministeriet.

Dødsstraf blev afskaffet i landet i 2018. Militærjuntaen overtog magten i landet ved et kup i 2022.

Det statslige nyhedsbureau AIB oplyser, at forbrydelser, der kan straffes med døden, vil være “terrorhandlinger, spionage, højforræderi, faderdrab samt import af udløbne eller forbudte produkter, der medfører dødsfald”.

Ifølge organisationen Amnesty International fandt den senest registrerede henrettelse i Burkina Faso sted i 1988. Amnesty havde opfordret landet til ikke at genindføre dødsstraffen.

RITZAU/AFP

USA har ophævet flere end 300.000 visa i Trumps anden periode

USA’s præsident Donald Trump har nu ophævet over 300.000 visa i sin anden embedsperiode. Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium. Ifølge ministeriets talsperson, Tommy Pigott, sker inddragelserne i et hurtigere tempo end under nogen tidligere regering. Formålet er at slå ned på udlændinge, der bryder loven, begår bedrageri eller truer den nationale sikkerhed. Men den hårde linje møder kritik. Flere menneskerettighedsorganisationer mener nemlig, at indsatsen krænker ytringsfriheden. De peger på, at regeringen bruger sikkerhed som en begrundelse for at gå målrettet efter kritikere og bestemte indvandrergrupper.

Kilde: Trumps særlige udsending skal mødes med Putin onsdag

Onsdag skal USA’s særlige udsending Steve Witkoff mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand til medierne Axios og AFP. Mødet sker, efter at Witkoff tirsdag mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Oslo. Formålet med onsdagens møde er at bygge videre på drøftelserne herfra. Ifølge Axios skal Witkoff præsentere et forslag, der skal afslutte krigen i Ukraine. Målet er at skabe grundlag for direkte forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA. Zelenskyj understreger dog, at beslutninger om Ukraines fremtid kun kan træffes, hvis Ukraine selv sidder med ved forhandlingsbordet.

Det Hvide Hus’ særlige udsending Steve Witkoff skal onsdag mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Rusland.

Det siger en unavngiven amerikansk embedsmand til mediet Axios og nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at Witkoff har mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i den norske hovedstad, Oslo.

Her deltog også lederne af Norge og Finland samt repræsentanter fra Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Polen, EU og Nato.

USA har ophævet flere end 300.000 visa i Trumps anden periode

USA’s præsident Donald Trumps administration har ophævet over 300.000 amerikanske visa i løbet af Trumps anden embedsperiode.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium.

Den republikanske Trump tog i januar 2025 hul på sin anden embedsperiode som præsident.

Særligt i den seneste tid er inddragelsen af visa taget til, fremgår det.

I en opdatering den 10. august opgjorde udenrigsministeriet således antallet af visa, der var blevet inddraget i perioden, til over 175.000.

– Med over 300.000 tilbagekaldelser har Trump-administrationen inddraget flere visa i et hurtigere tempo end nogen tidligere administration, skriver Tommy Pigott, som er talsperson for udenrigsministeriet, i et opslag på det sociale medie X.

– Lad budskabet være klart: Vi accepterer på ingen måde, at udlændinge, der opholder sig her på et visum, bryder loven, begår bedrageri eller underminerer vores nationale sikkerhed.

Trump har forklaret, at hans stramninger af immigrationspolitikken, der har ført til en række deportationer, har til formål at forbedre sikkerheden i USA.

Menneskerettighedsorganisationer har sagt, at indsatsen har krænket retten til en retfærdig rettergang og ytringsfriheden.

Det har også skabt et utrygt miljø for særligt etniske minoriteter, har kritikken lydt.

RITZAU/Reuters

Musks rumfartsselskab slår forventninger med AI-fremgang

Den amerikanske rumfartsvirksomhed SpaceX har tirsdag præsenteret et overskud, der er langt større end forventet. Omsætningen er mere end fordoblet og lander på 97 milliarder kroner. Det skyldes især en kraftig vækst i selskabets forretning inden for kunstig intelligens. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge investeringsstrateg i Middelfart Sparekasse, Jacob Pedersen, har kunstig intelligens nu taget førertrøjen i selskabet. Samtidig blev topchef Elon Musk tirsdag spurgt til en mulig sammenlægning af SpaceX og elbilproducenten Tesla. Det vil ifølge topchefen være en god idé. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

55 personer er tirsdag blevet anholdt i Portugal som følge af demonstrationer i henholdsvis hovedstaden Lissabon og byen Porto i den nordlige del af landet.

Portugiserne demonstrerer mod en boligkrise, der er en af Europas værste. Købspriserne er mere end fordoblet siden 2017, og huslejerne ved nye lejekontrakter er næsten fordoblet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Krisen er mest akut i de store byer, hvor der også har været modstand mod overturisme og en tilstrømning af såkaldt digitale nomader.

Rigmanden Elon Musk siger, at en fusion mellem rumfartsselskabet SpaceX og elbilproducenten Tesla er en god idé.

Det sker under et telefonmøde med analytikere, som finder sted i forbindelse med, at SpaceX har fremlagt regnskab for tredje kvartal, skriver nyhedsbureauet AFP.

Adspurgt om en mulig sammenlægning af de to selskaber siger Musk, der er topchef i begge selskaber, at han føler, at han “går på listesko gennem et minefelt”, men at en sammenlægning ville være “en god idé”.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Tirsdag den 20. oktober 2026.

Udsendt kl. 23.15

Østersøen:
Torsdag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Fredag
Syd 8 til 13 m/s.
Lørdag
Kuling fra sydvest 14 til 19 m/s.
Søndag
Kuling fra syd 15 til 20 m/s.
Mandag
Vest 7 til 12 m/s.

Indre danske farvande:
Torsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Fredag
Om dagen sydøst 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydøst 9 til 14 m/s.
Lørdag
Om dagen Kattegat kuling fra sydøst 10 til 15 m/s. Bælthavet og Sundet kuling fra sydvest 15 til 20 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra syd 14 til 19 m/s.
Søndag
Om dagen kuling fra syd 17 til 22 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 5 til 10 m/s.

Skagerrak:
Torsdag
Om dagen kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 7 til 12 m/s.
Fredag
Sydøst 8 til 13 m/s.
Lørdag
Om dagen sydøst 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra syd 12 til 17 m/s.
Søndag
Kuling fra sydøst 17 til 22 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra vest 13 til 18 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 7 til 12 m/s.

Nordsøen:
Torsdag
Om dagen Fisker og Fladen storm fra vest 20 til 25 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber kuling fra sydvest 13 til 18 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 12 til 17 m/s. Dogger og Humber kuling fra sydøst 12 til 17 m/s.
Fredag
Om dagen kuling fra sydøst 14 til 19 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt kuling fra sydvest 13 til 18 m/s. Fladen, Dogger og Humber kuling fra nordvest 16 til 21 m/s.
Lørdag
Om dagen Fisker og Fladen kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber kuling fra sydvest 16 til 21 m/s. Om aftenen og om natten storm fra sydvest 21 til 26 m/s.
Søndag
Om dagen storm fra sydvest 20 til 25 m/s. Dogger og Humber kuling fra vest 16 til 21 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 14 til 19 m/s. Fladen kuling fra vest 19 til 24 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra vest 12 til 17 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra syd 15 til 20 m/s. Fisker kuling fra syd 10 til 15 m/s.

Den amerikanske rumfartsvirksomhed SpaceX har tirsdag løftet sløret for et overskud for årets tredje kvartal, der er landet langt over forventningerne.

Selskabets omsætning blev i perioden mere end fordoblet takket være kraftig vækst i selskabets AI-forretning, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Resultaterne har i eftermarkedet sendt aktien op med 2,5 procent.

PSG trodser skader og comebackforsøg i sejr over Barcelona

Paris Saint-Germain sidder stadig på fodboldtronen i Europa.

Den konklusion kan man ikke indvende det store imod, efter at det franske storhold tirsdag nedlagde FC Barcelona på hjemmebane i Champions League.

Trods skader til Ousmane Dembele, Marquinhos og Khvicha Kvaratskhelia løb franskmændene med en medrivende 4-2-sejr.

Inden da var Barcelona to gange kommet tilbage, men defensiven uden skadede Andreas Christensen gav alt for meget væk.

Generelt var der chancer i bunkevis på Parc des Princes, så at der kun blev scoret et mål i første halvleg, var lidt af et under.

Både PSG og Barcelona spillede sig frem til adskillige muligheder, og særligt hjemmeholdet havde nemt ved at komme til afslutninger mod de sjuskende cataloniere.

Allerede efter få minutter affyrede Khvicha Kvaratskhelia første varselsskud, da han hamrede på stolpen.

Og lidt senere misbrugte den tidligere Barcelona-angriber Ferran Torres et enormt tilbud ved at sparke bolden direkte i ansigtet på keeperen Joan Garcia.

Torres havde efter 20 minutter erstattet Ousmane Dembele, som humpede fra banen efter en offensiv aktion. Det lod chanceproduktionen dog ikke til at lide skade af.

Med fem minutter til pausen gik den ikke længere. Desire Doue fik godt med plads på kanten af feltet og knaldede 1-0-målet i kassen.

Men også Barcelonas teknisk stærke profiler formåede at brodere sig gennem med finurligheder.

Raphinha testede undervejs i første halvleg Matvey Safonov efter en elegant solotur, og den russiske målmand stod også i vejen for Fermin Lopez’ friløber umiddelbart før pausen.

PSG kunne så småt have lukket kampen efter 50 minutter. Achraf Hakimi slap igennem, men en ny stor redning af Garcia holdt Barcelona inde i kampen.

Det så ud til at blive dyrt for franskmændene, som få minutter senere indkasserede deres fjerde mål i Champions League denne sæson.

Lopez fandt med en perfekt stikning Xavi Espart, der via Safonovs handske udlignede.

Endnu en streg i regningen kom, da Kvaratskhelia kort efter blev hjulpet fra banen i store smerter.

Barcelona styrede begivenhederne, men en hovedstødsscoring af Lucas Hernandez gav værterne en ny føring 20 minutter før tid.

Lamine Yamal svarede igen med en flot solotur, der resulterede i målet til 2-2, men Barcelona var ikke færdig med at tillade åbne målchancer.

Med ti minutter igen stod Vitinha helt fri, og hans langskudsmål bragte værterne foran for tredje gang, før Fabian Ruiz til sidst lukkede og slukkede mod det slagne Barcelona-forsvar.

PSG har vundet samtlige tre kampe i turneringen, mens Barcelona nu har indkasseret sit første nederlag.

RITZAU

SpaceX-topchef Elon Musk beordrede i sidste uge en hastighedsbegrænsning på Ukraines brug af militærudgaven af Starlink-satellitnetværket.

Det siger unavngivne amerikanske embedsmænd og andre kilder med kendskab til sagen til den amerikanske avis Wall Street Journal.

Musk begrænsede ifølge kilderne den hastighed, som ukrainsk udstyr kunne opretholde forbindelsen til det satellitbaserede netværk med. Det gjorde nogle droner stort set ubrugelige, lyder det.

Det er ikke officielt bekræftet.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]