Seneste nyheder

De mest udsatte borgere med stærke afhængigheder vil nu få lov til at beholde deres narkotika, hvis de stoppes af politiet.

Det aftaler regeringen med SF og De Konservative i indgåelsen af den værdighedsreform, der blev foreslået i sommeren 2025, og som man torsdag er nået til enighed om.

– Vi rækker nu en hånd ud til de mennesker, som lever meget kaotiske liv på gaden og siger, at vi vil give plads til de skæve liv, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Værdighedsreformen er et forsøg på at gøre livet for samfundets mest udsatte borgere en smule mere tåleligt.

Det inkluderer blandt andet en mere direkte adgang til myndighederne og mere hjælp i såkaldte “Gadens Huse”, hvor de udsatte kan få målrettet hjælp.

Retten til at beholde sine hårde stoffer er et led i den indsats.

Her er det aftalepartiernes logik, at de mest trængte misbrugere ikke bliver afvænnet, når de får konfiskeret et stof som heroin. I stedet bliver de presset til at begå ny kriminalitet for at skaffe penge til et nyt fix.

Tiltaget er en udvidelse af en nylig lempelse på området.

I 2024 blev det indført, at misbrugerne kan få tiltalefrafald, når de anholdes med stoffer til eget forbrug. Men selv om de slap for straf, blev stoffet stadig konfiskeret.

Det ændres nu, således at en udsat misbruger både slipper for straf – og får lov til at beholde sit narkotika.

Den nye praksis betyder, at politiet på stedet hver eneste gang skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den identificerede borger er en socialt udsat misbruger, der skal skånes, eller blot en almindelig stofbruger, der skal straffes.

Politiet skal ligeledes stadig skride ind, hvis en socialt udsat misbruger har så meget narkotika på sig, at det vurderes som værende til videresalg.

Det har de seneste år været en særdeles god forretning at drive bank, og noget tyder på, at det også var tilfældet i 2025.

Nordeas årsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag morgen, viser således, at banken har haft et overskud på godt 4,8 milliarder euro – eller lidt over 36 milliarder kroner.

Hvis man skal finde et hår i suppen, er det, at overskuddet er fire procent lavere end året før.

Det er første gang siden 2019, at det er faldet.

En stor del af forklaringen skal findes i, at bankens renteindtægter er faldet med seks procent i perioden.

Sidste år havde den renteindtægter for 7,2 milliarder euro, hvilket svarer til 53,5 milliarder kroner.

Banksektoren har de seneste år været begunstiget af, at renterne steg i kølvandet på inflationskrisen i 2022.

Den stigende inflation fik nemlig centralbanker verden over til at hæve renterne i håbet om at få slået prisstigningerne ned. Det betød, at bankerne samtidig løftede sine udlånsrenter.

Siden er der kommet kontrol over inflationen, og det har omvendt fået renterne til at falde betydeligt igen.

Til gengæld kan Nordea glæde sig over, at gebyrindtægterne er steget tre procent i samme periode. De ender på 3,25 milliarder euro.

Selv om både renteindtægter og overskud er faldet, er Nordea-topchef Frank Vang-Jensen tilfreds med resultaterne. Det siger han i en kommentar til regnskabet.

– Vores præstation afspejler det momentum, vi har opbygget, siden vi begyndte at omforme forretningen i efteråret 2019, siger han.

– Vi har forbedret kundeoplevelsen betydeligt, styrket vores præstationer og leveret konsekvente resultater af høj kvalitet – både i gode og mere udfordrende tider.

En voksen musvåge og en ung havørn, som blev fundet døde på en mark på Midtsjælland i september sidste år, var forgiftet med den ulovlige insektgift carbofuran.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening, DOF Birdlife, i en pressemeddelelse.

De to rovfugle blev fundet på en mark i nærheden af Jystrup nord for Ringsted efter et tip fra en borger.

Herefter afleverede Henrik Jørgensen, som er vildtkonsulent i Naturstyrelsen Midtsjælland, fuglene til en såkaldt faldvildtordning på Københavns Universitet.

Ordningen indebærer, at jægere og andre, som færdes i naturen, kan indlevere dyr, som er fundet døde. Herefter bliver dyrene obduceret, og deres dødsårsag bliver undersøgt.

På baggrund af undersøgelserne kan Statens Serum Institut (SSI) dokumentere, at begge rovfugle var sunde og raske, da de spiste giften, skriver DOF Birdlife.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har anmeldt sagen til politiet, lyder det.

Carbofuran er et middel, som bruges til insektbekæmpelse. Midlet har været forbudt at bruge i hele EU siden 2008.

Det er ikke første gang, at rovfugle findes dræbt af det giftige insektmiddel.

Ifølge Egon Østergaard, som er formand for DOF Birdlife, er det sket næsten hvert år i en årrække, at man har kunnet dokumentere brug af giften.

– Alene det seneste halve års tid har vi kendskab til to havørne, der er døde på grund af carbofuran. Og næsten hvert år har vi i en lang årrække kunnet dokumentere, at rovfugle er døde, fordi den illegale gift er lagt ud i naturen, siger han i pressemeddelelsen.

DOF Birdlife mener, at alt tyder på, at der er tale om bevidste udlægninger af lokkemad med gift i.

Og netop det er flere personer også tidligere dømt skyldig i ved landets domstole.

I december 2025 blev en 33-årig mand ved Retten i Horsens fundet skyldig i at have udlagt giften i en opsprættet agerhøne og dermed have været skyld i, at to rørhøge døde af forgiftning.

Det skrev flere medier, herunder TV 2 Østjylland.

Manden fik 40 dages betinget fængsel.

Ifølge DOF Birdlife finder forgiftningerne ofte sted i forbindelse med fasanopdræt og udsætning af fasaner til jagt.

Rovfugle som eksempelvis havørne kan finde på at jage og spise fasaner i den danske natur.

Havørnen er Danmarks største rovfugl og lever primært af andre fugle og fisk, men kan også spise ådsler og mindre pattedyr.

Musvågen er en mellemstor rovfugl og den talrigeste rovfugl i Danmark. Musvåger spiser især små gnavere som mus, men den kan også tage fugleunger eller supplere sin føde med ådsler.

Både havørne og musvåger er fredede i Danmark.

En politibetjent er natten til torsdag død, og en anden er kommet alvorligt til skade efter en ulykke på en motorvej ved Aabenraa.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik klokken 01.34 en anmeldelse om en ulykke på Sønderjyske Motorvej på grund af glat føre.

– Kort efter skete endnu et uheld samme sted, da en lastbil ramte et af politiets køretøjer på ulykkesstedet, skriver politikredsen i pressemeddelelsen.

– En politibetjent er afgået ved døden, og en anden kom alvorligt til skade ved ulykken og er indlagt, lyder det videre.

Den anden person, som er kvæstet, er også betjent, oplyser politikredsens presseafdeling til Ritzau.

De pårørende er underrettet, oplyser politikredsen, som tidligt torsdag morgen ikke har yderligere kommentarer til dødsulykken.

Torsdag klokken 11 vil politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi Frits Kjeldsen orientere pressen på et kort pressemøde på politigården i Aabenraa.

Politikredsen oplyser umiddelbart ikke hverken køn eller alder på den omkomne betjent eller den betjent, som er indlagt med kvæstelser.

E45 Sønderjyske Motorvej fra Haderslev mod Padborg er torsdag formiddag spærret fra frakørsel 71 til Aabenraa på grund af politiets efterforskning på stedet.

I en pressemeddelelse torsdag morgen skriver Politiforbundet, at det har modtaget beskeden om, at en kollega er omkommet, og at det er en sorgens dag i hele politiet.

– Det er en meget trist og forfærdelig besked, jeg har fået her til morgen, at en kollega er afgået ved døden, og en anden kollega er alvorligt kvæstet efter en ulykke på motorvejen. Vores tanker går først og fremmest til de pårørende og nærmeste kolleger i en meget svær tid. Det er så meningsløst og tragisk, siger forbundsformand Heino Kegel i pressemeddelelsen.

Politiforbundet skriver, at det følger forløbet tæt og er i kontakt med Rigspolitiet og Syd- og Sønderjyllands Politi og bistår med hjælp, støtte og rådgivning.

– Æret være hans minde, lyder det i pressemeddelelsen.

Også justitsminister Peter Hummelgaard (S) har modtaget beskeden om, at en betjent er omkommet.

– Det er med stor sorg, at jeg har fået meddelelse om, at en politibetjent i nat er død i en ulykke i tjeneste, og at en anden betjent er kvæstet. Mine tanker og dybeste medfølelse går til betjentene, de pårørende og alle kollegerne i politiet, lyder det fra ministeren i en skriftlig udtalelse.

Som følge af ulykken flages der på halv på politiets lokationer, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den norske oliefond havde ved udgangen af 2025 en værdi på godt 21.000 milliarder norske kroner – eller næsten 14.000 milliarder danske kroner.

Det viser tal for fondens investeringer, som er blevet offentliggjort onsdag, skriver det norske nyhedsbureau NTB og finansmediet E24.

Til sammenligning var oliefonden for et år siden godt 19.700 milliarder norske kroner værd.

Oliefonden har investeret massivt i teknologi-aktier. Den største investering er i computerchipvirksomheden Nvidia med i alt 574 milliarder norske kroner, skriver NTB.

Oliefondens næststørste aktiepost er Apple på 497 milliarder norske kroner efterfulgt af Microsoft med 459 milliarder norske kroner.

Den norske oliefond har også investeret massivt i virksomheder som Alphabet, Amazon, Meta og Tesla.

Oliefonden blev oprettet, efter at man fandt olie i Nordsøen. Fondens formål er at beskytte Norges økonomi mod udsving i olieindtægterne.

Den fungerer også som en finansiel reserve og langsigtet opsparing, så både nuværende og kommende generationer kan få glæde af landets olieindtægter. Det skriver fonden på sin hjemmeside.

Oliefonden har aktier i omkring 7200 selskaber verden over. Den er verdens største enkeltinvestor og ejer i dag knap 1,5 procent af alle aktier i verdens børsnoterede selskaber, står der på dens hjemmeside.

Ved årsskiftet ejede oliefonden aktier for over 15.000 milliarder norske kroner, skriver det norske finansmedie E24. Det svarer til 2,7 millioner norske kroner per indbygger i Norge.

Ifølge det norske finansmedie E24 tog det over 20 år for Norges oliefond at runde en værdi på 10.000 milliarder norske kroner. Men siden da er fondens værdi kun gået en vej.

I 2019 rundede oliefonden både 9000 milliarder og 10.000 milliarder norske kroner for første gang.

En mand, som er dømt for at have dræbt sin ekskæreste og hendes kæreste, er onsdag blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning i den amerikanske delstat Texas.

Den 55-årige Charles Thompson blev klokken 18.50 lokal tid – natten til torsdag klokken 01.50 dansk tid – erklæret død i et statsfængsel i byen Huntsville, oplyser Texas’ fængselsmyndigheder.

Thompson blev idømt dødsstraf efter at være blevet fundet skyldig i at have dræbt sin ekskæreste – den 39-årige Dennise Hayslip – og hendes kæreste – den 30-årige Darren Cain – i 1998.

De blev skudt og dræbt i Dennise Hayslips lejlighed i en forstad til storbyen Houston i Texas. Mens Darren Cain døde på stedet, mistede Hayslip livet som følge af sine skader på et hospital ugen efter.

Wade Hayslip, som er søn af Dennise Hayslip, havde på forhånd meddelt, at han ville overvære henrettelsen af sin mors drabsmand.

Henrettelsen er for ham slutningen på et kapitel og starten på et nyt, lyder det til mediet USA Today.

– Jeg ser frem til det nye kapitel, siger han.

Der blev sidste år gennemført 47 henrettelser i USA. Det er det højeste antal siden 2009, hvor 52 indsatte blev henrettet.

Onsdagens henrettelse af Thompson er årets første i USA.

Delstaten Florida stod i 2025 for 19 henrettelser, hvilket var det højeste i en enkelt delstat. Herefter fulgte Alabama, South Carolina og Texas, hvor der var fem i hver stat.

39 af henrettelserne sidste år blev udført med dødelig indsprøjtning. Tre blev udført ved at skyde den dødsdømte, mens fem blev henrettet ved brug af nitrogen. Det indebærer, at der pumpes nitrogengas ind i en maske, hvilket får den indsatte til at blive kvalt.

Dødsstraf er afskaffet i 23 af USA’s 50 delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

Præsident Donald Trump er tilhænger af dødsstraf og har opfordret til at udvide brugen af den i tilfælde af “de mest afskyelige forbrydelser”.

AFP

Der udbrød onsdag aften brand i en stor industribygning i den nordlige del af Aarhus.

Branden udviklede sundhedsskadelig røg. Politiet opfordrede borgere til at ringe 112, hvis man indåndede røgen eller oplevede ubehag, sviende hud eller øjne.

– Det er meget giftig røg, sagde Chris Mose, vagtchef ved Østjyllands Politi, natten til torsdag.

Branden blev anmeldt via 112 lidt efter klokken 21. Omkring klokken 5 meddeler politiet, at branden er under kontrol.

Industribygningen, der fungerer som lager for en række virksomheder, ligger på Jens Olsens Vej. Politiet anslår lageret til at være 5000 kvadratmeter stort.

Der var gået ild i lithium-batterier, som bruges til golfbiler, lød det fra politiet.

Røgen drev mod nordvest, og personer i de berørte områder blev i flere timer opfordret til at søge indendørs, lukke døre og vinduer og slukke for ventilationen.

Det drejede sig om borgere i området beliggende nord for Skejby Nordlandvej og på Graham Bells Vej, Robert Fultons Vej og Peder Oluf Pedersens Vej.

– Vi er ret godt hjulpet af, at det er så koldt, så røgen stiger et stykke op, inden den bliver flyttet væk, sagde Chris Mose natten til torsdag og tilføjede, at røgen drev væk fra Aarhus.

– Røgen driver ud over noget land, og så kommer der nogle mindre byer, hvor vi holder øje med, om røgen slår ned, men det gør den ikke umiddelbart, sagde vagtchefen.

Branden er i løbet af natten kommet under kontrol, og politiet har tidligt torsdag morgen udsendt en beredskabsmeddelelse om, at der ikke længere er risiko for giftig røg i de fleste områder.

– Målinger i området godtgør, at fareområdet nu alene er på adresserne: Jens Olsens Vej 9 og 13. Brandvæsnet arbejder fortsat på stedet.

– Der kan fortsat være en let røglugt i området, og eventuel røglugt indendørs kan luftes ud, lyder det i beredskabsmeddelelsen fra Østjyllands Politi torsdag morgen.

Brandvæsnet forventer at arbejde på stedet i noget tid endnu på grund af efterslukningsarbejdet, oplyser Østjyllands Politi, som dog ikke kender den konkrete tidshorisont.

Betjente fra immigrationsmyndighed ICE har i den amerikanske delstat Minnesota onsdag fået besked på at undgå sammenstød med såkaldte urostiftere.

Det fremgår af interne retningslinjer, som nyhedsbureauet Reuters har set.

– Kommuniker ikke med urostiftere. Det tjener ikke noget andet formål end at eskalere situationen.

– Ingen vil overbevise den anden. Den eneste kommunikation bør komme fra de betjente, der udsteder ordrer, står der ifølge Reuters i en email, der er sendt fra en højtstående embedsmand i ICE.

De nye retningslinjer pålægger desuden ICE-betjente kun at rette deres aktioner mod immigranter, der er sigtet for eller dømt for kriminalitet.

Retningslinjerne giver ifølge Reuters det hidtil mest detaljerede indblik i, hvordan immigrationsmyndighedernes operationer vil ændre sig, efter at to amerikanske statsborgere de seneste uger er blevet skudt og dræbt af føderale betjente i byen Minneapolis, der ligger i Minnesota.

USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), er ikke umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse om en kommentar fra Reuters. Det er DHS, der fører tilsyn med ICE.

Ændringerne i retningslinjerne for ICE-betjente i Minnesota kommer, efter at USA’ præsident, Donald Trump, tidligere på ugen sagde, at hans administration vil nedtrappe situationen i Minneapolis.

Af retningslinjerne fremgår det desuden, at ICE-betjente vil modtage megafoner, så de kan give ordrer til offentligheden. Det fremgår også, at de skal “sætte ord på hvert enkelt trin i anholdelsesprocessen”.

Det fremgår ikke, hvilke handlinger der vil give udslag i ordrer, eller hvad betjente skal gøre, hvis deres ordrer ikke følges.

Det var en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE, der tidligere på måneden skød og dræbte den 37-årige amerikaner Renée Good i Minneapolis.

Da den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti i weekenden blev dræbt på gaden i Minneapolis, var det af skud, der blev affyret af betjente fra grænsepolitiet.

Venezuelas militær og politi har onsdag erklæret deres loyalitet over for landets fungerende præsident, Delcy Rodríguez, som er tiltrådt, efter at Nicolás Maduro tidligere på måneden blev afsat og anholdt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Militæret var en vigtig bastion bag Maduro, der med sit venstreorienterede regime trodsede pres og sanktioner fra USA, efter at han afløste Hugo Chávez i 2013.

Den 56-årige Delcy Rodríguez forsøger at sikre opbakning til sin ledelse af landet og samtidig tilfredsstille både Maduros støtter og USA’s præsident, Donald Trump.

– Vi sværger fuldkommen loyalitet og underordning, sagde forsvarsminister Vladimir Padrino, som overrakte Rodríguez en stav og et sværd tilhørende frihedshelten Simón Bolívar, som gennemtvang Venezuelas selvstændighed fra den spanske kolonimagt.

Venezuelas indenrigsminister, Diosdado Cabello, afgav samtidig et løfte om loyalitet på vegne af politistyrkerne.

Flere end 3000 uniformerede styrker og politifolk marcherede under begivenheden forbi den fungerende præsident, som er Venezuelas første kvindelige leder og øverstbefalende.

– Dette er et enestående øjeblik i vores republik, sagde Padrino.

Diosdado Cabello blev ifølge AFP anset som en central magtfaktor bag kulisserne i Maduros regering.

Fra ham lød det onsdag, at det var vigtigt at støtte Rodríguez.

– Fordi vi mener, at det at forsvare hendes styre er at forsvare regeringens kontinuitet og det venezuelanske folks integritet.

Amerikanske styrker pågreb den 3. januar Maduro og hans hustru, Cilia Flores, i hovedstaden Caracas. De blev bragt til New York, hvor de skal for retten anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Trump har sagt, at Rodríguez kan blive siddende på præsidentposten, så længe hun gør, hvad han ønsker – særligt ved at give USA adgang til Venezuelas omfattende oliereserver.

Den venezuelanske oppositionsleder Maria Machado, der sidste år blev tildelt Nobels fredspris, retter onsdag hård kritik mod landets fungerende præsident.

– Jeg tror ikke på, at der er nogen, der har tillid til Delcy Rodríguez, siger hun ifølge AFP efter et møde med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Om den fungerende præsident siger oppositionslederen videre:

– Vi taler om kriminelle. De har dræbt mennesker med vilje. De har fået en tredjedel af vores befolkningen til at forlade vores land og flygte.

Efter aktionen mod Maduro afviste Trump idéen om, at Machado kunne blive ny leder i Venezuela.

Den sydkoreanske teknologigigant Samsung Electronics har fået et rekordstort overskud for fjerde kvartal.

Det oplyser selskabet i en udtalelse.

Samsung er en global producent af blandt andet mobiltelefoner og hukommelseschips, og overskuddet i sidste kvartal af 2025 er drevet af en stigende efterspørgsel efter Samsungs mikrochips, der anvendes i AI-servere.

Samsung oplyser, at techgiganten i fjerde kvartal landede den største kvartalsomsætning nogensinde på 65,5 milliarder dollar – 409 milliarder kroner – hvilket svarer til en stigning på ni procent i forhold til tredje kvartal.

Driftsresultatet var det højeste nogensinde, oplyser Samsung Electronics.

Virksomheden tilskriver selskabets stærke resultat sin Device Solutions-division, der har ansvaret for virksomhedens produktion af halvledere. Her steg salget i det seneste kvartal med 33 procent.

Virksomhedens hukommelsesforretning opnåede også et “historisk højt niveau for både kvartalsomsætning og driftsoverskud”, oplyser teknologigiganten.

Samsung Electronics forventer, at efterspørgslen efter AI og servere vil fortsætte med at stige fremadrettet, “hvilket vil føre til flere muligheder for strukturel vækst”, lyder det.

Samsung Electronics er flagskibet i det enorme sydkoreanske Samsung-konglomerat. Det er den største af de familiekontrollerede koncerner, der dominerer sydkoreansk erhvervsliv.

Samsung har ligesom andre sydkoreanske producenter af mikrochips været ramt af først coronanedlukninger og siden en global økonomi, der har haft svært ved at komme i omdrejninger.

Men de senere år er efterspørgslen steget, i takt med at salget af computere, biler og smartphones også vokser.

Mikrochips er Sydkoreas største eksportvare.

AFP

Microsoft lander i fjerde kvartal af 2025 et overskud på 38,5 milliarder dollar, cirka 263,6 milliarder danske kroner.

Det er en stigning på 60 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år, skriver AFP.

It-giganten har i det sidste kvartal, der løb frem til 31. december, en omsætning på 81,3 milliarder dollar, lyder det.

Til sammenligning havde virksomheden et overskud på 24,1 milliarder dollar i samme kvartal 2024, hvor omsætningen lød på 69,6 milliarder dollar.

Ifølge nyhedsbureauet skyldes det øgede overskud blandt andet Microsofts investering i OpenAI, der står bag sprogmodellen ChatGPT.

Med regnskabsresultatet har “Microsoft ikke erklæret sejr inden for AI – men det fremlagde et troværdigt argument for, at investeringerne har potentiale til at give afkast,” siger Jeremy Goldman, som er chefanalytiker ved Emarketer.

OpenAI er hurtigt vokset til at blive en af verdens mest værdifulde private virksomheder med en værdiansættelse på 500 milliarder dollar, og Microsoft har en aktieandel i virksomheden på 27 procent.

Virksomheden oplyser, at kapitaludgifterne, der hovedsageligt kommer fra den massive udbygning af AI- og cloudinfrastrukturen, er steget med 66 procent til 37,5 milliarder dollar.

Microsoft har løbende investeret tungt i AI. Ud over partnerskabet med OpenAI har virksomheden også lagt penge i flere datacentre.

Indtægterne fra Microsofts Azure-tjeneste og andre cloud-tjenester steg med 39 procent, mens cloud-omsætningen fra Microsoft 365 steg med 17 procent.

Begge resultater stemmer nogenlunde overens med analytikernes forventninger, skriver nyhedsbureauet.

Embedsmænd fra Danmark, USA og Grønland har onsdag indledt møder, som skal forsøge at mindske spændingerne omkring Arktis.

I en udtalelse skriver Udenrigsministeriet i Danmark onsdag aften dansk tid:

– Udenrigsministeriet kan bekræfte, at der i dag har været møde mellem højtstående embedsmænd fra Danmark, Grønland og USA for at drøfte, hvordan vi kan adressere de amerikanske bekymringer for sikkerheden i Arktis med respekt for Kongerigets røde linjer.

Møderne er blevet stablet på benene, efter at der tidligere på måneden kom fornyet internationalt fokus på den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om kontrol over Grønland.

Både Natos sammenhold og forholdet mellem USA og Danmark er blevet sat på prøve af situationen, som der dog er kommet mere ro omkring, efter at præsidenten blandt andet har trukket trusler om told tilbage.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, bekræftede tidligere onsdag under en offentlig senatshøring, at der er en proces i gang, som vil give “et godt resultat for alle”.

– Selv mens vi taler sammen lige nu, er der nogle møder på teknisk niveau mellem os og vores partnere i Grønland og Danmark vedrørende den her problemstilling, sagde Rubio under høringen.

– Jeg tror, vi får gjort noget positivt, og vi vil begynde den proces på en meget professionel og ligefrem måde. Den begynder i dag, og det vil være en regelmæssig proces, sagde han.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, tog tidligere på måneden til USA for at tale om situationen.

Her mødtes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe af “topembedsmænd”, der skal drøfte uenighederne, sagde Løkke efterfølgende.

Men kort efter det danske besøg truede Trump alligevel med forhøjede toldsatser. Den trussel trak han dog i land under et topmøde i World Economic Forum sidste uge.

Der sagde han også, at han ikke vil bruge militær magt for at få ejerskab over Grønland – noget, han tidligere ikke havde villet afvise.

I Davos havde Trump mødtes med Natos generalsekretær, Mark Rutte, og de havde ifølge Trump “udarbejdet rammerne for en fremtidig aftale vedrørende Grønland”.

Der har dog siden været en del uvished om, hvad både arbejdsgruppen og rammeaftalen omfatter.

Den amerikanske koncern Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram, landede i fjerde kvartal af 2025 et overskud på 22,8 milliarder dollar. Det svarer til knap 143 milliarder kroner.

Det melder techgiganten onsdag i sit regnskab, skriver nyhedsbureauet AFP.

Omsætningen for perioden var knap 60 milliarder dollar – 375 milliarder kroner.

Resultatet overgår markedets forventninger. Meta-aktien stiger i eftermarkedet således fire procent, skriver AFP.

– Vi havde stærke forretningsresultater i 2025, lyder det fra Mark Zuckerberg, som er direktør og medstifter i Meta.

Selskabet forventer i første kvartal af 2026, at indtægterne kan nå op mellem 53,3 milliarder dollar og 56,5 milliarder dollar – et spænd på 334 milliarder kroner til 353 milliarder kroner, fremgår det i en pressemeddelelse fra Meta om regnskabet.

Den amerikanske techgigant så i 2025 en stigning i omkostningerne.

For fjerde kvartal lå omkostningerne på 35 milliarder dollar – knap 220 milliarder kroner – hvilket er en stigning på 40 procent sammenlignet med samme periode af 2024.

For hele året landede omkostningerne på 118 milliarder – 735 milliarder kroner – hvilket er en stigning på 24 procent.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Meta med onsdagens regnskab samtidig øget de kapitaludgifter, som selskabet planlægger at investere i kunstig intelligens i 2026, med 73 procent.

Det sker som del af arbejdet med den satsning, som Meta kalder “superintelligens”.

Det er et projekt, der skal skabe særligt personaliseret kunstlig intelligens til brugerne på sociale medier, skriver Reuters.

– Jeg ser frem til at fremme personlig superintelligens for mennesker over hele verden i 2026, siger Mark Zuckerberg i pressemeddelelsen.

– Det bliver et stort år for personlig superintelligens, for accelerationen af vores forretningsinfrastruktur for fremtiden og for udformningen af, hvordan vores virksomhed vil arbejde fremadrettet, lyder det ifølge Reuters videre fra Zuckerberg under en opkald med analytikere.

I det forgangne år lancerede Meta annoncer på platformene WhatsApp og Threads, hvilket har skabt direkte konkurrence med platforme som X, der er ejet af rigmanden Elon Musk.

På det voksende marked for korte videoer på sociale medier kæmper Instagram-funktionen Reels videre med platformene TikTok og YouTube-funktionen YouTube Shorts.

Elbilproducenten Tesla omsatte i 2025 for 94,8 milliarder dollar, knap 592,5 milliarder danske kroner.

Det er tre procent mindre end året før. Det viser selskabets årsregnskab, der netop er offentliggjort onsdag aften, efter at det amerikanske aktiemarked er lukket.

Selskabets overskud ender for året på 3,8 milliarder dollar.

Årsregnskabet gør også status over fjerde kvartal af virksomhedens regnskabsår, hvor overskuddet lyder på 0,8 milliarder dollar.

Faldet i omsætningen tilskrives i regnskabet blandt andet, at der har været et fald i leveringen af biler.

Tesla, der ledes af Elon Musk, har i 2025 produceret 1.654.667 biler, hvoraf 1.636.129 er blevet leveret. Til sammenligning blev der i 2024 leveret 1.789.226 biler.

Danmarks håndboldherrer efterlod ingen tvivl om, at man ville vinde sin mellemrundegruppe ved EM. I den sidste kamp blev Norge kvast med 38-24 efter 19-16 ved pausen.

Allerede før kampen var de fire semifinalister fundet, efter at både Island og Kroatien i modsatte gruppe klarede ærterne selv ved at vinde. Det betød farvel til Sverige, før holdet havde mødt Schweiz.

I Danmarks gruppe vandt Tyskland over Frankrig i den direkte duel om at ledsage danskerne til semifinalerne. Dermed kendte Danmark også præmisserne inden mødet med Norge.

Sejr ville give gruppesejr og en semifinale mod Island. Uafgjort eller nederlag ville gøre Danmark til gruppetoer og betyde semifinale mod Kroatien.

Hverken Norge eller Danmark var mødt op med et forsvar, og målene peb ind i begge ender af banen fra start. Inden uret rundede ti minutter, stod det 7-7.

Så fik Mathias Gidsel en sjælden tominutters udvisning i et tilbageløb. Et par tekniske fejl fra danske hænder gav Norge scoringer i tomt mål, og ved 7-10 kaldte Nikolaj Jacobsen til timeout.

Han fik justeret forsvaret lidt, så Norge skulle bruge flere kræfter på at komme til chancer. Og Danmark åd sig ind i kampen igen.

Kort efter var der EM-debut til nyindkaldte Thomas Arnoldsen, og det gav en ny dimension til det danske angreb. Arnoldsen er som Pytlick og Gidsel enormt gennembrudsstærk, og det gav Norge mere at skulle fokusere på.

Hullerne i den i forvejen hullede norske defensiv blev større, og Danmark havde let ved at komme til åbne skud.

Bag et forbedret forsvar fik Emil Nielsen også bedre fat, og i de sidste ti minutter dominerede Danmark. Selv om Norge gik i syv mod seks for at komme lettere til scoringer, slog Danmark et hul på tre mål ved pausen.

Danskerne kom ud som lyn og torden efter pausen. Emil Nielsen snuppede tre-bolde, og i den anden ende sørgede Emil Jakobsen, Niclas Kirkeløkke og en skruebold fra Gidsel for en dansk føring på 22-16.

Det havde nordmændene slet ikke midlerne til at komme tilbage fra. De fandt ikke løsningerne i det stationære angrebsspil, hvor den danske defensiv havde fået bedre fat.

Samtidig fortsatte Gidsel, Pytlick og Arnoldsen med at vise sig frem som den trio, der kan blive guld værd for Danmark i sidste ende.

Det tempo i angrebsspillet, som Danmark har søgt efter ved EM, begyndte at vise sig, og der blev chancer i en lind strøm.

Med et kvarter igen var føringen på otte mål, og så fik Simon Pytlick fyraften. Fem minutter senere kunne Gidsel og Emil Nielsen stemple ud.

Det bremsede dog ikke afklapsningen. Intet fungerede for Norge, mens Danmarks reserver præsenterede sig flot og udbyggede sejren. Simon Hald kom på måltavlen. Det samme gjorde Mads Mensah. Endda to gange.

Fredag gælder det EM-semifinale mod Island.

Regeringen vil hjælpe ofre for voldelige hadforbrydelser med såkaldte hadforbrydelseskoordinatorer.

Det siger ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) i et interview med Berlingske i anledning af, at en ny LGBT+-handlingsplan præsenteres torsdag.

– Hver politikreds får en koordinator, der skal koordinere hadforbrydelser. Altså sikre, at man har den nødvendige viden, når man som betjent modtager eller efterforsker en anmeldelse, som kan være en hadforbrydelse, lyder det.

Ifølge ministeren er der behov for at vise, at Danmark er et samfund, hvor “vi ikke accepterer homofobi”, skriver mediet.

Regeringen foreslår at afsætte en ramme på 24,4 millioner kroner til handlingsplanen, der skal strække sig frem til 2029.

Planen har ifølge Berlingske 30 initiativer, der fordeler sig på de fire fokusområder: hadforbrydelser, homofobi og negativ social kontrol, fællesskaber og trivsel og internationalt.

Initiativerne skal styrke trygheden for og trivslen blandt LGBT+-personer.

LGBT+ er begyndelsesbogstaverne i de engelske ord for lesbisk, bøsse, biseksuel og transkønnet. Plusset dækker over andre seksuelle orienteringer og kønsidentiteter.

LGBT+ er en paraplybetegnelse for personer, der ikke identificerer sig som heteroseksuelle og/eller som det køn, de fik konstateret ved fødslen.

En undersøgelse fra Statens Serum Institut fra juli sidste år viste, at mere end hver femte danske borger fandt det moralsk forkert, hvis to mennesker af samme køn har sex.

Dengang lød det fra Morten Frisch, der er overlæge og professor og ledede undersøgelsen, at det kaldte på mere oplysning.

Regeringen præsenterede senest en LGBT+-handlingsplan tilbage i 2022.

Dengang blev 39 initiativer fremsat, hvor der var særligt fokus på LGBT+-familiers rettigheder.

Regeringen ville med handlingsplanen sætte ind over for partnervold, seksuelle overgreb og had mod LGBT+-personer.

Det lød også i den forbindelse, at politiet skulle have mere viden om hadforbrydelser.

Et flystyrt i det nordøstlige Colombia onsdag har kostet alle ombordværende livet.

Det oplyser det statslige flyselskab Satena ifølge nyhedsbureauet Reuters.

15 personer befandt sig om bord på flyet, der var på vej fra Cúcuta, der ligger nær grænsen til Venezuela, til den nærliggende by Ocaña.

Kontroltårnet mistede kontakten med flyet 12 minutter efter, at det var lettet, lyder det fra Satena.

Flyet havde ikke aktiveret sin nødsender, fremgår det.

Blandt de 15 dræbte er politikeren Diogenes Quintero, der med flere ansatte var om bord på flyet, fremgår det ifølge Reuters af passagerlisten.

Også Carlos Salcedo, som var kongreskandidat til valget til marts, befandt sig ifølge passagerlisten på flyet.

Tidligere onsdag meddelte Satena, at flyet var forsvundet. Herefter indledte Colombias luftfarts- og militærmyndigheder en eftersøgning for at finde flyet.

Billeder offentliggjort af lokale medier i Colombia viser ifølge Reuters flyet, efter at det er styrtet ned. Her kan der ses omfattende skader på flyet.

Området, hvor flyet styrtede ned, er en bjergrig region med kokablade, som er råmaterialet til kokain. Her opererer væbnede grupper som Den Nationale Befrielseshær (ELN) og en oprørsgruppe af tidligere Farc-soldater.

Flere soldater, der en del af kongerigets øgede tilstedeværelse i Arktis, skal bo på hotelskib med jacuzzi, pool, bibliotek og fitnessrum.

Forsvaret oplyser således onsdag, at et antal danske og internationale soldater på havnen i Nuuk skal bo på hotelskibet “Ocean Endeavour”. Indkvarteringen starter i begyndelsen af februar.

Det sker som led i øvelsen “Arctic Endurance”.

Det fremgår ikke af Forsvarets meddelelse, hvor mange soldater der ventes at bo på skibet.

I en beskrivelse fra rederiet SunStone Maritime Group kan man dog blive klogere på de forhold, soldaterne skal bo under – og hvor mange personer skibet som udgangspunkt er beregnet til at have plads til.

Skibet har 164 kahytter, og der er 328 senge til passagerer og 109 senge til besætningsmedlemmer, står der.

Af samme beskrivelse fremgår det, at skibet har blandt andet jacuzzi, bibliotek, fitnessrum, pool og en klinik – på engelsk et “medical center”.

Det er ifølge Forsvaret et isforstærket skib, som tidligere både har sejlet i det arktiske og antarktiske område.

Øvelsen “Arctic Endurance” omfatter flere allierede i forsvarsalliancen Nato og skal vare hele 2026.

Grønland er for tiden i internationalt fokus på grund af USA’s præsident Donald Trumps ønske om kontrol over verdens største ø.

I en tid med øget usikkerhed i Europa ligger små landes styrke i at stå sammen.

Det er budskabet fra kong Frederik i en tale onsdag aften til den litauiske præsident, Gitanas Nausėda, under en gallamiddag, i forbindelse med at kongeparret aflægger statsbesøg i landet.

– Danmark og Litauen har været store nationer, men er i dag af mere beskeden størrelse. Jeg tror, det giver os en fælles forståelse. En forståelse for gensidighed. Vi gør os gerne gældende, men ved også, at vi når længst i fællesskab, siger han.

Her nævner han EU, forsvarsalliancen Nato og det nordisk-baltiske samarbejde NB8. Alle tre fællesskaber som både Litauen og Danmark er en del af.

Siden 2022 med Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine er truslen mod de baltiske lande også endnu en gang rykket i forgrunden.

Det gør sig også tydeligt i kongens tale onsdag aften.

– Ukrainerne kæmper på snart fjerde år for deres frihed. Ingen ønsker freden mere end dem. Må 2026 blive året, hvor vi gør drømme til virkelighed ved fælles hjælp, siger kongen.

Hans kone, dronning Mary, fik også onsdag syn for Litauens arbejde med og for ukrainerne, der har været nødsaget til at flygte fra landet på grund af krigen.

I det ukrainske center i hovedstaden Vilnius mødte dronningen ukrainske børn, der mødes i centeret, der tilbyder en bred vifte af tjenester og aktiviteter – fra sprogundervisning og kulturtilbud til psykosocial støtte, der skal hjælpe ukrainere med at genopbygge deres liv.

Næsten ligesom litauerne skulle i 1991 efter Sovjetunionens fald, hvor landet genetablerede sin selvstændighed.

Kongen besøgte som ung kronprins Litauen for første gang året efter med sin mor, dronning Margrethe.

Det besøg satte sig i kongen for altid, siger han.

– Her var et folk og et land, der havde stået så uendeligt meget igennem og nu skulle finde kræfterne til at etablere sig på ny.

– Meget af det, jeg dengang tog for givet, skulle I først til at genskabe.

Kongen bemærker slutteligt, at Litauen i 2026 ikke blot er ligesindet – men et foregangsland på en række områder.

Her nævner han blandt andet den grønne omstilling og energiuafhængighed, som kommer til at være i centrum for kongeparrets statsbesøg torsdag.

Kongen åbner torsdag et dansk-litauisk erhvervsforum med fokus på energi, forsvar og sikkerhed samt rummet.

Den amerikanske centralbank (Fed) holder som forventet renten i ro.

Det oplyser centralbanken efter sit første pengepolitiske møde i 2026 i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter at centralbanken tre gange i streg har leveret rentenedsættelser.

Ifølge Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, vil beslutningen om ikke at nedsætte renten yderligere næppe blive modtaget med glæde af USA’s præsident, Donald Trump.

– Powell (centralbankchefen, red.) er mildest talt ikke i kridthuset hos præsidenten, som ikke forspilder en lejlighed til at lægge pres på centralbankchefen for at sænke renten og senest via en absurd stævning fra justitsministeriet, siger han i en skriftlig kommentar.

USA’s præsident, Donald Trump, har længe udtrykt et ønske om at fjerne Powell fra posten som centralbankchef.

Tidligere i januar meddelte Powell, at Fed har modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale.

Powell anklages for at have givet Kongressen vildledende oplysninger under kongreshøringer i juni 2025, der handlede om en renovering af Feds hovedkvarter.

I maj udløber Powells periode som centralbankchef, og Trump forventes snart at pege på hans afløser.

Ifølge Natalia Setlak, der er chefanalytiker, er Rick Rieder blandt storfavoritterne til posten, selvom han ikke kan betegnes som “Trumps mand”.

Hun beskriver det som et valg, der trods Trumps kritik af Powell “ikke umiddelbart udfordrer forestillingen om centralbankens uafhængighed”.

Det kan Stephen Miran dog. Han blev sidste år nomineret til Feds rentekomité og bliver ifølge Setlak opfattet som “en mere politisk udnævnelse”.

– Trump har gjort det klart, at han ønsker mere aggressive rentenedsættelser og har flere gange rettet direkte angreb mod Powell, siger hun i en skriftlig kommentar og tilføjer:

– Derfor har der længe ulmet en underliggende frygt for, at han vil bruge nomineringen til at forsøge at få “sin mand” ind som formand for Fed.