Seneste nyheder

Kong Frederik vil besøge Grønland fra 18. til 20. februar.

Det siger han torsdag på et pressemøde under et statsbesøg i Litauen.

– Vi føler meget med det grønlandske folk, og det har berørt os meget, hvad der foregår i Grønland i de seneste uger.

– Vi kan fornemme på medier, at det grønlandske folk har været meget bekymrede. Det optager os begge. Grønland ligger os meget på sinde, siger kongen.

Det er første gang, at kong Frederik udtaler sig om situationen i Grønland, siden opmærksomheden er blusset op på ny.

Danmark kommer ikke til at gå imod kendelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Heller ikke selv om kendelserne måtte komme til at gå imod regeringens ønske om at få udvist flere kriminelle udlændinge.

Det slår udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) torsdag fast under en debat i Folketingssalen.

Alternativets udlændingeordfører, Helene Brydensholt, vil gerne høre, “Hvad har man tænkt sig at gøre, når man siger, at man vil løbe en procesrisiko?”

– Procesrisikoen betyder, at vi nu tager forskud på den glæde, vi forventer at opnå ved, at domstolen ændrer kurs.

– Det betyder, at vi nu fremlægger et lovforslag, hvor vi lægger op til at stramme Danmarks udlændingepolitik mere, end der i domstolens nuværende praksis er grundlag for, siger Rasmus Stoklund.

Regeringen præsenterer snart en udvisningsreform, som skal sikre, at det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Debatten i salen er kommet i stand, fordi Danmarksdemokraterne har stillet et beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis ikke konventionen inden for fire år bliver ændret, så dens fortolkning undgår at begrænse udlændingepolitikken i Danmark.

Regeringen ønsker ikke at udtræde af konventionen, men vil ændre den indefra.

Kort før jul sidste år samlede Danmark 27 af de 46 lande i Europarådet til at støtte op om en nyfortolkning af menneskerettighedskonventionen.

Det vides endnu ikke, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommer til at ændre praksis, hvilket Helene Brydensholt borer i.

– Nu løber regeringen så denne procesrisiko. Hvis man får domme imod sig, har man så tænkt sig at rette til?, spørger hun.

– Ja, det har vi også hele tiden sagt, at vi løber en procesrisiko, men vi efterlever domme fra domstolen, svarer Rasmus Stoklund.

Det grønlandske medie Sermitsiaq modtager torsdag den danske Unesco-pris for at styrke den demokratiske samtale i Kongeriget Danmark.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge juryen har Sermitsiaq “i en helt særlig situation løftet et ekstraordinært ansvar” med henvisning til den store internationale opmærksomhed, der har været på Grønland den seneste tid.

– Sermitsiaq sikrer en oplyst offentlighed i en vanvittig tid. Deres arbejde fortjener dyb anerkendelse. Med få ressourcer styrker de vores demokratiske modstandskraft. Det er publicisme i praksis, siger priskomitéens forperson, Ida Ebbensgaard, i meddelelsen.

Prisen overrækkes torsdag til Sermitsiaqs chefredaktør og direktør, Masaana Egede.

– Det betyder mere, end de fleste tror, at vores indsats bliver set og anerkendt. Der er mennesker bag journalistikken, og det har været en hård tid for alle i samfundet, udtaler chefredaktøren i meddelelsen.

Unesco er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Det er første gang, at den danske Unesco-pris uddeles.

I år har prisen haft fokus på publicisme. Hvert år vil prisens tema være et nyt.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) takker Sermitsiaq for avisens arbejde.

– En fri og ansvarlig presse er grundpillen i vores demokrati. Det er helt afgørende for, at vi kan bevare oplysning, sammenhængskraft og tillid i samfundet. Særligt i en tid, hvor misinformation fylder mere og mere, siger ministeren i meddelelsen.

Juryen bemærker desuden Sermitsiaqs udvikling af et AI-baseret værktøj, der kan oversætte “fremragende” mellem grønlandsk og dansk.

Ud over hæderen vil prismodtageren få en særlig tilrettelagt verdensarvsoplevelse ved Harald Blåtands runesten i Jelling.

Det er trist og ulykkeligt, at den amerikanske ambassade har fjernet 44 danske flag, der blev sat til minde om afdøde danske veteraner.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til DR.

Sagen har udfoldet sig de seneste dage, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt, at de Nato-allierede styrker blev væk fra frontlinjen i krigen i Afghanistan.

Det er blevet taget ilde op af danske veteraner, som minder om, at 44 danske soldater døde under udsendelsen.

Først havde støtter af veteranerne sat danske flag foran den amerikanske ambassade for at mindes de faldne.

Men ambassaden fjernede flagene. Senere gav den dog tilladelse til, at de kunne sættes op igen.

– Jeg glæder mig over, at sagen ser ud til at være løst, og at flagene godt må stå ved ambassaden, siger Troels Lund Poulsen til DR.

– Men det er en trist og ulykkelig sag på alle måder.

Troels Lund Poulsen fortæller videre i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han selv har set de hårde forhold, de danske soldater har tjent i.

– Jeg har selv besøgt danske soldater i Afghanistan og set de barske forhold, som de måtte operere under. Det var hårde kampe, hvor vi gjorde en kæmpe indsats i tæt samarbejde med vores allierede, lyder det.

Organisationen Danmarks Veteraner har kaldt til demonstration på lørdag for at protestere mod den amerikanske holdning.

Det vil blive en “stille manifestationsmarch”, som det lyder, og det hylder forsvarsministeren.

– Det at markere sin utilfredshed ved en fredelig demonstration er jo smukheden ved demokratiet, så det synes jeg, er en fin måde at udtrykke sin utilfredshed på, siger Troels Lund Poulsen videre til DR.

Den amerikanske ambassade har beklaget, at flagene blev fjernet.

Der var ikke nogen ond hensigt med at fjerne flagene, lød det i et skriftligt svar.

Normalt bliver de danske myndigheder underrettet om planlagte demonstrationer, og de giver ambassaden besked, lyder det.

Hvis det havde været tilfældet, ville ledelsen have instrueret vagterne i at lade flagene stå, skriver ambassaden videre.

– Vi på ambassaden har kun den dybeste respekt for danske veteraner og danske soldaters ofre for vores fælles sikkerhed, skriver ambassaden.

EU-Kommissionen har torsdag fremlagt den første femårige strategi for migration.

Den skal understøtte de stramninger, som EU er i gang med.

Strategien fastslår, at det er “Europa, der beslutter, hvem der kommer til EU og under hvilke omstændigheder”.

Det er en stor forskel, i forhold til nu hvor migranter selv ankommer til Europa – typisk via Middelhavet eller den såkaldte Vestbalkan-rute.

– Prioriteten er klar. Vi vil reducere antallet af ulovlige ankomster og holde det nede, siger EU-kommissær for migration Magnus Brunner.

Samtidig skal strategien sikre, at EU beskytter mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse, og give mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU.

– Vi skal især fastholde reduktionen i ulovlige indrejser, samtidig med at vi fremmer lovlige veje til EU.

– Begge dele er nødvendige for, at vores system kan fungere, og vores samfund og økonomier kan trives, siger Magnus Brunner.

I strategien skelner EU-Kommissionen nu klart imellem “lovlig migration”, som er kvalificeret arbejdskraft, der bliver inviteret til at arbejde i Europa.

Og “ulovlig migration”, som er personer fra lande, der ikke er i krig, og som ikke selv er personligt forfulgte, men alligevel søger til Europa og beder om asyl.

Det er den sidste gruppe, som har skabt problemer for mange EU-lande, fordi det har vist sig svært at hjemsende dem selv efter afslag på asyl.

Den nye strategi kommer, efter et 2025 hvor EU blandt andet under det danske EU-formandskab, lavede et gennemgribende kursskifte på migrationsområdet.

Nu er der for første gang åbnet op for modtage- og udrejsecentre uden for Europa. Noget, som i mange år var fy-fy i Bruxelles, hvor man ofte skældte ud på de danske tanker om et udrejsecenter i Rwanda.

Samtidig arbejder EU på i år at gennemføre lovgivning, der skal føre til markant flere hjemsendelser af personer, der ikke har et lovligt opholdsgrundlag i EU.

Derudover vil man styrke de systemer, der registrerer hvem, der kommer ind og rejser ud af EU.

Og tiltagene virker allerede, siger Magnus Brunner. Han peger på, at de første otte uger med det nye system for registrering af ind- og udrejse har ført til mere end 20 millioner registreringer.

Ud af dem er 15.000 personer ifølge Magnus Brunner blevet afvist indrejse, fordi de havde “forfalskede dokumenter” eller ikke kunne identificere sig.

Samlet set er der ifølge EU-Kommissionen de sidste to år sket en reduktion på 55 procent i antallet af personer, som “ulovligt” krydser en grænse ind i EU.

– Vi er helt sikkert på vej i den rigtige retning. Med alle de reformer, vi gennemførte sidste år og vil gennemføre i år, bringer vi orden i vores europæiske hus med en styrket ydre grænse og effektive hjemsendelser.

– Og vi skaber en stærk lovgivningsramme, som gør det muligt for os at svare hurtigt og fleksibelt på migrationsudfordringer, siger Magnus Brunner.

EU-Kommissionen har samtidig fremlagt en visumstrategi. Den skal styrke sikkerheden i EU gennem skærpet visumkontrol.

Samtidig skal den lette adgangen for dem, “der bidrager til vores økonomier og samfund”.

Strategien gør desuden visumadgang til et kort, som EU skal bruge i forhandlinger med tredjelande for fremme EU’s egne interesser.

– Strategierne for migration og visum er to tvillinger. De er meget forbundne.

– Med dem sætter vi en ny kurs for, hvem der kan komme til EU. Hvem, der kan blive. Og hvem, der skal forlade EU, siger Magnus Brunner.

Fremover skal tidligere DI-direktør og chefredaktør Mette Østergaard stå i spidsen for podcastplatformen Podimos indhold i Danmark.

Det skriver Podimo i en pressemeddelelse.

Mette Østergaard overtager posten som indholdsdirektør for Podimo Danmark fra Nikolaj Koppel, som har været med til at stifte Podimo.

I stedet indtræder Koppel i en nyoprettet stilling som vicepræsident for global indholdsstrategi hos Podimo.

Mette Østergaard forlod jobbet som public affairs- og kommunikationsdirektør hos Dansk Industri i efteråret efter knap halvandet år i jobbet.

Det skyldtes, at interesseorganisationens public affairs-afdeling blev flyttet fra kommunikationsområdet til den politiske afdeling.

Før hun kom til Dansk Industri, var Mette Østergaard chefredaktør på Berlingske i seks år.

Mette Østergaard får som dansk indholdsdirektør ansvaret for at videreudvikle Podimos indhold i Danmark.

– Vi bør lytte mere i denne tid. Til hinanden og for at gøre vores verdener større. Derfor glæder jeg mig utroligt meget til at videreudvikle Podimos allerede stærke portefølje – også med nye indholdskategorier, så endnu flere vil lytte, siger hun i pressemeddelelsen.

Både Mette Østergaard og Nikolaj Koppel tiltræder deres nye stillinger per 1. marts, oplyser Podimo.

Koppel skal som vicepræsident for den globale indholdsstrategi være med til at definere den overordnede redaktionelle vision, lyder det.

Podimo er en platform for podcasts og lydbøger, som er tilgængelig i en række lande i Europa og i Mexico. På nuværende tidspunkt er tjenesten tilgængelig i syv lande.

I Danmark har platformen 300.000 betalende abonnenter, oplyser Podimo. Globalt har platformen over 1,2 millioner abonnenter.

Podimo blev stiftet i København i 2019 af Morten Strunge, Nikolaj Koppel, Sverre Dueholm, Andreas Sachse og Eva Lægdsgaard.

I dag er også en række kapitalfonde medejere af selskabet.

Den drabsdømte nordmand Stig Millehaugen er torsdag morgen blevet fundet død i sin celle uden for Oslo.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB på baggrund af en pressemeddelelse fra politiet.

Politiet oplyser ifølge NTB, at dødsfaldet var uventet, og at der derfor er igangsat en efterforskning.

Stig Millehaugen er blevet kaldt “Norges farligste mand” og har siddet i fængsel det meste af sit voksne liv.

I 2012 fik han en forvaringsdom på 21 år for drabet på lederen af den kriminelle bande Young Guns – den 28-årige Mohammad “Jeddi” Javed. Han blev skudt og dræbt 19. januar 2009.

En anden mand blev dømt for at have bestilt drabet på bandelederen, skriver NTB.

Millehaugen forsøgte ifølge nyhedsbureauet at blive prøveløsladt i 2023, men fik afslag af lagmannsretten (svarende til landsret, red.).

Siden april 2025 har han været sigtet for drabet på Metkel Betew, som var en af personerne bag det største røveri i norsk historie – millionrøveriet mod Norsk Kontantservice (Nokas) i 2004.

46-årige Betew blev fundet skuddræbt i et skovområde nær Oslo i april 2025.

Ifølge NTB havde Millehaugen udgang fra fængslet, da drabet på Betew fandt sted.

De kinesiske myndigheder har torsdag henrettet 11 personer, som sidste efterår blev dømt for blandt andet at have været involveret i internetsvindel, der blev begået fra centre i Myanmar.

Det skriver CNN og det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

De 11 personer tilhørte den kriminelle Ming-klan, som har drevet flere telefonsvindelcentre i Myanmar. De dømte blev foruden svindel kendt skyldige i drab og ulovlig frihedsberøvelse.

To af de tiltalte ankede deres domme. Men Kinas øverste retsinstans, højesteretten, stadfæstede senere dødsdommene.

Ming-klanen sættes blandt andet i forbindelse med svindelcentret Crouching Tiger Villa i regionen Kokang i Myanmar.

Da de ulovlige aktiviteter i Crouching Tiger Villa var på deres højeste, var der ifølge den statslige kinesiske tv-station CCTV 10.000 ansatte.

Kokang har været centrum for en decideret svindelindustri, hvor bagmændene ifølge CNN har skaffet arbejdskraft gennem menneskehandel.

Efter flere års advarsler fra pårørende til personer, der var blevet tvunget ind i industrien, slog de kinesiske myndigheder ned på svindelcentrene i 2023.

I en sag om et drab på en 71-årig mand i København erkender den ene af de to tiltalte mænd sig skyldig.

Det sker i Retten på Frederiksberg torsdag, hvor sagen indledes.

Forbrydelsen blev begået om eftermiddagen 18. juli 2024 i en lejlighed på Birkedommervej.

Da betjente kom frem, fandt de offeret liggende på ryggen med en kniv i brystet. I lejligheden fandt de samtidig et sværd, som også menes at have været brugt mod den 71-årige.

Politiet var blevet alarmeret af en bekendt til offeret. Han var løbet hen til en Coop-forretning, hvor han lånte en telefon og fik ringet til politiet.

Under opkaldet forklarede han politiet, at den 71-årige blev holdt som gidsel af to mænd i lejligheden, og at det var lykkedes ham at flygte.

To mænd er sat under tiltale. Den ene er 36 år, og det er ham, der gennem sin forsvarer, advokat Jacob Kiil, erkender sig skyldig.

Han står ikke til fængsel. På grund af hans sygdom beder anklagemyndigheden om, at han i stedet dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Den anden tiltalte er en høj og slank 49-årig, der sidder iført en sort rullekravetrøje ved siden af sin forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen.

Han nægter sig skyldig i drab. Derimod erkender han at have sparket den 71-årige i ansigtet og at have slået ham med knyttet næve, oplyser forsvareren.

Retten har afsat ti retsmøder til at behandle sagen, som i øvrigt drejer sig om en række overfald på blandt andre en buschauffør, en sygeplejerske og fængselsbetjente.

Ifølge anklageskriftet er der 16 ofre ud over den 71-årige.

I sin præsentation af sagen siger specialanklager Maria Cingari til de tre juridiske dommere og til de seks nævninger, at et centralt spørgsmål er, om den 49-årige havde forsæt til drab, da han begik volden mod manden i lejligheden.

Under kong Frederik og dronning Marys statsbesøg i Litauen sætter danske og litauiske virksomheder og universiteter sig torsdag med pennen i hånden og underskriver et væld af samarbejdsaftaler og hensigtserklæringer.

Alene torsdag på statsbesøgets anden dag bliver mere end otte aftaler mellem landene og danske og litauiske virksomheder og universiteter underskrevet.

Det er særligt et dansk-litauisk erhvervsforum, der danner rammen om de mange underskrifter på kryds og tværs.

Forummet foregår i den litauiske hovedstad, Vilnius, på byens energi- og teknologimuseum i det, der tidligere var byens første kraftværk.

18 danske og mere end 70 litauiske virksomheder deltager i konferencen for at afsøge fælles forretningsmuligheder og indgå partnerskaber.

Fra dansk side deltager blandt andre den danske astronaut, Andreas Mogensen.

– Jeg er her for at støtte statsbesøget og hjælpe til at skabe nogle forbindelser især inden for teknologi og selvfølgelig også rummet, hvor Litauen også er en del af ESA (Den Europæiske Rumorganisation, red.), siger han til Ritzau.

Efter konferencen skal han blandt andet ud på litauiske tekniske universiteter for at tale om rumfart og forsvar.

12 af de 18 danske virksomheder på besøget kommer fra forsvarsbranchen.

Det siger direktør for forsvar og sikkerhed i Dansk Industri Joachim Finkielman.

– Det er indlysende, at med Litauens beliggenhed er landets suverænt højeste prioritet at sikre overlevelse gennem et stærkt forsvar. Og der kan danske virksomheder hjælpe og indgå samarbejder omkring avancerede forsvarsteknologier og rumbaserede løsninger.

En af de otte aftaler, der indgås torsdag, er en samarbejdsaftale mellem Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og universitetet i den litauiske by Kaunas.

Koncerndirektør i DTU Carsten Orth Gaarn-Larsen fremhæver, at statsbesøg er vigtige, fordi man møder mennesker, virksomheder og universiteter, man ellers ikke ville blive stillet over for.

– Det handler om at knytte nogle forbindelser, siger han.

Det var formelt set den litauiske præsident, Gitanas Nausėda, og Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), der med korte taler åbnede konferencen.

Begge fokuserede på samarbejdet mellem landene i forhold til energisikkerhed, energiuafhængighed og den grønne omstilling.

Litauen ligger som den demokratiske verdens frontlinje, klemt inde mellem Belarus og den russiske eksklave Kaliningrad, og er et land, som i den grad vil lægge så meget afstand til Rusland som muligt som tidligere besat af det gamle Sovjetunionen.

Litauen var i april 2022 også det første land i EU, der stoppede med at importere russisk naturgas.

Siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 har Litauen og de to andre baltiske lande, Estland og Letland, arbejdet målrettet for at blive uafhængige af Rusland og særligt russisk energi.

For knap et år siden var det endegyldigt slut med at være en del af det russiske elnet for de tre lande, da de blev tilkoblet det europæiske elnet.

Et flertal i Folketinget har torsdag sagt nej til at nedsætte en granskningskommission til at undersøge Elbit-sagen.

Det blev resultatet af en afstemning i Folketingssalen, hvor et beslutningsforslag var til afstemning.

For en granskningskommission stemte Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale, Alternativet, Borgernes Parti, løsgængerne Jon Stephensen og Jeppe Søe samt det meste af Enhedslistens folketingsgruppe.

Imod stemte Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Dansk Folkeparti samt Pelle Dragsted (EL) og Søren Søndergaard (EL), fremgår det af afstemningsresultatet på Folketingets hjemmeside.

Enhedslisten oplyser efter afstemningen, at Pelle Dragsted og Søren Søndergaard ved en fejl kom til at stemme nej, mens de i virkeligheden ville have stemt ja.

Sagen handler om indkøbet af et artillerisystem fra det israelske våbenselskab Elbit.

Sagen førte i august 2023 til, at daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) hjemsendte Forsvarsministeriets daværende departementschef, Morten Bæk.

I januar 2023 meddelte Jakob Ellemann-Jensen (V), at Danmark ville donere 19 artilleripjecer – en slags kanon – af typen Caesar-haubitser til Ukraine, som året forinden var blevet invaderet af Rusland. En haubits er en kanon, som er påmonteret et oftest motoriseret køretøj.

I maj samme år kunne Altinget berette, at Jakob Ellemann-Jensen havde givet urigtige oplysninger for at haste milliardindkøbet af det israelske artilleri fra Elbit igennem i januar.

Ifølge Altinget havde tilbuddet fra Elbit haft deadline til udgangen af juni 2023, mens forsvarsordførerne i Folketinget fik at vide, at tilbuddet skulle godkendes senest med udgangen af januar.

Flere forsvarsordførere sagde senere, at de ikke ville have godkendt indkøbet fra Elbit, hvis de havde vidst, at der ikke var blevet indhentet tilbud fra andre leverandører.

Jakob Ellemann-Jensen hjemsendte sin departementschef, fordi han ikke længere havde tillid til ham.

Der blev senere iværksat en uvildig advokatundersøgelse i Elbit-sagen.

Den undersøgelse konkluderede i november 2024, at der i processen blev begået fejl i Forsvarsministeriets departement og i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Granskningsudvalget i Folketinget iværksatte i januar 2025 en forundersøgelse af Elbit-sagen.

Undervejs indkaldte Granskningsudvalget statsminister Mette Frederiksen (S) i samråd om sagen, hvilket hun dog afviste at deltage i. Hun henviste til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Danske Bank stempler ind i kampen om boligkøbernes gunst ved at sænke prisen på både realkreditlån og boliglån.

Fremover får boligkøbere mellem 18 og 38 år den laveste variable rente i rentespændet, når de optager et boliglån i banken.

Man kan låne op til 80 procent af en boligs værdi som realkreditlån og 15 procent som boliglån. Ens egenbetaling skal være mindst fem procent.

Det er de 15 procent, hvor boligkøbere mellem 18 og 38 år nu er sikret en rente på 3,59 procent.

Derudover vil Realkredit Danmark, der er ejet af Danske Bank, sænke den såkaldte bidragssats på nye realkreditlån.

Bidragssatsen er et gebyr, som man løbende betaler for at få administreret sit lån.

På nye realkreditlån med fast rente og med afdrag vil gebyret blive sænket fra 0,68 procent til 0,57 procent ved en belåning på 80 procent af boligens værdi.

Det gælder for alle kunder uanset alder.

Ændringen giver en årlig besparelse før skat på cirka 2500 kroner ved finansiering af et gennemsnitligt dansk parcelhus til 2,8 millioner kroner.

Hvis boligen er dyrere, vil besparelsen være større.

Realkredit Danmark kalder lån med fast rente for – “et flagskib inden for realkredit”.

– Styrken ved lån med fast rente er ikke kun sikkerhed mod eventuelle rentestigninger, men også beskyttelse af friværdien i boligen, hvis stigende renter skulle presse boligpriserne ned, siger Kamilla Hammerich Skytte, administrerende direktør for Realkredit Danmark, i meddelelsen.

– Derudover er det muligt at omlægge sit fastforrentede realkreditlån uden noget større kurstab, da man altid kan indfri sit fastforrentede lån til kurs 100, når der opstår muligheder i markedet.

En guldsmedeforretning på Rådhuspladsen i Slagelse blev onsdag udsat for et væbnet røveri.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i kredsens døgnrapport, som er offentliggjort torsdag formiddag.

Røveriet skete klokken 17.35, da en maskeret mand kom ind i forretningen og viste en pistollignende genstand. Med den truede han sig til at få udleveret guldsmykker til en større værdi.

Herefter stak vedkommende af.

På baggrund af vidneforklaringer førte politiets efterforskning onsdag aften til anholdelsen af fire mistænkte på en adresse i Slagelse.

En 40-årig mand og en 55-årig mand blev løsladt igen senere, mens de to øvrige er sigtet for røveri og for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om våben.

De er henholdsvis 46 og 56 år og bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved. Her ventes en anklager at kræve dem varetægtsfængslet.

Astronomer har opdaget en potentielt beboelig planet, som er på størrelse med Jorden og ligger 146 lysår væk.

Planeten har fået navnet HD 137010 b og cirkulerer om en sollignende stjerne.

Det skriver The Guardian.

Planeten er blevet opdaget af et hold af forskere fra Danmark, Australien, USA og Storbritannien på baggrund af data, som blev indsamlet i 2017.

HD 137010 b tager 355 dage om at nå hele vejen rundt om den stjerne, som den cirkulerer om. Det er altså næsten lige så lang tid, som det tager Jorden at nå rundt om Solen.

Den nyfundne planet vurderes at være seks procent større end Jorden og væsentligt koldere.

Planetens overfladetemperatur er formentlig -70 grader eller endnu lavere. Det svarer nogenlunde til temperaturen på Mars.

Det første møde i arbejdsgruppen med USA om Grønland er gået så godt, at parterne nu er “tilbage på sporet”.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om det første møde i arbejdsgruppen i Washington.

– Jeg vil blot bekræfte, hvad udenrigsminister Marco Rubio fortalte i går. Vi har haft det første møde på senior-embedsmandsniveau i Washington.

– Det forløb godt. Der var en meget konstruktiv atmosfære og dialog og nye møder er planlagt. Det er ikke sådan, at tingene er løst, men det er godt, for vi er tilbage ved det, vi aftalte i Washington, siger Lars Løkke Rasmussen.

Med “tilbage på sporet” mener Løkke, at det er lykkedes at vende tilbage til den aftale om at diskutere mulige løsninger i en arbejdsgruppe, som Løkke indgik under besøget i Washington for 15 dage siden.

– Efter det var der en stor omvej, og tingene eskalerede. Men nu er vi tilbage på sporet. Og som jeg har sagt mange gange, så deler vi selvfølgelig USA’s bekymringer for sikkerheden.

– Det ønsker vi at løse i et tæt samarbejde i Nato og i en diskussion mellem USA, Grønland og Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge Løkke var aftalen i Washington, at parterne skal have en “konstruktiv dialog”, som både skal opfylde amerikanske sikkerhedsinteresser og respektere kongerigets “røde linjer”, som er “vores suverænitet og territoriale integritet og den grønlandske folks selvbestemmelse”.

Mens Storbritanniens forhold til USA er blevet udfordret under præsident Donald Trump, åbner den britiske premierminister, Keir Starmer, nu for et tættere samarbejde mod øst med Kina.

Starmer er på et fire dage langt besøg i Kina, og torsdag har han holdt møde med den kinesiske præsident, Xi Jinping, skriver Reuters.

Her sagde Starmer, at han ønsker “et mere sofistikeret forhold” til Kina.

– Kina er en vigtig spiller på den internationale scene, og det er afgørende, at vi bygger et mere sofistikeret forhold, hvor vi kan identificere muligheder for samarbejde, men selvfølgelig også giver mulighed for en meningsfuld dialog på områder, hvor vi er uenige, sagde Starmer ved mødets begyndelse.

Xi supplerer ved at sige, at Kinas og Storbritanniens forhold har haft udfordringer, som ikke har tjent hverken kinesernes eller briternes interesser, og at Kina er klar til at bygge et langvarigt strategisk partnerskab.

– Vi kan levere et resultat, som kan modstå historiens prøvelser, siger Xi.

Efter mødet siger Starmer, at han og Xi diskuterede lavere told og visumfrie rejser mellem Storbritannien og Kina.

– Vi gjorde store fremskridt i forhold til told på whisky, visumfrie rejser til Kina, udveksling af oplysninger og samarbejde om ureguleret migration, siger han.

Starmer konstaterer, at forholdet til Kina er et “godt og stærkt sted”.

Det er første gang i otte år, at en britisk premierminister er på officielt besøg i Kina, som er verdens næststørste økonomi.

Starmers besøg finder sted, kort tid efter at Canadas premierminister, Mark Carney, har forladt Kina.

Under sit besøg underskrev Carney en økonomisk aftale, som skal fjerne toldbarriererne mellem Canada og Kina.

De vestlige lederes besøg finder sted efter et år med stor usikkerhed på de globale markeder som følge af Donald Trumps toldtrusler, som ikke er blevet ved truslerne, og som har ført til reelle toldstigninger.

De mest udsatte borgere med stærke afhængigheder vil nu få lov til at beholde deres narkotika, hvis de stoppes af politiet.

Det aftaler regeringen med SF og De Konservative i indgåelsen af den værdighedsreform, der blev foreslået i sommeren 2025, og som man torsdag er nået til enighed om.

– Vi rækker nu en hånd ud til de mennesker, som lever meget kaotiske liv på gaden og siger, at vi vil give plads til de skæve liv, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Værdighedsreformen er et forsøg på at gøre livet for samfundets mest udsatte borgere en smule mere tåleligt.

Det inkluderer blandt andet en mere direkte adgang til myndighederne og mere hjælp i såkaldte “Gadens Huse”, hvor de udsatte kan få målrettet hjælp.

Retten til at beholde sine hårde stoffer er et led i den indsats.

Her er det aftalepartiernes logik, at de mest trængte misbrugere ikke bliver afvænnet, når de får konfiskeret et stof som heroin. I stedet bliver de presset til at begå ny kriminalitet for at skaffe penge til et nyt fix.

Tiltaget er en udvidelse af en nylig lempelse på området.

I 2024 blev det indført, at misbrugerne kan få tiltalefrafald, når de anholdes med stoffer til eget forbrug. Men selv om de slap for straf, blev stoffet stadig konfiskeret.

Det ændres nu, således at en udsat misbruger både slipper for straf – og får lov til at beholde sit narkotika.

Den nye praksis betyder, at politiet på stedet hver eneste gang skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den identificerede borger er en socialt udsat misbruger, der skal skånes, eller blot en almindelig stofbruger, der skal straffes.

Politiet skal ligeledes stadig skride ind, hvis en socialt udsat misbruger har så meget narkotika på sig, at det vurderes som værende til videresalg.

Det har de seneste år været en særdeles god forretning at drive bank, og noget tyder på, at det også var tilfældet i 2025.

Nordeas årsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag morgen, viser således, at banken har haft et overskud på godt 4,8 milliarder euro – eller lidt over 36 milliarder kroner.

Hvis man skal finde et hår i suppen, er det, at overskuddet er fire procent lavere end året før.

Det er første gang siden 2019, at det er faldet.

En stor del af forklaringen skal findes i, at bankens renteindtægter er faldet med seks procent i perioden.

Sidste år havde den renteindtægter for 7,2 milliarder euro, hvilket svarer til 53,5 milliarder kroner.

Banksektoren har de seneste år været begunstiget af, at renterne steg i kølvandet på inflationskrisen i 2022.

Den stigende inflation fik nemlig centralbanker verden over til at hæve renterne i håbet om at få slået prisstigningerne ned. Det betød, at bankerne samtidig løftede sine udlånsrenter.

Siden er der kommet kontrol over inflationen, og det har omvendt fået renterne til at falde betydeligt igen.

Til gengæld kan Nordea glæde sig over, at gebyrindtægterne er steget tre procent i samme periode. De ender på 3,25 milliarder euro.

Selv om både renteindtægter og overskud er faldet, er Nordea-topchef Frank Vang-Jensen tilfreds med resultaterne. Det siger han i en kommentar til regnskabet.

– Vores præstation afspejler det momentum, vi har opbygget, siden vi begyndte at omforme forretningen i efteråret 2019, siger han.

– Vi har forbedret kundeoplevelsen betydeligt, styrket vores præstationer og leveret konsekvente resultater af høj kvalitet – både i gode og mere udfordrende tider.

En voksen musvåge og en ung havørn, som blev fundet døde på en mark på Midtsjælland i september sidste år, var forgiftet med den ulovlige insektgift carbofuran.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening, DOF Birdlife, i en pressemeddelelse.

De to rovfugle blev fundet på en mark i nærheden af Jystrup nord for Ringsted efter et tip fra en borger.

Herefter afleverede Henrik Jørgensen, som er vildtkonsulent i Naturstyrelsen Midtsjælland, fuglene til en såkaldt faldvildtordning på Københavns Universitet.

Ordningen indebærer, at jægere og andre, som færdes i naturen, kan indlevere dyr, som er fundet døde. Herefter bliver dyrene obduceret, og deres dødsårsag bliver undersøgt.

På baggrund af undersøgelserne kan Statens Serum Institut (SSI) dokumentere, at begge rovfugle var sunde og raske, da de spiste giften, skriver DOF Birdlife.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har anmeldt sagen til politiet, lyder det.

Carbofuran er et middel, som bruges til insektbekæmpelse. Midlet har været forbudt at bruge i hele EU siden 2008.

Det er ikke første gang, at rovfugle findes dræbt af det giftige insektmiddel.

Ifølge Egon Østergaard, som er formand for DOF Birdlife, er det sket næsten hvert år i en årrække, at man har kunnet dokumentere brug af giften.

– Alene det seneste halve års tid har vi kendskab til to havørne, der er døde på grund af carbofuran. Og næsten hvert år har vi i en lang årrække kunnet dokumentere, at rovfugle er døde, fordi den illegale gift er lagt ud i naturen, siger han i pressemeddelelsen.

DOF Birdlife mener, at alt tyder på, at der er tale om bevidste udlægninger af lokkemad med gift i.

Og netop det er flere personer også tidligere dømt skyldig i ved landets domstole.

I december 2025 blev en 33-årig mand ved Retten i Horsens fundet skyldig i at have udlagt giften i en opsprættet agerhøne og dermed have været skyld i, at to rørhøge døde af forgiftning.

Det skrev flere medier, herunder TV 2 Østjylland.

Manden fik 40 dages betinget fængsel.

Ifølge DOF Birdlife finder forgiftningerne ofte sted i forbindelse med fasanopdræt og udsætning af fasaner til jagt.

Rovfugle som eksempelvis havørne kan finde på at jage og spise fasaner i den danske natur.

Havørnen er Danmarks største rovfugl og lever primært af andre fugle og fisk, men kan også spise ådsler og mindre pattedyr.

Musvågen er en mellemstor rovfugl og den talrigeste rovfugl i Danmark. Musvåger spiser især små gnavere som mus, men den kan også tage fugleunger eller supplere sin føde med ådsler.

Både havørne og musvåger er fredede i Danmark.

En politibetjent er natten til torsdag død, og en anden er kommet alvorligt til skade efter en ulykke på en motorvej ved Aabenraa.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik klokken 01.34 en anmeldelse om en ulykke på Sønderjyske Motorvej på grund af glat føre.

– Kort efter skete endnu et uheld samme sted, da en lastbil ramte et af politiets køretøjer på ulykkesstedet, skriver politikredsen i pressemeddelelsen.

– En politibetjent er afgået ved døden, og en anden kom alvorligt til skade ved ulykken og er indlagt, lyder det videre.

Den anden person, som er kvæstet, er også betjent, oplyser politikredsens presseafdeling til Ritzau.

De pårørende er underrettet, oplyser politikredsen, som tidligt torsdag morgen ikke har yderligere kommentarer til dødsulykken.

Torsdag klokken 11 vil politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi Frits Kjeldsen orientere pressen på et kort pressemøde på politigården i Aabenraa.

Politikredsen oplyser umiddelbart ikke hverken køn eller alder på den omkomne betjent eller den betjent, som er indlagt med kvæstelser.

E45 Sønderjyske Motorvej fra Haderslev mod Padborg er torsdag formiddag spærret fra frakørsel 71 til Aabenraa på grund af politiets efterforskning på stedet.

I en pressemeddelelse torsdag morgen skriver Politiforbundet, at det har modtaget beskeden om, at en kollega er omkommet, og at det er en sorgens dag i hele politiet.

– Det er en meget trist og forfærdelig besked, jeg har fået her til morgen, at en kollega er afgået ved døden, og en anden kollega er alvorligt kvæstet efter en ulykke på motorvejen. Vores tanker går først og fremmest til de pårørende og nærmeste kolleger i en meget svær tid. Det er så meningsløst og tragisk, siger forbundsformand Heino Kegel i pressemeddelelsen.

Politiforbundet skriver, at det følger forløbet tæt og er i kontakt med Rigspolitiet og Syd- og Sønderjyllands Politi og bistår med hjælp, støtte og rådgivning.

– Æret være hans minde, lyder det i pressemeddelelsen.

Også justitsminister Peter Hummelgaard (S) har modtaget beskeden om, at en betjent er omkommet.

– Det er med stor sorg, at jeg har fået meddelelse om, at en politibetjent i nat er død i en ulykke i tjeneste, og at en anden betjent er kvæstet. Mine tanker og dybeste medfølelse går til betjentene, de pårørende og alle kollegerne i politiet, lyder det fra ministeren i en skriftlig udtalelse.

Som følge af ulykken flages der på halv på politiets lokationer, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.