Seneste nyheder

Socialdemokratiet er det største parti i Danmark.

Altså hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2026.

Socialdemokratiet får 23,03 procent af stemmerne.

Det står fast efter torsdagens valgaften, som blev sendt via Folketingets hjemmeside, Youtube og Twitch.

Cirka 70.000 elever fra 95 ud af landets 98 kommuner har deltaget i årets skolevalg.

Ved det seneste skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance det største parti foran Socialdemokratiet. Denne gang endte Liberal Alliance som næststørst med 16,37 procent af stemmerne. I 2024 fik Liberal Alliance 30,15 procent af stemmerne.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) er meget glad for resultatet.

– Åh, hvor har jeg dog mange gange hørt på, at unge ikke gider Socialdemokratiet. Fantastisk at se, at vi er klart største parti, når skoleeleverne stemmer, skriver han på X.

I en skriftlig kommentar tilføjer formand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Katrine Evelyn Jensen:

– Den her sejr betyder, at ungdommen er socialdemokratisk. Der er mange, der siger, at Socialdemokratiet ingen unge vælgere har. Det har vi bevist, ikke er sandt, og det er jeg virkelig glad for.

Mens der var tilbagegang for Liberal Alliance, så var der fremgang for Socialdemokratiet, som blev størst i alle fem regioner. Ved det seneste skolevalg for to år siden fik Socialdemokratiet 15,99 procent af stemmerne.

Skolevalget finder sted i et år, hvor der også skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Torsdagens valgresultat kan partierne selvsagt ikke bruge til noget, i og med at eleverne ved skolevalget ikke er gamle nok til at stemme ved et folketingsvalg.

Mens Socialdemokratiet blev størst samlet set og derfor også størst blandt de tre regeringspartier, så kunne Venstre trods alt glæde sig over en mikroskopisk fremgang.

Venstre fik 9,83 procent af stemmerne i år mod 9,81 procent i 2024. Det var nok til at blive tredjestørst igen.

Det tredje regeringsparti Moderaterne, som er med ved et skolevalg for blot anden gang, endte på 3,48 procent af stemmerne. I 2024 fik Moderaterne 4,69 af stemmerne.

Skolevalget finder sted hvert andet år. Undervisningsforløbet, som det egentlig er, strækker sig over tre uger på de cirka 700 skoler, som er med.

Der var sidste år stor debat om skolevalget 2026, efter at Folketingets Præsidium, altså Folketingets ledelse, meddelte, at mærkesagen “Anerkend Palæstina som selvstændig stat” ikke måtte være et tema ved årets skolevalg.

Folketingets formand, Søren Gade (V), begrundede det med, at emnet “kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter”.

Meldingen blev mødt med heftig kritik. Både fra andre partier og eksempelvis Danske Skoleelever.

Søren Gade understregede, at han ikke vil blande sig i, hvad man gør på den enkelte skole i forhold til skolevalget.

Blandt de mest populære mærkesager i forbindelse med årets skolevalg var emner som “Gør skoledagen kortere”, “Fjern brugerbetaling på offentlig transport” og “Indfør gratis tandlæge”.

Skolevalget er blevet afholdt hvert andet år siden 2015. Indtil coronavirus ramte det meste af verden, fandt skolevalg et sted i ulige år.

Men coronakrisen betød, at skolevalget i 2021 blev rykket til oktober det år, og derfor er skolevalget derefter rykket til lige år fra 2024.

Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole har torsdag givet endegyldigt grønt lys til at bevare læreruddannelsen på Frederiksberg.

Det skriver professionshøjskolen i en pressemeddelelse.

Beslutningen følger efter, at regeringen i december gav en varig bevilling til den lukningstruede uddannelse på Campus Nyelandsvej.

– Det er en god løsning for både de studerende, medarbejderne og for læreruddannelsen i hovedstaden. Vi har en særlig forpligtelse til at uddanne dygtige og engagerede lærere til folkeskolerne i hovedstadsregionen og høje ambitioner på læreruddannelsens vegne, siger bestyrelsesformand Jesper Fisker i pressemeddelelsen.

Meldingen om, at uddannelsen stod til at blive lagt sammen med uddannelsen på Vesterbro, førte i efteråret til store protester fra de studerende.

Københavns Professionshøjskole skriver, at Københavns Professionshøjskoles bevilling bliver forhøjet med fem millioner kroner i 2026 og med 10 millioner om året fra 2027.

De ekstra penge skal bruges til at dække driftsudgifterne med at drive skolen, lyder det i pressemeddelelsen.

Uddannelsen på Frederiksberg stod i efteråret over for at skulle lukke og lægges sammen med læreruddannelsen på Campus Carlsberg på Vesterbro.

Beslutningen om sammenlægningen blev truffet på baggrund af faldende ansøgertal for skolen på Frederiksberg.

Meldingen om, at uddannelsen skulle lukke, medførte store protester fra de studerende.

De studerende blokerede i starten af december skolens indgang med, hvad de selv kaldte en besættelse af uddannelsesstedet.

Københavns Professionshøjskole skriver i pressemeddelelsen, at man fra ledelsens side har noteret sig de studerendes engagement.

Demokrater i det amerikanske senat har torsdag delvist blokeret for en budgetpakke, som er nødvendig for den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis han vil undgå en nedlukning af regeringsapparatet.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder The New York Times og CNN.

Afvisningen af budgetpakken kommer, efter to borgere er blevet skudt og dræbt af føderale betjente under immigrationsindsatser i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Budgetpakken inkluderer finansiering af blandt andet ministeriet for indenrigssikkerhed (Department of Homeland Security) samt flere regeringsinstanser og sundhedsprogrammer.

Demokraterne kræver ifølge The New York Times, at den del af pakken, der omhandler indenrigssikkerhed, bliver adskilt fra resten af pakken og sat på pause.

Trods afstemningen fortsætter demokraterne forhandlingerne med Trump om en aftale og en strammere kontrol med immigrationsbetjente, lyder det.

Portugal har bestilt, hvad der står til at blive det første europæiske skib til transport af droner.

Det skriver mediet Euronews.

Skibet bærer navnet “D. João II” og bliver bygget af det hollandske firma Damen i den rumænske by Galati til en pris på 132 millioner euro, svarende til knap en milliard danske kroner.

EU betaler størstedelen af udgifterne til skibet, skriver mediet.

Andre unavngivne lande skal også have udtrykt interesse for skibet hos firmaet, der vandt udbuddet.

Det kan blandt andet skyldes prisen, skriver Euronews og sammenligner med priserne på amerikanske hangarskibe fra Gerald R. Ford-klassen, der kan løbe op i omkring 13 milliarder dollar – 81 milliarder danske kroner.

På samme måde har skibe fra den britiske Queen Elizabeth-klasse et prismærke på mere end en milliard dollar.

Tre andre landes flåder er i gang med at bygge lignende skibe, men uden at de er dedikeret til dronetransport. Det gælder lande som Kina, Iran og Tyrkiet, ifølge Euronews.

“D. João II” er designet til at kunne nå en hastighed på 15 knob og fragte et mandskab på 48 personer.

I akutte situationer kan skibet rumme yderligere 100 til 200 personer.

Droner kan lande og lette fra det 94 meter lange dæk, og så har det en hangar, hvor man kan samle og vedligeholde dronerne.

Bagerst på skibet kan undervandsdroner sendes afsted fra en specialbygget rampe, skriver Euronews.

Luft- og overfladedroner vil blive brugt til miljøovervågning, maritim overvågning og indsamling af oceanografiske data.

Undervandsdronerne vil udføre inspektioner og kortlægninger af havbunden.

Det er endnu uvist, hvornår skibet ventes færdigt.

Bestillingen af skibet til transport af droner kommer i en tid, hvor Ruslands aktivitet i Atlanterhavet er steget.

Mellem 2022 og 2024 fulgte flåden 143 russiske skibe langs den portugisiske kyst.

Sidste år blev mindst otte fartøjer opdaget i farvande under portugisisk jurisdiktion, herunder ubåde udstyret med langtrækkende missiler og spionskibe, der er i stand til at ødelægge undervandskabler, skriver Euronews.

Det danske kongepar lagde torsdag vejen forbi Østeuropas første NBA-basketballskole, der ligger i den litauiske hovedstad, Vilnius.

Her fik dronning Mary en basketball i hånden og scorede i første skud foran eleverne, der var mødt op for at møde kongeparret.

Skolen tilbyder NBA-inspirerede træningsforløb, camps og turneringer for unge i alderen 6 til 18 år og har til formål både at udvikle talent og fremme glæden ved sporten.

Litauen er en stormagt i international basket og rangerer som nummer 9 i verden. Danmark er placeret som nummer 59 i verden.

Basketballskolen åbnede i 2022 og er den første af sin slags i Østeuropa.

Danske flag får lov til at blive foran den amerikanske ambassade i Danmark.

Det skriver ambassaden i et opslag på Facebook.

– Vi har kun den dybeste respekt for danske veteraner og de ofre, danske soldater har bragt for vores fælles sikkerhed. Der var ingen ond vilje bag fjernelsen af flagene, lyder det i opslaget.

Onsdag kom det frem, at ambassaden havde fjernet 44 danske flag, der blev sat til minde om afdøde danske soldater.

Sagen tog sin begyndelse, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde, at Nato-soldater i Afghanistan “holdt sig lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen”.

Det blev taget ilde op af danske veteraner, som mindede om, at 44 danske soldater døde under udsendelse.

Derfor blev de 44 flag tirsdag sat op i blomsterkummer foran ambassaden.

De var til minde om de 44 danske soldater, der faldt i Afghanistan under den næsten 20 år lange militære indsats.

Men ambassaden fjernede flagene.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) reagerede tidligere torsdag på, at ambassaden havde fjernet flagene.

Til DR kaldte han det både trist og ulykkeligt, at ambassaden havde fjernet flagene til minde om de afdøde danske soldater.

Organisationen Danmarks Veteraner har oven på de amerikanske udtalelser indkaldt til en demonstration lørdag for at protestere mod præsidentens holdning.

Det vil blive en “stille manifestationsmarch”, fortæller landsformand for Danmarks Veteraner og Veteranstøtten Carsten Rasmussen torsdag aften.

Han har selv været udsendt til Afghanistan i 2007 og 2008 og kalder præsidentens udtalelser for forhånende.

– Han gik over stregen med de udtalelser, siger landsformanden.

Carsten Rasmussen understreger, at manifestationen ikke er rettet mod det brede USA.

– Mange af os har amerikanske venner, fra da vi var udstationeret. Vi oplever en bred og uopfordret støtte, så manifestationen er rettet mod Trump, siger han.

Støtten fra herboende amerikanere kommer også til udtryk, når der lørdag samtidig med Danmarks Veteraners manifestation afholdes en amerikansk sympatidemonstration.

Den amerikanske ambassade har tidligere forklaret de fjernede flag med, at de danske myndigheder normalt bliver underrettet om planlagte demonstrationer og giver ambassaden besked.

Hvis det havde været tilfældet, ville ledelsen have instrueret vagterne i at lade flagene stå, skrev ambassaden i et svar onsdag.

15 afdøde palæstinensere er torsdag blevet hentet tilbage til Gaza.

Det oplyser Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), som har faciliteret overleveringen, i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at det israelske militær mandag offentliggjorde, at de havde hentet liget af det sidste gidsel – den afdøde politibetjent Ran Gvili – tilbage til Israel fra Gaza.

Ifølge ICRC markerer overleveringen af de 15 afdøde palæstinensere afslutningen på en månedslang operation, hvor ICRC har hjulpet med tilbagelevering af både gidsler fra Gaza og palæstinensere, der har siddet fanget i Israel.

Siden oktober 2023 har ICRC hjulpet med returneringen af 195 gidsler, herunder 35 afdøde. Organisationen har også faciliteret tilbagelevering af 3472 fanger og hjulpet med at få 360 afdøde palæstinensere tilbage til Gaza.

Direktøren for al-Shifa-hospitalet i Gaza By, Mohammed Abu Salmiya, bekræfter over for nyhedsbureauet AFP onsdagens overlevering.

En unavngiven israelsk kilde siger til dpa, at sammen med returneringen af Ran Gvili er kravene for at kunne starte næste fase af fredsplanen for Gaza nu blevet opfyldt.

– Det er afgørende, at våbenhvileaftalen holder ud over denne fase, at humanitær hjælp tillades og bliver faciliteret ind i Gaza, og at folkeretten overholdes, så befolkningen kan begynde at genopbygge deres liv med værdighed, siger Julien Lerisson, leder af ICRC-delegationen i Israel og de besatte områder, i pressemeddelelsen.

Han tilføjer desuden, at en genåbning af Rafah-grænseovergangen spiller en vigtig rolle for at kunne få det specialudstyr ind i Gaza, der skal til for at genopbygge infrastruktur i området samt finde og identificere ligrester.

EU’s beslutning om at sætte Irans Revolutionsgarde på terrorlisten er ikke ensbetydende med europæisk støtte til et amerikansk angreb på Iran.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer på et pressemøde efter udenrigsministermødet i Bruxelles torsdag.

– Regionen har ikke brug for mere krig, siger Kaja Kallas på spørgsmålet om, hvorvidt EU er klar til at tage næste skridt og støtte et angreb på det iranske styre.

Afvisningen fra Kallas kommer, efter EU ellers torsdag markant skærpede linjen over for det iranske styre, som von der Leyen nu betegner som “morderisk”.

Samtidig besluttede EU-landenes udenrigsministre at sanktionere 15 personer og seks enheder i Iran for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran.

Den europæiske eskalering kommer, mens USA’s militær er på vej til Iran med en stor flåde – herunder hangarskibet “Abraham Lincoln” – og USA er klar til at angribe landet.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

– Ligesom med Venezuela er den (flåden) klar, villig og i stand til hurtigt at gennemføre sin mission med hastighed og vold om nødvendigt, skriver Trump.

Han henviser til USA’s angreb på Venezuela tidligere i januar, hvor den daværende præsident for landet, Nicolás Maduro, blev pågrebet af amerikansk militær og blev fløjet ud af landet.

Baggrunden for Trumps advarsel til Iran kommer dog ikke på baggrund af drab på demonstranter, men ud fra Irans atomprogram.

Den amerikanske præsident opfordrer det iranske styre til at komme tilbage til forhandlingerne om en atomaftale.

– Forhåbentlig vil Iran hurtigt komme til bordet og forhandle en retfærdig og rimelig aftale – ingen atomvåben – én, der er god for alle parter.

– Tiden er ved at rinde ud, skriver Trump.

Han skriver samtidig, at USA vil gennemføre et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod tre iranske atomkraftværker i juni sidste år, hvis ikke iranerne kommer til forhandlingsbordet snart.

Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.

Om flåden – der er på vej til Iran – skriver Trump:

– En massiv armada er på vej til Iran. Den bevæger sig hurtigt og med stor kraft, entusiasme og formål.

Trump har tidligere truet med at angribe Iran i forbindelse med de demonstrationer, som har været i landet siden slutningen af december.

Her har Trump truet med, at USA vil intervenere militært, hvis iranske myndigheder dræber civile.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der har base i USA, er mindst 3000 demonstranter og 300 soldater blevet dræbt.

En række danskere modtager for tiden sms’er og mails med opfordringer til at forbinde deres MobilePay til MitID, men der er tale om svindel.

Det skriver faktatjekmediet Tjekdet.

Hvis man følger anvisningerne i beskederne, kan man risikere, at ens personlige oplysninger kommer svindlere i hænde.

– Det er nu strengt påkrævet at verificere din konto med MitID for at opfylde PSD2-krav til stærk kundeautentifikation (SCA) og Finanstilsynets retningslinjer, lyder det i en af beskederne, der fortsætter:

– Dette skal gøres inden fristen 27. januar 2026. Efter fristen bliver din konto midlertidigt spærret for udgående transaktioner. Tak for at holde MobilePay sikkert.

Tjekdet skriver, at danskere “i hobetal” har anmeldt telefonnumre, som beskederne sendes fra, på tjenesten 180.dk.

Et af telefonnumrene har flere end 1000 personer anmeldt på siden, hvor man kan advare andre om telefonsvindel.

Faktatjekmediet har fulgt anvisningerne i beskederne for at se, hvilke oplysninger man risikerer at give væk.

Ud over mistænkelige domænenavne som “www.login1.adgang.me.” og “mobiiepay.dk” ligner de falske sider til forveksling MobilePay.

Gennemgangen viser, at man både bliver bedt om at give sit CPR-nummer og telefonnummer, hvorefter man til slut skal bekræfte via MitID og angive, hvilken bank man tilhører.

Det sender endnu en gang brugeren videre, og denne gang til en falsk side, der ligner den valgte bank.

Til slut skal man indtaste sine kortoplysninger. Og således har personerne bag høstet adskillige oplysninger på kort tid, hvis de lykkes med svindlen.

Oplysningerne er ikke i sig selv nødvendigvis nok til at stjæle penge, men oplysningerne kan indgå i andre svindelforsøg.

MitID-oplysningerne er nemlig ikke nok i sig selv til at logge på appen, der er installeret på borgerens telefon eller computer og skal verificeres derfra.

Men oplysningerne sælges som såkaldte fullz, skriver Tjekdet.

Fullz er onlinepakker med stjålne personlige oplysninger, der typisk sælges i de mørke afkroge af internettet.

Det muliggør, at borgerne på et senere tidspunkt kan blive ringet op af andre svindlere, der udgiver sig for at være banken eller fra politiet.

Med borgerens oplysninger kan de få deres ærinde til at se troværdigt ud og dermed stjæle penge eller begå anden kriminalitet.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, betegner Irans styre som “morderisk”.

Det sker, efter at EU-landenes udenrigsministre torsdag besluttede at sætte Irans Revolutionsgarde på terrorlisten og sanktionere konkrete individer og enheder i Iran.

– Jeg hilser den politiske aftale om nye sanktioner mod det morderiske iranske regime velkommen.

– Og udpegelsen af Den Islamiske Revolutionsgarde som en terrororganisation. Dette var længe ventet, skriver von der Leyen på X.

Menneskerettighedsgruppen HRANA, der holder til i USA, oplyste i sidste uge, at mere end 26.000 mennesker er blevet anholdt i forbindelse med protesterne, som tog til i begyndelsen af det nye år.

Gruppen sagde desuden fredag i sidste uge, at 5002 personer indtil videre er blevet bekræftet dræbt i forbindelse med demonstrationerne, hvor de iranske sikkerhedsstyrker er blevet anklaget for at skyde mod fredelige demonstranter.

Selv sagde de iranske myndigheder onsdag i sidste uge, at 3117 mennesker er blevet dræbt.

På den baggrund er det helt fortjent, at Irans Revolutionsgarde nu kommer på terrorlisten, mener von der Leyen.

– “Terrorist” er nemlig det, man kalder et regime, der knuser sit eget folks protester med blod.

– Europa står sammen med det iranske folk i deres modige kamp for frihed, siger von der Leyen.

Revolutionsgarden blev oprettet af præstestyret i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker.

Alle sygehuse skal fremover kunne opretholde tæt på normal drift i 24 timer ved forsyningssvigt.

Herefter skal de kunne køre med nedsat drift i tre dage og med nøddrift i op til en uge.

Det anbefaler Sundhedsstyrelsen i en ny vejledning. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi lever i en urolig tid, og når vi har fokus på sygehusenes beredskaber og vurderer, at der er behov for at styrke dem, skyldes det, at trusselsbilledet mod Danmark er blevet mere alvorligt, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

Sundhedsstyrelsen skriver selv i en pressemeddelelse om vejledningen, at formålet er at ruste sygehusene til større sikkerhedsmæssige hændelser.

I begrebet tæt på normal drift ligger, at sygehuset skal kunne opretholde næsten al normal aktivitet – dog med mulighed for kortvarigt at nedjustere.

Det kan være for at skabe overblik eller igangsætte tiltag i forbindelse med en konkret hændelse, skriver Sundhedsstyrelsen.

Nedsat drift betyder, at man har behov for at nedskalere den normale drift. Det kan eksempelvis ske ved at udskyde planlagte operationer og ambulante besøg, som kan vente.

I vejledningen skriver Sundhedsstyrelsen, at det dog er vigtigt at afveje nedskaleringen med, om det øger antallet af patienter med et større behandlingsbehov.

Endelig betyder nøddrift, at sygehusene opretholder al kritisk og livreddende behandling.

Her vil man nedskalere eller midlertidigt helt indstille behandling, som ikke vurderes at være kritisk.

Sundhedsstyrelsen skriver i vejledningen, at de hidtidige beredskabsplaner i sundhedsvæsenet har haft fokus på ekstraordinære hændelser, som typisk kunne håndteres i en region.

Med den nye vejledning anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man fremover planlægger efter hændelser, som kan ramme flere regioner samtidig og flere forskellige forsyningsområder.

Det kan eksempelvis være både strøm og varme.

EU sætter Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste. Det skriver EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X.

– Undertrykkelse kan ikke stå ubesvaret hen. EU’s udenrigsministre har netop taget det afgørende skridt mod at udpege Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation.

– Ethvert regime, der dræber tusinder af sine egne borgere, arbejder mod sin egen undergang, skriver Kallas på X.

Udenrigsministrene har desuden besluttet at indføre sanktioner over for yderligere 15 personer og seks enheder. De vurderes at være ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran.

Det sidste har måske størst effekt, fordi det er konkrete mennesker, hvis midler kan blive frosset inde, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Det har længe været en dansk position, at vi skulle terror-designere den iranske revolutionsgarde.

– Vi har allerede været efter Revolutionsgarden på forskellig vis, men der ligger et stærkt politisk signal i det. Indtil nu har linjen været, at vi bliver nødt til at holde en dør åben til styret, men det er den, vi lukker i hovedet på dem nu, siger Lars Løkke Rasmussen.

EU-landene refererer konkret til “sikkerhedsstyrkernes brug af vold, vilkårlige tilbageholdelser og intimideringstaktikker” over for demonstranterne som begrundelse for sanktionerne.

Forud for torsdagens udenrigsministermøde i Bruxelles sagde Kallas om den ventede beslutning i forhold til Revolutionsgarden:

– Det vil sætte Revolutionsgarden på lige fod med al-Qaeda, Hamas og Islamisk Stat. Hvis man handler som terrorister, så vil man også blive behandlet som terrorister.

– Det er tydeligt, at det drabstal og de tiltag, vi ser fra regimet, er meget, meget alvorlige. Derfor sender vi et klart signal om, at hvis man undertrykker folk, så har det en pris, siger Kaja Kallas.

EU har tidligere sat Revolutionsgarden på en sanktionsliste med indefrysning af aktiver på grund af krænkelser af menneskerettigheder.

At sætte Revolutionsgarden på terrorlisten er dog en markant skærpelse.

EU definerer terrorhandlinger som “forsætlige handlinger, der i alvorlig grad kan påføre et land eller en international organisation skade”, hvis de begås med bestemte formål.

Et af formålene kan være “alvorligt at intimidere en befolkning”.

Alle personer og grupper på terrorlisten får indefrosset pengemidler og finansielle aktiver.

Desuden må der hverken direkte eller indirekte stilles pengemidler, finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

Revolutionsgarden blev oprettet af præstestyret i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker.

Dermed er der også tale om en markant diplomatisk optrapning i forhold til det iranske styre fra EU’s side.

Kaja Kallas forventer dog, at de europæiske ambassader i Iran vil forblive åbne ligesom kommunikationskanalerne med styret.

– Den diplomatiske del er ikke en del af det.

– Vores udvekslinger med den iranske udenrigsminister er heller ikke en del af det, sagde Kaja Kallas på vej ind til mødet.

Der er i øjeblikket 13 personer og 22 grupper og enheder på EU’s terrorliste.

De er aktive både i og uden for EU.

Torsdag valgte EU-landenes udenrigsministre desuden at række ud efter sanktionsvåbnet, når det gælder Irans militære støtte til Ruslands krig i Ukraine.

Ministerrådet betegner i pressemeddelelsen Irans støtte til Rusland som “en direkte trussel mod EU’s sikkerhed”.

Derfor indfører EU sanktioner over for fire personer og seks enheder.

Det sker efter en særlig sanktionsordning, der har fokus på det iranske statsstøttede program for udvikling og produktion af droner.

Politiet mistænker en 40-årig lastbilchauffør for at have overtrådt straffeloven i forbindelse med en dødsulykke natten til torsdag, som kostede en 43-årig politibetjent livet.

Ved ulykken blev en 25-årig politibetjent desuden kvæstet, da lastbilen med den 40-årige chauffør bag rattet påkørte politifolkene og deres patruljevogn på Sønderjyske Motorvej.

Såvel manden som kvinden var politibetjente under uddannelse.

Torsdag eftermiddag oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, at chaufføren er sigtet efter to bestemmelser i straffeloven, henholdsvis bestemmelsen om uagtsomt manddrab og bestemmelsen om uagtsom legemsbeskadigelse.

Anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at kræve chaufføren varetægtsfængslet, og han er derfor blevet løsladt, men har status som sigtet – altså mistænkt – mens politiet efterforsker sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi henviser i relation til den afgørelse, at vurderingen bygger på de oplysninger, som den indledende efterforskning har bibragt.

Disse omfatter blandt andet en foreløbig udtalelse fra den bilinspektør, som har undersøgt ulykken.

En bilinspektør er en teknisk ekspert, der på baggrund af undersøgelser af køretøjer og ulykkessted kan hjælpe til at belyse omstændigheder ved ulykker. Det kan for eksempel være oplysninger om køretøjers hastighed eller eventuelle fejl på køretøjer.

Bestemmelserne om uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse indebærer begge, som det fremgår af betegnelsen, at der foreligger strafskyld i form af uagtsomhed.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser ikke nærmere om, hvad man baserer en mistanke om uagtsomhed mod chaufføren på.

Når politiet har afsluttet efterforskningen af sagen, vil sagens oplysninger blive overdraget til anklagemyndigheden, som vil tage stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale mod chaufføren.

En mand, der er ansat på det tyske medie NDR, forsøgte onsdag at hejse det amerikanske flag i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det skriver Jyllands-Posten, som har fået bekræftet oplysningen af NDR.

Manden – den tyske komiker Maxi Schafroth – forsøgte at hejse flaget som en del af en optagelse til satiremagasinet “Extra 3”, hvor han er ansat, lyder forklaringen fra NDR.

Onsdag skrev flere medier, at en ukendt person forsøgte at hejse et amerikansk flag i Grønland. En fotograf fra nyhedsbureauet AFP tog også billeder af hændelsen.

Grønlands Politi bekræftede ligeledes over for TV 2, at en person havde forsøgt at hejse flaget.

Alt forløb fredeligt, da personer på stedet stoppede ham. Politiet ankom først til stedet bagefter.

Flagstangen står ved kulturhuset Katuaq i Nuuk.

Hændelsen udløste “heftige reaktioner” på sociale medier i Grønland. Det skriver den grønlandske influencer Orla Joelsen på X.

Han har også kritiseret forsøget på at hejse flaget.

– Hvis I ikke respekterer vores værdier, hvorfor er I så i Nuuk?, lyder det fra Orla Joelsen.

Ifølge NDR var emnet i satiremagasinet USA’s ageren over for Grønland, skriver Jyllands-Posten.

– På intet tidspunkt under optagelserne var det hensigten at give indtryk af, at satiren var rettet mod grønlænderne. Redaktionen udtrykker sin beklagelse over for Grønlands befolkning, hvis et sådant indtryk alligevel er opstået, lyder det i et skriftligt svar fra NDR til den danske avis.

Det oplyses videre, at der blev udstedt en bøde efter forsøget på at hejse det amerikanske flag.

Et samarbejde med lokale myndigheder kan betyde en nedskalering i antallet af ICE-betjente i Minneapolis.

Det siger den amerikanske grænsechef, Tom Homan, under et pressemøde torsdag ifølge Reuters.

Meldingen kommer efter flere ugers demonstrationer og kritik af særligt immigrationsmyndigheden ICE, efter at to borgere er blevet dræbt af henholdsvis det amerikanske grænsepoliti og ICE under immigrationsindsatser i byen.

Homan tilføjer desuden, at USA’s præsident, Donald Trump, har anerkendt, at der er behov for forbedringer i immigrationsindsatserne.

Under efterforskningen af en narkosag i efteråret 2021 fandt politiet en faktura på en telefon. Fakturaen førte siden til en række selskaber og en i dag 49-årig mand fra Rinkenæs i Sønderjylland, som nu er dømt i sagen.

Torsdag har Retten i Sønderborg besluttet, at manden, Heino Edelskov, skal straffes med fængsel i to år og ni måneder. Derudover får han konfiskeret halvanden million kroner, oplyser specialanklager Jhin Lee fra National enhed for Særlig Kriminalitet til Ritzau.

Det konfiskerede beløb svarer til det udbytte, som Edelskov har tjent på sine kriminelle handlinger.

Sagen drejer sig om overtrædelse af straffelovens grove bestemmelse om hvidvask. At sagen regnes for grov, hænger blandt andet sammen med, at der er tale om knap 20 millioner kroner, der er blevet kanaliseret gennem den 49-åriges selskaber.

– Der er blandt andet tale om penge, som stammer fra organiseret narkohandel, siger Jhin Lee.

Som det er set i så mange andre sager om hvidvask, er der i sagen fra Rinkenæs tale om såkaldt falske fakturaer. At en faktura er falsk, betyder, at den vare eller ydelse, der fremgår af fakturaen, ikke leveres.

Fakturaen udstedes til en, som er i besiddelse af penge, der stammer fra kriminalitet – sorte penge. Når de betales ind på kontoen hos det selskab, som har udstedt fakturaen, kommer pengene til at fremstå lovlige – eller hvide – heraf betegnelsen hvidvask.

Via eksempelvis overførsler til selskaber og konti i udlandet sløres processen, inden pengene eller nogle af dem lander hos den oprindelige skurk.

Heino Edelskov har under sagen nægtet sig skyldig og har nu to uger til at beslutte, om han vil anke dommen til Vestre Landsret.

Den amerikanske præsident Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, åbner op om processen for den rammeaftale, der skal være løsningen på situationen mellem Danmark, Grønland og USA.

Jeff Landry fortæller, at rammeaftalen for Grønland bygger videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark.

Det siger han til det amerikanske medie New York Times.

– Rammeaftalen bygger videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark og vil styrke USA’s, Natos og Grønlands sikkerhed samt bekræfte de mangeårige transatlantiske forsvarsforpligtelser, siger han til mediet.

Jeff Landry siger samtidig, at han “ikke kan afsløre detaljerne, da de er under udarbejdelse”.

Han fortæller dog, at aftalen vil “udvide den amerikanske operationelle handlefrihed, understøtte nye baser og infrastruktur, lette udrulning af avancerede missilforsvarssystemer som Golden Dome og fortrænge fjendtlig kinesisk og russisk indflydelse”.

Trumps særlige udsending gentager også Trumps tidligere budskab om, at “amerikansk dominans i Arktis er ikke til forhandling.”

– Min mission som særlig udsending for Grønland er ligetil: at fremme amerikansk national sikkerhed og samtidig åbne op for økonomiske muligheder.

– Grønland har aldrig været perifert i forhold til Amerikas sikkerhed. Historien beviser det. Strategien kræver det, lyder det fra Jeff Landry.

Snakken om rammeaftalen for Grønland begyndte, efter at Natos generalsekretær, Mark Rutte, og Donald Trump mødtes under det økonomiske topmøde i den schweiziske by Davos.

Aftalen om Grønland har erstattet Trumps tidligere trusler om told. Den amerikanske præsident har tidligere sagt, at aftalen kommer til at vare for evigt, og at den indebærer adgang til Grønlands sjældne jordarter.

Men der er fortsat mange elementer af aftalen, der er uvisse.

Udenrigsminister Lars Løkke (M) kunne tidligere torsdag bekræfte, at der onsdag havde været afholdt et møde i en “konstruktiv atmosfære” mellem højtstående personer fra USA, Danmark og Grønland.

Derudover tilføjede han, at der er planlagt flere møder, men at problemerne “ikke er løst”.

Halvanden uge inden, at Alex Pretti blev skudt og dræbt af føderale grænsebetjente i Minneapolis, var den 37-årige sygeplejerske i sammenstød med flere betjente under en demonstration.

Det viser videooptagelser ifølge The New York Times, CNN og The Guardian.

På optagelserne, der er fra 13. januar, kan man høre, at Alex Pretti råber “Hvad laver I her?” til et par betjente, der står ved en bil tæt på en gruppe demonstranter i den amerikanske storby.

Herefter retter han skældsord mod dem og spytter mod den ene betjent, da betjenten er på vej ind i bilen. Da bilen begynder at køre, sparker Alex Pretti to gange mod den ene af bilens baglygter, så lygten går i stykker.

Herefter stiger betjentene ud og tvinger Alex Pretti til jorden. Ifølge The New York Times ligger han cirka 20 sekunder på jorden, inden betjentene slipper ham og kører væk fra stedet.

Da Alex Pretti rejser sig, kan man se det, der ser ud til at være en pistol, som er stukket ned i hans bukselinning.

Han var også bevæbnet med en pistol, da han 24. januar igen stødte sammen med betjente under en demonstration i Minneapolis. Her tog en betjent Alex Prettis pistol fra et pistolhylster.

Det skete, inden Pretti selv blev skudt.

Ifølge en foreløbig undersøgelse fra USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), affyrede to grænsebetjente skud i forbindelse med drabet 24. januar.

Advokaten Steve Schleicher, der repræsenterer Alex Prettis familie, siger i en udtalelse, at intet ved episoden 13. januar kan have retfærdiggjort det, der skete 11 dage senere.

– En uge før Alex blev skudt på gaden – på trods af, at han ikke udgjorde nogen trussel mod nogen – blev han voldsomt overfaldet af en gruppe ICE-betjente.

– Intet, der skete en hel uge tidligere, kunne på nogen måde have retfærdiggjort drabet på Alex, siger Steve Schleicher ifølge The Guardian.

Steve Schleicher har en fortid som anklager og var med til at føre sagen mod politibetjenten Derek Chauvin, som i 2021 blev dømt for drabet på George Floyd. George Floyd blev – ligesom Pretti – dræbt i Minneapolis.

Alex Pretti deltog i protester rettet mod grænsemyndigheden ICE både ved det første sammenstød med betjente 13. januar, og da han blev dræbt 24. januar.

Han er den anden civile, der er blevet dræbt af grænsebetjente i Minneapolis i januar. Tidligere på måneden blev 37-årige Renee Nicole Good skudt og dræbt.

Kong Frederik vil besøge Grønland fra 18. til 20. februar.

Det siger han torsdag på et pressemøde under et statsbesøg i Litauen.

– Vi føler meget med det grønlandske folk, og det har berørt os meget, hvad der foregår i Grønland i de seneste uger.

– Vi kan fornemme på medier, at det grønlandske folk har været meget bekymrede. Det optager os begge. Grønland ligger os meget på sinde, siger kongen.

Det er første gang, at kong Frederik udtaler sig om situationen i Grønland, siden opmærksomheden er blusset op på ny.

Danmark kommer ikke til at gå imod kendelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Heller ikke selv om kendelserne måtte komme til at gå imod regeringens ønske om at få udvist flere kriminelle udlændinge.

Det slår udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) torsdag fast under en debat i Folketingssalen.

Alternativets udlændingeordfører, Helene Brydensholt, vil gerne høre, “Hvad har man tænkt sig at gøre, når man siger, at man vil løbe en procesrisiko?”

– Procesrisikoen betyder, at vi nu tager forskud på den glæde, vi forventer at opnå ved, at domstolen ændrer kurs.

– Det betyder, at vi nu fremlægger et lovforslag, hvor vi lægger op til at stramme Danmarks udlændingepolitik mere, end der i domstolens nuværende praksis er grundlag for, siger Rasmus Stoklund.

Regeringen præsenterer snart en udvisningsreform, som skal sikre, at det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Debatten i salen er kommet i stand, fordi Danmarksdemokraterne har stillet et beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis ikke konventionen inden for fire år bliver ændret, så dens fortolkning undgår at begrænse udlændingepolitikken i Danmark.

Regeringen ønsker ikke at udtræde af konventionen, men vil ændre den indefra.

Kort før jul sidste år samlede Danmark 27 af de 46 lande i Europarådet til at støtte op om en nyfortolkning af menneskerettighedskonventionen.

Det vides endnu ikke, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommer til at ændre praksis, hvilket Helene Brydensholt borer i.

– Nu løber regeringen så denne procesrisiko. Hvis man får domme imod sig, har man så tænkt sig at rette til?, spørger hun.

– Ja, det har vi også hele tiden sagt, at vi løber en procesrisiko, men vi efterlever domme fra domstolen, svarer Rasmus Stoklund.