Seneste nyheder

Den amerikanske centralbank (Fed) holder som forventet renten i ro.

Det oplyser centralbanken efter sit første pengepolitiske møde i 2026 i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter at centralbanken tre gange i streg har leveret rentenedsættelser.

Ifølge Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, vil beslutningen om ikke at nedsætte renten yderligere næppe blive modtaget med glæde af USA’s præsident, Donald Trump.

– Powell (centralbankchefen, red.) er mildest talt ikke i kridthuset hos præsidenten, som ikke forspilder en lejlighed til at lægge pres på centralbankchefen for at sænke renten og senest via en absurd stævning fra justitsministeriet, siger han i en skriftlig kommentar.

USA’s præsident, Donald Trump, har længe udtrykt et ønske om at fjerne Powell fra posten som centralbankchef.

Tidligere i januar meddelte Powell, at Fed har modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale.

Powell anklages for at have givet Kongressen vildledende oplysninger under kongreshøringer i juni 2025, der handlede om en renovering af Feds hovedkvarter.

I maj udløber Powells periode som centralbankchef, og Trump forventes snart at pege på hans afløser.

Ifølge Natalia Setlak, der er chefanalytiker, er Rick Rieder blandt storfavoritterne til posten, selvom han ikke kan betegnes som “Trumps mand”.

Hun beskriver det som et valg, der trods Trumps kritik af Powell “ikke umiddelbart udfordrer forestillingen om centralbankens uafhængighed”.

Det kan Stephen Miran dog. Han blev sidste år nomineret til Feds rentekomité og bliver ifølge Setlak opfattet som “en mere politisk udnævnelse”.

– Trump har gjort det klart, at han ønsker mere aggressive rentenedsættelser og har flere gange rettet direkte angreb mod Powell, siger hun i en skriftlig kommentar og tilføjer:

– Derfor har der længe ulmet en underliggende frygt for, at han vil bruge nomineringen til at forsøge at få “sin mand” ind som formand for Fed.

Den amerikanske rockmusiker Bruce Springsteen har mandag aften dansk tid udgivet nummeret “Streets of Minneapolis”.

Nummeret er skrevet som reaktion på skuddrabene på de to personer, der er blevet skudt og dræbt i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota i januar.

Lørdag blev den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti skudt og dræbt på gaden af grænsepolitiet. Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

– Jeg skrev denne sang i lørdags, indspillede den i går og har udgivet den til jer i dag som reaktion på den statslige terror, der har ramt Minneapolis, siger Bruce Springsteen i en erklæring og fortsætter:

– Den er dedikeret til befolkningen i Minneapolis, vores uskyldige immigrantnaboer og til minde om Alex Pretti og Renée Good.

Ifølge det amerikanske medie Forbes dedikerede Bruce Springsteen sin sang “The Promised Land” til Renée Good, da han optrådte på en festival tidligere i januar.

Den 76-årige musiker er udtalt modstander af USA’s præsident, Donald Trump.

– Hvis du mener, at du ikke fortjener at blive myrdet for at udøve din amerikanske ret til at protestere, så send dette budskab til præsidenten – og som borgmesteren allerede har sagt – ICE bør forsvinde ud af Minneapolis, sagde Springsteen ifølge Forbes.

Minneapolis’ borgmester, Jacob Frey, har opfordret den amerikanske præsident til at stoppe immigrationsaktionen.

Drabene på Alex Pretti og Renée Good har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

I begge tilfælde har forklaringen fra USA’s ministerie for indenrigssikkerhed lydt, at betjentene trak våbnene i selvforsvar. I begge tilfælde har både medier, borgere og lokale myndigheder og politikere sat spørgsmålstegn ved forklaringen.

Trump blev tirsdag spurgt af journalister fra nyhedsbureauet AFP, om Kristi Noem, der er minister for indenlandsk sikkerhed, burde gå af efter de omstridte drab.

– Nej. Jeg synes, hun gør et rigtigt godt stykke arbejde, svarede præsidenten.

Hamas er klar til at overlevere styringen af Gaza til en palæstinensisk teknokratisk komité.

Det siger Hamas-talsperson Hazem Qassem til nyhedsbureauet AFP onsdag.

Komitéen består af palæstinensiske teknokrater, der har til opgave at styre den daglige ledelse af Gaza efter krigen.

Der er 15 medlemmer af komitéen, som skal arbejde under opsyn af den amerikanske præsident Donald Trumps fredsråd, det såkaldte Board of Peace, som præsidenten selv skal stå i spidsen for.

Komitéen er en del af en amerikansk fredsplan i Gaza.

– Protokoller er forberedt, dokumenter er færdiggjorte og komitéer, der skal overvåge overdragelsen, er på plads, så der sikres en fuldstændig overførsel af styringen af Gazastriben på alle sektorer til den teknokratiske komité, siger talspersonen.

Han tilføjede desuden, at Rafah-grænseovergangen skal åbnes i “begge retninger med fuld frihed til at gå ud og ind i Gazastriben uden israelske forhindringer.

Grænseovergangen har været stort set lukket, siden den israelske hær tog kontrol over området i maj 2024, bortset fra en begrænset åbning i begyndelsen af 2025.

Israel har tidligere sagt, at de først vil tillade en “begrænset genåbning”, når det sidste gidsel er blevet leveret tilbage.

Det skete onsdag, da den afdøde politibetjent Ran Gvili blev hentet tilbage til Israel.

Dermed er der ikke længere hverken levende eller døde gidsler tilbage i Gaza.

Foruden den teknokratiske komité er de næste store milepæle i våbenhvilen nu en afvæbning af Hamas og Israels tilbagetrækning fra Gaza.

Hamas har gentagne gange sagt, at afvæbning er en rød linje, men har indikeret, at den er åben for at give sine våben til en regerende palæstinensisk myndighed.

AFP

Lego-klodser er et af de redskaber, som bliver brugt i Litauen i arbejdet med ukrainske børn, der er flygtet ud af Ukraine, og er bosat i det sydlige baltiske lande.

Det fortæller Evelina Savickaite-Kazlauske, der er psykolog og underviser ved universitet Vytautas Magnus, som samarbejder med det ukrainske center i Litauens hovedstad, Vilnius.

Dronning Mary lagde onsdag i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Litauen vejen forbi det ukrainske center.

Her hilste hun sammen med Litauens præsidentfrue, Diana Nausėdienė, på børn, der var i centeret.

Flere af børnene sad og byggede med Lego-klodser, mens de fortalte, hvad det, de havde bygget, repræsenterede.

– Det kan være svært for de unge at udtrykke deres følelser, siger Evelina Savickaite-Kazlauske.

– Vi arbejder med at løfte dem (børnene, red.), så de indser, hvor stærke de er. Lego er en måde at gøre det på, hvor de ikke behøver at tale særlig meget, men de kreerer og tænker med deres hænder, tilføjer hun.

Centeret er et støttecenter for ukrainere, der er fordrevet af krigen, og etableret på initiativ af Diana Nausėdienė og Ukraines førstedame, Olena Zelenska.

Det tilbyder en bred vifte af tjenester og aktiviteter – fra sprogundervisning og kulturtilbud til psykosocial støtte, der skal hjælpe ukrainere med at genopbygge deres liv.

Et af de tilbud er det, som dronningen blev præsenteret for onsdag. Flere af de unge mennesker var også tydeligt berørt.

Evelina Savickaite-Kazlauske fortæller også, at mange af de unges historier ofte “er ret tragiske”.

Men hun har været overrasket over den taknemmelighed, hun har hørt fra ukrainske børn og unge.

– Til trods for at de virkelig har oplevet forfærdelige ting, så har de stadig evnen til at være taknemmelige for, hvad de eksempelvis får her, siger hun.

Taknemmeligheden for dronningen og præsidentfruens besøg var også til at mærke fra starten af besøget onsdag.

Da dronningen ankom til centeret, stod et lille kor af ukrainske børn i indgangen og sang første vers af børnesangen “Jeg ved en lærkerede” på dansk.

USA er “et godt sted” med Grønland i øjeblikket. Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, under en offentlig senatshøring onsdag.

Ministeren tilføjer, at der er en proces i gang, som vil give “et godt resultat for alle”.

– Selv mens vi taler sammen lige nu, er der nogle møder på teknisk niveau mellem os og vores partnere i Grønland og Danmark vedrørende den her problemstilling, og jeg tror, at vi har en proces på plads, som vil give et godt resultat for alle, siger Rubio under høringen.

– Jeg tror vi får gjort noget positivt, og vi vil begynde den proces på en meget professionel og ligefrem måde. Den begynder i dag, og det vil være en regelmæssig proces.

Rubio understreger desuden, at man vil forsøge at gøre det på en måde, så der ikke kommer et “mediecirkus”, hver gang forhandlingerne finder sted.

– Jeg tror, at vi kommer til at ende et godt sted, og jeg tror man snart vil høre det samme fra vores kollegaer i Europa, siger han.

DR skal amerikanske, danske og grønlandske forhandlere mødes onsdag.

Meldingen kommer efter USA’s præsident, Donald Trump, i sidste uge fra talerstolen under World Economic Forum i Davos sagde, at han ikke ville bruge magt til at få Grønland – noget han tidligere havde afvist at udelukke.

Trump sagde desuden, at han ville søge snarlige forhandlinger for at drøfte en mulig overtagelse af Grønland.

Efterfølgende sagde Trump, at han sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var nået frem til en ramme for en fremtidig aftale i spørgsmålet om Grønland.

Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har ved flere lejligheder udtalt, at hans drøm og ambition er at danne en blå regering, “hvis der er et blåt flertal” efter næste folketingsvalg, som finder sted senere i år.

Men det bliver næppe i januar, at Troels Lund Poulsen springer ud som statsministerkandidat.

Venstre er ganske enkelt stadig ikke i en position, hvor det giver mening for ham, er vurderingen.

– Det er som det altid har været. Jeg mener ikke, at jeg er i en position, hvor jeg skal være statsministerkandidat med den opbakning, som Venstre har på nuværende tidspunkt. Det forandrer turen til Estland og Litauen ikke på, siger Troels Lund Poulsen.

Han er i disse dage med kongeparret på statsbesøg i Estland og Litauen, og på en flyvetur får Ritzau en snak med Troels Lund Poulsen om emnet.

Der skal senest være folketingsvalg 31. oktober i år, og regeringen har samlet set fået en ganske god start på 2026.

I den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau, får regeringen en samlet opbakning på 40,9 procent.

Det er den bedste måling, som regeringen har fået hos Voxmeter i to år. Og den kommer efter en måned, hvor regeringen har haft travlt med at håndtere situationen om Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, ønsker ejerskab af.

Det er dog mest af alt Socialdemokratiet og Moderaterne, der profiterer af fremgangen.

Socialdemokratiet anført af statsminister Mette Frederiksen står til at få 23,1 procent af stemmerne, mens Moderaterne ligger til 7,0 procent. For en måned siden stod Moderaterne anført af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til 2,7 procent.

Venstre står til 10,8 procent. For en måned siden blev Venstre målt til 12,2 procent.

I øjeblikket er der to statsministerkandidater. Altså officielt. Den ene er Mette Frederiksen. Den anden er formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen.

Sidstnævnte har meldt sig på banen, fordi han synes, at det er “pinligt”, at ingen andre borgerlige ledere har gjort det.

Cybertruslen – fra blandt andre Rusland – er alvorlig. Både borgere, virksomheder og myndigheder skal derfor stå bedre rustet i fremtiden til at kunne håndtere den.

Det er regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Radikale og Alternativet enige om, og derfor har partierne lavet en aftale for en ny strategi for cyber- og informationssikkerhed for 2026-2029.

Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse. Her meddeles det desuden, at løsgænger Mike Fonseca også er med i aftalen.

Der afsættes i alt 211 millioner kroner i perioden, som “bygger videre på eksisterende tiltag på området”, og 33 millioner kroner årligt i 2030 og frem.

Blandt andet skal en cyberhotline for digital sikkerhed styrkes mere, så den udbredes mere til borgerne.

– Strategien for cyber- og informationssikkerhed er endnu et vigtigt skridt mod styrket cybersikkerhed i hele vores samfund.

– Det er vigtigt, at danskerne er informeret om, hvor de kan få hjælp, hvis de bliver ramt af cyberkriminalitet som digital svindel. Et vigtigt element i strategien er, at vi styrker cybersikkerhed for danskerne og de små og mellemstore virksomheder, så vi får alle med om bord, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) i pressemeddelelsen.

Der skal også arbejdes for, at “flere offentlige såvel som private organisationer aktivt henviser til værktøjerne, så borgerne modtager ensrettet kommunikation om, hvor de kan finde hjælp om digital sikkerhed”, lyder det.

Der etableres også et såkaldt civilt cyberprogram, som skal “fungere som et intensivt opkvalificerings- og træningsforløb målrettet talenter med interesse og potentiale inden for cybersikkerhed”.

Aftalen byder også på yderligere fokus på cybersikkerheden for små og mellemstore virksomheder. Det er godt, lyder det fra både Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark. Sidstnævnte organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

– Cybertruslen er ikke længere noget, der kun rammer ministerier og store koncerner. Den rammer alle – og i stigende grad også mindre virksomheder, siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, i en pressemeddelelse.

– Det kan lamme forretninger, kompromittere kundedata og skabe alvorlige brud i hele værdikæder, siger han.

Et område i Roskilde og omegn blev onsdag eftermiddag ramt af strømafbrydelse.

Strømmen blev afbrudt omkring klokken 15.30, og cirka en halv time senere lyder det, at strømmen er på vej tilbage.

Det bekræfter elselskabet Radius’ pressevagt.

Her lyder det også, at omkring 20.000 elkunder var ramt af afbrydelsen.

Midt- og Vestsjællands Politi udsendte ligeledes en advarsel om, at lyssignaler kunne være ude af drift.

– Kør forsigtigt i trafikken, hvor lyssignalerne kan være ude af drift.

– Ring kun 112, hvis du har akut brug for hjælp, skrev politiet på meddelelsestjenesten Politi Update klokken 15.44.

Et totalt mobilforbud skal indføres i den svenske grundskole fra næste skoleår – altså efter sommerferien.

Det siger Sveriges uddannelsesminister, Simona Mohamsson, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet TT og Aftonbladet onsdag.

Mobilforbuddet betyder, at eleverne skal aflevere deres telefoner, når de møder i skole, og de får dem først igen, når skoledagen er ovre.

– Mobiltelefonerne er årsag til manglende ro til at studere og mangel på tryghed, siger uddannelsesministeren.

Dog skal der være mulighed for at gøre en undtagelse, hvis mobiltelefonerne skal bruges i undervisningen, eller hvis en elev af særlige grunde har brug for at have adgang til sin telefon.

I forvejen har 80 procent af de svenske grundskoler forbud mod brug af mobiltelefon i skoletiden. Men det er ikke nok, mener den svenske regering.

– Mobiltelefonerne er en konstant del af elevernes liv. Mobiltelefoner og sociale medier er også et sted, hvor der foregår krænkelser og mobning, siger Simona Mohamsson.

Hun påpeger, at et nationalt forbud vil sørge for, at der er ens regler for mobilbrug for alle uanset skole og bopæl.

Sverige har en mindretalsregering bestående af tre borgerlige regeringspartier. Med støttepartiet Sverigedemokraterna har de flertal i Riksdagen, hvorfor lovændringen forventes at blive gennemført.

Regeringen i Sverige foreslår desuden, at lærere skal have bedre muligheder for at bortvise forstyrrende elever.

Elever, som udgør en skade for andre elever eller personalet, skal også kunne nægtes adgang til skolen eller udelukkes i kortere eller længere tid eller i nogle perioder få undervisning i en anden form.

TT

Der er fortsat mange danskere, der er syge med influenza, lyder meldingen fra Statens Serum Institut.

– Vi kan se, at antallet af influenzatilfælde og antallet af indlagte er steget igen i denne uge.

– Det er ikke ekstraordinært i forhold til andre sæsoner, men det er på et højt niveau, siger overlæge Bolette Søborg fra Statens Serum Institut (SSI).

Smitten er på et niveau, hvor det “kan mærkes ude på sygehusene”, lyder det fra overlægen.

Sæsonen for influenza i Danmark varer typisk fra december til marts.

Men selv om vi nærmer os slutningen af sæsonen, er der intet, der tyder på, at smitten har toppet.

– Tallene er gået op, og det gjorde de også den foregående uge. Så vi har ikke tegn på, at vi har set toppen, siger Bolette Søborg.

Når hun ser på tallene fra blandt andet Norge og England, tyder det derimod på, at smitten er på retur i de pågældende lande.

– Det kan jo give et håb om, at det ikke varer så mange uger, før vi også når dertil, siger Bolette Søborg.

Mens influenzaen fortsat cirkulerer, er der til gengæld knap så meget fart på andre luftvejsinfektioner.

Det gælder blandt andet RS-virus, kighoste og mycoplasma, også kendt som kold lungebetændelse.

– Der er ikke et krydspres fra forskellige virusser. Det er en fordel, at vi ikke har det. Ellers kunne det have været en “perfect storm”, siger Bolette Søborg.

Personer, der er vaccineret mod influenza, er ifølge overlægen godt beskyttet mod alvorlig sygdom.

– Man kan godt blive syg, selv om man er vaccineret. Men det vil være et mildere sygdomsbillede end ellers, siger Bolette Søborg.

Den bedste måde at forebygge at få influenza er ifølge overlægen at sikre sig, at man ikke er sammen med folk, der har symptomer på luftvejssygdomme.

– Og hvis man selv har symptomer, så bryd smittekæderne og bliv hjemme, lyder rådet.

Hollands regering skal gøre mere for at begrænse klimaforandringerne, der rammer den caribiske øgruppe Bonaire, som er hollandsk territorium.

Det har en hollandsk distriktsdomstol onsdag afgjort.

Sagen var rejst af miljøorganisationen Greenpeace på vegne af indbyggerne i Bonaire, fordi de ikke mener, at den hollandske stat har gjort tilstrækkeligt for at beskytte dem mod klimaforandringerne.

Ifølge dommen fra Holland skal landets regering fastsætte bindende mål for en begrænsning af udledningen af drivhusgasser.

– Der er ingen god årsag til, hvorfor Bonaires befolkning, som bliver ramt af klimaforandringerne tidligere og mere voldsomt, har fået senere og færre tiltag end beboerne i den europæiske del af Holland, siger dommer Jerzy Luiten ifølge Reuters.

Efter dagens dom kalder Marieke Vellekoop, der er direktør for Greenpeace Holland, overfor nyhedsbureauet AFP beslutningen for “banebrydende”.

– Bonaries indbyggere får endelig anerkendelsen af, at regeringen diskriminerer mod dem og at regeringen skal beskytte dem mod den ekstreme varme og den stigende vandstand, siger hun.

Beboere fra Bonaire har under retssagen fortalt, at klimaforandringerne har gjort livet på øen “utåleligt varmt og tørt”, og at vejret både påvirker afgrøder på øen og befolkningens sundhed, skriver Reuters.

Flere af øens beboere var tilstede i retten, da afgørelsen blev læst højt. En af dem er Jackie Bernabela, som ifølge nyhedsbureauet tørrede tårer væk fra øjnene efter dommen.

– Vi er ikke længere andenrangsborgere. Vi har lighed. Jeg er meget glad, siger hun.

Bonaire er en tidligere hollandsk koloni, som i 2010 blev en særlig hollandsk kommune. Øens omkring 20.000 indbyggere er hollandske statsborgere.

Den danske skuespiller Claes Bang er blevet nomineret til Frankrigs svar på en Oscar, en César, for sin præstation i filmen “Den nye triumfbue”.

Det historiske drama, som også har Sidse Babett Knudsen på rollelisten, er derudover nomineret i syv andre kategorier til Frankrigs nationale filmpris.

Herunder Bedste Instruktør til Stéphane Demoustier, der har dirigeret Claes Bang og Sidse Babett Knudsen foran kameraet.

Det annoncerer César Awards onsdag eftermiddag.

“Den nye triumfbue” er baseret på den franske forfatter Laurence Cossés bog “La Grande Arche” fra 2016.

Filmen fortæller historien om tilblivelsen af vartegnet, der står på Stjernepladsen for enden af Avenue des Champs-Élysées i det vestlige Paris.

Filmen tager sin begyndelse i 1982, hvor Frankrigs præsident, François Mitterrand, udskriver en anonym arkitektkonkurrence om at skabe et monument, der skulle fuldende aksen mellem Louvre og den oprindelige Triumfbue i Paris.

Konkurrencen bliver vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen, som Claes Bang portrætterer.

Om filmen lyder det, at Johan Otto von Spreckelsens idealistiske vision hurtigt støder på skiftende politiske vinde, magtspil og bureaukratiske barrierer.

Sidse Babett Knudsen spiller hans hustru, som hedder Liv i filmen.

Hans enke hedder i virkeligheden Karen von Spreckelsen, og hun har i et debatindlæg bragt i Politiken kort inden filmens danske premiere i december 2025 taget afstand fra filmen.

– Som enke efter J.O. von Spreckelsen er jeg både dybt såret og krænket over filmens fremstilling af den åbne kube, dens tilblivelseshistorie og portrættet af min mand og mig selv – en fremstilling, der på en ubehagelig måde tilsværter hans minde, skrev hun blandt andet.

Claes Bang blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1996.

I dansk film og tv har han medvirket i TV 2-serien “Anna Pihl”, komedien “Blå mænd” og TV3’s sæbeopera “2900 Happiness”.

I 2017 fik Claes Bang sit internationale gennembrud i Ruben Östlunds guldpalmevindende film “The Square”.

Filmen indbragte den i dag 58-årige skuespiller kåringen som Bedste Skuespiller ved European Film Awards.

“The Square” førte siden til roller i “The Northman” over for Nicole Kidman, Willem Dafoe og Björk, i serien “The Affair” og titelrollen som Dracula i miniserien “Dracula” – for at nævne et udpluk af danskerens internationale arbejde.

Årets César Awards bliver afholdt 26. februar.

Den amerikanske detailgigant Amazon bekræfter onsdag, at det nedlægger yderligere 16.000 kontorstillinger.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fyringsrunden kommer oven i en lignende spareøvelse i efteråret, hvor selskabet sagde farvel til 14.000 af slagsen.

I efteråret var implementeringen af kunstig intelligens en del af forklaringen.

Denne gang skyldes det, at Amazon lukker ned for forskellige projekter, som ikke har leveret gode nok resultater.

Selskabet lukker blandt andet de sidste af sine fysiske dagligvarebutikker, som går under navnene “Fresh” og “Go”.

Og så vil et projekt, hvor selskabet udvikler et betalingssystem, som skal scanne kundernes hænder, også blive nedlagt.

De 30.000 kontoransatte udgør kun en lille del af Amazons knap 1,6 millioner ansatte. Men det svarer til cirka ti procent af de kontoransatte.

Ifølge AFP er det den største fyringsrunde, Amazon nogensinde har gennemført.

USA’s militær er på vej til Iran med en stor flåde – herunder hangarskibet “Abraham Lincoln” – og USA er klar til at angribe landet.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

– Ligesom med Venezuela er den (flåden) klar, villig og i stand til hurtigt at gennemføre sin mission med hastighed og vold om nødvendigt, skriver Trump.

Han henviser til USA’s angreb på Venezuela tidligere i januar, hvor den daværende præsident for landet, Nicolás Maduro, blev pågrebet af amerikansk militær og blev fløjet ud af landet.

Baggrunden for Trumps advarsel til Iran er landets atomprogram. Den amerikanske præsident opfordrer det iranske styre til at komme tilbage til forhandlingerne om en atomaftale.

– Forhåbentlig vil Iran hurtigt komme til bordet og forhandle en retfærdig og rimelig aftale – ingen atomvåben – én, der er god for alle parter.

– Tiden er ved at rinde ud, skriver Trump.

Han skriver samtidig, at USA vil gennemføre et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod tre iranske atomkraftværker i juni sidste år, hvis ikke iranerne kommer til forhandlingsbordet snart.

Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.

Flere iranske atomforskere og højtstående militærfolk blev dræbt af Israel. Iranske angreb på Israel kostede også liv.

Om flåden – der er på vej til Iran – skriver Trump:

– En massiv armada er på vej til Iran. Den bevæger sig hurtigt og med stor kraft, entusiasme og formål.

Trump har tidligere truet med at angribe Iran i forbindelse med de demonstrationer, som har været i landet siden slutningen af december.

Her har Trump truet med, at USA vil intervenere militært, hvis iranske myndigheder dræber civile.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der har base i USA, er mindst 3000 demonstranter og 300 soldater blevet dræbt.

Frankrig støtter et styrket forsvar i Arktis på grund af Kina og Rusland.

Det er meldingen fra den franske præsident, Emmanuel Macron, som onsdag tager imod statsminister Mette Frederiksen (S) og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

– I lyset af Ruslands position i det høje nord, Kinas økonomiske tilstedeværelse og de strategiske følger af disse tilnærmelser er vi enige om behovet for at styrke vores forsvarsposition i Arktis, siger Frankrigs præsident før mødet i Paris ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Frankrig har løbende udtrykt støtte gennem et for den danske regering udfordrende forløb omkring USA’s ønske om at overtage Grønland.

I august sidste år var Emmanuel Macron i Nuuk, hvor han sagde, at Frankrig vil åbne en repræsentation i 2026.

Den franske præsident siger før mødet onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA’s præsident Donald Trumps tilnærmelser mod kongeriget og Grønland har været en “strategisk opvågnen for hele Europa”.

Europa skal, siger Emmanuel Macron, hævde sin suverænitet, styrke sikkerheden i Arktis og bekæmpe forsøg på indblanding og misinformation.

Statsministeren var i Nuuk i sidste uge, hvor hun holdt møder med Jens-Frederik Nielsen.

Tidligere i denne uge har de to så sammen været i Berlin til møde med forbundskansler Friedrich Merz, og onsdag har de deltaget i et debatarrangement med den italienske forfatter Giuliano da Empoli, som har skrevet bogen “Rovdyrenes Tid”.

Kongeparret er onsdag middag landet i et nyt land og har indledt endnu et statsbesøg godt en time efter det seneste i Estland.

Således er kong Frederik og dronning Mary landet i lufthavnen i den litauiske hovedstad, Vilnius.

Dermed har kong Frederik og dronning Mary påbegyndt det tredje og sidste statsbesøg i de tre baltiske lande, som begyndte i oktober i Letland og med Estland tirsdag og halvdelen af onsdag.

Mens der særligt var fokus på cybersikkerhed og -forsvar i Estland, er det energi og uafhængighed fra Rusland, der står øverst på dagsordenen med besøget i landet, der som den demokratiske verdens frontlinje ligger klemt inde mellem Belarus og den russiske enklave Kaliningrad.

Det er heller ikke mere end et døgn siden, at netop landets placering lige op ad Belarus gjorde sig gældende.

Luftrummet over hovedstaden Vilnius var tirsdag aften lukket efter mistanke om balloner, der var sendt fra Belarus og ind over grænsen til Litauen.

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, er en nær allieret af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Lufthavnen, der ligger 30 kilometer fra grænsen til Belarus, har flere gange været påvirket af balloner.

Siden oktober har lufthavnen ifølge Reuters mere end ti gange været lukket på grund af hændelserne – senest den 3. december.

Ballonerne bliver ifølge de litauiske myndigheder brugt til at smugle ulovlige cigaretter ind i Litauen og dermed i EU.

Siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 har Litauen og de to andre baltiske lande, Estland og Letland, arbejdet målrettet for at blive uafhængige af Rusland og særligt russisk energi.

For knap et år siden var det endegyldigt slut med at være en del af det russiske elnet for de tre lande, da de blev tilkoblet det europæiske elnet.

En historisk milepæl for landene, der i 50 år frem til 1991 var under sovjetisk styre.

De tre Nato-lande har ikke købt russisk strøm siden 2022, men var afhængige af det russiske elnet som transit.

Med overgangen til det europæiske elnet kan Rusland ikke længere påvirke strømforsyningen.

Og som det første land i EU stoppede Litauen i april 2022 med at importere russisk naturgas.

Helene Brydensholt, der er folketingsmedlem for Alternativet (AL), og hendes familie står til at modtage den fødevarecheck på 2500 kroner, der blev præsenteret tirsdag.

Det fortæller Helene Brydensholt til TV 2 og kalder det “urimeligt”.

– Vi er forarget over det derhjemme, så vi har allerede besluttet, at når den check kommer, så giver vi den videre til Mødrehjælpen eller sådan noget, siger hun til TV 2.

Helene Brydensholts familie modtager fødevarechecken, fordi hendes partner lever op til kravene.

Det har ingen betydning, at Helene Brydensholt som folketingsmedlem tjener omkring 875.000 kroner om året.

For da hendes partner tjener under 500.000 kroner om året, får familien som børnefamilie en check på 2500 kroner til sommer.

– Jeg synes jo ikke, at en husstand, som tjener godt over en million kroner, burde være i målgruppen, der får den her check. Det er også derfor, at vi ikke er med i den her aftale, siger Helene Brydensholt til TV 2.

Det var tirsdag, at regeringen sammen med SF og Enhedslisten præsenterede en aftale om fødevarechecken.

Den skal i øvrigt ikke nødvendigvis bruges på mad. Det må modtageren af checken selv bestemme.

I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end cirka 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5000 kroner.

Tjener den ene forælder over cirka 500.000 kroner om året, får familien stadig en check på 2500 kroner.

Landets folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner samt danskere, der har modtaget en offentlig ydelse per november 2025, får også 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere får 1000 kroner.

Folkepensionister, studerende og personer på overførselsindkomst vil efter planen modtage deres check i maj, mens børnefamilierne får den i juni.

Det tyder på, at Novo Nordisk har været mere rundhåndet med sit reklamebudget i USA end konkurrenten Eli Lilly.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har det danske medicinalselskab brugt over dobbelt så mange penge som konkurrenten på reklamer i USA i de første ni måneder af 2025.

Selskabet MediaRadar, som tracker reklamer, estimerer ifølge Reuters, at Novo Nordisk fra januar til og med september sidste år brugte omkring 487 millioner dollar på markedsføring af Wegovy og Ozempic i USA.

Det svarer til over tre milliarder kroner.

Det estimeres, at Eli Lilly i samme periode har brugt omkring 214 millioner dollar, hvilket svarer til over 1,3 milliarder kroner.

Hverken Novo Nordisk eller Eli Lilly ønsker at kommentere deres reklamebudgetter.

Næsten to tredjedele af Novo Nordisks reklamekroner i USA er ifølge tallene blevet brugt til at promovere selskabets vægttabsmiddel Wegovy.

Derudover er godt en tredjedel blevet brugt på at reklamere for diabetesmidlet Ozempic.

Novo Nordisk tabte i løbet af 2025 markedsandele på markedet for vægttabsmedicin til Eli Lilly. Dem kæmper selskabet nu for at vinde tilbage.

Siden sidste år er Novo Nordisk begyndt at sælge Wegovy i pilleform i USA.

Pillen består – ligesom Wegovy i injektionspenne – af det aktive stof semaglutid.

Novo Nordisk meddelte 5. januar, at pillen nu var tilgængelig på det amerikanske marked.

Også Eli Lilly har en vægttabspille på vej, men den er endnu ikke godkendt af de amerikanske myndigheder.

Modsat Novos pille skal Eli Lillys pille ikke tages på tom mave. Til gengæld viser data højere vægttab med Wegovy-pillen end med Eli Lillys orforglipron-pille.

Ifølge dokumenter fra FDA, som Reuters har set, ventes det, at de amerikanske myndigheder tager stilling til en godkendelse af Eli Lillys vægttabspille 10. april.

Det vides ikke, hvor mange penge Novo Nordisk har brugt på at reklamere for Wegovy-pillen.

Sarah Mullally er onsdag blevet indsat som ærkebiskop af Canterbury ved en højtidelighed i St. Paul’s Cathedral i London.

Det viser tv-billeder fra katedralen.

Mullally er den første kvindelige ærkebiskop af Canterbury. Som ærkebiskop for Canterbury bliver hun også øverste leder for den anglikanske kirke.

Det er første gang i den anglikanske kirkes 1400 år lange historie, at den skal ledes af en kvinde.

Mullally er uddannet sygeplejerske, har en mastergrad i sundheds- og velfærdsstudier, har gået på pastoralseminarieuddannelsen og har en diplomuddannelse i teologi.

I 2002 blev Mullally ordineret som præst i den engelske kirke, og siden 2018 har hun været biskop i London.

Østjyllands Politi efterforsker to anmeldelser om træer, der er fældet og faldet ud over vejbanen.

Politiet mistænker, at det muligvis har været en bevidst handling, at træerne skulle vælte hen over vejen.

Det fremgår af politiets døgnrapport, som er udgivet onsdag formiddag.

Den første anmeldelse kom fra en borger klokken 19.33 og omhandlede et træ, som lå ud over Tjerrildvej tæt på krydset Pindstrupvej/Skafø ved Ryomgård.

– Undersøgelserne på stedet viste, at træet var fældet med en motorsav, og der var lavet mærker, der indikerede, at træfælderen ville have træet til at falde i retning mod vejen, skriver politiet.

Lidt mindre end halvanden time senere – klokken 20.56 – kom så en lignende anmeldelse.

Denne gang fra Trekronervej i Thorsager ved Rønde. Her lå træet også ud over vejen, og der var ligeledes mærker, der ifølge politiet indikerede, at nogen bevidst havde forsøgt at få træet til at falde i den retning.

Ifølge politiet er ingen kommet til skade, og ingen har umiddelbart set, hvad der er sket.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen. Politikredsen har afhørt folk i området og lavet tekniske undersøgelser på stedet.

Politiet vil også gerne høre fra eventuelle vidner.

– Det er for tidligt at konkludere noget endeligt, men der er noget, der kan tyde på, at nogen bevidst har villet have træerne til at ramme ud over vejen. Da det i sagens natur kan være meget farligt, så er det en sag, vi tager virkelig alvorligt.

– Nu skal vi have klarlagt, hvad der er sket, og vi vil rigtig gerne have borgernes hjælp, så hvis man har nogle observationer eller oplysninger, så tøv ikke med at ringe til os, siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby i døgnrapporten.