Seneste nyheder

1. november 2026

Gæster står i kø til udsolgt udstilling af Bayeux-tapetet i London

Gæster stod torsdag morgen i kø foran British Museum i den britiske hovedstad, London, hvor en udstilling med et kunstværk fra middelalderen, der viser scener fra den normanniske erobring af England, åbner.

Det er første gang, at værket Bayeux-tapetet vises uden for Frankrig.

Spændte besøgende med billetter til første dag af den udsolgte udstilling stod foran museet, mens nogle af museets ansatte havde iført sig middelalderkostumer.

– Det er tilbage for første gang i 950 år, siger den 46-årige Catherine Pitt foran museet, mens hun venter på at komme ind.

Værket er udlånt fra Frankrig efter flere års diplomatisk arbejde. Udstillingen, der varer til juli næste år, er blevet hyldet som et symbol på fornyede tætte bånd mellem Frankrig og Storbritannien.

Bayeux-tapetet forestiller Slaget ved Hastings i 1066 og er 70 meter langt.

Det menes at være fremstillet i England for næsten 1000 år siden, inden det blev bragt til Bayeux i Frankrig.

British Museum har indtil videre solgt 100.000 billetter til udstillingen.

Der er 627 figurer og mere end 700 dyr afbilledet på Bayeux-tapetet.

På udstillingen i London ligger værket fladt i en glasmontre.

I Bayeux i Frankrig, hvor det sædvanligvis er udstillet, hænger det vertikalt.

Konservatorer så nervøst til, da værket i lastbil blev transporteret fra Bayeux til London i juli.

I sidste uge sagde Frankrig, at der var blevet observeret to løse tråde i et eftersyn af værkets stand.

British Museum siger dog, at broderiet praktisk talt er uændret med brud på tråde, der maksimalt måler et par millimeter, og som ikke anses som betydelig skade.

Billetholdere får lov til at bruge 40 minutter på at se udstillingen i London, der kan besøges frem til sommeren 2027.

Storbritanniens kong Charles har sagt, at Frankrigs udlån af værket er “et værdifuldt symbol på tillid i en tid, hvor tillid mellem nationer desværre ser ud til at være en mangelvare”.

I Storbritannien er udstillingen en stor begivenhed.

London Museum sælger viskestykker, forklæder og krus med scener fra Bayeux-tapetet, mens en pub i det centrale London har hængt deres eget otte meter lange “Beer Tapestry”, der fortæller historien om ølbryggeri.

RITZAU/AFP

Dronning Margrethe udskrevet fra Rigshospitalet efter indlæggelse

Dronning Margrethe er torsdag formiddag blevet udskrevet fra Rigshospitalet. Hun er nu tilbage på Fredensborg Slot.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Dronning Margrethe “befinder sig vel” og skal tage den med ro i den kommende tid, lyder det yderligere i meddelelsen.

Søndag blev dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet efter et ildebefindende.

Kongehuset oplyste sent søndag eftermiddag, at dronningen var blevet indlagt, og at der var blevet konstateret en ny blodansamling i hofteregionen samt mild dehydrering.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt digitalt Danmarkskort skal gøre det lettere at finde anbringelsessager

Et nyt digitalt Danmarkskort skal hjælpe tidligere anbragte med at finde frem til deres gamle sagsakter og blive klogere på deres opvækst.

Det oplyser Rigsarkivet i en pressemeddelelse.

Formålet er at skabe et bedre overblik over anbringelsessager fra børnehjem, opholdssteder og kommuner, og hvor man skal henvende sig for at få adgang til dem.

– Det er et vigtigt værktøj, fordi man nu kan få lettere adgang til oplysninger, der kan være med til at belyse ens barndom, siger Mai-Britt Lauritsen, der er arkivar og projektleder i Rigsarkivet.

Kortet, der er navngivet De Anbragtes Danmarkskort, samler oplysninger om 763 anbringelsesinstitutioner og kommunale sager fra perioden 1945 til 2006.

Projektet har modtaget økonomisk støtte fra blandt andet Aage og Johannes Louis-Hansens Fond samt Augustinus Fonden, fremgår det af meddelelsen.

RITZAU

Antallet af asylansøgere til EU er i første halvdel af 2026 faldet til det laveste niveau i fem år.

Dermed fortsætter den nedadgående tendens, der delvist skyldes en strammere migrationspolitik, oplyser EU’s asylagentur torsdag ifølge AFP.

EU-landene, Schweiz og Norge modtog 332.000 ansøgninger om asyl fra januar til juni. Det er 17 procent færre end samme periode sidste år.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Torsdag den 9. september 2026 Udsendt kl. 10.55. Oversigt:
Meteorologens overblik: Dage med sol tørvejr, men også flere frontpassager og byger.

Fredag:
I den vestlige del af landet mest skyet med stedvis regn, ellers mest tørt og perioder med lidt eller nogen sol. Temp. mellem 15 og 19 grader. Om natten efterhånden tørt de fleste steder og temp. ned mellem 10 og 16 grader. I hele perioden svag til jævn vind mest omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Lørdag:
Perioder med skyet vejr og stedvis lidt regn, men også lidt eller nogen sol ind imellem. Temp. mellem 16 og 19 grader og svag til jævn vind mest omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. Om natten skyet og regn de fleste steder. Temp. ned mellem 14 og 18 grader og let til frisk vind fra sydvest.

Søndag:
Skyet vejr, særligt med regn til de syd og østlige egne, men ud på dagen klarer det lidt op fra nordvest. Dagtemp. mellem 16 og 21 grader, om natten ned mellem 10 og 16 grader. Let til frisk vind fra sydvest senere drejende til nordvest, ved kysterne stedvis hård vind.

Mandag:
Skyet, men tørt vejr. Dagtemp. mellem 13 og 17 grader, om natten ned mellem 11 og 16 grader. Let til jævn vind fra omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind – ud på natten op til .

Tirsdag:
Skyet og efterhånden med regn til hele landet. Dagstemp. op mellem 16 og 21 grader, og om natten ned mellem 10 og 16 grader. Let til frisk vind fra sydvest, der aftager lidt i løbet af natten.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Torsdag den 10. september 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til fredag middag, udsendt klokken 10.15.

Østersøen omkring Bornholm:
Vest 8 til 13 m/s. God sigt. I aften kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag nordvest 4 til 9 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Vest 6 til 11 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nordvest 5 til 10 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag syd 6 til 11 m/s. God sigt. Sundet: Nordvest 5 til 10 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag syd 3 til 8 m/s. God sigt.

Kattegat:
Nordvest 5 til 10 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag sydvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Skagerrak:
I den østlige del nord 4 til 9 m/s. Og i den vestlige del sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag sydvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Fisker:
Syd 8 til 13 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1,5 m.

Tyskebugt:
Syd 7 til 12 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag kuling fra syd 10 til 15 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 2 m.

Smidt ud af sit hjem – nu går udlejeren fri

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det er nu fire år siden, at Jørn Olsen endte i et boligmareridt. Det endte med at koste ham hans hjem. Og nu kan han så se, at Favrskov Kommune har “belønnet” udlejeren med en lovliggørelse af bygningen, han boede i.

– Min retsfølelse er krænket. Ikke nok med at ejeren har lavet noget ulovligt, nu ser kommunen også igennem fingre med det, siger Jørn Olsen.

Han og hans hustru blev for fire år siden smidt ud af lejeboligen af Favrskov Kommune. Bygningen, som de lejede af en privat udlejer, var ikke godkendt til beboelse.

Efterfølgende viste det sig, at udhuset er opført uden tilladelse for 20 år siden. Det er også blevet ulovligt ombygget til bolig med køkken, bad og toilet og gentagende gange er bygningen blevet udlejet til folk, som har boet der.

Det har dog ikke fået konsekvenser for udlejeren, og nu har Favrskov Kommune lovliggjort udhuset 20 år efter, det blev bygget.

Manglen på konsekvenser og kommunens lovliggørelse, mener Jørn Olsen ikke er retfærdig

– De har opført en bygning og en lejlighed ulovligt, som de har tjent penge på i 20 år, og nu kan de bare gå og grine af en, siger Jørn Olsen.

Bygningen blev i 2006 opført som nybyggeri uden tilladelse fra kommunen samme sted som en tidligere bygning, oplyser Favrskov Kommune til TV2 Østjylland. Samme år fik ejerne afslag på en ansøgning om at ombygge og anvende udhuset til beboelse.

Men i en skrivelse fra kommunen fremgår det, at udhuset alligevel blev ombygget til bolig.

I perioden 2006 til 2022 er bygningen gentagende gange blevet udlejet, til folk der har boet der. Det fremgår af en korrespondance mellem Favrskov Kommune og udlejeren, som TV2 Østjylland har fået aktindsigt i.

Ejeren af ejendommen, som har udlejet bygningen, Helle Kromanne, afviser dog blankt, at bygningen er blevet udlejet som bolig.

– Bygningen har ikke på noget tidspunkt været udlejet som boligenhed. Den har altid været udlejet som depot, og det fremgår tydeligt af både tidligere og nuværende lejekontrakter, at man hverken må bo i lejemålet eller have sin adresse der, da det ikke er et boliglejemål, skriver Helle Kromanne til TV2 Østjylland.

I den lejekontrakt, som Jørn Olsen skrev under på, er det dog ikke klokkeklart, at der var tale om et depot.

I lejekontrakten stod der, at der var tale om en lejlighed, og der stod både at den måtte bruges til beboelse, men også at den ikke måtte bruges til beboelse.

Lovliggørelsen af bygningen, som Favrskov Kommune nu har foretaget betyder ikke, at bygningen nu må anvendes til bolig.

Bygningen må fremadrettet kun anvendes som udhus. Ligesom det hele tiden har været tilfældet – også i perioden 2006 til 2022, hvor bygningen gentagende gange er blevet udlejet, til folk der har boet der.

I et skriftligt svar fra Favrskov Kommune til TV2 Østjylland fremgår det, at regelbruddene ikke får yderligere konsekvenser, men at de installationer, der ulovligt gjorde bygningen til en bolig, blev fjernet i 2024.

Favrskov Kommune vil tillade, at det bliver brugt som et udhus og ikke en bolig, som du har oplevet udfordringer med. Er det så ikke tilstrækkeligt?

– Nej, det synes jeg ikke, fordi det er jo ejerne og udlejerne, som har tjent på det der i 20 år, og det kan ikke være rigtigt, at man har kunnet tage folk ved næsen i 20 år, siger Jørn Olsen.

Og den tidligere lejer er ikke den eneste, som oplever kommunens beslutning som uretfærdig. Gitte Kjeldmann, der er nabo til ejendommen, er også utilfreds med afgørelsen.

– Det irriterer mig, at man bare kan bygge, som det passer sig, og så få det godkendt bagefter. Det krænker faktisk lidt min retfærdighedssans, siger hun.

Efter Jørn Olsen blev smidt ud af boligen i 2022 og efterfølgende betalte tusindvis af kroner for istandsættelse af bygningen, tog han selv kampen op og forsøgte at opnå retfærdighed gennem rettens vej.

Han tog sagen i boligretten, men tabte.

Retten afgjorde, at lejekontrakten ikke var udformet til en boligenhed, og at den manglende tilladelse til beboelse var en sag mellem ejeren af ejendommen og kommunen.

Men den afgørelse giver Jørn Olsen ikke meget for. Han fastholder at lejekontrakten var misvisende, selvom han erkender, at han også selv bærer et ansvar.

Skulle I ikke bare have kigget lejekontrakten ordentligt igennem og læst den linje til sidst?

– Jo, det skulle vi, og det er det, som ærgrer mig allermest, sagde Jørn Olsen til TV2 Østjylland tilbage i 2022.

Favrskov Kommunes afgørelse ligger nu fast, og der er ikke udsigter til, at Jørn Olsens eller naboens retsfølelse bliver genoprettet.

TV2 Østjylland har spurgt formanden for Plan- og Landdistriktsudvalget i Favrskov Kommune, Thomas Storm (V), om han mener, regelbruddene bør få konsekvenser, og om han kan forstå, at naboen og den tidligere lejers retsfølelse er krænket.

Det svarer han ikke på.

– Der er alene tale om en lovliggørelse af et udhus, som ikke kan anvendes til beboelse. Der er dermed ikke tale om en sag, der har politisk indhold, skriver han til TV2 Østjylland.

https://www.tv2ostjylland.dk/favrskov/efter-20-ar-har-kommunen-lovliggjort-huset-han-blev-smidt-ud-af-5cbe4

Redaktionel kontakt:

Alexander Kloppenborg Lunde

tlf.: +4561306324

e-mail: allu@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Lastbil kører ind i Knippelsbro midt i morgenmyldretiden

En lastbil har påkørt Knippelsbro i København torsdag morgen, og både cykelstien og vejbanen på Christians Brygge er derfor spærret.

Gående, cyklister, bilister og lignende skal derfor finde andre veje, siger vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 07.38, og lidt efter klokken 10 arbejder en kran på at rydde kørebanen. Arbejdet ventes færdiggjort før klokken 11. Imens er der spærret i begge retninger. Indtil da har der alene være spærret i retning ud af Indre By mod syd.

Der er beretninger nogle steder om, at lastbilen sidder fast, men det er ifølge vagtchefen ikke korrekt.

– Det gør han heldigvis ikke helt, men han har ramt markeringen, der er faldet ned, siger hun.

Markeringen er blandt andet det tunge skilt, der sidder på broen med angivelse af, hvor højt køretøjet maksimalt må være for at passere. Det pågældende sted er der en maksimumhøjde på 3,2 meter, oplyser vagtchefen.

Det er udført på en måde, så hvis et for højt køretøj forsøger at køre under, rammer det skiltebroen, som skal sørge for, at køretøjer ikke kiler sig fast under broen.

– Så skiltet har gjort sin opgave, konstaterer Anette Ostenfeldt.

– Det (skiltet, red.) hænger og dingler. Vi skal have fjernet markeringen, og det er noget vældig tungt noget, siger hun.

Derfor har politiet tilkaldt specialhjælp til at få styr på markeringen, og derefter skal lastbilen væk fra stedet. Den burde selv kunne køre derfra, selv om den formentlig har fået en bule i taget som følge af påkørslen.

Ingen personer er kommet til skade i hændelsen.

Knippelsbro forbinder Christianshavn med Slotsholmen.

Hvis man kører under broen på Slotsholmen, kan man komme enten mod Vesterbro eller mod Nyhavn, hvor der er nogle afspærringer ved Holmens Kanal og Niels Juels Gade som følge af påkørslen.

Stedet er meget befærdet, især i myldretiden.

RITZAU

DF vil løfte folkeskolen med eftersidning og karakterer fra 4. klasse

Der er brug for at få strammet op i den danske folkeskole.

Sådan lyder budskabet fra Dansk Folkeparti, efter at den seneste Pisa-undersøgelse har vist et stort fald i danske skoleelevers niveau.

Gruppeformand Alex Ahrendtsen (DF) siger til TV 2 Fyn, at der er brug for en fast hånd i folkeskolen.

– Står det til Dansk Folkeparti, så skal vi tilbage til de gode gamle dyder. Det vil sige disciplin i skolen, læreren er en myndighed, og eleverne hører efter. At de laver lektier. At vi får karakterer fra 4. klasse. At vi får bøgerne ind og skærmene ud, og vi får mobiltelefonerne helt ud.

– Der skal være ro i klasserne, og hvis eleverne ikke kan finde ud af det, så skal de have en eftersidning. Og så kræver det en kulturændring blandt skolefolkene, blandt lærerne. At det er den vej, vi skal gå, siger han til mediet.

Dansk Folkeparti har som politik, at der både bør indføres karakterer og prøver fra 4. klasse.

– Ikke for at presse børnene, men for at kunne vurdere deres niveau og skabe struktur og klare målsætninger. Karakterer skaber motivation, og de kan være med til at sætte nye mål for den enkelte elev, lyder vurderingen på partiets hjemmeside.

Pisa-undersøgelsen viser, at det står særligt slemt til i forhold til de 15-årige elevers læsning, men også i matematik og naturfag går eleverne tilbage.

Med tilbagegangen får eleverne de laveste danske resultater i undersøgelsens historie. Den blev første gang lavet i 2000.

Pisa (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af 15-åriges kompetencer, der som hovedregel bliver lavet hvert tredje år.

Undersøgelsen finansieres i Danmark af Undervisningsministeriet. Omkring 90 lande deltager i undersøgelsen.

Senere torsdag bliver der afholdt pressemøde i Statsministeriet. Pressemødet er indkaldt på baggrund af resultaterne i Pisa-undersøgelsen.

Fem ministre deltager i pressemødet, herunder statsminister Mette Frederiksen (S).

RITZAU

Oslo Kommune forbyder såkaldte AI-briller på kommunens skoler.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

– Brillerne sælges i Norge i dag, de bruges i norske skolegårde i dag, og problemet er her nu, siger Julie Remen Midtgarden, der er byrådsmedlem med ansvar for uddannelse i Oslo Kommune i en pressemeddelelse.

– Vurderinger er ikke handling, og en ekspertgruppe er ikke et svar til forældre, som spekulerer på, om deres børn bliver filmet i hemmelighed

Houthibevægelsen er tættere på at få kontrol over vigtigt stræde

Den yemenitiske houthibevægelse er torsdag kommet tættere på at få magten over Bab el-Mandeb-strædet, der er en af verdens vigtigste ruter for handelsskibe.

Det siger fire militære kilder fra Yemens regering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De iranskstøttede houthier er tæt på at have fuld kontrol over kystbyer som havnebyerne Mocha og Dhubab, mens de forsøger at få kontrol med Yemens kyst mod Det Røde Hav, siger kilderne.

De seneste dage har der været en eskalering i kampene mellem Saudi-Arabiens allierede i Yemens internationalt støttede regering og houthibevægelsen.

Torsdag morgen dansk tid oplyser houthierne, at der har været omkring 40 luftangreb fra Saudi-Arabien, skriver AFP.

– Den saudiske fjendes luftvåben har udført omkring 40 angreb i de seneste timer i guvernementerne Taiz, Hodeida, Al-Jawf og Marib, rapporterer houthibevægelsens nyhedsbureau Saba.

Et guvernement er en stor landsdel.

Angrebene kommer, efter at houthierne har angrebet Saudi-Arabien.

Bab el-Mandeb, der betyder tårernes port på arabisk, er navngivet efter dets farefulde navigationsforhold.

Strædet er den sydlige udmunding af Det Røde Hav mellem Yemen på Den Arabiske Halvø og Djibouti og Eritrea på Afrikas kyst.

Det gør strædet til et strategisk vigtigt område for houthierne, der kontrollerer Yemens mest befolkningsrige områder.

RITZAU

Knap ni ud af ti bilister har oplevet, at biler trækker ind foran dem med for kort afstand.

Det viser en spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

På den baggrund lancerer direktoratet en kampagne, der skal få bilister til at holde mere afstand.

Netop bagendekollisioner er den hyppigste type af ulykker på motorvejene. Den slags ulykker udgjorde i årene 2021 til 2025 42 procent af alle ulykker med personskade på motorveje.

Lastbil kører ind i Knippelsbro midt i morgenmyldretiden

Torsdag morgen har en lastbil påkørt Knippelsbro i København midt i myldretiden. Både cykelstien og vejbanen på Christians Brygge er derfor spærret i retning ud af Indre By mod syd. Det oplyser vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi. Hun fortæller, at lastbilen har ramt et tungt skilt, som nu hænger og dingler. Politiet har tilkaldt specialhjælp for at få fjernet skiltet. Ingen personer er kommet til skade ved uheldet. Men politiet kan endnu ikke sige, hvornår der bliver åbnet for trafikken igen. I mellemtiden bliver biler og cykler ledt ad andre veje.

NFH forlænger aftalen med cheftræneren

Niels Agesen forlænger sin kontrakt som cheftræner i Nykøbing Falster Håndbold (NFH).

Det skriver håndboldklubben i en pressemeddelelse.

Agesen overtog cheftrænerposten i NFH for et år siden, og den nye kontrakt løber til sommeren 2030.

– Niels og resten af trænerteamet har skabt en tydelig retning for holdet, som i høj grad afspejler det, vi forbinder med NFH, siger bestyrelsesformand John Brædder.

Niels Agesen stod også i spidsen for NFH fra 2015 til 2017, hvor klubben med ham som cheftræner vandt det første og hidtil eneste danske mesterskab.

RITZAU

Snyd med kunstig intelligens er udbredt i skolen viser undersøgelse

Rigtig mange skoleelever bruger kunstig intelligens til at snyde. Faktisk har knap halvdelen af eleverne i 6. og 9. klasse brugt en chatbot på en måde, de selv betragter som snyd. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår. Samtidig er mange elever i tvivl om, hvornår de overskrider grænsen, fordi der mangler et fælles regelsæt på skolerne. Og det er et problem, lyder det fra direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. I en pressemeddelelse understreger han, at det er de voksnes ansvar at sætte grænserne for brugen af kunstig intelligens, og ikke børnenes.

Flytrafik var kortvarigt indstillet i to polske lufthavne

To polske lufthavne indstillede torsdag morgen flytrafikken, fordi militære luftfartøjer blev sendt i luften.

Det oplyste det polske luftnavigationsagentur, PANSA, på X klokken 07.41.

Klokken 08.08 genoptog lufthavnene flytrafikken.

Det var lufthavnene i Lublin og Rzeszów, der indstillede flyvningerne.

Det polske militær oplyser ifølge Reuters, at det polske flyvevåben udfører præventive operationer i relation til russiske missilangreb mod Ukraine torsdag.

RITZAU

Antallet af førtidspensionister falder for første gang i to år

Igennem længere tid er antallet af førtidspensionister vokset måned for måned, men i august blev der sat en foreløbig stopper for den trend.

Ifølge tal fra jobindsats.dk var der i august 261.711 personer på førtidspension.

Det er 197 færre end i juli.

Det er det første månedlige fald i næsten to år, siger Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom i Danica.

– Det er bemærkelsesværdigt, at vi for første gang i næsten to år ser et fald i antallet af førtidspensionister.

– Men det er for tidligt at konkludere, at udviklingen er vendt. Antallet ligger fortsat højere end under den tidligere top i 2004, og vi befinder os stadig på et historisk højt niveau, siger han i en kommentar til tallene.

Antallet af førtidspensionister er da også steget med 16 procent de seneste fem år. Særligt gruppen af unge på førtidspension vokser.

Antallet af førtidspensionister under 40 år er således steget med 12.700 eller 42 procent de seneste fem år.

– Det understreger, at udviklingen ikke kun handler om en større ældre befolkning, men også om, at flere yngre danskere end tidligere ender permanent uden for arbejdsmarkedet.

– Tallene viser, hvor vigtigt det er at styrke forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet, før problemerne vokser sig så store, at førtidspension bliver den eneste løsning, siger Mads Moberg Reumert.

Næsten halvdelen af nye tilkendelser af førtidspension skyldes en psykisk lidelse.

RITZAU

Darnold udgår i Seahawks’ NFL-premieresejr over Super Bowl-taber

Natten til torsdag dansk tid blev den nye NFL-sæson skudt i gang med en gentagelse af seneste sæsons Super Bowl mellem Seattle Seahawks og New England Patriots.

Præcis som i finalen i februar endte det med en sejr til Seattle-mandskabet. Denne gang snævert med cifrene 13-10.

Seahawks’ frygtindgydende forsvar førte i seneste sæson holdet fra det nordøstlige USA til Super Bowl-triumfen.

Bedømt på sæsonpremieren bliver opskriften den samme i den nye sæson.

Sejren blev præget af, at quarterback Sam Darnold udgik undervejs i anden quarter med en skade i hoften.

Cheftræner Mike Macdonald var dog efter sejren optimistisk omkring profilens skade. De første undersøgelser tydede på, at det ikke er noget, der vil holde ham fra banen i længere tid, lød det fra Macdonald.

Da Darnold udgik, var Seahawks bagud 0-7, men reserven Drew Lock kom ind og fik vendt tingene.

Han blev hjulpet godt på vej af stjernereceiveren Jaxon Smith-Njigba, der fortsatte tendenserne fra sidste år, hvor han blev kåret til den bedste offensive spiller i ligaen. Smith-Njigba scorede et touchdown og greb for 122 yards.

Hos New England Patriots havde sidste sæsons åbenbaring på quarterback-positionen, Drake Maye, en særdeles svær aften mod det stærke Seahawks-forsvar.

Maye kastede tre interceptions, mens den nye store receivertilføjelse, A.J. Brown, blot greb tre bolde fra den unge quarterback.

Alle Mayes tre interceptions kom i fjerde quarter. Den sidste kom på et kosteligt tidspunkt i kampens sidste sekunder.

Den nye NFL-sæson fortsætter natten til fredag dansk tid, hvor Los Angeles Rams og San Francisco 49ers mødes i Melbourne i Australien.

RITZAU

Makabert problem på dansk sygehus: – Ganske forfærdeligt

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Region Midtjylland har et milliarddyrt efterslæb på renovering af blandt andet sygehuse.

Nu viser dokumenter, TV2 Østjylland har fået aktindsigt i, nye detaljer om efterslæbets mest alvorlige sager.

I Horsens står hospitalet lige nu med flere udfordringer. Blandt andet en speciel ligopbevaringsboks, der er utæt.

– Det lugter simpelthen ganske forfærdeligt. Og af og til kommer der rent faktisk også væsker ud af den her boks, siger teknisk chef ved Regionshospitalet Horsens, René Kjellerup, til TV2 Østjylland.

Boksen bliver brugt til de lig, der har ligget længe og derfor er stærkt medtagne.

Og den særlige boks er langt fra den eneste udfordring.

Alene på Regionshospitalet Horsens skal der findes 140.414.596 kroner, hvis alt, der er fundet i forbindelse med Region Midtjyllands seneste bygningssyn, skal udbedres.

https://www.tv2ostjylland.dk/region-midtjylland/det-lugter-ganske-forfaerdeligt-58167

Redaktionel kontakt:

Michael Lauritsen

tlf.: +4530101105

e-mail: mila@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Elløbehjul har været involveret i knap 700 ulykker på seks år

Elløbehjul har været involveret i 692 registrerede ulykker i Danmark siden 2020.

121 personer er blevet alvorligt kvæstet, og én person har mistet livet.

Det viser tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Vejdirektoratet.

Fra 2020 til og med 2025 er der registreret 218 personskadeulykker og 474 materielskadeulykker med elløbehjul.

Ifølge Alm. Brand viser tallene, at der stadig er behov for et stort fokus på sikkerheden omkring elløbehjul.

Det siger Mathias Kjær Sigvaldason, der er direktør for ulykke i Alm. Brand.

– Vi skal have endnu større fokus på forebyggelse, oplysning og ansvarlig kørsel, så færre kommer til skade.

– Det handler ikke kun om opmærksomhed, men også om konkrete forebyggende tiltag såsom bedre information, øget brug af hjelm, tydeligere regler og en fælles indsats for at fremme sikker adfærd i trafikken. Det er særligt vigtigt, fordi ulykkesrisikoen på elløbehjul er betydeligt højere end på cykel, siger han.

De tilgængelige data viser ikke alderen på de tilskadekomne.

Alm. Brand oplever dog, at unge er overrepræsenteret blandt de skader, der bliver anmeldt til selskabet.

– Vi oplever, at mange af dem, der kommer til skade på elløbehjul, er unge mennesker, og alt for ofte er der tale om alvorlige skader. Det kan være hovedskader, brud eller andre skader, der kan kræve langvarig behandling og i værste fald kan få konsekvenser resten af livet.

– Derfor er det afgørende, at vi styrker den forebyggende indsats, så færre kommer til skade, siger Mathias Kjær Sigvaldason.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]